Lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark) § 7

Forslagets § 7 vedrører ikrafttræden af loven.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1 vil generelt betyde, at loven vil finde anvendelse fra den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3 samt de foreslåede bestemmelser i stk. 4-7.

Det vil bl.a. betyde, at en dansk indsigelse, der er fremsat i en visumsag fra lovens ikrafttræden, vil kunne indbringes for Københavns Byret af den udlænding, der på grund af den danske indsigelse har fået afslag på Schengenvisum, i overensstemmelse med reglerne i de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 45 l, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Det foreslås i stk. 2 , at den foreslåede ændring af Ukraine-særlovens § 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 1, og den foreslåede ændring af hjemrejselovens §§ 1, 21 og 22, jf. lovforslagets § 6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ændringen af særlovens § 1, nr. 1, og hjemrejselovens §§ 1, 21 og 22 træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. Dette skal ses i lyset af, at der med den foreslåede bestemmelse rettes op på en retstilstand, der ikke vurderes at være tilsigtet, og at udlændingemyndighederne og politiet hurtigst muligt bør få mulighed for henholdsvis at indrette sig efter og anvende bestemmelserne.

Det foreslås i stk. 3, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de foreslåede ændringer i udlændingelovens § 2 a, stk. 11-13, overskriften til kapitel 8 a, § 58 d, stk. 1, 1. pkt., § 58 d, stk. 3, samt § 1, nr. 8 og 9 i ændringslov nr. 721 af 27. april 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3, 13-15, og § 4. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det vil betyde, at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse fastsætter tidspunktet for, hvornår lovforslagets § 1, nr. 1-3, 13-15, og § 4, træder i kraft. Det vil endvidere betyde, at ministeren kan sætte de enkelte bestemmelser i kraft på forskellige tidspunkter.

Det bemærkes i den forbindelse, at interoperabilitetsforordningerne, der er trådt i kraft, først vil være gældende fra datoen for idriftsættelse af interoperabilitetskomponenterne. Idriftsættelsen af komponenterne vil blive fastsat af EU-Kommissionen, når visse betingelser for idriftsættelse er opfyldt.

Hovedparten af bestemmelserne i interoperabilitetsforordningerne vil således ikke finde anvendelse i Danmark, før EU-Kommissionen har fastsat datoer for idriftsættelse af interoperabilitetskomponenterne.

De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 1-3, 13-15 og § 4, som vedrører interoperabilitetsforordningerne forventes at skulle træde i kraft på den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at de første interoperabilitetskomponenter skal idriftsættes efter artikel 75 i interoperabilitetsforordningen om politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration samt artikel 79 i interoperabilitietsforordningen om grænser og visum.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 15, om bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne om politiets adgang til det fælles identitetsregister først kan anvendes fra den dato, som EU-Kommissionen fastsætter, at det fælles identitetsregister skal idriftsættes efter artikel 75 i interoperabilitetsforordningen om politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration samt artikel 79 i interoperabilitietsforordningen om grænser og visum. Det betyder, at justitsministeren først med virkning fra denne dato vil kunne fastsætte nærmere regler til gennemførelse af interoperabilitetsforordningerne om politiets adgang til det fælles identitetsregister.

Det foreslås i stk. 4, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 10.

Det følger af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om klagefrist for påklage til Udlændingestyrelsen af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller inddragelse af et allerede meddelt visum. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022 om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum.

Som følge af, at det foreslås at indsætte et nyt stk. 9 i udlændingelovens § 46 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, bliver udlændingelovens § 46 a, stk. 9, til § 46 a, stk. 10.

Det foreslåede stk. 4 vil derfor betyde, at reglerne i bekendtgørelse nr. 1454 af 25. november 2022, som er fastsat i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 10.

Det foreslås i stk. 5, at den foreslåede ophævelse af § 19, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ikke vil finde anvendelse ved ferierejser eller andre korterevarende ophold, der er igangværende eller afsluttet på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Det vil betyde, at den foreslåede ophævelse af § 19, stk. 3, 1. pkt., vil finde anvendelse ved ferierejser mv., som er købt, erhvervet eller tilrettelagt inden lovens ikrafttræden, hvis rejsen påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

Det vil være op til udlændingemyndighederne at vurdere, om ferierejsen mv. er påbegyndt inden eller efter ikrafttrædelsen af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 6, at lovforslagets § 1, nr. 5, ikke finder anvendelse på tilsigelser eller begæringer, der er tilsendt eller forkyndt før lovens ikrafttræden. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det vil betyde, at lovforslagets § 1, nr. 5, alene vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en udlænding efter lovens ikrafttrædelse tilsendes eller forkyndes en tilsigelse om at skulle give personligt møde eller en begæring om at stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed. Med den foreslåede ordlyd tilsigtes bestemmelsen både at finde anvendelse for skriftlige såvel som mundtlige tilsigelser og begæringer.

Grundydelse og forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, 3. pkt. Tillægsydelse bagudbetales hver 14. dag, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2. pkt. For alle kontante ydelser gælder, at Udlændingestyrelsen ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen bestemmer, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt en kontant ydelse, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 7 , at den foreslåede ændring i Ukraine-særlovens § 14, stk. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 2, om mulighed for at nedsætte eller fratage kontante ydelser for udlændinge, der har indgivet ansøgning efter særloven, finder anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregning af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden, jf. den foreslåede stk. 1.

Det tilsigtes med bestemmelsen, at lovforslagets § 5, nr. 2, ikke vil finde anvendelse på udbetalinger, hvor hele optjeningsperioden ikke ligger efter lovens ikrafttræden.

For så vidt angår grundydelse og forsørgertillæg, foreslås det, at lovforslagets § 5, nr. 2, finder anvendelse på udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger efter førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden.