Lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, og hjemrejseloven (Styrkelse af udlændingemyndighedernes og politiets værktøjer til kontrol af udlændinges indrejse og ophold i Danmark) § 6

Til nr. 1

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding omfattet af stk. 1 om nødvendigt udrejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen.

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 3, 2. pkt., at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 3, indsættes som 3. pkt. , at er udlændingen omfattet af stk. 1, og kan udlændingen overgives i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, drager politiet omsorg for overgivelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at poltiet kan overgive en tredjelandsstatsborger til Tyskland eller et nordisk land i overensstemmelse med grænseoverløberoverenskomsten og paskontroloverenskomsten i tilfælde, hvor den pågældende er indrejst i Danmark uden fornøden tilladelse.

Bestemmelsen skal sikre, at politiet, hvis de antræffer en tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold, vil kunne træffe afgørelse om at overgive den pågældende til Tyskland eller et af de nordiske lande i overensstemmelse med overenskomsterne, uden at sagen først skal forelægges for Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at de træffer afgørelsen, eller for Udlændingestyrelsen med henblik på, at de træffer afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, om fastsættelse af en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, og om fastsættelse af et indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk.1 , nr. 1, hvorefter sagen skal overgives til Hjemrejsestyrelsen med henblik på at effektuere udvisningsafgørelsen.

En beslutning om at overgive den pågældende til Tyskland eller et af de nordiske lande i overensstemmelse med overenskomsterne bør træffes i form af en afgørelse, der som hidtil skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav til bl.a. sagsoplysning, partshøring og begrundelse.

Der er tale om en genindførelse af retstilstanden fra før hjemrejselovens vedtagelse, hvor det fremgik af § 30, stk. 2, 1. pkt., i den dagældende udlændingelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, at hvis en udlænding ikke udrejste frivilligt, drog politiet omsorg for udrejsen.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren indgiver en ansøgning om asyl i Danmark. I dette tilfælde vil der skulle indledes en procedure efter Dublinforordningen, jf. udlændingelovens § 29.

Som det er anført oven for under afsnit 2.8.1 indebærer ordningen, at de danske myndigheder kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt i Danmark, efter udsendelsesdirektivet, hvis den pågældende tilbagetages af Tyskland eller et af de nordiske lande i henhold til grænseoverløberoverenskomsten eller paskontroloverenskomsten. Det påhviler herefter disse landes myndigheder at træffe afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med udsendelsesdirektivet, hvis de pågældende tredjelandsstatsborgere også opholder sig ulovligt i disse medlemsstater.

Til nr. 2

Det fremgår af hjemrejselovens § 21, stk. 1, at afgørelser efter loven træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-6. Af stk. 2 fremgår, at afgørelser efter § 9, stk. 2, 1. pkt., træffes af indkvarteringsoperatøren. Efter stk. 3 træffer vedkommende politidirektør afgørelser om foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse efter § 11 og om meldepligt efter § 12, stk. 1. Afgørelser om frihedsberøvelse efter § 16 og om beslaglæggelse af genstande efter § 18 træffes i henhold til stk. 4 og 5 også af vedkommende politidirektør. Efter stk. 6 forestår Udbetaling Danmark udbetaling af hjemrejsebistand og kan i forbindelse med den løbende administration af udbetalingen træffe afgørelser om tilbagebetaling og ophør af hjemrejsebistand i henhold til nærmere regler herom fastsat af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 8, stk. 6. Sluttelig fremgår det af stk. 7, at staten afholder udgifter til administrationen af hjemrejsebistand gennem betaling af et administrationsbidrag efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 21, stk. 1, således, at henvisningen til bestemmelsens stk. 2-6 ændres til stk. 2-7.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 3, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 3 i hjemrejselovens § 21.

Til nr. 3

Det fremgår af hjemrejselovens § 21, stk. 1, at afgørelser efter loven træffes af Hjemrejsestyrelsen, jf. dog stk. 2-6.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 21 efter stk. 2 indsættes som nyt stk. 3, at afgørelse om overgivelse af en udlænding i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, jf. lovens § 1, stk. 3, 3. pkt., træffes af vedkommende politidirektør.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vedkommende poltidirektør kan træffe afgørelse om at overgive en tredjelandsstatsborger til Tyskland eller et nordisk land i overensstemmelse med grænseoverløberoverenskomsten og paskontroloverenskomsten i tilfælde, hvor vedkommende er indrejst i Danmark uden fornøden tilladelse.

Bestemmelsen skal sikre, at politiet, hvis de antræffer en tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold, vil kunne træffe og effektuere afgørelsen i overensstemmelse med overenskomsterne, uden at sagen først skal forelægges for Hjemrejsestyrelsen med henblik på, at de træffer afgørelsen, eller for Udlændingestyrelsen med henblik på, at de træffer afgørelse om administrativ udvisning efter udlændingelovens § 25 b, om fastsættelse af en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1, og om fastsættelse af et indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk.1 , nr. 1, hvorefter sagen skal overgives til Hjemrejsestyrelsen med henblik på at effektuere udvisningsafgørelsen.

En beslutning om at overgive den pågældende til Tyskland eller et af de nordiske lande i overensstemmelse med overenskomsterne bør træffes i form af en afgørelse, der som hidtil skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav til bl.a. sagsoplysning, partshøring og begrundelse.

Der er tale om en genindførelse af retstilstanden fra før hjemrejselovens ikrafttræden, hvor det fremgik af § 48, stk. 1, 2. pkt., i den dagældende udlændingelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, at politidirektøren traf afgørelser efter lovens § 30. Efter § 30, stk. 1, skulle en udlænding, der efter reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke havde ret til at opholde sig her i landet, udrejse af landet. Efter § 30, stk. 2, drog politiet omsorg for udrejsen, hvis en udlænding ikke udrejste frivilligt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborgeren indgiver en ansøgning om asyl i Danmark. I dette tilfælde skal der indledes en procedure efter Dublinforordningen, såfremt det er relevant, jf. udlændingelovens § 29.

Som det er anført oven for under afsnit 2.8.1 indebærer ordningen, at de danske myndigheder kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse af en tredjelandsstatsborger, der opholder sig ulovligt i Danmark, efter udsendelsesdirektivet, hvis den pågældende tilbagetages af Tyskland eller et af de nordiske lande i henhold til grænseoverløberoverenskomsten eller paskontroloverenskomsten. Det påhviler herefter disse landes myndigheder at træffe afgørelse om tilbagesendelse i overensstemmelse med udsendelsesdirektivet, hvis de pågældende tredjelandsstatsborgere også opholder sig ulovligt i disse medlemsstater.

Til nr. 4

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 1, at Hjemrejsestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 8.

Det fremgår af hjemrejselovens § 22, stk. 2, at klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er omfattet af klageadgangen i stk. 1 og 5, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.

Det fremgår endvidere af hjemrejselovens § 22, stk. 5, at politidirektørens afgørelser efter § 11 og § 12, stk. 1, kan påklages til Udlændingenævnet.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 5, indsættes henvisning til hjemrejselovens § 1, stk. 3, 3. pkt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 6, nr. 3, hvorved politidirektøren tillægges kompetence til at træffe afgørelse om, at en udlænding kan overgives i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, jf. lovens § 1, stk. 3, 3. pkt.

Forslaget vil indebære, at politidirektørens afgørelser om, at en udlænding kan overgives i overensstemmelse med bilaterale aftaler mellem Danmark og andre stater, som er forpligtet til at gennemføre udsendelsesdirektivet, jf. lovens § 1, stk. 3, 3. pkt., kan påklages til Udlændingenævnet i overensstemmelse med de krav, der gælder efter lovens § 22, stk. 2.