Gældende

LOV nr 686 af 11/06/2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Ændringer:

Lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven og forskellige andre love (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 414 af 23. april 2024, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.

2. I § 9, stk. 4, 1. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »57.000 kr.«, og »stk. 26« ændres til: »stk. 27«.

3. I § 9, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »m.fl.«: »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«, og »stk. 35-37« ændres til: »stk. 37-39«.

4. § 9, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

5. I § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »2018-niveau« til: »2024-niveau«, og »2019« ændres til: »2025«.

6. I § 9, stk. 6, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

7. I § 9, stk. 6, nr. 2, udgår »2. pkt.,«, og i nr. 3 udgår », 2. pkt«.

8. § 9, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.«

9. I § 9, stk. 8, indsættes efter »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«: »eller i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk,«.

10. I § 9, stk. 14, 1. pkt., ændres »stk. 22« til: »stk. 23«.

11. I § 9 indsættes efter stk. 16 som nyt stykke:

»Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.«

Stk. 17-34 bliver herefter stk. 18-35.

12. I § 9, stk. 17, der bliver stk. 18, ændres »12-14« til: »13-15«, og »stk. 15 og 16« ændres til: »stk. 15-17«.

13. I § 9, stk. 18, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

14. I § 9, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 20, 3. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

15. I § 9, stk. 21, der bliver stk. 22, ændres »stk. 31« til: »stk. 32«.

16. I § 9, stk. 23, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres »stk. 30« til: »stk. 31«.

17. I § 9, stk. 26, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres »stk. 25« til: »stk. 26«.

18. I § 9, stk. 28, der bliver stk. 29, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk. 20«, og »stk. 23« ændres til: »stk. 24«.

19. I § 9, stk. 29, 3. pkt., der bliver stk. 30, 3. pkt., ændres »stk. 19« til: »stk. 20«.

20. I § 9, stk. 30, 3. pkt., der bliver stk. 31, 3. pkt., ændres »stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt.« til: »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«

21. I § 9, stk. 31, 1. pkt., der bliver stk. 32, 1. pkt., ændres »stk. 21« til: »stk. 22«.

22. I § 9 indsættes efter stk. 34, der bliver stk. 35, som nyt stykke:

»Stk. 36. Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, betale et gebyr på 3.025,43 kr. Betaler udlændingen ikke gebyret, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.«

Stk. 35-38 bliver herefter stk. 37-40.

23. I § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver stk. 37, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »11.400 kr.«, »stk. 38« ændres til: »stk. 40«, og to steder ændres »stk. 33« til: »stk. 34«.

24. I § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver stk. 38, 1. pkt., ændres »stk. 34« til: »stk. 35«.

25. I § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver stk. 38, 1. pkt., og stk. 37, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., ændres »10.000 kr.« til: »5.700 kr.«, og »stk. 38« ændres til: »stk. 40«.

26. I § 9, stk. 37, 1. pkt., der bliver stk. 39, 1. pkt., indsættes efter »voksne udlændinge m.fl.«: », eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.«

27. I § 9, stk. 38, der bliver stk. 40, ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«, og »60.000 kr.« ændres til: »34.200 kr.«

28. I § 9 indsættes efter stk. 38, der bliver stk. 40, som nyt stykke:

»Stk. 41. Beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«

29. § 9, stk. 39, ophæves.

Stk. 40 bliver herefter stk. 42.

30. I § 9, stk. 40, der bliver stk. 42, indsættes efter »fastsætter regler om«: »den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, samt om«, og »stk. 33 og 34« ændres til: »stk. 34 og 35«.

31. § 9, stk. 41, ophæves.

32. I § 9 a, stk. 2, nr. 11, ændres »9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« til: »9 m, efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«, og efter »inddrages,« indsættes: »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.

33. I § 9 a, stk. 6, ændres i 1. pkt. »opholder sig her i landet« til: »opholder sig lovligt her i landet«, og i 2. pkt. ændres »stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter« til: »stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter«, »der er truffet endelig afgørelse« ændres til: »der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse«, og »efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« ændres til: »eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne,«.

34. I § 9 a, stk. 6, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum:

»Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.«

35. I § 9 a, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »stk. 2, nr. 1-9 og 11-14,«: »og § 9 m, stk. 2,«, og i 2. pkt., ændres »stk. 2, 1. pkt.« til: »stk. 3, 1. pkt.«

36. I § 9 a, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»Opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.«

37. I § 9 a, stk. 30, indsættes efter »udløber«: »og for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages«.

38. I § 9 a, stk. 31, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 10,« til: »stk. 2, nr. 10, eller § 9 m, stk. 2,«, og »stk. 2, nr. 10.« ændres til: »stk. 2, nr. 10, og § 9 m, stk. 2.«

39. I § 9 c, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-23, 33 og 34« til: »stk. 2-24, 34 og 35«.

40. I § 9 c, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 25-32 og 35-41« til: »stk. 26-33 og 36-42«.

41. I § 9 h, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 m, stk. 1« til: »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

42. I § 9 h, stk. 7, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, »§ 9 m, stk. 3 og 4« ændres til: »§ 9 m, stk. 4 og 5«, og »§ 11, stk. 10« ændres til: »§ 11, stk. 11«.

43. I § 9 m, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

44. I § 9 m indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding. Opholdstilladelse skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

45. I § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der bliver stk. 4, 1-3. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

46. I § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, »stk. 3, 1. pkt.« ændres til: »stk. 4, 1. pkt.«, og i 2. pkt. ændres »Stk. 3, 2. pkt.« til: »Stk. 4, 2. pkt.«

47. I § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »tilsiger det«: », og hvis de nævnte personer ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik«.

48. I § 9 m, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 5« til: »Stk. 6«, og efter »udlændinge med opholdstilladelse« indsættes: »efter stk. 2 eller«.

49. I § 9 m, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.

50. I § 9 q, stk. 6, 2. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »57.000 kr.«

51. I § 9 q, stk. 6, 3. pkt., ændres »2012-niveau« til: »2024-niveau«, og »2013« ændres til: »2025«.

52. I § 11 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. En udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.«

Stk. 10-20 bliver herefter stk. 11-21.

53. I § 11, stk. 12, der bliver stk. 13, og stk. 13, 3. pkt., der bliver stk. 14, 3. pkt., ændres »stk. 18« til: »stk. 19«.

54. I § 14, stk. 1, nr. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

55. I § 17, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der har været etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.«

56. To steder i § 19, stk. 1, nr. 15, i § 40 d og i § 48 f, 1. pkt., ændres »stk. 33 og 34« til: »stk. 34 og 35«.

57. I § 19, stk. 1, nr. 18, ændres »§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.« til: »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.«.

58. I § 19 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9 m« til: »§ 9 m, stk. 1«, og i stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 9 m,« til: »§ 9 m, stk. 1,« og i stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 9 m,« til: »§ 9 m, stk. 1,« og »§ 9 m.« ændres til: »§ 9 m, stk. 1.«

59. I § 33 a, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, og »§ 9 m, stk. 3« ændres til: »§ 9 m, stk. 4«.

60. I § 33 b, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 24« til: »§ 9, stk. 25«, og »§ 9 m, stk. 4« ændres til: »§ 9 m, stk. 5«.

61. I § 44 a, stk. 5, ændres »stk. 26« til: »stk. 27«.

62. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 25, 26 og 35-37« til: »stk. 26, 27 og 37-39«.

63. I § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., ændres »§ 11, stk. 10« til: »§ 11, stk. 11«.

64. I § 48 g ændres »stk. 35-37« til: »stk. 37-39«.

§ 2

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel indsættes efter »Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.«: »(danskuddannelsesloven)«.

2. I § 9, stk. 5, indsættes efter »udlændinge«: »eller andre«.

3. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:

»§ 9 a. Danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprøvebesvarelser er fortrolige.

Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1 og 3, er undergivet tavshedspligt om oplysninger omfattet af stk. 1.

Stk. 3. En prøvedeltager, der ønsker indsigt i oplysninger omfattet af stk. 1 vedrørende egen prøvedeltagelse, kan alene få indsigt heri ved et gennemsyn af oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.

Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.«

§ 3

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.

§ 4

I lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven (Skærpelse af strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge, Danmarks indtræden i det praktiske Schengensamarbejde, præcisering af Udlændingestyrelsens og politiets underholdsforpligtelse m.v.), foretages følgende ændring:

1. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De dele af lovens §§ 1 og 2, som i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, nr. 4, ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven.«

§ 6

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019, foretages følgende ændring:

1. I bilag 1 affattes nr. 22 således:

»22) Danskuddannelsesloven.«

§ 7

I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2729 af 21. december 2021, som ændret ved § 11 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, § 12 i lov nr. 755 af 13. juni 2023 og § 22 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 2, nr. 11, ændres »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« til: »danskuddannelsesloven«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Stk. 2. § 1, nr. 11 og 52, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før den 11. april 2024. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 23-25, 27 og 28, finder ikke anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Stk. 5. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, under henvisning til at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke er opfyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Stk. 6. Klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

§ 9

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 1 og 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Kaare Dybvad Bek

Detaljer

Bemærkninger til Lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven og forskellige andre love (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer, justering af sprogkravet og halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssager, etablering af en lukket opgavebank for danskprøver m.v.)s enkelte bestemmelser

Kilde

§ 1

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i udlændingeloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i udlændingeloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 26.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at beløbet på 100.000 kr. i 1. pkt. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet i § 9, stk. 4, 1. pkt., er 113.823,30 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre »100.000 kr.« i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., til »57.000 kr.«.

Det vil betyde, at en herboende ægtefælle fremover, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, for at kunne opnå ægtefællesammenføring vil skulle stille økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. i stedet for økonomisk sikkerhed for ca. 114.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørende den foreslåede ændring af § 9, stk. 4, 4. pkt., og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 26 i § 9, stk. 4, 1. pkt., til en henvisning til stk. 27. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at hvis ansøgeren har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det beløb, som der skal stilles sikkerhed for, jf. 1. pkt., det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til.

Bestemmelsen indebærer, at beløbet i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., der som udgangspunkt skal stilles sikkerhed for som betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, er lavere, hvis ansøgeren allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået danskprøven på A1-niveau, A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, idet beløbet på forhånd nedsættes med de beløb, som kommunalbestyrelsen efter udlændingelovens stk. 35-37 kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., efter »m.fl.« indsættes »eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau«.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen ikke alene vil omfatte en afsluttende prøve i dansk, men også danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk. Ændringen indebærer endvidere, at beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, ligeledes vil kunne nedsættes på forhånd, hvis ansøgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Derudover foreslås det at ændre henvisningen til stk. 35-37 i § 9, stk. 4, 2. pkt., til en henvisning til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Det foreslås, at § 9, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 9, stk. 4, 3. pkt., skal ses i sammenhæng med forslaget om i stedet at indsætte denne bemyndigelse i bemyndigelsesbestemmelsen i § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om den økonomiske sikkerhed og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, vil herefter være samlet i udlændingelovens § 9, stk. 42.

Til nr. 5

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det beløb, der er nævnt i 1. pkt., er det beløb, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, og som foreslås nedsat fra ca. 114.000 kr. i 2024-niveau til 57.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver til 3. pkt., således at beløbet, der er nævnt i 1. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar.

Den foreslåede ændring indebærer, at beløbet, der normalt skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med ægtefællesammenføring, jf. 1. pkt. i § 9, stk. 4, vil blive fastsat i aktuelt niveau, og skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 1, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 6, nr. 1, og § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 7

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 2, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 6, nr. 3, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil § 9, stk. 7, alene indeholde et punktum med bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til ved bekendtgørelse at fastsætte kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Det foreslås derfor, at henvisningen til 2. pkt. i § 9, stk. 7, udgår af § 9, stk. 6, nr. 2 og 3. Der er således tale om konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for optagelse af et boligområde på listen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.

Efter den foreslåede nye affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 7, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren ikke længere hvert år vil skulle fastsætte ved bekendtgørelse, hvilke boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring.

Der vil – efter udstedelse af en ny bekendtgørelse, der tager højde for den foreslåede ændring – kun være behov for at udstede en ny bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, hvis kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring skal ændres. Udlændinge- og integrationsministeren vil ved udstedelse af en ny bekendtgørelse kunne ændre kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring i overensstemmelse med eventuelle ændringer af kriterierne i almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 1-4, om kriterierne for et udsat boligområde. Andre ændringer af kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil kræve ændring af udlændingeloven.

Kriterierne for optagelse af et boligområde på boligkravslisten vil som hidtil skulle fremgå af bekendtgørelsen, der også vil skulle indeholde en henvisning til den liste over udsatte boligområder, som årligt offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside. Der vil endvidere blive indsat et link på www.nyidanmark.dk, der henviser til den til enhver tid gældende liste over udsatte boligområder. Boligkravslisten for ægtefællesammenføring vil således som hidtil svare til listen over udsatte boligområder.

I en situation, hvor Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder først måtte blive offentliggjort efter den 1. december, dvs. senere end forudsat, vil der skulle tages højde herfor i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, således at dette ikke kommer ansøgeren til skade. Offentliggøres Social-, Bolig- og Ældreministeriets liste over udsatte boligområder f.eks. først den 5. december, vil en ansøgning om ægtefællesammenføring, der er indgivet f.eks. den 2. december i den tro, at boligen ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af listen, men hvor boligen ligger i et boligområde, der er omfattet af den nye liste, skulle vurderes efter den tidligere gældende liste. Er boligen derimod beliggende i et boligområde, der var omfattet af den tidligere gældende liste, men ikke den nye liste, vil det være den nye liste, der vil skulle anvendes.

Efter forslaget vil det ikke længere fremgå af udlændingelovens § 9, stk. 7, at ministeren to gange årligt i 2018 og 2019 kan udstede en bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, da der ikke længere er behov for, at dette fremgår af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 8, at familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever kun, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet opfylder mindst fire af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.

Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal som udgangspunkt altid være opfyldt, og den herboende skal således som udgangspunkt have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau for at opnå familiesammenføring med en ægtefælle eller fast samlever. Derudover skal parret tilsammen opfylde mindst tre af fem betingelser vedrørende uddannelse, erhvervserfaring og ansøgerens sprogkundskaber.

Parret har valgfrihed mellem, hvilke tre af de fem betingelser de ønsker skal indgå i vurderingen af ansøgningen. Hvis f.eks. den herboende opfylder alle de tre betingelser, der retter sig mod den herboende, herunder sprogkravet, der som udgangspunkt altid skal opfyldes, skal ansøgeren alene opfylde en af de betingelser, der er rettet mod ansøgeren. Opfylder den herboende derimod kun betingelsen vedrørende sprogkravet, skal ansøgeren opfylde alle tre betingelser rettet mod ansøgeren vedrørende krav til uddannelse, erhvervserfaring og sprogkundskaber.

Integrationskravet fraviges helt eller delvist, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det. Det betyder, at der ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser, herunder betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, at meddele afslag på ægtefællesammenføring. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den herboende ægtefæller/samlever risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret ikke kan henvises til at udøve familielivet i ansøgerens hjemland, eller den herboende ægtefælle/samlever har samvær med mindreårige børn i Danmark fra et tidligere ægteskab, og parret derfor ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land end Danmark.

Kravet om bestået Prøve i Dansk 3 til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille det. Det følger således af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, at der ved vurderingen af, om betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8, kan anses for opfyldt i sager om ægtefællesammenføring med en herboende økonomisk aktiv tyrkisk statsborger omfattet af associeringsaftalekomplekset, som ikke har bestået Prøve i Dansk 3, skal tages hensyn til faktorer, der kan godtgøre, at den tyrkiske statsborger faktisk er integreret og dermed kan bidrage til ægtefællens integration, samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed, herunder at den ansøgende ægtefælle selv taler eller forstår dansk. Kravet kan derfor alene opretholdes i en sag om familiesammenføring med en herboende aktiv tyrkisk statsborger, hvis det efter en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder på baggrund af dommens præmisser vil være proportionalt.

Ved vurderingen af, om kravet skal fraviges, fordi den herboende i henhold til dommens præmisser skal anses for faktisk at være integreret til trods for manglende bestået Prøve i Dansk 3, skal der tages hensyn til varigheden og omfanget af den herboendes tilknytning til det danske arbejdsmarked, eventuel skolegang og uddannelse i Danmark, gennemførte kurser eller prøver bestået på dansk, deltagelse i foreningsliv og eventuelle andre faktorer, der vidner om den pågældendes integration i Danmark og danskkundskaber.

Der henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 10. februar 2023 om den juridiske vurdering af EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21, X mod Udlændingenævnet.

For at opfylde sprogkravet skal den herboende have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-2018, tillæg A, L 231, som fremsat, side 8, at den integrationsrelevante betingelse vedrørende den herboende persons sprogkundskaber vil være opfyldt med de prøver, der er opregnet i bilag 3a til aftalen af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. Denne cirkulæreskrivelse er nu erstattet af cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Bilag 3a omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i samtlige discipliner, folkeskolens 9. eller 10. klasse afgangsprøver bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trinsskalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux), og bevis for bestået videregående uddannelser på universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Den herboende kan således opfylde sprogkravet ved at have bevis for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller ved at have dokumentation for at have bestået en af de prøver, der er nævnt i bilag 3a på en sådan måde, som ifølge bilaget kræves i forhold til nogle af prøverne. Som det fremgår, er det f.eks. i forhold til bestået videregående uddannelse på universiteter mv. et krav, at uddannelsesforløbet har været på dansk.

Som det endvidere fremgår af bilaget, vil en herboende ægtefælle, der har bevis for at have bestået folkeskolens 9. eller 10. klasses prøver i danskdisciplinerne med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen), opfylde danskprøvekravet.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 8, således at sprogkravet også skal anses for opfyldt, hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Den foreslåede ændring vil betyde, at sprogkravet til den herboende fremover vil kunne opfyldes på to måder. Sprogkravet vil således ikke alene blive anset for opfyldt, hvis den herboende har dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, men fremover også hvis den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Betingelsen vil som i dag skulle fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger det, og der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer af praksis for at fravige sprogkravet. Det betyder navnlig, at betingelsen vil skulle fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette. Betingelsen vil endvidere skulle fraviges, hvis det ikke vil være foreneligt med associeringsaftalekomplekset mellem EU og Tyrkiet at stille betingelsen, jf. EU-Domstolens dom af 22. december 2022 i sag C-279/21. Ved administrationen af betingelsen i sager om familiesammenføring med herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere skal der foretages en vurdering af alle de elementer, som kan tale for, at den herboende trods manglende opfyldelse af betingelsen i henhold til dommens præmisser skal anses for tilstrækkeligt integreret til at kunne bidrage til ægtefællens integration samt eventuelle oplysninger, der måtte tale for den ansøgende ægtefælles integrationsegnethed.

Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen vil skulle være aflønnet efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark, ulønnet arbejde, arbejde med løntilskud og ansættelse i jobrotation vil ikke skulle betragtes som ordinær beskæftigelse.

Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende vil skulle have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette vil skulle opgøres på månedsbasis således, at den herboende person vil skulle have haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse. På denne baggrund vil fleksjob alene skulle indgå i beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, hvis der er tale om fleksjob med en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 30 timer.

I lighed med, hvad der gælder for beskæftigelseskravet til den herboende i udlændingelovens § 9, stk. 8, nr. 1, vil perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel inden for rammerne af et ansættelsesforhold kunne indgå ved beregningen af, om den herboende i mindst 5 år har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Perioder med dagpenge, herunder arbejdsløshedsdagpenge, vil derimod ikke kunne indgå ved beregningen.

Det vil for selvstændig erhvervsvirksomhed være et krav, at virksomheden har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Den herboende ægtefælle vil skulle dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen. Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt tilskud.

Ved vurderingen af virksomhedens omfang vil der skulle foretages en konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Det vil ikke være et krav, at den herboendes beskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted umiddelbart op til ansøgningen om ægtefællesammenføring. Tidligere fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk, vil således også kunne indgå ved vurderingen. Det gælder, uanset hvornår fuldtidsbeskæftigelsen eller udøvelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed har fundet sted. Det afgørende vil være, om den pågældende på tidspunktet for sagens afgørelse i mindst 5 år i alt i løbet af sit arbejdsliv har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark og i den forbindelse i væsentlig grad har haft kommunikation på dansk.

Det vil således heller ikke være et krav, at der har været tale om fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i træk. Kravet vil således også være opfyldt, hvis den herboendes fuldtidsbeskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed er fordelt på to eller flere perioder, der udgør mindst 5 år tilsammen.

Ved væsentlig grad af kommunikation på dansk forstås hyppig skriftlig eller mundtlig kontakt på dansk, det vil sige som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen, med dansktalende personer. Kommunikationen vil kunne være med kollegaer, borgere, samarbejdspartnere, kunder, patienter eller andre.

I forbindelse med ansøgningen om ægtefællesammenføring vil den herboende skriftligt skulle beskrive om og i hvilket omfang, den pågældende har været i beskæftigelse, der har medført kommunikation på dansk, herunder i hvilke perioder og på hvilken arbejdsplads.

Det vil endvidere påhvile den herboende ægtefælle at dokumentere sin beskæftigelse. Det vil f.eks. kunne ske ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, lønsedler m.v. eller for selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. regnskab eller dokumentation for ejerskab af virksomheden m.v.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle sammenholde den herboendes oplysninger med oplysninger i indkomstregistret med henblik på kontrol af, om oplysningerne kan lægges til grund.

En herboende, der søger om ægtefællesammenføring, vil som i dag blive forpligtet til på tro og love at erklære, at de oplysninger, der afgives til brug for behandling af ansøgningen, er korrekte. Det vil således også gælde de oplysninger, som den pågældende vil skulle afgive til brug for vurderingen af, om den pågældende i mindst 5 år har haft fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

Der vil være tilfælde, hvor der herefter ikke vil være grund til at foretage nærmere undersøgelser af, om kravet er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være, hvis det må lægges til grund, at den herboende har vedlagt dokumentation for at have haft beskæftigelse i en jobfunktion, som utvivlsomt kræver kommunikation på dansk, f.eks. som sagsbehandler i en kommunes socialforvaltning i mindst 5 år, og har oplyst at have haft daglig kontakt med borgere på dansk. I et sådant tilfælde vil der normalt ikke være grund til at betvivle, at den pågældende har haft beskæftigelse, der i væsentlig grad har medført kontakt med dansktalende og kommunikeret på dansk i forbindelse med sin beskæftigelse. Der vil heller ikke være grund til at foretage nærmere undersøgelser i f.eks. et tilfælde, hvor den pågældende har oplyst kun at have haft beskæftigelse i en virksomhed, hvor det efter Udlændingestyrelsens undersøgelser må lægges til grund, at det primære arbejdssprog f.eks. er engelsk. I et sådant tilfælde vil kravet ikke være opfyldt. Det samme vil gælde f.eks., hvis den herboende har oplyst at drive landbrug og ikke kommunikerer på dansk i et væsentligt omfang i den forbindelse, f.eks. fordi den pågældende ikke har dansktalende ansatte og heller ikke i forbindelse med sit arbejde kommunikerer på dansk med andre i et væsentligt omfang. Det vil også gælde, selvom den pågældende er født og opvokset i Danmark eller har boet i en længere årrække her i landet.

Der vil også være tilfælde, hvor der kan være grund til at betvivle den pågældendes oplysninger eller i øvrigt anledning til at fortage nærmere undersøgelser. Det vil f.eks. kunne være, hvis den herboende er ansat i restaurationsbranchen, og hvor der kan være en formodning for, at den pågældende ikke primært har talt dansk med kolleger og kunder. Det vil f.eks. også kunne være i et tilfælde, hvor den herboende er håndværker og primært har haft ansættelse på byggepladser, og hvor det ikke uden videre kan lægges til grund, at den pågældende navnlig har kommunikeret på dansk, f.eks. fordi byggepladserne i vidt omfang har været bemandet med udenlandske arbejdstagere. I sådanne tilfælde vil Udlændingestyrelsen skulle anmode den herboende om at indhente en erklæring fra den pågældendes arbejdsgiver, der evt. kan være med til at belyse om, og i hvilket omfang den pågældendes beskæftigelse har medført kommunikation på dansk.

Udlændingestyrelsen vil også kunne foranstalte en telefonsamtale med den herboende og spørge ind til den pågældendes kommunikation på dansk i beskæftigelsesforholdet. En sådan samtale vil således også kunne be- eller afkræfte de øvrige oplysninger i sagen om den pågældendes danskkundskaber. Der vil i den forbindelse kunne lægges vægt på, om samtalen kan føres på dansk, eller om der er behov for tolk. Dette sagsskridt vil også kunne være relevant i forhold til selvstændige erhvervsdrivende. Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen ikke i forbindelse med en sådan telefonsamtale vil skulle vurdere, om den herboende behersker dansk på et bestemt niveau, herunder et niveau svarende til Prøve i Dansk 3. Det afgørende for Udlændingestyrelsens vurdering vil være, om den herboende i mindst 5 år har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk.

I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen beslutter at foranstalte en telefonsamtale med den herboende, vil styrelsen skulle sikre, at telefonsamtalen føres med den rette person. Styrelsen vil således kunne ringe uopfordret til den pågældende og også kunne stille kontrolspørgsmål for at sikre den pågældendes identitet, dvs. spørge den herboende om noget, som kun han eller hun må forventes at kunne svare på.

Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 14, 1. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), ikke kan gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 22.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 22« i § 9, stk. 14, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 23«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 11

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1, at opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person, der ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning, ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Videre følger det af udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 2, at den herboende person som udgangspunkt ikke må være idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 17, hvorefter opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, kan gives, hvis den herboende person er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

Kriteriet om, at den herboende person er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den situation, hvor personen er idømt en straf, der medfører udelukkelse, og personen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor personen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor den herboende person er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelsesregler i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1 og 2, indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og at der vil skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, medmindre ganske særlige grunde taler for at meddele opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende regler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af den herboende ægtefælle eller samlever, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift, at den herboende ægtefælle eller samlever er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre den herboende ægtefælle eller samlever i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Viser det sig herefter, at f.eks. en påtale er opgivet, vil behandlingen af ansøgningen skulle fortsættes efter de øvrige gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen allerede i dag foretager et kontrolopslag i Kriminalregistret umiddelbart forud for, at en opholdstilladelse meddeles i sager, hvor udlændingelovens § 9, stk. 15, finder anvendelse.

Den ansøgende ægtefælle eller samlever vil ikke skulle meddeles afslag på opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at meddele opholdstilladelse.

Der vil her skulle foretages en konkret og individuel vurdering på baggrund af oplysningerne i den enkelte sag. Det henvises nærmere til de generelle eksempler, der fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 15, jf. Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L 168 som fremsat, side 42ff., samt pkt. 2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil betyde, at den foreslåede bestemmelse vil skulle fraviges, hvis det lægges til grund, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelse, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den herboende til at udøve familielivet i et andet land.

Som momenter i denne proportionalitetsafvejning vil det endvidere skulle indgå, om en verserende straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig set i forhold til, at den pågældende ikke er endelig dømt, ligesom den formodede kriminalitets art og grovhed vil skulle indgå. Tilsvarende vil det skulle indgå, hvis en afsluttet straffesag mod den herboende udlænding har været ekstraordinært langvarig, og straffesagen blev afsluttet ved påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller frifindelse eller med en dom, der ikke er omfattet af udelukkelsesreglerne for ægtefællesammenføring.

Forslaget vil derudover indebære, at en ansøgning om ægtefællesammenføring efter et afslag, der er meddelt under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet mod den herboende person, vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at den herboende person alene forventes at blive idømt bødestraf, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Det vil betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale mod den herboende, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil ægtefællen eller samleveren ikke behøve at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Forslaget vil endvidere betyde, at hvis den herboende udlænding, efter at dennes ægtefælle eller samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse, frifindes, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil ægtefællen eller samleveren heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen, hvor der blev meddelt afslag som følge af, at den herboende udlænding var sigtet eller tiltalt for en forbrydelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis den herboende udlænding idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse, og den pågældende således opfylder vandelskravet.

Ansøgeren vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil skulle tilbagebetales, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede ansøgeren om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på ægtefællesammenføring i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 17, at betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, anses for opfyldt, når den herboende person er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 12-14, på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere.

Datoen den 27. januar 2022 henviser til datoen for fremsættelsen af lovforslag nr. L 113 af 27. januar 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) Med lovforslaget, der blev vedtaget som lov nr. 452 af 20. april 2022, blev de materielle betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse senest ændret.

Det foreslås, at henvisningen til § 11, stk. 12-14, i § 9, stk. 17, ændres til en henvisning til § 11, stk. 13-15, og at henvisningen til udlændingelovens § 9, stk. 15 og 16, ændres til en henvisning til § 9, stk. 15-17.

Forslaget skyldes, at der med lovforslagets § 1, nr. 11, indsættes et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og at der med lovforslagets § 1, nr. 52, indsættes et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Forslaget vil foruden konsekvensændringerne indebære, at udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en ansøgning indgivet den 27. januar 2022 eller senere, vil være omfattet af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, bliver stk. 18, herunder også i forhold til den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 17.

Til nr. 13-19

Der foreslås en række konsekvensændringer af udlændingelovens § 9, stk. 18, 19, 21, 23, 26, 28 og 29, og § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7.

Udlændingelovens § 9, stk. 18, 2. pkt., indeholder en henvisning til § 11, stk. 14.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 14« i § 9, stk. 18, 2. pkt., der bliver stk. 19, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 15«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 19, 3. pkt., at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, kan betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30. Udlændingelovens § 9, stk. 23, 3. pkt., indeholder ligeledes en henvisning til § 9, stk. 30.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 30« i § 9, stk. 19, 3. pkt., der bliver stk. 20, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt., der bliver stk. 24, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 31«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 21, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, ikke kan gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 31.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 31« i § 9, stk. 21, der bliver stk. 22, ændres til en henvisning til »stk. 32«.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 26, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen, hvis en opholdstilladelse er betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og der senere ydes ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Stk. 25, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 25« i § 9, stk. 26, 2. pkt., der bliver stk. 27, 2. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 26«.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 28, der bliver stk. 29, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 29, 1. pkt., der bliver stk. 30, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, 6 og 7, vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven eller hvis boligkravet ikke er opfyldt, og indeholder ligeledes henvisninger til § 9, stk. 19 og 23.

Det foreslås, at henvisningerne til »stk. 19« og »stk. 23« i § 9, stk. 28, stk. 29, 1. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 4, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres til henvisninger til »stk. 20« og »stk. 24«, og at henvisningen til »stk. 19« i § 9, stk. 29, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, og lovforslagets § 1, nr. 52, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 20

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 19, 2. pkt. og stk. 23, 2. pkt.« i § 9, stk. 30, 3. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 20, 3. pkt., og stk. 24, 3. pkt.«

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9. Endvidere rettes en tidligere henvisningsfejl, idet henvisningerne til 2. pkt. i udlændingelovens § 9, stk. 19 og 23, der bliver stk. 20 og 24, retteligt skal være henvisninger til 3. pkt. i disse bestemmelser. Henvisningsfejlen har ikke haft betydning i praksis.

Til nr. 21

Efter udlændingelovens § 9, stk. 31, 1. pkt., afgiver kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2 (familiesammenføring med børn), åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 21.

Det foreslås, at henvisningen til »stk. 21« i § 9, stk. 31, 1. pkt., ændres til en henvisning til »stk. 22«

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9.

Til nr. 22

Efter udlændingelovens § 9, stk. 39, skal udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at gebyret på 2.658,01 kr. er fastsat i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet er 3.025,43 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 36, som i 1. pkt. fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 34, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 35, skal betale et gebyr på 3.025,43 kr.

Forslaget til § 9, stk. 36, 1. pkt., svarer, bortset fra en opdatering af gebyret til 2024-niveau og en ændring af henvisningerne i bestemmelsen, til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 39, 1. pkt., og skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der indebærer, at bl.a. beløbet i stk. 36 vil blive fastsat i 2024-niveau.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 39, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, idet det nye stk. 36 i sit indhold vil svare til stk. 39.

Dette vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35.

Forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 2. pkt., svarer med sproglige justeringer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 2. pkt., og forslaget til udlændingelovens § 9, stk. 36, 3. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 39, 3. pkt. Forslaget er således alene af teknisk karakter.

Til nr. 23-25

Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.

Bestemmelserne betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med hhv. 20.000 kr. og 10.000, når den ægtefællesammenførte inden for de frister, der er angivet i udlændingelovens § 9, stk. 33 og 34, har bestået danskprøver på hhv. A1-niveau og A2-niveau, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en eller begge danskprøver.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlænding m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt. har fundet anvendelse.

Bestemmelsen betyder, at den økonomiske sikkerhed, der efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med 10.000, når den ægtefællesammenførte har bestået en afsluttende prøve i dansk, dog således at sikkerheden alene kan nedsættes i et sådant omfang, at den udgør mindst 60.000 kr., og således at der tages højde for tilfælde, hvor sikkerheden er stillet for et lavere beløb, fordi den pågældende allerede inden meddelelse af ægtefællesammenføring har bestået en sådan danskprøve.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbene på 20.000 kr. og 10.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbene er hhv. 22.764,66 kr. og 11.382,33 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt., der bliver til stk. 37, 1. pkt., således at beløbet på 20.000 kr. ændres til 11.400 kr., og at ændre udlændingelovens § 9, stk. 36, 1. pkt., der bliver til stk. 38, 1. pkt., og udlændingelovens § 9, stk. 37, 1. pkt., der bliver til stk. 39, 1. pkt., således at beløbene på 10.000 kr. ændres til 5.700 kr.

De foreslåede ændringer indebærer, at de beløb, som den økonomiske sikkerhed højst kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver på A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, vil blive ændret fra 20.000 kr. (ca. 22.800 kr. i 2024-niveau) og 10.000 kr. (ca. 11.400 kr. i 2024-niveau) til hhv. 11.400 kr. og 5.700 kr. i 2024-niveau, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Forslagene om at ændre henvisningerne i § 9, stk. 35, 1. pkt., § 9, stk. 36, 1. pkt., og stk. 37. 1. pkt., fra stk. 38 til stk. 40, henvisningen i § 9, stk. 35, 1. pkt., fra stk. 33 til stk. 34 og henvisningen i § 9, stk. 36, 1. pkt., fra stk. 34 til stk. 35, er alene konsekvensændringer som følge af forslagene om at indsætte nye stykker efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26

Det foreslås at ændre § 9, stk. 37, 1. pkt., således at bestemmelsen også kommer til at omfatte danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk.

Det betyder, at den økonomiske sikkerhed ikke alene vil kunne nedsættes, når en ægtefællesammenført har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også når en ægtefællesammenført har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Den økonomiske sikkerhed vil herefter også kunne nedsættes, hvis den ægtefællesammenførte har bestået en af de danskprøver, der er angivet i bilag 3a og 3b til aftale af 20. april 2021 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

En danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end en afsluttende prøve i dansk omfatter bl.a. folkeskolens afgangseksamen i 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx), hf-eksamen og erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) og bevis for bestået videregående uddannelse på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler, sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Udlændingelovens § 9, stk. 38, fastsætter, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst 60.000 kr.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 41, at beløbet på 60.000 kr. er angivet i 2018-niveau og fra og med 2019 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at beløbet er 68.293,98 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås for det første at ændre § 9, stk. 38, der bliver til stk. 40, således at 60.000 kr. ændres til 34.200 kr.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed alene vil kunne ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed mindst udgør 34.200 kr.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at halvere det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og de deraf følgende foreslåede justeringer af udlændingelovens § 9, stk. 35-37, der bliver til stk. 37-39, jf. lovforslagets § 1, nr. 21 og 23.

Det foreslås for det andet at ændre henvisningen i § 9, stk. 38, fra stk. 35-37 til stk. 37-39. Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Efter udlændingelovens § 9, stk. 41, er beløbene, der er angivet i stk. 35-39, fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 indsættes et nyt stk. 41, som fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, er fastsat i 2024-niveau og reguleres fra og med 2025 én gang årligt den

januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget, der skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve udlændingelovens § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, indebærer, at beløbene, der er angivet i stk. 36-40, i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra og med 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent.

Forslaget om at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 41 vil betyde, at bestemmelsen om satsregulering af beløbene, der er angivet i stk. 36-40, kommer i naturlig forlængelse af stk. 36-40.

Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 29

Udlændingelovens § 9, stk. 39, fastsætter, at udlændingen ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, skal betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.

Det foreslås, at § 9, stk. 39, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt stk. 36 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, som med enkelte justeringer vil svare til § 9, stk. 39, og som vil betyde, at bestemmelsen om betaling af gebyr ved tilmelding til danskprøverne på A1- og A2-niveau vil komme i naturlig forlængelse af bestemmelserne om danskprøverne på A1- og A2-niveau i stk. 34 og 35. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 30

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 40, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 33 og 34, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.

Det foreslås, at bemyndigelsen i udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., indsættes i udlændingelovens § 9, stk. 40, der bliver til § 9, stk. 42.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende den økonomiske sikkerhed, jf. stk. 4, og danskprøverne på A1-niveau og A2-niveau, jf. stk. 34 og 35, fremover vil være samlet i én bestemmelse, der efter lovforslaget vil være det sidste stykke i § 9. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 31

Udlændingelovens § 9, stk. 35-39, angiver bl.a. de beløb, som en økonomisk sikkerhed, der er stillet i forbindelse med ægtefællesammenføring, kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver.

Det foreslås, at § 9, stk. 41, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at indføre et nyt § 9, stk. 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der bortset fra en opdatering af det niveau, beløbene er fastsat i, vil svare til § 9, stk. 41. Der er således alene tale om en teknisk ændring.

Til nr. 32

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år. Bestemmelsen omfatter i dag medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse, mens medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ikke er omfattet. Udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, nægtes forlænget eller inddrages, eller udlændinge hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, er ikke omfattet.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 2, nr. 11, foreslås det, at »9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter nr. 1-14,« ændres til »9 m, eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«, og at der efter »inddrages,« indsættes »eller hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt,«.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget indebærer, at et medfølgende familiemedlem, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt, herunder hvis det medfølgende familiemedlem har været i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Forslaget indebærer endvidere, at et medfølgende familiemedlem, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager, der har eller opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, ligeledes omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem inddrages eller nægtes forlænget, og de øvrige betingelser er opfyldt. Hermed vil denne gruppe – på lige fod med medfølgende familiemedlemmer, der har opholdstilladelse på baggrund af tilknytning til en udenlandsk arbejdstager med tidsbegrænset opholdstilladelse – blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Herudover indebærer forslaget, at en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, vil blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Forslaget indebærer endelig, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, vil kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil som udgangspunkt alene være relevant for tredjelandsstatsborgere, hvis afledte ret til ophold som familiemedlem til en unionsborger efter EU-reglerne ophører, f.eks. på grund af unionsborgerens død eller udrejse, og hvor tredjelandsstatsborgeren ikke opfylder betingelserne for at bevare opholdsretten efter EU-reglerne. Familiemedlemmer, der selv er unionsborgere, vil, såfremt de er arbejdstagere, have en selvstændig opholdsret i henhold til EU-reglerne.

Til nr. 33 og 34

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6. Det følger af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 og 12, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 a, stk. 6, foreslås det i 1. pkt. at ændre »opholder sig her i landet« til: »opholder sig lovligt her i landet«, og i 2. pkt. at ændre »stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter« til »stk. 2, nr. 11, afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter,«, at ændre »der er truffet endelig afgørelse« til: »der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse«, og at ændre »efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, afvises,« til »eller om konstatering af ophør af opholdsret efter EU-reglerne,«.

Den foreslåede ændring af § 9 a, stk. 6, 1. pkt., indebærer, at det direkte af loven kommer til at fremgå, at en udlænding, der ikke opholder sig lovligt i Danmark, ikke vil kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Det kan f.eks. være, hvis udlændingen har fået nægtet forlænget eller inddraget sin opholdstilladelse og i den forbindelse fået fastsat en udrejsefrist, der er udløbet.

En udlænding, der har fået fastsat en udrejsefrist til straks, fordi der, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., foreligger påtrængende tilfælde, vil heller ikke kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen. Dette gælder også, selvom udrejsefristen forlænges, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4. Det bemærkes, at påtrængende tilfælde, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 5. pkt., navnlig foreligger, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., indebærer for det første, at en ansøgning fremover vil skulle afvises, når ansøgningen indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. En udlænding vil således fremover kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen inden for 7 dage efter, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændingestyrelsen i 1. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse og inden for 7 dage efter, at Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet i 2. instans har truffet afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse. Har en udlænding opnået opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og omgør Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet efterfølgende afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, således at udlændingen bevarer sit oprindelige opholdsgrundlag, vil opholdstilladelsen efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen blive inddraget, da den grundlæggende betingelse om, at udlændingens oprindelige opholdstilladelse skal være nægtet forlænget eller inddraget ikke længere vil være opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., skal for det andet ses i sammenhæng med forslaget om, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne konstateres ophørt, skal kunne søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis vedkommendes opholdsret konstateres ophørt, og de øvrige betingelser er opfyldt. Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 6, 2. pkt., foreslås det således også, at en ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, der indgives senere end 7 dage efter, at der i 1. eller 2. instans er truffet afgørelse om konstatering af ophør af opholdsretten efter EU-reglerne, vil blive afvist, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Med ændringerne foreslås det samtidig at forkorte og ændre strukturen i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., så den bliver mere læsevenlig. Dette medfører således ingen materielle ændringer.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 4. pkt., foreslås det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, skal afvises, hvis opholdsretten efter EU-reglerne er konstateret ophørt grundet hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller misbrug af rettigheder.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det følger af § 35, stk. 2, i EU-opholdsbekendtgørelsen, at tidsbegrænset opholdsret ophører i tilfælde af 1) udvisning efter udlændingeloven af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, 2) hvis grundlaget for udstedelsen af en persons registreringsbevis eller opholdskort var urigtigt, eller 3) hvis der er tale om misbrug af rettigheder, eller svig, herunder i kraft af et proformaægteskab.

Forslaget indebærer således, at en udlænding, hvis opholdsret efter EU-reglerne er konstateret ophørt med henvisning til EU-opholdsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, ikke vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

Til nr. 35

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. pkt., at de regionale arbejdsmarkedsråd efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14 (om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse), er opfyldt.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ved vurderingen af, om udlandsdanskerens ansættelseskontrakt ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding, vil kunne indhente en udtalelse fra de regionale arbejdsmarkedsråd om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.

Det svarer til, hvad der gælder for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 2. pkt., at 1. pkt. gælder i sager, hvor der efter § 9 m, stk. 2, 1. pkt., stilles krav om arbejdstilladelse.

Med ændringen af § 9 a, stk. 8, 2. pkt., foreslås det at ændre »stk. 2, 1. pkt.« til »stk. 3, 1. pkt.«. Der er tale om en konsekvensændring, og forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorefter den nugældende bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver stk. 3.

Til nr. 36

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 9, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 og 12-14 med henblik på beskæftigelse, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 9, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, ikke skal kunne gives, hvis den ansættelse, som den danske statsborger har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Det betyder, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvis en faglig lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlandsdanskeren har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet. Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er omfattet af konflikten.

Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, vil ansøgningen kunne imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter partshøring vurderes at være omfattet af arbejdskonflikt, vil der blive givet afslag på ansøgningen. Sagen vil kunne genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse og på ny indbetale gebyr.

Det svarer til, hvad der i dag gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

Det bemærkes, at en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, som indgives, mens den danske statsborger er omfattet af konfliktramt arbejde, vil blive sat i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. En udlænding, der har søgt om forlængelse, vil som i dag kunne fortsætte opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.

En allerede meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil ikke blive inddraget som følge af, at den danske statsborgers ansættelse i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig arbejdskonflikt.

Til nr. 37

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 30, finder § 9 a, stk. 2, nr. 11 (om arbejdsmarkedstilknytningsordningen), tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 a, stk. 30, indsættes en henvisning til, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også skal finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 (den tidligere gældende udlandsdanskerordning), nægtes forlænget eller inddrages.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med lov nr. 914 af 21. juni 2022 blev givet mulighed for at søge og opnå forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt til en udlænding på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Dette følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6.

Der blev dog ved lov nr. 914 af 21. juni 2022 ikke taget højde for, at udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning – for at kunne sidestilles med medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere – skulle have haft adgang til at søge opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, hvis deres opholdstilladelse bliver nægtet forlænget eller inddraget.

Det rettes der op på med forslaget om at ændre § 9 a, stk. 30. Forslaget indebærer, at arbejdsmarkedstilknytningsordningen også vil finde anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse, der er meddelt på baggrund af den tidligere gældende udlandsdanskerordning, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Til nr. 38

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 31, 1. pkt., at erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for, hvilke kriterier en forretningsplan skal leve op til, for at udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark), og regler for hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10. Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022 om Startup Denmark-ordningen, der bl.a. regulerer, hvilke kriterier en forretningsplan vurderes efter.

Med ændringerne af § 9 a, stk. 31, 1. pkt., foreslås det at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, i udlændingelovens § 9 a, stk. 31.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 10, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med de foreslåede ændringer vil erhvervsministeren efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren kunne ændre bekendtgørelse nr. 969 af 15. juni 2022, så der tages højde for, at et medfølgende familiemedlem fremover vil kunne søge opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, med henvisning til en udlandsdansker, hvis forretningsplan ville kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen, hvis den pågældende havde været udlænding.

Der ændres ikke med de foreslåede ændringer på de kriterier, som en forretningsplan vurderes efter.

Til nr. 39 og 40

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-23, 33 og 34, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 25-32 og 35-41, finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 2-23, 33 og 34« i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., til en henvisning til »stk. 2-24, 24 og 35«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til »stk. 25-32 og 34-41« i § 9 c, stk. 1, 3. pkt., til en henvisning til »stk. 26-33 og 36-42«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforslagets § 1, nr. 22, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 36 og lovforslagets § 1, nr. 28, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 41.

Til nr. 41

Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser. For så vidt angår ansøgninger, der indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, gælder det bl.a. ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m (om medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere). Der henvises til udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9 og 15. Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., at størrelsen af gebyrerne, der skal betales for at indgive ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved styrelsens behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.

Det foreslås at ændre »§ 9 m, stk. 1« i § 9 h, stk. 1, nr. 9, til »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

Den foreslåede ændring medfører, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, vil skulle betale et gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget om at ændre bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, nr. 9, betyder, at der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, vil skulle betales et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.

Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1.

Gebyret vil blive omfattet af den eksisterende gebyrsats for ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager. Gebyret er pr. 1. januar 2024 fastsat til 2.880 kr., jf. § 5, stk. 5, i gebyrbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Udlændingelovens § 9 h, stk. 7, regulerer, hvornår en ansøgning om opholdstilladelse afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling.

Med ændringen af § 9 h, stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«, henvisningen til »§ 9 m, stk. 3 og 4« til »§ 9 m, stk. 4 og 5«, og henvisningen til »§ 11, stk. 10« til »§ 11, stk. 11«.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 11, om indsættelse af et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, lovforslagets § 1, nr. 44, om indsættelse af et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m og lovforslagets § 1, nr. 52, om indsættelse af et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 43

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24 (om beskæftigelse i Danmark og på forskningscenteret European Spallation Source i Sverige samt jobsøgning), eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt. (om beskæftigelse hvis udlændingen er berettiget efter internationale forpligtelser), eller hvis EU-reglerne tilsiger det. Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt., at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 og 3, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, skal betinges af, at udlændingen og den, som udlændingen har familiemæssig tilknytning til, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag betinger opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover i alle sager om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, vil betinge opholdstilladelsen af, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.

Til nr. 44

Udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, har en lempeligere adgang til at få deres familie med til Danmark, end hvad der gælder efter de almindelige familiesammenføringsregler, jf. herved udlændingelovens § 9 m. Udlandsdanskere, der ønsker at vende hjem til Danmark, f.eks. fordi de pågældende er tilbudt en højtlønnet stilling i Danmark, kan normalt kun få deres udenlandske familie med, hvis de almindelige betingelser for familiesammenføring i udlændingelovens § 9 er opfyldt.

Med bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med bestemmelsen foreslås det således, at der indføres en ny opholdsordning, hvorefter en hjemvendende udlandsdansker, der er tilbudt en stilling, der – hvis den pågældende havde været udlænding – kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 (positivlisten for personer med en videregående uddannelse), § 9 a, stk. 2, nr. 2 (positivlisten for faglærte), § 9 a, stk. 2, nr. 3 (beløbsordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 4 (forskerordningen), § 9 a, stk. 2, nr. 7 (særlige individuelle kvalifikationer), § 9 a, stk. 2, nr. 9 (fodermestre og driftsledere), § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra a (fast track-ordningens beløbsspor), § 9 a, stk. 14, litra b (fast track-ordningens forskerspor), § 9 a, stk. 2, nr. 14, litra c (fast track-ordningens uddannelsesspor) eller 9 a, stk. 1 nr. 14, litra e (fast track-ordningens supplerende beløbsspor), får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udenlandsk arbejdstager. Med bestemmelsen foreslås det endvidere, at en hjemvendende udlandsdansker, hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed kunne danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10 (Startup Denmark-ordningen), hvis den pågældende havde været udlænding, får adgang til at tage familie med til Danmark på samme vilkår som en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen.

Forslaget betyder, at hjemvendende udlandsdanskere med et sådant jobtilbud eller en sådan forretningsplan vil kunne få deres udenlandske familie med til Danmark uden at opfylde de almindelige familiesammenføringsbetingelser.

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være et krav, at den danske statsborger er etableret i udlandet. Ved vurderingen af, hvornår en dansk statsborger er etableret i udlandet i den foreslåede ordnings forstand, vil der på den ene side skulle lægges vægt på formålet med ordningen, dvs. Danmarks væsentlige erhvervs- og beskæftigelsesmæssige interesse i at kunne tiltrække kvalificerede udlandsdanskere, der har et jobtilbud her i landet, og på den anden side hensynet til, at ordningen ikke bliver en vej til at omgå de almindelige familiesammenføringsbetingelser ved f.eks. kortere udlandsophold, der primært har til formål at omgå familiesammenføringsreglerne. Ordningens anvendelsesområde er derfor forholdsvist snævert afgrænset.

Forslaget retter sig mod danske statsborgere, der er etableret i udlandet på en sådan måde, at de under udlandsopholdet har opbygget en sådan tilknytning uden for Danmark, at det må anses for at være af væsentlig betydning for deres beslutning om eventuelt at vælge Danmark til som arbejdsland, at de har en lempelig adgang til at få deres udenlandske familie med her til landet.

Det vil i alle tilfælde være en forudsætning for at benytte ordningen, at familielivet er stiftet, inden den danske statsborger vender hjem til Danmark.

Det vil endvidere være en forudsætning, at den danske statsborger har haft bopæl i udlandet. Det vil som udgangspunkt også være en forudsætning, at udlandsdanskeren fortsat har sin bopæl i udlandet på ansøgningstidspunktet. Ordningen vil dog også kunne benyttes, hvis det må antages, at udlandsdanskeren trods sin flytning til Danmark endnu ikke har etableret sig her i landet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den danske statsborger er rejst i forvejen uden sin familie til Danmark for at påbegynde et job, men hvor det må antages, at vedkommende hurtigt og uden at foretage væsentlige dispositioner vil kunne udrejse igen, hvis ikke familien meddeles opholdstilladelse her i landet.

Der vil i alle tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af samtlige momenter i sagen.

Det vil bl.a. skulle indgå i vurderingen af, om den danske statsborger har etableret sig uden for Danmark, om den pågældende har studeret og efterfølgende arbejdet, købt fast ejendom og stiftet familie i udlandet.

Det vil kunne tale imod, at den danske statsborger er etableret uden for Danmark, hvis vedkommende under udlandsopholdet har haft ophold her i landet ud over almindelige ferieophold, familiebesøg m.v., hvis vedkommende ejer fast ejendom i Danmark og f.eks. har lejet en bolig i udlandet tidsbegrænset, hvis vedkommende kun har haft en kortvarig tidsbegrænset ansættelse/udstationering i udlandet, hvis vedkommende er eller har været optaget på folketingsvalglisten under henvisning til udlandsopholdets midlertidighed, jf. folketingsvalglovens § 2, hvis vedkommende har mindreårige børn i Danmark, eller hvis vedkommende har sine væsentligste ejendele/ejendom her i landet, uden at disse momenter i sig selv vil føre til, at den danske statsborger ikke kan anses for at være etableret i udlandet. Der vil i alle tilfælde være tale om en konkret vurdering. Det vil f.eks. ikke i sig selv tale imod, at en dansk statsborger kan anses for etableret i udlandet, at vedkommende har et sommerhus i Danmark, som vedkommende alene har benyttet i forbindelse med kortere ferieophold, eller at den danske statsborger ejer anden fast ejendom, som eksempelvis udlejes, mens den danske statsborger er bosat i udlandet. Omvendt kan det være et moment, der taler imod, at vedkommende kan anses for etableret i udlandet, hvis vedkommende jævnligt har anvendt sommerhuset eller den faste ejendom til længerevarende ophold i Danmark med sin familie. Det bemærkes, at et udlandsophold kan starte ud med at have midlertidig karakter, men senere blive til et ophold, der må anses for at leve op til kravet om, at den danske statsborger har etableret sig i udlandet. Om dette er tilfældet vil bero på en konkret og individuel vurdering.

Den danske statsborger vil til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om vedkommende har etableret sig uden for Danmark, i ansøgningsskemaet på tro og love skulle give oplysninger om de ovennævnte forhold.

Ved vurderingen af, om en dansk statsborger er omfattet af ordningen, vil det endvidere indgå som et væsentligt moment, hvor langvarigt udlandsopholdet har været.

Det vil således som udgangspunkt være en forudsætning for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at den danske statsborger har gennemført et længerevarende ophold i udlandet.

En dansk statsborger vil som det altovervejende udgangspunkt kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på mindst 8 år. En udlandsdanskers tilknytning til Danmark som bopæls- og arbejdsland må således i hvert fald efter 8 års udlandsophold i almindelighed anses for at være så aftaget, at det kan være af væsentlig betydning for vedkommendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland, at vedkommende har en lempelig adgang til at få sin udenlandske familie med sig til Danmark. Kun hvis helt særlige forhold gør sig gældende, vil en dansk statsborger ikke blive betragtet som udlandsdansker efter 8 års udlandsophold.

Har den danske statsborgers udlandsophold haft en varighed på mindre end 8 år, vil det i højere grad bero på en konkret vurdering, om udlandsdanskeren er omfattet af ordningen.

En dansk statsborger vil dog som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses for omfattet af ordningen, hvis udlandsopholdet har haft en varighed på 2 år eller derunder. Det vil sige, at en dansk statsborger normalt ikke vil kunne anses for at have etableret sig i udlandet på baggrund af et korterevarende studieophold eller en korterevarende ansættelse i udlandet.

Uanset at det som det altovervejende udgangspunkt vil være en betingelse for at anse en dansk statsborger for omfattet af ordningen, at udlandsopholdet mindst har været 2 år, vil der dog kunne foreligge særlige omstændigheder, der taler for, at en lempelig adgang til familiesammenføring har betydning for en dansk statsborgers beslutning om at vende tilbage til Danmark som arbejdstager, selvom udlandsopholdet har været kortvarigt. Der vil således kunne være tilfælde, hvor den danske statsborger under udlandsopholdet har fået en sådan helt særlig tilknytning til dette land, at en lempelig adgang til familiesammenføring vil være væsentlig for den pågældendes beslutning om at vælge Danmark til som arbejdsland. Om dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering. I vurderingen vil bl.a. beskæftigelses- og familieforhold og øvrigt netværk i henholdsvis opholdslandet og Danmark kunne indgå.

De ovenfor nævnte momenter, der vil kunne indgå i vurderingen af, om en dansk statsborger kan anses for omfattet af den foreslåede ordning, er ikke udtømmende.

Det vil efter den foreslåede nye opholdsordning være en betingelse for at kunne få opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker, at udlandsdanskeren har et jobtilbud eller en forretningsplan, der ville kunne danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis udlandsdanskeren havde været udlænding.

Det vil være en betingelse for at få opholdstilladelse på baggrund af et jobtilbud, at tilbuddet er reelt. Er der en vis formodning om, at de faktiske ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, eller må det lægges til grund, at det afgørende formål med aftalen eller tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå, vil der blive meddelt afslag på opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 26.

Det vil også være en betingelse for at opnå opholdstilladelse, at den danske statsborger er tilbudt sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Som det gælder efter erhvervsordningerne, vil det kun være aflønning, som reelt udgør likvide midler, herunder udbetalte feriepenge, der vil kunne indgå i vurderingen af lønniveauet, når der skal tages stilling til, om en ansættelse er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. I opgørelsen af lønnen vil således ikke kunne medregnes værdien af f.eks. kost, logi, diæter, fri bil, fri telefoni, internet, naturalier, abonnementer eller andre ydelser, som tilbydes den ansatte af arbejdsgiveren. En arbejdsgiver vil dog kunne give personalegoder i form af eksempelvis kost og logi som et tillæg til lønnen, ligesom arbejdsgiveren vil kunne udbetale f.eks. merarbejde og bonus i et andet land. Disse elementer vil dog ikke skulle indgå i Styrelsen for International Rekruttering og Integrations vurdering af, om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige. Det svarer til, hvad der i dag gælder efter erhvervsordningerne. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner vil kunne medregnes ved opgørelsen af lønniveauet, og som det gælder for erhvervsordningerne, vil det både være den del af pensionsbidraget, der betales af arbejdsgiveren, og den del, der betales af lønmodtageren, der vil kunne medregnes.

Har den hjemvendende udlandsdansker en forretningsplan, er det en betingelse for at kunne opnå opholdstilladelse, at forretningsplanen er positivt vurderet af et uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.

Hvis udlandsdanskerens forretningsidé vurderes positivt af det uafhængige ekspertpanel, der består af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med generel viden om iværksætteri, vil det medfølgende familiemedlem kunne sende en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil ved behandling af ansøgningen lægge ekspertpanelets vurdering uprøvet til grund. Det svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter Startup Denmark-ordningen på baggrund af en positivt vurderet forretningsplan.

Medfølgende familie vil som det altovervejende udgangspunkt alene omfatte ægtefælle eller fast samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. Ved fast samliv forstås som udgangspunkt samliv af mindst 1½-2 års varighed. I helt særlige tilfælde vil der kunne gives tilladelse til et hjemmeboende barn over 18 år eller en forælder. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere.

Det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at ægteskabet er retsgyldigt, herunder at det ikke er indgået proforma eller samlivsforholdet etableret proforma, og at familien skal bo på samme adresse i Danmark.

Der vil blive meddelt opholdstilladelse for en periode svarende til den periode, som opholdstilladelsen til den danske statsborger ville kunne meddeles for, såfremt vedkommende havde været udlænding. Er den danske statsborger eksempelvis i et ansættelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 (den supplerende beløbsordning) vil opholdstilladelsen efter § 9 m, stk. 2, således normalt blive meddelt for op til 5 år, da en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13, kan gives for højst 5 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 12.

Med bestemmelsen i § 9 m, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, 1. pkt., skal betinges af, at den danske statsborger og udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget indebærer, at opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlandsdansker vil være betinget af, at den danske statsborger og den medfølgende familie ikke efter meddelelse af opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, f.eks. kontanthjælp.

Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik vil være omfattet, idet der dog – svarende til selvforsørgelseskravet for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere – vil kunne modtages enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, uden at dette vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning, f.eks. sociale ydelser såsom børnetilskud, er ikke omfattet.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne hertil samt til den foreslåede ændring af § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6.

Til nr. 45

Indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændingelovens § 9 m, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der bliver stk. 4, 1.-3. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1,« til »stk. 1 og 2«.

Forslagene skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7, 9, 10, 13 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslagene indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 3, 1.-3. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 4, 1.-3. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Til nr. 46

Indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager er reguleret i udlændingelovens § 9 m, stk. 4, der med lovforslaget bliver stk. 5.

Med ændringerne af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., foreslås det at ændre »stk. 1,« til »stk. 1 og 2« og i 2. pkt. at ændre henvisningen til »stk. 3, 2. pkt.,« til »stk. 4. 2. pkt.«.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 1« til § »9 m, stk. 1 og 2« indebærer, at den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, omfattes af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 1. pkt., der med lovforslaget bliver stk. 5, 1. pkt. Hermed vil udlændinge, der søger om forlængelse af en opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familiemedlem til en udlandsdansker, blive omfattet af de regler for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, som i øvrigt gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.« til »§ 9 m, stk. 4, 1. pkt.« er en konsekvensændring.

Med ændringen af udlændingelovens § 9 m, stk. 4, 2. pkt., foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 3, 2. pkt.« til »§ 9 m, stk. 4, 2. pkt.«. Dette er en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, hvorefter § 9 m, stk. 3, bliver stk. 4.

Til nr. 47

Opholdstilladelse som udenlandsk arbejdstager og som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager er betinget af, at den udenlandske arbejdstager og den medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. pkt.

Udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk. 6, regulerer, hvornår der kan ske forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 9 m, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes en henvisning til, at det er en forudsætning for at få forlænget en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke i dag i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en arbejdstager, der har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinger forlængelse af opholdstilladelse af, at det medfølgende familiemedlem og arbejdstageren ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremover i alle sager om forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til en arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, betinge forlængelse af, at arbejdstageren og det medfølgende familiemedlem ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, idet det dog skal bemærkes, at modtagelsen af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke vil have konsekvenser for opholdstilladelsen. Det svarer til, hvad der gælder for forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere med tidsbegrænset opholdstilladelse.

Til nr. 48

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 6, at § 9 m, stk. 5, om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.

Med ændringerne af § 9 m, stk. 6, der bliver stk. 7, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 5« til »§ 9 m, stk. 6« og at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Forslaget om at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 5« til »§ 9 m, stk. 6« er en konsekvensændring som følge af, at § 9 m, stk. 5, med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, bliver § 9 m, stk. 6.

Forslaget om at indsætte en henvisning til § 9 m, stk. 2, indebærer, at en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, vil kunne opnå forlængelse af opholdstilladelsen under samme betingelser, som gælder for et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager, der opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, og for en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, og for en udlænding med opholdstilladelse efter den tidligere gældende udlandsdanskerordning.

Til nr. 49

Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 7, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager.

Med ændringen af § 9 m, stk. 7, der bliver stk. 9, foreslås det at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 1« til »§ 9 m, stk. 1 og 2«.

Forslaget indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive brugt til at fastsætte regler om varigheden af en opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2.

Til nr. 50

Efter udlændingelovens § 9 q, stk. 6, skal opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.

Udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vedrører opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign.

Udlændingelovens § 9 q, stk. 2, vedrører opholdstilladelse til udlændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1.

Både opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, skal således betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skulle stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4, som affattet på tidspunktet for indførelsen af § 9 q, jf. lov nr. 317 af 25. april 2018 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.)

Det følger af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at beløbet på 50.000 kr. er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at beløbet i § 9 q, stk. 6, 2. pkt., er 63.029, 96 kr. i 2024-niveau.

Ved lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, foreslås det at ændre det beløb, som en herboende ægtefælle efter udlændingelovens § 9, stk. 4, normalt skal stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fra 100.000 kr. (2018-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau.

Det foreslås at ændre beløbet i § 9 q, stk. 6, 2. pkt., fra »50.000 kr.« til »57.000 kr.«

Sammenholdt med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 51, om ændring af § 9 q, stk. 6, 3. pkt. om fastsættelse af beløbet i 2024-niveau, vil det betyde, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, fremover vil skulle betinges af, at udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle efter lovforslaget normalt vil skulle stille sikkerhed for i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 51.

Til nr. 51

Det fremgår af udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., at det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det angivne beløb er beløbet, der er nævnt i 2. pkt., og som der skal stilles økonomisk sikkerhed for i forbindelse med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, om opholdstilladelse til udlændinge, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktive, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution el.lign., jf. stk. 1, og udlændinge, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 9 q, stk. 1, jf. stk. 2. Dette beløb foreslås ændret til 57.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Det foreslås at ændre udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 3. pkt., således at beløbet, der er nævnt i 2. pkt., i stedet fastsættes i 2024-niveau og fra 2025 reguleres én gang årligt den 1. januar. Dette indebærer, at beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, vil blive fastsat i aktuelt niveau.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, 5 og 50.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 52

Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Det følger endvidere af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, kan en udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 11 a.

I udlændingelovens § 11 a er karensperioderne nærmere angivet spændende fra 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom om betinget frihedsstraf uden vilkår om samfundstjeneste til 30 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om ophævelse af en forvaring.

Endelig følger det af udlændingelovens § 11 b, at straf, dvs. også bødestraf, for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3 (arbejde her i landet uden fornøden tilladelse), uanset bestemmelsen i udlændingelovens § 11 a er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen. Det gælder dog ikke udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år.

Det foreslås, at der i udlændingelovens § 11 indsættes et nyt stk. 10, hvorefter en udlænding, der er sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse, der kan medføre straf som nævnt i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a og 11 b, ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen kan efter et afslag meddelt efter 1. pkt. genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

Kriteriet om, at udlændingen er sigtet eller tiltalt, vil også omfatte den situation, hvor udlændingen er idømt en straf, der medfører udelukkelse eller en karenstid, og udlændingen har anket dommen til en højere instans med henblik på frifindelse eller formildelse af straffen, og den situation, hvor udlændingen er frifundet eller idømt en straf, der ikke medfører udelukkelse eller en karenstid, og dommen er anket til en højere instans med påstand om straf, der vil kunne medføre udelukkelse eller en karenstid. Omfattet vil endvidere være den situation, hvor en udlænding er frifundet og ankefristen endnu ikke er udløbet.

Forslaget vil som supplement til de gældende udelukkelses- og karensregler indebære, at behandlingen af ansøgningen afsluttes, og udlændingen meddeles afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Ansøgningen vil således ikke skulle stilles i bero, indtil straffesagen er endeligt afsluttet.

Til afklaring af, om bestemmelsen finder anvendelse på en ansøger, vil Udlændingestyrelsen på samme måde som ved sin administration af de gældende udelukkelses- og karensregler skulle foretage en søgning i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) gennem den etablerede elektroniske terminaladgang.

Hvis det af Udlændingestyrelsens søgning i Kriminalregisteret fremgår, at der er en registrering af ansøgeren, vil Udlændingestyrelsen bede om en udskrift fra Kriminalregisteret.

Konstaterer Udlændingestyrelsen herefter på baggrund af en sådan udskrift, at udlændingen er registreret som sigtet for en lovovertrædelse som nævnt ovenfor, vil Udlændingestyrelsen skulle partshøre udlændingen i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom.

Forslaget vil derudover indebære, at en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne genoptages efter anmodning, hvis der foreligger oplysninger om, at udlændingen, der er meddelt afslag under henvisning til en sigtelse eller tiltale for kriminalitet, alene forventes at blive idømt bødestraf uden for det tilfælde, der er nævnt i udlændingelovens § 11 b, eller når straffesagen er endeligt afsluttet.

En sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, som ikke kan anfægtes med ordinære retsmidler.

Det vil betyde, at hvis en udlænding, efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse under henvisning til en aktuel sigtelse eller tiltale, modtager en tilkendegivelse fra anklagemyndigheden, f.eks. et anklageskrift, hvori det tilkendegives, at der vil blive nedlagt påstand om bødestraf, vil udlændingen ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse og således uden at skulle afvente, at straffesagen er endeligt afsluttet.

Det vil endvidere betyde, at hvis en udlænding frifindes efter at være meddelt afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, eller sigtelsen eller tiltalen frafaldes, vil udlændingen heller ikke behøve at indgive en ny ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, men vil kunne anmode om genoptagelse af sagen om tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis udlændingen idømmes straf, herunder efter anke af dom fra en lavere instans, der ikke indebærer udelukkelse eller karens, og udlændingen således opfylder vandelskravet.

Udlændingen vil i forbindelse med en genoptagelsesanmodning normalt skulle betale det gebyr, der er fastsat i udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., og som aktuelt udgør 960 kr. (2024-niveau). Gebyret vil blive tilbagebetalt, hvis anmodningen om genoptagelse imødekommes, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.

Udlændingestyrelsen forudsættes i forbindelse med et afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse at vejlede udlændingen om muligheden for at få genoptaget sagen efter anmodning, jf. ovenfor.

En afgørelse om afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse i medfør af den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne indbringes for Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, dvs. også ansøgninger efter de gældende særordninger for folkepensionister mv. (udlændingelovens § 11, stk. 6), unge udlændinge mellem 18 og 19 år (udlændingelovens § 11, stk. 12), udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse (udlændingelovens § 11, stk. 13), udlændinge med et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (udlændingelovens § 11, stk. 14) og tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer mv. (udlændingelovens § 9 q, stk. 8).

Der henvises til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 53

Udlændingelovens § 11, stk. 12 og 13, der vedrører meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til hhv. unge udlændinge, der ansøger inden det fyldte 19. år, og udlændinge, der har været på genopdragelsesrejse, indeholder henvisninger til § 11, stk. 18.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 18« i § 11, stk. 12, og § 11, stk. 13, 3. pkt., til en henvisning til »stk. 19«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 52, hvori der foreslås indsat et nyt stk. 10 i udlændingelovens § 11.

Til nr. 54

Udlændingelovens § 14, stk. 1, oplister en række tilfælde, hvor udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 2« i § 14, stk. 1, nr. 7, til en henvisning til »§ 9 m, stk. 3«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 55

Udlændingelovens § 17 regulerer, hvornår en opholdstilladelse bortfalder. Det gælder f.eks., når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen opholder sig uden for Danmark i en længere periode, jf. herved § 17, stk. 1. Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 5, at bl.a. udenlandske arbejdstagere med opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) og fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14) og deres eventuelle medfølgende familiemedlemmer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1, er undtaget for bortfaldsreglerne.

Med bestemmelsen i § 17, stk. 5, 3. pkt., foreslås det, at § 17, stk. 1, ikke skal finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 2, hvis udlændingen har familiemæssig til knytning til en dansk statsborger, der har været etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter forskerordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 4) eller fast track-ordningen (§ 9 a, stk. 2, nr. 14, litra a-c eller e), hvis vedkommende havde været udlænding.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 9 m, stk. 2, hvorved det foreslås, at der efter ansøgning skal kunne gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en dansk statsborger, der er etableret i udlandet, og som ville kunne opnå opholdstilladelse efter bl.a. § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller nr. 14, litra a-c eller e, hvis vedkommende havde været udlænding.

Med forslaget sikres parallelitet mellem bortfaldsreglerne for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og medfølgende familie til udlandsdanskere.

Til nr. 56

Udlændingelovens § 19, der regulerer, hvornår en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, udlændingelovens § 40 d, der vedrører prøveafholders adgang til at indhente oplysninger uden udlændingens samtykke, og udlændingelovens § 48 f om kompetencen til at bedømme, om en udlænding har bestået danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, indeholder henvisninger til udlændingelovens § 9, stk. 33 og 34.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »stk. 33 og 34« i § 19, stk. 1, nr. 15, § 40 d og § 48 f, 1. pkt., til en henvisning til »stk. 34 og 35«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 57

Udlændingelovens § 19, stk.1, nr. 18, der vedrører inddragelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse, indeholder en henvisning til udlændingelovens § 9 m, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 2, 1. pkt.« i § 19, stk. 1, nr. 18, til en henvisning til »§ 9 m, stk. 3, 1. pkt.«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 58

Udlændingelovens § 19 b, stk. 1, 2. pkt., regulerer, hvornår der skal ske inddragelse af en opholdstilladelse efter § 9 m til et medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdstager med opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, bestemmelsen om jobskifte, når den udenlandske arbejdstager har opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og reglen om jobsøgningsophold i sådanne sager. Bestemmelsen i § 19 b, stk. 2, regulerer, hvornår udlændingelovens § 26, stk. 1 (om momenter der kan tale for, at en opholdstilladelse alligevel ikke skal inddrages), finder anvendelse i inddragelsessager omfattet af § 19 b, stk. 1.

Det foreslås at ændre henvisningerne til »§ 9 m« i § 19 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, til henvisninger til »§ 9 m, stk. 1«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 59

Det følger af udlændingelovens § 33 a, stk. 1, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter bl.a. § 9, stk. 24 (ægtefællesammenføring), eller § 9 m, stk. 3 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere).

Med ændringen af § 33 a, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen fra »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen fra »§ 9 m, stk. 3« til »§ 9 m, stk. 4«.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og forslaget om at indsætte et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 9 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Til nr. 60

Det følger af udlændingelovens § 33 b, stk. 1, nr. 4, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter bl.a. § 9, stk. 24 (ægtefællesammenføring), eller § 9 m, stk. 4 (medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere), tillægges opsættende virkning.

Med ændringen af § 33 b, stk. 1, nr. 4, foreslås det at ændre henvisningen fra »§ 9, stk. 24« til »§ 9, stk. 25«. Det foreslås endvidere at ændre henvisningen til »§ 9 m, stk. 4« til »§ 9 m, stk. 5«.

Til nr. 61

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 5, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 26, politiet og Udlændingenævnet uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 26« i § 44 a, stk. 5, til en henvisning til »stk. 27«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 62

Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, træffes afgørelser efter udlændingeloven med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 10, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 25, 26 og 35-37, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 25, 26 og 35-37« i § 46, stk. 1, til en henvisning til »stk. 26, 27 og 37-39«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, og forslaget om et indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Til nr. 63

Efter udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., kan bl.a. Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning, der er truffet efter § 11, stk. 10, ikke påklages.

Det foreslås at ændre henvisningen til »§ 11, stk. 10« i § 46 a, stk. 7, nr. 1, 1. pkt., til en henvisning til »§ 11, stk. 11«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 11, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Til nr. 64

Efter udlændingelovens § 48 g kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 35-37, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Det foreslås at ændre henvisningen til »stk. 35-37« i § 48 g til en henvisning til »stk. 37-39«.

Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke efter udlændingelovens § 9, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

§ 2

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel.

Det foreslås, at der i lovens titel efter »Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« indsættes populærtitlen »(danskuddannelsesloven)«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at populærtitlen formelt vil blive anvendt ved henvisninger til loven i stedet for lovens nuværende længere hovedtitel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 5, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling af et gebyr.

Det foreslås i § 9, stk. 5, at der efter »udlændinge« indsættes »eller andre«.

Med forslaget vil udlændinge- og integrationsministeren få bemyndigelse til administrativt at kunne udvide personkredsen for, hvem der kan tage en danskprøve i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til at beslutte, at også de danske statsborgere, som ikke er omfattet af personkredsen i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil kunne tilmelde sig en danskprøve i henhold til denne lov.

Det vil betyde, at en dansk statsborger, som ikke er henvist til danskuddannelse i henhold til loven og ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de fire danskprøver, vil kunne indstille sig til at aflægge en danskprøve som selvstuderende mod betaling af et gebyr. Derved vil en dansk statsborger, der ikke kan dokumentere sine danskkundskaber på andre måder i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, få mulighed for at tage en danskprøve og opnå den fornødne dokumentation.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indeholder ikke regler om tavshedspligt i forhold til oplysninger om danskprøver, danskprøvebesvarelser og eksterne faglige vurderinger af danskprøvebesvarelser.

Efter gældende regler kan en prøvedeltager til enhver tid vederlagsfrit anmode om at få udleveret en kopi af prøvegrundlaget (danskprøven) og ved skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse, jf. § 66 i bekendtgørelse nr. 347 af 28. februar 2023 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås, at der indsættes et § 9 a, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., hvorefter danskprøver, jf. § 9, stk. 1, og danskprøvebesvarelser er fortrolige.

Den foreslåede ændring vil medføre, at danskprøver og danskprøvebesvarelser vil blive underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt og dermed vil blive fortrolige, ligesom gengivelser af det fortrolige materiale ligeledes vil være omfattet af fortrolighed. Danskprøverne vil indgå i opgavebanken og bevare deres fortrolighed, uanset om de pågældende prøvesæt aktuelt anvendes eller ikke længere anvendes. Med forslaget vil danskprøverne ikke blive offentliggjort efter endt prøvetermin, ligesom en prøvedeltager med forslaget heller ikke længere vil kunne anmode om at få udleveret en kopi af danskprøven og ved skriftlige prøver en kopi af egen skriftlige besvarelse.

Ansatte, der virker inden for den offentlige forvaltning, eksempelvis i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil med hensyn til de fortrolige oplysninger være omfattet af den almindelige tavshedspligt i medfør af forvaltningslovens og straffelovens regler herom for ansatte i den offentlige forvaltning.

Forslaget vil betyde, at de omfattede oplysninger som følge af, at de vil være fortrolige, ikke vil være omfattet af adgangen til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 7, idet denne bestemmelse begrænser adgangen til aktindsigt for oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt. Det vil betyde, at offentligheden ikke vil kunne få aktindsigt i danskprøverne.

Med forslaget vil oplysningerne som udgangspunkt ligeledes være undtaget fra adgangen til aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14, som undtager oplysninger, der er underlagt en særlig bestemmelse om tavshedspligt, fra adgangen til aktindsigt. Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil dog efter en konkret vurdering kunne give meroffentlighed i de omfattede oplysninger. Det vil eksempelvis efter en konkret vurdering være muligt at give meroffentlighed i en danskprøve fra opgavebanken, som ikke længere anvendes.

Fordi der ikke i dag eksisterer en digital løsning for afholdelse af danskprøverne, vil danskprøverne og danskprøvebesvarelserne med forslaget efter endt prøveafholdelse straks skulle indsamles og opbevares fortroligt. De nærmere bestemmelser herfor vil med forslaget skulle reguleres på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 a, stk. 4, jf. nedenfor.

For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt vedrørende danskprøver og danskprøvebesvarelser, henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser under lovforslagets punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et § 9 a, stk. 2, hvorefter ansatte m.fl. der virker ved en udbyder af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1 og 3, er undergivet tavshedspligt om oplysninger omfattet af stk. 1.

Forslaget vil betyde, at det i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom vil være strafbart for ansatte m.fl., der virker ved en udbyder af danskuddannelse, uberettiget at videregive de fortrolige oplysninger.

Øvrige ansatte, der virker inden for den offentlige forvaltning, eksempelvis i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, vil med hensyn til de fortrolige oplysninger være omfattet af den almindelige tavshedspligt i medfør af forvaltningslovens og straffelovens regler herom for ansatte i den offentlige forvaltning.

Forslaget vil ikke udelukke en berettiget videregivelse af de fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i forvaltningsloven om videregivelse af oplysninger. De fortrolige oplysninger vil således berettiget kunne videregives som led i den nødvendige opgavevaretagelse i forbindelse med afviklingen af danskprøverne.

Spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der vil kunne ske udveksling af de fortrolige oplysninger, ansatte m.fl. på et sprogcenter imellem, vil afhænge af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningerne som led i varetagelsen af deres arbejde. Vurderingen vil skulle foretages af lederen af sprogcenteret. Det vil af hensyn til beskyttelse af indholdet i opgavebanken skulle tilstræbes, at sprogcenterets leder anlægger en restriktiv vurdering af, om en medarbejder vil have behov for at få adgang til oplysningerne.

Det foreslås at indsætte et § 9 a, stk. 3, hvorefter en prøvedeltager, der ønsker indsigt i oplysninger omfattet af stk. 1 vedrørende egen prøvedeltagelse, alene kan få indsigt heri ved et gennemsyn af oplysningerne og dokumenterne hos den relevante prøveafholder.

En prøvedeltager, som ønsker indsigt i de fortrolige oplysninger vedrørende egen prøvedeltagelse, vil med forslaget kunne få adgang hertil ved at møde frem hos den prøveafholdende udbyder, som den pågældende har aflagt sin danskprøve hos, og få udleveret de fortrolige dokumenter og oplysninger til et gennemsyn.

Forslaget vil således betyde, at en prøvedeltager ikke længere vil kunne få udleveret en kopi af danskprøven eller af egen prøvebesvarelse.

En prøvedeltager, som vil klage over lærers eller censors vurdering i forbindelse med danskprøven, eller som vil klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet i henhold til § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., vil med forslaget ligesom i dag blive part i en klagesag efter forvaltningsloven i de tilfælde, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse i sagen i medfør af reglerne i kapitel 11 i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Forslaget vil i disse klagesager medføre, at formen for partsaktindsigt begrænses for den prøvedeltager, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det vil betyde, at udgangspunktet i forvaltningslovens § 16, stk. 3, om, at en part i en sag skal have udleveret sagens dokumenter i den form, som parten ønsker, vil blive fraveget i sager vedrørende klage over lærers og censors dispositioner i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet, når Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse i sagerne. Med forslaget vil en prøvedeltager, som er part i en klagesag efter § 20, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., i stedet kunne få aktindsigt i sagens dokumenter og oplysninger ved et gennemsyn hos det relevante sprogcenter, hvor prøvedeltageren har aflagt sin prøve. Det vil ikke være muligt at få udleveret en kopi af sagens dokumenter.

Øvrige oplysninger, som ikke er omfattet af fortrolighed i medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 1, f.eks. en ekstern bedømmers faglige vurdering af en prøvebesvarelse, som ikke indeholder en nøjagtig gengivelse af danskprøven, kan i overensstemmelse med gældende regler for aktindsigt udleveres i den form, parten måtte ønske.

Den foreslåede regel vil endvidere ikke have indflydelse på indsigtsretten efter databeskyttelsesforordningens artikel 15, som således fortsat vil finde anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af de hensyn, der ligger til grund for forslaget om at indføre en særlig bestemmelse om tavshedspligt i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises til Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser under lovforslagets punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et § 9 a, stk. 4, der vil bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til administrativt at fastsætte de nærmere procedurer for sikker håndtering af danskprøver og danskprøvebesvarelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 3

Til nr. 1

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. har ikke i dag en formel og kortere populærtitel og ved henvisning til loven bruges derfor lovens nuværende længere hovedtitel.

Det foreslås, at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« overalt i integrationsloven ændres til: »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring vil betyde, at der ved henvisninger i integrationsloven til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive anvendt populærtitlen »danskuddannelsesloven«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at forsyne lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. med en populærtitel, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

§ 4

Til nr. 1

Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov nr. 425 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og straffeloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det fremgår af stk. 2, at lovens §§ 1-3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Det fremgår endvidere af stk. 3, at lovens § 4 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001 blev dele af ændringerne vedrørende udlændingeloven sat i kraft for Færøerne, og ved anordning nr. 150 af 23. februar 2001 blev tilsvarende sat i kraft for Grønland.

Det foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter de dele af lovens §§ 1 og 2, som i medfør af stk. 2 er sat i kraft for Færøerne og Grønland, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft på ny for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede ændring vil gøre det muligt ved kongelig anordning at ændre de bestemmelser, der allerede er sat i kraft for Færøerne og Grønland. Det bliver således muligt bl.a. at genindsætte en udtrykkelig hjemmel til forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland.

Ændringen skyldes, at den nuværende mulighed for national forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland utilsigtet vil falde ud af udlændingeloven gældende for henholdsvis Færøerne og Grønland, når en række allerede vedtagne anordningsændringer sættes i kraft i forbindelse med idriftsættelsen af ind- og udrejsesystemet (EES) på Færøerne og i Grønland.

Der er tale om anordning nr. 758 og 759 af 12. juni 2023 om ikrafttræden for henholdsvis Færøerne og Grønland af forskellige love om ændring af udlændingeloven og af forskellige love om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen, hvorved der bl.a. sker en nyaffattelse af § 4, stk. 3, i udlændingeloven for henholdsvis Færøerne og Grønland. I forbindelse med denne nyaffattelse er den nuværende mulighed for national forlængelse af ophold ud over 3 måneder for visumpligtige statsborgere på Færøerne og i Grønland utilsigtet ikke medtaget i anordningerne.

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne kan sættes i kraft på ny på forskellige tidspunkter. Herved vil det være muligt på forskellige tidspunkter at foretage ændring eller justering af den måde, som de øvrige bestemmelser er sat i kraft på for Færøerne og i Grønland, såfremt der skulle opstå behov for dette.

Det bemærkes, at der alene er tale om en lovteknisk ændring af anordningshjemlen i ændringsloven.

§ 5

Det foreslås i § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder bl.a., at der fra og med den 1. juli 2024 kan søges om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som medfølgende familie til visse hjemvendende udlandsdanskere.

Det betyder endvidere, at den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse jf. lovens § 1, nr. 2, og den foreslåede justering af sprogkravet, der stilles til den herboende i ægtefællesammenføringssager, jf. lovens § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. juli 2024.

Ansøgninger om ægtefællesammenføring, der er verserende i Udlændingestyrelsen, skal således fra og med den 1. juli 2024 behandles efter de foreslåede nye regler, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli 2024.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse og til lovens forventede ikrafttræden tilrettelægger behandlingen af verserende sager om ægtefællesammenføring således, at personer, der har indgivet ansøgning før den forventede ikrafttræden den 1. juli 2024, får mulighed for at få ansøgningen behandlet efter de foreslåede nye regler, når disse er trådt i kraft. Det gælder uanset, om ansøgningen er indgivet før eller efter fremsættelsen af lovforslaget. Det kan f.eks. være en herboende ægtefælle, som ønsker, at sagens videre behandling skal afvente den forventede ikrafttræden af den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse til 57.000 kr., f.eks. fordi den pågældende ikke kan stille sikkerhed for ca. 114.000 kr., eller en herboende ægtefælle, som har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 5 år, der i væsenligt grad har medført kommunikation på dansk, og hvor den pågældende ikke har dokumentation for at have bestået Prøve i Dansk 3 eller en tilsvarende eller højere danskprøve.

Afgørelse i sager, hvor den foreslåede nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse og den foreslåede justering af sprogkravet ikke har betydning for sagens udfald, f.eks. fordi andre krav ikke er opfyldt, skal dog ikke afvente lovens forventede ikrafttræden.

Personer, der inden lovforslagets fremsættelse har fået endeligt afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til manglende opfyldelse af det gældende krav om økonomisk sikkerhedsstillelse eller det gældende sprogkrav, der stilles til den herboende, har mulighed for at indgive en ny ansøgning om ægtefællesammenføring efter lovens forventede ikrafttræden.

Der vil på hjemmesiden www.nyidanmark.dk blive informeret om ovenstående.

Endvidere finder udlændingelovens § 9 q, stk. 6, 2. pkt., som ændret ved lovens § 1, nr. 50, fra og med den 1. juli 2024 anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, der er verserende i Udlændingestyrelsen, uanset om ansøgningen er indgivet inden den 1. juli 2024. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen tilrettelægger sagsbehandlingen på samme måde som beskrevet ovenfor.

Forslaget til § 5, stk. 1, betyder endvidere, at muligheden for at få nedsat den økonomiske sikkerhed, hvis man har bestået en afsluttende prøve i dansk eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 37, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 26, træder i kraft den 1. juli 2024.

Det betyder, at en ægtefællesammenført fra og med denne dato ikke alene har mulighed for at få nedsat den økonomiske sikkerhed, hvis den pågældende har bestået en afsluttende prøve i dansk, men også hvis den pågældende har bestået en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og at det gælder, uanset hvornår der er stillet økonomisk sikkerhed, og hvornår danskprøven er bestået. Beløbet, hvormed den økonomiske sikkerhed kan nedsættes, vil følge de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor den økonomiske sikkerhed blev stillet, jf. forslaget til § 5, stk. 3, og bemærkningerne hertil. I sager om ægtefællesammenføring, hvor der stilles økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau), vil beløbet således kunne nedsættes med op til 5.700 kr. (2024-niveau).

Efter forslaget til § 5, stk. 2, finder lovens § 1, nr. 11 og 52, ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovforslagets fremsættelse den 11. april 2024. For sådanne ansøgning finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at de nye bestemmelser, der foreslås indsat i udlændingeloven som § 9, stk. 17, og § 11, stk. 10, vil gælde for ansøgninger om opholdstilladelse henholdsvis tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives den 11. april 2024 eller senere, og som ikke er færdigbehandlet inden lovens ikrafttræden. For ansøgninger indgivet før denne dato vil de nye bestemmelser derimod ikke gælde.

Udlændingestyrelsen har orienteret om de nye, forventede regler på hjemmesiden www.nyidanmark.dk under høringen af myndigheder og organisationer forud for fremsættelsen af lovforslaget og igen samtidig med fremsættelsen af lovforslaget. Der er i den forbindelse orienteret om, at ansøgninger indgivet den 11. april 2024 eller senere, og som ikke er færdigbehandlede på ikrafttrædelsestidspunktet, vil blive behandlet efter de nye regler.

Efter forslaget til § 5, stk. 3, finder lovens § 1, nr. 23-25, 27 og 28, ikke anvendelse i sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, før lovens ikrafttræden. I sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Lovens § 1, nr. 23, 25, 27 og 28, vedrører nedsættelse af de beløb, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver, beløbet, som sikkerheden højst kan nedsættes til, samt fastsættelse af disse beløb i aktuelt niveau og reguleringen heraf, jf. udlændingelovens § 9, stk. 37-41, som affattet ved denne lov. Lovens § 1, nr. 24, er en konsekvensændring, der knytter sig hertil.

Disse ændringer skal ses i sammenhæng med lovens § 1, nr. 2, om forslag om at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, således at det beløb, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, nedsættes fra 100.000 kr. (113.823,30 kr. i 2024-niveau) til 57.000 kr. i 2024-niveau.

Forslaget til § 5, stk. 3, indebærer, at udlændingelovens § 9, stk. 37-41, som affattet ved denne lov – bortset fra den foreslåede ændring af § 9, stk. 37, der er indeholdt i lovens § 1, nr. 26, jf. ovenfor – alene finder anvendelse i sager, hvor der fra og med lovens ikrafttræden stilles økonomisk sikkerhed i sager om ægtefællesammenføring, dvs. hvor der er stillet økonomisk sikkerhed for 57.000 kr. (2024-niveau). I sager, hvor der er stillet økonomisk sikkerhed efter tidligere regler, finder de tidligere regler, herunder beløbene i de tidligere regler, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med ved beståelse af danskprøver mv., anvendelse.

Efter forslaget til § 5, stk. 4, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende klagesager om afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse for 100.000 kr. (2018-niveau), jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til, om der kan meddeles ægtefællesammenføring efter de nye regler om økonomisk sikkerhedsstillelse. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingenævnet skal i de tilfælde, hvor en sag sendes tilbage til Udlændingestyrelsen og klagen således ikke behandles, betale gebyr, der er betalt i forbindelse med klagens indgivelse, tilbage. Endvidere skal der i sådanne tilfælde ikke på ny betales gebyr for Udlændingestyrelsens behandling af sagen.

Udlændingestyrelsen vil – hvis kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er opfyldt efter de nye regler – i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.

Efter forslaget til § 5, stk. 5, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 9, under henvisning til, at kravet om bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau ikke er opfyldt, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-10, 12-31, 39 og 40. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på ægtefællesammenføring, der alene er begrundet med, at sprogkravet til den herboende, jf. den hidtidige bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8, ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen, således at styrelsen kan tage stilling til, om der kan meddeles ægtefællesammenføring efter de nye regler om sprogkravet til den herboende. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for ægtefællesammenføring heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen vil – hvis sprogkravet er opfyldt efter de nye regler – i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring (fortsat) er opfyldt.

Efter forslaget til § 5, stk. 6, skal klager over afgørelser, hvor der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, alene efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51, og som er verserende i Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden, sendes tilbage til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at styrelsen tager stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, jf. stk. 6, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 50 og 51. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., tilbagebetales.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Udlændingenævnet ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 skal sende verserende sager om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1 eller 2, der alene er begrundet med, at kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse på 50.000 kr. – der er fastsat i 2012-niveau, og som er 63.029,96 kr. i 2024-niveau – ikke er opfyldt, tilbage til Udlændingestyrelsen. Styrelsen skal herefter tage stilling til, om kravet i udlændingelovens § 9 q, stk. 6, som ændret ved denne lov, hvor beløbet, der skal stilles økonomisk sikkerhed for, er ændret til 57.000 kr. i 2024-niveau, er opfyldt. Klager over afgørelser, hvor styrelsen samtidig har taget stilling til, at et eller flere øvrige krav for opholdstilladelse heller ikke er opfyldt, skal således ikke sendes tilbage til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen vil i forbindelse med sagens behandling også påse, om de øvrige betingelser for opholdstilladelse (fortsat) er opfyldt.

Det foreslås i § 5, stk. 7, at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42, jf. denne lovs § 1, nr. 30.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Forslaget i § 5, stk. 7, er en følge af forslaget om at ændre udlændingelovens § 9, stk. 40, der bliver til stk. 42, således der i bestemmelsen indsættes en bemyndigelse for udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om den økonomiske sikkerhed, jf. lovens § 1, nr. 30.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 7, vil betyde, at reglerne i bekendtgørelse nr. 903 af 6. juni 2020 om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42.

Det foreslås i § 5, stk. 8, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., og § 11, stk. 20, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og § 11, stk. 21, jf. denne lovs § 1, nr. 11 og 52.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold.

Som følge af lovens § 1, nr. 11, om indsættelse af et nyt stk. 17 i udlændingelovens § 9 vil udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., blive til udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og som følge af lovforslagets § 1, nr. 52, vil udlændingelovens § 11, stk. 20, blive til udlændingelovens § 11, stk. 21.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 8, vil betyde, at reglerne, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold, som er udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 8, vil endvidere betyde, at regler, som måtte blive fastsat efter udlændingelovens § 11, stk. 20, vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 21.

Efter bestemmelsen i § 11, stk. 20, kan udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at udlændingen har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet.

§ 6

Det fremgår af udlændingelovens § 66, at udlændingeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde, betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, betyder, at lovens §§ 1 og 4 om forslag til ændringer af udlændingeloven ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og grønlandske forhold tilsiger. Endvidere vil det betyde, at de enkelte lovelementer i §§ 1 og 4 kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Efter § 22 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Efter § 68 i integrationsloven gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. De foreslåede ændringer i lovens §§ 2 og 3 gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

Command Palette

Givet på Christiansborg Slot, den 11. juni 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.