Lov om ændring af udleveringsloven (Ændring af kompetencen i sager vedrørende anmodning om samtykke til yderligere strafforfølgning)

Kilde

Til nr. 1

Det følger af udleveringslovens i § 51, stk. 1, at det er rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, som sendes til det land, hvorfra den pågældende er blevet udleveret.

Det fremgår af udleveringslovens § 51, stk. 2, at en anmodning som nævnt i stk. 1 til et andet nordisk land, udstedes af anklagemyndigheden.

Det foreslås i udleveringslovens § 51, stk. 1 , at »rigsadvokaten« ændres til »retten«, og at der efter »stk. 2« indsættes »og 3«.

Den foreslåede ordning indebærer, at kompetencen til at anmode om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til en stat i Den Europæiske Union, bortset fra de nordiske lande, vil blive overført fra rigsadvokaten til retten.

For så vidt angår de andre nordiske lande videreføres udleveringslovens § 51, stk. 2, uændret, således at kompetencen til at udstede en anmodning om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen til de andre nordiske lande, fortsat er hos anklagemyndigheden. Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i forhold til gældende ret på dette punkt.

Såfremt anklagemyndigheden ønsker at udvide tiltalen mod en udleveret person for forhold, der er begået før udleveringen, og som ikke er omfattet af udleveringsanmodningen, vil anklagemyndigheden fremover skulle anmode retten om at udstede en anmodning til den pågældende stat i Den Europæiske Union om samtykke til at fravige specialitetsreglen.

Det formodes, at anklagemyndigheden til brug for rettens afgørelse om, hvorvidt der skal udstedes en anmodning til det udleverende land om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, udarbejder et udkast med de relevante oplysninger til en sådan anmodning til det udleverende land.

Det forudsættes endvidere, at såfremt retten imødekommer begæringen om udstedelse af anmodningen, forestår rigsadvokaten den praktiske fremsendelse af den af retten udstedte anmodning til det udleverende land.

Ved modtagelse af samtykke til fravigelse af specialitetsreglen fra det udleverende land, forudsættes rigsadvokaten at fremsende dette til den lokale anklagemyndighed med henblik på, at samtykket kan fremlægges i retten i forbindelse med behandlingen af straffesagen her i landet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af det foreslåede § 51, stk. 3 , at en anmodning som nævnt i stk. 1 til stater uden for Norden og Den Europæiske Union, udstedes af rigsadvokaten.

Med bestemmelsen foreslås den gældende retstilstand, for så vidt angår lande uden for Norden og Den Europæiske Union, videreført uændret.

Det vil således fortsat være rigsadvokaten, der udsteder en anmodning om samtykke fra stater uden for Norden og Den Europæiske Union til, at Danmark kan strafforfølge en person, der er blevet udleveret til Danmark, for andre lovovertrædelser begået før udleveringen end dem, der er sket udlevering for.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det vurderes påkrævet, at loven træder i kraft dagen efter kundgørelse i Lovtidende, idet lovændringen har til formål at rette op på en retstilstand, som ikke er i overensstemmelse med rammeafgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at i straffesager, der ved lovens ikrafttræden er eller vil komme under behandling ved domstolene, hvor rigsadvokaten før lovens ikrafttræden har udstedt en anmodning til det udleverende land om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen, udsteder retten på anklagemyndighedens begæring en ny anmodning til det udleverende land om samtykke til yderligere strafforfølgning, når betingelserne herfor er opfyldt.

Bestemmelsen forudsættes anvendt i straffesager, hvor det udleverende land på baggrund af en af rigsadvokaten udstedt anmodning, har samtykket til fravigelse af specialitetsreglen, hvor anklagemyndigheden har fremsendt anmodningen som led i behandlingen af spørgsmålet om tiltalerejsning, og straffesagen derfor endnu ikke er fremsendt til retten.

Det forudsættes, at bestemmelsen tillige vil blive anvendt, hvis en dom afsagt forud for lovens ikrafttræden, ankes inden for ankefristens udløb, uanset om ankemeddelelsen først indleveres, efter at loven er trådt i kraft.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse på straffesager, hvor der forud for lovens ikrafttræden er afsagt dom, og hvor dommen ikke er anket inden ankefristens udløb, uanset om ankefristen først udløber efter lovens ikrafttræden.

Retten kan behandle anklagemyndighedens begæring om udstedelse af en anmodning til det udleverende land om samtykke til fravigelse af specialitetsreglen uden afholdelse af et retsmøde. Det forudsættes, at anklagemyndigheden i forbindelse med fremsendelse af anmodningen til retten sender en kopi af anmodningen til forsvareren, således at forsvareren vil have mulighed for at komme med sine bemærkninger skriftligt over for retten.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

For Grønland gælder lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere, som ændret ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 og lov nr. 494 af 12. maj 2010, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 668 af 8. juni 2016. Lov nr. 117 af 11. februar 2020 om udlevering til og fra Danmark er således ikke sat i kraft for Grønland.

Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område. Loven kan derfor ikke gælde eller ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne.