Kilde

Til nr. 1

Det følger af nugældende § 2, stk. 1, i søloven, at for handelsskibe, som ikke kan anses for danske efter sølovens § 1, kan erhvervsministeren fastsætte regler om betingelserne for registrering som dansk skib, herunder krav om, at skibet skal administreres, kontrolleres og dirigeres fra Danmark. For handelsskibe, som tilhører juridiske personer, som ikke er omfattet af Den Europæiske Unions regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at selskabet skal foretage sekundær etablering i Danmark gennem oprettelse af et datterselskab, en filial eller et agentur. For handelsskibe, som tilhører personer, selskaber eller lignende, som er omfattet af Den Europæiske Unions regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at ejeren skal udpege en enhed i Danmark, der kan rettes henvendelse til i kontroløjemed og lignende, og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.

Med lovforslaget kan erhvervsministeren for handelsskibe, der ikke anses for danske, jf. sølovens § 1, fastsætte regler om betingelserne for registrering som dansk skib, herunder krav om, hvilke aktiviteter der skal udføres i Danmark. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at ejeren skal udpege en enhed i Danmark, der kan rettes henvendelse til i kontroløjemed og lignende, og som kan stævnes på ejerens eller rederens vegne.

Den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i sølovens § 2 er en følge af, at der fra rederiernes side har været efterlyst større gennemskuelighed i forhold til betingelserne for at registrere et handelsskib, der tilhører udenlandske personer eller juridiske enheder, under dansk flag.

Med ændringen vil det såkaldte ”aktivitetskrav” kunne opfyldes på flere måder. Det er imidlertid forudsat med lovændringen, at registrering fortsat er betinget af, at der kan dokumenteres aktivitet i Danmark, herunder økonomisk aktivitet. Dette skal imødegå, at de danske registre bliver ”åbne registre”.

Lovændringen medfører endvidere, at der ikke længere vil blive stillet krav om, at tredjelandesejere foretager en primær eller sekundær etablering i Danmark, hvis de ønsker et handelsskib optaget i et dansk skibsregister. For skibsejere fra tredjelande vil der således blive fastsat samme krav, som der i dag gælder for EU-/EØS-ejere, nemlig at der skal udpeges en fysisk eller juridisk person i Danmark, som kan kontaktes i kontroløjemed, og som kan stævnes på ejerens eller rederiets vegne.

Som følge af lovændringen vil reglerne i bekendtgørelsen om registrering af skibe, som ikke anses for at have dansk ejer, skulle tilpasses, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 og 2.1.3.

For udenlandsk ejede fiske- og fritidsskibe sker der ingen ændringer i forhold til de nugældende regler.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i søloven § 3, stk. 2, at skibes nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og på forlangende forevises myndighederne.

Nationalitetsbeviser udstedes nu ikke længere som papirdokumenter, men udelukkende elektronisk. Det nuværende krav om, at nationalitetsbeviset skal opbevares om bord, savner derfor selvstændig mening og ophæves.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i sølovens § 10, stk. 2, at skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover, men under 20, kan registreres i skibsregistret på ejerens begæring. For større fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 eller derover er registreringen obligatorisk. De helt små fritidsfartøjer med en bruttotonnage under 5 kan ikke registreres i skibsregistret, men der kan tinglyses løsørepant i disse fartøjer i Personbogen, hvor også rettigheder over andet løsøre kan tinglyses. For handelsskibe og fiskeskibe er registrering i skibsregistret obligatorisk.

Bestemmelsen indebærer, at fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke længere kan optages i skibsregistret. Fritidsfartøjer er fartøjer, som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. Skibe med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, som er konstrueret til fritidsformål, men som anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til passagertransport, vil fortsat skulle optages i skibsregistret.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at lette erhvervslivets administrative byrder, herunder i forbindelse med tinglysning af lån i fritidsfartøjer. Tinglysning af pant i Personbogen er således administrativt enklere end registrering i skibsregistret og kan ske digitalt.

Såfremt ejeren af skibet ved ansøgningen om optagelse i skibsregistret tilkendegiver, at skibet skal anvendes til erhvervsmæssige formål, vil skibsregistret som udgangspunkt lægge dette uprøvet til grund. Hvis det efterfølgende viser sig, at skibet alene vil blive anvendt til fritidsformål, vil der på begæring af ejeren eller en anden dertil berettiget skulle ske omregistrering af fartøjet, jf. bemærkningerne nedenfor til § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 4

Efter den nugældende § 10, stk. 3, kan skibe, som er under bygning her i riget, på ejerens begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret (skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning er så vidt fremskreden, at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis dets bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 5.

Som følge af forslaget om, at rettigheder vedrørende fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, fremadrettet vil skulle registreres i Personbogen, foreslås det indsat som et nyt 2. pkt. i § 10, stk. 3, at såfremt skibet er under bygning med henblik på brug til fritidsformål, kan det dog kun optages i skibsbygningsregistret, såfremt dets bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 20.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 5

Der er ikke i loven hjemmel til, at skibsregistrator kan træffe afgørelse om ikke at optage et skib i et dansk skibsregister med den begrundelse, at dette er omfattet af restriktive foranstaltninger eller er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.

En sådan bestemmelse foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse i lovens § 11 a.

Forslaget fremsættes som følge af Danmarks folkeretlige pligt til at gennemføre og håndhæve de af FN’s resolutioner og EU’s afgørelser, som indebærer forbud mod registrering eller udslettelse af skibe i de danske skibsregistre.

Lovændringen vil indebære, at skibsregistrator gives bemyndigelse til at træffe afgørelse om ikke at optage skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger besluttet af FN eller EU.

En sådan afgørelse vil kunne indbringes for Landsretten efter reglerne i sølovens § 43.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 6

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af loven der skal finde anvendelse i forbindelse med optagelse i fartøjsfortegnelsen. Efter ordlyden af sølovens § 15, stk. 3, 2. pkt., er skibsregistret afskåret fra at foretage registrering i fartøjsfortegnelsen – men ikke i skibsregistret – i alle tilfælde, hvor et skib bliver indkøbt fra udlandet, uden at der er indhentet en udslettelsesattest fra udenlandske myndigheder.

Forslaget indebærer, at der ved optagelse i fartøjsfortegnelsen er samme mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en manglende udslettelsesattest som ved optagelse i skibsregistret.

Optagelse i fartøjsfortegnelsen er ikke en rettighedsregistrering, som tredjemand kan støtte ret på, eller som kan danne grundlag for fortrængning af andres rettigheder. Det må derfor anses som en fejl, når de særlige regler vedrørende erstatning ved fortrængning af rettigheder efter bestemmelsen i sølovens § 12, stk. 4, skal finde anvendelse ved registrering i faretøjsfortegnelsen. Derfor foreslås bestemmelsen justeret, så ansvarsreglerne i lovens §§ 45-46 ikke finder anvendelse for optagelse i fartøjsfortegnelsen.

Til nr. 7

Efter den nugældende § 13, stk. 1, skal anmeldelse om optagelse af et skib i skibsregistret, bortset fra fritidsfartøjer med en bruttotonnage mindre end 20, ske inden 30 dage efter, at skibet er færdigbygget eller erhvervet.

I medfør af den ovenfor omtalte ændring af sølovens § 10, stk. 2, hvorefter fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 5 eller derover, men under 20, ikke længere kan registreres i skibsregistret, foreslås det, at ordene ”med en bruttotonnage mindre end 20” udgår af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 8

Der er ikke i loven hjemmel til, at skibsregistrator kan træffe afgørelse om at udslette et skib i et dansk skibsregister, fordi skibet er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller fordi det er ejet af fysiske eller juridiske personer, som er omfattet af restriktive foranstaltninger besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Der er endvidere ikke hjemmel til, at skibsregistrator i forbindelse med anmodninger fremsat i overensstemmelse med sølovens regler herom i § 17, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., kan nægte at udslette et skib, såfremt det enten ifølge rederiets oplysninger eller på anden måde må anses for godtgjort, at skibet skal registreres i et land omfattet af restriktive foranstaltninger.

Sådanne bestemmelser foreslås derfor indsat som en ny bestemmelse i lovens § 17 a.

Forslaget til den nye bestemmelse i § 17 a, 1. pkt. , indebærer, at skibsregistrator kan træffe afgørelse om slettelse af skibe, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, eller som er ejet af fysiske eller juridiske personer, der er omfattet af bindende restriktive foranstaltninger besluttet af FN eller EU.

Grundet hensynet til retsstillingen ved at have registreret skibe, pant og andre rettigheder i danske skibsregistre og statens ansvar herved foreslås det, at procedurekravene i sølovens § 20, stk. 1-3, iagttages, førend skibsregistrator træffer afgørelse om at udslette skibet. Det betyder, at skibsregistrator skal sende meddelelse om udslettelsen til indehavere af anmeldte rettigheder, og der skal forløbe en frist på 30 dage, inden selve udslettelsen kan ske, medmindre rettighedshaverne samtykker til udslettelsen, eller det godtgøres, at rettighederne er bortfaldet. Udslettelse kan ikke finde sted, hvis det oplyses, at en anmeldt rettighedshaver har foretaget retslige skridt til gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre retsforfølgningen ikke fremmes uden ufornødent ophold.

Det bemærkes, at såfremt en registreret panthaver ikke samtykker til, at skibet udslettes, kan det efter § 20, stk. 1, ikke udslettes. I stedet vil skibsregistrator på skibsbladet anføre en bemærkning om forholdet, og der kan herefter ikke registreres rettigheder i skibet, ligesom retten til at lade skibet sejle under dansk flag fortabes. Da skibet ikke er udslettet fra et dansk skibsregister, vil det ikke kunne optages i et udenlandsk skibsregister. Formålet med de af FN eller EU vedtagne sanktioner opfyldes således.

For fremover at undgå at et dansk skib registreres i et sanktionsramt land, lægges der endvidere med den foreslåede bestemmelse i § 17 a, 2. pkt., op til, at skibsregistrator kan nægte at lade et skib udslette, såfremt der foreligger oplysninger om, at skibet efter udslettelse vil blive registreret i et sanktionsramt land. Sådanne oplysninger kan fremkomme på ejerens foranledning, men det kan også på anden måde anses for godtgjort, at skibet efter slettelsen i det danske register vil blive registreret i et sanktionsramt land, f.eks. via det kommercielle oplysningssystem SEAWEB.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.

Til nr. 9

Efter den nugældende bestemmelse i sølovens § 18 kan et fritidsfartøj med en bruttotonnage mindre end 20 udslettes af skibsregistret på ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes. Efter bestemmelsens stk. 2 er det en betingelse for udslettelsen, at ejeren har indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at kendingsbogstaverne er udhugget på skibet. Skibsregistrator kan, jf. bestemmelsens stk. 3, i særlige tilfælde dispensere fra reglen i stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 udslettes skibet ex officio af registret, hvis der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i det, såfremt ejeren af et fiskeskib eller handelsskib eller lignende med en bruttotonnage mindre end 20 anmelder til skibsregistret, at skibet ikke længere skal anvendes til erhvervsmæssige formål.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil det i forhold til de skibe, der ikke kan udslettes efter stk. 1, fordi der er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i skibet, blive noteret på skibets blad i skibsregistret, at der ikke kan registreres nye rettigheder eller ændringer til eksisterende rettigheder i skibet. Der vil dog fortsat kunne registreres udslettelser, anmeldelser af kreditorskifte, ændret bestemmelse om modtagelse af retslige meddelelser samt oplysning om konkurs eller offentligt eller privat skifte eller andre forhold, som begrænser den registrerede ejers dispositionsret.

Såfremt skibet er behæftet, kan det således efter stk. 2 fortsat være optaget i skibsregistret, men der vil efter lovens ikrafttræden ikke fremover kunne registreres nye rettigheder i skibet, ligesom der alene kan foretages registrering af de ændringer til eksisterende rettigheder, som er nødvendige for, at indehaverne af disse kan varetage deres interesser. Udvidelser eller ændring af de panterettigheder, som er registreret i skibsregistret, vil således ikke kunne ske, efter at skibet er omregistreret til et fritidsfartøj. Såfremt ejeren af fritidsfartøjet ønsker at stifte yderligere panterettigheder i skibet, vil sådanne skulle tinglyses i Personbogen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil det, såfremt skibets ejer anmelder, at skibet er overdraget til en anden, blive noteret på skibets blad i skibsregistret, at den registrerede ejer ikke længere er berettiget til at råde over skibet.

Hvis skibet således sælges eller på anden vis overdrages til en anden, vil det, jf. stk. 3 , blive noteret på skibets blad i skibsregistret, at den hidtidige ejer ikke længere er berettiget til at råde over skibet. Der kan imidlertid ikke registreres nye ejerrettigheder i skibsregistret for køberen af skibet.

Skal fartøjet senere anvendes erhvervsmæssigt, vil der skulle indgives anmeldelse herom til skibsregistret, jf. bestemmelsens stk. 4 . De rettigheder, som måtte være stiftet over skibet, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Dette gælder såvel panterettigheder, der er tinglyst i Personbogen, som ejerrettigheder, for hvilke der ikke er foreskrevet særlige sikringsakter, og uanset om skibet i den mellemliggende periode har været optaget i skibsregistret. En anmodning om, at det registreres, at fartøjet fremover skal anvendes til erhvervsmæssige formål, sidestilles således med en anmodning om nyoptagelse i registret. Dette indebærer bl.a., at der i fartøjets blad i registret vil blive givet anmærkning om, at der kan være stiftet rettigheder i fartøjet, som ikke fremgår af skibsregistret.

I det omfang, det anmeldes til skibsregistret, at skibet ikke længere skal anvendes til erhvervsmæssige formål, jf. den foreslåede bestemmelses stk. 1, følger det af stk. 5, at ejeren skal indsende erklæring til skibsregistret om, at kendingsbogstaverne er udhugget af skibet.

Efter den foreslåede stk. 6 kan skibsregistrator dog dispensere fra kravet i stk. 5.

Bestemmelserne i den foreslåede § 18 skal ses i lyset af den foreslåede ændring af sølovens § 10, stk. 2, hvorefter der ikke længere kan registreres fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20. Dette betyder, at i det omfang, at skibsregistret modtager anmeldelse om, at et fiskeskib eller handelsskib eller lignende med en bruttotonnage mindre end 20 ikke længere skal anvendes til erhvervsmæssige formål, vil skibet blive udslettet af skibsregistret i det omfang, der ikke i øvrigt er registreret rettigheder i fartøjet.

Skibets kendingsbogstaver skal udhugges. Anmeldelse om ændret anvendelse kan indgives af skibets ejere, men også af andre end ejeren, f.eks. efter fuldmagt, efter de sædvanlige regler om, hvem der er legitimeret til at råde i forhold til registret.

Forslaget indebærer tillige, at kravet om, at skibets nationalitetsbevis indsendes i forbindelse med udslettelse af et skib fra skibsregistret, bortfalder. Forslagene er en konsekvens af, at nationalitetsbeviser nu udstedes elektronisk.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2. og til ovenstående bemærkninger til § 1, nr. 3.

Til nr. 10

Efter sølovens § 19 påhviler det ejeren af skibet at gøre anmeldelse til skibsregistrator om ethvert forhold, som medfører udslettelse af skibet, umiddelbart efter at ejeren er blevet bekendt med forholdet. Er et skib forsvundet, skal anmeldelse om udslettelse indsendes, når det tidspunkt er kommet, da forsikringssummen i medfør af forsikringsaftalelovens § 71 kan udbetales. Ifølge bestemmelsens stk. 2 skal skibets nationalitetsbevis afleveres til skibsregistrator samtidig med anmeldelsen, der skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder. Hvis ikke skibets nationalitetsbevis afleveres til skibsregistrator, skal der afgives en skriftlig redegørelse om årsagen til, at dette ikke kan ske.

Med den foreslåede ændring af § 19, stk. 2, vil der alene blive stillet krav om, at anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne bevisligheder.

Ændringen skyldes, at nationalitetsbeviser ikke længere udstedes som papirdokumenter, men udelukkende elektronisk. Det savner derfor mening at kræve, at skibets nationalitetsbevis skal afleveres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 11

Efter den nugældende § 20, stk. 3, i søloven, kan der ikke ske udslettelse, hvis der er registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. I stedet anføres der på skibsbladet en bemærkning om det forhold, der skulle give anledning til udslettelse, og der kan herefter ikke registreres rettigheder i skibet. Retten til at lade skibet sejle under dansk flag og retten til skibets navn fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal afleveres til skibsregistrator i overensstemmelse med den nugældende § 19, stk. 2.

Ændringen skyldes, at nationalitetsbeviser ikke længere udstedes som papirdokumenter, men udelukkende elektronisk. Det savner derfor mening at kræve, at skibets nationalitetsbevis skal afleveres.

Der henvises i øvrigt til de almindelige særlige bemærkninger til nr. 10 ovenfor.

Til nr. 12

Det følger af den gældende formulering af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, at havne-, kanal- og andre vandvejsafgifter samt lodsafgifter er sikret ved søpanteret i skibet. Søpanteretten indebærer, at der automatisk opstår pant i skibet for udestående havneafgifter. Det følger af sølovens forarbejder, at kun offentlige havneafgifter, dvs. afgifter, der følger af lov eller offentlige forskrifter, er sikret ved søpant, jf. s. 22 i 3. betænkning afgivet af udvalget til revision af søloven angående I. Partrederi, II. Søpanteret m.v., III. Registrering af skibe under bygning, jf. betænkning nr. 580, august 1970, betænkning nr. 580/1970.

Forslaget til ny affattelse af sølovens § 51, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ikke bare havneafgifter på offentligt grundlag, men også privatretlige havneafgifter er sikret ved søpant i skibet.

Forslaget indebærer dermed, at udestående havneafgifter er sikret ved søpant, uanset om havnen er organiseret i offentligretligt eller privatretligt regi. Herved ligestilles havne organiseret på offentlig- og privatretligt grundlag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Til nr. 13

Det følger af den gældende bestemmelse i sølovens § 168, stk. 1, at den registrerede ejer af et skib, som fører dansk flag, og som har en bruttotonnage på 20 eller derover, for at gå i fart skal have en forsikring eller anden garanti, der dækker ejerens ansvar i forbindelse med vragfjernelse m.v. i medfør af sølovens kapitel 8 a. Bestemmelsens 2. pkt. giver ejeren mulighed for at begrænse forsikringssummen for vragfjernelsesforsikringen til ansvarsbegrænsningsbeløbet i § 175.

Lovforslaget indebærer en ændring af sølovens § 175, således at der fastsættes højere ansvarsbegrænsningsbeløb ved vragfjernelse. Det er imidlertid ikke hensigten at stille krav om, at skibets ejer skal tegne forsikring for den del af ansvarsbegrænsningsbeløbet, der overstiger det, der er gældende inden lovens ikrafttræden, og som er reguleret i den gældende § 175, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.3

Det foreslås, at bestemmelsen i sølovens § 168, stk. 1, 2. pkt., præciseres således, at det kommer til at fremgå, at forsikringssummen for vragfjernelsesforsikringer kan begrænses til ansvarsgrænsen i § 175, stk. 4. Forslaget vil således indebære, at forsikringssummen ved vragfjernelse, ligesom inden lovens vedtagelse, kan begrænses til den ansvarsgrænse, der følger af Globalbegrænsningskonventionen (Londonkonventionen af 1976, som ændret ved 1996-protokollen hertil).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 14

Med lovforslaget foreslås indsat en ny § 175, stk. 3 , hvorefter ansvarsgrænsen for krav i anledning af et vrags lokalisering, afmærkning og fjernelse forhøjes i forhold til det, der følger af Globalbegrænsningskonventionen, der er en konvention indgået i regi af FN’s International Maritime Organization (IMO), og som danner rammerne for de danske ansvarsbegrænsningsregler i sølovens kapitel 9. SDR er en regneenhed, der benyttes af Den Internationale Valutafond.

Den foreslåede bestemmelse i § 175, stk. 3, omfatter udelukkende krav i anledning af lokalisering, afmærkning eller fjernelse af et skib eller en del heraf. Krav i anledning af lokalisering, afmærkning eller fjernelse af last eller andre genstande, der har været om bord på skibet, vil være omfattet af ansvarsgrænsen i den gældende § 175, stk. 3, der med lovændringen bliver stk. 4.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at passagerskibe, der udelukkende sejler i fast rutefart, er undtaget fra de forhøjede ansvarskrav. For disse skibe gælder derfor ansvarsbegrænsningsreglen i den gældende § 175, stk. 3, der med lovændringen bliver stk. 4 .

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Til nr. 15, 16 og 17

I de gældende bestemmelser i sølovens §§ 175, stk. 4, 175, stk. 6, og 176, stk. 2, henvises der til stykkerne i § 175.

Som følge af indsættelsen af et nyt stk. 3, jf. ovenfor, ændres i § 175, stk. 4, der bliver til § 175, stk. 5 , »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

Endvidere medfører indsættelsen af et nyt stk. 3, jf. ovenfor, at i § 175, stk. 6, 1. pkt., der bliver § 175, stk. 7 , ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 2 og 4«.

Det bemærkes hertil, at der i medfør af den gældende § 175, stk. 6, der med lovændringen bliver til stk. 7 , ved bekendtgørelse nr. 1267 af 7. november 2013 er fastsat regler om en særlig ansvarsgrænse for skibe med en bruttotonnage under 300 tons for andre krav end krav, der følger af personskader eller dødsfald. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre de gældende ansvarsgrænser for skibe med en bruttotonnage under 300 tons.

Endelig foretages der en ændring i § 176, stk. 2, således at »§ 175, stk. 3« bliver til »§ 175, stk. 4«.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af den nugældende § 21, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, at Søfartsstyrelsen er sekretariat for Ankenævnet for Søfartsforhold.

Den 1. januar 2017 er sekretariatsbetjeningen af en række statslige ankenævn, herunder Ankenævnet for Søfartsforhold, blevet samlet i Nævnenes Hus. Bestemmelsen i § 21, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs om, at Søfartsstyrelsen er sekretariat for ankenævnet, foreslås derfor af ordenshensyn ophævet.

Kilde

Til nr. 1

Skibe med en bruttotonnage på under 5 kan ikke registreres i skibsregisteret. Sådanne skibe er derfor, jf. den nugældende § 12, stk. 3, i tinglysningsafgiftsloven, omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5.

Som følge af at fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 ikke længere kan optages i skibsregistret, skal panterettigheder m.v. i stedet registreres i Personbogen. På denne baggrund foreslås tinglysningslovens § 12, stk. 3, ændret således, at det er disse skibe, der er omfattet af reglerne for pant i løsøre efter § 5.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2. og til ovenstående bemærkninger til § 1, nr. 3.

Kilde

Det følger af stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2018 med de undtagelser, der følger af stk. 2.

Det følger af stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 3, 4, 7 og 9, samt lovforslagets § 3 træder i kraft den 1. marts 2018. Bestemmelserne vedrører overførslen af registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer til Personbogen. Det følger af sølovens §§ 15 a og b, at skibe, der er optaget i skibsregistret, skal betale en årlig afgift, som forfalder til betaling 1. marts. Af hensyn til de skibsejere, hvis skibe vil blive slettet ex officio af skibsregistret, jf. lovforslagets § 5, er det forudsat med lovforslaget, at ejerne af disse fartøjer ikke skal betale den årlige afgift for 2018/2019. Lovforslagets bestemmelser vedrørende overførslen af registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer til Personbogen foreslås derfor sat i kraft 1. marts 2018.

Endelig følger det af stk. 3, at regler fastsat i medfør af sølovens § 175, stk. 6, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Bestemmelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1267 af 7. november 2013 om en særlig ansvarsgrænse for skibe under 300 tons for andre krav end krav, der følger af personskade eller dødsfald.

Kilde

Bestemmelserne i overgangsbestemmelsen i § 5 skal ses i lyset af den foreslåede lovændring, hvorefter der ikke længere kan registreres fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 i skibsregistret, idet rettigheder i disse fritidsfartøjer fremadrettet vil skulle registreres i Personbogen.

Overgangsbestemmelsen fastsætter, hvad der skal ske med de fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, som er optaget i skibsregistret pr. 1. marts 2018, hvor de bestemmelser i loven, som vedrører registreringer af pant m.v. i sådanne fritidsfartøjer, træder i kraft. Bestemmelsen indebærer, at disse fartøjer undergives en regulering svarende til den, som gælder for registrerede skibe, der efter den 1. marts 2018 ændrer status fra at være handels- eller fiskeskibe til at være fritidsskibe, jf. bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 9.

Såfremt der ved bestemmelsernes ikrafttræden ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i et registreret fritidsfartøj med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, slettes det i henhold til stk. 1 på skibsregistrets foranledning ved de nye registreringsbestemmelsers ikrafttræden den 1. marts 2018. Det er således forudsat i forbindelse hermed, at ejerne af disse fartøjer ikke skal betale den årlige afgift for 2018/2019, som forfalder 1. marts 2018, jf. sølovens §§ 15 a og 15 b.

Er der imidlertid registreret pant, brugsrettigheder eller andre rettigheder i et fritidsfartøj med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 efter den 1. marts 2018, følger det af bestemmelsens stk. 2, at det vil blive noteret i skibsregistret, at der ikke kan ske registrering af nye rettigheder eller ændringer til eksisterende rettigheder i fartøjet med undtagelse af udslettelser, anmeldelser af kreditorskifte, ændret bestemmelse om modtageren af retslige meddelelser samt oplysning om konkurs eller offentligt eller privat skifte og andre forhold, som begrænser den registrerede ejers dispositionsret. Såfremt fritidsfartøjet er behæftet pr. 1. marts 2018, kan det således fortsat være optaget i registret, men der vil fremover ikke kunne registreres yderligere rettigheder eller ændring til eksisterende rettigheder, bortset fra de nævnte rettigheder, som er nødvendige for, at indehaverne af disse kan varetage deres interesser.

Efter bestemmelsens stk. 3 vil det blive noteret i skibsregistret, at den registrerede ejer ikke længere er berettiget til at råde over fartøjet, såfremt det efter den 1. marts 2018 anmeldes af fritidsfartøjets ejer, at fartøjet er overdraget til en anden.

Efter bestemmelsens stk. 4. vil en anmeldelse om, at fartøjet skal anvendes erhvervsmæssigt blive sidestillestillet med en anmeldelse om optagelse i skibsregistret. De rettigheder, der er stiftet før registreringen, bevarer deres gyldighed over for tredjemand, såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Dette gælder såvel panterettigheder, der er tinglyst i Personbogen, som ejerrettigheder, for hvilke der ikke er foreskrevet særlige sikringsakter, og uanset om skibet i den mellemliggende periode har været optaget i skibsregistret. En anmodning om, at det registreres, at fartøjet fremover skal anvendes til erhvervsmæssige formål, sidestilles således med en anmodning om nyoptagelse i registret. Dette indebærer bl.a., at der vil blive givet anmærkning om, at der kan være stiftet rettigheder i fartøjet, som ikke fremgår af skibsregistret.

Kilde

Efter § 6, stk. 1, gælder lovforslaget ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Efter stk. 2 kan lovforslagets §§ 1, 2 og 5 sættes helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, og såfremt Grønlands Selvstyre ønsker dette. Bestemmelserne vedrører registreringen af rettigheder i fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20, som med lovændringen fremadrettet vil skulle ske i Personbogen. Reglerne kan sættes i kraft ad flere omgange.

Det bemærkes, at skibsregistrering er i Grønland et rigsanliggende. Efter en ikrafttræden af loven vil pant i grønlandskejede fritidsfartøjer med en bruttotonnage på mindst 5 og mindre end 20 endvidere skulle ske i overensstemmelse med lov for Grønland om pant. Der vil således samtidig med ændringslovens ikrafttræden i Grønland skulle ske justering af de administrativt fastsatte regler, som er udstedt i medfør af loven for Grønland om pant, svarende til de justeringer af bekendtgørelsen om tinglysning i Personbogen, som er beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.3.

Det følger af stk. 3 , at skibe, som er hjemmehørende i Grønland er omfattet af lovforslagets §§ 1 og 5, hvis skibet helt eller delvist er eller efter

1. marts 2018 har været ejet af personer, der ikke har bopæl i Grønland, eller af selskaber eller lignende, der ikke har hjemsted i Grønland. Der vil imidlertid kunne ske registrering i Personbogen af rettigheder i skibe, der er hjemhørende i Grønland også forud for 1. marts 2018 for Grønland. Dette kan f.eks. ske, hvis ejeren af skibet er dansk, eller hvis et grønlandsk ejet skib pantsættes af en person med dansk CPR/NEM ID med ejerens samtykke.

Efter bestemmelsens stk. 4 kan de dele af lovforslagets § 1 (nr. 11-17), som ikke vedrører skibsregistrering, sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft ad flere omgange. Det bemærkes, at reglerne om skibsregistrering, herunder reglerne om registrering af panterettighederne, er færøske særanliggender.