Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 56, stk. 1, at bestemmelserne i lovens kapitel 12 om transplantation fra levende og afdøde personer finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn).

Det fremgår af sundhedslovens § 189, stk. 1, at bestemmelserne i lovens kapitel afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden at vise livstegn (dødfødte børn).

Det foreslås i § 56, stk. 1, og § 189, stk. 1, at begrebet »svangerskabsuge« ændres til »graviditetsuge«.

De foreslåede ændringer i § 56, stk. 1, og § 189, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, samtidig ændres, og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 61, stk. 1, at regionsrådet hos en læge yder vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til gravide.

Det foreslås i § 61, stk. 1, at »samt vejledning om svangerskabshygiejne« skal udgå.

Den foreslåede ændring i § 61, stk. 1, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men foretages med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at begrebet »svangerskabshygiejne« er forældet, og at begrebet »forebyggende helbredsundersøgelser« er dækkende for bestemmelsens formål, og i øvrigt også anvendes andetsteds i loven.

Den foreslåede ændring er desuden en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 3

Det fremgår af sundhedslovens § 62, stk. 1, at regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg.

Det foreslås i § 62, stk. 1, at begrebet »svangerskabsforebyggende metoder« ændres til »prævention«.

Ændringen foretages med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at begrebet »svangerskabsforebyggende metoder« er forældet, og at begrebet »prævention« anvendes i praksis og bredt i samfundet.

Den foreslåede ændring af begrebet i § 62, stk. 1, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskab« foreslås ændret i loven.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 4

Det fremgår af overskriften til afsnit VII i sundhedsloven, at afsnittet angår svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det fremgår af overskriften til kapitel 75 i sundhedsloven, at kapitlet angår svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at i overskriften til afsnit VII og kapitel 75 ændres begrebet »Svangerskabsafbrydelse« til »Abort«.

De foreslåede ændringer af overskrifterne til afsnit VII og kapitel 75 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsafbrydelse« i denne forbindelse foreslås ændret til »abort«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 5

Det fremgår af overskriften til kapitel 25 i sundhedsloven, at kapitlet vedrører betingelser for svangerskabsafbrydelse.

Det foreslås, at i overskriften til kapitel 25 ændres begrebet »svangerskabsafbrydelse« til »abort«.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 25 vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsafbrydelse« foreslås ændret til »abort«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 6

Det fremgår af § 92 i sundhedsloven, at en gravid uden tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 92 nyaffattes, således at en gravid kvinde, som anmoder om at få foretaget en abort, jf. § 100, har ret til uden tilladelse at få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge. Abort efter udgangen af 18. graviditetsuge kræver tilladelse efter reglerne i § 94, jf. dog § 93.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Den foreslåede nyaffattelse af § 92 vil indebære, at grænsen for den fri abort vil blive hævet fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge.

Med »udgangen af 18. graviditetsuge« forstås 17 uger og 6 dage. Datoen regnes fra den første dag i kvindens sidste menstruation.

Graviditetens længde vil skulle afgøres på baggrund af den gravide kvindes oplysninger sammenholdt med en lægefaglig vurdering i overensstemmelse med de til enhver tid gældende faglige retningslinjer.

Den foreslåede ændring vil indebære, at en gravid kvinde, som ønsker at få foretaget en abort, kan få foretaget en abort uden tilladelse, når anmodningen om abort fremsættes over for en læge, jf. § 100, og indgrebet påbegyndes inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at sundhedslovens § 100 foreslås nyaffattet i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).

Efter bestemmelsen vil anmodning om abort kunne fremsættes både skriftligt og mundtligt, og den læge, som modtager anmodningen, skal undersøge eller henvise den gravide kvinde til nærmere undersøgelse, med henblik på at konstatere graviditetens længde, samt at vurdere den gravide kvindes og fosterets tilstand og helbred.

Vurderingen af, om 18. graviditetsuge er overskredet, skal foretages ud fra en samlet vurdering af den gravide kvindes oplysninger og et lægefagligt skøn på grundlag af en gynækologisk undersøgelse, som skal foretages af en speciallæge i gynækologi og obstetrik. Vurderingen af, hvor fremskreden graviditeten er, skal ske ud fra de til enhver tid gældende faglige retningslinjer.

I grænsetilfælde vil det afgørende tidspunkt være, hvornår aborten er igangsat, således at indgrebet alene skal være igangsat inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Det bemærkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor der ud fra en lægefaglig vurdering findes en kontraindikation for foretagelse af en abort, blandt andet hvis den gravide kvinde lider af en sygdom, som øger de helbredsmæssige risici forbundet med et abortindgreb. I et sådant tilfælde skal den ansvarlige sundhedsperson, som eventuelt skal foretage indgrebet, vurdere situationen i overensstemmelse med dennes forpligtelse til, under udøvelsen af sin virksomhed, at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Der kan således forekomme situationer, hvor en abort inden for grænsen for den fri abort ikke kan foretages af hensyn til den gravide kvindes liv eller helbred.

Til nr. 7

Det fremgår af § 93 i sundhedsloven, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 93 nyaffattes, således at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde uden tilladelse få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages for at afværge fare for den gravide kvindes liv eller for at undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psykiske helbred. Vurderingen af den gravide kvindes helbred foretages af en speciallæge.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Forslaget vil indebære, at det ikke er nødvendigt at indhente tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages for at

– afværge fare for den gravide kvindes liv,

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred, eller

– undgå en alvorlig forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred.

Med »fare for den gravide kvindes liv« forstås situationer, hvor graviditeten udgør en fare for den gravide kvindes liv, og hvor en afbrydelse af graviditeten kan medføre en umiddelbar afværgelse af denne fare. Denne betingelse medfører således, at indgrebet foretages med henblik på, at afværge en livsfare hos den gravide kvinde.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes liv, kan nævnes situationer, hvor der er opstået vandafgang med infektion, som kan være livstruende for den gravide kvinde.

Med »alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred« forstås situationer, hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet udgør en fare for den gravide kvindes fysiske helbred. Denne betingelse medfører således, at indgrebet foretages med henblik på at afværge en alvorlig forringelse af den gravide kvindes fysiske helbred. Omfattet af bestemmelsen kan være tilfælde, hvor den gravide kvinde, på grund af graviditeten, ikke kan modtage behandling for en nyopstået eller eksisterende sygdom, eller hvor graviditeten i sig selv giver anledning til sygdom eller symptomer, som har stor indvirkning på den gravide kvindes generelle helbredssituation.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes fysiske helbred, kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde lider af en svær hjerte- eller lungesygdom, som medfører fare for den gravide kvindes liv, eller hvor der er en risiko for, at graviditeten vil medføre en alvorlig forværrelse af sygdommen.

Som et eksempel på en situation, hvor graviditeten kan afbrydes med henblik på at afværge en fare for den gravide kvindes psykiske helbred, kan nævnes situationer, hvor graviditeten skyldes et seksuelt overgreb, og hvor det vurderes, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en alvorlig forringelse af den gravide kvindes psykiske helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af den gravide kvindes helbredsmæssige forhold skulle foretages af en speciallæge, som har et relevant speciale, som gør denne kompetent til at vurdere den pågældende gravide kvindes helbred. Dette indebærer, at det vil kunne variere fra sag til sag, hvilken speciallæge der vil være kompetent til at foretage vurderingen af den gravide kvindes helbred, herunder om graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil udgøre en fare for en alvorlig forringelse af den gravide kvindes helbred.

Der kan forekomme tilfælde, hvor den gravide kvinde allerede vil være i behandling i sundhedsvæsenet. Det kan ikke afvises, at i et sådant tilfælde vil den speciallæge, som den gravide kvinde allerede er tilknyttet, kunne foretage vurderingen af, i hvilket omfang graviditeten medfører en fare for forværrelse af den gravide kvindes sygdom.

I tilfælde, hvor den gravide kvinde ikke i forvejen er i udredning eller behandling for en sygdom eller lidelse, vil lægen, som konstaterer en konkret risiko for forringelse af den gravide kvindes helbred, skulle henvise den gravide kvinde til en speciallæge med relevant speciale og det fornødne kendskab til den gravide kvindes lidelse.

Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at dokumentationen for speciallægens vurdering af den gravide kvindes helbredsmæssige forhold, vil skulle indeholde en diagnose og prognose, herunder en beskrivelse af de helbredsmæssige følger, der vil være forbundet med at gennemføre graviditeten og fødslen, herunder risikoen og sandsynligheden for, at graviditeten eller fødslen vil medføre en fare for den gravide kvindes liv eller for en alvorlig forringelse af den gravide kvindes helbred.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen blandt andet kunne lægges vægt på, om den gravide kvindes helbredsforringelse vil blive alvorlig som følge af graviditeten eller fødslen.

Efter bestemmelsen vil der i tilfælde, hvor den gravide kvinde forud for graviditeten har en meget alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, ikke skulle kræves en betydelig forringelse af dennes helbred som følge af graviditeten. Dette indebærer, at hvis den gravide kvinde allerede har en alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse, vil det ikke være en forudsætning for, at der kan gives tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge, at sygdommen eller lidelsen forværres meget.

Som et eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor den gravide kvinde lider af en kræftsygdom, og hvor hensynet til barnet vil påkræve, at den gravide kvinde stopper sin kræftbehandling af hensyn til ikke at skade fosteret.

I andre tilfælde vil det kunne være nødvendigt at vurdere sandsynligheden for en helbredsforringelse, og i givet fald omfanget af en sådan forringelse.

Efter bestemmelsen vil der ved vurderingen også kunne lægges vægt på, hvor langvarig den gravide kvindes helbredsforringelse må antages at ville være, såfremt graviditeten gennemføres, herunder om helbredsforringelsen udelukkende vil eksistere under graviditeten, eller om den må antages at ville bestå efter fødslen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det efter omstændighederne ikke være tilstrækkeligt, at den gravide kvinde oplever gener, som må betragtes som forventelige i forbindelse med en graviditet. Efter bestemmelsen vil det være en betingelse, at den gravide kvindes fysiske helbred ikke vil kunne sikres på anden vis, end ved at afbryde graviditeten. Det vil også være en betingelse, at forringelsen af den gravide kvindes fysiske helbred ikke må forventes at være af midlertidig varighed og udelukkende knyttet til graviditeten, og derfor må antages at ophøre efter fødslen. Ydermere skal det indgå som et element i vurderingen, om der er en forestående fare for, at den gravide kvindes fysiske helbred vil blive varigt forringet, hvis graviditeten ikke afbrydes.

Det bemærkes, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter ugegrænsen for den fri abort end nuværende praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 1, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis

1. svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold,

2. graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224,

3. der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4. den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

5. den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller

6. svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Det fremgår af sundhedslovens § 94, stk. 3, at hvis fosteret må antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 94 nyaffattes.

Det foreslås, at § 94, stk. 1, affattes således, at det fremgår, at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde få tilladelse fra Abortnævnet til at få foretaget en abort, indtil fosteret anses for at være levedygtigt, jf. dog stk. 2, hvis

1. der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for skadelig eksposition,

2. graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224,

3. graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en væsentlig risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred,

4. den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig måde på grund af ung alder, væsentlig funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling, eller

5. graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide kvinde på grund af dennes sociale forhold, herunder økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold, hvis ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden måde.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Det foreslås, at tilladelse efter nr. 1 kan gives, hvis der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom, eller misdannelse eller har været udsat for skadelig eksposition.

Ved »væsentlig risiko« forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en risiko for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som ligger uden for det normale. Dette indebærer, at sandsynligheden for, at barnet vil få en alvorlig sygdom eller lidelse, skal være væsentligt højere end den, der gælder generelt.

Ved »alvorlig sygdom« forstås en kritisk sygdom, som er eller kan blive livstruende, eller hvor prognosen for overlevelse eller påvirkning af funktionsniveau er usikker. Som eksempler på alvorlige sygdomme kan nævnes hjertekarsygdomme, kræftsygdomme og psykoselidelser. Vurderingen af, om en sygdom må betragtes som alvorlig, vil skulle foretages på baggrund af en konkret lægefaglig vurdering.

Ved »genetisk tilstand« forstås tilstande, der kan medføre alvorlig sygdom hos det fødte barn, herunder misdannelser eller ændret funktion af organer. Som eksempler på genetiske tilstande kan nævnes trisomier, hvor der er et helt ekstra kromosom, eller mikrodeletionssyndromer, hvor der mangler et stykke af et kromosom, samt monogene sygdomme, hvor forandringer i et enkelt eller få gener medfører sygdom.

Ved »misdannelse« forstås en tilstand, hvor der er en fejludvikling eller ændret funktion af et eller flere organer, der vil medføre alvorlig sygdom hos det fødte barn. Som eksempler på misdannelser kan nævnes hjertemisdannelser eller en udviklingsdefekt i rygsøjlen med brokdannelse af en del af rygmarven.

Ved »skadelig eksposition« forstås eksterne faktorer, som kan medføre fejludvikling eller reduceret funktion af organer eller anden sygdom hos det fødte barn. Som eksempler herpå kan nævnes eksposition gennem medicin eller stoffer i miljøet, infektion hos moderen, der kan overføres til fosteret og medføre skader på fosterets organer, eller eksposition gennem moderens forbrug af rusmidler, der kan medføre organskader, reduceret funktion af organer eller anden sygdom hos det fødte barn.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor der på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser findes alvorlige fejl i afgørende organer, eksempelvis i fosterets hjerte, og hvor det på baggrund af en lægefaglig vurdering findes, at fosteret ikke vil være levedygtigt uden for den gravide kvindes livmoder, såfremt fosteret kom til verdenen ved en spontan fødsel.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor man på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser finder, at fosteret er udviklet uden en hjerne, og derfor ikke vil være levedygtigt uden for den gravide kvindes livmoder.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Med den foreslåede ordning vil der ved vurderingen skulle lægges vægt på, hvor alvorlig barnets sygdom eller lidelse må antages at blive, hvis det bliver født, om barnet vil være levedygtigt, hvis graviditeten gennemføres og om sygdommen eller lidelsen eventuelt kan behandles.

Efter bestemmelsen vil vurderingen skulle foretages på baggrund af en samlet vurdering af fosterets diagnose og prognose. Til brug for afgørelsen vil der skulle udarbejdes en speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose og prognose.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 94, stk. 2, at der kan gives tilladelse til abort, efter fosteret må antages at være levedygtigt, hvis omstændighederne nævnt i nr. 1, med afgørende vægt taler herfor.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af betingelserne i § 94, stk. 1, ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter nr. 2 kan gives, hvis graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224.

Der er tale om en videreførelse af den eksisterende § 94, stk. 1, nr. 2, i sundhedsloven. Den ændrede paragrafhenvisning udgør en konsekvensrettelse henset til, at straffelovens §§ 217 og 221 er blevet ophævet.

Som eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor graviditeten er en følge af et samleje mellem den gravide kvinde og en slægtning til den gravide kvinde i nedstigende linje, jf. straffelovens § 210, stk. 1, eller hvor graviditeten er en følge af et seksuelt overgreb, herunder en voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde er under 15 år, og dermed er under den seksuelle lavalder i medfør af straffeloven, jf. straffelovens § 222, stk. 1.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Tilladelse efter bestemmelsen vil ikke være betinget af en politianmeldelse af overgrebet eller retsmedicinsk undersøgelse af den gravide kvinde, men vil forudsætte en vurdering af, om det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens §§ 210, 216, 218-220, eller 222-224.

Der vil ved vurderingen af, om der skal gives tilladelse til abort efter den foreslåede § 94, stk. 1, nr. 2, skulle gives den gravide kvinde mulighed for at komme til orde, og til at blive inddraget i vurderingen, og den gravide kvindes udsagn vil skulle tillægges vægt i vurderingen. Den gravide kvindes egen vurdering af sin situation vil desuden skulle tillægges vægt.

Den eksisterende praksis forudsættes videreført, således at der gives tilladelse til abort, hvis graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens bestemmelser om incest, voldtægt og samleje med mindreårige, indtil fosteret må antages at være levedygtigt, jf. dog den foreslåede § 93 i forslagets § 1, nr. 7.

Anmodninger om tilladelse til abort efter bestemmelsen kan blandt andet forekomme, hvor den gravide kvinde kan være påvirket af et eventuelt overgreb i en sådan grad, at den gravide kvinde overser graviditetssymptomer. Som følge heraf kan 18. graviditetsuge været overskredet på tidspunktet, hvor den gravide kvinde henvender sig til en læge.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 93, at en gravid kvinde uden tilladelse kan få foretaget en abort, uanset hvor fremskreden graviditeten er, hvis indgrebet foretages for at afværge en fare for den gravide kvindes liv eller helbred, jf. forslagets § 1, nr. 7. For nærmere gennemgang kan henvises til pkt. 2.2.3.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter nr. 3 kan gives, hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en væsentlig risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred.

Ved »væsentlig risiko for forringelse af den gravide kvindes fysiske eller psykiske helbred« forstås situationer, hvor fortsættelse af graviditeten kan medføre en forringelse af den gravides fysiske eller psykiske helbred. Som eksempler herpå kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde på grund af graviditeten ikke kan modtage behandling for eksisterende eller nyopstået sygdom, eller hvor graviditeten i sig selv giver anledning til sygdom eller symptomer, som har stor indvirkning på den gravide kvindes generelle helbredssituation.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde forud for graviditeten har fået konstateret en kræftsygdom, og hvor en fortsættelse af graviditeten vil kræve, at den gravide kvinde stopper med sin kræftbehandling.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide forud for graviditeten har fået konstateret en alvorlig psykisk lidelse, og hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vurderes at ville forværre den gravides psykiske helbred.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det på baggrund af en lægefaglig vurdering skulle sandsynliggøres, at graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet vil medføre en væsentlig risiko for, at den gravide kvindes helbred vil blive forringet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved vurderingen skulle lægges vægt på, hvor alvorlig den gravide kvindes sygdom eller lidelse er, og hvor stor en forværrelse af sygdommen eller lidelsen, som graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre for den gravide kvinde. Der vil desuden skulle lægges vægt på, om forringelsen af den gravide kvindes helbred må antages at være permanent eller udelukkende vil eksistere under graviditeten. Der vil skulle lægges vægt på, om faren for forværrelsen af den gravide kvindes sygdom eller lidelse kan afhjælpes på anden måde, end ved at afbryde graviditeten.

Det bemærkes, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt. Som undtagelse hertil foreslås det i § 93, at en gravid kvinde uden tilladelse kan få foretaget en abort, uanset hvor fremskredent graviditeten er, hvis indgrebet foretages for at afværge en fare for den gravide kvindes liv eller helbred, jf. forslagets § 1, nr. 7. For nærmere gennemgang kan henvises til pkt. 2.2.3.

Det bemærkes yderligere, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er, at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter nr. 4 kan gives, hvis den gravide kvinde ikke kan drage omsorg for barnet på forsvarlig måde på grund af ung alder, væsentlig funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling.

Ved »ung alder« forstås, at den gravide kvinde er mindreårig. Bestemmelsen vil derfor som udgangspunkt omfatte alle gravide kvinder, som er under 18 år. Det forhold, at den gravide kvinde er under 18 år, vil imidlertid ikke automatisk kunne medføre, at betingelsen for abort efter udgangen af 18. graviditetsuge vil være opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil den gravide kvindes unge alder således kunne indgå som et element i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge.

Ved »væsentlig funktionsnedsættelse på grund af fysisk sygdom, psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling« forstås situationer, hvor den gravide kvinde, grundet en væsentlig funktionsnedsættelse, ikke kan drage omsorg for barnet. Funktionsnedsættelsen vil kunne være forårsaget af en fysisk sygdom, en psykisk lidelse eller forstyrrelse af intellektuel udvikling.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold skulle afdækkes på baggrund af tests og vurderinger af relevante fagpersoner, som har speciale inden for den konkrete fysiske sygdom eller psykiske lidelse, som den gravide kvinde har. Resultatet af disse undersøgelser vil skulle indgå som materiale i sagen.

Det vil altid være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om en væsentlig funktionsnedsættelse har betydning for, om den gravide kvinde kan drage den fornødne omsorg for barnet.

Som et eksempel på en situation, hvor der kan gives tilladelse til abort som følge af den gravide kvindes funktionsnedsættelse, kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde lider af en alvorlig fysisk sygdom, og som følge heraf ikke kan drage omsorg for et barn på forsvarlig vis.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« forstås en intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennemsnittet i befolkningen.

Som et eksempel på en situation, hvor der kan gives tilladelse til abort som følge af en forstyrrelse af den gravide kvindes intellektuelle udvikling, kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde lider af alvorlig udviklingshæmning, som medfører at den gravide kvinde har et konstant plejebehov, og at den gravide kvinde som følge heraf ikke er i stand til at tage vare på et barn.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt.

Det bemærkes desuden, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Det foreslås, at tilladelse efter nr. 5 kan gives, hvis graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide kvinde på grund af den gravide kvindes sociale forhold, herunder økonomiske, boligmæssige og familiemæssige forhold, hvis ikke de sociale forhold kan afhjælpes på anden måde.

Med »alvorlig belastning« forstås situationer, hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet medfører en alvorlig belastning af den gravide kvinde. Som eksempler herpå kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde har en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, har haft vanskelige opvækstvilkår, har en ustabil boligsituation, ustabil økonomi, begrænset støtte fra familie eller netværk, et misbrug af rusmidler eller lignende, og hvor graviditeten, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at forringe den gravide kvindes situation yderligere.

Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde allerede har et eller flere børn, og hvor endnu et barn må antages at ville udgøre en alvorlig belastning af den gravide kvinde i en sådan grad, at det vurderes, at den gravide kvinde ikke vil kunne drage omsorg i fornødent omfang for sine eksisterende børn eller for det nyfødte barn, såfremt graviditeten gennemføres.

Som et andet eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde ikke har noget netværk, som den gravide kvinde kan få støtte af under graviditeten eller efter fødslen. Dette kan blandt andet være tilfældet, hvor barnefaderen ikke ønsker at bidrage under barnets opvækst, og hvor den gravide kvinde ikke har andet netværk at støtte sig til.

Som et tredje eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes situationer, hvor den gravide kvinde har dårlige boligmæssige- eller økonomiske forhold i en sådan grad, at det vurderes, at den gravide kvinde ikke i fornødent omfang vil kunne drage omsorg for barnet, såfremt graviditeten gennemføres.

Som eksempler på elementer, der kan inddrages i vurdering af den gravide kvindes sociale forhold, kan nævnes, om den gravide kvinde er under beskæftigelse, om den gravide kvinde har en eller flere fysiske sygdomme eller psykiske lidelser, som vil gøre det vanskeligt for den gravide kvinde at varetage omsorgen for et barn, eller om den gravide kvinde har et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Der kan desuden lægges vægt på den gravide kvindes økonomiske situation samt den gravide kvindes boligmæssige situation. Yderligere forhold, som kan være relevante for vurderingen under denne bestemmelse er, om den gravide kvinde har et spinkelt socialt netværk, om den gravide kvinde har udsigt til støtte fra familie og venner, samt om den gravide kvinde har et forhold til barnefaderen. Der kan også lægges vægt på, om den gravide kvinde i forvejen har et eller flere børn, og om et barn mere vil medføre en risiko for mistrivsel for det eller de øvrige børn.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på elementer, som kan inddrages i vurderingen, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af forhold, som efter omstændighederne kan medføre en tilladelse til abort efter den foreslåede bestemmelse.

Det bemærkes yderligere, at tilladelse til abort ikke kan gives efter bestemmelsen, såfremt fosteret må antages at være levedygtigt.

Det bemærkes desuden, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter hidtil praksis. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Efter den foreslåede bestemmelse vil betingelserne i nr. 1-5 kunne vurderes samlet eller separat. Dette indebærer, at afgørelsen af, hvorvidt der kan gives tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort, kan foretages på baggrund af en samlet vurdering af de forhold, der fremgår af § 94, stk. 1, nr. 1-5.

Nyaffattelsen af § 94 vil indebære, at den gældende § 94, stk. 2, ophæves. Det vil betyde, at et abortindgreb som udgangspunkt ikke skal betragtes som et risikofyldt indgreb.

En ophævelse af § 94, stk. 2, vil ikke i praksis medføre nogen forskel, idet bestemmelsen ikke anvendes i dag, jf. lovforslagets pkt. 2.2.1.

Det foreslås i § 94, stk. 2, at antages fosteret på baggrund af en lægefaglig vurdering at være levedygtigt, kan tilladelse til abort kun gives, hvis omstændighederne nævnt i stk. 1, nr. 1, med afgørende vægt taler herfor.

Det bemærkes, at et fosters levedygtighed afhænger af en lang række forhold, herunder graviditetens længde (gestationsalderen), fosterets vægt samt eventuelle sygdomme eller lidelser hos fosteret. Derudover har den medicinske udvikling og adgangen til neonatale kompetencer betydning for, om et foster vil være levedygtigt. På den baggrund skal fosterets levedygtighed vurderes ud fra en individuel og konkret lægefaglig vurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der undtagelsesvist kunne gives tilladelse til abort, efter fosteret må antages at være levedygtigt, hvis der er en væsentlig risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for skadelig eksposition, og hvis omstændighederne med afgørende vægt taler herfor.

Forslaget vil indebære, at bestemmelsen blandt andet vil kunne omfatte situationer, hvor de fosterdiagnostiske undersøgelser viser, at fosteret mangler livsnødvendige organer, for eksempel hjerne, eller hvor det påvises, at fosteret lider af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller har været udsat for skadelig eksposition, som er uforeneligt med liv, eller som vil medføre livslange gener, der er så alvorlige, at det med afgørende vægt taler for, at graviditeten afbrydes.

Som et eksempel på en situation, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan næves situationer, hvor der på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser findes en manglende udvikling af hjernebjælken mellem de to hjernehalvdele (partiel corpus callosum agenesi), som kan medføre en risiko for mental retardering med betydelige neurokognitive udviklingsforstyrrelser.

Som et andet eksempel på en situation, som kan være omfattet af bestemmelsen, kan nævnes situationer, hvor der på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser findes en defekt i skillevæggen mellem fosterets hjertes pumpekamre (ventrikulær ubalance VSD) og en underudviklet legemspulsåre (hypoplastisk aorta), og hvor der ud fra en konkret lægefaglig vurdering findes en risiko for, at barnet vil lide af en univentrikulær hjertesygdom med væsentlig begrænsning af fysisk arbejdsevne og behov for flere operationer.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler på bestemmelsens anvendelsesområde, og der er således ikke tale om en udtømmende liste af situationer, som kan være omfattet af bestemmelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ved afgørelsen kunne lægges vægt på, om fosteret må antages at være levedygtigt uden for livmoderen, hvor alvorlig barnets sygdom eller lidelse må antages at blive, hvis det bliver født, og om lidelsen eventuelt kan behandles.

Det bemærkes, at der med nyaffattelsen af bestemmelsen ikke er tiltænkt en videre adgang til abort efter grænsen for den fri abort, end der har været efter gældende ret. Det primære hensyn for ændring af bestemmelsen er at modernisere sprogbrugen i loven.

Til nr. 9

Det fremgår af sundhedslovens § 92, at en gravid uden tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 94 a i sundhedsloven.

Det foreslås i § 94 a, at indenrigs- og sundhedsministeren udsteder en generel dispensation fra § 92 for perioden fra 20. april 2025 til og med 31. maj 2025 vedrørende gravide kvinder, der pr. 1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18. graviditetsuge.

Betegnelsen »gravide kvinder« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at imødekomme en situation, hvor en gravid kvinde, som efter forslagets § 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, vil have ret til uden tilladelse at få foretaget en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni 2025, men hvor den gravide har overskredet 12. graviditetsuge den 20. april 2025 eller senere, og derfor vil skulle vente indtil den 1. juni 2025, for at have ret til uden tilladelse at få foretaget en abort.

Formålet med bestemmelsen er således, at dispensere fra de gældende regler i § 92 fra den 20. april 2025 til og med den 31. maj 2025 i lyset af, at der pr. den 1. juni 2025 træder nye regler i kraft, hvorefter ugegrænsen for den fri abort ændres fra udgangen af 12. graviditetsuge til 18. graviditetsuge.

Med den foreslåede bestemmelse vil indenrigs- og sundhedsministeren således udstede en generel dispensation fra sundhedslovens § 92, og dermed sikre, at gravide kvinder, som vil have ret til uden tilladelse at få foretaget en abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni 2025, kan få foretaget indgrebet på så tidligt et tidspunkt i graviditeten som muligt, og forud for den øvrige del af lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke indebære en udvidelse af den efter lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede bestemmelse om at hæve ugegrænsen for retten til den fri abort til udgangen af 18. graviditetsuge, eller en generel fremrykkelse af det efter lovforslagets § 2, stk. 1, foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt. Formålet med bestemmelsen er alene at give den nærmere bestemte gruppe af gravide kvinder mulighed for, ikke at vente til efter ikrafttrædelsestidspunktet i den foreslåede § 2, stk. 1, for at få foretaget en abort, som de vil have ret til efter de foreslåede nye regler fra den 1. juni 2025.

Dispensationshjemlen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse.

I praksis vil bestemmelsen indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren udsteder en generel dispensation efter den foreslåede § 94 a, hvorefter gravide kvinder vil kunne få foretaget den abort, som de pr. den 1. juni 2025 vil være berettiget til efter forslagets § 1, nr. 6, såfremt de pr. den 1. juni 2025 ikke ville have overskredet 18. graviditetsuge.

Anmodning om abort efter den foreslåede bestemmelse vil, i overensstemmelse med gældende regler i sundhedslovens § 100, skulle fremsættes over for en læge, og lægen vil på baggrund af relevante undersøgelser skulle vurdere den gravides graviditetsuge, herunder om den gravide kvinde er berettiget til at få foretaget en abort på baggrund af gældende §§ 92 og 93. På den baggrund vil lægen, som efter gældende regler skal forelægge anmodningen om abort med sin udtalelse til det regionale sygehus, gøre den gravide kvinde opmærksom på, at den gravide kvinde kan være berettiget til uden tilladelse at få foretaget en abort efter den foreslåede § 94 a.

På det regionale sygehus vil den ansvarlige sundhedsperson, som efter gældende regler skal foretage en vurdering af graviditetens længde samt den gravide kvindes og fosterets tilstand, skulle oplyse den gravide kvinde om, hvorvidt den gravide kvinde er berettiget til uden tilladelse at få foretaget en abort efter udgangen af 12. graviditetsuge som følge af den foreslåede § 94 a. Såfremt den gravide kvinde efter den foreslåede bestemmelse er berettiget til uden tilladelse at få foretaget en abort, idet den gravide kvinde pr. den 1. juni 2025 ikke vil have overskredet 18. graviditetsuge, skal den ansvarlige sundhedsperson orientere den gravide kvinde herom. Såfremt den gravide kvinde fortsat har et ønske om at få foretaget en abort, skal den gravide kvinde herefter tilbydes et abortindgreb.

Til nr. 10

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Det foreslås i § 95, stk. 1, at »En person« ændres til »En kvinde«, »den gravide« ændres til »den gravide kvinde«, og to steder ændres »den gravides« til »den gravide kvindes«.

Betegnelserne »En kvinde«, »den gravide kvinde« og »den gravide kvindes« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 95, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr. 6-8, samtidig foreslås, at begrebet »en gravid« ændres til »en gravid kvinde« i bestemmelserne om abort.

Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 11

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i § 95, stk. 1, at »udløbet af 12. svangerskabsuge« ændres til »udgangen af 18. graviditetsuge«, og i § 95, stk. 2, og § 96 ændres »12. svangerskabsuge« til »18. graviditetsuge«.

Med de foreslåede ændringer i § 95, stk. 1 og 2, og § 96, vil ugegrænsen for fosterreduktion uden tilladelse blive ændret fra udløbet af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge.

I grænsetilfælde vil det afgørende tidspunkt være, hvornår fosterreduktionen er igangsat, således at indgrebet alene skal være igangsat inden udgangen af 18. graviditetsuge.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres således, at man efter den foreslåede ordning vil kunne få foretaget en abort uden tilladelse indtil udgangen af 18. graviditetsuge, og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringerne foretages således med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre, at grænsen for den fri abort og grænsen for fosterreduktion uden tilladelse er den samme.

Til nr. 12

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgår endeligt af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i § 95, stk. 1, at »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« ændres til »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«, og i § 95, stk. 1, § 96, og § 106, stk. 1, ændres »legemlige eller sjælelige helbred« til »fysiske eller psykiske helbred«.

De foreslåede ændringer af begreberne i § 95, stk. 1, § 96, og § 106, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort ændres med forslagets § 1, nr. 8, og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og »psykisk«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 13

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 2, at er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det fremgår desuden af sundhedslovens § 96, at selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det foreslås i § 95, stk. 2, § 95, stk. 3, og § 96, at »en gravid« ændres til »en gravid kvinde«.

Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 95, stk. 2, § 95, stk. 3, og § 96 vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at det i forslagets § 1, nr. 6-9, samtidig foreslås, at begrebet »en gravid kvinde« anvendes i bestemmelserne om abort.

Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af sundhedslovens § 95, stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

Det foreslås i § 95, stk. 3, at »at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« ændres til »at barnet vil få alvorlig sygdom som følge af, at fosteret har en genetisk tilstand, sygdom eller misdannelse.

Den foreslåede ændring af § 95, stk. 3, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort ændres med forslagets § 1, nr. 8, og at begreberne i betingelsen for tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation i denne forbindelse foreslås ændret.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 15

Det fremgår af sundhedslovens § 101, at svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion kun må foretages af læger på regionale sygehuse.

Det foreslås, at § 101 nyaffattes, så det fremgår, at abort efter udgangen af 18. graviditetsuge og fosterreduktion kun må foretages af speciallæger på de regionale sygehuse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil abort før udgangen af 18. graviditetsuge kunne foretages på private hospitaler og klinikker, mens aborter efter udgangen af 18. graviditetsuge og fosterreduktion fortsat kun vil kunne blive foretaget på regionale sygehuse.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er nogen sundhedsfaglig begrundelse for, at abort før udgangen af 18. graviditetsuge kun må foretages på et regionalt sygehus. Udviklingen i den medicinske teknologi og anvendte metoder til at udføre abortindgreb har medført, at indgrebet i dag er blevet enklere, og at det fuldt ud forsvarligt kan foretages af speciallæger i gynækologi og obstetrik på private klinikker, der har de fornødne faciliteter samt det fornødne udstyr og personale.

For så vidt angår fosterreduktion er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at disse indgreb fortsat kun skal kunne foretages på de regionale sygehuse.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det, at det vil være speciallæger i gynækologi og obstetrik, som er ansat på de regionale sygehuse, der vil være ansvarlige for udførelsen af abortindgreb efter udgangen af 18. graviditetsuge.

Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at abortindgreb indtil udgangen af 18. graviditetsuge vil kunne foregå uden for de regionale sygehuse under ansvar af en speciallæge i gynækologi og obstetrik.

Til nr. 16

Det fremgår af § 102, at læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv.

Det fremgår af § 103, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om behandling af sager herom.

Det fremgår videre af § 103, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om behandling af sager herom.

Endeligt fremgår det af sundhedslovens § 244, at bopælsregionen afholder udgifter til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås i § 102, 1. pkt., §§ 103 og 244, at »svangerskabsafbrydelse« ændres til »abort«.

De foreslåede ændringer i § 102, stk. 1, §§ 103 og 244, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsafbrydelse« i denne forbindelse foreslås ændret til »abort«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 17

Det fremgår af sundhedslovens § 104, stk. 2, at indgreb og behandling for at helbrede legemlig sygdom ikke omfattes af reglerne i afsnit VIII.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde,

Det foreslås, at i § 104, stk. 2, ændres »legemlig« til »fysisk«.

Den foreslåede ændring i § 104, stk. 2, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort i forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og »psykisk«.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 18

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgå af § 106, stk. 2, at hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog § 107, stk. 3.

Det foreslås i § 106, stk. 1, at »En person med livmoder« ændres til »En kvinde«, og i § 106, stk. 1, og § 106, stk. 2, ændres »personens« til »kvindens«.

Betegnelserne »En kvinde« og »kvindens« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

De foreslåede ændringer i § 106, stk. 1 og § 106, stk. 2, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at begrebet »en gravid« i forslagets § 1, nr. 6-8, 10 og 13, foreslås ændret til »en gravid kvinde«.

Ændringerne foretages med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 19

Det fremgår af sundhedslovens § 106, stk. 1, at en person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 107, stk. 2, at ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen, kan antages at være af varig karakter. Der skal desuden lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden måde.

Det foreslås, at i § 106, stk. 1, og § 107, stk. 2, 2. pkt., ændres »svangerskab« til »graviditet«.

De foreslåede ændringer af begrebet i § 106, stk. 1, 1. pkt., og § 107, stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med lovforslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse foreslås ændret til »graviditetsuge«.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 20

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 1, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler.

Det foreslås, at i § 107, stk. 1, nr. 1, ændres »arvelige anlæg« til »en genetisk tilstand«, »en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« ændres til »alvorlig fysisk sygdom eller psykisk lidelse«, og »forebygge fødsler« ændres til »undgå graviditet«.

De foreslåede ændringer i § 107, stk. 1, nr. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne i bestemmelsen for abort på fostermedicinsk indikation i denne forbindelse foreslås ændret.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 21

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 2, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde

Det foreslås, at i § 107, stk. 1, nr. 2, ændres »sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse« til »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, anden psykisk lidelse, forstyrrelse af intellektuel udvikling, svære dyssociale personlighedstræk eller alvorlig fysisk sygdom«.

Ved »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt« skal forstås alvorlige psykiske lidelser, der karakteriseres ved realitetstab, det vil sige en ændret eller forvrænget virkelighedsopfattelse. Som eksempel herpå kan nævnes psykoselidelser som for eksempel skizofreni samt affektive lidelser som bipolar lidelse eller depression.

Ved »anden psykisk lidelse« forstås en lidelse, der relaterer sit til en forstyrrelse af den enkeltes tanker, følelsesmæssige regulering eller adfærd, der som oftest medfører funktionsnedsættelse, skaber ubehag og reducerer livskvaliteten hos den enkelte. Som eksempler herpå kan nævnes depression, angst, skizofreni samt udviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« skal forstås en intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennemsnittet for den øvrige befolkning.

Ved »svære dyssociale personlighedstræk« skal forstås personlighedstræk, der er karakteriseret ved nedsat evne til at føle ansvar, vise hensyn og føle eller erkende skyld.

Ved »alvorlig fysisk sygdom« forstås en kritisk sygdom, som kan være eller kan blive livstruende, eller hvor prognosen for overlevelse eller påvirkning af funktionsniveau er usikker. Som eksempler herpå kan nævnes hjertekarsygdomme, kræftsygdomme og psykoselidelser. Vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, vil kræve en individuel og konkret lægefaglig vurdering.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ovennævnte forhold skulle afdækkes på baggrund af tests og vurderinger, som foretages af relevante fagpersoner, der har speciale inden for den konkrete fysiske sygdom eller psykiske lidelse, som den gravide kvinde har. Resultatet af disse undersøgelser vil skulle indgå som materiale i sagen.

Det vil være en individuel og konkret vurdering, om det på baggrund af den gravide kvindes fysiske sygdom eller psykiske lidelse findes hensigtsmæssigt at undgå en graviditet hos den gravide kvinde, og dermed om der bør gives en tilladelse sterilisation.

Den foreslåede ændring af § 107, stk. 2, nr. 2, skal ses i sammenhæng med, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse foreslås ændret til »fysisk« og »psykisk«.

Ydermere skal forslaget ses i sammenhæng med, at der i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.), foreslås indsat en ny § 99 a i sundhedsloven, hvorefter Abortnævnet kan tillade, at en særligt beskikket værge fremsætter en anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion på vegne af den gravide kvinde, såfremt den gravide kvinde på grund af sindssygdom, svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet.

Den foreslåede ændring af § 107, stk. 2, nr. 2, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, eller medføre et andet anvendelsesområde for bestemmelsen.

Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 22

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 3, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser.

Det foreslås, at i § 107, stk. 1, nr. 3, ændres »et fremtidigt svangerskab« til »en fremtidig graviditet«, og »væsentlige beskadigelser« ændres til »alvorlig sygdom«.

Den foreslåede ændring af begrebet »et fremtidigt svangerskab« til »en fremtidig graviditet« vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 6, ændres, og at begrebet »svangerskabsuge« i denne forbindelse ændres til »graviditetsuge«.

Den foreslåede ændring af begrebet »væsentlige beskadigelser« til »alvorlig sygdom« skal ses i sammenhæng med, at betingelserne for tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begrebet »beskadigelse« udgår af den foreslåede betingelse for tilladelse til abort på fostermedicinsk indikation.

Ændringerne foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 23

Det fremgår af sundhedslovens § 107, stk. 1, nr. 4, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106 ikke er opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til familiens helbredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde.

Det foreslås at i § 107, stk. 1, nr. 4, ændres »undgå barnefødsel« til »undgå graviditet«.

Ændringen i § 107, stk. 1, nr. 4, foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 24

Det fremgår af § 110, 1. pkt., at er den, som har fremsat anmodning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor.

Det foreslås i § 110, 1. pkt., at »sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred« ændres til »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at betingelserne for tilladelse til en abort efter grænsen for den fri abort med forslagets § 1, nr. 8, ændres, og at begreberne »legemlig« og »sjælelig« i denne forbindelse ændres til »fysisk« og »psykisk«.

Ændringerne af begreberne i § 110, 1. pkt., foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 25

Det fremgår af § 269, stk. 1, i sundhedsloven, at en læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter § 94 eller § 95, stk. 2 eller 3, straffes, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde.

Det fremgår af § 269, stk. 2, at en læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 98, § 99 og § 100, stk. 3, er opfyldt, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det fremgår af § 269, stk. 3, at den, som uden at være læge afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det fremgår af § 269, stk. 4, at stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på den, der bistår ved den pågældende virksomhed.

Det fremgår af § 269, stk. 5, at overtrædelser, der begås af uagtsomhed, straffes ikke.

Det fremgår af § 270, at den, der, uden at betingelserne i kapitel 30 eller kapitel 33 er opfyldt, foretager sterilisation eller kastration, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Det foreslås, at §§ 269 og 270 ophæves.

Den foreslåede ophævelse af §§ 269 og 270 skyldes, at straffebestemmelserne heri ikke anvendes i praksis, og at de strafbare handlinger i vidt omfang kan sanktioneres efter sundhedslovens øvrige sanktionsmuligheder.

Foretagelse af en abort, fosterreduktion eller sterilisation i strid med reglerne i sundhedslovens §§ 269 og 270, vil efter omstændighederne kunne sanktioneres efter andre gældende bestemmelser i sundhedsloven, klage- og erstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 16. august 2024 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 29. august 2024 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.

Sundhedslovens § 269, stk. 1, vedrører straf for situationer, hvor en læge udfører en abort eller en fosterreduktion, på et tidspunkt hvor grænsen for den fri abort er udløbet, og hvor der ikke er givet tilladelse hertil. En sådan situation vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for en kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. klage- og erstatningslovens §§ 2 og 3.

Sundhedslovens § 269, stk. 2, omfatter situationer, hvor en læge udfører en abort eller fosterreduktion, uden at den gravide kvinde har fremsat en anmodning herom, hvor den gravide ikke er i stand til at forstå betydningen af indgrebet, eller hvor lægen ikke har informeret den gravide kvinde om indgrebet og de risici, der er forbundet med indgrebet. En sådan situation vil efter omstændighederne kunne danne grundlag for en kritik fra Styrelsen for Patientklager, jf. klage- og erstatningslovens § 1, en kritik fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 2 og 3 i klage og erstatningsloven, eller et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. sundhedslovens § 215 b, stk. 1. I tilfælde, hvor der er mistanke eller viden om, at en sundhedsperson er til fare for patientsikkerheden på grund af grov forsømmelighed ved udøvelse af erhvervet, kan Styrelsen for Patientsikkerhed midlertidigt eller permanent fratage en autoriseret sundhedsperson dennes autorisation eller indskrænke dennes virksomhedsområde, jf. autorisationslovens §§ 7-9. Ydermere vil Styrelsen for Patientsikkerhed i medfør af autorisationslovens §§ 10 og 10 b, kunne give et fagligt påbud til en autoriseret sundhedsperson om ændring af dennes virksomhed, iværksætte et skærpet tilsyn med en person, hvis styrelsen har begrundet mistanke om, at den pågældende vil kunne udgøre en forringet sikkerhed for patienter på grund af kritisabel faglig virksomhed. En situation omfattet af sundhedslovens § 269, stk. 2, vil efter omstændighederne også kunne være omfattet af straffelovens §§ 244-246.

Sundhedslovens § 269, stk. 3, omfatter situationer, hvor den, som uden at være læge afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion. En sådan situation vil efter omstændighederne kunne være omfattet af autorisationslovens § 87, hvorefter en person, der uden autorisation behandler syge og i den forbindelse udsætter nogens helbred for påviselig fare, kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder. En sådan situation vil også efter omstændighederne kunne være omfattet af autorisationslovens § 89, hvorefter en person, der uden autorisation som læge eller uden at være berettiget hertil foretager blandt andet operative indgreb eller anvender lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, kan straffes med fængsel i indtil 1 år.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at § 269 ophæves.

Ovennævnte forhold gør sig tilsvarende gældende for sundhedslovens § 270, som omhandler sterilisation og kastration, hvorfor denne bestemmelse også foreslås ophævet.

Forslaget vil blandt andet betyde, at der ikke længere i medfør af sundhedsloven vil være mulighed for at idømme sundhedspersoner bøde- eller fængselsstraf for manglende indhentelse af informeret samtykke eller overholdelse af vejledningsforpligtelsen i forbindelse med abort, fosterreduktion og sterilisation. Det samme gælder manglende overholdelse af de andre betingelser i sundhedslovens § 100 for, at der kan foretages abort, fosterreduktion og sterilisation, herunder aborter, der foretages efter udløbet af ugegrænsen for den fri abort (fremover udgangen af 18. graviditetsuge) uden at betingelserne herfor er opfyldt, samt at aborter foretaget efter levedygtighedskriteriet. Sådanne situationer vil i stedet kunne sanktioneres efter sundhedslovens sanktionsmuligheder, jf. nedenfor. Det bemærkes også, at abort, fosterreduktion og sterilisation uden samtykke efter omstændighederne vil kunne være omfattet af straffelovens bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024 af straffeloven.

Med forslaget vil det ikke længere være et krav, at det er en læge, der indhenter det informerede samtykke i forbindelse med abort eller fosterreduktion. Dette skyldes, at det gælder efter sundhedslovens § 21, at det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, der har ansvaret for at sikre, at der er indhentet et informeret samtykke forud for behandlingen, herunder at der er givet den fornødne information. Der er imidlertid ikke et krav efter § 21 om, at det er den ansvarlige sundhedsperson, der selv skal give informationen. Dette indebærer, at vejledningsforpligtelsen i praksis kan delegeres til en anden kompetent sundhedsperson, som for eksempel en sygeplejerske.

Sundhedslovens kapitel 5 finder anvendelse for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, medmindre der er fastsat særbestemmelser i loven herom.

I praksis kan sundhedspersoner sanktioneres for manglende overholdelse af vejledningspligten, herunder indhentelse af informeret samtykke i forbindelse med abort, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1. Herefter gælder det, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, samt at patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Hvis kravet om indhentelse af informeret samtykke og vejledningsforpligtelsen generelt ikke overholdes, jf. § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, kan Styrelsen for Patientklager i medfør af sundhedslovens § 215 b, stk. 1, om nødvendigt give påbud om sikring af, at reglerne overholdes i forhold til nævnte undersøgelse eller behandling. Styrelsen vil i så fald følge op på, at påbuddet overholdes. Der kan desuden, i meget alvorlige tilfælde, gives påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis.

Ydermere kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udtale kritik af den enkelte sundhedsperson, som ikke har overholdt kravet om indhentelse af informeret samtykke og vejledningsforpligtelsen i sundhedslovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og gentagne tilsidesættelser af reglerne vil kunne danne grundlag for en tilsynssanktion. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed er reguleret i §§ 2-3 i klage- og erstatningsloven. Det bemærkes yderligere, at sundhedslovens § 100, stk. 3, hvorefter den gravide af en læge skal vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet, ophæves i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.) henset til, at sundhedslovens kapitel 5, herunder § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, også finder anvendelse ved abortindgreb og fosterreduktion, og at bestemmelsen derfor vurderes at være overflødig.

Udførelse af et abortindgreb, en fosterreduktion eller en sterilisation uden samtykke fra den pågældende gravide kvinde, kan efter omstændighederne være omfattet af §§ 244-246 i straffeloven.

Det følger af straffelovens § 244, stk. 1, at den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Efter § 245, stk. 1, gælder det, at den, der udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand. Endeligt følger det af § 246, at har et legemsangreb været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. Det følger af straffelovens § 94, stk. 4, 2. pkt., at for overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af abort, fosterreduktion eller sterilisation uden samtykke over for en person under 18 år, regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.

Kilde

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2025, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil blandt andet indebære, at en gravid kvinde, som anmoder om abort og fosterreduktion fra den 1. juni 2025, har ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion uden tilladelse fra Abortnævnet indtil udgangen af 18. graviditetsuge.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en gravid kvinde, som har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion fra et regionalt abortsamråd før 1. juni 2025, vil have ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion fra ikrafttrædelsestidspunktet uden tilladelse, hvis indgrebet foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge.

I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet eksempelvis kunne medføre, at hvis en gravid kvinde, som er i 14. graviditetsuge, anmoder et regionalt abortsamråd om tilladelse til abort den 28. maj 2025, og træffer samrådet afgørelse om afslag på tilladelse til abort eller fosterreduktion den 30. maj 2025, vil den gravide kvinde have ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion uden tilladelse indtil udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at hvis en anmodning om abort og fosterreduktion fremsættes overfor en læge før den 1. juni 2025, og den forestående lovændring kan have betydningen for den gravide kvindes situation på grund af den aktuelle graviditetsuge, skal den gravide kvinde gøres opmærksom på den forestående lovændring, og vejledes om sine rettigheder efter de nye regler.

Yderligere vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at hvis en gravid kvinde ikke har ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion uden tilladelse fra et regionalt abortsamråd før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, vil den gravide kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om abort eller fosterreduktion overfor en læge fra lovens ikrafttræden. Anmodningen vil skulle behandles efter de nye regler.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at en gravid kvinde, som har fået afslag på tilladelse til abort eller fosterreduktion fra et regionalt abortsamråd før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, vil kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion over for Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. Anmodningen vil skulle behandles efter de nye regler.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er i 19. graviditetsuge, har fået afslag på abort fra et regionalt abortsamråd den 30. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge efter lovens ikrafttræden. Anmodning om tilladelse til abort efter lovens ikrafttræden skal indgives til Abortnævnet.

Med den foreslåede ikrafttrædelse vil den gravide kvinde dog fortsat kunne støtte ret på en begunstigende afgørelse fra de regionale abortsamråd om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation.

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er i 19. graviditetsuge, har fået tilladelse til abort efter udgangen af 12. graviditetsuge fra et regionalt abortsamråd den 31. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde fortsat kunne støtte ret på afgørelsen fra abortsamrådet efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil herudover indebære, at anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion efter udgangen af 12. graviditetsuge, som er indgivet til et abortsamråd inden ikrafttrædelsestidspunktet, og som fortsat er under behandling på ikrafttrædelsestidspunktet, vil skulle behandles af Abortnævnet efter de nye regler fra den 1. juni 2025.

Med den foreslående ikrafttrædelse vil alle anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion, som er indgivet til et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, men som ikke færdigbehandlet efter lovens ikrafttræden, således skulle behandles af Abortnævnet i første instans efter de nye regler. Sager som vedrører graviditeter fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen af 18. graviditetsuge vil dog ikke skulle behandles i Abortnævnet efter lovens ikrafttræden som følge af de nye regler.

Den forslåede ikrafttrædelse vil også betyde, at afgørelser om abort, fosterreduktion og sterilisation, som er afgjort af et regionalt abortsamråd i første instans før lovens ikrafttræden, og som er påklaget til Abortankenævnet før lovens ikrafttræden, men som først færdigbehandles efter lovens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de regler, som gælder fra lovens ikrafttræden. Abortankenævnet vil således skulle behandle alle sager om abort, fosterreduktion og sterilisation, som er påklaget til Abortankenævnet før lovens ikrafttræden, men som ikke er færdigbehandlet på ikrafttrædelsestidspunktet, efter de nye regler.

Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en gravid kvinde, som har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion af Abortankenævnet før lovens ikrafttræden, vil have ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion fra ikrafttrædelsestidspunktet uden tilladelse, hvis indgrebet foretages inden udgangen af 18. graviditetsuge.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er i 15. graviditetsuge, har fået afslag på en anmodning om tilladelse til abort fra Abortankenævnet den 30. maj 2025 efter de gældende regler. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge fra den 1. juni 2025.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der, efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.