I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 438 af 6. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 166, stk. 1, indsættes som nr. 7-9:
»7) Patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i 6 måneder eller mere.
Patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i 6 måneder eller mere.
Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.«
2. I § 166, stk. 4, ændres »nr. 4, 5 eller 6« til: »nr. 4, 5, 6, 7 eller 8«.
3. I § 166 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 9, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I § 259 ændres »§ 166, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 166, stk. 1, 2 og 6«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 166, stk. 7, i sundhedsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3.
/ Sophie Løhde
Til nr. 1
Det fremgår af sundhedslovens § 166, at regionsrådet yder et særligt tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til følgende patientgrupper:
Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen.
Patienter, der på grund af blodkræft har modtaget helkropsbestråling forud for allogen knoglemarvstransplantation.
Patienter, der på grund af knoglemarvstransplantation har udviklet kronisk graft versus host-sygdom (GvHD).
Patienter, der er diagnosticeret med Sjögrens syndrom.
Patienter, der på grund af kræft har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling.
Patienter, der på grund af sygdom i skjoldbruskkirtlen har modtaget behandling med radioaktivt jod.
Derudover fremgår det af sundhedslovens § 166, stk. 5, at regionsrådet yder et særligt tilskud til patienter efter stk. 1 og 2, der ansøger om tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse som følge af sygdommen eller sygdomsbehandlingen.
Det følger af sundhedslovens 166, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til de i stk. 1 og 2 nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen. Bestemmelsen er udmøntet i kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (herefter tandplejebekendtgørelsen).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 166, stk. 1, i sundhedsloven indsættes nr. 7, 8 og 9, så en række yderligere patientgrupper også kan søge om det særlige tilskud til tandpleje.
Forslaget vil indebære, at ordningen vil blive udvidet med en række nye patientgrupper, som på grund af deres sygdom eller sygdomsbehandling kan udvikle betydelige tandproblemer eller betydelig oral funktionsnedsættelse og derfor kan have et særligt behov for tandbehandling. Udvidelsen af ordningen med de foreslåede patientgrupper vil følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den politiske aftale, der blev indgået den 1. november 2024.
Det foreslås, at det i nr. 7 fastsættes, at ordningen omfatter patienter, der er i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
Forslaget vil indebære, at disse patienter vil skulle være i fast behandling med psykofarmaka af typen tricykliske antidepressiva. Med fast behandling menes dagligt indtag eller depotbehandling, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
Det foreslås, at det i nr. 8 fastsættes, at ordningen omfatter patienter med en svær psykisk lidelse, der er i fast behandling med psykofarmaka, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
Forslaget vil indebære, at disse patienter vil skulle have en svær psykisk lidelse og være i fast behandling med psykofarmaka. En svær psykisk lidelse kan f.eks. være på grund af diagnoserne skizofreni, skizoaffektiv psykose og skizotypisk sindslidelse, bipolar lidelse eller svær depression. Patienter med en svær psykisk lidelse på grund af andre diagnoser vil også kunne være omfattet af den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 8. Med fast behandling menes dagligt indtag eller depotbehandling, hvor behandlingen har varet i seks måneder eller mere.
Det foreslås, at det i nr. 9 fastsættes, at ordningen omfatter patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.
Forslaget vil indebære, at patienter, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7-9, også kan søge om tilskud til særligt kostbare behandlingsydelser grundet betydelig dokumentet oral funktionsnedsættelse, jf. den foreslåede § 166, stk. 6.
Tilskud til tandbevarende protese/opbygning af tand eller protetisk rehabilitering af tandtab kan fx være særlige kostbare behandlingsydelser. Kriterierne for betydelig oral funktionsnedsættelse er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje” og vil blive opdateret i forhold til de nye patientgrupper, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7-9.
Patienter som får tilskud til særligt kostbare behandlinger grundet betydelig dokumenteret oral funktionsnedsættelse, vil også ved ansøgning kunne få tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje.
Forslaget vil indebære, at regionen også afholder udgifter forbundet med tandpleje til patientgrupperne omfattet af den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7-9, samt udgifter til særligt kostbare behandlinger, der tilbydes efter den foreslåede stk. 6. Dette er også udgifter, der afholdes af regionen i dag, jf. den gældende § 166 i sundhedsloven.
De nærmere regler for tilskud i den foreslåede § 1, nr. 1, vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebekendtgørelsen). Sundhedsstyrelsen vil i medhør af det i foreslåede § 1, nr. 1, og ændringerne af tandplejebekendtgørelsen opdatere vejledningen om ”Den regionale tandpleje: Vejledning af og kravene til den regionale tandpleje”.
Til nr. 2
Patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166, stk. 4.
Det foreslås i § 166 , stk. 4 , at »nr. 4, 5 eller 6« ændres til »nr. 4, 5, 6, 7 eller 8«.
Forslaget vil indebære, at patienter omfattet af den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7 og 8 ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal have betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion.
Kravet om betydelige dokumenterede tandproblemer og påvist nedsat spytsekretion skyldes, at der er forskel på patienternes risiko for at udvikle betydelige tandproblemer. Det vil sige, at det ikke er alle patienter i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7 og 8, der vil opleve at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Til brug for ansøgningen til regionen, vil patienterne ved hjælp af dokumentation af behandlingsbehovet fra egen tandlæge, derfor skulle påvise, at vedkommende har betydelige tandproblemer. Samtidig vil regionen, i forbindelse med visitationen ind i ordningen, foretage en objektiv spytsekretionsmåling.
En spytsekretionsmåling kan påvise, om patienten har nedsat spytsekretion i forbindelse med ansøgningen om tilskud efter ordningen. Nedsat spytsekretion øger bl.a. risikoen for udvikling af karies, der ubehandlet kan føre til betydelige tandproblemer eller betydelig oral funktionsnedsættelse.
Spytsekretionsmålinger udføres allerede i dag af regionen for flere patientgrupper i den gældende ordning. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en spytsekretionsmåling er ukompliceret og kan foretages af medarbejdere efter kort oplæring i udførelse og arbejdsgang.
For patientgrupperne i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 7 og 8, vil regionerne have mulighed for at tidsbegrænse tilskudsbevillingen. Det skyldes, at bivirkninger med nedsat spytsekretion ud fra erfaring fra klinisk praksis skønnes at ophøre efter endt behandling med lægemidlet.
Tilføjelsen af to patientgrupper til sundhedslovens § 166, stk. 4, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, vil medføre, at bekendtgørelse nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebekendtgørelsen) vil blive opdateret, herunder blandt andet i forhold til regionernes mulighed for at tidsbegrænse tilskudsbevillingen for de to nye patientgrupper.
Kriterierne for betydelige dokumenterede tandproblemer er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje” og vil blive opdateret i forhold til de to nye patientgrupper.
Til nr. 3
Patienter omfattet af § 166, stk. 1, nr. 2 eller 3, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166, stk. 3. Patienter omfattet af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, skal ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje have betydelige dokumenterede tandproblemer og kunne påvise nedsat spytsekretion, jf. sundhedslovens § 166, stk. 4.
Det foreslås, at der i § 166 indsættes et nyt stk. 5, hvorefter patienter omfattet af stk. 1, nr. 9, ved ansøgning om almindelig forebyggende og behandlende tandpleje skal have betydelige dokumenterede tandproblemer.
Patienter med refluks efter operation med hel eller delvis fjernelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9, har typisk ikke nedsat spytsekretion og vil derfor ikke kunne omfattes af eksisterende visitationskriterier efter den gældende § 166 i sundhedsloven.
Kravet om betydelige dokumenterede tandproblemer skyldes, at der er forskel på patienternes risiko for at udvikle betydelige tandproblemer. Det vil sige, at det ikke er alle patienter i den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9, der vil opleve at få tandproblemer som følge af deres sygdom eller sygdomsbehandling. Til brug for ansøgningen til regionen, vil patienterne ved hjælp af dokumentation af behandlingsbehovet fra egen tandlæge, derfor skulle påvise, at vedkommende har betydelige tandproblemer.
Kriterierne for betydelige dokumenterede tandproblemer er defineret i Sundhedsstyrelsens vejledning ”Den regionale tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje” og vil blive opdateret i forhold til den nye patientgruppe, jf. den foreslåede § 166, stk. 1, nr. 9.
Tilføjelsen af patientgruppen til sundhedslovens § 166, stk. 5, jf. den foreslåede § 1, nr. 3, vil medføre, at bekendtgørelse nr. 871 af 26. juni 2024 om tandpleje (tandplejebekendtgørelsen) vil blive opdateret i forhold til den nye patientgruppe.
Til nr. 4
Det følger af sundhedslovens § 259, at bopælsregionen afholder udgiften forbundet med tandpleje efter sundhedslovens § 162, stk. 1 og 3, § 163 og § 166, stk. 1, 2 og 5.
Det foreslås i § 259, at »§ 166, stk. 1, 2 og 5« ændres til: »§ 166, stk. 1, 2 og 6«.
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 3, hvor der i § 166 indsættes et nyt stk. 5, og som konsekvens heraf bliver stk. 5 herefter stk. 6.
Det foreslås i stk. 1 , at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.
Det foreslås i stk. 2, at loven ikke skal finde anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden, idet det foreslås, at sådanne ansøgninger skal behandles efter de hidtil gældende regler.
Patienter, som f.eks. ikke har ansøgt tidligere eller som har fået afslag på en ansøgning, kan sende en ny ansøgning til regionen med henblik på en vurdering efter de nye regler.
Det foreslås i stk. 3 , at regler udstedt i medfør af § 166, stk. 6, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 166, stk. 7, i sundhedsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2, at sundhedslovens §§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det følger videre af sundhedslovens § 278, stk. 3, at sundhedslovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Ændringerne af sundhedslovens §§ 166 og 259, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er ikke omfattet af de bestemmelser, der efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det vil betyde, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
