Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af overskriften til kapitel 27 i sundhedsloven, at kapitlet angår samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 27 nyaffattes, så det fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 27 vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslaget, jf. forslagets § 1, nr. 2. Derudover foreslås det i forslagets § 1, nr. 3, at »Ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«. Ændringen foretages således alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven, og at sikre en konsekvent begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 2

(Til § 97)

Det fremgår af § 97, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren for hver region opretter et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det fremgår af § 97, stk. 3, i sundhedsloven, at tilladelse kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Det fremgår af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, at samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det fremgår af § 97, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 97 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§ 94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags behandling og afgørelse.

Forslaget vil indebære, at de gældende regionale abortsamråd vil blive erstattet af et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet), som vil skulle træffe afgørelse i første instans i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterreduktion.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnets funktion være, at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort fremsat af en gravid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.

Det bemærkes, at grænsen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), og at aldersgrænsen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).

Med ændringen vil den kompetence, som i dag ligger hos de regionale abortsamråd, overgå til Abortnævnet. Dette indebærer også, at de regionale abortsamråd efter den foreslåede ordning vil blive nedlagt.

Efter bestemmelsen vil Abortnævnet være et uafhængigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet blandt andet skulle være ansvarlig for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skulle være kompetent til at sammensætte Abortnævnet i den enkelte sag, alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at sekretariatet for Abortnævnet i den enkelte sag vil skulle sammensætte Abortnævnet afhængigt af, hvilken indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortnævnet skal sammensættes i den enkelte sag, vil kunne foretages på baggrund af blandt andet begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de oplysninger, som vil fremkomme under den indledende samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for nævnsmødet.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, som led i sekretariatsbetjeningen for Abortnævnet vil udarbejde en årsberetning for Abortnævnet. Formålet hermed er at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i Abortnævnets afgørelsespraksis. Årsberetningen vil desuden gøre det muligt at følge Abortnævnets praksis efter ikrafttrædelsen af de nye regler.

Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, løbende vil skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af praksis i anonymiseret form fra Abortnævnet. Dette er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i afgørelsespraksis fra Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 3, at Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abortankenævnet, jf. § 98.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til den gældende bestemmelse i § 97, stk. 2, 1. pkt., hvorefter det gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære den ændring i forhold til gældende ret, at Abortankenævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse over for den myndighed, som træffer afgørelse i første instans i sager om abort, fosterreduktion og sterilisation. Årsagen hertil er, at det vurderes, at der ikke vil være det samme behov for at føre tilsyn med Abortnævnet, der med den foreslåede ordning vil være en samlet myndighed, som tilfældet har været med de fem regionale abortsamråd. Hensynet bag tilsynsbeføjelsen har netop været at følge praksis for afslag og tilladelser i de fem regioner, og dermed sikre en vis ensartethed i afgørelserne på tværs af de fem uafhængige abortsamråd.

Den foreslåede ordning vil bygge på et to-instans-princip, hvorefter afgørelser fra Abortnævnet vil kunne indbringes for Abortankenævnet, jf. den foreslåede § 98.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med Abortnævnet fastsætter en forretningsorden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om Abortnævnets organisering og opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af sagerne i nævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen også kunne fastsættes bestemmelser om indstilling af medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sammensætningen af nævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen kunne indeholde krav til afgørelserne fra nævnet, herunder deres udformning og offentliggørelse.

(Til § 97 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny § 97 a i sundhedsloven.

Den foreslåede § 97 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 97, stk. 3-5, hvorefter det i dag gælder, at et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i stk. 1, at Abortnævnet består af en formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke medlemmerne af Abortnævnet, samt at fastsætte antallet af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige andre myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer i Abortnævnet, således at det vil kunne blive sammensat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil kunne blive sammensat hurtigt i den enkelte sag. Efter den foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal have bestået juridisk kandidateksamen.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene skal være uddannet jurister (cand.jur.). Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Formanden og næstformændene vil for eksempel kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager.

Det forudsættes, at formanden eller næstformanden vil skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortnævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening eller Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes mindst et medlem fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil skulle have speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig sygdom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortnævnet skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bidrag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger, i det omfang det vurderes relevant for at indstille medlemmer med de fornødne kompetencer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortnævnets lægefaglige medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kompetencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være børnesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kompetencer til at vurdere den gravide kvindes forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortnævnets socialfaglige medlemmer.

Formålet med den foreslåede sammensætning af Abortnævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en af næstformændene eller et øvrigt medlem i perioden, vil der skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Denne foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af nævnets medlemmer vil være 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for abortsamrådene og Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en næstformand, som vil skulle være jurist, et lægefagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene, og sekretariatet for Abortnævnet vil herudover skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kompetencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fosterets tilstand, vil Abortnævnet skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne faglige kompetencer i Abortnævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortnævnet i den konkrete sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortnævnet.

Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abortnævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abortnævnet mere gennemsigtig, og at give den gravide kvinde mulighed for, at træffe en beslutning på et oplyst grundlag, om hvorvidt den gravide kvinde ønsker at anke et eventuelt afslag på abort eller fosterreduktion til Abortankenævnet.

Til nr. 3

Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv.

Det fremgår af § 98, stk. 2, i sundhedsloven, at hvis den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller værgen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 98, som er placeret i kapitel 28 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny § 98 og § 98 a i kapitel 27.

(Til § 98)

Det foreslås, at § 98 nyaffattes.

Den foreslåede nyaffattelse af § 98 vil i vid udstrækning videreføre den gældende § 97, stk. 2-4, hvorefter det i dag gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Tilladelse til abort og fosterreduktion kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.

Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet allerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således at det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortankenævnet.

Forslaget vil indebære, at Abortankenævnet vil skulle træffe afgørelse i anden instans i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterreduktion.

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnets funktion være at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort fremsat fra en gravid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Abortankenævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse i forhold til det nye Abortnævn. Dette skyldes, at behovet for at føre tilsyn med, at der er en ensartet praksis for behandling af anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion i første instans, ikke længere vil være relevant, idet det i forslagets § 1, nr. 2, samtidigt foreslås, at de fem regionale abortsamråd erstattes med et nationalt abortnævn (Abortnævnet).

Efter bestemmelsen vil Abortankenævnet være et uafhængigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sekretariatet blandt andet vil skulle være ansvarligt for sagsoplysning og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skulle være kompetent til at sammensætte Abortankenævnet i den enkelte sag alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at sekretariatet for Abortankenævnet i den enkelte sag vil skulle sammensætte Abortankenævnet afhængigt af, hvilken indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse til abort på baggrund af.

Vurderingen af, hvordan Abortankenævnet skal sammensættes i den enkelte sag, vil skulle foretages på baggrund af begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de oplysninger, vil fremkomme under den indledende samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for nævnsmødet.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis, skulle udarbejde en årsberetning for Abortankenævnet. Formålet hermed er at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i forhold til Abortankenævnets afgørelsespraksis.

Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, løbende skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af praksis i anonymiseret form fra Abortankenævnet. Dette er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i afgørelsespraksis fra Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 3, at Abortankenævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, som gælder for lignende ordninger.

Forslaget vil indebære, at der ikke vil kunne klages til andre administrative myndigheder over afgørelsen, ligesom der ikke vil kunne klages over afgørelsens indhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Abortankenævnets afgørelser vil imidlertid kunne indbringes for domstolene.

Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med Abortankenævnet fastsætter en forretningsorden for nævnet.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om Abortankenævnets sammensætning og opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsordenen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af sagerne i ankenævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen også kunne fastsætte bestemmelser om indstilling af medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sammensætningen af ankenævnet i den enkelte sag.

Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen kunne indeholde krav til afgørelserne fra Abortankenævnet, herunder deres udformning og offentliggørelse.

(Til § 98 a)

Det foreslås, at der indsættes en ny § 98 a i kapitel 27.

Den foreslåede § 98 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 97, stk. 2, 2-5. pkt., hvorefter det i dag gælder, at Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.

Det foreslås i stk. 1, at Abortankenævnet består af en formand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige medlemmer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke medlemmerne af Abortankenævnet, samt at fastsætte antallet af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer i Abortankenævnet, således at det vil kunne blive sammensat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil kunne sammensættes hurtigt. Efter den foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som skal være dommere.

Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil skulle være uddannet jurister (cand.jur.), samt være udnævnt dommere. Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens og næstformændenes kompetencer blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Det forudsættes, at formanden eller en næstformand vil skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets formand og næstformænd.

Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlemmer vil skulle beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra hver organisation.

Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil have speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig sygdom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortankenævnet skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige medlemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bidrag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger i det omfang, det vurderes relevant for at indstille medlemmer med de fornødne kompetencer.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets lægefaglige medlemmer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje medlem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags karakter.

De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kompetencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være børnesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Som eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kompetencer, til at vurdere den gravide kvindes forhold.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige medlemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening.

Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke Abortankenævnets socialfaglige medlemmer.

Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortankenævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 97, stk. 4.

Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af Abortankenævnets medlemmer vil være 4 år, med mulighed for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset antal gange.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i inden for beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 5, at Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortankenævnet vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en næstformand, som vil skulle være udpeget dommer, et lægefagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene, og sekretariatet for Abortankenævnet vil herudover skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompetencer.

For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kompetencer.

I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fosterets tilstand, vil Abortankenævnet skulle sammensættes af formanden eller en næstformand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem med socialfaglige kompetencer.

Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne faglige kompetencer i Abortankenævnet.

Fremgangsmåden for sammensætning af Abortankenævnet i den enkelte sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsordenen for Abortankenævnet.

Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abortankenævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed herom blandt mindst to af medlemmerne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abortankenævnet mere gennemsigtig.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en ny § 99 a i kapitel 28.

Den foreslåede § 99 a vil i vid udstrækning videreføre gældende § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3, hvorefter det i dag gælder, at er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller værgen. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af den gravide indbringes for ankenævnet. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens indehaver.

Det foreslås i stk. 1, at er den gravide kvinde på grund af svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan Abortnævnet, når omstændighederne taler derfor, give tilladelse til abort eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge vil bestemmelsen i værgemålslovens § 50 finde tilsvarende anvendelse.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Ved »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt« skal forstås alvorlige psykiske lidelser, der karakteriseres ved en ændret eller forvrænget virkelighedsopfattelse. Som eksempel herpå kan nævnes psykoselidelser, som for eksempel skizofreni, samt affektive lidelser som bipolar lidelse eller depression.

Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« skal forstås en intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennemsnittet for den øvrige befolkning.

Efter den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af, om den gravide kvinde er i stand til at forstå betydningen af indgrebet, skulle foretages på baggrund af en individuel og konkret vurdering af den gravide kvindes funktion af en speciallæge i psykiatri.

Efter den foreslåede bestemmelse vil beskikkelse af værgen skulle ske af Familieretshuset i overensstemmelse med værgemålslovens § 50. Hvis der allerede er beskikket en værge for den gravide kvinde, vil denne kunne blive beskikket, såfremt det findes hensigtsmæssigt. Dette vil være i overensstemmelse med den gældende ordning.

Det bemærkes, at anmodningen om abort eller fosterreduktion ikke vil kunne fremsættes i strid mod den gravide kvindes ønsker. Dette indebærer, at selv om den gravide kvinde er under værgemål, vil et abortindgreb eller en fosterreduktion ikke kunne blive foretaget tvangsmæssigt.

Det foreslås i stk. 2, at Abortnævnet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver, eller give tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter § 99, stk. 2 nægtes.

Den foreslåede bestemmelses første led vil betyde, at såfremt en gravid kvinde er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, vil en abort eller fosterreduktion som udgangspunkt kræve et samtykke fra forældremyndighedens indehaver. I de tilfælde, hvor der er mere end en person, der har forældremyndighed over den unge gravide kvinde, vil der som udgangspunkt skulle kræves et samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. § 3 i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020. Det vil imidlertid være muligt efter den foreslåede § 99 a, stk. 2, at fravige udgangspunktet således, at en gravid kvinde, der er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, vil kunne få foretaget en abort, uden at den gravide kvinde forinden indhenter et samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

I den konkrete situation vil der kunne være tungtvejende hensyn til den gravide kvinde, som vil kunne tale for at undlade at informere forældremyndighedens indehaver om oplysninger, som den gravide kvinde har givet sundhedspersonalet i forbindelse med sin graviditet, herunder den gravide kvindes eventuelle ønske om abort. Ved vurderingen af, om kravet om indhentelse af samtykke fra forældremyndighedens indehaver skal fraviges, vil der skulle lægges vægt på den unge gravide kvindes forhold til sine forældre, herunder om der er en fare for, at den gravide kvinde vil blive udsat for repressalier fra sin familie, såfremt de bliver bekendt med graviditeten eller den gravide kvindes ønske om at få foretaget en abort. Ved vurderingen vil der også kunne blive lagt vægt på den unge gravide kvindes alder og modenhed. Der vil også kunne blive lagt vægt på den unge gravide kvindes øvrige forhold, herunder om den gravide kvinde har et socialt netværk, som vil kunne støtte den gravide kvinde i forbindelse med og efter et eventuelt abortindgreb.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være tidspunktet for anmodningen om abort eller fosterreduktion, som vil være afgørende for, om den gravide kvinde er under den i stk. 1 fastsatte aldersgrænse, og dermed vil skulle have et samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelses andet led vil betyde, at en gravid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte aldersgrænse for den fri abort, og som ikke kan indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket nægtes, alligevel vil kunne få tilladelse til at få foretaget en abort eller fosterreduktion, såfremt tungtvejende hensyn taler herfor.

Efter bestemmelsen vil det være Abortnævnet, som vurderer, om der foreligger særlige omstændigheder.

Ved vurderingen af, om en ung gravid kvinde kan få tilladelse til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på trods af, at den gravide kvinde ikke har kunne indhente et samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket nægtes, vil der skulle lægges vægt på den unge gravide kvindes forhold til sine forældre, herunder om der er en fare for, at den gravide kvinde vil blive udsat for repressalier fra sin familie, såfremt de bliver bekendt med graviditeten eller den gravide kvindes ønske om at få foretaget en abort. Ved vurderingen vil der også kunne lægges vægt på den unge gravide kvindes alder og modenhed. Der vil også kunne lægges vægt på den unge gravide kvindes øvrige forhold, herunder om den gravide kvinde har et socialt netværk, som vil kunne støtte den gravide kvinde i forbindelse med og efter et eventuelt abortindgreb.

Det bemærkes, at aldersgrænsen for den fri abort foreslås ændret fra 18 år til 15 år med det samtidigt fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige). I samme lovforslag nyaffattes sundhedslovens § 99, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at Abortnævnets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan indbringes for Abortankenævnet af den gravide kvinde, værgen eller forældremyndighedens indehaver.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at henholdsvis den gravide kvinde, værgen eller forældremyndighedens indehaver vil kunne indbringe Abortnævnets afgørelse for Abortankenævnet.

Til nr. 5

Det fremgår af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.

Det fremgår af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmodningen fremsættes over for en læge, så skal lægen gøre den gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Det fremgår af 2. pkt., at såfremt anmodningen fremsættes over for et regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.

Det fremgår af § 100, stk. 3, at den gravide skal vejledes af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet.

Det fremgår af § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.

Det fremgår af § 100, stk. 5, at den gravide forud for og efter abortindgrebet skal tilbydes en støttesamtale.

Det fremgår af § 100, stk. 6, at fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 100 nyaffattes.

Det foreslås med stk. 1, at anmodning om abort eller fosterreduktion skal fremsættes over for en læge.

Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning videreføre den gældende bestemmelse i § 100, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en gravid kvinde vil kunne fremsætte en anmodning om abort over for henholdsvis en praktiserende læge, en praktiserende gynækolog eller på en relevant afdeling på et regionalt sygehus.

Det bemærkes, at muligheden for, at fremsætte en anmodning om abort over for et regionsråd, ikke videreføres i bestemmelsen. Dette skyldes, at denne mulighed ikke bliver brugt i praksis, og at regionsrådene i dag ikke modtager sådanne anmodninger.

Det foreslås med stk. 2, at lægen skal gøre den gravide kvinde opmærksom på, at den gravide kvinde ved henvendelse til regionsrådet eller bopælskommunen kan få vejledning om de mulighederne for støtte til gennemførelse af graviditeten og støtte efter barnets fødsel.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 100, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes, at ved »regionsrådet« skal som udgangspunkt forstås det regionale sygehus, som er det sted i regionalt regi, hvor den gravide kvinde i praksis vil kunne henvende sig, hvis den gravide kvinde ønsker vejledning om mulighederne for støtte i forbindelse med graviditet og efter barnets fødsel. Dette er i overensstemmelse med den gældende ordning. Begrebet er anvendt af hensyn til at sikre en ensartet begrebsanvendelse igennem loven, hvor der flere steder henvises til regionsrådet.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker sine overvejelser om at få foretaget en abort eller en fosterreduktion, vil skulle gøre den gravide kvinde opmærksom på, at den gravide kvinde vil kunne modtage vejledning på det regionale sygehus eller bopælskommunen vedrørende de foreliggende muligheder for støtte i forbindelse med graviditet og efter barnets fødsel.

Lægen vil således skulle opfordre den gravide kvinde til at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er årsag til den gravide kvindes ønske om at få foretaget en abort. Formålet hermed er at hjælpe gravide kvinder, som ønsker at gennemføre en graviditet, men som for eksempel har økonomiske, boligmæssige eller sociale udfordringer, og som derfor føler sig ude af stand til at gennemføre en graviditet og tage vare på et barn. Den gravide kvinde vil således skulle orienteres om mulighederne for støtte både under graviditeten og efter fødslen, såfremt den gravide kvinde vælger at gennemføre graviditeten. Formålet med vejledningen er ikke at få den gravide kvinde til at skifte mening om sit eventuelle ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, men udelukkende at oplyse den gravide kvinde om eksisterende støttemuligheder i regionalt eller kommunalt regi.

Det foreslås med stk. 3, at skønner lægen, at betingelserne for abort eller fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2, §§ 93, 95, stk. 1 eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge den gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale og en udtalelse herom for Abortnævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende bestemmelse i § 100, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker overvejelser om at få foretaget en abort, vil skulle fremsende den gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale og sin udtalelse for Abortnævnet.

Det bemærkes, at § 92 a affattes i det samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).

Det foreslås med stk. 4, at den gravide kvinde skal af lægen vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil i et vist omfang videreføre den gældende bestemmelse i § 100, stk. 5.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, ved henvendelse til en praktiserende læge, gynækolog eller relevant sygehusafdeling med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, skulle vejledes om muligheden for at få en støttesamtale før og efter en eventuel abort eller fosterreduktion.

Forslaget vil indebære, at den gravide kvinde vil skulle oplyses om, at støttesamtalen både vil kunne blive afholdt af den praktiserende læge eller gynækolog, af sundhedspersoner på et regionalt sygehus eller af civilsamfundsorganisationer.

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvinde har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset i forbindelse med et eventuelt abortindgreb eller en fosterreduktion, eller hos en relevant civilsamfundsorganisation, herunder en patientforening eller handicaporganisation.

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsamfundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsperson. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet med denne. Dette gælder både støttesamtaler som vil kunne blive afholdt før og efter et eventuelt abortindgreb eller en fosterreduktion.

Formålet med en støttesamtale forud for en eventuel abort er at hjælpe den gravide kvinde til at træffe beslutningen om, hvorvidt den gravide kvinde ønsker at gennemføre graviditeten eller at afbryde den. Under samtalen vil den gravide kvinde kunne tale om sine bekymringer for fremtiden og om, hvad der for vedkommende eventuelt gør det svært at træffe valget mellem fødsel og svangerskabsafbrydelse.

Formålet med støttesamtalen efter en eventuel abort er, at hjælpe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde steder eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kunne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede graviditeter.

Det foreslås med stk. 5, at fremsættes anmodningen om tilladelse til abort begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal lægen vejlede den gravide kvinde om muligheden for at få rådgivning hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og handicaporganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen vil skulle vejlede den gravide kvinde om, at den gravide kvinde vil kunne få rådgivning hos en relevant patientforening eller handicaporganisation, som har indsigt i den genetiske tilstand, sygdom, misdannelse eller påvirkning som følge af skadelig eksposition, som der er en risiko for, at barnet vil få.

Formålet med bestemmelsen er, at den gravide kvinde skal kunne træffe en beslutning om sin graviditet på et oplyst grundlag, herunder at den gravide kvinde skal kunne modtage rådgivning om den konkrete genetiske tilstand, sygdom, misdannelse eller påvirkning som følge af skadelig eksposition, som der er en risiko for, at barnet vil få.

Det foreslås med stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide kvinder samt fremsættelse af anmodning om tilladelse til abort efter stk. 2-5.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om lægers vejledning af gravide kvinder i forbindelse med fremsættelse af en anmodning om abort eller fosterreduktion.

Til nr. 6

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes en ny § 100 a.

Det foreslås med stk. 1, at ved tilladelse til abort eller fosterreduktion skal den gravide kvinde af Abortnævnet eller Abortankenævnet vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.

Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.

Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvinde har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset i forbindelse med abortindgrebet eller fosterreduktionen, eller hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og handicaporganisationer.

Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsamfundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsperson. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet med denne. Dette gælder både støttesamtaler som foretages før og efter indgrebet.

Formålet med tilbuddet om en støttesamtale forud for og efter et abortindgreb er, at den gravide kvinde skal kunne modtage støtte i forbindelse med aborten. Støttesamtalen forud for indgrebet vil blandt andet kunne foretages for, at den gravide kvinde vil kunne tale om en eventuel tvivl om aborten, sine bekymringer for fremtiden, samt mulighederne for støtte efter indgrebet. Støttesamtalen efter indgrebet vil blandt andet kunne foretages med henblik på, at hjælpe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde steder eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kunne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede graviditeter.

Det foreslås med stk. 2, at ved afslag på anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet eller Abortankenævnet vejlede den gravide kvinde om muligheden for, at få en støttesamtale hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og handicaporganisationer.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet eller Abortankenævnet vil skulle vejlede den gravide kvinde om, at den gravide kvinde vil kunne få rådgivning hos en relevant civilsamfundsorganisation, herunder hos en patientforening eller handicaporganisation.

Som eksempel på en relevant civilsamfundsorganisation kan nævnes Mødrehjælpen, som har særlig indsigt i børnefamilier og gravide kvinder, og som kan yde rådgivning til denne målgruppe. Et andet eksempel på en relevant civilsamfundsorganisation er Sex & Samfund, som har særlig indsigt i børn og unge samt seksualoplysning og -undervisning af denne målgruppe.

I situationer, hvor det vurderes at være relevant, vil Abortnævnet eller Abortankenævnet desuden kunne oplyse den gravide kvinde om muligheden for at henvende sig hos relevante sundheds- eller socialfaglige tilbud i for eksempel sundhedsvæsenet, opholdskommunen eller en civilsamfundsorganisation. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal kunne hjælpes videre i sin graviditet, og at den gravide kvinde skal kunne tale med kvalificerede fagpersoner om sin situation.

I tilfælde, hvor den gravide kvinde har fremsat en anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion på baggrund af en risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, vil Abortnævnet og Abortankenævnet skulle vejlede den gravide kvinde om, at den gravide kvinde vil kunne henvende sig hos relevante patientforeninger og handicaporganisationer. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal kunne modtage kvalificeret rådgivning om for eksempel den konkrete sygdom, som der er en risiko for, at barnet vil få, og om de støttemuligheder der er tilgængelige efter barnets fødsel.

Det foreslås med stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide kvinder efter stk. 1 og 2.

Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser om typen af henholdsvis sundhedsfaglig vejledning og anden rådgivning, som gravide kvinder har ret til i forbindelse med en anmodning om tilladelse til abort, samt hvilke sundhedspersoner og civilsamfundsorganisationer, som gravide kvinder vil kunne henvende sig til i denne forbindelse.

Til nr. 7

Det fremgår af overskriften til kapitel 31 i sundhedsloven, at kapitlet angår samråd og ankenævn for sterilisation.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 31 nyaffattes, så det fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for sterilisation.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 31 vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 8

Det fremgår af § 108, stk. 1, at sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til § 97.

Det foreslås i § 108, stk. 1, at henvisningen til »de samråd« ændres til »Abortnævnet«.

Den foreslåede ændring i henvisningen til Abortnævnet i § 108, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 9

Det fremgår af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.

Det foreslås i § 108, stk. 2, at henvisningen til »Et samråds« ændres til »Abortnævnets«, henvisningen til »det ankenævn« ændres til »Abortankenævnet«, og henvisningen til »§ 97« ændres til »§ 98«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet i § 108, stk. 2, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 98 vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at der med lovforslaget foretages en række ændringer i lovens bestemmelser, som samtidig rykker på bestemmelserne. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre en korrekt henvisning til lovens bestemmelser.

Til nr. 10

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der

1. er under 18 år,

2. er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller

3. mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det foreslås i § 108, stk. 3, at henvisningen til »Samrådet« ændres til »Abortnævnet«.

Den foreslåede ændring af henvisningen til Abortnævnet i § 108, stk. 3, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 11

Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der

1. er under 18 år,

2. er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller

3. mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Det foreslås i § 108, stk. 3, nr. 3, at henvisningen til »lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien« ændres til »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«.

Den foreslåede ændring af henvisningen til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. i § 108, stk. 3, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men foretages alene med henblik på at sikre en korrekt henvisning til gældende ret.

Til nr. 12

Det fremgår af § 108, stk. 4, at tilladelse kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.

Det foreslås, at § 108, stk. 4, nyaffattes, så det fremgår, at afgørelser om sterilisation træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Den foreslåede bestemmelse vil med en række væsentlige ændringer videreføre de gældende regler, der fremgår af § 108, stk. 4.

Forslaget vil betyde, at Abortnævnet og Abortankenævnet vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om en sterilisation, ved stemmeflertal, samt at i tilfælde af stemmelighed, vil det være formandens eller næstformandens stemme, der er udslagsgivende. Ydermere vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering i tilfælde, hvor der er ikke er enighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at der i lovforslagets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er foreslået en række konsekvensændringer således, at Abortnævnet fremover også vil skulle behandle anmodninger om tilladelse til sterilisation. Det foreslås desuden i forslagets § 1, nr. 2 og 3, at tilladelse til abort og fosterreduktion kan gives i henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet ved stemmeflertal.

Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med henblik på at sikre ensartede regler for stemmeafgivelse i Abortnævnet og Abortankenævnet i sager, hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 13

Det fremgår af § 108, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd.

Det foreslås i § 108, stk. 5, 2. pkt., at »og kan omfatte flere samråd« udgår.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 14

Det fremgår af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan omfatte flere samråd.

Det foreslås i § 108, stk. 5, at som 3. og 4. pkt. indsættes »Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den resterende del af perioden.«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at der i lovforslagets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er foreslået en række konsekvensændringer således, at Abortnævnet fremover også vil skulle behandle anmodninger om tilladelse til sterilisation. Det foreslås desuden i forslagets § 1, nr. 2 og 3, at i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterreduktion, vil genbeskikkelse af medlemmerne af Abortnævnet og Abortankenævnet kunne finde sted, og at såfremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden, vil der ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med henblik på at sikre ensartethed i reglerne om beskikkelse af medlemmer i Abortnævnet og Abortankenævnet i sager, hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 15

Det fremgår af overskriften til kapitel 32 i sundhedsloven, at kapitlet angår fremgangsmåden.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 32 nyaffattes, så det fremgår, at kapitlet omhandler fremsættelse af anmodning om sterilisation.

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 32 vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men består af en sproglig præcisering af kapitlets indhold. Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 16

Det fremgår af § 110, at er den, som har fremsat anmodning om tilladelse til sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.

Det foreslås i § 110, 1.pkt., at henvisningen til »samrådet« ændres til »Abortnævnet«, og i 3. pkt., at henvisningen til »Samrådets« ændres til »Abortnævnets«, og at henvisningen til »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet og Abortankenævnet i § 110, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i loven.

Til nr. 17

Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.

Det foreslås i § 111, 1. pkt., at »der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation« ændres til »har den pågældende svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende indsigt eller en forstyrrelse af dennes intellektuelle udvikling«.

Forslaget om, at sætningen vedrørende ægteskab udgår af bestemmelsen, fremsættes på baggrund af, at det i medfør af ægteskabsloven ikke er muligt for personer under 18 år at indgå ægteskab, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 969 af 26. juni 2020 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Den foreslåede ændring foretages således med henblik på at sikre overensstemmelse i gældende ret.

Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende psykisk lidelse skal ses i sammenhæng med, at der i forslagets § 1, nr. 4, samtidig foreslås ændringer i betegnelserne for psykisk lidelse i bestemmelserne om abort og fosterreduktion.

Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende psykisk lidelse i § 111, 1. pkt., vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, og har således ikke til hensigt at ændre personkredsen, som er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, men foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 18

Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.

Det foreslås i § 111, 1. pkt., at »samrådet« ændres til »Abortnævnet«, og i 3. pkt., at »Samrådets« ændres til »Abortnævnets«, og at »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet og Abortankenævnet i § 111, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre en ensartet i begrebsanvendelse i loven.

Til nr. 19

Det fremgår af § 112, stk. 1, at anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.

Det fremgår af § 112, stk. 2, 1. pkt., at hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling.

Det foreslås i § 112, stk. 1, at »eller over for et regionsråd« udgår af bestemmelsen, og i stk. 2, 1. pkt., at »eller regionsrådet« udgår af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer i § 112, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at reglerne for fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion fremover kun vil kunne ske over for en læge. Derudover fremsættes anmodninger om sterilisation i praksis ikke over for regionsrådene. Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensretning i reglerne for fremsættelse af anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 20

Det fremgår af § 112, stk. 2, at hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.

Det fremgår af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 112, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til »regionsrådet« ændres til »Abortnævnet«, og i stk. 3, at henvisningen til »samrådets« ændres til »Abortnævnets«.

De foreslåede ændringer i § 112, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at reglerne for fremsættelse af anmodning om abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion fremover kun vil kunne ske over for en læge. Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensretning i reglerne for anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisation.

Til nr. 21

Det fremgår af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110 og § 111, træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om kastration.

Det foreslås i § 116, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til »et samråd eller ankenævnet« ændres til »Abortnævnet eller Abortankenævnet«.

De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet og Abortankenævnet i § 116, stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil blandt andet indebære, at efter lovens ikrafttræden vil Abortnævnet blive oprettet, og medlemmerne af nævnet vil blive udpeget og beskikket.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at kompetencen til at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation i første instans vil skulle overgå fra de regionale abortsamråd til Abortnævnet.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil desuden indebære, at Abortankenævnet vil blive videreført med de ændringer i sammensætningen af nævnsmedlemmerne, der følger af forslagets § 1, nr. 3. Dette vil betyde, at nævnsmedlemmerne i Abortankenævnet vil kunne blive udpeget og beskikket fra den 1. maj 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 97, stk. 3 og 4, og § 97 a, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 98, stk. 3 og 4, og § 98 a, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, samt denne lovs § 1, nr. 4-21, træder i kraft den 1. juni 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at Abortnævnet først vil være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025.

Hensynet bag i lovens § 2 at foreslå to forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for lovens bestemmelser er, at Abortnævnet skal være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025, og at det på dette tidspunkt vil være afgørende, at Abortnævnet vil være nedsat, og at nævnsmedlemmerne vil være beskikket.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at de regionale abortsamråd vil være beslutningsdygtige indtil den 1. juni 2025, hvorefter kompetencen til at behandle anmodninger om tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisation i første instans vil overgå til Abortnævnet.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion eller sterilisation, som er modtaget af et abortsamråd før den 1. juni 2025, men som ikke er færdigbehandlet før den 1. juni 2025, vil blive overdraget til Abortnævnets behandling.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde, som er i 19. graviditetsuge, anmoder abortsamrådet om en tilladelse til abort den 31. maj 2025, og hvor samrådet ikke når at færdigbehandle anmodningen før den 1. juni 2025. I dette tilfælde vil sagen overgå til Abortnævnet, som herefter vil skulle behandle anmodningen om tilladelse efter de gældende regler på afgørelsestidspunktet.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at afgørelser fra Abortnævnet først vil kunne blive indbragt for Abortankenævnet fra den 1. juni 2025.

Forslaget indebærer, at efter den 1. juni 2025 vil kompetencen til at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation i anden instans skulle ligge hos Abortankenævnet med de organisatoriske ændringer, som med lovens § 1, nr. 3, foreslås. Dette betyder, at Abortankenævnet, med de foreslåede ændringer i nævnets sammensætning og reglerne for stemmeafgivelse m.v., først vil være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025. Indtil dette tidspunkt vil det hidtil gældende Abortankenævn skulle behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation i anden instans.

For eksempel vil Abortankenævnet, med den hidtil gældende sammensætning, skulle behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation i anden instans i sager, som er påklaget inden den 1. juni 2025, og som kan nå at blive færdigbehandlet i Abortankenævnet inden lovens ikrafttræden. Derimod vil en sag, som ikke er færdigbehandlet før lovens ikrafttræden, skulle behandles af Abortankenævnet med de ændringer, der foreslås i lovens § 1, nr. 3.

I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en sag før lovens ikrafttræden kan blive behandlet i første instans i et regionalt abortsamråd efter de hidtil gældende regler, og efter lovens ikrafttræden kan blive behandlet i Abortankenævnet med de ændringer, der følger af lovens bestemmelser.

Det afgørende tidspunkt for, hvilke regler der finder anvendelse ved behandlingen af en sag, vil være tidspunktet for afgørelsen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der, efter sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.