I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr. 164 af 28. februar 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 154, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om formkrav til ansøgningen, herunder at ansøgning og efterfølgende korrespondance skal ske digitalt.«
2. I § 212, stk. 2, ændres »en embedslægeinstitution i hver region.« til: »tre embedslægeinstitutioner.«
3. Kapitel 68 ophæves.
I lov nr. 440 af 9. juni 2004 om Det Etiske Råd, som ændret ved § 16 i lov nr. 545 af 24. juni 2005 og § 45 i lov nr. 593 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:
1. § 10 affattes således:
»§ 10. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse stiller den fornødne sekretariatsbistand til rådighed for Det Etiske Råd.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2012.
Stk. 2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse overtager ved lovens ikrafttræden alle Det Nationale Forebyggelsesråds aktiver og passiver og indtræder i alle rådets rettigheder og forpligtelser. Ministeren for sundhed og forebyggelse afbeskikker formanden og medlemmerne af Det Nationale Forebyggelsesråd og forestår afviklingen af rådets aktiviteter.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, og § 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 18. juni 2012
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Astrid Krag