LOV nr 1761 af 29/12/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) § 9
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 22 a, stk. 2, ændres »Regionsråd og kommunalbestyrelser« til: »Kommunalbestyrelser«.
Erhvervsministeriet
Forarbejder til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, at regionsråd og kommunalbestyrelser på eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter kan fremsætte forslag til landsplanlægningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der foreslås en ændring af § 22 a, stk. 2, hvorefter »Regionsråd og kommunalbestyrelser« ændres til »Kommunalbestyrelser«.
Det vil herefter følge af § 22 a, stk. 2, at kommunalbestyrelser på eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter kan fremsætte forslag til landsplanlægningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at regionsrådene ikke længere vil være omfattet af den adgang, som er omtalt i § 22 a, stk. 2, til over for ministeren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.