LOV nr 1761 af 29/12/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) § 15
Nationale og lokale planlægningsværktøjer, som er udarbejdet og iværksat inden den 1. januar 2027, skal inden den 1. januar 2028 være revideret, så indholdet følger den nationale sundhedsplan, jf. sundhedslovens § 206 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
Forarbejder til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
De foreslåede ændringer af sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, og dermed ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer af sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 186 i overgangsloven, jf. lov nr. 699 af 20. juni 2025, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og lovforslagets § 2 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 16 i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og lovforslagets § 3 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 90 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 28. maj 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 4 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 118 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 5 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 41 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 6 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 65 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 7 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 63 i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 8 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 70 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 9 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 54 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 11 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 105 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 12 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 6 i lov om regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 13 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 10 vedrørende lov om erhvervsfremme ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Det følger af § 29 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Forslaget vil betyde, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de foreslåede ændringer af lov om erhvervsfremme helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Forslaget vil også betyde, at de foreslåede ændringer af lov om erhvervsfremme kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.