§ 1

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 57 a, stk. 1, 1. pkt., at regionsrådet mod betaling yder behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker, som etableres efter § 227, stk. 5, til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet.

Det foreslås, at i § 57 a, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 227, stk. 5« til »§227 b, stk. 5«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at bestemmelsen fra sundhedslovens § 227, stk. 5, flyttes til en ny bestemmelse i § 227 b, stk. 5. Det er formålet med flytningen af bestemmelsen at samle bestemmelser om regionsrådet muligheder for at tilrettelægge det almenmedicinske tilbud. Den foreslåede ændring vil således medføre, at der fortsat vil være muligt for regionsrådet mod betaling at yde behandling via regionsklinikker til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. Der er ingen materielle ændringer forbundet med flytningen af bestemmelsen.

Til nr. 2

Der er i gældende lovgivning ikke en national fastlæggelse eller styring af de samlede krav og opgaver m.v. i det almenmedicinske tilbud.

Læger i almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med de nationale faglige retningslinjer, der udstedes i medfør af sundhedslovens § 57 c. Overenskomst om almen praksis, som aftales mellem RLTN og PLO, fastsætter de generelle rettigheder og forpligtelser for almen praksis, herunder opgaver samt honoreringen.

Det fremgår af § 57, stk. 1, i sundhedsloven, at regionsrådet har ansvar for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 3, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1-2.

Det følger af sundhedslovens § 206 b, stk. 6, at regionsrådet kan, herunder i samarbejde med kommunerne, indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 13 c med overskriften ”Nationale krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud”.

Den foreslåede indsættelse vil medføre en tydeliggørelse af et nyt emne i sundhedsloven om nationale krav og opgaver m.v. for det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås i § 57 l, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg fastsætter krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud i den nationale opgavebeskrivelse med en basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, herunder nærmere regler om indhold og udarbejdelse af krav og opgaver m.v. og inddragelse af det rådgivende udvalg.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle anvendes til at fastlægge nærmere regler om indhold og udarbejdelse af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen samt regler om inddragelse af et rådgivende udvalg og den nærmere udmøntning af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen ved bekendtgørelse. Dette følger af, at opgaver og krav m.v. til det almenmedicinske tilbud med vedtagelsen af dette lovforslag, vil skulle ske nationalt af Sundhedsstyrelsen.

Den foreslåede ordning vil således medføre en ændring af den eksisterende opgavefastlæggelse i det almenmedicinske tilbud, hvor krav og opgaver fremover vil skulle fastlægges nationalt efter inddragelse af relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil udgøres af en myndighedsrettet del, opgavebeskrivelsen, og en klinikrettet del, basisfunktionen. Den nationale opgavebeskrivelse vil fastsætte forpligtende krav om opgaver m.v. til regionsrådet som den overordnede ansvarlige myndighed. Som en del af opgavebeskrivelsen fastsættes en basisfunktion for de almenmedicinske tilbud, som alle klinikker som udgangspunkt vil skulle leve op til. Dette vil indebære, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages enkelte krav i basisfunktionen. Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

Relevante faglige aktører for de almenmedicinske tilbud, heriblandt en organisation som repræsenterer de alment praktiserende læger, lægefaglige selskaber så som Dansk Selskab for Almen Medicin, regioner, kommuner og patientforeninger m.fl. vil skulle inddrages i fastlæggelsen og ved opdateringer i et rådgivende udvalg. I inddragelsen vil det rådgivende udvalg blandt andet skulle rådgive Sundhedsstyrelsen om indhold i og omfang af krav og opgaver m.v., udviklingsområder og samarbejdsflader for det almenmedicinske tilbud samt bidrage til at kvalificere det faglige grundlag for den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion. Inddragelsen vil skulle ske forud fastsættelse af krav og opgaver m.v. i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen.

I fastlæggelsen og ved løbende tilpasninger og opdateringer vil Sundhedsstyrelsen desuden skulle inddrage det faglige råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår

Den nationale opgavebeskrivelse vil således være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionerne som ansvarlig myndighed vil skulle tilvejebringe. Mens basisfunktionen vil være det centrale styrings- og udviklingsredskab i fastlæggelsen af opgaver og krav til klinikker i det almenmedicinske tilbud, som klinikkerne vil skulle efterleve.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet indeholde krav og anbefalinger til funktioner, der vil ligge ud over basisfunktionen, som regionsrådet vil have ansvar for at sikre udbuddet af, men som ikke skal varetages af alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Derudover vil den omfatte regionsrådets forpligtelser i forhold til at understøtte og udvikle de almenmedicinske tilbud fagligt i fortsat tæt dialog og inddragelse af de almenmedicinske tilbud. Heriblandt regionsrådets understøttelse af forskning i almenmedicinske tilbud og patientforløb i det primære sundhedsvæsen og dataunderstøttet kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Opgavebeskrivelsen vil desuden skulle indeholde en beskrivelse af regionsrådets forpligtigelser til opfølgning på overholdelse af krav i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen, herunder brug af data og opfølgning af kvalitet.

Den nationale opgavebeskrivelse vil blandt andet også skulle indeholde krav til tilgængelighed ud over den basale tilgængelighed i basisfunktionen i f.eks. ydertidspunkter samt fasttilknyttede læger på blandt andet botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v., krav til det tværsektorielle samarbejde samt krav om regionsrådets opfølgning på overholdelse af kravene i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen m.v. En udbygning af det almenmedicinske tilbud vil således også skulle indebære, at regionsrådet udbygger tilgængeligheden for udsatte grupper. Derudover vil den nationale opgavebeskrivelse også indeholde en beskrivelse af strategi og principper fra den nationale sundhedsplan, som omsættes til krav og anbefalinger i opgavebeskrivelsen.

Den nationale opgavebeskrivelse vil således f.eks. skulle indeholde krav til regionsrådets forpligtelser i det tværsektorielle arbejde og til at understøtte rammerne for klinikkernes opgavevaretagelse. Det vil f.eks. være krav om, at regionsrådet i sin planlægning af det almenmedicinske tilbud vil skulle understøtte rammerne for at skabe sammenhæng og koordinering af patientforløb, der går på tværs af det almenmedicinske tilbud, sygehuse, regionale og kommunale sundhedstilbud og øvrige praksissektor med udgangspunkt i opgavebeskrivelsen. Derudover vil det f.eks. kunne omfatte krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbuds adgang til diagnostiske undersøgelser og til specialistrådgivning om komplekse patientforløb hos f.eks. praktiserende speciallæger og på sygehuse m.v.

Den nationale opgavebeskrivelse vil også skulle indeholde krav til regionsrådets opgaver og forpligtelser i relation til faglig udvikling, som regionsrådet vil skulle efterleve i sin planlægning og tilrettelæggelse af det almenmedicinske tilbud. Det vil være krav til regionsrådets understøttelse af de almenmedicinske tilbud med fokus på udvalgte udviklingsområder, som f.eks. multisygdom og komplekse patienter, differentiering, forskning og kvalitetsudvikling i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. Den nationale opgavebeskrivelse vil derudover også kunne indeholde udvalgte udviklingsområder, som ikke vil have status af krav og anbefalinger til regionsrådet, men som ved senere opdateringer af opgavebeskrivelsen og basisfunktionen vil kunne ændre status til egentlige krav og anbefalinger.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at regionsrådets som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både vil skulle understøtte den faglige udvikling i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet efterlevelsen af basisfunktionen. Dette vil skulle understøtte regionsrådets mulighed for at tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud af ensartet, høj kvalitet, og give regionsrådet bedre mulighed for at følge op på klinikkernes efterlevelse af krav samt kvalitet. Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, om opfølgning på nationale krav over for de almenmedicinske tilbud.

Basisfunktionen vil skulle indeholde en beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt vil være forpligtet til at skulle leve op til og løse, uanset leverandørform. Herunder vil basisfunktionen blandt andet indeholde en faglig beskrivelse af funktioner, kompetencer og udstyr, der er knyttet til opgavevaretagelsen, den basale tilgængelighed, adgangsforhold samt krav til samarbejder, som klinikkerne i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at deltage i på tværs af aktører og sektorer m.v., herunder samarbejdet med regionsrådet.

Basisfunktionen vil f.eks. skulle indeholde krav i relation til de funktioner, som klinikkerne i det almenmedicinske tilbud skal varetage herunder tovholderfunktionen og differentiering af indsatser for patienter med særlige behov, krav til patientrettede opgaver, udstyr, som skal være til rådighed, krav om kompetencer hos klinikken samt beskrivelse af systematisk og selvvalgt efteruddannelse til vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos læger og øvrige faggrupper m.v. Derudover vil basisfunktionen skulle beskrive krav til klinikkernes arbejde med kvalitetssikring og -udvikling data og deltagelse i f.eks. kvalitetsarbejde. Herudover vil basisfunktionen beskrive krav til samarbejde med sygehuse, akutberedskab, kommuner, øvrige praksisområde m.v., herunder samarbejdet med regionsrådet. Endelig vil basisfunktionen skulle indeholde konkrete krav til den basale tilgængelighed og åbningstid samt fysiske adgangsforhold m.v.

Den foreslåede ordning med den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion vil skulle ses i nær sammenhæng med tiltag til styrket kapacitet i det almenmedicinske tilbud og målsætningen om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035. I takt med at kapaciteten i de almenmedicinske tilbud øges frem mod 2035 vil kravene til blandt andet den basale tilgængelighed og åbningstid i de almenmedicinske tilbud skulle øges. Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis. Samtidig med at der i fastlæggelsen tages hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og de almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri. Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg. Dette vil skulle understøtte omstillingen af opgaver til det nære sundhedsvæsen.

Den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud vil skulle ses i nær sammenhæng med øvrige nationale styrings- og udviklingsredskaber for sundhedsvæsenet og vil skulle fastlægges inden for den samlede strategiske retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal planlægning af sundhedsvæsenet i en kommende national sundhedsplan.

I udarbejdelsen og ved opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil der således skulle tages højde for eksisterende styrings- og udviklingsredskaber, som kliniske vejledninger til det almenmedicinske tilbud, Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektorielle forløb, pakkeforløb for kræft og kvalitetsstandarder til kommunale sundhedstilbud og kommende regionale sundhedstilbud fra 2027 m.v.

Den foreslåede ordning vil dermed indebære, at Sundhedsstyrelsen skal opdatere den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud med løbende intervaller, f.eks. hvert andet til fjerde år, ud fra et hensyn til blandt andet den samlede strategiske retning for udviklingen af sundhedsvæsenet og herunder planlægningen af sundhedsvæsenet. Opdateringen vil også skulle ske ud fra et hensyn til at afspejle opgaveudviklingen og understøtte en omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser, herunder til det almenmedicinske tilbud.

I opdateringerne vil der kunne fastlægges, at nye basisfunktioner og faglig udvikling gennemføres indenfor en nærmere fastsat implementeringsperiode, som giver klinikkerne mulighed for at tilpasse organisering og opgavevaretagelse.

I fastlæggelsen og ved fremadrettede tilpasninger og opdateringer vil der, således skulle sikres balance mellem kravene i den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen og det almenmedicinske tilbuds kapacitet, ressourcer og kompetencer. Fremadrettede tilpasninger og opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen vil således skulle ske i tæt sammenhæng med udviklingen i kapacitet, ressourcer og kompetencer i tilbuddet, så der sikres en styret omstilling af opgaverne og en reel prioritering af opgaverne i tilbuddene, også ud fra et hensyn til at sikre prioritering, kvalitet og fokusering i opgavevaretagelsen i tilbuddene. Det vil desuden skulle sikre en balance mellem opgaver, honorering og samlet økonomi i de almenmedicinske tilbud.

Dette vil indebære, at når basisfunktionen vil skulle udvides, f.eks. som en følge af, at en opgave overgår fra et sygehus til det almenmedicinske tilbud, så vil den nødvendige kapacitet, ressourcer og kompetencer skulle være til rådighed til at understøtte den løbende opgaveudvidelse, eller alternativ vil en opgave f.eks. skulle fjernes.

Der vil desuden skulle tages et hensyn til leverandørsammensætningen i tilbuddet samtidig med, at krav og opgaver vil skulle understøtte en udviklingen, som vil kunne bidrage til en større organisatorisk bæredygtighed i klinikkerne i det almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede ordning vil opgaver og krav m.v. i det almenmedicinske tilbud således blive fastlagt af nationalt af Sundhedsstyrelsen. Den foreslåede ordning vil dermed medføre, at grundlaget for den nuværende aftalemodel for de alment praktiserende læger vil blive ændret. Den foreslåede ordning skal dermed ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1. For nærmere om aftale om vilkår for alment praktiserende læger henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås videre i § 57 l, stk. 2, at regionsrådet tilvejebringer og tilrettelægger det almenmedicinske tilbud i henhold til den nationale opgavebeskrivelse efter stk. 1, herunder fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikker i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådets planlægning, tilvejebringelse og tilrettelæggelse af det almenmedicinske tilbud vil skulle ske i overensstemmelse med de krav, opgaver og anbefalinger m.v., som fastlægges i den nationale opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud. Opgavebeskrivelsen vil således fastsætte krav, opgaver og anbefalinger m.v. til den samlede almenmedicinske ydelse, som regionsrådet, som ansvarlig myndighed, vil skulle tilvejebringe.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der vil blive stillet krav til regionsrådets forpligtelse til at sikre tilvejebringelsen af visse ydelser og opgaver i det almenmedicinske tilbud, som ligger ud over basisfunktionen, og som dermed ikke vil være krav til alle klinikker. I praksis vil regionsrådet således skulle sikre efterlevelsen af dette ved aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med klinikker i det almenmedicinske tilbud i regionens område eller ved nationale aftaler, jf. den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2. Det vil blandt andet kunne være krav om tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud i ydertimer samt krav om at sikre fasttilknyttet lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Den foreslåede ordning vil desuden medføre, at regionsrådet vil skulle fastlægge de overordnede rammer for samarbejdet mellem klinikkerne i det almenmedicinske tilbud og det øvrige sundhedsvæsen inden for regionens geografiske område i overensstemmelse med den nationale opgavebeskrivelse af hensyn til at understøtte tilvejebringelsen af et samlet almenmedicinsk tilbud. Regionsrådet vil således skulle varetage den lokale faglige ledelse og koordinering af samarbejde med klinikker og lægerne med henblik på at sikre velfungerende rammer for opgaveløsning og udvikling.

Samlet set vil regionsrådets således blive forpligtet i forhold til det tværsektorielle arbejde i relation til det almenmedicinske tilbud, understøttelse af rammerne for de almenmedicinske tilbuds opgavevaretagelse, faglig udvikling, opfølgning på klinikkernes efterlevelse af gældende krav i blandt andet basisfunktionen m.v. Regionsrådet vil dermed som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både skulle understøtte opgavevaretagelsen, sikre den faglige udvikling i dialog og inddragelse af klinikkerne og følge op på blandt andet klinikkernes efterlevelse af krav i basisfunktionen samt på øvrige krav og på kvalitet. Samtidig vil klinikkerne være forpligtet til at indgå i samarbejdet.

Regionsrådets ledelse af samarbejdet og den faglige udvikling i det almenmedicinske tilbud vil skulle udføres indenfor rammerne af den grundpræmis, at hovedparten af klinikkerne af almenmedicinske tilbud fungerer som selvstændige enheder, der enten virker efter udbud og kontrakt med regionsrådet eller ved aftale efter regler fastsat i den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, og således er selvstændigt erhvervsdrivende. Klinikken vil således være ansvarlig for at tilrettelægge, organisere og lede klinikken, så den lever op til de opgaver og krav, som er fastlagt i basisfunktionen. Klinikkerne vil skulle indgå og understøtte et effektivt samarbejde med regionsrådet. Regionsrådets ledelse af samarbejdet og den faglige udvikling i det almenmedicinske tilbud vil således skulle ske i fortsat tæt dialog og inddragelse af klinikkerne, bl.a. i regi af de kommende sundhedsråd.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i §§ 276 a og 276 b, vedrørende regionernes kompetence til at sanktionere. For nærmere om sanktionsmuligheder henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil. Derudover vil den foreslåede ordning skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 c, om regionsrådets kompetence til at godkende speciallæger i almen medicin, der erhverver ydernumre, hvor det vil skulle sandsynliggøres, at ejerlægen vil kunne efterleve gældende krav, heriblandt krav fastsat i basisfunktionen. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i nær sammenhæng med den nuværende bestemmelse i § 227, stk. 5, som videreføres på ny i sin helhed i § 227 b, stk. 5 med dette lovforslags § 1, nr. 13.

Det vil således være muligt for regionsrådet at etablere en særlig organisering af visse almenmedicinske ydelser i det almenmedicinske tilbud. Disse vil f.eks. være målrettet en særlig patientgruppe eller grupper af borgere med særlige behov, som erfaringsmæssigt f.eks. har oplevet udfordringer med at bruge de eksisterende, traditionelle tilbud. Et sådant fuldt tilbud vil være det, borgeren er tilknyttet, og som vil kunne levere de ydelser, der indgår i den nationalt fastsatte basisfunktion.

For at sikre regionsrådets planlægningskompetence og sikre lokalt råderum for regionsrådet vil det således fremover være muligt at indgå lokale aftaler om økonomiske vilkår for varetagelsen af blandt andet disse opgaver og funktioner. Den foreslåede ordning vil således skulle ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 2, som vil medføre, at der fortsat vil kunne indgås lokale aftaler om blandt andet opgaver fastsat i opgavebeskrivelsen.

For nærmere om lokale aftaler henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 57 l, stk. 3, at klinikker i det almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med krav og opgaver m.v. fastsat i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede bestemmelse vil alle klinikker i det almenmedicinske tilbud uanset klinikform og inklusive regionale klinikker skulle efterleve basisfunktionen. Den foreslåede ordning vil desuden betyde, at obligatoriske krav og opgaver til klinikker i det almenmedicinske tilbud vil blive fastsat nationalt.

Den forslåede ordning vil indebære, at mindre klinikker, særligt enkeltlægepraksis, i helt særlige tilfælde og efter en konkret vurdering vil kunne undtages enkelte krav i basisfunktionen. Sundhedsstyrelsen vil skulle definere de helt særlige undtagelser som led i fastsættelsen og ved løbende justeringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen, jf. den foreslåede ordning i § 57 l, stk. 1.

Ved »klinikker« i den foreslåede bestemmelse forstås her alle almenmedicinske tilbud, hvor autoriserede sundhedspersoner, eller personer, der handler på deres ansvar, udfører sundhedsfaglig behandling.

Med den foreslåede ordning vil klinikkerne således også være forpligtede til at bidrage til og deltage i samarbejdet med blandt andet regionen og med andre øvrige dele af sundhedsvæsenet inden for de rammer, som regionsrådet fastlægger for dermed at understøtte den samlede opgavevaretagelse i det almenmedicinske tilbud inden for regionens område i henhold til den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktionen. Den forslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med tiltag i Aftale om sundhedsreform 2024 om regionsrådets adgang til bl.a. relevante data om økonomiske nøgletal, aktivitet og kvalitet på klinik niveau, oplysninger om virksomhedskonstruktion, bemanding og organisering af de enkelte klinikker m.v.

En klinik vil kunne varetage yderligere opgaver og funktioner målrettet mod f.eks. særlige patientgrupper, som f.eks. fast læge på et botilbud m.v., der ligger ud over basisfunktionen, og som er indeholdt i opgavebeskrivelsen. Krav til klinikkernes varetagelse af sådanne opgaver og funktioner vil følge af aftale med regionsrådet eller ved nationale aftaler, jf. regler fastsat i den foreslåede bestemmelse i § 227 a, stk. 2.

Den foreslåede ordning ændrer ikke ved det forhold, at der fortsat vil skulle indgås aftale om de økonomiske vilkår m.v., vedrørende krav og opgaver i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen for de alment praktiserende læger, der virker efter aftaler indgået efter regler fastsat i den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1 og stk. 2.

Vilkårene for udbudsklinikker vil blive fastlagt ved kontrakter med regionsrådet.

Med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, og § 227 a, stk. 4, vil en ny aftalemodel skulle være fleksibel og en ny honorarstruktur simpel, sådan at nye eller ændrede opgaver og krav, som følge af justeringer i basisfunktionen ikke automatisk forudsætter forhandlinger på ny og nye honorarer, medmindre der er tale om væsentlige forhold.

Ved justeringer af kravene vil der skulle sikres balance og tages højde for leverandørsammensætningen i det almenmedicinske tilbud og vilkår i klinikkerne, herunder bl.a. til arbejdstiden i enkeltlægepraksis. Samtidig med at der i fastlæggelsen tages hensyn til den samlede planlægning af sundhedsvæsenet og det almenmedicinske tilbuds funktion og opgaver heri. Ved væsentlige justeringer i basisfunktionen og heriblandt kravene til den basale tilgængelighed og åbningstid vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage relevante faglige aktører i et rådgivende udvalg.

I fastlæggelsen og ved løbende tilpasninger og opdateringer vil Sundhedsstyrelsen skulle inddrage det faglige råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vil skulle vurdere, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Den foreslåede ordning skal således ses i nær sammenhæng med den foreslåede ordning i § 227 a, stk. 1, om aftale om vilkår for alment praktiserende læger samt i § 227 a, stk. 4, om en differentieret honorarstruktur. For nærmere herom henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Efter sundhedslovens § 155 nedsætter indenrigs- og sundhedsministeren Medicintilskudsnævnet, og i stk. 2, fremgår det, at nævnet højst består af 8 medlemmer, som beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren. I stk. 2, 2. pkt. står der, at 1 medlem beskikkes efter indstilling fra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg.

Det foreslås i § 155, stk. 2 , 2. pkt., at »i § 227 nævnte forhandlingsudvalg« ændres til »nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven«.

Det foreslåede sker som følge af, at henvisningen til forhandlingsudvalget i bestemmelsen er forældet, da udvalget i dag har en ny betegnelse. Som følge af det ændrede navn, foreslås det derfor, at indsætte en direkte henvisning til bestemmelsen i regionslovens § 37, stk. 2, hvorefter nævnet er oprettet, i sundhedslovens § 155, så det tydeligt fremgår, hvem der indstiller et medlem til beskikkelse i Medicintilskudsnævnet.

Til nr. 4

Det følger af sundhedslovens § 175, 1 pkt., at regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer, fastsættes ved de i § 227 nævnte overenskomster. Det følger af 2. pkt., at foreligger der ingen overenskomst herom, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler.

Det foreslås, at i § 175, 1. pkt., ændres »§ 227 nævnte overenskomster« til »§ 227 a, stk. 1, nævnte aftaler«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at hjemlen til at indgå aftaler for de almenmedicinske tilbud udgår af sundhedslovens § 227, og med dette lovforslags § 1, nr. 13, reguleres i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Det foreslås i § 175, 2. pkt., at »overenskomst« ændres til »aftaler«.

Det foreslåede er en konsekvens af, at begrebet »overenskomst« i den gældende § 227, stk. 1, i en ny bestemmelse § 227 a, stk. 1, ændres til »aftaler«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at ministeren vil kunne fastsætte de nærmere regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte ydelser, hvis ikke parterne efter aftale i medfør af § 227 a, stk. 1 fastsætter dette.

Til nr. 5

Det fremgår af § 205 a, stk. 1, at regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af kommunale sundhedsydelser.

Det fremgår videre af § 205 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227, stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af regionale, ambulante sygehusydelser.

Det foreslås, at i § 205 a, stk. 1, og § 205 b, stk. 1, ændres »§ 227, stk. 1« til »§ 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1«, og »§ 227, stk. 3« ændres til »§ 227 b, stk. 3«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at regionsrådet som hidtil vil kunne tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed som udføres af alment praktiserende læger, der virker efter aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1 samt læger, der driver en klinik etableret efter et udbud jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3.

Den foreslåede ændring er som følge af, at adgangen til at indgå Overenskomst om almenmedicinske tilbud vil udgå af den gældende § 227, stk. 1. I stedet vil der med dette forslag blive etablereret en adgang til at indgå aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud i en ny bestemmelse i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Da både §§ 205 a og b, vil indeholde en mulighed for regionsråd og kommunalbestyrelser til at tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for andre virksomheder end almenmedicinske tilbud, vil der fortsat være en henvisning til § 227, stk. 1, i begge bestemmelser.

Til nr. 6

Det fremgår af sundhedslovens § 206 b, stk. 5, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31. december 2026 kan indgå aftaler om et midlertidigt tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel.

Det følger af Overenskomst om almen praksis, at en lægekapacitet i et kompagniskab falder tilbage til regionen, hvis lægekapaciteten har været ledig i et år, medmindre regionsrådet giver dispensation. Regionsrådet kan således ikke med hjemmel i gældende lovgivning hjemtage en lægekapacitet, hvis lægekapaciteten er ledig og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for et år.

Det foreslås at nyaffatte § 206 b, stk. 5, således, at regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år. Ejer eller ejere af kompagniskabet skal senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, varsle regionsrådet om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt. Bliver kapaciteten ikke besat, senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionsrådet, når der er gået 1 år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på 1 år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 1. pkt. , vil indebære, at regionsrådet kan hjemtage en lægekapacitet fra et kompagniskab, hvis kapaciteten har været ledig, og ikke er blevet besat af en speciallæge i almen medicin inden for 1 år.

Forslaget vil medføre, at såfremt en lægekapacitet ikke besættes af en speciallæge i almen medicin eller, at lægekapaciteten er ledigt 1 år efter, at f.eks. en kompagnon er ophørt i klinikken eller regionsrådet har tildelt lægekapaciteten til et ydernummer, kan regionsrådet hjemtage lægekapaciteten med henblik på at omfordele den inden for regionens geografiske område under hensyn til at få kapaciteten besat i overensstemmelse med den nationale fordeling af lægekapaciteter i sundhedslovens § 206 b, stk. 1 og 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 1. pkt., vil således skulle ses i nær sammenhæng med, at lægekapaciteterne i det almenmedicinske tilbud fordeles og styres efter en national model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet skal foretage planlægning og kapacitetsstyring i overensstemmelse med, jf. regler fastsat i medfør af § 206 b, stk. 1 og 2.

Fristen på 1 år vil skulle regnes fra den dato, hvor en læge ophører i klinikken, eller hvor regionsrådet har tildelt et kompagniskab kapaciteten.

Den foreslåede nyaffattelse af § 206 b, stk. 5, 2. pkt. , vil indebære, at ejer eller ejere af kompagniskabet senest 4 måneder inden, der er gået 1 år, skal varsle regionen om, at kapaciteten ikke bliver besat samt om, hvor mange patienter klinikken fortsat forventer at have tilmeldt.

Det foreslåede nyaftattelse af 3. pkt. af § 206 b, stk. 5, 3. pkt . vil indebære, at bliver kapaciteten ikke besat senest ved tidspunktet for varslet, overgår den automatisk til regionen, når der er gået et år, medmindre regionsrådet giver en dispensation til at forlænge perioden på et år efter dialog med ejer eller ejere af kompagniskabet. Ejer eller ejere af et kompagniskab kan således godt give regionsrådet et varsel inden 4 måneder før, der er er gået et år med henblik på at samarbejde med regionen om at finde løsninger for kapaciteten fremadrettet, særligt hvis der er tilknyttet patienter.

Retten til at disponere over den ledige kapacitet vil overgå til regionsrådet, når der er 4 måneder til, at der er gået 1 år. Denne ret er uafhængigt af, om ejer eller ejere af kompagniskabet har varslet inden for tidsfristen.

Regionsrådet vil kunne give dispensation for fristen på 1 år, hvis der generelt er rekrutteringsudfordringer. Regionsrådet vil skulle gå i dialog med klinikken forud for hjemtagelsen, herunder om hvorvidt der vil være udsigt til at kapaciteten besættes inden for nær fremtid. Der vil være tale om en konkret vurdering.

Til nr. 7

Det fremgår af sundhedslovens § 206 b, stk. 6, at regionsrådet i samarbejde med kommunerne, kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, som drives efter overenskomster, jf. § 227, stk. 1.

Det foreslås, at sundhedslovens § 206 b, stk. 6, ophæves.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til indsættelsen af en ny § 227 a, stk. 2, efter dette lovforslags § 1, nr. 13.

Den forslåede § 227 a, stk. 2, vil videreføre det materielle indhold af § 206 b, stk. 6, idet regionsrådet efter § 227 a, stk. 2, vil kunne indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Forslaget vil indebære, at regionsrådene, herunder i samarbejde med kommunerne, også fremadrettet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 227 a, stk. 2, jf. § 1, nr. 13.

Til nr. 8

Det følger af sundhedsloven § 227, stk. 1, 1. pkt., at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser.

Det følger af sundhedsloven, at § 50 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandlinger på sygehus.

Det følger af sundhedsloven, at § 58 fastlægger rammerne for valg af sikringsgruppe og udstedelse af sundhedskort.

Det følger af sundhedsloven, at § 59 fastlægger rammerne for personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 samt valg af alment praktiserende læge.

Det følger af sundhedsloven, at § 64 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.

Det følger af sundhedsloven, at § 66 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor

Det følger af sundhedsloven, at § 67 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 68 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 69 fastlægger rammerne for, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.

Det følger af sundhedsloven, at § 71 fastlægger, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§ 64 b og 66-69.

Det følger videre af § 72, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 66-71.

Det følger af § 140 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.

Det følger af § 140 b, der fastlægger, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i § 140 a.

Det følger af § 159, stk. 1, at regionsrådets yder efter nærmere regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.

Det følger af stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som tilskudsberettigede.

Det følger af § 174, at indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen og regionsrådet godkende, at kommunalbestyrelserne i en region varetager udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver efter § 171 på regionsrådets vegne.

Det foreslås at affatte § 227, stk. 1, 1. pkt., på ny således det fremgår, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.

Forslaget vil indebære, at det nævn, der er nedsat i § 37, stk. 2, i regionsloven fortsat vil kunne indgå aftale om vilkår for de i §§ 50, 58, 59, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 174 nævnte ydelser.

Den foreslåede ændring er som følge af, at den gældende henvisning til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab er opdateret ved lov nr. 224 af 8. april 2008, hvor populærtitlen »regionsloven« blev indsat.

Den foreslåede ændring er endvidere en følge af, at af ordlyden af den nye § 227 a, stk. 1, hvor det fremgår, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven indgår aftale med en organisation som repræsenterer alment praktiserende læger om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således indebære, at den gældende § 227, stk. 1, 1. pkt., sprogligt tilpasses den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Forslaget vil endvidere indebære, at henvisningen til § 60, som har været i den gældende formulering i § 227, stk. 1, flyttes og videreføres til den foreslåede § 227, a stk. 1.

Den foreslåede ændring følger af forslaget til en ny § 227 a, stk. 1, der fremadrettet alene vil regulere muligheden for, at parterne i den nævnte bestemmelse kan indgå aftale om vilkår for alment praktiserende læger, der yder vederlagsfri behandling i medfør af § 60 og tolkebistand i medfør af § 50.

Til nr. 9

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 2, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. sundhedslovens § 227 stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60 stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet og ydrenumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger som vil praktisere i henhold til sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre efter sundhedslovens § 227, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Af sundhedslovens § 227, stk. 3, fremgår det, at regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 4, at udbud af det almenmedicinske tilbud efter sundhedslovens § 227, stk. 3, skal foregå på åbne, objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Derudover skal udbuddet tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Såfremt omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning har regionsrådet mulighed for at forkaste buddet.

Af sundhedslovens § 227, stk. 5, fremgår det, at regionsrådet kan tilvejebringe et almenmedicinsk tilbud ved selv at etablere og drive en regional klinik, som personer i sygesikringsgruppe i kan vælge.

Det følger af sundhedslovens § 227, stk. 6, at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionernes forpligtigelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det foreslås, at § 227, stk. 2-6, ophæves.

Den foreslåede ordning skal ses i sammenhæng med, at bestemmelserne foreslås videreført på ny i sin helhed i § 227 b, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsernes virkning ikke ophøre med den forslåede ordning, men videreføres på ny i § 227 b, stk. 1-5.

Den foreslåede ordning vil være en del af en samlet strukturmæssig tilpasning, hvor indholdet i den gældende § 227, stk. 2-6, der vedrører det almenmedicinske tilbud, vil blive udskilt og reguleret i en ny § 227 b, således at bestemmelsens talrige stykker vil blive delt op for læsevenlighedens skyld.

Der foreslås ikke nogen materielle ændringer i forhold til gældende ret i dag af § 227, stk. 3, 5 og 6. Om ændringer i det materielle indhold af § 227, stk. 2 og 4 henvises til bemærkningerne i dette lovforslags § 1, nr. 13.

Til nr. 10

Det fremgår af § 227, stk. 9, i sundhedsloven, at overenskomster indgået i medfør af stk. 1, ikke må indeholde bestemmelser, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det foreslås, at i § 227, stk. 9, der bliver til stk. 4, ændres »overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til »overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«, og efter »disse overenskomster« indsættes »og aftaler«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det vil indebære, at aftaler indgået i medfør af § 227 a, stk. 1 ikke må indeholde bestemmelser, der forpligter de alment praktiserende læger, som har tilsluttet sig eller som ønsker at tilslutte sig disse aftaler, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.

Med den foreslåede ordning vil det således ikke være tilladt at indgå aftaler om vilkår for alment praktiserende læger efter § 227 a, stk. 1, som indeholder eksklusivbestemmelser.

Til nr. 11

Det fremgår af § 227, stk. 10, i sundhedsloven, at en region eller en kommune ikke må undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det fremgår videre af § 227, stk. 11, i sundhedsloven, at en region eller en kommune ikke må undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Det foreslås, at i § 227, stk. 10 og 11 , der bliver stk. 5 og 6, ændres »overenskomster indgået i medfør af stk. 1« til »overenskomster og aftaler indgået i medfør af stk. 1 og § 227 a, stk. 1,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det vil medføre, at forbud mod eksklusivbestemmelser og krav til foreningsmedlemskab i forbindelse med aftaler, der indgås for alment praktiserende læger, videreføres. Det vil betyde, at retstilstanden og den positive og negative foreningsfrihed, det vil sige retten til at være medlem eller stå uden for en fagforening i forbindelse med et ansættelsesforhold, for læger, der virker efter aftale indgået i medfør af § 227 a, stk. 1, fortsat vil eksistere på lige vilkår med den øvrige praksissektor.

Til nr. 12

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 12, at i overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst uden at være medlem af den forening, som er part i overenskomsten, skal betale et gebyr til dækning af en forholdsmæssig andel af omkostningerne ved levering af de ydelser, som bliver stillet til rådighed for de pågældende, og som parterne er enige om er nødvendige for drift af praksis og for administration og udvikling af overenskomstens regler, herunder samarbejds- og klagesystemet, på kommunalt, regionalt og centralt niveau. Parterne kan aftale både et engangsgebyr, som forfalder i forbindelse med sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten, og et periodevist gebyr, som forfalder løbende.

Det foreslås, at i § 227, stk. 12, 1. pkt., der bliver til stk. 7, 1. pkt., ændres »i overenskomster indgået i medfør af stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst« til »i overenskomster og aftaler i medfør af stk. 1 og § 227 a, stk. 1, kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst eller aftale«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Det foreslås, at i § 227, stk. 12, 2. pkt., der bliver til stk. 7, 2. pkt., ændres »sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten« til »sundhedspersoners tilslutning til overenskomsten og aftaler«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres for læger, der med den foreslåede ordning i den nye § 227 a, stk. 1, virker efter aftale indgået i medfør af regler fastsat heri.

Til nr. 13

(Til § 227 a)

Det følger i dag af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat økonomiske rammer det almenmedicinske tilbud eller krav til leveringen af almenmedicinske ydelser. Fastsættelsen af de økonomiske rammer for det almenmedicinske tilbud, aftales mellem RLTN og PLO i Overenskomst om almen praksis. Honorarstrukturen for de alment praktiserende læger dvs. vilkår for honorering og levering af almenmedicinske ydelser aftales og beskrives dermed i overenskomsten.

Det foreslås, at der efter § 227, indsættes §§ 227 a-c.

Det foreslås i § 227 a, stk. 1, at det nævn, der er nedsat i henhold til § 37, stk. 2, i regionsloven, indgår aftale med en organisation, som repræsenterer alment praktiserende læger, om vilkår for de i §§ 50 og 60 nævnte ydelser for det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at parterne vil kunne indgå en aftale om vilkår, der vedrører regionsrådets mulighed for at yde tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge, jf. § 50, og vilkår, der vedrører vederlagsfri behandling til borgeren hos den valgte alment praktiserende læge, jf. § 60.

Ved »vilkår« i den foreslåede bestemmelse forstås vilkår vedrørende drift af en praksis i det almenmedicinske tilbud samt økonomiske forhold.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne vil kunne indgå en aftale, der fastlægger vilkår og økonomi for de alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer. Det vil medføre, at et aftalebaseret grundlag, som fastlægger vilkårene for de praktiserende læger bevares.

Den forslåede ordning vil skulle ses i tæt sammenhæng med den nationale regulering af opgaver i opgavebeskrivelsen og basisfunktionen i det almenmedicinske tilbud, jf. den forslåede § 57 l, den nationale fordeling og styringen af lægekapaciteter efter § 206 b, og et nyt Praksisklagenævn og muligheder for at træffe afgørelser om visse sanktioner efter de foreslåede §§ 276 a-c og 233 a-c. Det vil have den konsekvens, at elementer, der hidtil har været reguleret i Overenskomst om almen praksis fremover reguleres for det samlede almenmedicinske tilbud ved lov og dermed udenfor Overenskomst om almen praksis.

En aftale om bl.a. økonomi, herunder den økonomiske ramme, vil skulle tage højde for og afspejle den øvrige regulering af det almenmedicinske tilbud. Det vil bl.a. indebære, at en aftale efter den foreslåede § 227 a, stk. 1, vil skulle afspejle og tage afsæt i det faglige indhold og krav til klinikker, som vil følge af Sundhedsstyrelsens basisfunktion i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 57 l.

Det vil medføre, at parterne med udgangspunkt i den nationalt fastsatte basisfunktion vil kunne aftale vilkår vedrørende økonomi for opgaverne i de almenmedicinske tilbud, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer.

Den foreslåede ordning vil således ikke ændre ved det grundlæggende forhold, at der skal være klare regler og rammer for de økonomiske vilkår m.v. for, at de beskrevne funktioner, opgaver og krav i basisfunktionen forpligter de alment praktiserende læger.

Hvis Sundhedsstyrelsen, efter inddragelse af det rådgivende udvalg, vil ændre væsentligt i basisfunktionen i forhold til f.eks. krav til den basale tilgængelighed vil de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger kunne genforhandles.

Det vil være Det Faglige Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet, som vurderer, om der er tale om væsentlige justeringer, der vil skulle medføre genforhandling af de økonomiske vilkår.

Det vil dog være en forudsætning, at en aftale for det almenmedicinske tilbud vil være fleksibel således, at nye eller ændrede opgaver og justeringer i basisfunktionen eller øvrige krav, som udgangspunkt ikke automatisk forudsætter en genforhandling af de økonomiske vilkår, med mindre der er tale om væsentlige forhold.

Det er et væsentligt hensyn, at den foreslåede ordning ikke vil give adgang til, at parterne vil kunne indgå en aftale, der vil fravige de opgaver og forpligtelser, der følger af basisfunktionen, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 57 l.

Den foreslåede ordning vil desuden give adgang til, at parterne vil kunne indgå nationale aftaler, der f.eks. fastlægger de økonomiske vilkår for specifikke dele af opgavebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud, som regionsrådet er forpligtet til at tilvejebringe, men som ikke alle klinikker i det almenmedicinske tilbud skal udføre, jf. regler fastsat i den nye bestemmelse i § 57 l.

Det vil indebære, at parterne f.eks. vil kunne indgå nationale aftaler om økonomiske vilkår, der vedrører hele eller dele af opgavebeskrivelsen, som f.eks. honorering til læger på plejehjem, botilbud, sundheds- og omsorgspladser m.v.

Det vil betyde, at en specifik klinik, der f.eks. løser opgaven som plejehjemslæge vil skulle følge den nationale aftale om honorering for opgaven uanset, hvor i landet klinikken er beliggende.

Med den foreslåede ordning vil parterne kunne indgå aftale om en række andre vilkår for alment praktiserende læger.

Parterne vil kunne indgå aftale om, at vilkår fra den nuværende overenskomst såsom efteruddannelse, IT, forskning og kvalitet, herunder de nuværende kvalitetsklynger videreføres som aftaleelementer i et nyt aftalegrundlag.

For at sikre sammenhæng mellem Sundhedsstyrelsens arbejde og kvalitet, efteruddannelse og forskning i almen praksis forventes det, at parterne, i medfør af den foreslåede ordning, vil indgå aftale om at nedsætte et Fagligt Råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet.

Det Faglige Råd vil skulle bestå af 8 medlemmer, hvor 2 repræsentanter udpeges af DSAM, 2 af PLO og 2 af Danske Regioner, og 1 medlem udpeges af Sundhedsstyrelsen, og 1 medlem udpeges af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsens repræsentant vil være formand for det Faglige Råd. I tilfælde af stemmelighed vil formandens stemme være afgørende.

Efter aftale indgået mellem parterne vil det Faglige Råd få til opgave dels at pege på hvilke relevante kliniske retningslinjer, der bør udarbejdes for at hjælpe almen praksis i arbejdet med at leve op til basisfunktionen. Dels at pege på områder, hvor KiAP (Kvalitet i Almen Praksis) bør udarbejde kvalitetspakker til klyngernes arbejde samt hvilke efteruddannelsestilbud, der bør udarbejdes. Kliniske retningslinjer vil være input til både kvalitetsarbejdet og efteruddannelsesindsatser.

Efteruddannelsesindsatser vil skulle ses i tæt sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen med sin kompetence til at fastlægge basisfunktionen, jf. den foreslåede § 57 l, vil kunne fastlægge f.eks. minimumskrav til efteruddannelse i basisfunktionen, mens vilkårene herfor vil kunne forhandles mellem parterne.

Efter aftale indgået mellem parterne vil midler til efteruddannelse, kvalitet og forskning blive forvalt af en bestyrelse bestående af Danske Regioner og PLO, hvor der vil være delt formandskab mellem Danske Regioner og PLO. Bestyrelsen vil skulle tilse, at midler afsat til klyngearbejdet, udbetaling af efteruddannelsesmidler m.v. lever op til normer og regler for anvendelsen af offentlige midler. Der vil blive etablereret et særligt opsyn med udbetaling og anvendelsen af midler. Herunder skal bestyrelsen samt Sundhedsrådene kunne få oplyst kursusaktivitet for den systematiske efteruddannelse for den enkelte praktiserende læge og aggregerede oplysninger for den selvvalgte kursusaktivitet.

Bestyrelsen vil kunne afsætte midler til særlige indsatser for kvalitet, efteruddannelse og forskning efter indstilling fra parterne. Bestyrelsen vil også kunne afsætte midler til digitale løsninger efter indstilling fra parterne. Bestyrelsen vil skulle kunne etablere opsyn med, hvordan midlerne anvendes.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne f.eks. også vil kunne indgå aftale om f.eks. praksisdrift, som ikke er omfatter af basisfunktionen jf. regler fast i medfør af den foreslåede § 57 l, og som ikke nødvendigvis angår økonomi.

Det kunne f.eks. være i de tilfælde, hvor læger med et ydernummer ophører med at drive deres klinik uden at overdrage klinikken til en anden læge. I disse situationer er det afgørende for borgerne, der er i risiko for at stå uden en læge, at der er tydelige regler for, hvornår regionsrådet kan overtage ydernummeret og finde nye løsninger med henblik på at sikre alle borgere et almenmedicinsk tilbud.

Et anden eksempel kunne vedrøre aftale om vilkår i de tilfælde, hvor en ejerlæge af relevante hensyn ønsker at frasige sig en patient i sygesikringsgruppe 1. I disse situationer er det afgørende for både borgeren og lægen, at der er tydelige regler for, hvornår en læge kan frasige sig en patient.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes til f.eks. at kunne indgå aftale om, hvilke praksisformer og selskabskonstruktioner, som et ydernummer ejet af alment praktiserende læger kan drives efter.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. også kunne give adgang til, at parterne indgår en aftale, der fastlægger en proces for, hvornår en læge har ret til fravær i sin klinik eller gøre brug af vikarer.

Ligeledes vil den foreslåede bestemmelse også kunne anvendes til at indgå aftale om en procedure for og krav til praksisdeklarationer i de almenmedicinske tilbud.

Med den foreslåede ordning vil det f.eks. også være muligt at indgå aftale om at videreføre overenskomstens øvrige landsdækkende aftaler. Det kan f.eks. være aftaler om muligheden for at få sæsonvaccination hos egen læge

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at parterne vil kunne indgå en national aftale, der fastlægger den samlede økonomiske ramme for aktiviteten i klinikker, der drives af alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer. Den økonomiske ramme vil som hidtil gælde kollektivt for de praktiserende læger, der ejer et ydernummer. De praktiserende læger vil indenfor denne ramme skulle varetage deres opgaver og prioritere deres indsatser, så ressourcerne udnyttes bedst muligt med henblik på at sikre borgerne lægeydelser af høj kvalitet.

For at tage højde for situationer, hvor den aftalte økonomiske ramme overskrides vil den foreslåede ordning indebære, at principper for modregning, og øvrige kollektive konsekvenser for overskridelse af den økonomiske ramme fortsat aftales mellem parterne.

En aftale om vilkår efter den foreslåede ordning vil skulle ske inden for rammerne af den fastlagte honorarstruktur, jf. regler fastsat i medfør af de foreslåede § 227 a, stk. 3 og 4, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13. Det vil bl.a. indebære, at en aftale vil skulle angå differentieret honorering, som har udgangspunkt i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter, der er baseret på patienternes behandlingsbehov, jf., de foreslåede § 227 a, stk. 3 og 4, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Aftalen som indgås efter den nye § 227 a, stk. 1, vil kollektivt forpligte og omfatte de alment praktiserende læger, der ejer et ydernummer, mens vilkår for udbudsklinikker etableret efter den foreslåede§ 227 b, stk. 3, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13, vil skulle aftales i kontrakter mellem regionsrådet og den pågældende leverandør.

Det foreslås i § 227 a, stk. 2, at regionsrådet kan indgå lokale aftaler med almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker etableret efter § 227 b, stk. 3.

Forslaget vil betyde, at regionsrådene vil kunne supplere de landsdækkende aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med lokale aftaler, der indgås med enkelte leverandører af almenmedicinske tilbud, herunder udbudsklinikker og enkelte alment praktiserende læger.

Det vil medføre, at hvis ikke der er indgået en national aftale efter stk. 1, om et emne, vil lokale parter kunne indgå en lokal aftale efter den forslåede ordning om vilkår og honorering for en konkret opgave, som f.eks. afløses af en senere national aftale efter stk. 1.

For at sikre et større lokalt råderum for at tilpasse opgavebeskrivelsen efter lokale behov fastlægges derfor hjemmel til, at regionsrådet fortsat vil kunne indgå lokale aftaler med de enkelte almenmedicinske tilbud.

Ved »lokale aftaler« i den foreslåede bestemmelse forstås aftaler, der adresserer lokale forhold om f.eks. samarbejde om en specifik opgave eller målgruppe af borgere mellem sygehuse, almenmedicinske tilbud m.fl.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne bruges af regionsrådet til at løfte opgaver, der er fastlagt i opgavebeskrivelsen, og dermed er forpligtende for regionsrådet at tilvejebringe, men som ikke indgår i basisfunktionen, som alle klinikker i udgangspunkt skal leve op til, jf. regler fastsat i medfør af § 57 l. Det kunne f.eks. være en ordning om plejehjemslæger, som ikke nødvendigvis omfatter alle klinikker i det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil således betyde, at regionsrådet i praksis vil kunne sikre efterlevelsen af opgavebeskrivelsen ved at indgå aftaler om varetagelsen af disse opgaver og funktioner lokalt med enkelte leverandører af almenmedicinske tilbud i området, herunder f.eks. udbudsklinikker, alment praktiserende læger, private leverandører eller alternativt ved egne regionale klinikker.

Regionerne vil også kunne løfte opgaver fra opgavebeskrivelsen via egne regionsklinikker uden at benytte lokalaftaler.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. også kunne bruges af regionsrådet til at kunne tilrettelægge det almenmedicinske tilbud i sit område ud fra lokale behov, f.eks. for at løfte en særlig indsats overfor en bestemt gruppe af patienter, herunder f.eks. sikre fasttilknyttede lægedækning på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser samt tilgængelighed for øvrige særligt sårbare og udsatte borgere m.v.

Det foreslås i § 227 a, stk. 3 , at honorar til de alment praktiserende læger, der leverer almenmedicinske ydelser i henhold til § 60, aftales i henhold til stk. 1, og skal som minimum angå honorering for efterlevelse af krav til de almenmedicinske tilbud, som følger af basisfunktionen, jf. § 57 l.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne bag aftale om vilkår for alment praktiserende læger, jf. § 227 a, stk. 1, vil kunne indgå aftale om en honorarstruktur, som de forpligtes til minimum vil skulle indeholde honorering for at leve op til de faglige krav og retningslinjer, der vil indgå i basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud og dermed vil understøtte de alment praktiserende læger i efterlevelsen heraf. Sundhedsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om basisfunktionen i det almenmedicinske tilbud fra 2027 samt regler for inddragelsen af det rådgivende udvalg.

Det vil indebære, at parterne i forhandling om og indgåelse af aftale om honorering af det almenmedicinske tilbud vil skulle forholde sig til, hvordan en ny honorarstruktur vil kunne understøtte opfyldelse af basisfunktionen for det almenmedicinske tilbud. Honorarstrukturen vil dermed skulle udarbejdes og aftales under hensyn til, at det almenmedicinske tilbud vil skulle styrke sin tovholderfunktion, det tværfaglige og -sektorielle samarbejde og understøtte en effektiv prioritering og fokusering af opgaverne i det almenmedicinske tilbud. En forenklet honorarstruktur vil også skulle sikre, at produktivitetsforbedringer kommer hele sundhedsvæsenet til gavn.

Det forventes, at en ny honorarstruktur vil være forenklet i forhold til den nuværende honorarstruktur. Det vil skulle understøtte, at en ny honorarstruktur kan rumme fremtidige tilpasninger til det almenmedicinske tilbuds basisfunktion, der følger i takt med, at det almenmedicinske tilbuds kapacitet øges eller f.eks. som følge nye behandlingsformer og en deraf øget produktivitet.

Det foreslås i § 227 a, stk. 4 , at dele af honoreringen efter stk. 3, skal differentieres med udgangspunkt i det behandlingsbehov på klinikniveau, som følger af den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

Den foreslåede ordning vil indebære, at parterne, der kan aftale en ny honorarstruktur for alment praktiserende læger i en national aftale om vilkår, jf. stk. 1, vil skulle påse, at honoreringen i væsentlig grad vil være differentieret med udgangspunkt i behandlingsbehovet hos de tilmeldte patienter på klinikniveau. Behandlingsbehovet på klinikniveau fastlægges i den nationale model for fordeling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, jf. § 206 b, stk. 3.

Den foreslåede ordning vil medføre, at differentieringen af honorarerne for de alment praktiserende læger vil understøtte en bedre og mere lige adgang til behandling i det almenmedicinske tilbud.

Honorarerne vil dermed skulle afspejle, at der er forskel på behandlingstyngden på tværs af klinikker i det almenmedicinske tilbud. En differentieret honorering pr. patient vil skulle understøtte, at der er rimelige og sammenlignelige indtægtsmuligheder på tværs af lægekapaciteter, dvs. uanset om fordelingsmodellen vil tilsige et minimumspatienttal på 1.200 eller om, den vil tilsige et minimumspatienttal på 2.100 afhængig af behandlingsbehovet blandt patienterne. Den forslåede ordning vil derfor give en mere ligelig fordeling af opgaver blandt de alment praktiserende læger og understøtte en effektiv prioritering. Det er på den baggrund intentionen, at honoreringen for det almenmedicinske tilbud vil skulle differentieres med udgangspunkt i fordelingsmodellen. Det forventes desuden, at honoreringen vil rumme aktivitetsbaseret honorering.

(Til § 227 b)

Det følger i dag af den gældende bestemmelse i sundhedslovens § 227, stk. 1, at det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50, 58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af § 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57 d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.

Af sundhedslovens § 227, stk. 2, fremgår det, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre, jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Efter sundhedslovens § 227, stk. 3, kan regionen udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Det følger videre af sundhedslovens § 227, stk. 4, at udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.

Det fremgår af sundhedslovens § 227, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale tilbud, jf. § 59.

Med sundhedslovens § 227, stk. 6, kan regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Det foreslås i § 227 b, stk. 1 , at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a kan overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere efter samme vilkår. Regionsrådet kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplan-lægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1. Salg af ydernumre efter denne bestemmelse, kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer. En speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre. Erhvervelse af et ydernummer kræver regionsrådets godkendelse, jf. § 227 c, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den hidtil gældende § 227, stk. 2, indholdsmæssigt vil blive videreført i sin helhed.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse medføre en mere præcis angivelse af, at det alene er speciallæger i almen medicin, der kan erhverve et ydernummer.

Den foreslåede bestemmelse i § 227 b, stk. 1, 1. pkt. vil således indebære, at ydernumre fra praksis, som har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, kan overdrages til regionsrådet og til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, stk. 1, jf. § 60, stk. 1.

Dette vil indebære, at alment praktiserende læger fortsat vil kunne overdrage deres ydernummer til en anden speciallæge i almen medicin.

En praktiserende læge med speciale i almen medicin, som ønsker at afhænde sit ydernummer, vil med den foreslåede ordning således kunne sælge ydernummeret til en læge, der ønsker at praktisere efter aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1, og efter en godkendelse fra regionsrådet, jf. den foreslåede § 227 c, stk. 1, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Den foreslåede bestemmelse i § 227 b, stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at regionsrådet endvidere kan sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt som led i praksisplanlægningen, til speciallæger i almen medicin, som vil praktisere i henhold til § 227 a, jf. § 60, stk. 1.

Dette vil indebære, at regionsrådet som hidtil vil have adgang til at erhverve, oprette og afhænde ydernumre.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227 b, stk. 1, 3. pkt ., vil indebære, at salg af ydernumre efter denne bestemmelse, kan ske til speciallæger i almen medicin, som allerede har et ydernummer. Det betyder, at speciallæger i almen medicin, der allerede har et ydernummer, også fremadrettet vil kunne erhverve et nyt ydernummer, dog inden for rammerne af pkt. 4.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227, b, stk. 1, 4. pkt., vil indebære, at en speciallæge i almen medicin kan erhverve op til tre ydernumre i henhold til 1. og 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at en speciallæge i almen medicin fortsat kan erhverve op til tre ydernumre.

Den foreslåede bestemmelse efter § 227 b, stk. 1, 5. pkt., vil indebære, at hvis en speciallæge i almen medicin ønsker at erhverve et ydernummer vil erhververen skulle ansøge regionsrådet om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 227 c, stk. 1.

Den foreslåede § 227 b, stk. 1, følger af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af den foreslåede § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 2, at regionsrådet til og med den 30. juni 2033 kan indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den hidtil gældende § 227, stk. 6, vil blive videreført i sin helhed for læger, der virker efter aftale indgået i henhold til § 227 a, stk. 1.

Det vil indebære, at regionerne fortsat til og med den 30. juni 2033 vil kunne indgå aftale med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om udbetaling af et særligt vederlag, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1.

Forslaget vil medføre, at regionerne fortsat vil kunne indgå aftaler med enkelte alment praktiserende læger i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter ud over, hvad der er fastlagt og besluttet i aftaler om alment praktiserende lægers vilkår efter den foreslåede § 227 a, stk. 1. Regionerne eksisterende supplerende redskab til at sikre lægedækning i områder med lægemangel vil således blive videreført.

Det er alene speciallæger i almen medicin, der arbejder efter aftale om alment praktiserende lægers vilkår efter § 227 a, stk. 1, som vil kunne eje et ydernummer. Et ydernummer vil desuden kunne tildeles en læge personligt på licens uden mulighed for videresalg, hvor lægen driver praksis efter § 227 a, stk. 1, og denne aftales regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder.

Hjemlen til at yde et særligt vederlag vil alene kunne anvendes i områder, hvor de almindelige mekanismer til at sikre lægedækning ikke er tilstrækkelige, og hvor det via regionens praksisplanlægning og kapacitetsstyring ikke har været muligt at sikre en rimelig lægedækning i regionen og rekruttere og fastholde alment praktiserende læger med de muligheder, som sundhedslovens bestemmelser og aftale med alment praktiserende læger stiller til rådighed.

Områder med lægemangel vil ofte være bl.a. kendetegnede af flere faktorer, såsom få besatte lægekapaciteter i forhold til borgernes behandlingsbehov, mange borgere med høj sygdomsbyrde baseret på demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige faktorer, jf. fordelingsmodellen for lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud. Ved anvendelsen af hjemlen vil regionerne således skulle lægge sådanne faktorer til grund, når det vurderes, om der vil skulle ydes et særligt vederlag.

En mulighed for at yde et særligt vederlag vil kunne være en midlertidig del af løsningen i situationer, hvor det kan være et kritisk redskab til at opretholde eller forbedre lægedækningen i område lægemangel. Både i forhold til at tiltrække nye læger, som led i etablering af en licensklinik, til aflastning af læger i eksisterende almene praksis i form af yderligere praksispersonale, og som en mulighed for at kunne udvide antallet af læger i den enkelte praksis eller for at udvide patientoptaget i en periode. Forslaget vil indebære en videreførelse af regionernes styrkede muligheder for at opfylde deres myndighedsforpligtigelse i områder med lægemangel.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af en den foreslåede nye § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 3, at regionsrådet kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 227 a, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis via nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der ønsker at sælge, og udbyde driften af disse praksis.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den gældende § 227, stk. 3, vil blive videreført i sin helhed, herunder for læger der driver praksis efter aftale indgået i henhold til regler fastsat i den foreslåede § 227 a, stk. 1.

Det vil indebære, at regionsrådet kan foretage offentligt udbud af drift af praksis, som hidtil har leveret almenmedicinske ydelser, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden foretage offentligt udbud af drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionen har oprettet. Endelig kan regionsrådet som led i praksisplanlægningen opkøbe eksisterende praksis og udbyde driften af disse.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og som følge af en ny § 227 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i § 227 b, stk. 4, at udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud, hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning. Regionsrådet skal ved udbud lægge vægt på kvalitet i tilbuddene.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den gældende § 227, stk. 4, vil blive videre ført i sin helhed, hvortil det foreslås tilføjet, at regionsrådet ved udbud skal lægge vægt på kvalitet i tilbuddene. Det vil betyde, at det tydeliggøres i loven, at regionsrådet skal lægge vægt på kvalitetsparametre ved valg af udbydere i forbindelse med tilvejebringelse af et almenmedicinsk tilbud.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ledige ydernumre som regionsrådet vil kunne udbyde driften af, jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3, ikke som udgangspunkt blot vil skulle sælges til højeste byder, men også vil kunne sælges ud fra kriterier, der angår kvalitet i tilbuddene.

Ved »kvalitet« forstås i den foreslåede bestemmelse f.eks. kontinuitet, bemanding af læger, anvendelse af praksispersonale, samarbejde med øvrige sundhedsvæsen og tilgængelighed m.v.

Den foreslåede bestemmelse, hvor den gældende § 227, stk. 4, vil blive videre ført i sin helhed er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås i § 227 b, stk. 5, at regionsrådet kan etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser, jf. § 60, stk. 1 og 2. Personer i sygesikringsgruppe 1 kan vælge de regionale almenmedicinske tilbud, der drives af regionsrådet, jf. § 59.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den hidtil gældende § 227, stk. 5, vil blive videre ført i sin helhed.

Det vil indebære, at et regionsråd fortsat kan etablere og drive en klinik, der leverer almenmedicinske ydelser, ligesom regionsrådet kan vælge at afsætte et ydernummer til en læge, som praktiserer i henhold til aftaler indgået efter den foreslåede § 227 a, stk. 1, eller udbyde driften af en klinik ved at indgå aftale med en privat leverandør og i overensstemmelse med udbudsreglerne, jf. den foreslåede § 227 b, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil regionsrådet frit stillet i forhold til at beslutte, om en regionsklinik vil skulle etableres midlertidig med henblik på salg til en praktiserende læge eller om den vil skulle etableres permanent.

Regionsklinikker efter den foreslåede § 227 a, stk. 5, vil, som efter den gældende § 227, stk. 5, kunne anvendes til at afprøve nye klinikformer, hvor det almenmedicinske tilbud vil kunne tilpasses og målrettes særlige patientgrupper.

Etableringen af klinikker efter den foreslåede § 227 a, stk. 5, vil, som efter den gældende § 227, stk. 5, skulle ske i henhold til øvrig lovgivning, heriblandt konkurrenceretlige regler.

Den foreslåede bestemmelse er som følge af den foreslåede ophævelse af § 227, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Den foreslåede ordning, hvor den gældende § 227, stk. 2-6, vil blive indsat på ny i § 227 b, stk. 1-5 vil betyde, at lovens struktur ændres. Formålet er at tydeliggøre de lovgivningsmæssige rammer for den del af praksissektoren, der regulerer aftaler og organisationsformer for det almenmedicinske tilbud, herunder regionernes tre muligheder for at etablere almenmedicinske tilbud.

(Til § 227 c)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om godkendelse af erhververe af ydernumre.

I medfør af Overenskomst om almen (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 10. juni 2024) praksis stilles imidlertid en række krav til, hvornår læger har ret til at påtage sig praksis i henhold til overenskomst om almen praksis.

Det fremgår således af Overenskomst om almen praksis § 7, at det alene er læger, som har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, der har ret til at påtage sig at praktisere efter overenskomsten.

Det følger herudover af overenskomstens § 8, stk. 2, at det er en betingelse for at eje et ydernummer, at den pågældende erhverver har hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egen klinik eller egne klinikker.

Det følger endelig af overenskomstens § 8, stk. 3, at det er en forudsætning for, at en læge kan nedsætte sig og praktisere efter overenskomsten, at lægen kan fremvise en børneattest uden alvorlige anmærkninger af relevans for arbejdet i almen praksis.

Det foreslås i § 227 c, stk. 1, at regionsrådet vurderer, efter ansøgning fra en mulig erhverver, om erhvervelse af et ydernummer efter § 227 b, stk. 1, kan godkendes.

Med det foreslåede stk. 1, vil en speciallæge i almen medicin skulle ansøge vedkommendes regionsråd om at blive godkendt, forinden speciallægen vil kunne erhverve et ydernummer. Bestemmelsen vil gælde ved erhvervelse af ydernummer fra enhver, herunder fra regionen og andre alment praktiserende læger.

Ansøgning om godkendelse vil skulle indgives til regionsrådet i den region, som har tildelt eller påtænker at tildele det pågældende ydernummer. Kravet om en godkendelse ved køb af et ydernummer vil betyde, at regionsrådet fremover skal foretage en konkret vurdering af potentielle erhververe af ydernumre. Regionsrådet vil skulle foretage sin vurdering på baggrund af den udtømmende liste over kriterier, som følger af den foreslåede § 227 c, stk. 2.

Formålet med vurderingen er at sikre, at det efter en forhåndsvurdering er sandsynligt, at erhververen kan og vil efterleve gældende regler for af almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter det foreslåede § 227 a.

Med det foreslåede stk. 1, vil det påhvile regionsrådet at vurdere, om erhvervelse af ydernummer kan godkendes. Regionsrådet vil kunne forankre opgaven i Sundhedsrådet, der forventes nedsat under regionsrådet.

Et afslag på en forhåndsgodkendelse vil kunne påklages til Praksisklagenævnet, jf. regler fastsat i medfør af den foreslåede § 276 b.

Regionsrådets vurdering vil bl.a. skulle bero på oplysninger, som ikke vil kunne forventes at være i regionsrådets besiddelse. Regionsrådet vil i så fald kunne anmode erhververen om at fremlægge dokumentation for disse. Hvis erhververen undlader at imødekomme anmodningen, vil regionsrådet kunne meddele afslag på ansøgningen om godkendelse til erhvervelse af ydernummer. Dette vil f.eks. kunne ske, hvis erhververen undlader at fremsende sin private straffeattest, eller hvis ansøgeren nægter at samtykke til indhentelse af børneattest.

Det foreslås i § 227 c, stk. 2, at regionsrådet ved sin godkendelse skal lægge vægt på en række kriterier, som fremgår af det foreslåede stk. 2, nr. 1-7.

Kriterierne er tænkt som en udtømmende opregning af hensyn til potentielle overdragere og erhververes forventninger. Regionsrådet vil skulle foretage konkret vurdering af de enkelte punkter, som er anført i det foreslåede stk. 2, nr. 1-7.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af ydernummer, at en erhverver af et ydernummer har autorisation samt tilladelse til selvstændigt virke i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Har erhververen ikke autorisation eller tilladelse til selvstændigt virke, vil regionsrådet allerede af den grund ikke kunne godkende ansøgningen om erhvervelse af et ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af et ydernummer, at ansøgeren har tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Har erhververen ikke tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, vil regionsrådet ikke kunne godkende erhvervelse af et ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgerens virksomhedsområde er indskrænket.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af et ydernummer, at ansøgerens virksomhedsområde ikke er indskrænket af betydning i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Har erhververen fået indskrænket sit virksomhedsområde vil regionsrådet ikke kunne godkende erhvervelse af ydernummer.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på beliggenheden af ansøgerens øvrige almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være en forudsætning for regionsrådets tilladelse til erhvervelse af ydernummer, at ansøgeren vil drive og tage ansvar for egen klinik eller egne klinikker ved fysisk tilstedeværelse.

Ved regionsrådets vurdering vil der skulle lægges vægt på, om ydernumrene og de dertil knyttede kapaciteter befinder sig i en sådan geografisk nærhed af hinanden, at det er sandsynligt, at erhververen af ydernummeret har mulighed for at varetage det sundhedsfaglige ansvar for patienterne i alle klinikker. Erhververen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre skulle oplyse regionsrådet om beliggenheden af erhververens øvrige almenmedicinske tilbud, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har øvrig beskæftigelse inden for klinikkens eller klinikkernes åbningstid.

Den foreslåede ordning vil medføre, at regionsrådene i sin vurdering vil skulle inddrage, om erhververen har øvrig beskæftigelse ud over den påtænkte drift af det almenmedicinske tilbud, som godkendelsen indhentes for samt øvrige tilbud. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en erhverver af et ydernummer må forventes at deltage i driften af sin klinik eller klinikker samt tage ansvaret herfor.

Regionsrådet vil i sin vurdering skulle inddrage, om en bibeskæftigelse har et omfang, så det må anses for tvivlsomt, at erhververen vil bruge hovedparten af sin tid på at indgå i driften af det almenmedicinske tilbud. Regionsrådet vil kunne tage hensyn til, om sammensætningen af en købers beskæftigelse viser et plausibelt billede af, at erhververen af et ydernummer vil indgå så tilstrækkeligt meget i driften af klinikken, at vedkommende kan stå til ansvar for, at kravene til det almenmedicinske tilbud overholdes. Erhververen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre skulle oplyse regionsrådet om øvrig beskæftigelse, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren har modtaget afgørelser fra regionsråd, jf. den foreslåede § 276 b, eller Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis.

Den foreslåede ordning vil betyde, at hvis en erhverver har modtaget afgørelser om f.eks. påbud fra regionsråd efter den foreslåede § 276 b, eller hvis erhververen har modtaget sanktioner fra Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, kan dette have betydning for, om det er sandsynligt, at erhververen kan og vil efterleve gældende regler for almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter det foreslåede § 227 a. Regionsrådet vil navnlig skulle inddrage karakteren af det forhold, som sanktionen vedrører samt den tid, der er forløbet siden det forhold, sanktionen vedrører, fandt sted.

Den foreslåede ordning vil betyde, at erhververen i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernumre vil skulle oplyse regionsrådet om afgørelser fra regionsråd, jf. § 276 b, eller afgørelser om sanktioner fra Landssamarbejdsudvalget nedsat efter Overenskomst om almen praksis, ligesom regionsrådet som led i sagsoplysningen kan anmode om yderligere informationer herom.

Det foreslås i stk. 2, nr. 7, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil betyde, at regionsrådet ved sin vurdering skal lægge vægt på, om ansøgeren er straffet for forhold af betydning for drift af almenmedicinske tilbud. Regionsrådet vil i forbindelse med sagsbehandlingen skulle bede om, at ansøgeren indsender sin private straffeattest, dvs. den straffeattest, som lægen selv kan indhente. Dette med henblik på at sikre, at lægen så vidt muligt kan fremskaffe den nødvendige dokumentation på forhånd. Regionen vil derudover skulle indhente en børneattest for den ansøgende læge.

Ordningen vil betyde, at regionsrådet vil skulle tillægge det betydning, hvis ansøgeren har en anmærkning på den private straffeattest eller børneattesten, hvis de anførte forhold giver anledning til tvivl om, hvorvidt lægen kan og vil efterleve gældende regler for almenmedicinske tilbud samt aftaler om vilkår for almenmedicinske tilbud indgået efter den foreslåede § 227 a. Regionsrådet vil navnlig skulle inddrage forhold som karakteren og grovheden af den pågældende lovovertrædelse samt den tid, der er forløbet, siden forholdet fandt sted.

Med den foreslåede ordning, vil regionsrådet skulle tillægge eventuelle anmærkninger på børneattesten væsentlig betydning. Lægen vil i forbindelse med sin ansøgning om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer skulle fremsende kopi af erhververens private straffeattest samt samtykke til indhentelse af erhververens børneattest.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis ansøgeren i forbindelse med sin ansøgning ikke fremsender kopi af den private straffeattest eller undlader at samtykke til indhentelse af børneattesten, skal der meddeles afslag på ansøgningen.

Med den foreslåede bestemmelse forudsættes det, at der vil ske behandling af personoplysninger af hhv. Rigspolitiet i forbindelse med videregivelse af børneattest til regionsrådet samt for regionsrådene i forbindelse med behandling af den private straffeattest og børneattest til brug for vurdering af ansøgning om godkendelse af erhvervelse af ydernummer.

Behandling af oplysninger om strafbare forhold skal ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen), databeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 8. marts 2024 og kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021.

Regionsrådets behandling er reguleret i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vurderes, at behandlingen af personoplysningerne efter lovforslagets § 233 c, stk. 2, nr. 7, vil kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens art. 5 og art. 6 samt databeskyttelseslovens § 8, da behandlingen sker med henblik på at forebygge strafbare forhold hos ejere af det i det almenmedicinske tilbud, herunder bl.a. risikoen for seksuelle overgreb og øvrig kriminalitet mod børn, unge og voksne. Ejere af ydenummer vil således varetages en central tillidsfunktion og ledelsesrolle i forhold til det almenmedicinske tilbud. Der foretages som nævnt ovenfor en konkret vurdering af betydning af strafbare forhold i regionens sagsbehandling.

Det foreslås i § 227 c, stk. 3, at regionsrådene træffer afgørelse senest inden 20 hverdage efter modtagelse af ansøgningen. I særlige tilfælde kan regionsrådet forlænge fristen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet vil skulle træffe afgørelse om en erhverves ansøgning efter stk. 1, senest 20 hverdage efter regionsrådet har modtaget erhververens ansøgning.

Den foreslåede ordning vil videre indebære, at regionsrådet i særlige tilfælde vil kunne forlænge fristen.

Fristen vil først skulle igangsættes, når ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger. Hvis ansøgningen ikke indeholder den nødvendige dokumentation, og denne skal indhentes hos ansøger, vil fristen først påbegyndes, når denne er indsendt. Regionsrådet vil kunne forlænge fristen i særlige tilfælde, f.eks. hvis ansøgningen giver anledning til særlige overvejelser om forhold på den private straffeattest eller børneattesten.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 1. pkt., at ansøgninger om erhvervelse af et ydernummer skal indgives ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som regionsrådet stiller til rådighed.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet selv vil kunne bestemme, hvilken digital selvbetjeningsløsning ansøgere skal anvende, herunder om ansøgninger skal indgives ved hjælp af Digital Post eller anden digital løsning.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 2. pkt., at regionsrådet afviser ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, medmindre særlige grunde taler derimod.

Ved »særlige grunde« forstås bl.a. tilfælde, hvor ansøgeren er fritaget fra Digital Post efter reglerne i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, uanset om ansøgninger skal indgives ved hjælp af Digital Post eller en anden digital løsning. Hvis regionsrådet afviser af behandle en ansøgning efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil regionrådet skulle vejlede ansøgeren om den korrekte indgivelse af ansøgninger.

Det foreslås i § 227 c, stk. 4, 3. pkt., at en ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for regionsrådet.

Den foreslåedes bestemmelse vil betyde, at ansøgningen er kommet frem, når den er sendt til regionsrådet via den digitale løsning, som regionsrådet har stillet til rådighed.

Til nr. 14

Det fremgår af § 229 i sundhedsloven, at foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser. Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling.

Det foreslås, at i § 229, stk. 1, 1. pkt., ændres »overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1,« til »overenskomst eller aftale vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, og § 227 a, stk. 1,«.

Det foreslås, at i § 229, stk. 1, 4. pkt., ændres »overenskomstfastsatte forpligtigelser« til »overenskomst- og aftalefastsatte forpligtigelser«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen i sin helhed videreføres, men også fremover vil give indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler i mangel af en aftale, jf. den foreslåede § 227 a, stk. 1, efter dette lovforslags § 1, nr. 13.

Til nr. 15

(Til § 233 a)

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat nationale rammer for regionernes mulighed for at stille krav og følge op på efterlevelse af kravene til det almenmedicinske tilbud samt rammer for et 1. og 2. instans. De fleste regler fremgår i dag i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via Overenskomstens regler om Samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

Der er i Overenskomsten om almen praksis aftalt et serviceklagesystem, der er etableret ved særlige paritetiske samarbejdsorganer med ligelig repræsentation for RLTN og PLO. Systemet er bygget op som et 2-instanssystem med Samarbejdsudvalget som 1. instans og Landssamarbejdsudvalget som 2. instans.

Samarbejdsudvalget er nedsat i hver region med repræsentanter fra regionerne og PLO på hhv. regionalt og nationalt niveau. Samarbejdsudvalget behandler bl.a. spørgsmål om fortolkning og anvendelse af overenskomsten, adfærds- og serviceklager, bestemte tilladelser m.v.

Overenskomsten om almen praksis forudsætter, at uoverensstemmelser om fortolkning af overenskomstaftalen, herunder manglende kvalitet, håndteres i samarbejdsudvalget. Det betyder, at både fastlæggelsen af opgaver og afklaring af eventuelle tvister finder sted i et paritetisk rum, hvor parterne skal være enige om en beslutning.

Ved behov for dybere fortolkning af overenskomsten og drøftelse af principielle sager kan disse tages op i Landssamarbejdsudvalget, der ligeledes behandler anke af afgørelser truffet af Samarbejdsudvalget.

I mangel af enighed i Landssamarbejdsudvalget om iværksættelse af en sanktion kan sagen af én eller begge parter indbringes for en opmand.

Sundhedsloven indeholder endvidere ikke bestemmelser om Praksisklagenævn.

I medfør af Overenskomst om almen praksis er der fastsat regler om, at Landssamarbejdsudvalget kan tildele regioner advarsel, udtale misbilligelse, pålægge regionen at efterbetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb samt pålægge regionen at betale en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål. Landssamarbejdsudvalget kan endvidere tildele læger advarsler, udtale misbilligelse, pålægge lægen at tilbagebetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb, pålægge bod, der stilles til rådighed for velgørende formål, suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten, udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten samt udelukke lægen midlertidigt eller permanent fra at blive ansat i klinikker, der drives i henhold til overenskomsten.

Emnerne er i dag reguleret i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via overenskomstens regler om samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter sundhedslovens afsnit XVIII indsættes et nyt afsnit XVIII a med overskrift »Klagemuligheder og opfølgning i praksissektoren« og som indeholder et nyt kapitel 72 a.

Det foreslås, at der i det nye afsnit XVIII a indsættes et nyt kapitel 72 a med overskriften ”Praksisklagenævnet”.

Det foreslås i § 233 a, stk. 1 , at Praksisklagenævnet behandler klager over administrative afgørelser truffet af regionsrådet i forhold til driften af almenmedicinske tilbud ved private erhvervsdrivende, jf. § 276 b, samt afgørelser truffet efter §§ 206 b og 227 c.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet bliver ankeinstans for forvaltningsretlige afgørelser truffet af regionsrådet overfor privatpraktiserende læger i almen medicin, som ejer og driver et almenmedicinsk tilbud. Praksisklagenævnet er således ankeinstans i forhold til om afgørelser, som angår et regionsråds sanktioner overfor et almenmedicinsk tilbud efter § 276 b, er truffet korrekt. Hertil vil den foreslåede ordning betyde, at Praksisklagenævnet vil kunne vurdere om regionsrådets afgørelser, der er truffet om det antal patienter en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter i henhold til § 206 b, er korrekt, og om regionsrådet f.eks. har givet afslag på en ansøgning om en forhåndsgodkendelse efter § 227 c, på rette grundlag.

Det foreslås i § 233 a, stk. 2 , at Praksisklagenævnet behandler endvidere klager fra ejere af almenmedicinske tilbud over regionsrådets overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, samt overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil regionrådets manglende overholdelse af aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1 og 2, kunne vurderes af Praksisklagenævnet. Der kan f.eks. klages over, om et regionsråd har overholdt en aftale, hvis regionsrådet f.eks. foretager en disposition eller en undladelse, som ikke er i overensstemmelse med aftalen, som regionsrådet er forpligtet af, jf. § 227, stk. 1 eller 2, med negative konsekvenser til følge for en ejer af et almenmedicinsk tilbud, som på den baggrund vil være berettiget til at klage til Praksisklagenævnet. Praksisklagenævnet vil også være kompetent til at vurdere om et regionsråd har overholdt fristen for vurdering af en ansøgning om en forhåndsgodkendelse.

Det foreslås i § 233 a, stk. 3, at Praksisklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.

Med den foreslåede bestemmelse vil Praksisklagenævnet kunne begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog fortsat have mulighed for og efter omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmålet om tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garantiforskrifter.

Praksisklagenævnet vil således kunne prøve andre dele af afgørelsen end de påklagede, ligesom nævnet vil kunne oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og til belysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i sagsbehandlingen.

Det foreslås i § 233 a, stk. 4 , at Praksisklagenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet skal være uafhængigt, hvilket vil indebære, at nævnet og dets sekretariat ikke kan modtage instrukser i nogen henseende om en enkelt sags afgørelse og behandling. Kravet om uafhængighed i forhold til arbejdet for nævnet vil også gælde medlemmer, der er udpeget efter indstilling fra det almenmedicinske tilbud og regionsrådene. Klagenævnet og dets afgørelser er dermed uafhængige af f.eks. de politisk valgte regionsråd og regionsforvaltningen, og sikrer dermed, at klagenævnet ikke varetager regionernes interesser på bekostning af klageren. Praksisklagenævnet virker inden for den offentlige forvaltning og de almindelige regler om inhabilitet er derfor gældende for nævnet og dets medlemmer.

(Til § 233 b)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 b, stk. 1 , at Praksisklagenævnet består af 1 formand og et antal næstformænd samt et antal sagkyndige medlemmer.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet ud over en formand består af et antal næstformænd. Dette medfører, at der på baggrund af en konkret vurdering af nævnets aktuelle behov og sagsportefølje vil kunne være ingen, en eller flere næstformænd, der deltager i nævnsbehandlingen.

Den foreslåede ordning vil desuden indebære, at Praksisklagenævnet består af et antal sagkyndige medlemmer. Antallet af sagkyndige vil blive fastsat på baggrund af det til enhver tid værende behov i nævnet i forhold til sagsvolumen. Den foreslåede ordning vil dermed sikre, at nævnets størrelse kan tilpasses løbende.

Den foreslåede sammensætning af klagenævnets medlemmer vil medføre, at klagenævnet vil have både juridiske kompetencer, men også faglig ekspertise i forhold til vilkår og regulering af de almenmedicinske tilbud.

Afgørelsen i de enkelte sager træffes af en formand eller en næstformand samt en ligelig fordeling af sagkyndige medlemmer. Dette gælder dog ikke i de situationer, hvor afgørelseskompetencen er delegeret til formanden eller sekretariatet efter den foreslåede § 233 b, stk. 5.

Der vil som udgangspunkt skulle deltage 4 sagkyndige medlemmer, hvoraf 2 af de sagkyndige medlemmer vil være indstillet af den organisation, som repræsenterer regionsrådene og 2 af de sagkyndige medlemmer vil blive indstillet af den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

Det forudsættes, at kun i sager af principiel karakter og af stor samfundsmæssig interesse, vil der skulle deltage 6 sagkyndige medlemmer, hvoraf 3 af de sagkyndige medlemmer er indstillet af den organisation, som repræsenterer regionsrådene, og 3 af de sagkyndige medlemmer er indstillet af den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger.

Antallet af medlemmer vil således kunne variere alt afhængigt af sagens karakter. Formanden eller næstformandens stemme vil være udslagsgivende i tilfælde af stemmelighed blandt nævnets sagkyndige medlemmer.

Det foreslås i § 233 b, stk. 2, at Praksisklagenævnets medlemmer udnævnes af erhvervsministeren. Formanden og næstformændene udpeges af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som en retspræsident har bemyndiget hertil, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene og den organisation, som repræsenterer de alment praktiserende læger.

Da erhvervsministeren er ressortansvarlig for Nævnenes Hus, hvor også Praksisklagenævnet etableres, vil den foreslåede bestemmelse betyde, at erhvervsministeren vil være ansvarlig for at udnævne medlemmer af nævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremgår udtrykkeligt, at formanden og næstformænd til Praksisklagenævnet i medfør af bestemmelsen i retsplejeloven udnævnes af vedkommende retspræsident eller af en anden dommer, som retspræsidenten har bemyndiget hertil og ikke af erhvervsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 233 b, stk. 2. Bestemmelsen vil understøtte dommeres uafhængighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden og næstformændene skal være byretsdommere. Sagkyndige medlemmer udnævnes efter indstilling fra den organisation, som repræsenterer regionsrådene og den organisation, som repræsenterer de praktiserende læger. For at blive udnævnt skal en sagkyndig have bredt kendskab til rammerne for det almenmedicinske tilbud i henhold til gældende lovgivning og aftaler på området. De sagkyndige medlemmer skal indstilles i kraft af deres personlige kompetencer og ikke i kraft af deres ansættelsesforhold eller særinteresser for at sikre nævnets uafhængighed. De sagkyndige skal således sikre belysning af saglige forhold i nævnets afgørelser og inddragelse af de hensyn, som de nationale rammer for de almenmedicinske tilbud har til formål at varetage. Det vil derfor være en klar forudsætning, at der ikke indstilles medlemmer til nævnet, der er centralt placeret i egne organisationer eller organer.

Det foreslås i § 233 b, stk. 3, at Praksisklagenævnets medlemmer beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden.

Den foreslåede ordning vil indebære, at nævnets medlemmer beskikkes for en periode på om til 4 år, samt at der vil være mulighed for at medlemmerne kan genbeskikkes. Derudover vil et nyt medlem kunne beskikkes som stedfortræder for et medlem som udtræder før tid, i den resterende del af perioden.

Det foreslås i § 233 b, stk. 4, at indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter regler fastsat i medfør af stk. 5, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra formanden.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsministeren i tilfælde af, at en eller flere indstillingsberettigede efter anmodning ikke indstiller et eller flere sagkyndige medlemmer, enten kan genbeskikke et sagkyndigt medlem eller midlertidigt kan beskikke et medlem efter indstilling fra formanden.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situationer, hvor en genbeskikkelse eller midlertidig beskikkelse er nødvendig for at opretholde et funktionsdygtigt Praksisklagenævn, indtil der kan udnævnes et medlem efter indstilling af den pågældende indstillingsberettigede eller en anden indstillingsberettiget efter anmodning indstiller et medlem.

Det foreslås i § 233 b, stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om Praksisklagenævnets sammensætning, indstilling af nævnsmedlemmer, formandsafgørelser samt mulighed for delegation til sekretariatet og om sekretariatsbetjeningen af Praksisklagenævnet, herunder regler om at digital kommunikation mellem regionsrådene, klagere og nævnet.

Den foreslåede ordning vil indebære, at erhvervsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, vil fastsætte regler om Praksisklagenævnets sagsbehandling og virke. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en bekendtgørelse.

En bekendtgørelse om Praksisklagenævnet vil skulle indeholde regulering af formandens kompetencer, som angår juridiske vurderinger. Det kan f.eks. være, hvornår formanden kan træffe afgørelse om opsættende virkning af en sag, afgørelse af en anmodning om aktindsigt i nævntes sager eller genoptagelse af en sag.

Bekendtgørelsen vil også kunne indeholde regulering af, at kompetencen til at genudnævne eller midlertidigt udnævne sagkyndige nævnsmedlemmer vil kunne delegeres til direktøren for Nævnenes Hus, såfremt der ikke er blevet indstillet det nødvendige antal sagkyndige medlemmer.

Derudover vil bekendtgørelsen kunne indeholde regulering af, hvornår sekretariatet kan træffe afgørelser på Praksisklagenævnets vegne med henblik på en optimal udnyttelse af nævnets ressourcer. Sammensætningen af nævnets medlemmer, sagkyndige og antal vil også kunne reguleres i bekendtgørelsen.

Det er udgangspunktet, at al skriftlig kommunikation til og fra Praksisklagenævnet, vil skulle foregå digitalt. Det vil i bekendtgørelsen nærmere kunne reguleres, hvorledes den digitale kommunikation skal foregå. I den sammenhæng vil der kunne fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kommunikation.

Det foreslås i § 233 b, stk. 6, at erhvervsministeren, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, fastsætter Praksisklagenævnets forretningsorden.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, erhvervsministeren, efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en forretningsorden for Praksisklagenævnet om f.eks. formandens opgaver og beføjelser, indgivelse af oplysninger til en sag, regler om inhabilitet og tavshedspligt. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes en bekendtgørelse.

Forretningsordenen forventes desuden at skulle indeholde regulering af sekretariatets opgaver og understøttelse af nævnets formandskab. Hertil vil den skulle indeholde regulering af nævnets afgørelser, som f.eks. skal være skriftlige. Der vil også kunne fastsættes regler om, hvorvidt afgørelser skal offentliggøres og i hvilken form.

(Til § 233 c)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 c, stk. 1, at klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 1, indgives skriftligt til det regionsråd, som har truffet afgørelsen, der ligger til grund for klagen, inden 20 hverdage efter, at afgørelsen er modtaget af ejer af det almenmedicinske tilbud.

Efter den foreslåede bestemmelse vil en klage kunne indgives over, at regionsrådet har truffet afgørelse om en sanktion overfor en ejer af et almenmedicinsk tilbud, jf. § 276 b, regionsrådets afgørelse om antallet af patienter, som en klinik som minimum skal have tilknyttet, før klinikken har ret til at lukke for tilgang af yderligere patienter, jf. § 206 b eller at regionsrådet har truffet afgørelse om afvisning af en ansøgning om en forhåndsgodkendelse efter § 227 c. En klage vil være indgivet korrekt, når det sker i overensstemmelse med de retningslinjer, som regionsrådet har opstillet for at kunne modtage klager skriftligt.

Klagefristen efter den foreslåede bestemmelse på 20 hverdage vil skulle regnes fra den dag, hvor regionsrådet meddeler den alment praktiserende læge sin afgørelse efter sundhedslovens regler.

Det foreslås i § 233 c, stk. 2 , at klage til Praksisklagenævnet efter § 233 a, stk. 2, om regionsrådets overholdelse af en aftale, indgives skriftligt til regionsrådet. Klager over regionsrådets overskridelse af tidsfristen efter § 227 c, stk. 3, indgives skriftligt inden 20 hverdage efter fristens udløb.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en ejer af et almenmedicinsk tilbud vil kunne indgive en skriftlig klage over regionsrådets manglende overholdelse af en aftale indgået i medfør af den foreslåede § 227 a, stk. 1 og 2.

Hvis regionsrådet for eksempel forventes at løfte en opgave til understøttelse af almenmedicinske tilbud som følge af en lokal aftale, der gælder for regionens geografiske område, vil en ejer af et almenmedicinsk tilbud med adresse i regionen, kunne indgive en klage til regionsrådet, om at regionen ikke løfter opgaven i overensstemmelse med den lokale aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at klageadgangen også vil omfatte tilfælde, hvor regionsrådet ikke har færdigbehandlet en ansøgning om en forhåndsgodkendelse inden fristen på 20 hverdage fra modtagelsen af ansøgningen. Klagefristen vil i sådanne tilfælde skulle regnes fra dagen efter den dag, hvor regionsrådet skulle have færdigbehandlet ansøgningen om forhåndsgodkendelse.

Har regionsrådet forlænget fristen i overensstemmelse med det foreslåede § 227 c, stk. 3, 2. pkt., regnes klagefristen fra dagen efter den dag, hvor regionsrådet har meddelt, at ansøgningen forventes færdigbehandlet.

Det foreslås i § 233 c, stk. 3, at når regionsrådet har modtaget en klage efter stk. 1 eller 2, skal regionsrådet, hvis regionsrådet vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til Praksisklagenævnet snarest og ikke senere end 20 hverdage efter modtagelsen. Klagen skal videresendes sammen med den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra regionsrådet med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet videresender sagen til Praksisklagenævnet, hvis regionsrådet vurderer, at den oprindelige afgørelse ikke skal ændres. Dette vil skulle ske hurtigst muligt af hensyn til klager.

Den foreslåede ordning indebærer således, at regionsrådet vil have mulighed for at genvurdere sin afgørelse m.v. (remonstration), hvis der indgives en klage, uden at denne i første omgang indbringes for Praksisklagenævnet. Herved vil det som følge af bestemmelsen kunne sikres, at i tilfælde af, at regionsrådet for eksempel har truffet en afgørelse på forkert grundlag, regionsrådet ikke har overholdt en aftale eller har overskredet en tidsfrist, så vil regionsrådet have mulighed for at rette op på forholdet uden, at sagen vil skulle indbringes for Praksisklagenævnet til behandling.

Regionsrådet vil efter almindelige forvaltningsretlige principper skulle orientere såvel klager som Praksisklagenævnet, hvis fristen på 20 hverdage for indsendelse af klagen undtagelsesvist ikke kan overholdes, med angivelse af, hvorfor fristen ikke kan overholdes, samt hvornår klagen kan forventes videresendt.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet fremsender sagen til Praksisklagenævnets behandling, hvis regionsrådet ikke er enigt i klagen.

Det foreslås i § 233 c, stk. 4, at videresender regionsrådet klagen til Praksisklagenævnet, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 20 hverdage fra modtagelsen.

Det foreslås i § 233 c, stk. 5, at formanden for Praksisklagenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at en klage kan afvises, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen. Tilfælde, hvor det vil være åbenbart, at der ikke kan gives medhold i en klage vil f.eks. kunne være, hvis regionsrådet har truffet afgørelse til fordel for lægen.

(Til § 233 d)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 d, stk. 1, at for behandling af klager, der indbringes for Praksisklagenævnet, betaler klager et gebyr på 1.800 kr.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der vil blive fastlagt et klagegebyr på 1.800 kr. for behandling af en klage ved nævnet. Gebyret vil skulle betales inden klagenævnet begynder sagsbehandlingen. Dette vil sikre, at der i videst muligt omfang ikke vil blive indgivet grundløse klager for nævnet, og at der ikke vil være behov for at fastsætte regler om afvisning af sager under en fastsat bagatelgrænse. Derudover vil gebyret skulle medfinansiere klagenævnets drift.

Det foreslås i § 233 d, stk. 2 , at det i stk. 1 nævnte gebyr reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Nævnenes Hus offentliggør størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside.

Den foreslåede ordning vil betyde, at klagegebyret vil blive reguleret den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks som løbende offentliggøres i forslag til finanslov med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. januar 2027. Det regulerede beløb vil skulle afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Den foreslåede ordning vil endvidere indebære, at Nævnenes Hus vil skulle offentliggøre størrelsen af klagegebyret på deres hjemmeside med henblik på, at potentielle klagere altid vil kunne orientere sig i gebyrets størrelse.

Det foreslås i § 233 d, stk. 3 , at afvises en klage fra realitetsbehandling, tilbagebetales gebyret.

Den foreslåede ordning vil indebære, at klagegebyret vil skulle tilbagebetales, hvis formanden for Praksisklagenævnet afviser at behandle en klage, hvis klagefristen er overskredet, gebyret ikke er indbetalt inden for en fastsat frist, eller hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Det foreslås i § 233 d, stk. 4 , at erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren regler om den praktiske fremgangsmåde for betaling af gebyrer, herunder om elektronisk overførsel, og regler om tilbagebetaling af gebyr, herunder om, at nævnet helt eller delvis kan tilbagebetale gebyret til klageren, hvis klageren får helt eller delvist medhold eller klagen trækkes tilbage.

Den foreslåede ordning vil indebære, at erhvervsministeren fastsætter regler om klagegebyret i form af en bekendtgørelse. Bekendtgørelsens konkrete indhold vil skulle forhandles med indenrigs- og sundhedsministeren.

(Til § 233 e)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 e, stk. 1, at afgørelser truffet af Praksisklagenævnet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede ordning vil indebære, at Praksisklagenævnet træffer endelige administrative afgørelser i sagerne. Når Praksisklagenævnet har afgjort en sag, vil den derfor ikke kunne efterfølgende prøves ved anden administrativ myndighed. Derimod vil sagen kunne indbringes for domstolene, jf. nærmere herom i § 233 e, samt bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 233 e, stk. 2, at Praksisklagenævnets afgørelser kan af parterne indbringes for domstolene.

Den foreslåede ordning vil indebære, at påstande i et søgsmål om, at Praksisklagenævnets afgørelse er ugyldig som følge af sagsbehandlingsfejl eller lignende, vil af hver af parterne kunne indbringes for domstolene mod Praksisklagenævnet.

Praksisklagenævnets afgørelser vil således kunne indbringes for domstolene af ejere af almenmedicinske tilbud eller regionsråd.

Det foreslås i § 233 e, stk. 3, at søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Praksisklagenævnets skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.

Den forslåede ordning vil indebære, at en eventuel indbringelse af Praksisklagenævnets afgørelse for domstolene senest vil skulle være foretaget 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for at afgørelsens adressatkan agere i tillid til Praksisklagenævnets afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse lang tid efter, afgørelsen er truffet.

(Til § 233 f)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om et Praksisklagenævn.

Det foreslås i § 233 f, at Nævnenes Hus er sekretariat for Praksisklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus bl.a. vil kunne forberede de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne vil skulle afholdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvisning fra formanden eller eventuelt næstformanden, og vil kunne oplyse og behandle sagerne, ligesom de vil kunne udføre andre opgaver, der naturligt vil indgå i sekretariatsbetjening af Praksisklagenævnet.

Til nr. 16

(Til § 276 a)

Der er i gældende lovgivning ikke fastsat nationale rammer for regionernes mulighed for at stille krav og følge op på efterlevelse af kravene til det almenmedicinske tilbud samt rammer for sanktionering. De fleste regler fremgår i dag i Overenskomst om almen praksis og sanktioneres via Overenskomstens regler om Samarbejdsbestemmelser i kapitel XIII.

Samarbejdsudvalget har ved en læges misligholdelse eller overtrædelse af overenskomsten eller lokale aftaler, som henviser til overenskomstens sanktionsbestemmelser, adgang til:

A. At tildele advarsel eller udtale misbilligelse

B. At indstille til Landssamarbejdsudvalget:

a) at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Samarbejdsudvalget foreslået beløb i de tilfælde, hvor lægen ikke er enig i tilbagebetalingskravet og eller dets opgørelse,

b) at lægen pålægges en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål,

c) at lægen suspenderes. Suspensionen ophører ved parternes enighed herom.

d) at lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten. Landssamarbejdsudvalget fastsætter en frist for afhændelse af praksis i disse tilfælde.

Forud for anvendelsen af de nævnte sanktioner har Samarbejdsudvalget mulighed for at:

a) tilbyde rådgivning og vejledning

b) tilbyde kollegial støtte, f.eks. fra mentor eller netværk

c) give henstilling eller påbud om at tilpasse adfærden (f.eks. efterleve økonomisk lægemiddelordination, aftalte forløbsprogrammer m.v.).

Landssamarbejdsudvalget har adgang til:

a) at tildele advarsel eller udtale misbilligelse med eller uden tilkendegivelse af gentagelsesvirkning,

b) at beslutte at lægen til regionen skal betale eller tilbagebetale et af Landssamarbejdsudvalget fastsat beløb,

c) at pålægge lægen en bod, der stilles til rådighed for velgørende formål

d) at suspendere lægen midlertidigt fra at praktisere efter overenskomsten.

e) at udelukke lægen fra at praktisere efter overenskomsten.

f) at udelukke lægen midlertidigt eller permanent fra at blive ansat i klinikker, der drives i henhold til nærværende overenskomst. Beslutninger efter b) og c) kan af regionen effektueres ved modregning i lægens tilgodehavende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter sundhedslovens kapitel 83 indsættes et nyt kapitel 83 a med overskriften ”Opfølgning på nationale krav m.v. overfor de almenmedicinske tilbud”

Det foreslås, at der indsættes en ny § 276 a.

Det foreslås i § 276 a, at regionsrådet vejleder om og påser de almenmedicinske tilbuds efterlevelse af de nationale krav efter § 57 l, samt aftaler indgået efter § 227 a og § 227 b, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at regionsrådet i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler vil skulle vejlede om og påse overholdelsen af nationale krav efter § 57 l og aftaler indgået efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3, inden regionsrådet træffer afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Hvis et regionsråd eksempelvis konstaterer, at en ejer af et almenmedicinsk tilbud handler i strid med de indgåede aftaler, vil regionsrådet skulle vejlede vedkommende ejer om, hvordan der handles i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Fortsætter vedkommende ejer imidlertid med at handle i strid med de indgåede aftaler, vil regionsrådet kunne træffe afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Som eksempel kan endvidere fremhæves, at hvis ejeren af at almenmedicinsk tilbud har opkrævet et højere honorar, end vedkommende ejer har været berettiget til, vil regionsrådet kunne indgå dialog med vedkommende ejer om at tilbagebetale beløbet frivilligt. Hvis vedkommende ejer nægter dette, vil regionsrådet kunne træffe afgørelse efter det foreslåede § 276 b, stk. 1, nr. 2, om, at lægen skal tilbagebetale et uretmæssigt udbetalt beløb.

Den foreslåede bestemmelse vil dermed indebære, at regionsrådet vil få ansvar for at følge op på lægernes efterlevelse af rammerne for det almenmedicinske tilbud og at regionsrådet forud for at anvende sanktioner, har været i dialog med den pågældende læge eller klinik med henblik på at få afklaret en mulig mistanke om manglende overholdelse af reglerne for de almenmedicinske tilbud eller løse eventuelle tvister i mindelighed.

Regionsrådet vil således have mulighed for at gå i dialog med en ydernummerejer om konkrete regler for drift af almenmedicinske tilbud, og vil f.eks. i den sammenhæng kunne rådgive og vejlede om reglerne. Endelig vil regionsrådet kunne give en henstilling, som er en anmodning til en praksisyder om f.eks. at ændre en konkret adfærd uden, at det vil medføre, at regionsrådet vil skulle træffe afgørelse efter den foreslåede § 276 b.

Den foreslåede ordning vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 57 l, vedrørende krav og opgaver m.v. til det almenmedicinske tilbud, som fastsættes i en national opgavebeskrivelse og basisfunktion for det almenmedicinske tilbud, og at regionsrådet som led i sin efterlevelse af opgavebeskrivelsen både vil skulle understøtte den faglige udvikling i dialog med klinikkerne og følge op på klinikkernes efterlevelse.

(Til § 276 b)

Sundhedsloven indeholder ikke bestemmelser om regionrådets sanktionsmuligheder samt bestemmelser om, at Praksisklagenævnet kan tillægge klage over regionsrådets afgørelse for opsættende virkning.

Det foreslås i § 276 b, stk. 1, at har regionsrådet vejledt i overensstemmelse med § 276 a, kan regionsrådet, ved misligholdelse af aftaler efter § 227 a, eller § 227 b, stk. 3, eller ved overtrædelse af krav og opgaver m.v. som fastsat efter § 57 l, stk. 3, træffe afgørelse over for ejeren af det almenmedicinske tilbud om de sanktioner, som står nævnt i stk. 1, nr. 1-5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionsrådenes sanktionsmuligheder fastsættes, i tilfælde af, at det ikke har været muligt at finde en løsning gennem vejledning efter den foreslåede § 276 a.

En afgørelse i henhold til den foreslåede ordning vil være en forvaltningsretlig afgørelse, hvor regionsrådet til enhver tid skal følge de almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, herunder legalitet, saglighed, ret til partsaktindsigt og partshøring samt reglerne om, at der ikke må træffes afgørelse, før sagen er oplyst tilstrækkeligt (officialprincippet) m.v. Regionsrådet skal derudover foretage en konkret vurdering af forholdets grovhed, tidligere overtrædelser og ejeren eller ejerne af et almenmedicinsk tilbuds samarbejdsvillighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at regionsrådet kan træffe afgørelse om, at påbyde ejeren af et almenmedicinsk tilbud at foretage de handlinger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af aftaler efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3 samt krav og opgaver m.v. efter § 57 l, stk. 3. inden for en nærmere bestemt frist.

Bestemmelsen vil indebære, at regionsrådet vil kunne udstede påbud til ejeren af et almenmedicinsk tilbud om at bringe nærmere opregnede forhold i orden inden for en bestemt frist eller straks. Regionsrådet vil skulle fastsætte fristen i relation til det konkrete forhold, og fristen vil skulle være proportionel således at vedkommende ejer skal have mulighed for at kunne nå at rette op på pågældende forhold.

Det forventes, at strakspåbud navnlig vil skulle anvendes i tilfælde, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud påbydes at undlade at foretage handlinger i strid med aftaler efter § 227 a og § 227 b, stk. 3, samt krav efter § 57 l, stk. 3.

Hvis ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke retter op, eller vedkommende på et senere tidspunkt på ny handler i modstrid med aftaler, afgørelser eller nationale krav til almenmedicinske tilbud, vil det kunne indgå i regionsrådets vurdering af en passende sanktion, at vedkommende ejer tidligere har været meddelt påbud om at bringe forholdet i orden.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at regionsrådet kan kræve tilbagebetaling af ejeren af uretmæssigt udbetalte beløb.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kravet om tilbagebetaling vil kunne tages i anvendelse, hvis regionsrådet vurderer, at vedkommende ejer har fået udbetalt honorarer, hvor en ydelse f.eks. ikke er blevet foretaget eller hvor der er opkrævet et forkert honorar.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at regionsrådet kan pålægge ejeren midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

Den foreslåede ordning vil indebære, at regionsrådet i den forbindelse vi kunne fastsætte betingelser for vedkommende ejer om, hvornår den midlertidige indstilling vil ophøre.

Den forslåede ordning vil endvidere indebære, at en afgørelse om midlertidigt at indstille virket som læge i et almenmedicinsk tilbud vil kunne gives f.eks. i det tilfælde hvor en ejer af det almenmedicinske tilbud ikke har rettet sig efter et påbud efter stk. 1, nr. 1, eller hvis regionsrådet f.eks. vurderer, at det ikke er muligt for ejeren at rette op på forholdet imens ejeren fortsætter sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud.

En afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge i det almenmedicinske tilbud vil skulle være tidsmæssigt afgrænset samt angive betingelserne for, hvornår den midlertidige indstilling ophører.

En afgørelse efter stk. 1, nr. 3, vil ikke ændre ved, at ejeren af det almenmedicinske tilbud fortsat vil eje tilbuddet, hvorfor ejeren vil kunne udøve sædvanlige beføjelser, herunder ansættelse eller afskedigelse af ansatte, udbetaling af løn m.v.

Afgørelsen vil vedrøre virket som læge i dagligdagen i klinikken.

Efter det foreslåede § 276 b, stk. 2, vil en ejer, som midlertidigt pålægges at indstille sit virke som læge i et almenmedicinsk tilbud, skulle sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær med henblik på at sikre den fornødne drift af klinikken og kontakt til patienterne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at regionsrådet kan pålægge ejeren at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om grov misligholdelse eller overtrædelse af reglerne samt et betydeligt antal gentagne overtrædelser. Bestemmelsen vil bl.a. kunne benyttes i situationer, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud har modtaget en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, som af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a, og § 227 b, stk. 3.

Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis ejeren mister sin autorisation m.v.

Regionsrådet vil skulle foretage en afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om afhændelse af ydernummer er en nødvendig og forholdsmæssig reaktion. Efter udløbet af den fastsatte frist vil ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke kunne modtage betaling i henhold til det pågældende ydernummer.

Hvis ejeren af det almenmedicinske tilbud ikke afhænder ydernummeret inden for den fastsatte frist, vil regionsrådet i medfør af det foreslåede § 276 b, stk. 3, endvidere kunne hjemtage (tilbagekalde) ydernummeret.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at regionsrådet kan bestemme, at ejeren i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale indgået i henhold til de foreslåede § 227 a eller § 227 b, stk. 3.

Den forslåede ordning vil indebære, at regionsrådets afgørelse efter den foreslåede bestemmelse kun vil skulle benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om grov misligholdelse eller overtrædelse af reglerne, og hvor der er risiko for, at ejeren af det almenmedicinske tilbud vil fortsætte med den grove misligholdelse eller overtrædelse af reglerne ved ansættelse i et andet almenmedicinsk tilbud i samme region, som har truffet afgørelsen.

Bestemmelsen vil endvidere bl.a. kunne benyttes i situationer, hvor ejeren af et almenmedicinsk tilbud modtager en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter, som af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a eller § 227 b, stk. 3. Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis ejeren mister sin autorisation m.v.

En afgørelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil ikke medføre, at vedkommende ejer af et almenmedicinsk tilbud ikke kan tage ansættelse i almenmedicinske tilbud, der drives efter aftale med øvrige regioner i henhold til de foreslåede § 227 a og § 227 b, stk. 3. Afgørelsen vil således være afgrænset geografisk til den region, som har truffet afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne benyttes i situationer, hvor en dom for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter af regionsrådet anses for at være uforeneligt med at praktisere efter § 227 a og § 227 b, stk. 3, hvilket kan give anledning til udelukke lægen fra at blive ansat i klinikker der drives efter aftale med regionsrådet.

Med den foreslåede ordning vil regionsrådet kunne træffe afgørelse for en nærmere afgrænset tidsperiode. Efter udløbet af den angivne tidsperiode vil vedkommende på ny kunne tage ansættelse i et almenmedicinsk tilbud.

Regionsrådet vil med den foreslåede ordning endvidere kunne træffe afgørelse indtil videre. Vedkommende vil på den baggrund ikke kunne tage ansættelse i et almenmedicinsk tilbud drevet af andre klinikejere, medmindre regionen på et senere tidspunkt genoptager og ophæver afgørelsen.

Regionsrådet vil i medfør af de forvaltningsretlige regler skulle foretage en proportionel afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om ikke at tage ansættelse i almenmedicinske tilbud er den mindst indgribende sanktion, som opnår formålet med afgørelsen. Regionsrådet vil endvidere skulle vurdere, om en afgørelse skal være afgrænset tidsmæssigt, eller om afgørelsen træffes indtil videre. Ved anmodninger om genoptagelse af afgørelse om, at vedkommende indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud vil regionsrådet skulle inddrage den tid, der er forløbet siden afgørelsen blev truffet, samt øvrige omstændigheder forbundet hermed.

Afgørelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 5, vil alene være rettet mod den pågældende ejer af et almenmedicinsk tilbud, som ikke må tage ansættelse i øvrige almenmedicinske tilbud. For øvrige ejere vil vedkommende regionsråd kunne vejlede i medfør af det foreslåede § 276 a, om, at den pågældende ansatte ikke må tage ansættelse i det almenmedicinske tilbud. Hvis en anden ejer desuagtet fastholder ansættelsen, vil regionsrådet kunne træffe selvstændig afgørelse efter den foreslåede § 276 b, over for denne anden ejer.

Det foreslås i § 276 b, stk. 2, at ved afgørelse om midlertidig indstilling af virke som læge efter stk. 1, nr. 3, skal ejeren af det almenmedicinske tilbud sikre tilstedeværelse af en stedfortræder med fornøden kapacitet til at varetage patienter tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær.

Den foreslåede ordning vil skulle sikre, at patienterne tilknyttet det almenmedicinske tilbud fortsat kan modtage lægehjælp, mens afgørelse efter stk. 1, nr. 3, ville have virkning.

Den foreslåede ordning vil indebære, at den tilknyttede stedfortræder vil skulle anses for ansat i det pågældende almenmedicinske tilbud. Honorar for stedfortræderens leverede ydelser vil skulle opkræves via ydernummeret tilknyttet ejeren af det almenmedicinske tilbud.

Det foreslås i § 276 b, stk. 3, at regionsrådet kan hjemtage et ydernummer, hvis der handles i strid med stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionsrådet vil kunne hjemtage et ydernummer i de tilfælde, hvor en ejer af et almenmedicinsk tilbud er pålagt at afhænde et ydernummer inden for en fastsat periode, men desuagtet ikke har afhændet ydernummeret.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at regionsrådet vil kunne hjemtage et ydernummer i de tilfælde, hvor en ejer af et almenmedicinsk tilbud ikke overholder regionsrådets afgørelser, som er truffet efter § 276 b, stk. 1, nr. 3 eller 4 eller stk. 2. Det vil betyde, at regionsrådet kan hjemtage ydernummeret i en række situationer, hvor ejerens manglende efterlevelse af regionsrådets afgørelse må risikere, at gå ud over driften af det almenmedicinske tilbud. Det vil således være, hvis ejeren af et ydernummer ikke har indstillet sit virke efter et pålæg, ikke har afhændet sit ydernummer inden for en fastsat frist eller ikke har indsat en stedfortræder med den fornødne kapacitet til at varetage patienterne tilknyttet det almenmedicinske tilbud i ejerens fravær, som følge af en afgørelse om midlertidigt at indstille sit virke som læge.

Regionsrådet vil i medfør af de forvaltningsretlige regler skulle foretage en proportionel afvejning af den samlede sags omstændigheder, herunder om afgørelse om at hjemtage et ydernummer er en nødvendig og proportional afgørelse i den givne situation. Heri indgår, at et ydernummer og den tilknyttede klinik repræsenterer en betydelig økonomisk værdi for ejeren. Hjemtagelse af et ydernummer forudsætter, at der ikke vurderes at være andre muligheder, herunder f.eks. afhændelse af det pågældende ydernummer til en anden læge. Regionsrådet skal indgå i en konkret dialog og vejlede bedst muligt mhp. at undgå en hjemtagelse af pågældende ydernummer.

Det foreslås i § 276 b, stk. 4 , at klage over afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 3-5 eller stk. 3, har opsættende virkning.

Den forslåede ordning vil skulle sikre, at de mest byrdefulde afgørelser ikke effektueres, førend Praksisklagenævnet har taget stilling til klagesagen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at en klage over afgørelser om midlertidigt at indstille sit virke som læge i det almenmedicinske tilbud, om at afhænde et ydernummer inden for en fastsat frist, afgørelse om, at vedkommende i en periode eller indtil videre ikke må tage ansættelse i almenmedicinske tilbud der drives efter aftale med vedkommende regionsråd samt afgørelse om tilbagekaldelse af ydernummer, som udgangspunkt har opsættende virkning.

Det forudsættes med det foreslåede § 276 b, stk. 2, at regionsrådet ikke fuldbyrder en afgørelse efter stk. 1, nr. 3-5, og stk. 3 indtil klagefristen i det foreslåede § 233 b, stk. 1, på 20 hverdage er udløbet.

Regionsrådets afgørelser efter stk. 1, nr. 3-5 og stk. 3, effektueres dermed som udgangspunkt først, når regionsrådet har truffet afgørelse og klagefristen er udløbet. Er der indenfor klagefristen indgivet en klage over afgørelsen, effektueres afgørelsen ikke, førend Praksisklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, har afvist klagen, eller at Praksisklagenævnet eller formanden har meddelt, at klagen ikke tillægges opsættende virkning.

Det foreslås i § 276 b, stk. 5, at Praksisklagenævnet kan i særlige tilfælde tillægge øvrige afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, opsættende virkning.

Den foreslåede ordning vil skulle sikre, at Praksisklagenævnet vil få mulighed for at vurdere, om en afgørelse konkret er så bebyrdende, at fuldbyrdelsen af regionsrådets afgørelse skal udsættes til, at Praksisklagenævnet har taget stilling til klagesagen. Dette vil eksempelvis være i tilfælde, hvor regionsrådet pålægger en ejer af et almenmedicinsk tilbud at tilbagebetale beløb svarende til 15 % eller derover af det samlede beløb, som det pågældende almenmedicinske modtager i medfør af aftaler indgået efter det foreslåede § 227 a, stk. 1 og 2. Ved opgørelsen heraf medregnes således ikke indtægter, som stammer fra øvrige private ydelser, som ejeren af det almenmedicinske tilbud måtte udbyde.

Som følge af ovenstående skal vedkommende regionsråd ved oversendelse af klage til Praksisklagenævnet, jf. § 233 b, stk. 3, gøre Praksisklagenævnet opmærksom på, at klagen bør tillægges opsættende virkning i medfør af det foreslåede § 276 b, stk. 5, hvis regionsrådets afgørelse indebærer tilbagebetaling af beløb svarende til 15 % eller derover af det almenmedicinske tilbuds omsætning fra aftaler indgået efter § 227 a.

§ 2

Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 2, at lokale aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 206 b, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at lokale aftaler, som er indgået efter § 206 b, stk. 6, også vil anses for, at være gyldige aftaler efter den 1. januar 2027. Det vil betyde, at såfremt regionsrådet indgår lokale aftaler frem til 1. januar 2027 efter § 206 b, stk. 1, vil disse aftaler stadig anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Regionsrådet vil efter 1. januar 2027 kunne indgå nye lokale aftaler med almenmedicinske tilbud efter den forslåede § 227 a, stk. 2, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13.

Det foreslås i stk. 3, at aftaler, som inden den 1. januar 2027 er indgået efter den hidtil gældende § 227, stk. 6, i sundhedsloven har fortsat virkning efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede ordning vil medføre, at aftaler, som er indgået efter § 227, stk. 6, også fremadrettet vil anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Det vil betyde, at såfremt regionsrådet, til dette lovforslags ikrafttræden den 1. januar 2027, indgår aftaler efter § 227, stk. 6, der supplerer aftaler indgået efter § 227 a, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionsrådets forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende læge efter § 60, jf. § 57, vil disse aftaler stadig anses for gyldige aftaler efter den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 4 , at § 227 c, som indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 13, har ikke virkning for købsaftaler indgået før den 1. januar 2027.

Den foreslåede ordning vil indebære, at det vil være tidspunktet for, hvornår erhverver og sælgers underskriver en købsaftale, der er afgørende for, hvornår en erhverver af et ydernummer vil skulle ansøge regionsrådet om en forhåndsgodkendelse i overensstemmelse med den foreslåede § 227 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Hvis en sælger af et ydernummer indgår i forhandlinger med en mulig erhverver af ydernummeret i december 2026, og parterne først underskriver købsaftalen den 1. januar 2027 eller senere, så vil køber skulle indhente en forhåndsgodkendelse fra regionsrådet før, at aftalen kan blive juridisk bindende.

Regionsrådet vil først være forpligtet til at foretage vurderinger af ansøgninger om godkendelse af erhvervelse af et ydernummer efter den 1. januar 2027.

Det vil medføre, at erhverver og sælger af et ydernummer, vil skulle tage højde for regionsrådets behandling af ansøgningen i deres aftale om overtagelse af ydernummeret.

Regionsrådet vil skulle træffe afgørelse om en læges ansøgning om en forhåndsgodkendelse hurtigst muligt og senest indenfor 20 hverdage efter modtagelse, jf. den foreslåede § 227 c, stk. 3, som indsat med dette lovforslags § 1, nr. 13.

Hvis en erhverver og en sælger af et ydernummer indgår en købsaftale inden den 1. januar 2027 gælder kravet om en godkendelse af en erhverver er et ydernummer, jf. § 227 c, ikke. Aftaleindgåelsen vil således skulle overholde de gældende regler for køb og salg af ydernumre.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer af sundhedsloven i lovforslagets § 1 vedrører bestemmelser, der ikke er omfattet af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, og dermed ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer af sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.