Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 2400 af 14/12/2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption m.v.) § 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4-6, 8 og 15, træder i kraft den 1. august 2022.

Stk. 3. § 1, nr. 4-6, 8 og 15, har virkning for uddannelsessøgende, der søger om tildeling af ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere. For uddannelsessøgende, der søger om ekstra uddannelsesstøtte i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der kan ikke ske overførsel af ekstra uddannelsesstøtte mellem forældrene efter SU-lovens § 14, stk. 2, 1. pkt., og § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, hvis den ene forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter de hidtil gældende regler og den anden forælder har fået tildelt ekstra uddannelsesstøtte efter den nye ordning. Der kan ikke ske overførsel af supplerende stipendierater mellem forældrene efter SU-lovens § 51, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter de hidtil gældende regler og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter den nye ordning.

Givet på Christiansborg Slot, den 14. december 2021

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Jesper Petersen

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption m.v.) § 3

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14, træder i kraft den 1. august 2022.

Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 4, 5, 6, 8 og 14 har virkning for uddannelsessøgende, der søger om tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere. For uddannelsessøgende, der søger om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Der kan ikke ske overførsel af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption mellem forældrene efter SU-lovens § 14, stk. 2,

  1. pkt., § 19, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, hvis den ene forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter den nye ordning.

Det foreslåede vil medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den

  1. august 2022 eller senere, vil få tildelt 9 ekstra rater eller ekstra klip, hvis vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne for tildeling af ekstra SU. Dette vil gælde uanset om barnet, der søges som ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget den 1. august 2022 eller senere, eller om barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.

Adoptionen har fundet sted på det tidspunkt, hvor barnet er modtaget i henhold til gældende regler og praksis på adoptionsområdet.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at uddannelsessøgende, som indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, vil få behandlet ansøgningen efter de hidtil gældende regler, hvorefter moderen tildeles indtil 12 måneders ekstra SU, og faderen tildeles indtil 6 måneders ekstra SU. Dette vil gælde uanset om barnet, der søges om ekstra SU på baggrund af, er født eller modtaget den 1. august 2022 eller senere, eller om barnet er født eller modtaget før den 1. august 2022.

Endelig vil det foreslåede medføre, at hvis den ene forælder indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption før den 1. august 2022, mens den anden forælder indgiver ansøgning om ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption den 1. august 2022 eller senere, vil den ene forælder få tildelt ekstra SU efter de hidtil gældende regler, mens den anden forælder vil få tildelt ekstra SU efter den nye ordning. Det vil medføre en overgangsperiode, hvor f.eks. moderen vil kunne få tildelt indtil 12 ekstra rater eller klip efter de hidtil gældende regler, mens f.eks. faderen vil kunne få tildelt indtil 9 ekstra rater eller klip efter den nye ordning.

Hvis et forældrepar får tildelt ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption efter henholdsvis de hidtil gældende regler og den nye ordning, vil der ikke kunne ske overførsel af klip mellem forældrene.

Der kan ikke ske overførsel af supplerende stipendierater mellem forældrene efter SU-lovens § 51, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, hvis den ene forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter de hidtil gældende regler, og den anden forælder har fået tildelt supplerende stipendierater efter den nye ordning.

Lovforslaget gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.