Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af SU-lovens § 1, stk. 3, at uddannelsessøgende kan få SU i form af udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens afsnit I a.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen) administrerer SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens § 1, stk. 4.

Det fremgår af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, at uddannelsessøgende efter ansøgning kan få udlandsstipendium som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis de har ret til SU til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der kun gives udlandsstipendium til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet i en bestemt tidsperiode, jf. § 46 a, stk. 3, 2. pkt. Uddannelsessøgende, der opfylder betingelserne i § 46 a, stk. 1, nr. 2, kan få udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau i den normerede studietid for uddannelsen i udlandet, jf. dog lovens § 46 b.

Udlandsstipendiet til en hel uddannelse på kandidatniveau udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af op til 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af uddannelsen i udlandet har mindst fem klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Retten til udlandsstipendium til en hel uddannelse på kandidatniveau af mere end 2 års varighed er betinget af, at den uddannelsessøgende har mindst 20 klip eller slutlånsrater, jf. lovens kapitel 5, til rådighed for uddannelsen. Der henvises til SU-lovens § 46 d, stk. 1-3.

Afgørelser om udlandsstipendium og udlandsstudielån truffet efter SU-lovens afsnit I a kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. SU-lovens § 46 i, stk. 1. Dog kan bl.a. afgørelser eller dele af afgørelser truffet af styrelsen vedrørende retten til SU til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet, jf. § 46 a, stk. 1, indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Dette følger af SU-lovens § 46 i, stk. 2, nr. 1.

Det foreslås, at ”hel” udgår af SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt., og § 46 i, stk. 2, nr. 1 .

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Med forslaget bringes bestemmelserne i SU-lovens § 1, stk. 3 og 4, § 46 a, stk. 3, 2. pkt., § 46 d, stk. 1, § 46 d, stk. 2, § 46 d, stk. 3, 1. pkt., § 46 d, stk. 3, 2. pkt. og § 46 i, stk. 2, nr. 1, i overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at bestemmelserne tillige omfatter udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 2

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at SU til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Styrelsen for Videregående Uddannelser (styrelsen).

Styrelsen for Videregående Uddannelser blev nedlagt pr. 31. december 2016.

Uddannelses- og forskningsministeren tillagde følgelig ved cirkulære af 16. december 2016 Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte beføjelser til at varetage opgaver på det institutionelle område og uddannelsesstøtteområdet, herunder opgaver, som følger af SU-loven, jf. cirkulærets § 1, nr. 13. Det følger endvidere af cirkulærets § 1, stk. 5, at den nærmere afgrænsning af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes opgaver fremgår af delegationsbekendtgørelser og -cirkulærer samt af konkrete delegationer til styrelsen.

Med den foreslåede ændring af SU-lovens § 1, stk. 4, ændres Styrelsen for Videregående Uddannelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte.

Til nr. 3

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende.

Det følger af SU-lovens § 5, stk. 1, at en uddannelse skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at der kan gives SU til 1) enkeltfagsundervisning, 2) supplering under 3 måneders varighed og 3) uddannelser, der omfatter perioder med lønnet praktik eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet, herunder om i hvilke perioder der gives støtte, jf. SU-lovens § 5, stk. 2.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2 , således at bemyndigelsen også vil omfatte adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse under 3 måneders varighed.

Den foreslåede ændring medfører, at bemyndigelsen i § 5, stk. 2, nr. 2, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til supplering under 3 måneders varighed, udvides, således at ministeren tillige vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3 måneders varighed.

For at adgangskurserne er SU-berettigende, er det en forudsætning, at adgangskurserne er tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

Den udvidede bemyndigelse i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, forventes anvendt til at fastsætte regler om, at der vil kunne gives SU til adgangskurser under 3 måneders varighed på erhvervsskolerne, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, og som udbydes som heltidsundervisning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 1, at der gives SU uden for klippekortet til undervisning på folkeskoleniveau og almen voksenuddannelse. Sammen med SU til almen voksenuddannelse kan der gives SU til forberedende undervisning (FVU) til uddannelsessøgende på 18 og 19 år. Der gives endvidere SU uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, herunder studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Derudover gives der SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som gymnasiale suppleringskurser (gsk), enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen eller supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Endelig gives der SU uden for klippekortet til gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering, der er omfattet af § 13, stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 2 i SU-lovens § 13, stk. 1, hvorefter SU uden for klippekortet gives til adgangskurser på institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbydes som heltidsundervisning. Ændringen skal ses i forlængelse af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter bemyndigelsen i SU-lovens § 5, stk. 2, nr. 2, udvides således, at uddannelses- og forskningsministeren tillige vil kunne fastsætte regler om, at der kan gives SU til adgangskurser på erhvervsskoler under 3 måneders varighed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således kunne gives SU uden for klippekortet til adgangskurser på erhvervsskolerne, der udbydes som heltidsundervisning, herunder også hvis kurserne er af under 3 måneders varighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

De øvrige betingelser for adgang til SU vil fortsat skulle være opfyldt. Såfremt den uddannelsessøgende således gennemfører et eller flere adgangskurser på deltid, vil adgangskurserne ikke være SU-berettigende. Det vil fremgå af uddannelsesreglerne for de enkelte adgangskurser, hvilke krav til timetal og varighed, der gælder for kurser tilrettelagt som heltidsundervisning.

Uddannelses- og forskningsministeren vil i medfør af den gældende bemyndigelse i SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, kunne fastsætte regler om SU til adgangskurserne, herunder om hvilke adgangskurser, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, nr. 2. Uddannelses- og forskningsministeren vil således kunne fastsætte regler om, at adgangskurser på erhvervsskoler, der udbydes med hjemmel i §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser, herunder også hvis de er af under 3 måneders varighed, er omfattet af den foreslåede § 13, stk. 1, nr. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 5

Det følger af § 3 a i eux-loven, at uddannelsessøgende, der afslutter et eux-forløb, hvor undervisningen på gymnasialt niveau afsluttes i et særskilt studiekompetencegivende forløb forud for erhvervsuddannelsens hovedforløb, opnår et bevis for eux 1. del. Beviset for eux 1. del er adgangsgivende til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

Det følger endvidere af § 8 a, stk. 1, i eux-loven, at uddannelsessøgende, som har et bevis for eux 1. del, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan opnå en overbygning, der sammen med beviset for eux 1. del også er adgangsgivende til universitetsbacheloruddannelser.

En uddannelsessøgende, som har en hf-eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, kan gennem et supplerende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag, efterfølgende opnå bevis for en overbygning på deres eksamen, jf. § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.

Endelig følger det af SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, at der gives SU til gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen.

Det følger videre af SU-lovens § 13, stk. 2, nr. 1, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke uddannelser og hvilken gymnasial supplering efter § 13, stk. 1, som giver ret til SU. Med hjemmel heri er det i SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, fastsat, at uddannelsessøgende kan få SU i 1 måned pr. fag eller niveau (f.eks. matematik A og B) til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen. Det er en betingelse for ret til SU, at undervisningen er tilrettelagt som et forløb, der består af mindst 3 ugers undervisning og omfatter gennemsnitlig mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer).

Det følger videre af SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 2, at uddannelsessøgende uanset antallet af fag eller niveauer kan få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin, hvis uddannelsestiden er på 100 timer eller derover for et fag eller et niveau, der indgår i forløbet.

Det følger endvidere af SU-bekendtgørelsens § 22, stk. 3, at det er en betingelse for at få SU til de supplerende overbygningsforløb, at forløbet er tilrettelagt, så den uddannelsessøgende kan gennemføre forløbet inden for de måneder, hvori der kan gives SU, eksklusive eksamensperioden. Der gives ikke SU i måneder, hvori der ikke er tilrettelagt undervisning.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, litra c, der bliver nr. 4, litra c, hvorefter der gives SU uden for klippekortet til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen, en højere forberedelseseksamen eller et bevis for eux 1. del.

Den foreslåede nyaffattelse medfører, at det som hidtil fremgår, at der kan gives SU til gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, samt herefter eksplicit tillige til et bevis for eux 1. del.

Det er forudsat, at den foreslåede bestemmelse fortsat alene retter sig mod supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. § 8 a, stk. 1, i eux-loven. Det betyder, at det supplerende overbygningsforløb tilbydes personer, som har en hf-eksamen uden overbygning, en højere forberedelseseksamen uden overbygning eller har opnået et bevis for eux 1. del, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette. SU-berettigende supplerende overbygningsforløb giver mulighed for, at kursisten sammen med institutionen kan sammensætte et fagligt forløb, som er målrettet den universitetsbacheloruddannelse, som kursisten måtte ønske sig, enten i form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse.

Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den eksisterende § 13, stk. 2, nr. 1, vil blive fastsat regler om, at SU til supplerende overbygningsforløb til eux 1. del gives under samme forudsætninger som SU til supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, til GSK og til enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen, jf. SU-bekendtgørelsens § 22. Det vil sige, at der skal være tale om mindst 3 ugers undervisning med mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Den uddannelsessøgende vil herefter kunne få 1 måneds SU pr. fag eller pr. niveau inden for fag, der udbydes i flere niveauer (f.eks. matematik A, B og C) i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden i det enkelte fag eller niveau er på 100 timer eller derover, kan den uddannelsessøgende få SU i yderligere 1 måned inden for samme eksamenstermin. Endelig er det en betingelse for at få SU til et gymnasialt supperingsforløb, som nævnt i SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3, at forløbet er tilrettelagt sådan, at forløbet kan gennemføres inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Til nr. 6

Det fremgår af SU-lovens § 13, stk. 3, at det månedlige supplerende stipendium, jf. § 7, stk. 6, jf. § 11, der gives som tilskud til dækning af betaling for undervisning ikke kan gives for de gymnasiale suppleringsforløb i stk. 1, nr. 3 og nr. 4, litra a og b.

Ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 og lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af bl.a. SU-loven blev SU-lovens § 13, stk. 1, nr. 3 og 4, ændret, men de nødvendige konsekvensændringer i SU-lovens § 13, stk. 3, blev ikke gennemført.

Det foreslås på den baggrund, at ”nr. 3 og nr. 4, litra a og b” i § 13, stk. 3, ændres til ”nr. 4”.

Forslaget er således en konsekvens af, at de nødvendige konsekvensændringer ved tidligere lovforslag ikke er blevet gennemført, og at der med dette lovforslags § 1, nr. 4, foreslås indsat et nr. 2 i SU-lovens § 13, stk. 1. Dette indebærer, at de eksisterende nr. 3 og 4 bliver nr. 4 og 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 7

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

SU tildeles med endelige beløb efter støtteårets udløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30, stk. 1.

Det følger af SU-lovens § 30, stk. 2, at foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage. Hvis der er tale om de såkaldte indkomstkontrolkrav, det vil sige krav, der rejses, fordi den uddannelsessøgende egenindkomst i det afsluttede støtteår overstiger grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i støtteåret (årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet), skal den uddannelsessøgende kun tilbagebetale halvdelen af de første 10.883 kr. (2020-niveau). Dette svarer til differencen mellem det laveste fribeløb for uddannelsessøgende uden for klippekortet og det mellemste fribeløb, og herefter det fulde beløb.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

Når der er tale om et såkaldt indkomstkontrolkrav, jf. SU-lovens § 30, stk. 2, eller når tilbagebetalingskravet skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3, lægges der 7 pct. til det beløb, der kræves tilbage. Der tillægges alene 7 pct., hvis tilbagebetalingskravet overstiger en bagatelgrænse på 9.437 kr. (2020-niveau), svarende til summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån. Dette følger af SU-lovens § 30, stk. 5. Der lægges ikke 7 pct. til krav, der rejses før den endelige tildeling efter SU-lovens § 29.

Tilbagebetalingskrav, herunder tillægget på 7 pct., forrentes fra den første i den måned, der følger 2 måneder efter den måned, hvor kravet om tilbagebetaling er fremsat, jf. SU-lovens § 31, stk. 2.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 30, stk. 5, 1. pkt., så der lægges 7 pct. til de beløb, der kræves tilbage efter stk. 2, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, hvis beløbet overstiger summen af det månedlige stipendium for udeboende og det månedlige studielån.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at der fremover alene lægges et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, hvor kravet skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke fremover blive pålagt et tillæg på 7 pct. til de tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgende ikke har opfyldt sin oplysningspligt efter SU-lovens § 30, stk. 3.

Tillægget på 7 pct., som vil blive pålagt tilbagebetalingskrav, der skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet, vil blive forrentet sammen med tilbagebetalingskravets hovedstol, i overensstemmelse med SU-lovens § 31, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 8

Det følger af SU-lovens § 28, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

En uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller privat uddannelse kan som udgangspunkt maksimalt få udbetalt SU i 70 måneder, svarende til 70 klip (rammen), jf. SU-lovens § 16, stk. 1.

Til den enkelte uddannelse gives der et antal klip svarende til den normerede uddannelsestid (støttetiden). Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den første videregående uddannelse senest 2 år efter at have afsluttet deres adgangsgivende uddannelse, gives et tillæg på 12 yderligere klip til støttetiden. Dette følger af SU-lovens § 17, stk. 1 og 2.

Uddannelsessøgende i videregående eller privat uddannelse, der har opbrugt deres SU-klip, kan optage et slutlån i 12 måneder, svarende til 12 klip, hvis den uddannelsessøgende har haft SU til uddannelsens normerede tid og 12 yderligere måneder. Uddannelsessøgende, der alene har haft SU til uddannelsens normerede tid, kan optage et slutlån i 24 måneder, svarende til 24 klip. Dette følger af SU-lovens § 21, stk. 1.

SU tildeles med endelige beløb efter støtteårets udløb på grundlag af oplysninger om den uddannelsessøgendes egenindkomst, forældrenes indkomstgrundlag, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v., jf. SU-lovens § 30, stk. 1.

Efter SU-lovens § 30, stk. 3, skal den uddannelsessøgende ved støtteårets afslutning give alle de oplysninger, der er nødvendige for tildelingen af SU med endelige beløb. Foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbage, hvis den uddannelsessøgende ikke opfylder oplysningspligten, jf. SU-lovens § 30, stk. 4.

Støttetiden efter SU-lovens § 17 og slutlånstiden efter SU-lovens § 21 betragtes som brugt, selvom den udbetalte støtte er modtaget med rette og betales helt eller delvis tilbage, når den udbetalte støtte søges tilbagebetalt i forbindelse med den endelige tildeling af SU. Dette følger af SU-lovens § 32. Brugte klip føres således ikke tilbage til klippekortet til eventuel senere brug, selvom den uddannelsessøgende skal betale den udbetalte støtte tilbage.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 32 , så støttetiden efter § 17 og slutlånstiden efter § 21 betragtes som brugt, selvom uddannelsesstøtte, der er udbetalt, kræves tilbage, fordi egenindkomsten overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at brugte klip fortsat vil blive betragtet som brugte, selvom den uddannelsessøgende skal betale SU-stipendier eller slutlån tilbage, fordi den uddannelsessøgende har tjent for meget ved siden af sin SU.

Den foreslåede bestemmelse medfører endvidere, at uddannelsessøgende fremover vil få brugte SU-klip eller slutlånsklip ført tilbage til klippekortet i forbindelse med tilbagebetalingskrav, når kravet ikke skyldes, at den uddannelsessøgendes egenindkomst overstiger årsfribeløbet eller uddannelsesfribeløbet. Den uddannelsessøgende vil derved kunne bruge de tilbageførte klip på et senere tidspunkt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.

Til nr. 9

SU-lån (studielån, supplerende studielån til forsørgere, slutlån og udlandsstudielån) forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rentesats på 4 pct., jf. SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt. Dette gælder også for et SU-lån fra en tidligere uddannelsesperiode. Med forretningen af den til enhver tid værende gæld menes, at der beregnes renters rente.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., så det følger, at i en uddannelsesperiode, hvor der optages studielån og slutlån, og i uddannelsesperioder, hvor tilbagebetalingen af studielån og slutlån sættes i bero, jf. § 35, stk. 4, forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct.

Med den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 33, stk. 2, 1. pkt., præciseres det dermed, at SU-lån forrentes med en nominel årlig rentesats på 4 pct. i den uddannelsesperiode, hvor lånet optages. Det præciseres endvidere, at SU-lån, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, også bliver forrentet med en nominel årlig rentesats på 4 pct. under en senere uddannelsesperiode. Dette gælder uanset, at tilbagebetalingen af lånet fra den tidligere uddannelsesperiode sættes i bero, og gælder også, når låntageren afdrager frivilligt på det tidligere SU-lån, mens lånet er berostillet under en ny uddannelsesperiode.

Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og den foreslåede nyaffattelse ændrer derved ikke på SU-låns forrentning under uddannelsesperioder.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33, stk. 3, vedrørende forrentning af SU-lån uden for uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 10

SU-lån (studielån, supplerende studielån til forsørgere, slutlån og udlandsstudielån) forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. Efter uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1, jf. SU-lovens § 33, stk. 3, 1. og 2. pkt. Med forretningen af den til enhver tid værende gæld menes, at der beregnes renters rente.

Det foreslås, at SU-lovens § 33, stk. 3, 1. pkt., præciseres, så det fremgår klart, at uden for uddannelsesperioder forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at denne forrentning vedrører SU-lån, der er optaget i en netop afsluttet uddannelsesperiode samt SU-lån, der måtte være optaget i en tidligere uddannelsesperiode.

Der er alene tale om præcisering af gældende ret, og den foreslåede præcisering ændrer derved ikke på SU-låns forrentning uden for uddannelsesperioder.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af SU-lovens § 33, stk. 2, vedrørende forrentninger af SU-lån under uddannelsesperioder, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.

Der henvises i øvrig til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 11

SU gives i form af stipendier, studielån og slutlån. Sammen med stipendium og studielån eller sammen med slutlån kan uddannelsessøgende, der er forsørgere, optage et supplerende studielån. Der henvises til SU-lovens § 7.

Når den uddannelsessøgende er blevet godkendt til at kunne optage et SU-lån, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan i en låneaftale med styrelsen. Ved hvert nyt støtteår skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for det aktuelle støtteår. Der henvises til SU-lovens §§ 38 c og 38 d.

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der henvises til SU-lovens § 46 e.

Når den uddannelsessøgende har søgt om og er blevet godkendt til at kunne optage udlandsstudielånet, skal den uddannelsessøgende godkende sin låneplan og dermed indgå en låneaftale med styrelsen om at få lånet – eller dele heraf – udbetalt. Udlandsstudielånet udbetales for maksimalt 1 år ad gangen. For hver ny periode i uddannelsen skal den uddannelsessøgende på ny godkende låneplanen for den aktuelle periode. Der henvises til SU-lovens § 46 e, stk. 3, og SU-bekendtgørelsens kapitel 23.

Studielån, slutlån, supplerende studielån til forsørgere og udlandsstudielån betragtes som ét samlet SU-lån i SU-lovens forstand, hvis låneudbetalingerne sker inden for samme uddannelsesperiode. Lånene betegnes i det følgende under den fælles betegnelse SU-lån.

Grundlaget for det samlede SU-lån består af de enkelte låneplaner, som den uddannelsessøgende har godkendt inden for en uddannelsesperiode. Det samlede SU-låns stiftelsestidspunkt er datoen for den uddannelsessøgendes senest godkendelse af en låneplan, idet låneaftalen først kan anses for at være endeligt indgået på dette tidspunkt.

SU-lån forrentes fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet, og renten tilskrives månedligt. I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med en nominel årlig rentesats på 4 pct. Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Tilbagebetaling af SU-lån, herunder betaling af renter, skal som udgangspunkt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår (kalenderår), hvor uddannelsesperioden er ophørt. Renter, der tilskrives i uddannelsesperioden, er fradragsberettigende, når renterne forfalder til betaling. Der henvises til SU-lovens § 35.

Uddannelsesperioden er defineret som det tidsrum, hvor en uddannelsessøgende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse, der giver ret til SU, en erhvervsuddannelse eller en elev-/lærlingeuddannelse, der ikke giver ret til SU, eller et ph.d.-studium, hvor den uddannelsessøgende ikke modtager løn til studiet. Uddannelsesperioden betragtes ikke som ophørt, hvis låntager inden for de næste 15 måneder påbegynder en anden uddannelse, der kan medregnes i uddannelsesperioden eller genoptager en afbrudt uddannelse. Uddannelsesperioden betragtes som ophørt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv, også selv om uddannelsen ikke er afsluttet eller afbrudt. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 61.

Styrelsen varetager administrationen af SU, herunder tildeling og udbetaling af SU i form af stipendier og lån, jf. SU-lovens § 1, stk. 3. Tilbagebetalingen af SU-lån sker til Udbetaling Danmark, jf. SU-lovens § 41, stk. 1.

SU-lånet betales tilbage over en periode på mellem 7 og 15 år. Udbetaling Danmark kan dog efter ansøgning fra låntageren forlænge den fastsatte tilbagebetalingsperiode. Lånet skal som udgangspunkt betales tilbage med lige store ydelser hver anden måned, og den enkelte ydelse kan ikke være mindre end 200 kr. Der henvises til SU-bekendtgørelsens § 62, stk. 2-4. Fordringer i henhold til pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringerne skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven.

Det har været styrelsens praksis gennem mange år, at SU-lån under ordinær opkrævning, der stammer fra forskellige uddannelsesperioder, behandles som ét samlet lån med ét stiftelsestidspunkt, der svarer til det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har godkendt den seneste låneplan i den seneste uddannelsesperiode.

Det har endvidere hidtil været antaget af styrelsen, at det har været en grundlæggende forudsætning for SU-låneordningen, at låntagere ikke er forpligtede til at fortsætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode, når låntagerne påbegynder en ny uddannelse under en ny uddannelsesperiode. Det har på den baggrund været styrelsens praksis gennem mange år at sætte tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning i bero, når låntagerne påbegynder en ny uddannelse i en ny uddannelsesperiode. Styrelsen har i den forbindelse antaget, at SU-lånets forældelsesfrist blev afbrudt i forbindelse med berostillelsen. Der har imidlertid ikke været den nødvendige hjemmel til denne administration i SU-loven.

Det foreslås derfor, at der i SU-loven indsættes en ny § 33 a om indfrielse af restgæld på tidligere optaget SU-lån ved udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode, og om berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån, når låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode uden at optage nyt SU-lån.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indfries restgæld under ordinær opkrævning, der vedrører studielån og slutlån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, og som låntager har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, ved første udbetaling af studielån eller slutlån under en ny uddannelsesperiode.

Med forslaget vil SU-lån under ordinær opkrævning, som den uddannelsessøgende har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode. Forudsætningen om indfrielse af tidligere SU-lån under ordinær opkrævning ved optagelse af nyt SU-lån vil således blive en del af de SU-lånebetingelser, som den uddannelsessøgende skal godkende i forbindelse med optagelse af nyt SU-lån. Bestemmelsen vedrører alene SU-lån, der er optaget den 1. januar 1991 eller senere, idet disse lån er optaget under samme lånevilkår. Der vil i forhold til lånet fra den tidligere uddannelsesperiode blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, om der er indtrådt forældelse på dele af lånet og tilskrevne renter, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 1, 2. pkt., optages der et studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld.

Med forslaget vil der i forbindelse med indfrielsen af tidligere SU-lån under ordinær opkrævning samtidig automatisk blive optaget et nyt SU-lån med et beløb svarende til den indfriede SU-lånegæld inkl. renter m.v. og det SU-lån, som optages under den nye uddannelsesperiode.

Med den foreslåede ordning vil SU-lån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode derved ophøre med at eksistere som særskilt lån, og den uddannelsessøgende vil til enhver tid alene have ét SU-lån under ordinær opkrævning.

Stiftelsestidspunktet for det nye lån vil være datoen for låntagers seneste godkendelse af låneplanen i den igangværende uddannelsesperiode. Tilbagebetalingen af det samlede SU-lån (det nye SU-lån, inklusiv restgæld fra eventuelt tidligere SU-lån) vil følge gældende regler herfor, herunder at tilbagebetalingen af det samlede lån vil begynde den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor uddannelsesperioden er ophørt, og at tilbagebetalingen som udgangspunkt skal ske inden for en periode på 7-15 år med minimum 200 kr. i afdrag hver anden måned.

Ydelser på SU-lånet, som omfatter både afdrag og renter, vil forfalde til betaling løbende i overensstemmelse med tilbagebetalingsaftalen. Fordringer på pengelån forældes 10 år efter hvert af de tidspunkter, hvor fordringen skulle være betalt (forfaldstidspunktet), jf. § 6, stk. 1, i forældelsesloven. Fordringer på renter, gebyrer og lignende forældes 3 år efter forfaldstidspunktet, jf. § 6, stk. 3, 1. pkt., i forældelsesloven. Med den foreslåede ordning om, at SU-lån, herunder også tillagte renter og gebyrer, der er optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk bliver indfriet ved optagelse af SU-lån i en senere uddannelsesperiode, vil låntager blive fradragsberettiget for samtlige renter i indfrielsesåret og ikke løbende som ved afvikling efter en afdragsordning.

Styrelsen vil i forbindelse med vejledningen om optagelse af SU-lån vejlede de uddannelsessøgende om de skattemæssige konsekvenser ved den automatiske indfrielse af tidligere SU-lån.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 2, sættes tilbagebetalingen af studielån og slutlån under ordinær opkrævning i bero under uddannelsesperioder, jf. dog stk. 1. Ved berostillelsen afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages.

Med forslaget vil tilbagebetalingen af SU-lån under ordinær opkrævning, der er optaget under en tidligere uddannelsesperiode, således blive sat i bero og først blive genoptaget den 1. januar i kalenderåret 1 år efter udløbet af det støtteår, hvor den seneste uddannelsesperiode er ophørt. Dette medfører, at lånets forældelsesfrist afbrydes på samme tidspunkt som berostillelsen, og at der løber en ny forældelsesfrist på lånet, herunder i forhold til renter og gebyrer m.v., fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen skal genoptages. SU-låntageren vil fortsat have mulighed for at afdrage frivilligt på lånet. Låntageren vil i den situation selv bestemme, hvor meget låntageren ønsker at afdrage og hvor ofte.

SU-lånet vil under berostillelsen i uddannelsesperioden som hidtil blive forrentet med en nominel årlig rentesats på 4 pct., jf. også præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil. Uden for uddannelsesperioder vil SU-lån fortsat blive forrentet med en nominel årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende år, hvor procenttillægget dog ikke kan overstige 1, jf. også præciseringen i lovforslagets § 1, nr. 10. Dette vil både gælde i de tilfælde, hvor låntager under en ny uddannelsesperiode optager et nyt SU-lån og derved automatisk får indfriet et tidligere optaget SU-lån i henhold til det foreslåede § 33 a, stk. 1, jf. ovenfor, og i de tilfælde, hvor låntager ikke optager et nyt SU-lån i den nye uddannelsesperiode, men hvor tidligere optaget SU-lån bliver sat i bero under den nye uddannelsesperiode.

Efter det foreslåede § 33 a, stk. 3, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om låntagers pligt til at give meddelelse om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at låntagere, der har optaget SU-lån i en tidligere uddannelsesperiode, er forpligtet til at oplyse Udbetaling Danmark, som varetager opkrævningen af SU-lån, herom, når den uddannelsessøgende påbegynder eller genoptager en uddannelse under en ny uddannelsesperiode.

Bemyndigelsen tager sigte på de situationer, hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode, hverken søger om stipendium eller lån. Det vil i de tilfælde ikke være kendt i hverken SU-systemet eller i Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem, at låntageren er påbegyndt en ny uddannelsesperiode og derved skal have sat SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf. forslaget til § 33 a, stk. 2. Det vurderes derfor nødvendigt at kræve af låntageren, at denne oplyser Udbetaling Danmark om påbegyndelse af en ny uddannelsesperiode. På baggrund af oplysningerne vil Udbetaling Danmark herefter sætte tilbagebetalingen af SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero, jf. bemærkningerne ovenfor til § 33 a, stk. 2.

I de tilfælde hvor låntageren i forbindelse med den nye uddannelsesperiode søger om SU, vil informationerne om den nye uddannelsesperiode automatisk overgå fra SU-systemet til Udbetaling Danmarks tilbagebetalingssystem. Udbetaling Danmark vil på baggrund af oplysningerne derved automatisk sætte SU-lånet fra en tidligere uddannelsesperiode i bero.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.

Til nr. 12

SU til uddannelse indtil kandidatgrad, og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel uddannelse på kandidatniveau i udlandet, administreres af styrelsen, jf. § SU-lovens § 1, stk. 4.

Det følger endvidere af SU-lovens § 42, stk. 1, at de afgørelser, som styrelsen kan træffe i henhold til SU-reglerne, efter styrelsens bestemmelse helt eller delvist kan henlægges til uddannelsesinstitutionerne. Hvis en afgørelse er henlagt til uddannelsesinstitutionerne, eller hvis det følger af SU-reglerne, at uddannelsesinstitutionerne skal træffe afgørelse, kan uddannelsesinstitutionerne selv indhente de oplysninger, som styrelsen har hjemmel til at indhente, jf. SU-lovens § 39, såfremt oplysningerne er nødvendige for at træffe afgørelse.

Endelig bistår uddannelsesinstitutionerne styrelsen ved tildeling af SU, og uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes administration i forbindelse med tildelingen af støtten. Dette følger af SU-lovens § 43, stk. 1. Det er på den baggrund fastsat i SU-bekendtgørelsens § 79, stk. 4, at styrelsen kan autorisere den enkelte uddannelsesinstitution til styrelsens SU-administrative it-system, US2000.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i SU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til SU også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i SU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SU. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SU, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 5 i SU-lovens § 43, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige – styrelsen og uddannelsesinstitutionerne – hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Til nr. 13

Hvis den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen i udlandet er godkendt som SU-berettigende, kan den uddannelsessøgende søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgiften, hvis der er tale om en uddannelse på kandidatniveau. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån, jf. SU-lovens § 46 e.

Der kan alene gives udlandsstipendium efter SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, hvis der er tale om en hel videregående uddannelse på kandidatniveau. En hel videregående uddannelse på kandidatniveau er – i overensstemmelse med universitetslovens § 4, stk. 1 – en selvstændig, afrundet overbygningsuddannelse til en bachelorgrad, og adgangskravet til uddannelsen er en bachelorgrad.

Det foreslås at ændre SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2 , således at bestemmelsen også vil omfatte den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Det foreslåede medfører, at udlandsstipendieordningen for så vidt angår kandidatuddannelser i udlandet udvides, således at der fremover også kan gives udlandsstipendium og udlandsstudielån til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Udlandsstipendieordningen vil med den foreslåede ændring således også omfatte kandidatdelen af ikke-trindelte uddannelser.

Det er hensigten, at de uddannelsessøgende vil kunne få udlandsstipendium til kandidatdelen af en ikke-trindelt uddannelse fra tidspunktet for afslutning af bachelorniveauet, hvis den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau.

Der vil med forslaget ikke kunne gives udlandsstipendium til de kandidatfag, der tages parallelt med bachelorfag, hvilket betyder, at der ikke kan gives udlandsstipendium til dele på kandidatniveau, der ligger forud for, at bachelordelen er afsluttet. Den foreslåede ændring vil således ikke nødvendigvis give fuldt udlandsstipendium til alle dele på kandidatniveau, da der kun vil kunne gives støtte til perioden efter, at bachelordelen er afsluttet.

Der vil med forslaget endvidere ikke kunne gives adgang til udlandsstipendium til de uddannelser, der består af ét langt forløb, hvor den udenlandske uddannelsesinstitution ikke selv kan opdele uddannelsesdelene i bachelor- og kandidatniveau.

Med forslaget vil det være et krav, at den uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få SU, og at såvel uddannelsesinstitutionen som uddannelsen er godkendt som SU-berettigende i henhold til gældende regler, ligesom der maksimalt vil kunne gives udlandsstipendium i højst 2 år inden for en uddannelsesperiode, svarende til 120 ECTS-point. Det vil endvidere være et krav, at den uddannelsessøgende ved begyndelsen af den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau af op til 2 års varighed, har mindst fem klip eller slutlånsrater til rådighed for hver uddannelsesperiode, der svarer til 30 ECTS-point. Endelig vil udlandsstipendiet til den del af uddannelsen, der er på kandidatniveau, blive beregnet på tilsvarende vis som udlandsstipendium til hele kandidatuddannelser, således at udlandsstipendiet vil udgøre den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller bevilling, som danske uddannelsesinstitutioner ville få for en tilsvarende uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 14

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke hele videregående uddannelser på kandidatniveau i udlandet, jf. SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, der kan gives udlandsstipendium til, jf. SU-loven § 46 a, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at ”hele” udgår af SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt. Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås at udvide udlandsstipendieordningen i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, til også at omfatte den del af en ikke-trindelt hel uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Med forslaget bringes SU-lovens § 46 a, stk. 3, 1. pkt., i overensstemmelse med forslaget til ny formulering af § 46 a, stk. 1, nr. 2, således at der tillige kan fastsættes regler om udlandsstipendium til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Til nr. 15

Det følger af SU-lovens § 46 b, stk. 1, at udlandsstipendium højst kan gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point. Udlandsstipendium til studieophold i udlandet i forbindelse med en uddannelse, der er udbudt efter lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), kan dog højst gives i 1 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 60 ECTS-point.

Lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) blev med vedtagelsen af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophævet med virkning fra den 1. april 2008, jf. § 39, stk. 3, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Udbud af erhvervsakademiuddannelser bliver herefter reguleret efter reglerne i LEP-loven.

Med den foreslåede ændring af § 46 b, stk. 1, 2. pkt., ændres henvisningen til lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) til lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Til nr. 16

Uddannelsessøgende, der skal på et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse, kan få et udlandsstipendium som tilskud til betaling for studieafgift til den udenlandske uddannelsesinstitution. Det er en betingelse, at den uddannelsessøgende har ret til SU til studieopholdet. Dette følger af SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 1, at uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, kan optage et udlandsstudielån som tilskud til betaling af studieafgiften til den udenlandske uddannelsesinstitution. Udlandsstudielånet optages altid sammen med udlandsstipendium og er et supplement dertil.

Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan højst gives i 2 år i en uddannelsesperiode, der svarer til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b, stk. 1, 1. pkt. Udlandsstipendium og udlandsstudielån kan enten bruges i forbindelse med et studieophold i udlandet eller en uddannelse på kandidatniveau i udlandet eller fordeles mellem disse. Dette følger af SU-lovens § 46 b, stk. 2.

Det fremgår af SU-lovens § 46 c, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få udlandsstipendium til studieophold i en periode, der svarer til det antal ECTS-point som den uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution på forhånd har godkendt som meritgivende i uddannelsen i Danmark, dog i højst 2 år svarende til 120 ECTS-point, jf. SU-lovens § 46 b.

I forbindelse med studieophold i udlandet udgør udlandsstipendiet den faktiske studieafgift, der skal betales for uddannelseselementerne på den udenlandske uddannelsesinstitution, dog højst et beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. SU-lovens § 46 c, stk. 2. Udlandsstudielånet beregnes efter SU-lovens § 46 e, stk. 2, som forskellen mellem den faktiske studieafgift, og det beløb, der svarer til statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen.

Med lovforslaget foreslås det at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 c, stk. 2 , så det fremgår, at udlandsstipendiet udgør den faktiske studieafgift, dog højst et beløb, der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet. En tilsvarende ændring foreslås for så vidt angår SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, om beregningen af udlandsstudielån. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring vil betyde, at udlandsstipendium og udlandsstudielån til studieophold også fremadrettet vil blive beregnet på baggrund af, hvad det vurderes, at en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for tilsvarende uddannelseselementer, hvis uddannelseselementerne var blevet udbudt af en dansk uddannelsesinstitution. Udgangspunktet for beregningen af udlandsstipendium og udlandsstudielån vil således være dét eller de fag, som den uddannelsessøgende tager ved den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution og ikke tilskuddet eller bevillingen til den uddannelse, som den uddannelsessøgende er optaget på i Danmark og tager på studieophold fra.

De uddannelsessøgendes danske uddannelsesinstitution vil foretage en vurdering af de enkelte uddannelseselementer, der indgår i studieopholdet, og herefter træffe afgørelse om udlandsstipendiets størrelse. I vurderingen inddrages bl.a. uddannelseselementernes hovedområde, hvilket fakultet, der udbyder uddannelseselementerne, hvilken uddannelse de enkelte uddannelseselementer primært er tilknyttet, uddannelseselementernes faglige sammensætning m.v.

Alle uddannelsessøgende, som følger de samme fag på samme uddannelsesinstitution i udlandet, vil derfor modtage samme udlandsstipendium og udlandsstudielån, uanset hvilket statstilskud deres danske uddannelsesinstitutioner ville have modtaget for de uddannelsessøgende, der er på studieophold i udlandet.

Den foreslåede ændring af ordlyden vil dermed bringe bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden af de politiske aftaler bag udlandsstipendieordningen af 20. juni 2006 og 2. november 2006 (velfærdsaftalen og opfølgning herpå) samt styrelsens hidtidige praksis.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 17

Det fremgår af SU-lovens § 46 e, stk. 2, at udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb, der svarer til 1) statstilskuddet eller bevillingen, som den danske uddannelsesinstitution modtager for den uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen, jf. § 46 c, stk. 2, eller 2) statstilskuddet eller bevillingen til danske uddannelsesinstitutioner for tilsvarende uddannelser, jf. § 46 d, stk. 2.

Det foreslås at ændre ordlyden af SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1 , således at udlandsstudielånet udgør forskellen mellem den faktiske studieafgift, jf. regler fastsat i medfør af §§ 46 c og 46 d, og det beløb der svarer til det statstilskud eller den bevilling, som en dansk uddannelsesinstitution kan modtage for de uddannelseselementer, der svarer til de elementer, der indgår i studieopholdet.

Forslaget er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås at ændre SU-lovens § 46 c, stk. 2, om beregning af udlandsstipendium til studieophold.

Med forslaget bringes henvisningen i SU-lovens § 46 e, stk. 2, nr. 1, i overensstemmelse med lovforslagets § 1, nr. 16. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.7.

Til nr. 18

Uddannelsessøgende, der er berettigede til SU til et studieophold i udlandet eller til en hel kandidatuddannelse i udlandet, kan søge om et udlandsstipendium til hel eller delvis dækning af studieafgifter. Hvis det tildelte udlandsstipendium ikke dækker hele studieafgiften, kan den uddannelsessøgende optage et udlandsstudielån. Der henvises til SU-lovens § 46 e.

Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter reglerne i SU-lovens §§ 33, 35, 36 og 38, jf. SU-lovens § 46 e, stk. 5.

Det foreslås, at det i SU-lovens § 46 e, stk. 5, tilføjes, at udlånsstudielånet også forrentes og tilbagebetales efter SU-lovens § 33 a.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med dette lovforslags § 1, nr. 11, tilføjes en ny § 33 a i SU-loven om indfrielse af restgæld ved udbetaling af nyt SU-lån under en ny uddannelsesperiode og om berostillelse af tilbagebetaling på SU-lån, når låntager påbegynder en ny uddannelsesperiode. Den nye § 33 a i SU-loven vil også skulle omfatte udlandsstudielån.

Den foreslåede ændring medfører, at udlandsstudielån under ordinær opkrævning, som den uddannelsessøgende har optaget i en tidligere uddannelsesperiode, automatisk vil blive indfriet, når den uddannelsessøgende optager et nyt SU-lån, herunder også udlandsstudielån, under en ny uddannelsesperiode. Der optages samtidig et nyt studielån under den nye uddannelsesperiode med et samlet beløb svarende til det nye lånebeløb med tillæg af den indfriede gæld. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at tilbagebetalingen af udlandsstudielån under ordinær opkrævning fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive sat i bero under en senere uddannelsesperiode. Ved berostillelsen afbrydes forældelsen, og der løber en ny forældelsesfrist fra det tidspunkt, hvor tilbagebetalingen genoptages. Dette følger af forslaget til § 33 a, stk. 2.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 11.

Til nr. 19

Uddannelses- og forskningsministeren kan til brug for administrationen af udlandsstipendium og udlandsstudielån fastsætte regler om 1) adgang til at indhente oplysninger, herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form, 2) indhold og udformning af ansøgninger, 3) ansøgningsfrister og 4) krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for optagelse, forhåndsgodkendelse af merit, studieafgiften og den studiemæssige fremdrift i udlandet. Dette følger af SU-lovens § 46 h, stk. 4.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, udvides udlandsstipendieordningen således, at det i SU-lovens § 46 a, stk. 1, nr. 2, tilføjes, at udlandsstipendium – udover til hele kandidatuddannelser – kan gives til den del af en ikke-trindelt hel videregående uddannelse i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau.

Med forslaget vil der kun kunne gives udlandsstipendium til godkendte ikke-trindelte videregående uddannelser på kandidatniveau, hvis den pågældende udenlandske uddannelsesinstitution kan erklære, at den uddannelsessøgende har gennemført den del af uddannelsen, der svarer til bachelorniveau. Erklæringen skal dokumentere, at bachelordelen er gennemført og tidspunktet herfor. Erklæringen skal endvidere dokumentere, hvornår kandidatdelen af uddannelsen påbegyndes og forventes afsluttet, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Det foreslås på den baggrund, at der i SU-lovens § 46 h, stk. 4, nr. 4, efter ”optagelse” indsættes ”afsluttet bachelorniveau”.

Bemyndigelsen i § 46 h, stk. 4, nr. 4, vil hermed blive udvidet således, at uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om krav til den uddannelsessøgendes dokumentation for afsluttet bachelorniveau i forbindelse med ansøgninger om udlandsstipendium til ikke-trindelte videregående uddannelser på kandidatniveau.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om krav for tildeling af udlandsstipendium forventes anvendt til at fastsætte regler om krav til dokumentation for gennemført bacheloruddannelser, herunder at den udenlandske uddannelsesinstitution skal erklære, at bachelordelen er afsluttet og tidspunktet for afslutningen. Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at erklæringen skal indeholde tidspunktet for kandidatdelens påbegyndelse og forventede sluttidspunkt, samt hvor mange ECTS-point den vil udgøre.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Kilde

Til nr. 1

SVU er en økonomisk støtte, der gives for, at voksne kortuddannede på børne- og undervisningsministerens område kan deltage i uddannelse på folkeskoleniveau og i gymnasial uddannelse, og på uddannelses- og forskningsministerens område kan deltage i videregående uddannelse. Dette følger af § 1 i SVU-loven.

Administrationen af SVU til alle uddannelsesniveauer varetages af styrelsen efter bemyndigelse fra henholdsvis uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren, jf. § 1, stk. 1, i SVU-bekendtgørelsen, § 10 i bekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og § 2 i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Styrelsen kan fastsætte regler om, at visse opgaver efter SVU-loven varetages af uddannelsesstederne, herunder om uddannelsesstedernes administration af opgaverne, jf. SVU-lovens § 21, stk. 1 og 2. De uddannelsessteder, som varetager opgaver i relation til administrationen af SVU, benævnes SVU-administratorer og er defineret i SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 4, som voksenuddannelsescentre (VUC) og en række professionshøjskoler. SVU-administratorer vejleder de uddannelsessøgende og arbejdsgivere om SVU og modtager, kontrollerer og videresender alle ansøgninger om SVU, jf. § 1, stk. 3, og § 15, stk. 2, i SVU-bekendtgørelsen.

Hertil kommer, at afgørelseskompetencen er tillagt uddannelsesstederne i sager om studieaktivitet. Således kontrollerer uddannelsesstederne løbende den uddannelsessøgendes studieaktivitet og træffer afgørelse om studieaktiviteten, jf. SVU-bekendtgørelsens § 1, stk. 5.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i SVU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SVU. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til SVU også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i SVU-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om SVU. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af SVU, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 2 i SVU-lovens § 21, hvorefter vedkommende minister, jf. SVU-lovens § 1, kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige – styrelsen og uddannelsesinstitutionerne – hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at styrelsen træffer afgørelse om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Uddannelsesstederne er i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, tillagt kompetence til at træffe afgørelse vedrørende ansøgning om godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. § 4 a, stk. 1, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.

Det fremgår desuden af § 5 a, stk. 4, i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat og afgørelse om tilbagebetaling af for meget modtaget godtgørelse.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 6 i § 5 a i lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige – styrelsen og uddannelsesinstitutionerne – hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen, og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at administrationen af befordringsrabat varetages af Børne- og Undervisningsministeriet.

Børne- og undervisningsministeren kan, efter forhandling med vedkommende minister, bemyndige en anden statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der er tillagt børne- og undervisningsministeren i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om delegation af undervisningsministerens beføjelser i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, at administrationen af befordringsrabat delegeres til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (herefter styrelsen).

Af § 5 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. følger det således, at styrelsen træffer afgørelse om, hvilke uddannelsessøgende og deltagere der har ret til befordringsrabat.

Administrationen af befordringsrabat varetages i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, der efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. har en række beføjelser til at træffe afgørelser samtidig med, at de har en række administrative opgaver.

Det følger af § 14, stk. 1, i bekendtgørelse om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesstederne er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at den uddannelsessøgende eller deltageren benytter andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler til den daglige fordring.

Det følger desuden af § 13, stk. 1, i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., at uddannelsesinstitutionerne bistår styrelsen ved afgørelse om tildeling af rabat eller godtgørelse efter en kilometersats. Børne- og undervisningsministeren kan tillige fastsætte nærmere regler om institutionernes administration af befordringsrabatten, herunder elektronisk indberetning af, hvornår retten til rabat begynder og ophører.

Styrelsen er dataansvarlig, idet styrelsen indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Uddannelsesinstitutionerne er i forhold til befordringsrabat også dataansvarlige, idet institutionerne også indberetter og anvender data i befordringsrabat-systemet til egne formål, herunder til at træffe afgørelser om befordringsrabat. Idet både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne er dataansvarlige i forhold til administrationen af befordringsrabat, er der tale om fælles dataansvar mellem styrelsen og institutionerne efter artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen. Det følger herefter, at parter, der er fælles dataansvarlige, på en gennemsigtig måde skal fastlægge deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i henhold til databeskyttelsesforordningen, navnlig i forhold til den registreredes rettigheder og deres respektive oplysningspligter. Dette skal fastlægges i en aftale om fælles dataansvar, medmindre de dataansvarliges respektive ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som de dataansvarlige er underlagt.

Det foreslås, at der indsættes et stk. 4 i § 13 i lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., hvorefter børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fælles dataansvar mellem ministeriet eller anden statslig myndighed og uddannelsesstederne.

Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om det fælles dataansvar mellem styrelsen og uddannelsesinstitutionerne i forhold til overholdelse af databeskyttelsesforordningens regler om registreredes rettigheder, herunder om oplysningspligten efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

Fastlæggelsen af regler om det fælles dataansvar, herunder fastlæggelsen af den interne ansvarsfordeling parterne imellem, ændrer ikke på, at de fælles dataansvarlige – styrelsen og uddannelsesinstitutionerne – hver især er ansvarlige for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen og hver især er ansvarlige for hele behandlingen af personoplysninger over for de registrerede. De uddannelsessøgende, som der behandles oplysninger om, vil derfor fortsat kunne henvende sig til både styrelsen og uddannelsesinstitutionerne for at udøve deres rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, f.eks. om indgivelse af klager, anmodning om indsigt i behandlingen af egne personoplysninger og retten til at få berigtiget oplysninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.

Kilde

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, 4 og 6, træder i kraft den 1. juli 2020. Det foreslåede stk. 2 skal ses i sammenhæng med lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.). Ved lovændringen blev der indsat en ny §§ 5 e og 7 i lov om erhvervsuddannelser om adgangskurser på erhvervsskolerne, der skal træde i kraft den 1. juli 2020, jf. lovens § 10, stk. 3. Det foreslåede stk. 2 indebærer, at bestemmelserne om SU til adgangskurser på erhvervsskolerne træder i kraft samtidig hermed.

Det foreslås med stk. 3, at lovens § 1, nr. 7 og 8, har virkning for krav om tilbagebetaling af støtte, der rejses efter den 1. april 2020 og vedrører udbetalinger af støtte for støtteåret 2019 og derefter. Indkomstkontrollen for et afsluttet støtteår foretages normalt, når indkomstoplysningerne for det pågældende støtteår er tilgængelige hos skattemyndighederne; det vil sige, når årsopgørelsen foreligger. I 2020 vil indkomstkontrollen for 2019 uanset dette først blive foretaget efter den 1. april 2020, hvor lovens § 1, nr. 7 og 8, foreslås at træde i kraft. Lovens § 1, nr. 7 og 8 vil dermed få virkning før ikrafttrædelsen. Det bemærkes, at bestemmelsernes virkninger udelukkende er begunstigende for de uddannelsessøgende.

Det foreslås med stk. 4 , at § 33 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager mindst ét studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får dermed virkning for de SU-låntagere, der optager deres første studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får endvidere virkning for de SU-låntagere, der ved lovens ikrafttræden har ét lån under ordinær opkrævning. Med ordinær opkrævning menes, at studielånet eller slutlånet ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36. Det vil følgelig fremgå af lånebetingelserne fra den 1. april 2020, at når den uddannelsessøgende optager et nyt studielån eller slutlån, skal den uddannelsessøgende acceptere, at et eventuelt optaget lån fra en tidligere uddannelsesperiode vil blive indfriet i forbindelse med optagelsen af det nye lån, samt at der i forbindelse med udbetalingen af første lånerate i den aktuelle uddannelsesperiode vil blive optaget et nyt studielån med et tilsvarende beløb (den indfriede gæld, inkl. renter m.v.) og det nye lån. Den uddannelsessøgende vil derved alene have ét lån under ordinær opkrævning. Bestemmelsen har alene virkning for lån, der er optaget siden den 1. januar 1991.

Hvis lånet fra den tidligere uddannelsesperiode indeholder forældede delelementer, vil disse blive afskrevet i forbindelse med indfrielsen og dermed ikke indgå i det nye samlede studielån.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 5, at § 33 a, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning for alle låntagere, der optager studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen har virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020 eller derefter. Med ordinær opkrævning menes, at studielånet eller slutlånet ikke er opsagt til skadesløs betaling, jf. SU-lovens § 36. Endelig foreslås det, at bestemmelsen har virkning for alle låntagere, der har studielån eller slutlån under ordinær opkrævning den 1. april 2020 og som er sat i bero den 1. april 2020.

Bestemmelsen får dermed virkning for de SU-låntagere, der optager deres første studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller derefter.

Bestemmelsen får endvidere virkning for de SU-låntagere, der har optaget studielån eller slutlån før den 1. april 2020, og hvor SU-låntageren under en ny uddannelsesperiode, der starter den 1. april 2020 eller derefter, skal have sat tilbagebetalingen af sit SU-lån under ordinær opkrævning fra den tidligere uddannelsesperiode i bero.

Endelig får bestemmelsen virkning for de SU-låntagere, der har optaget studielån eller slutlån før den 1. april 2020, og hvor lånet efter gældende praksis er sat i bero i forbindelse med en ny uddannelsesperiode pr. 1. april 2020. Disse låntagere vil efter den 1. april 2020 blive orienteret om berostillelsen af det tidligere optagne lån samt konsekvenserne heraf i forhold til beregning af forældelsesfrist på lånets hovedstol, renter og gebyrer. Låntageren vil samtidig blive orienteret om muligheden for på frivillig basis at afdrage på lånet, indtil tilbagebetalingspligten indtræder på ny.

Hvis lån fra en tidligere uddannelsesperiode, der er sat i bero pr. 1. april 2020, indeholder forældede delelementer, vil de forældede dele af lån og renter ikke blive opkrævet efter endt periode med berostillelse, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 6, at ministeren kan fastsætte regler om indfrielse af tidligere optagne studielån og slutlån, hvor låntager i perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020 har optaget lån under flere uddannelsesperioder, og om optagelse af nyt samlet studielån.

Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at SU-låntagere, der har optaget flere studielån eller slutlån før den

1. april 2020, uanset at disse ikke måtte optage et nyt studielån eller slutlån den 1. april 2020 eller umiddelbart derefter, vil få deres tidligere optagne lån indfriet, og at der vil blive optaget et nyt samlet lån bestående af den indfriede restgæld inkl. renter og gebyrer m.v. Indfrielsen af tidligere lån og optagelsen af et nyt samlet lån til ordinær opkrævning er nødvendig for at sikre, at eventuelle misligholdte krav om tilbagebetaling af lån den 1. april 2020 eller derefter kan sendes til inddrivelse hos RIM.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om den administrative håndtering af indfrielsen af lån optaget under flere uddannelsesperioder før den 1. april 2020, herunder at styrelsen som fordringshaver vil anmode Udbetaling Danmark, som varetager administrationen af tilbagebetaling af studielån og slutlån, om at indfri alle tidligere optagne lån og stifte et nyt lån. Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om, at det nystiftede lån vil svare til de tidligere lån, inkl. renter og gebyrer, og lånets stiftelsestidspunkt vil være den dato, hvor det nystiftede lån stiftes. Lånet vil herefter blive krævet tilbagebetalt efter samme regler som hidtil, herunder i forhold til forrentning, tilbagebetalingsperiode og afdragenes størrelse. Forretningen på det nye samlede lån vil ske fra konverteringstidspunktet, således at der ikke sker et afbrud mellem forrentningen på tidligere lån og det nye samlede lån, og gebyrer, der er indeholdt i lånet vil ikke være rentebærende. Det betyder, at størrelsen på de enkelte afdrag vil være det samme som i henhold til den hidtidige afdragsordning, og de enkelte afdrag vil skulle forfalde på samme tidspunkt som i henhold til den hidtidige afdragsordning. Dermed vil forældelsesfristen på de enkelte afdrag ligeledes være den samme, som der gælder efter den hidtidige afdragsordning.

I det kalenderår, hvor de tidligere optagne studielån og slutlån bliver indfriet og lagt over i et nyt samlet studielån, vil SU-låntagere få et rentefradrag for de renter, der indgår i det indfriede lån. Renter, der tilskrives i tilbagebetalingsperioden, vil fortsat være fradragsberettigende i tilskrivningsåret som hidtil.

SU-låntageren, som i praksis også hidtil har oplevet alene at have ét lån under ordinær opkrævning, vil dermed ikke opleve nogen forskel i forhold til, hvordan lånene hidtil er blevet opkrævet, herunder heller ikke i forhold til afdragenes størrelse og forfaldstidspunkt. SU-låntageren vil alene opleve at få en fradragsmæssig gevinst i det kalenderår, hvor de tidligere lån indfries og lægges over i et nyt lån. Det forventes, at styrelsen og Udbetaling Danmark vil have indfriet og oprettet nyt lån for alle SU-låntagere omfattet af bestemmelsen inden udgangen af 2021.

Bestemmelsen har alene virkning for studielån og slutlån, der er optaget i perioden fra den 1. januar 1991 til og med den 31. marts 2020.

Hvis lånene fra de tidligere uddannelsesperioder indeholder forældede delelementer, vil de forældede dele af lån og renter ikke blive medtaget i det nye lån, idet forældede fordringer ikke kan opkræves.

Bestemmelsen har ikke virkning for SU-låntagere med studielån eller slutlån, som er misligholdt og under inddrivelse hos RIM.

Det foreslås med stk. 7 , 1. pkt. , at lovens § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, finder anvendelse for ansøgninger om udlandsstipendium indgivet den 1. april 2020 og derefter. For ansøgninger indgivet før den 1. april 2020 finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det foreslås endvidere med stk. 7, 2. pkt. , at § 1, nr. 1, 13, 14 og 19, alene finder anvendelse for ikke-trindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller senere.

Det foreslåede medfører således dels, at der først kan indgives ansøgning om udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser i udlandet efter lovens ikrafttræden, og dels at der alene kan gives udlandsstipendium til ikke-trindelte hele videregående uddannelser i udlandet, der efter afsluttet bachelorniveau er på kandidatniveau, som den uddannelsessøgende påbegynder den 1. april 2020 eller senere.

En uddannelsessøgende, der har indgivet ansøgning og eventuelt fået afslag på udlandsstipendium til ikke-trindelte uddannelser inden lovens ikrafttræden, vil kunne indgive ansøgning på ny efter lovens ikrafttræden, hvis den ikke-trindelte uddannelse skal påbegyndes efter lovens ikrafttræden. En sådan ansøgning vil blive behandlet efter reglerne i denne lov.

Det foreslås med stk. 8 af ordensmæssige hensyn, at regler fastsat i medfør af § 21, stk. 6, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte, der med forslaget bliver § 21, stk. 7, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.

SU-loven, SVU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., der ændres med dette lovforslag, gælder ikke for Færøerne og Grønland. Derfor skal denne lov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.