Kilde

Til nr. 1

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 1, at uddannelsessøgende kan få statens uddannelsesstøtte (SU) til uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad. Efter SU-lovens § 3, stk. 1, giver en uddannelse i Danmark ret til uddannelsesstøtte, når uddannelses- og forskningsministeren har godkendt dette, og godkendelsen ikke senere er tilbagekaldt. Solistuddannelsen (som en del af musikkonservatorieuddannelserne) og pastoralseminarieuddannelsen er godkendt til SU og anses således i dag som SU-berettigende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 6, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad.

Den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 6, forventes alene anvendt til at fastsætte regler i SU-bekendtgørelsen om, at solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte til videregående uddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at der i kraft af bemyndigelsen vil kunne fastsættes regler, der præciserer, at solistuddannelsen og pastoralseminarieuddannelsen er omfattet af reglerne i SU-loven og SU-bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte til videregående uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

SU-lovens afsnit I har overskriften ”Uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad” og indeholder SU-lovens bestemmelser om uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i overskriften til SU-lovens afsnit 1 indsættes »m.v.« efter »kandidatgrad«.

Den foreslåede tilføjelse til overskriften til SU-lovens afsnit I skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til videregående uddannelse, der gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad.

Det foreslåede vil indebære en præcisering af, at videregående uddannelse, der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og som gennemføres i forlængelse af opnået kandidatgrad, er omfattet af reglerne om SU i lovens afsnit I.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af SU-lovens § 7, stk. 3, at sammen med stipendium og studielån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, eller sammen med slutlån, jf. SU-lovens § 7, stk. 1, nr. 3, gives et stipendium som tillæg til uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelse, som på grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

Efter SU-lovens § 10 a, stk. 1, udgør det månedlige stipendium som tillæg efter § 7, stk. 3, 8.770 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende til 10.078 kr. i 2025-niveau for uddannelsessøgende i videregående uddannelse, mens det til uddannelsessøgende i erhvervsuddannelse udgør 5.500 kr. pr. måned i 2019-niveau, svarende til 6.321 kr. i 2025-niveau.

Det fremgår af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at nyaffatte SU-lovens § 10 a, stk. 3. Det foreslås med bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg, nærmere krav til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgning om tillæg, tidspunktet, der kan modtages SU-handicaptillæg fra, og muligheden for afvisning af ansøgning som følge af manglende indsendelse af dokumentation.

Den eksisterende bemyndigelse vil med den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 10 a, stk. 3, blive udvidet således, at uddannelses- og forskningsministeren også bemyndiges til at kunne fastsætte regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgning om SU-handicaptillæg, tidspunktet, der kan modtages SU-handicaptillæg fra, og muligheden for afvisning af ansøgning som følge af manglende indsendelse af dokumentation.

Bemyndigelsen i SU-lovens § 10 a, stk. 3, skal ses i sammenhæng med uddannelses- og forskningsministerens bemyndigelse i SU-lovens § 38 a, stk. 3, nr. 1, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger om uddannelsesstøtte m.v.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse vil der kunne fastsættes regler om konkrete former for dokumentation for funktionsnedsættelsen, der søges på baggrund af, som den uddannelsessøgende skal vedlægge ansøgningen om SU-handicaptillæg. Det vil f.eks. kunne være journaloplysninger fra praktiserende læge eller hospital, epikrise eller behandlingsplan, som den uddannelsessøgende har tilgængelig via www.sundhed.dk eller har ret til at få udleveret fra behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende læge eller privatpraktiserende speciallæge. Det vil ligeledes f.eks. kunne være speciallægeerklæringer og helbredsattester, der er indhentet i forbindelse med forløb på jobcenter, i forsikringssager m.v.

Bemyndigelsen vil i forlængelse heraf kunne anvendes til at fastsætte regler om, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen) ved manglende indsendelse af de nævnte konkrete former for dokumentation for den funktionsnedsættelse, der søges på baggrund af, vil kunne afvise ansøgningen uden nærmere realitetsbehandling.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at fastsætte regler om, at dokumentationen skal vise, at den uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af. Mistanke om en diagnose eller oplysning om et tidligere eller igangværende udredningsforløb for en funktionsnedsættelse vil således ikke være tilstrækkeligt som lægefaglig dokumentation.

Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på ansøgningstidspunktet, ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at den uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, vil styrelsen kunne anmode den uddannelsessøgende om at indsende den manglende dokumentation herfor.

Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende og aktuel lægefaglig dokumentation for at være diagnosticeret med en varig funktionsnedsættelse, vil styrelsen kunne træffe afgørelse om afslag på ansøgningen om SU-handicaptillæg som følge heraf.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at hvis den varige funktionsnedsættelse, der søges på baggrund af, først diagnosticeres efter indsendelse af ansøgningen, men inden der træffes afgørelse i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke viser, at funktionsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunktet, vil SU-handicaptillæg kunne tildeles fra den måned, hvor den lægefaglige dokumentation viser, at den varige funktionsnedsættelse er diagnosticeret.

Endelig forventes der fastsat regler om, at styrelsen som udgangspunkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i forhold til den eller de diagnosticerede varige funktionsnedsættelser, som den uddannelsessøgende søger på baggrund af, også selvom der i ansøgningen eller under sagens behandling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættelser, der ikke er diagnosticeret. Hvis den uddannelsessøgende under behandlingen af sagen indsender fyldestgørende dokumentation for en anden diagnosticeret varig funktionsnedsættelse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil denne funktionsnedsættelse også blive inddraget i sagen.

Aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation for den uddannelsessøgendes varige funktionsnedsættelse er som udgangspunkt dokumentation, der er udarbejdet inden for 12 måneder før ansøgningstidspunktet, og som udførligt beskriver den uddannelsessøgendes diagnosticerede varige funktionsnedsættelse, herunder hvordan sygdommen eller funktionsnedsættelsen kommer til udtryk, oplysninger om den uddannelsessøgendes aktuelle behandling og hvilken behandling, der er planlagt (hvis der er planlagt en). Det vil ikke være tilstrækkeligt, at en uddannelsessøgende f.eks. alene indsender oplysning om en diagnose fra en læge eller indsender sit medicinkort, hvoraf det fremgår, at vedkommende modtager medicin for en bestemt sygdom.

Ved fastsættelse af de nærmere regler vil der kunne blive taget hensyn til de situationer, hvor den uddannelsessøgende har en medfødt varig funktionsnedsættelse eller varige følger af f.eks. en ulykke.

Hvis styrelsen træffer afgørelse om afvisning af en ansøgning om SU-handicaptillæg uden realitetsbehandling eller træffer afgørelse om afslag på det foreliggende grundlag på grund af mangelfuld og ikke-aktuel lægefaglig dokumentation, vil den uddannelsessøgende kunne søge igen på et senere tidspunkt, f.eks. når dokumentationen foreligger. I sådanne tilfælde vil SU-handicaptillæg tidligst kunne udbetales fra modtagelsestidspunktet for den nye ansøgning.

Styrelsens afgørelser vil kunne påklages til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Efter den foreslåede nyaffattelse af SU-lovens § 10 a, stk. 3, vil uddannelses- og forskningsministeren fortsat være bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om tillæg efter SU-lovens § 7, stk. 3, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg.

Den foreslåede bemyndigelse forventes som hidtil anvendt til at fastsætte regler om, at styrelsen kan bestemme, at der gives SU-handicaptillæg ud fra en vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen og denne funktionsnedsættelses betydning for den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig et erhvervsarbejde. Endvidere forventes bemyndigelsen fortsat anvendt til at fastsætte regler om, at styrelsen til brug for afgørelsen kan indhente en sagkyndig udtalelse om vurderingen, og at der kan gives et midlertidigt SU-handicaptillæg, hvis det på afgørelsestidspunktet er sandsynliggjort, at arten og graden af den uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse er varig, men at dette ikke er endeligt fastslået.

Der vil med den foreslåede bestemmelse således være tale om dels en videreførelse af gældende ret, dels en udvidelse af den eksisterende bemyndigelse i SU-lovens § 10 a, stk. 3.

Styrelsen vil som supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kravene til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg, udstede en vejledning, der skal orientere de uddannelsessøgende om reglernes indhold, herunder hvad der f.eks. forstås ved lægefaglig dokumentation m.v.

Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse forventes det at blive fastsat, at reglerne ikke finder anvendelse for ansøgninger om SU-handicaptillæg indgivet før reglernes ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for sådanne ansøgninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af SU-lovens § 1, stk. 4, at uddannelsesstøtte til uddannelse indtil kandidatgrad og udlandsstipendium til studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse eller til en uddannelse på kandidatniveau i udlandet administreres af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (herefter styrelsen).

SU-lovens § 39 indeholder regler om styrelsens administration, herunder styrelsens egen indhentelse og videregivelse af oplysninger samt kriminalforsorgens underretningspligt til styrelsen.

Der er ikke i dag regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i SU-loven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i SU-loven indsættes en ny § 39 a. Det foreslås med bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling efter denne lov, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil indebære, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til, inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, at kunne fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene vil kunne fastsættes regler om anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fastsætte regler om løsninger, der anvender kunstig intelligens til f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske afgørelser.

Arbejdet med anvendelsen af konkrete løsninger, der anvender kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger, vil fortsat forudsætte, at de generelle databeskyttelsesretlige regler er overholdt, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24 og 32 samt reglerne om konsekvensanalyse efter artikel 35. Dette gælder ligeledes overholdelsen af generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-systemer.

Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at fastsætte regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger. Der kan derfor fastsættes regler, der supplerer de generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af disse regler, f.eks. regler om passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser ved behandling af personoplysninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbehandling efter SU-loven.

Regler, der vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, kan f.eks. omhandle anvendelsesområde, betingelser for behandling, fastlæggelse af informationskilder, opbevaring og sletning af oplysninger, sikkerhedsforanstaltninger, herunder pseudonymisering, kryptering m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Den foreslåede lov vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, da SU-loven, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.