Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) § 6

Til nr. 1

Det følger af § 1, 3. pkt., i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (ungdomskriminalitetsloven), at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med, alder og modenhed.

Det foreslås, at »,« i ungdomskriminalitetslovens § 1, 3. pkt. , udgår. Der er alene tale om en justering af sproglig karakter, som ikke ændrer på gældende ret.

Til nr. 2

Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse for unge i alderen 15 til 17 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet (nr.

1. eller idømt fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet (nr. 2).

Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 2, at loven finder anvendelse for børn i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse eller i øvrigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er mistænkt for personfarlig kriminalitet (nr. 1) eller mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet (nr. 2).

Bestemmelsen indeholder således et alderskriterium, et opholdskriterium og et kriminalitetskriterium. Særligt for så vidt angår anden alvorlig kriminalitet omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, kræves det endvidere, at barnet eller den unge vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Ved personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, straffelovens kapitel 26 om forbrydelser mod den personlige frihed, straffelovens § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste eller hverv, § 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under skærpende omstændigheder, seksualforbrydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om trusler, § 281 om afpresning og § 288 om røveri, jf. nærmere Folketingstidende 2018-19, 1. samling, A, L 84 som fremsat, side 57.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ændre »personfarlig kriminalitet« til: »overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25 og 26 samt §§ 119, 119 b, 123, 180, 216-225, 266, 281 og 288« i ungdomskriminalitetslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1 .

Der er tale om sproglige ændringer af lovteksten, der har til formål at udvide begrebet »personfarlig kriminalitet« til også at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119 b. Forslaget indebærer, at ungdomskriminalitetsloven efter § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, vil kunne finde anvendelse på børn og unge, der er mistænkt for eller idømt fængselsstraf for at have overtrådt straffelovens § 119 b ved at angribe personer i offentlig tjeneste eller hverv. De pågældende sager vil derfor kunne henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, uanset om den pågældende samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 5, stk. 2, at nævnets afgørelser træffes på et møde ved stemmeflerhed, medmindre sagen kan afgøres af formanden eller en næstformand, jf. lovens § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, eller § 51, stk. 3. De nævnte bestemmelser giver formanden eller en næstformand kompetence til at træffe afgørelse på skriftligt grundlag.

Det foreslås at ændre »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, eller § 51, stk. 3.« til: »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, § 36 a, stk. 2, § 42, stk. 2, eller § 51, stk. 3«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslaget, gives flere muligheder for, at formanden eller en næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 4

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 6, stk. 1, at i sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år bistås Ungdomskriminalitetsnævnet af en børnesagkyndig, jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, og § 51, stk. 3.

Det foreslås, at »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, og § 51, stk. 3.« i ungdomskriminalitetslovens § 6, stk. 1 , ændres til »jf. dog § 21, stk. 3 og 6, § 29, stk. 3, § 30, stk. 3, § 36 a, stk. 2, § 42, stk. 2, og § 51, stk. 3«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslaget gives flere muligheder for, at formanden eller en næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.

Til nr. 5

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 6, stk. 2, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når der skal træffes afgørelse om 1) gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, jf. § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5) anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2 eller § 32, stk. 2, 8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23 og 9) ændring af anbringelsessted, jf. § 24.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i ungdomskriminalitetslovens § 6 , hvorefter formanden eller næstformanden kan træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet, ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, skal bistås af en børnesagkyndig i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

Forslaget har til formål at sikre, at børnesagkyndige endvidere vil kunne bistå Ungdomskriminalitetsnævnet i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, når det af formanden eller næstformanden skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.

Ved vurderingen af om det skønnes »særdeles påkrævet af hensyn til den unge«, at Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en børnesagkyndig, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om den unge har nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, uden at der dog er tale om en sådan svært nedsat psykisk funktionsevne, at den pågældende efter den foreslåede § 36 a bør undtages fra nævnsbehandling.

Det kan eksempelvis være i sager, hvor det konkret vurderes, at der bør ske nævnsbehandling af en ung med nedsat psykisk funktionsevne eller andre psykiske udfordringer, fordi nævnsbehandlingen vurderes at kunne have en positiv effekt på den unges fremadrettede udvikling. I sådanne sager kan der være behov for yderligere faglig indsigt i forhold til, om den unges nedsatte psykiske funktionsevne eller andre psykiske udfordringer medfører, at den unge ikke vil profitere af en straksreaktion og/eller et forbedringsforløb.

Det ville være at anse som særdeles påkrævet at benytte en børnesagkyndig, såfremt den børnesagkyndige – udover at kunne bidrage til en bedre dialog med den unge – er nødvendig for yderligere fagligt indsigt i forhold til, om den unges nedsatte psykiske funktionsevne eller andre psykiske udfordringer medfører, at den unge ikke vil profitere af en straksreaktion/og eller et forbedringsforløb.

Der vil ved vurderingen endvidere kunne lægges vægt på, om den gennemførte ungefaglige undersøgelse efter ungdomskriminalitetslovens § 31 vurderes at udgøre et tilstrækkeligt grundlag, således at der ikke er behov for yderligere faglig indsigt.

Det er alene formanden, der vil kunne træffe afgørelse om at lade Ungdomskriminalitetsnævnet bistå af en børnesagkyndig.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 8, at justitsministeren fastsætter Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden.

Det foreslås, at ungdomskriminalitetslovens § 8 nyaffattes, så Ungdomskriminalitetsnævnet selv fastsætter sin forretningsorden. Nyaffattelsen af ungdomskriminalitetslovens § 8 træder i kraft den 1. januar 2023, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.

Idet ungdomskriminalitetslovens § 8 er en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden, bortfalder den hidtidige forretningsordenen automatisk 1. januar 2023. Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden udarbejdes herefter af Ungdomskriminalitetsnævnet selv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.13.3.

Til nr. 7

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 9, at politiet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Ungdomskriminalitetsnævnet.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat har siden oprettelsen været organisatorisk forankret i Rigspolitiet, men virker i øvrigt uafhængigt af politiets arbejde. Regeringen (Socialdemokratiet) og Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige blev med aftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 enige om en reform af Rigspolitiet, der bl.a. indebærer, at der skal ske en halvering af Rigspolitiets størrelse, og at Rigspolitiet fremover skal fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed i Danmark. På denne baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat skal udskilles fra Rigspolitiet.

Det foreslås, at ungdomskriminalitetslovens § 9 nyaffattes således, at der til Ungdomskriminalitetsnævnet tilknyttes et sekretariat. Desuden foreslås som nyt stk. 2, at Domstolsstyrelsen varetager Ungdomskriminalitetsnævnets bevillingsmæssige og administrative forhold.

Denne forankring vil bl.a. indebære, at Domstolsstyrelsen stiller administrativ bistand og it til rådighed. Sekretariatet kan oplyse sagerne, foretage de nødvendige høringer, udarbejde sagsfremstillinger, redegørelser for hidtidig rets- og nævnspraksis og begrundede indstillinger, alt efter reglerne i forretningsordenen og nævnets nærmere bestemmelse i de enkelte sager.

Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat overflyttes fra Rigspolitiet til Domstolsstyrelsen den 1. januar 2023, jf. den foreslåede § 7, stk. 3.

Efterfølgende ændringer vedrørende sekretariatsbetjeningen af nævnet, herunder myndighedsplacering, fysisk og geografisk placering samt organisering, skal drøftes med Ungdomskriminalitetsnævnets formand.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.13.3.

Til nr. 8

Efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, kan Ungdomskriminalitetsnævnet pålægge barnet eller den unge en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde

Efter § 12, stk. 2, er det en betingelse for pålæg af en straksreaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnet eller den unges udvikling er i fare.

En straksreaktion efter ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 1, har ikke karakter af arbejde for en arbejdsgiver i henhold til lov nr. 2062 af 16. november 2021 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven).

Ungdomskriminalitetsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om erstatningsforhold mv., såfremt et barn eller en ung kommer til skade eller pådrager sig sygdomme i forbindelse med udførelsen af en straksreaktion.

Spørgsmålet om eventuel erstatning for skader i denne forbindelse reguleres derfor af de almindelige regler i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020 med senere ændringer (arbejdsskadesikringsloven), som indeholder regler om erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskader. For at kunne tilkendes erstatning eller godtgørelse skal skaden i medfør af lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., være forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregår under, jf. lovens §§ 5-7, men arbejdsgiveren behøver ikke at have handlet ansvarspådragende. Ved en arbejdsskade forstås i medfør af lovens § 5 ulykke og erhvervssygdom.

Det foreslås for det første at nyaffatte den nuværende § 12, stk. 2 , i ungdomskriminalitetsloven, således at det ikke længere er en betingelse for at pålægge en straksreaktion efter bestemmelsens stk. 1, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare. I stedet vil en straksreaktion skulle pålægges, hvis barnets eller den unges udviste adfærd giver grundlag herfor. I den forbindelse vil Ungdomskriminalitetsnævnet bl.a. kunne tage udgangspunkt i den ungefaglige undersøgelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Ungdomskriminalitetsnævnet fremadrettet alene vil skulle lægge vægt på de grundlæggende hensyn, der ligger til grund for reglerne om straksreaktioner, herunder navnlig at reaktionen skal have en opdragende karakter over for barnet eller den unge, og at reaktionen har et udviklingsmæssigt sigte, således at barnet eller den unge kommer til at opleve, at barnet eller den unge bidrager til et trygt og ordentligt samfund.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil fortsat kunne lægge vægt på, om barnets eller den unges adfærd giver grundlag for at pålægge en straksreaktion. Oplysninger om kriminalitet, herunder af et vist omfang eller grovhed, ulovligt skolefravær eller anden forsømmelse af undervisningspligten, adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller at barnet eller den unge forud for sagens behandling har nægtet eller undladt at samarbejde med de relevante myndigheder om løsning af sine problemer, vil derfor fortsat kunne give grundlag for afgørelse om en straksreaktion.

Endvidere vil der fortsat kunne pålægges en straksreaktion, såfremt barnet eller den unge har udvist en adfærd omfattet af den ophævede bestemmelse i ungdomskriminalitetslovens § 12, stk. 2, idet den pågældende adfærd også fremadrettet vil være omfattet af anvendelsesområdet for straksreaktioner.

Det forudsættes, at kommunerne i langt videre omfang end i dag vil skulle indstille til brug af straksreaktion.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil i forbindelse med afgørelsen om, hvorvidt der skal pålægges en straksreaktion efter lovens § 12, stk. 1, skulle foretage en konkret helhedsvurdering af alle sagens oplysninger med henblik på at fastsætte den straksreaktion, som vurderes bedst egnet til at få barnet eller den unge til at indse konsekvenserne af kriminelle handlinger og understøtte barnet eller den unge i at komme væk fra den kriminelle løbebane. En pålagt straksreaktion skal være klart formuleret, så det er tydeligt, hvad barnet eller den unge skal gøre for at efterleve reaktionen.

Det er kommunen, som indstiller til en straksreaktion. Det forudsættes, at kommunerne i langt videre omfang end i dag vil skulle indstille til brug af straksreaktion i de sager, som henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås for det andet at affatte et nyt § 12, stk. 2, i ungdomskriminalitetsloven, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om erstatning og godtgørelse til børn og unge for følger af skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner fastsat efter bestemmelsens stk. 1.

»Skade« skal forstås i overensstemmelse med begrebet ”personskade” i arbejdsskadesikringslovens § 6, stk. 1 og stk. 2, og omfatter således en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for fem dage, jf. arbejdsskadesikringslovens § 6, stk. 1.

Det er en betingelse for erstatning, at det pågældende ulykkestilfælde pådrages ved udførelsen af en straksreaktion. Herved forstås f.eks. situationer, hvor et barn eller en ung i forbindelse med udførelse af en straksreaktion pådrager sig skade i forbindelse med et fald eller lignende.

Det forudsættes, at der ved bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere regler om, at den relevante offentlige myndighed yder erstatning og godtgørelse til børn og unge for følger af ulykkestilfælde, der pådrages under udførelse af en sådan straksreaktion. Dette indebærer, at barnet eller den unge efter omstændighederne vil kunne tildeles erstatning og/eller godtgørelse for ulykkestilfælde, uanset om straksreaktionen kan antages at have værdi for den, der bliver udført arbejde hos.

Dette vil indebære, at børn og unge, der er underlagt en straksreaktion fra Ungdomskriminalitetsnævnet, klart vil være omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Dermed vil børn og unge kunne ydes erstatning og godtgørelse for ulykke, som pådrages under udførelse af en straksreaktion.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ungdomskriminalitetslovens § 22 indeholder regler om hjemgivelse (dvs. hvis forældremyndighedsindehaver ønsker, at barnet eller den unge kommer hjem og bor igen, eller den unge, der er over 15 år, ikke længere ønsker at være anbragt, eller hvis hjemgivelse sker på initiativ fra kommunen) af et barn eller en ung, som er anbragt efter ungdomskriminalitetslovens § 14. De nærmere betingelser for hjemgivelse af et barn eller en ung efter ungdomskriminalitetslovens § 22 og fastsættelsen af længden for hjemgivelse fremgår af servicelovens § 68, stk.1-4.

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 22 indsættes et nyt stk. 7 , hvoraf det følger, at forud for, at et forbedringsforløb fastsat i medfør af § 13 ophører, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i § 68, stk. 1-4, i lov om social service.

Formålet med den foreslåede ændring er at skabe klarhed over, hvem der træffer afgørelse om hjemgivelse af et anbragt barn eller ung i en situation, hvor hjemgivelsesprocessen ønskes igangsat i forbindelse med, at et forbedringsforløb fastsat af Ungdomskriminalitetsnævnet efter ungdomskriminalitetsloven ophører.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen inden udløbet af et af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsat forbedringsforløb efter lovens § 13 vil kunne træffe afgørelse om hjemgivelse efter reglerne i servicelovens § 68, stk. 1-4, som fastsætter nærmere regler om hjemgivelse af et barn eller en ung og længden for en hjemgivelsesperiode.

Det forudsættes i den forbindelse, at hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måneder, og at en hjemgivelse ikke sker pludseligt og uden forberedelse, så den kan være til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling, jf. de i servicelovens § 68, stk. 4, oplistede hensyn.

Det forudsættes endvidere, at Ungdomskriminalitetsnævnet i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse skal orienteres herom.

Det forudsættes endeligt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelse om hjemgivelse, ligeledes skal træffe afgørelse om anbringelse, således at anbringelsen i den del af hjemgivelsesperioden, der ligger efter udløb af forbedringsforløbet, har hjemmel i serviceloven.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 1, 1. pkt., at opretholdelse af en anbringelse efter § 14, stk. 2-4, ud over 1 år fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse forudsætter fornyet afgørelse i nævnet, jf. dog stk. 2. Sagen forelægges af kommunalbestyrelsen, jf. bestemmelsens 2. pkt. Endvidere følger det af § 23, stk. 2, at har barnet eller den unge været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter § 14, stk. 2-4 (anbringelser uden for hjemmet), ud over 2 år fra Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse fornyet afgørelse i nævnet. Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt domstolene, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom, jf. bestemmelsens stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås, at »i nævnet, jf. dog stk. 2. Sagen forelægges af kommunalbestyrelsen« i ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 1,

1. pkt., udgår.

Til nr. 11

Det foreslås, at »i nævnet« i ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 2, udgår.

Der er tale om sproglige præciseringer som følge af ændringen af ungdomskriminalitetslovens § 23, stk. 5.

Til nr. 12

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i ungdomskriminalitetslovens § 23, hvorefter fornyet afgørelse efter bestemmelsens stk. 1 eller 2, træffes af kommunens børn- og unge-udvalg efter reglerne i servicelovens § 62 inden forbedringsforløbets udløb, når en anbringelse uden samtykke skal opretholdes efter udløb.

Det foreslåede indebærer, at der ikke skal ske genbehandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis forbedringsforløbet er udløbet, og at kompetencen til at træffe afgørelse om fortsat anbringelse fremadrettet ligger hos kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget efter serviceloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 23, stk. 5, sammenholdt med de foreslåede konsekvensændringer af § 23, stk. 1, 1. pkt., og § 23, stk. 2, indebærer, at en anbringelse efter lovens § 14, stk. 2-4, der af Ungdomskriminalitetsnævnet er fastsat som led i et forbedringsforløb, alene vil kunne opretholdes efter forbedringsforløbets udløb, hvis kommunens børn- og unge-udvalg træffer fornyet afgørelse herom efter reglerne i servicelovens § 62. Børn- og unge-udvalgets fornyede afgørelse skal foreligge inden udløbet af det af Ungdomskriminalitetsnævnet fastsatte forbedringsforløb.

Bestemmelsen har til formål at lovfæste den løbende efterprøvelse af grundlaget for tvangsanbringelser.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.16.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

De nærmere regler for den ungefaglige undersøgelse er fastsat i ungdomskriminalitetslovens § 31. Det fremgår nærmere af § 31, stk. 4, at der som led i undersøgelsen skal indhentes oplysninger fra fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Er det nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog. Bestemmelsen giver imidlertid ikke mulighed for, at der i forbindelse med den ungefaglige undersøgelse kan foretages en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4 , indsættes et 3. pkt., hvorefter kommunen kan iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Iværksætter kommunen en sådan undersøgelse, skal den foretages af en autoriseret psykolog.

Forslaget indebærer, at kommunen som led i den ungefaglige undersøgelse vil kunne iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren. Forslaget indebærer samtidig, at hvis kommunen iværksætter en sådan undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren, vil det skulle være en autoriseret psykolog, som foretager undersøgelsen. Dette kan f.eks. være relevant for at belyse forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge og tage hånd om den pågældendes særlige behov.

Den psykologiske undersøgelse vil så vidt muligt skulle gennemføres i samarbejde med den pågældende forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, jf. ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 1. Bestemmelsen vil således ikke give kommunen mulighed for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren ved brug af en autoriseret psykolog, hvis der ikke foreligger samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren.

Den foreslåede bestemmelse i ungdomskriminalitetslovens § 31, stk. 4, 3. pkt., vil indholdsmæssigt svare til servicelovens § 50, stk. 5, 4. pkt.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 33, 1. pkt., at den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, skal resultere i en begrundet indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være, jf. § 34. Det fremgår af lovens § 34, stk. 1,, at indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet skal omfatte den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger, jf. §§ 12-14, som foreslås iværksat.

De nærmere regler for den ungefaglige undersøgelse er fastsat i ungdomskriminalitetslovens § 31. Det fremgår dog af lovens § 32, stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan beslutte, at den ungefaglige undersøgelse skal gennemføres under ophold på en institution, ved benyttelse af et børnehus eller indlæggelse på et sygehus, herunder psykiatrisk afdeling, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling.

Det foreslås, at henvisningen til »§ 31,« i ungdomskriminalitetslovens § 33, 1. pkt., og § 34, stk. 1, ændres til: »§§ 31 og 32,«.

Der er alene tale om en sproglig præcisering af lovteksten, der har til formål at understrege, at den ungefaglige undersøgelse – selvom denne som oftest vil være iværksat efter § 31 – tillige vil kunne iværksættes efter § 32, såfremt undersøgelsen skal gennemføres under en indlæggelse mv.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Til nr. 15

Bestemmelsen i ungdomskriminalitetslovens § 34 vedrører indholdet af kommunens indstilling til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Det følger af § 34, stk. 1, at indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet skal omfatte den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger, jf. §§ 12-14, som foreslås iværksat.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at en indstilling om anbringelse uden for hjemmet, jf. §14 eller § 14, jf. §§15-17, herudover skal indeholde 1) en beskrivelse af, at betingelserne for anbringelse i § 14 eller i § 14, jf. §§ 15-17, anses for opfyldt, og af de ressourcer hos den unge, familien og netværket, som kan bidrage til at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel under anbringelsen, 2) en beskrivelse af den støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden derefter, og 3) den unges holdning til den påtænkte anbringelse.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 4 i ungdomskriminalitetslovens § 34, stk. 2 , hvorefter en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte efter serviceloven eller anden relevant lovgivning, skal indgå i en indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter lovens § 14 eller § 14, jf. §§ 15-17.

Det forudsættes, at vurderingen af forældremyndighedsindehaverens kompetencer vil kunne foretages på grundlag af den ungefaglige undersøgelse og sagens oplysning i øvrigt, og uden at kommunen vil skulle foretage en række supplerende undersøgelser mv., som kommunen ikke også foretager efter de gældende regler. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunalbestyrelsen allerede efter de gældende regler i ungdomskriminalitetslovens § 32, stk. 2, er forpligtet til at anlægge en helhedsvurdering, der som udgangspunkt bl.a. skal omfatte barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Kommunalbestyrelsen er endvidere allerede efter gældende ret forpligtet til at afdække ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, familien og netværket, jf. lovens § 31, stk. 3, 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil således alene betyde, at kommunalbestyrelsen skal sammenfatte de relevante eksisterende oplysninger i den ungefaglig undersøgelse og sagen i øvrigt, så det sikres, at kommunens samlede vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge, herunder med støtte, fremgår tydeligt af indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette skal sikre, at forældremyndighedsindehaverens retssikkerhed og grundlaget for kommunalbestyrelsens og børn- og unge-udvalgets afgørelse styrkes.

Den foreslåede ændring vil samtidig indebære, at retstilstanden efter ungdomskriminalitetsloven i højere grad svarer til den gældende efter serviceloven.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand. Det bemærkes i den forbindelse særligt, at den foreslåede ordning således ikke vil medføre ændringer af kravene til en ungefaglig undersøgelse efter ungdomskriminalitetslovens § 31, herunder til kommunalbestyrelsens undersøgelse af barnets eller den unges familieforhold og afdækning af ressourcer og problemer hos barnet eller den unge og familien. Det vil således fortsat være op til kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering at tage stilling til, hvordan disse forhold i en given sag skal belyses, herunder om der eventuelt er behov for at foretage f.eks. en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaverens forældrekompetencer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Ungdomskriminalitetslovens § 2 fastsætter lovens anvendelsesområde på baggrund af et alderskriterium, et opholdskriterium og et kriminalitetskriterium. Loven giver imidlertid ikke i dag mulighed for at undtage børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne fra behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet i de situationer, hvor de objektivt er omfattet af nævnets målgruppe.

Det bemærkes i den forbindelse, at 15-17-årige, der får en foranstaltningsdom fremfor en fængselsstraf, ikke vil kunne få deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i ungdomskriminalitetsloven som § 36 a, der giver mulighed for at børn og unge med svært nedsat psykisk funktionsevne kan undtages fra at få deres sag behandlet ved Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det foreslås i § 36 a, stk. 1, 1. pkt. , at kommunen kan indstille til Ungdomskriminalitetsnævnet, at der ikke iværksættes foranstaltninger, jf. §§ 12-14 (straksreaktion, forbedringsforløb eller tvangsmæssig anbringelse) af hensyn til svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om foranstaltninger efter §§ 12-14 på baggrund af kommunens indstilling herom, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt.

Kommunen vil under forberedelsen af sagen og indstillingen til Ungdomskriminalitetsnævnet skulle afdække barnets eller den unges særlige udfordringer, herunder barnets eller den unges eventuelle svært nedsatte psykiske funktionsevne med henblik på at vurdere, om der er behov for, at barnet eller den unges sag skal undtages fra at blive behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, uanset at kriterierne i lovens § 2 formelt er opfyldt.

Det forudsættes i den forbindelse, at kommunens indstilling til nævnet som udgangspunkt vil bygge på konklusionerne i den ungefaglige undersøgelse efter lovens § 31. Kommunen kan dog også uden at udarbejde en sådan undersøgelse indstille til nævnet, at sagen ikke skal behandles i nævnet, såfremt kommunen under sagens forberedelse, herunder gennem tidligere udarbejdet materiale vedrørende barnet eller den unge, kan konstatere, at barnet eller den unge har en svært nedsat psykisk funktionsevne. Det forudsættes, at kommunens indstilling indgår som et væsentligt og tungtvejende element i nævnets vurdering, selvom at nævnet ikke er bundet af kommunens indstilling.

Ved »svært nedsat psykisk funktionsevne« forstås særligt børn eller unge, hvis psykiske udviklingsniveau er langt fra aldersmæssigt svarende, således at barnet eller den unges udvikling, herunder særligt den pågældendes modenhed (dvs. evnen til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt) og evne til at forstå konsekvensen af sine handlinger, er betydeligt hæmmet. Målgruppen vil således bl.a. kunne omfatte børn og unge, der er diagnosticeret med infantil autisme, udviklingshæmning og lignende. Endvidere vil målgruppen kunne omfatte børn og unge, der er diagnosticeret med en opmærksomhedsforstyrrelse, eksempelvis ADHD eller autismespektrum-forstyrrelse, men vil også kunne omfatte børn og unge som har betydelige psykiske udfordringer, uden at der foreligger en psykiatrisk diagnose.

Ved vurderingen af, om et barn eller en ung har svært nedsat psykisk funktionsevne kan der særligt lægges vægt på, om barnet eller den unges evne til at fungere i hverdagen afviger betydeligt fra en gennemsnitlig person på samme alder, og om barnet eller den unge vurderes at være kognitivt i stand til at forstå sagsprocessen i Ungdomskriminalitetsnævnet. Der vil ligeledes kunne lægges vægt på, om et forløb fastsat i Ungdomskriminalitetsnævnet vurderes at kunne have en positiv effekt på barnet eller den unges fremadrettede udvikling og bidrage til, at barnet eller den unge bringes ud af kriminalitet, eller om deltagelsen i nævnsmødet mv. omvendt vurderes at være en belastning for barnets eller den unges mentale helbred, herunder i lyset af allerede igangsatte indsatser efter f.eks. serviceloven.

Det foreslås endvidere i § 36 a, stk. 2 , at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter stk. 1, 2. pkt., kan træffes af formanden eller en næstformand, og at sådanne afgørelsee skal ske på skriftligt grundlag.

Der er tale om en konkret vurdering i forhold til, om svært nedsat psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge med betydelig vægt taler for, at sagen ikke skal behandles af nævnet. Formanden eller en næstformand vil i den forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på en eventuel diagnose hos barnet eller den unge, at barnet eller den unge i forvejen modtager støtte fra kommunen efter f.eks. serviceloven, og at barnet eller den unge er anbragt på en institution og derigennem er tilknyttet en eller flere støttepersoner.

I sager, hvor det konkret vurderes, at der bør ske nævnsbehandling af børn eller unge med svært nedsat psykisk funktionsevne, bør der efter omstændighederne tages højde herfor under behandlingen af sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet, f.eks. ved at lade en børnesagkyndig medvirke eller ved at lade barnet eller den unge deltage via videolink i et andet lokale. I sådanne sager vil formanden eller næstformanden endvidere kunne træffe afgørelse om, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal bistås af en børnesagkyndig, jf. den foreslåede § 6, stk. 3, samt bemærkningerne hertil nedenfor.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af ungdomskriminalitetsnævnets § 42, stk. 1, 2. pkt., at Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis den unge fylder 18 år senest 1 måned efter sagens behandling i nævnet. Bestemmelsen skal ses i lyset af lovens § 20, hvorefter foranstaltninger efter §§ 12-14 ophører, når den unge fylder 18 år.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i ungdomskriminalitetslovens § 42 , hvorefter formanden eller en næstformand kan træffe afgørelse på skriftligt grundlag om afvisning af en sag på baggrund af den unges alder, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.

Som konsekvens heraf bliver de gældende § 42, stk. 2 og 3, herefter stk. 3 og 4.

Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at nævnets formand eller en næstformand på skriftligt grundlag kan afvise sager i de tilfælde, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet – henset til det meget korte forløb til det fyldte 18. år – alligevel ikke vil kunne fastsætte foranstaltninger, der vil kunne bidrage meningsfuldt til den unges udvikling.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.14.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af ungdomskriminalitetslovens § 43, stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet beslutter, om en sag er tilstrækkeligt oplyst, og at Ungdomskriminalitetsnævnet kan udsætte en sag med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger.

Det foreslås, at der i ungdomskriminalitetslovens § 43, stk. 1 , indsættes et nyt 2. punktum således, at beslutning efter 1. pkt. kan træffes af formanden eller en næstformand.

Den foreslåede ændring indebærer, at formanden eller en næstformand under sagens forberedelse vil kunne udsætte en sag, hvis det konkret vurderes, at en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, og med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Et eksempel herpå kan være, at barnets eller den unges skoleforhold eller lignende ikke er tilstrækkeligt oplyst i den ungefaglige undersøgelse. Derimod vil sagen ikke skulle udsættes, hvis der alene er tale om mindre vigtige oplysninger, der f.eks. vil kunne afdækkes gennem spørgsmål til barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne under nævnsmødet.

Det forudsættes, at sagen vil skulle udsættes, hvis det konkret vurderes, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at sagen på nævnsmødet vil kunne afgøres.

En beslutning om udsættelse vil i praksis f.eks. kunne træffes på grundlag af en indstilling fra et nævnsmedlem, der i forbindelse med sagens forberedelse vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst til, at nævnet kan træffe afgørelse i sagen, ligesom formanden eller en næstformand også af egen drift vil kunne beslutte at udsætte sagen.

Der er med lovforslaget ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.15.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.