Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af straffelovens § 57 a, stk. 1, at retten, for personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25 år, og som idømmes en betinget dom for overtrædelse af §§ 119, 119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266 eller 291 eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, for så vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, som vilkår for udsættelsen kan bestemme, at den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner, der overstiger en beløbsgrænse, der fastsættes af retten, og rette sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter og formue til at indfri gæld til det offentlige.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 57 a, stk. 1, at indsætte ”, 276 a, 290” efter ”§§ 266”. Udvidelsen omfatter tillige forsøg eller medvirken til de nævnte lovovertrædelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Det indebærer, at anvendelsesområdet for § 57 a udvides til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri og § 290 om hæleri.

Det foreslås ikke at ændre i de eksisterende betingelser for bestemmelsen ellers retsvirkningen ved dom, hvori der fastsættes særvilkår efter straffelovens § 57 a.

Det forudsættes således, som med den eksisterende ordning, at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, som foreslås tilføjet til § 57 a, og hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det afgørende for, om en aflytning eller en optagelse er hemmelig, jf. straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, er, at den eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller at aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksempelvis butikker er muligt at foretage aflytning eller optagelse, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig skiltning herom.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 263, stk. 2, nr. 2, at ændre »hemmeligt« til: »skjult«.

Der er tale om en rent sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der har til formål at give mulighed for i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.

Aflytning eller optagelse skal således ikke anses for at være skjult, hvis den eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller hvis aflytningen eller optagelsen foregår åbenlyst.

En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis den sker ved hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller optagelse.

Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys, hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og indhold. Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være tilstrækkelig.

Det bemærkes, at der ikke er tiltænkt nogen ændring af de øvrige gerningsbetingelser i § 263, stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen vil således fortsat være afgrænset til uberettigede aflytninger eller optagelser af udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.

Det bemærkes desuden, at ovenstående ikke ændrer på, at aflytning og optagelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af databeskyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige rammer.

Til nr. 3

Det fremgår af straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., at er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283 (tyveri, indbrudstyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpresning, åger og skyldnersvig), af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i straffelovens § 287, stk. 1, nr. 1, at ændre »de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning« til: »genstandens værdi, det lidte formuetabs størrelse«.

Der er alene tale om en sproglig modernisering af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen. Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelsen. Der er med lovforslaget desuden ikke tilsigtet ændring af, i hvilke tilfælde der kan anvendes tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.

Med ændringen forudsættes det, at der sker en forhøjelse af bødestraffen for butikstyveri og andre tyverier i førstegangstilfælde, således at der i førstegangstilfælde fastsættes en bøde i overensstemmelse med taksterne i nedenstående oversigt. Dette indebærer eksempelvis, at en sag om butikstyveri, der i dag ville blive afgjort med en bødestraf på 4.000 kr., efter forslaget skal afgøres med 7.000 kr.

Værdi af det stjålne (udsalgspris) Nye bødetakster (førstegangstilfælde)

< 1.000 kr. Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes værdi, dog mindst 1.000 kr. Beløbet oprundes til det nærmeste beløb deleligt med 100 kr.

1.000 kr. – 1.499 kr. 2.500 kr.

1.500 kr. – 2.999 kr. 4.000 kr.

3.000 kr. – 3.999 kr. 5.000 kr.

4.000 kr. – 4.999 kr. 6.000 kr.

5.000 kr. – 5.999 kr. 7.000 kr.

6.000 kr. – 6.999 kr. 8.000 kr.

7.000 kr. – 7.999 kr. 9.000 kr.

Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelsen af de angivne bødetakster, at det stjålne er tilbageleveret, eller at der er/bliver betalt erstatning. Ellers skal der fortsat nedlægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fastsættes til værdien af det stjålne med et tillæg, der tager udgangspunkt i de nye bødetakster, således at gerningspersonen ikke stilles bedre i disse tilfælde, end hvor der er sket tilbagelevering eller betalt erstatning.

Med forslaget forudsættes det også, at der i alle gentagelsestilfælde af butikstyveri og andre tyverier, der henføres under straffelovens § 287, udmåles en skærpet bøde svarende til den almindelige bødestørrelse for det pågældende forhold med tillæg af 50 pct.

Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre, hvordan flere forhold til samtidig pådømmelse kumuleres, idet der dog vil skulle tages udgangspunkt i de foreslåede, forhøjede bødetakster. Det tilsigtes med forslaget desuden ikke at ændre på, hvornår gentagne overtrædelser, der almindeligvis straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter straffelovens § 285.

Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i en forhøjelse af bødeniveauet i sager om butikstyveri og andre tyveri efter straffelovens § 276, som kan henføres under straffelovens § 287. I det omfang andre formueforbrydelser baserer sig på bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, forudsættes det, at bødeniveauerne for disse lovovertrædelser hæves tilsvarende, og at der i gentagelsestilfælde af den pågældende lovovertrædelse udmåles en skærpet bøde på den almindelige bødestørrelse med tillæg af 50 pct. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1. Der vil også være tale om gentagelsestilfælde, såfremt der tidligere er straffet med frihedsstraf for samme lovovertrædelse.

Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande. Politiet kan endvidere efter § 793, stk. 1, nr. 2, i samme lov foretage ransagning af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum.

Det fremgår af retsplejelovens § 794, stk. 1, at ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foretages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.

Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kan ske med samtykke fra den pågældende. Er der ikke givet samtykke, kan ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over, kun ske, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1, 2. pkt.

Politiet har i dag ikke hjemmel til uden forudgående mistanke at foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at tjekke en cykels stelnummer eller på anden måde kontrollere, om den er meldt stjålet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i politiloven, hvorefter politiet kan standse en cyklist på områder omfattet af færdselsloven med henblik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet.

Den foreslåede ændring har til formål at give politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere om den pågældendes cykel er stjålet.

Udtrykkene »cykel« og »cyklist« skal forstås i overensstemmelse med reglerne i færdselsloven og vil således omfatte enhver form for cykel, herunder modificerede cykler som f.eks. elcykler og ladcykler. Bestemmelsen omfatter også gående, der trækker en cykel.

Bestemmelsen medfører, at der ikke vil gælde et mistankekrav, og politiet derfor kan standse cyklister uden anden anledning end for at undersøge f.eks. stelnummeret eller anden registrering med henblik på at kontrollere, om cyklen er meldt stjålet. Bestemmelsen giver ikke politiet mulighed for at foretage andre tvangsindgreb mod den pågældende cyklist. Politiet vil efter den foreslåede bestemmelse således alene kunne standse cyklisten med henblik på at undersøge, om cyklen er stjålet, herunder ved at undersøge cyklens stelnummer.

Foretagelse af andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af andre genstande eller beslaglæggelse, kræver, at betingelserne i retsplejeloven for at foretage disse er opfyldt.

Bestemmelsen medfører, at politiet kan foretage stikprøvekontroller på områder omfattet af færdselslovens § 1, som f.eks. offentlige veje, parkeringspladser, cykelstier og private fællesveje. Politiet kan ikke i medfør af bestemmelsen gå ind på privat grund, f.eks. en garage, en carport eller lignende, for at gennemføre den pågældende stikprøvekontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.

Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i straffelovens § 57 a, hvor der skabes mulighed for at knytte vilkår om økonomisk kontrol til en betinget dom for unge mellem 18 og 25 år, kan anvendes i straffesager om overtrædelse af §§ 276 a og 290, der påkendes efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk. 1. Det afgørende er således ikke handlingstidspunktet, men påkendelsestidspunktet.

I sager, der er pådømt i byretten eller landsretten før lovens ikrafttræden, og som pådømmes i en højere ret efter lovens ikrafttræden, vil der skulle tages stilling til, om der er grundlag for at idømme et særvilkår om økonomisk kontrol, selv om reglerne herom ikke var gældende ved pådømmelsen i byretten. Det forudsættes således, som med den eksisterende ordning, at der i de tilfælde, hvor den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse af en eller flere af de bestemmelser, som foreslås tilføjet til § 57 a, og hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.

Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler. De tilsigtede strafskærpelser for butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 287, får derfor virkning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås, at § 1 ikke vil gælde for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at Færøerne pr. 1. marts 2020 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, og at der i Grønland gælder en særlig kriminallov.