Kilde

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., at den der ellers, dvs. på anden måde end omfattet af bestemmelsens stk. 1 eller 2, lægger de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det vil bl.a. kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 4, 1. pkt., hvis en person ved chikanøs kørsel lægger hindringer i vejen for politiet, herunder for politiets eftersætning af en anden bil.

Det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 1, at ordet ”ellers” i straffelovens § 119, stk. 4,

1. pkt. , ændres til ”i øvrigt”.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiets eftersætning af en anden bil i førstegangstilfælde som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 20 dage, der som udgangspunkt bør være ubetinget.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at forhøje strafferammen i straffelovens § 241, 1. pkt., om uagtsomt manddrab fra de nuværende 8 års fængsel til 10 års fængsel.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at skærpe strafniveauet i straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab begået under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forhøjelsen af strafferammen i § 241 skal ses i lyset af, at det – ligesom det er tilfældet efter gældende ret – forudsættes, at der vil skulle fastsættes straffe, der er væsentlig strengere end det med lovforslaget fastsatte normalniveau i sager, hvor der foreligger en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven, eller der i øvrigt foreligger yderligere skærpende omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at straffelovens § 241, 2. pkt. , ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at det også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis uagtsomt manddrab begås i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser.

Begrebet ”de groveste hastighedsovertrædelser” omfatter kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet for § 241, 2. pkt.

Der er endvidere ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighederne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af straffelovens § 241, 2. pkt.

Med forslaget forudsættes det, at strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skærpes med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser fastsættes på et tilsvarende niveau.

Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., i normaltilfælde, der i dag ville blive straffet med 18 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 3 år og 9 måneders fængsel.

En yderligere skærpende omstændighed, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet, kan være, at gerningsmanden tidligere er straffet for særligt hensynsløs kørsel, spirituskørsel eller overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller for anden risikobetonet kørsel. Det vil ligeledes være en yderligere skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.

Der vil endvidere – ligesom det er tilfældet efter gældende ret – skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven.

Det kan – som det også er tilfældet efter gældende ret – f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både betydelige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. Det samme gælder sager om uagtsomt manddrab, hvor forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller ved de groveste hastighedsovertrædelser, og hvor kørslen samtidig kan karakteriseres som særligt hensynsløs.

Strafniveauet for de grove tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, der i dag ifølge retspraksis ligger mellem 1 år og 9 måneders fængsel og 2 års fængsel, forudsættes tilsvarende skærpet med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau.

Forslaget indebærer således, at en grov overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., der i dag som udgangspunkt ville blive straffet med 2 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 5 års fængsel.

Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af straffelovens § 249, 1. pkt., at den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at straffelovens § 249, 2. pkt ., ændres, så det fremgår af bestemmelsen, at det også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser.

Begrebet ”de groveste hastighedsovertrædelser” omfatter kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet for § 249, 2. pkt.

Der er endvidere ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighederne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af straffelovens § 249, 2. pkt.

Med forslaget forudsættes det, at strafniveauet i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skærpes med 100 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med de groveste hastighedsovertrædelser fastsættes på et tilsvarende niveau.

Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., i normaltilfælde, der i dag ville blive straffet med 6 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel.

For nærmere beskrivelse af, hvad der kan udgøre yderligere strafskærpende omstændigheder henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Strafniveauet for de grove tilfælde af uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, som i dag ifølge retspraksis ses at være fra 8 måneder til 1 års fængsel, forudsættes ligeledes skærpet med 100 pct. Forslaget indebærer herved, at en grov overtrædelse af straffelovens § 249, 2. pkt., der i dag ville blive med straffet med 1 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 2 års fængsel.

Strafniveauet for de groveste tilfælde af uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, som i dag straffes med mere end 8-12 måneders fængsel, skærpes tilsvarende.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af straffelovens § 252, stk. 1, at den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, skal straffes med fængsel indtil 8 år.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 5, at ordet ”volder” i straffelovens § 252, stk. 1, ændres til ”forvolder”.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Med den foreslåede ændring er det forudsat, at straffen for forsætlig fareforvoldelse efter straffelovens § 252, stk. 1, forårsaget i forbindelse med færdselslovsovertrædelser fremover skal skærpes med 50 pct.

Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser i dag ses at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel ved enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til 8 måneders fængsel ved flere forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 252.

Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i dag ville blive straffet med 4 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fængsel, mens en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med 8 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

De foreslåede strafskærpelser angår alene forsætlig fareforvoldelse begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den gældende retstilstand.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det fremgår af straffelovens § 253, stk. 1, at den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Med fængsel indtil 2 år straffes den, som overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade, jf. stk. 2.

Det foreslås at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2 .

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet efter bestemmelsen.

Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter straffelovens § 253, stk. 2, skærpes med 50 pct. i forhold til den straf, der i dag ville blive idømt for en tilsvarende overtrædelse.

Forslaget indebærer således eksempelvis, at en overtrædelse af straffelovens § 253, stk. 2, der i dag ville blive straffet med 2 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt skal straffes med 3 måneders fængsel, og at en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med 3 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt skal straffes med 5 måneders fængsel.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af erstatningsansvarslovens § 26 a, stk. 1, at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der stod den afdøde særlig nær.

Det vil som udgangspunkt omfatte ægtefæller, samlevere, mindreårige børn og forældre til mindreårige børn.

Andre kan dog efter omstændighederne også være omfattet af reglen. Det forudsætter, at der har været et sådant særligt forhold mellem den pågældende og den afdøde, at der må antages at være tale om en tilsvarende følelsesmæssig belastning som følge af dødsfaldet. Det kan f.eks. være en søster eller bror, der som voksen i mange år har haft fælles bolig og husholdning med den afdøde.

Det følger af den foreslåede ændring af § 26 a, stk. 1 , at den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvolder en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse til efterlevende, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde.

Den foreslåede ændring indebærer, at personkredsen, der i dag som udgangspunkt er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen, udvides, således at også samboende søskende, voksne, udeboende børn og forældre til voksne, udeboende børn fremover som udgangspunkt vil kunne tilkendes godtgørelse til efterladte, uden at der skal foretages en nærmere vurdering af de konkrete følelsesmæssige relationer mellem disse efterlevende og den afdøde.

Godtgørelse til efterladte vil – ligesom i dag – efter en konkret vurdering fortsat kunne tilkendes til andre, der havde en særlig nær tilknytning til den afdøde.

I det omfang der ikke er tale om biologiske børn, forældre eller søskende, vil tilkendelse af godtgørelse tillige bero på en konkret vurdering af, om der består en særlig tilknytning til den afdøde. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, hvor længe vedkommende har boet sammen med den afdøde.

Det vil fortsat være en betingelse for at blive tilkendt godtgørelsen, at dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Godtgørelsens størrelse må – ligesom i dag – fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført den eller de efterlevende, skal fortsat tillægges vægt ved udmålingen af godtgørelsen.

Den maksimale godtgørelse forudsættes fortsat i almindelighed at være i størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som udgangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgørelse.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen fortsat normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke udmåles helt bagatelagtige beløb.

Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. marts 2021.

Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om straf for handlinger, som er foretaget før lovens ikrafttræden, efter lovens ikrafttræden skal afgøres efter de nye regler, men at afgørelsen dog ikke må blive strengere end efter de tidligere regler. De foreslåede strafskærpelser får derfor virkning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 , vil den i lovforslaget foreslåede ændring i § 2 have virkning for lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Færøerne har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig kriminallov. Færøerne har endvidere pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det formueretlige område, som bl.a. omfatter erstatningsansvarsloven. Lovforslaget skal derfor ikke gælde for Færøerne.