Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 81 c, stk. 1, og § 81 e, at den straf, der er foreskrevet i nærmere opregnede bestemmelser i straffeloven eller i nærmere opregnede særlove, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis overtrædelsen er begået inden for henholdsvis en skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., eller en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som indebærer, at politiet kan beslutte, at straffen for lovovertrædelser i visse tilfælde skærpes i en begrænset tidsperiode uden samtidig geografisk afgrænsning. Straffeloven indeholder heller ikke i dag bestemmelser, som indebærer, at politiet kan beslutte, at straffen for hadforbrydelser i visse tilfælde skærpes.

Strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser), omfatter bl.a. overtrædelser af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven og overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 81 f, hvorefter den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve, hvis lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om politiets virksomhed, eller under en skærpet strafperiode fastsat i medfør af § 6 f, stk. 1, i lov om politiets virksomhed.

Den foreslåede strafskærpelse vil omfatte enhver strafbar lovovertrædelse, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser). Strafskærpelsen vil således omfatte enhver overtrædelse af straffeloven samt enhver strafbar overtrædelse af særlovgivningen, hvor motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det vil f.eks. betyde, at enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, vil være omfattet. Fortolkningen af ordene »andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende« skal ske i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, når en strafbar lovovertrædelse af den ovennævnte karakter er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode, der er henholdsvis udpeget eller fastsat i overensstemmelse med politilovens § 6 a, som ændret ved lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og politilovens § 6 f, jf. lovforslagets § 2, nr. 4. Det vil ikke være et krav, at gerningspersonen konkret har forsæt til, at den strafbare handling er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode.

En overtrædelse vil normalt skulle anses for at være begået inden for en skærpet strafzone, hvis enten gerningspersonen eller genstanden for den strafbare lovovertrædelse befinder sig i zonen.

Det forudsættes, at strafniveauet for de overtrædelser, der er omfattet af den foreslåede § 81 f, i almindelighed forhøjes med 50 pct. sammenlignet med strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for en skærpet strafzone eller før en skærpet strafperiode.

Strafskærpelsen på 50 pct. vil skulle fastsættes i forhold til det gældende niveau, det vil sige i forhold til det niveau, som straffen efter gældende ret ville være blevet fastsat under hensyntagen til hadmotivet. Det vil f.eks. indebære, at en overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, der efter gældende ret ville blive straffet med 60 dages fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 3 måneders fængsel, hvis overtrædelsen er omfattet af den foreslåede § 81 f.

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede § 81 f vil forsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i kapitel 10.

Strafskærpelsen vil finde anvendelse for alle overtrædelser, som er omfattet af den foreslåede § 81 f, når disse er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode. Strafskærpelsen vil således finde anvendelse, uanset om en overtrædelse i øvrigt relaterer sig til den begivenhed eller hændelse, der har udløst udpegningen af den skærpede strafzone eller fastsættelsen af den skærpede strafperiode, og uanset hadmotivets karakter (etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende).

Strafskærpelsen vil ligeledes finde anvendelse, uanset om overtrædelsen begås mod eller udgår fra den gruppe af personer, der afholder begivenheden, som har givet anledning til en skærpet strafzone.

Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte forsøg på og medvirken til lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Politilovens kapitel 3 regulerer politiets indgreb og er inddelt i fem overskrifter: ”Almindelig bestemmelse” (§ 3), ”Orden og sikkerhed” (§§ 4-6 a), ”Nattelivszoner” (§§ 6 b-6 e), ”Offentlige forsamlinger og opløb” (§§ 7-9) og ”Svage og udsatte persongrupper” (§§ 10-13).

Politilovens §§ 4 og 5 indeholder generelle bestemmelser om politiets opgaver og indgreb i forhold til orden og sikkerhed, hvorimod politilovens §§ 5 a-6 og § 6 a regulerer særlige ordninger om henholdsvis visitationszoner og skærpede strafzoner.

Det foreslås, at der før § 6 a i politiloven indsættes overskriften : ”Skærpede strafzoner”.

Den foreslåede ændring tilsigter at gøre det lettere at orientere sig i politilovens kapitel 3, ligesom den skal tydeliggøre, at reglerne om skærpede strafzoner udgør en særlig ordning, der adskiller sig fra de generelle bestemmelser om politiets opgaver og indgreb i forhold til orden og sikkerhed. Ændringen tilsigter således ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 2 og 3

Det følger af politilovens § 6 a, stk. 1, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone eller målrettet skærpet strafzone), hvor henholdsvis straffelovens § 81 c eller § 81 e finder anvendelse. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter betingelserne for at udpege en skærpet strafzone henholdsvis målrettet skærpet strafzone, mens bestemmelsens stk. 3 fastsætter, hvem der kan træffe beslutning om udpegning, samt kravene til beslutningens indhold og offentliggørelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 6 a, stk. 1, 3. pkt., hvorefter politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.

Det foreslås samtidig at indsætte et nyt § 6 a, stk. 2, 3. pkt., hvorefter udpegning af en skærpet strafzone efter stk. 1, 3. pkt., kan ske, hvis det forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den pågældende begivenhed.

Ved strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser), forstås enhver strafbar lovovertrædelse, herunder af særlovgivningen, hvor motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det omfatter f.eks. enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse. Fortolkningen af ordene »andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende« skal ske i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt.

Det vil for det første være en betingelse, at det konkret forventes, at en forestående begivenhed vil kunne medføre en ekstraordinær stigning i antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på de efterretninger, som politiet er i besiddelse af i forhold til den konkrete begivenhed, politiets erfaringer med kriminalitetsbilledet i forbindelse med afholdelse af lignende eller tilsvarende begivenheder og trusselsvurderinger, der måtte være relevante i forhold til den konkrete begivenhed.

Politiet vil i den forbindelse også kunne inddrage viden fra andre relevante aktører, som f.eks. arrangøren af begivenheden eller organisationer, der mere generelt indsamler viden om mulige hadforbrydelser. Det vil i den forbindelse være en konkret politifaglig vurdering, hvorvidt viden fra andre aktører er troværdig og relevant. Det bemærkes i tilknytning hertil, at hverken et almindeligt ønske om en skærpet strafzone eller en bekymring, som ikke er nærmere konkretiseret, vil være relevant.

Som eksempel på en situation, hvor den skærpede strafzone som udgangspunkt ville kunne udpeges, kan nævnes et forestående årligt tilbagevendende optog, som året forinden medførte et større antal hadforbrydelser, hvis politiet konkret vurderer, at det vil kunne gentage sig.

Kravet om en ”ekstraordinær stigning” i antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser indebærer, at der skal forventes en kriminalitetsudvikling, som går udover den sædvanlige ved andre begivenheder, der afvikles et sammenligneligt sted og har en sammenlignelig størrelse. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at det konkret vurderes, at der foreligger en almindelig risiko for hadforbrydelser i forbindelse med begivenheden.

Kravet om en ”forestående begivenhed” indebærer, at der skal være tale om en begivenhed, f.eks. et bestemt optog, en demonstration, et større religiøst møde eller et andet arrangement, som generelt må anses for egnet til at medføre en stigning i antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser. Der vil ikke i øvrigt gælde særlige krav til karakteren af begivenheden. Det vil desuden være uden betydning, om de nævnte strafbare lovovertrædelser forventes begået mod eller at udgå fra den gruppe, der afholder begivenheden.

Det vil for det andet være en betingelse, at det konkret vurderes, at en skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på, om udpegning af en skærpet strafzone kan medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare handlinger omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f, og til at opretholde trygheden for de berørte persongrupper i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed. Politiet vil i den forbindelse også kunne lægge vægt på, om beslutningen om at udpege en skærpet strafzone i sig selv vil kunne medvirke til at opretholde trygheden for den berørte gruppe af personer. Politiet vil skulle vurdere, om der er andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet, ligesom det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats ikke forventes at være tilstrækkelig til at opretholde trygheden og komme de nævnte strafbare lovovertrædelser til livs i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed.

Politiets beslutning om at udpege en skærpet strafzone vil skulle træffes forud for begivenhedens afholdelse, og den skærpede strafzone vil skulle være geografisk og tidsmæssigt afgrænset til den pågældende begivenheds afholdelse.

En skærpet strafzone vil kunne udpeges inden for et nærmere afgrænset geografisk område, hvor den pågældende begivenhed forventes afholdt.

En skærpet strafzone vil ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning geografisk skulle begrænses mest muligt i forhold til, hvad der er påkrævet i forbindelse med afholdelse af den pågældende begivenhed. Det indebærer, at en skærpet strafzone vil kunne udstrækkes til et område, der har den tilstrækkelige størrelse til, at politiet effektivt kan opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af begivenheden. Det følger heraf, at den skærpede strafzone efter omstændighederne vil kunne udpeges ud over f.eks. en anmeldt rute for et optog eller en enkelt park eller ejendom til brug for et arrangement eller lignende, hvis politiet konkret vurderer, at det er nødvendigt for at opretholde trygheden i forbindelse med begivenhedens afholdelse. Der vil derimod som udgangspunkt ikke kunne udpeges en skærpet strafzone i f.eks. en hel kommune, en større by eller lignende.

En skærpet strafzone vil være tidsmæssigt afgrænset til den pågældende begivenheds afholdelse. Den skærpede strafzone vil ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning som muligt i forhold til, hvad der er påkrævet i forbindelse med afholdelse af den pågældende begivenhed. Det indebærer, at en skærpet strafzone vil kunne udstrækkes til en tidsperiode, der har den tilstrækkelige varighed til, at politiet effektivt kan opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af begivenheden. Det følger heraf, at den skærpede strafzone efter omstændighederne vil kunne udpeges ud over f.eks. varigheden af et anmeldt optog eller tidspunktet for et møde eller en tale, hvis politiet konkret vurderer, at det er nødvendigt for at opretholde trygheden i forbindelse med begivenhedens afholdelse.

De gældende regler i politilovens § 6 a, stk. 3, om skærpede strafzoner og målrettede skærpede strafzoner vil også finde anvendelse for skærpede strafzoner efter det foreslåede § 6 a, stk. 1, 3. pkt.

Beslutningen om at udpege en skærpet strafzone i medfør af det foreslåede § 6 a, stk. 1, 3. pkt., vil således skulle træffes af politidirektøren eller den, som vedkommende bemyndiger hertil. Beslutningen vil skulle offentliggøres, og offentliggørelsen vil skulle indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for. Det forudsættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau, og at angivelsen af det sted, som beslutningen gælder for, ledsages af et kort over det pågældende geografiske område.

En skærpet strafzone vil tidligst kunne få virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af beslutningen om at udpege zonen. Det forudsættes, at der som udgangspunkt er en vis tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, til strafzonen får virkning. Tidspunktet for, hvornår den skærpede strafzone får virkning, fastlægges på baggrund af de forhold, som begrunder politiets vurdering af, at betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt. Det vil kunne indebære, at den skærpede strafzone får virkning få timer efter, at beslutningen er offentliggjort, eller efter omstændighederne allerede fra tidspunktet for offentliggørelse.

Offentliggørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside eller lignende, ligesom den pågældende politikreds vil skulle udstede en pressemeddelelse om strafskærpelsen og de nærmere detaljer om zonen.

Der vil ikke gælde et krav om, at der skal skiltes med, at der er udpeget en skærpet strafzone i det område, hvor zonen gælder. Hvis politiet konkret vurderer, at det vil have væsentlig betydning for effekten af den skærpede strafzone, bør skiltning imidlertid anvendes i relevant omfang.

En beslutning om at udpege en skærpet strafzone vil være omfattet af rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med politidirektørerne efter retsplejelovens § 109.

I forbindelse med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet strafzone, vil der desuden kunne ske prøvelse af beslutningens lovlighed.

En beslutning om at udpege en skærpet strafzone efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 a, stk. 1, 3. pkt., vil ikke være rettet mod en enkelt borger eller en bestemt flerhed af borgere, men derimod en ubestemt og vekslende flerhed af borgere. Beslutningen må således karakteriseres som en generel forvaltningsakt (i modsætning til en konkret forvaltningsakt). Politiets beslutning om at udpege en skærpet strafzone vil dermed ikke være omfattet af de bestemmelser i forvaltningsloven, der vedrører partsbeføjelser, herunder partshøring, partsaktindsigt og begrundelse, og som alene finder anvendelse i forhold til konkrete forvaltningsakter, medmindre der undtagelsesvist er grundlag for at antage, at enkelte bliver så individuelt berørt af en strafzone, at de bør tillægges partsbeføjelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af politilovens § 6 a, stk. 1, at politiet for en nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone eller målrettet skærpet strafzone), hvor henholdsvis straffelovens § 81 c eller § 81 e finder anvendelse. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter betingelserne for at udpege en skærpet strafzone henholdsvis målrettet skærpet strafzone, mens bestemmelsens stk. 3 fastsætter, hvem der kan træffe beslutning om udpegning, samt kravene til beslutningens indhold og offentliggørelse.

Politiloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som indebærer, at politiet kan fastsætte en skærpet strafperiode.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i politilovens § 6 f om skærpede strafperioder.

Efter det foreslåede stk. 1 kan Rigspolitiet fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (skærpet strafperiode), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.

Den skærpede strafperiode vil skulle fastsættes af Rigspolitiet i en bekendtgørelse.

Efter det foreslåede stk. 2 kan fastsættelse af en skærpet strafperiode efter stk. 1 ske, hvis en hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og fastsættelsen af en skærpet strafperiode vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.

Ved strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser), forstås enhver strafbar lovovertrædelse, herunder af særlovgivningen, hvor motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det omfatter f.eks. enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse. Fortolkningen af ordene »andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende« skal ske i overensstemmelse med straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om betingelserne for at fastsætte en skærpet strafperiode er opfyldt.

Det vil for det første være en betingelse, at der er indtruffet en hændelse, som efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser.

I vurderingen af, om der foreligger en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser, vil Rigspolitiet kunne lægge vægt på en konstateret stigning i antallet af anmeldelser, sager eller øvrige hændelser, der har betydning for udviklingen i kriminalitetsbilledet. Rigspolitiet vil desuden kunne lægge vægt på, om politiet har fundet det nødvendigt at iværksætte særlige indsatser i relation til hadforbrydelser.

Rigspolitiet vil til oplysning heraf kunne inddrage viden fra andre relevante aktører, som f.eks. organisationer, der mere generelt indsamler viden om mulige hadforbrydelser. Det vil i den forbindelse være en konkret politifaglig vurdering, om den pågældende information er troværdig og relevant. Det bemærkes i tilknytning hertil, at hverken et almindeligt ønske om en skærpet strafperiode eller en bekymring, som ikke er nærmere konkretiseret, vil være relevant.

Som eksempel på en situation, hvor den skærpede strafperiode ville kunne have være fastsat, kan nævnes perioden efter konflikten i Mellemøsten udløst af Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.

Kravet om en ”ekstraordinær udvikling” i kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser indebærer, at der skal være tale om en udvikling, som går udover det sædvanlige i forhold til det generelle kriminalitetsbillede de seneste måneder til år. Det er uden betydning for vurderingen heraf, hvor udviklingen i kriminalitetsbilledet har fundet sted, herunder f.eks. hvor de anmeldte strafbare lovovertrædelser er begået.

Kravet om en ”hændelse” indebærer, at der skal være tale om en hændelse, som generelt må anses for egnet til at udløse en udvikling i kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser. Det kunne f.eks. være et terrorangreb, en væbnet konflikt eller en udenrigspolitisk krise. Der vil ikke i øvrigt gælde særlige krav til karakteren af hændelsen. Det forudsættes dog, at hændelsen har en tidsmæssig sammenhæng med udviklingen i kriminalitetsbilledet. Et eksempel på en hændelse, som ville være omfattet, er Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, hvor myndighederne efterfølgende løbende monitorerede udviklingen i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser med et antisemitisk motiv.

Det vil for det andet være en betingelse, at det vurderes, at en skærpet strafperiode vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.

I vurderingen heraf vil Rigspolitiet kunne lægge vægt på, om fastsættelse af en skærpet strafperiode kan medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare handlinger omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f, og til at normalisere tilstanden og genskabe tryghed for den gruppe af personer, som er berørt af den ekstraordinære udvikling i kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser. Rigspolitiet vil i den forbindelse også kunne lægge vægt på, om beslutningen om at fastsætte en skærpet strafperiode i sig selv vil kunne medvirke til at øge trygheden for den berørte gruppe af personer. Rigspolitiet vil skulle vurdere, om der er andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet, ligesom det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats ikke har vist sig tilstrækkelig til at komme den ekstraordinære udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser til livs.

Rigspolitiet beslutning om at fastsætte en skærpet strafperiode vil skulle træffes i tidsmæssig sammenhæng med udviklingen i det kriminalitetsbillede, der danner grundlag for beslutningen.

En skærpet strafperiode vil som udgangspunkt ikke kunne begrundes med en udvikling i kriminalitetsbilledet, der er standset. Det vil sige, at strafskærpelsen som udgangspunkt skal fastsættes, mens forholdene, der begrunder fastsættelsen, fortsat er aktuelle.

En skærpet strafperiode vil – modsat en skærpet strafzone efter den foreslåede bestemmelse i politilovens § 6 a, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 3 – ikke være begrænset til et bestemt geografisk område, men gælde generelt for hadforbrydelser, der begås, imens strafskærpelsen gælder.

En skærpet strafperiode vil kunne fastsættes for en tidsperiode på op til 6 måneder. Der vil dog være mulighed for at forlænge den skærpede strafperiode, hvis der fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der dannede grundlag for fastsættelsen af strafskærpelsen, og Rigspolitiet fortsat vurderer, at en skærpet strafperiode vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer. I en sådan situation vil der ikke være en maksimal tidsmæssig afgrænsning for fastsættelse af en skærpet strafperiode, hvis betingelserne herfor er opfyldt. En skærpet strafperiode vil dog ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning som muligt.

Endvidere vil en skærpet strafperiode kunne udstrækkes ud over 6 måneder, uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede, som det, der dannede grundlag for fastsættelsen af strafskærpelsen, hvis Rigspolitiet vurderer, at der er konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget ved en ophævelse af strafskærpelsen, og opretholdelse af strafskærpelsen er nødvendig for at fastholde trygheden for den berørte gruppe af personer. I en sådan situation vil en skærpet strafperiode dog ikke kunne udstrækkes til en periode på mere end samlet et års varighed.

I forbindelse med domstolenes behandling af en straffesag, hvor straffen påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået under en skærpet strafperiode, vil der kunne ske en prøvelse af beslutningens lovlighed.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., træffes en beslutning som nævnt i stk. 1 af rigspolitichefen eller den, som denne bemyndiger hertil.

Det forudsættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., skal beslutningen offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af den skærpede strafperiode.

Offentliggørelsen af beslutningen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside eller lignende, ligesom politiet vil skulle udstede en pressemeddelelse om strafskærpelsen og de nærmere detaljer om perioden.

Som det fremgår ovenfor, vil den skærpede strafperiode skulle fastsættes i en bekendtgørelse. Denne bekendtgørelse vil ikke skulle indeholde en begrundelse.

Det forudsættes, at offentliggørelsen på politiets officielle hjemmeside eller lignende og udstedelsen af pressemeddelelsen som udgangspunkt sker, før bekendtgørelsen kundgøres i Lovtidende og træder i kraft. Det vil indebære, at der som udgangspunkt vil være en vis tidsperiode, fra beslutningen offentliggøres, til strafperioden får virkning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af TCO-lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at Rigspolitiet udpeges som national kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Det indebærer, at Rigspolitiet i overensstemmelse med TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c, bl.a. har kompetence til at udstede påbud om fjernelse i medfør af forordningens artikel 3, kompetence til at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel 4 samt kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke foranstaltninger i medfør af artikel 5.

Det fremgår videre af TCO-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at domstolene endvidere udpeges som kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a.

Det foreslås, at lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af TCO-lovens § 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Det foreslåede vil medføre, at domstolene ikke er kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

I TCO-loven er der før § 4 en overskrift med teksten ”Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder”.

Det foreslås, at overskriften før § 4 ophæves.

Forslaget er en konsekvens af ophævelsen af TCO-lovens § 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 1, at påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet efter rettens kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse af påbuddet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 2, at Rigspolitiet snarest muligt skal forelægge sagen for retten, hvis den, som påbuddet retter sig mod, fremsætter anmodning herom. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.

Videre fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 3, at såfremt fristen på én time i TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra underrettelse om påbuddet forelægge sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Derudover fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 4, at retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestemmelse.

Endelig fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 5, at retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse.

Det foreslås, at lovens § 4 ophæves.

Forslaget vil medføre, at påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet uden rettens forudgående kendelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt vil skulle være opfyldt, herunder særligt de indholdsmæssige betingelser i forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere finder forordningens regler i øvrigt anvendelse, herunder retssikkerhedsgarantier og klagemekanismer, jf. artikel 9 og 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. februar 2025.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at lovens § 2 ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det vil indebære, at de foreslåede ændringer af straffeloven og TCO-loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at Færøerne pr. 1. marts 2020 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige område, ligesom der i Grønland gælder en særlig kriminallov. Baggrunden er desuden, at TCO-loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Politiloven er sat i kraft ved kongelig anordning for både Færøerne og Grønland. Hvis der fastsættes bestemmelser i den færøske straffelov eller den grønlandske kriminallov, der svarer til den foreslåede § 81 f i den danske straffelov, vil det kunne være relevant at sætte de foreslåede ændringer af politiloven i kraft for Færøerne og Grønland. Det foreslås derfor, at de foreslåede ændringer af politiloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.