Kilde

Til nr. 1

Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvori det oplyses, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som samtlige senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien (fristudskydelsesdirektivet).

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte fodnoten til skattekontrolloven, så det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1, og Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46.

Nyaffattelsen vil indebære, at der til opremsningen af direktiver, der ændrer Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, tilføjes en henvisning til fristudskydelsesdirektivet.

Med denne tilføjelse vil henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet i fodnoten til skattekontrolloven fortsat være fuldstændige.

Til nr. 2

Efter skattekontrollovens § 66, nr. 1, skal Skatteforvaltningen udveksle oplysninger med udenlandske skattemyndigheder. Bestemmelsen omhandler både Skatteforvaltningens modtagelse af oplysninger fra udlandet og Skatteforvaltningens afgivelse af oplysninger til udlandet. Skattekontrollovens § 66, nr. 1, 1. pkt., giver hjemmel til udveksling af oplysninger efter Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer (bistandsdirektivet).

Som følge af vedtagelsen af fristudskydelsesdirektivet foreslås det, at skattekontrollovens § 66, nr. 1, 1. pkt., ændres, så der indsættes en henvisning til Rådets direktiv 2020/876/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at reglerne i fristudskydelsesdirektivet, for så vidt angår udskydelsen af fristerne for udveksling mellem Danmark og andre EU-lande af oplysninger om finansielle konti (DAC2) og om grænseoverskridende ordninger (DAC6), gennemføres ved en henvisning til fristudskydelsesdirektivet. De ændrede tidsfrister vil dermed ikke blive skrevet ind i den danske lovgivning, men vil blive gennemført ved at indsætte en regel, som giver mulighed for, at Skatteforvaltningen vil kunne udveksle oplysninger med andre EU-lande inden for de nye frister. Henvisningen til fristudsydelsesdirektivet fører til, at disse regler bliver en del af dansk ret.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at fristen for udveksling af oplysninger om finansielle konti efter DAC2 vedrørende kalenderåret 2019 vil skulle udskydes fra udgangen af september 2020 til udgangen af december 2020.

Det bemærkes, at de hidtil gældende frister for udveksling af oplysninger efter DAC2 vedrørende kalenderåret 2019 udløb med udgangen af september 2020. Der er ingen EU-lande der har bedt Skatteforvaltningen om at vente med at foretage udvekslingen. Skatteforvaltningen har derfor udvekslet oplysninger med de øvrige EU-lande inden for den normale frist den 30. september 2020. Dette er muligt, da de finansielle institutters indberetningsfrister efter DAC2 ikke er udskudt. Dermed vil den foreslåede udskydelse ikke få nogen praktisk betydning i relation til udvekslingen efter DAC2.

Forslaget indebærer endvidere, at fristen for den første udveksling af oplysninger om indberetningspligtige grænseoverskridende skatteordninger efter DAC6 vil skulle udskydes fra den 31. oktober 2020 til den 30. april 2021.

Skatteforvaltningens udveksling af oplysninger efter DAC 6 sker til en EU-database, hvor de øvrige EU-lande kan hente oplysningerne. I praksis vil Skattestyrelsen sende DAC6 indberetningerne løbende til EU-databasen efterhånden, som de modtages fra de indberetningspligtige. Herfra vil de øvrige medlemsstater kunne hente de danske DAC6 indberetninger, når de måtte være klar til det.

Kilde

Kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, indeholder hver især henvisninger til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer), idet de senere ændringer alle opregnes.

Efter kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, finder bestemmelsens stk. 1 om fastsættelsen af grundlaget for den foreløbige skattebetaling og stk. 2 om overskydende skatter alene anvendelse ved personligt arbejde i en fremmed stat, som er omfattet af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet og Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, eller OECD's og Europarådets bistandskonvention (af 25. januar 1988), og som har indgået en aftale med Danmark om gensidig administrativ bistand med inddrivelse af skattekrav.

Kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, indeholder således en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer.

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 88, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til under forbehold af gensidighed at indgå aftaler om, at foreløbige skatter, der i den ene stat er indeholdt i en indkomst, kan overføres til dækning af den anden stats skattekrav i samme indkomst, med fremmede stater, som er omfattet af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet og Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, eller OECD's og Europarådets bistandskonvention.

Det foreslås, at henvisningen i kildeskattelovens § 62 D, stk. 3, og § 88, stk. 2, til ændringer af bistandsdirektivet udvides med en henvisning til Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien.

Tilføjelse af fristudskydelsesdirektivet til oplistningen af ændringer af bistandsdirektivet vil sikre, at der stadig henvises til samtlige ændringer af direktivet. Ændringen er af teknisk karakter og vil ikke ændre retstilstanden, idet det afgørende er, at det pågældende land er omfattet af direktivet eller OECD's og Europarådets bistandskonvention – ikke hvornår udvekslingen af oplysninger sker.

Kilde

Ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., indeholder en henvisning til bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer, idet de senere ændringer alle opregnes.

Efter ligningslovens § 16 H, stk. 2, kan en skattepligtig efter anmodning fritages for beskatning efter bestemmelsens stk. 1, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt at verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen og Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, eller anden aftale om udveksling af oplysninger. Den skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Det foreslås, at henvisningen i ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., til ændringer af bistandsdirektivet udvides med en henvisning til Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien.

Denne tilføjelse af fristudskydelsesdirektivet til listen af ændringer af bistandsdirektivet vil sikre, at der stadig henvises til samtlige ændringer af direktivet. Ændringen er af teknisk karakter og vil ikke ændre retstilstanden, idet det afgørende er, at der kan udveksles oplysninger efter de pågældende bestemmelser – ikke hvornår udvekslingen sker.

Kilde

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, kan pensionsordninger oprettet i udenlandske livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted inden for EU/EØS under visse nærmere opregnede betingelser godkendes med henblik på, at pensionsordningen omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. En sådan godkendelse indebærer, at den person, der har oprettet ordningen, opnår samme skattebegunstigelse som hvis der var tale om en tilsvarende ordning oprettet i et dansk livsforsikringsselskab m.v.

En af betingelserne for godkendelse er efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 4, at livsforsikringsselskabet m.v. skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., som udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 her fra landet.

En anden af betingelserne for godkendelse er efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, at det skal være muligt via brug af aftaler m.v. om udveksling af oplysninger mellem Skatteforvaltningen og skattemyndighederne i det land, hvori livsforsikringsselskabet m.v. er hjemmehørende, at verificere dokumentationen for, at livsforsikringsselskabet m.v. opfylder forpligtelserne m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 4.

Pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, indeholder en henvisning til bistandsdirektivet med senere ændringer som et af de grundlag, udvekslingen af oplysninger mellem Skatteforvaltningen og skattemyndighederne i det pågældende land kan ske på, idet de senere ændringer af direktivet alle opregnes.

Herudover indeholder pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, en sproglig fejl, idet der henvises til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af fordning (EF) nr. 2073/2004. Ordet ”fordning” skulle have været ”forordning”.

Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 6, nyaffattes, således at det skal være en betingelse for godkendelse af en pensionsordning oprettet i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut i et andet lande inden for EU eller EØS end Danmark, at det skal være muligt via Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger og Rådets direktiv 2020/876/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU af 24. juni 2020 for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 4.

Nyaffattelsen indebærer to ændringer.

Dels medfører den foreslåede bestemmelse det, at listen af ændringer af bistandsdirektivet udvides med en henvisning til Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien. Dels medfører den foreslåede bestemmelse, at ordet ”fordning” ændres til ”forordning”.

Den foreslåede tilføjelse til listen af ændringer af bistandsdirektivet vil sikre, at der stadig henvises til samtlige ændringer af direktivet. Ændringen er af teknisk karakter og vil ikke ændre retstilstanden. Det vil således efter forslaget fortsat være en betingelse for godkendelse af en pensionsordning oprettet i et udenlandsk livsforsikringsselskab m.v., at Skatteforvaltningen via udveksling af oplysninger med det land, livsforsikringsselskabet m.v. er hjemmehørende i, vil kunne verificere dokumentationen fra livsforsikringsselskabet m.v. for overholdelse af de forpligtelser m.v., livsforsikringsselskabet skal overholde for, at godkendelsen kan gives.

Den foreslåede ændring af ordet ”fordning” til ”forordning” skal rette op på en sproglig fejl i lovteksten.

Kilde

Skatteindberetningsloven indeholder en fodnote, hvori det oplyses, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet (Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF) med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som samtlige senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien (fristudskydelsesdirektivet).

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte fodnoten til skatteindberetningsloven, så det af fodnoten vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L 64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L 359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende 2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L 139, side 1, og Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46.

Nyaffattelsen vil indebære, at der til opremsningen af direktiver, der ændrer Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF tilføjes en henvisning til Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020 om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien.

Med denne tilføjelse vil henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet i fodnoten til skatteindberetningsloven fortsat være fuldstændige.

Kilde

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 1, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 træder loven i kraft den 30. juni 2020, dog med de undtagelser, der følger af bestemmelsens stk. 2-4.

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2-4 i § 7, stk. 1, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 ændres til en henvisning til stk. 2-5.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at der foreslås indsat et nyt stk. 3 i § 7, jf. lovforslagets § 6, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 7 i lov nr. 810 af 9. juni 2020, hvorefter lovens § 2, nr. 2 og 3, træder i kraft den 31. oktober 2020.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Fra den 1. september 2020 indførtes ved en ny ferielov et nyt feriesystem med samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Loven er en udmøntning af aftalen om en ny ferielov, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 31. oktober 2017. Som følge heraf blev der ved lov nr. 810 af 9. juni 2020 indført nye regler om håndteringen af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørelse fra feriegarantiordninger m.v. Dette initiativ træder i kraft den 1. januar 2021, hvilket ikke er afstemt med ikrafttrædelsen af det nye feriesystem den 1. september 2020.

Når A-indkomst udbetales gennem Lønmodtagernes Garantifond, påhviler det efter kildeskattelovens § 83, stk. 1, den, der skulle have foretaget indeholdelse, såfremt udbetalingen ikke var foretaget af Lønmodtagernes Garantifond at indbetale den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag til det offentlige, som Lønmodtagernes Garantifond efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond fratrækker inden udbetalingen.

Af § 2, nr. 2, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 følger, at også eventuelle lønindeholdte beløb efter reglerne i §§ 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige skulle fratrækkes, forinden Lønmodtagernes Garantifond foretager udbetaling af feriegodtgørelse, og at arbejdsgiveren hæfter for beløbene. Dette hænger nøje sammen med, at Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage lønindeholdelse hos skyldnere, som ikke betaler deres gæld inden for en nærmere angivet betalingsfrist. Lønindeholdelse foretages i praksis ved, at Skatteforvaltningen forhøjer trækprocenten på skyldnerens skattekort, hvorved skyldneren får udbetalt mindre i løn eller dagpenge m.v., end skyldneren ellers skulle have haft. Det lønindeholdte beløb benytter Skatteforvaltningen til at afdrage på skyldneres gæld.

Ved § 2, nr. 2, i lov nr. 810 9. juni 2020 erstattes kildeskattelovens § 83, stk. 2, af to nye stykker, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 810 af 9. juni 2020.

Efter den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 2, påhviler det, når der udbetales A-indkomst (feriegodtgørelse) gennem en feriegarantiordning eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning, den, der skulle have foretaget indeholdelse, hvis udbetalingen ikke var foretaget af den pågældende ordning, at foretage indbetaling til det offentlige af den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb efter § 10 og 10 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, som den pågældende ordning fratrækker forinden udbetalingen. Reglerne om indeholdelse finder således anvendelse i det omfang, de efter deres indhold er forenelige med foranstående.

Det følger af den nye bestemmelse i kildeskattelovens § 83, stk. 3, at det beløb, som Lønmodtagernes Garantifond skal fratrække efter § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Lønmodtagernes Garantifond, og beløb, som feriegarantiordningerne eller en kollektivt aftalt garanti for uforrentet opsparingsordning (fritvalgsordning), særlig feriefridagsordning eller søgnehelligdagsordning skal fratrække efter kildeskattelovens § 83, stk. 2, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 810 af 9. juni 2020, i forhold til indkomstmodtageren, skal træde i stedet for A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb af indkomsten, så lønmodtageren i forbindelse med årsopgørelsen vil blive godskrevet indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, henholdsvis få afskrevet det lønindeholdte beløb på vedkommendes gæld.

Bestemmelserne har nær sammenhæng med den nye ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020, og det har hele tiden været hensigten, at ændringerne af kildeskattelovens § 83 skulle træde i kraft samtidig.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 7 i lov nr. 810 af 9. juni 2020, hvorefter lovens § 2, nr. 2 og 3, vil træde i kraft den 31. oktober 2020.

Dette bevirker, at ikrafttrædelsestidspunktet placeres tættere på det tilsigtede ikrafttrædelsestidspunkt. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget om virkningstidspunkt for de pågældende bestemmelser i lovforslagets § 2, nr. 4. Der henvises til den nærmere beskrivelse heraf i bemærkningerne til denne bestemmelse.

Forslaget betyder således, at ikrafttrædelsen af dette initiativ vil blive fremrykket fra den 1. januar 2021 til den 31. oktober 2020.

Til nr. 3

Efter § 7, stk. 2, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 træder lovens § 1, nr. 1-21, nr. 22, for så vidt angår momslovens § 55 b, og § 1, nr. 23-46 og 49, og §§ 2-4 træder i kraft den 1. januar 2021.

Det foreslås, at henvisningen til §§ 2 og 3 i § 7, stk. 2, i lov nr. 810 af 9. juni 2020 ændres til en henvisning til § 2, nr. 1, og § 3.

Den foreslåede bestemmelse har nær sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 2, hvor det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 7 i lov nr. 810 af 9. juni 2020, hvorefter lovens § 2, nr. 2 og 3, træder i kraft den 31. oktober 2020.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 3.

Til nr. 4

Fra den 1. september 2020 indførtes ved en ny ferielov et nyt feriesystem med samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Loven er en udmøntning af aftalen om en ny ferielov, som den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 31. oktober 2017. Som følge heraf blev der ved ovennævnte lov indført nye regler om håndteringen af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuelle lønindeholdte beløb i forbindelse med udbetaling af feriegodtgørelse fra feriegarantiordninger m.v. Dette initiativ træder i kraft den 1. januar 2021, hvilket ikke er afstemt med ikrafttrædelsen af det nye feriesystem den 1. september 2020.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i § 7 i lov nr. 810 af 9. juni 2020 om ændring af momsloven, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven og lov om afgifter af spil (Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende handel med varer og ydelser solgt til forbrugere i EU, digitale salgsregistreringssystemer, håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v. og udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den digitale logbog m.v.), hvorefter lovens § 2, nr. 2 og 3, vil få virkning fra og med den 1. september 2020.

Det bemærkes, at der frem til ikrafttrædelsestidspunktet for det pågældende initiativ, vil skulle administreres i overensstemmelse med de gældende regler. Det betyder, at feriegarantiordningerne i perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 30. oktober 2020 vil skulle beregne, indeholde, angive og indbetale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i forbindelse med evt. udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 31. oktober 2020. Dette tidspunkt vil svare til den sidste dag, hvor oplysninger om grænseoverskridende ordninger efter DAC6 vil kunne udveksles mellem skattemyndighederne i EU-landene. Det forslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil således sikre, at fristudskydelsen træder i kraft inden udløbet af den eksisterende frist for udveksling.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.