Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet og toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver m.v.)

Kilde

Til nr. 1

Skatteindberetningsloven indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8).

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« at indsætte », og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.

Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8) er gennemført ved loven.

Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.

Til nr. 2

Efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 2, skal den, der har det som sit erhverv at indgå og formidle aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter eller salgsretter omfattet af kursgevinstloven eller fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, indberette om indgåelse eller overdragelse af sådanne aktiver.

Visse kryptoaktiver i form af stablecoins betragtes i dag som finansielle kontrakter. Dermed skal de i dag indberettes efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 2, når en aftaleindgåelse foretages eller formidles af en indberetningspligtig part.

Stablecoins er også omfattet af anvendelsesområdet for DAC8’s reglerne om indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner i kryptoaktiver, og vil dermed også skulle indberettes efter regler, der skal udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Dermed vil der kunne opstå situationer, hvor oplysninger om samme overdragelser skal ske efter to forskellige regelsæt, det vil sige, at der kan opstå dobbelt indberetning.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 19, stk. 2, indsættes et 3. pkt., hvorefter der dog ikke skal ske indberetning efter 1. eller 2. pkt., hvis indgåelsen eller overdragelsen er omfattet af indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af § 23 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslåede indebærer, at hvis en overdragelse eller indgåelse af en aftale skal indberettes efter regler, der udstedes i medfør af skatteindberetningslovens § 23 a, vil den pågældende overdragelse eller aftaleindgåelse ikke skulle indberettes efter skatteindberetningslovens § 19, stk. 2. Dermed undgås det, at der stilles krav om dobbelt indberetning af oplysninger om den samme disposition.

Til nr. 3

Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning af oplysninger om navn, adresse, cpr-nummer, cvr-nummer eller SE-nummer og udenlandske identifikationsnumre samt andre identifikationsoplysninger vedrørende kontohavere og oplysning om, hvilke lande eller områder disse er knyttet til. Er kontohaver en juridisk person med en eller flere kontrollerende personer, kan indberetningspligten tillige omfatte tilsvarende oplysninger vedrørende enhver sådan kontrollerende person.

Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke, en kontrollerende person er blevet anset for en sådan i den pågældende enhed.

Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen i § 22, stk. 1, nr. 1, omtaler »en juridisk person med en eller flere kontrollerende personer«. I CRS samt i DAC2 og DAC8 omtales derimod enheder med en eller flere kontrollerende personer. Dette begreb er lidt bredere end en juridisk person, da det også omfatter juridiske arrangementer som f.eks. trusts. Der er ikke med den forskellige formulering tilsigtet nogen fravigelse fra CRS og DAC2, og bestemmelsen skal derfor fortolkes i overensstemmelse med CRS og DAC2.

Det foreslås, at i § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »juridisk person« til: »enhed«, og der indsættes efter »sådan kontrollerende person«: »såvel om den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke, den pågældende er en kontrollerende person i enheden«.

De foreslåede ændringer indebærer, at bestemmelsen vil blive udvidet, så det kommer til at fremgå af den, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at der kan stilles krav om indberetning af oplysninger om den eller de roller i kraft af hvilken eller hvilke, en person er en kontrollerende person i en enhed.

Desuden indebærer de foreslåede ændringer, at formuleringen af bestemmelsen kommer i bedre overensstemmelse med de tilsvarende regler i DAC2 og CRS.

Reglerne om indberetning af de kontrollerende personers roller vil blive indsat i CRS-bekendtgørelsen ved en ændring af denne.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning af en række oplysninger om den, indberetningen vedrører, jf. således nærmere herom i bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3.

Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysning om, hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring, og om kontoen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles kontohavere. Dette kræves efter DAC8 og ændringerne af CRS og DAC8.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes et 3. pkt., hvorefter indberetningen endvidere kan omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring, og om kontoen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles kontohavere.

Den foreslåede ændring indebærer, at der vil kunne fastsættes regler om, at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger en gyldig egenerklæring fra den, der indberettes om, og om kontoen er en fælles konto og i givet fald antallet af fælles kontohavere. Ved en egenerklæring forstås i denne sammenhæng en erklæring, som kryptoaktivbrugeren indgiver til den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester, og som bl.a. gør det muligt for den indberetningspligtige udbyder af kryptoaktivtjenester at fastslå, hvor kryptoaktivbrugeren er hjemmehørende.

Desuden indebærer de foreslåede ændringer, at formuleringen af bestemmelsen kommer i bedre overensstemmelse med de tilsvarende regler i DAC2 og CRS.

Disse pågældende regler vil blive indsat i CRS-bekendtgørelsen ved en ændring af denne.

Til nr. 5

Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt skal foretage indberetning af oplysninger om kontonummer, eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke findes.

Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af kontotype.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, nr. 2, efter »findes« indsættes », og kontotype«.

Det foreslåede indebærer, at der i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, vil blive givet mulighed for, at skatteministeren også vil kunne fastsætte regler om, at der skal indberettes oplysning om kontotype. Dette vil kunne dække både over, om der f.eks. er tale om en indskudskonto eller en forvaltningskonto m.v., og om der er tale om en allerede eksisterende eller en ny konto.

Til nr. 6

Efter skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, kan skatteministeren fastsætte regler om, at finansielle institutter årligt, for så vidt angår konti, som ikke er indskuds- eller forvaltningskonti, skal indberette det samlede bruttobeløb betalt til eller godskrevet kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret. Denne bestemmelse omfatter bl.a. andele i egenkapital i investeringsenheder.

Bestemmelsen vurderes ikke at give hjemmel til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning, for så vidt angår andele i egenkapital i en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, om den eller de roller i kraft af hvilke personen, hvorom der skal indberettes, er indehaver af andele i egenkapital, hvilket kræves efter DAC8.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, nr. 7, indsættes et 2. pkt. , hvoraf det følger, at »for så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, kan indberetningen tillige omfatte oplysning om den eller de roller i kraft af hvilke personen, der skal indberettes, er indehaver af andele i egenkapital.«

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der vil blive indsat en bestemmelse om, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at indberetningen, for så vidt angår andele i egenkapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, skal omfatte oplysning om den eller de roller i kraft af hvilke personen, der skal indberettes om, er indehaver af andele i egenkapital. Det kan f.eks. være i kraft af rollen som en trustee i en trust.

Disse regler vil blive indsat i CRS-bekendtgørelsen og vil bevirke, at de indberetningspligtige finansielle institutter vil skulle supplere indberetningerne vedrørende andele i egenkapital, der besiddes af en investeringsenhed, som er en juridisk ordning, med oplysninger om den rolle eller de roller, personen, der indberettes om, har, og som har ført til indberetningen om den pågældende.

Til nr. 7

Der findes ikke i gældende dansk ret et krav om, at udbydere af kryptoaktivtjenester automatisk skal indberette oplysninger om kryptoaktivbrugere og deres transaktioner i kryptoaktiver. Der findes af denne grund heller ikke regler om due diligence-procedurer til brug for identifikation af kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, eller om afgrænsning af de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, eller de transaktioner, der skal indberettes om, eller de oplysninger, der skal indberettes.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens indsættes et nyt § 23 a, stk. 1, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberette oplysninger til Skatteforvaltningen om transaktioner, der involverer kryptoaktiver.

Derudover foreslås det i § 23 a, stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren kan fastsætte regler om procedure for identifikation af de kryptoaktivbrugere, udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberette om. Herudover foreslås det i 2. pkt., at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal forhindre kryptoaktivbrugere i at foretage indberetningspligtige transaktioner, hvis kryptoaktivbrugeren ikke meddeler udbyderen af kryptoaktivtjenesten de oplysninger, som skal meddeles efter regler, som er fastsat i medfør af 1. pkt. eller § 52, stk. 3.

Tilsammen indebærer forslaget til skatteindberetningslovens § 23 a, stk. 1 og 2, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at udbydere af kryptoaktivtjenester skal gennemføre due diligence-procedurer til brug for identifikation af de kryptoaktivbrugere, der skal indberettes om, herunder at udbydere af kryptoaktivtjenester skal indberette de oplysninger, DAC8 stiller krav om.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte de regler, der vil skulle gennemføre DAC8’s regler om forpligtelser for udbydere af kryptoaktivtjenester i dansk ret. Ligeledes vil skatteministeren kunne fastsætte regler, der gennemfører CARF i dansk ret, eftersom de to regelsæt er parallelle.

Dette omfatter både reglerne i DAC8 og CARF om afgrænsningen af de indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, hvilke transaktioner der skal indberettes om, hvilke kryptoaktivbrugere der skal indberettes om, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde m.v.

Der er ikke ved udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelse påtænkt overimplementering af DAC8.

Definitionen af udbydere af kryptoaktivtjenester og indberetningspligtige transaktioner skal ifølge DAC8´s betragtning 9 forstås i overensstemmelse med de tilsvarende definitioner CARF. Der henvises til en nærmere gennemgang af DAC8´s regler om indberetning og udveksling af oplysninger vedrørende transaktioner i kryptoaktiver i lovforslagets pkt. 3.1.

Til nr. 8

Efter skatteindberetningslovens § 46 a kan skatteministeren fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatteydere skal indberette oplysninger, som de er bekendt med eller i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskridende ordninger til Skatteforvaltningen. Skatteministeren kan derudover fastsætte regler om, at en mellemmand, som påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af bestemmelsens 1. pkt., skal notificere andre mellemmænd eller relevante skatteydere herom.

EU-domstolen afsagde den 8. december 2022 dom i sagen C-694/20. Dommen angår bistandsdirektivets artikel 8ab, stk. 5. Ved dommen fastslås det, at forpligtelsen til at underrette enhver anden mellemmand ikke kan håndhæves i tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos samme advokat, fordi dette ville kunne tilsidesætte fortroligheden af korrespondancen mellem advokat og klient eller en tilsvarende lovbaseret tavshedspligt.

Bistandsdirektivet er ændret som følge af den nævnte dom.

Det foreslås at ændre skatteindberetningslovens § 46 a, 2. pkt., så »andre mellemmænd eller relevante skatteydere« ændres til: »sine klienter«.

Med henblik på at bringe dansk ret i overensstemmelse med det ændrede bistandsdirektiv foreslås det således, at skatteindberetningslovens § 46 a, 2. pkt. ændres, så skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at en mellemmand, som påberåber sig en fritagelse fra indberetningspligt, alene vil skulle notificere sine klienter herom. Der vil dermed ikke længere være hjemmel til at fastsætte regler om notifikation af mellemmænd eller relevante skatteydere, der ikke er klienter hos den pågældende advokat.

Den danske DAC6-bekendtgørelse vil skulle tilpasses ovenstående.

Det er således tanken, at kapitel 5 i bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger vil skulle ændres, så advokatens underretningspligt bringes i overensstemmelse med den nye notifikationsregel i bistandsdirektivet, og advokaten dermed alene vil skulle underrette mellemmænd og relevante skatteydere, der er klienter hos den pågældende advokat.

Endvidere foreslås det i denne forbindelse, at der indsættes en definition af ordet »klient«, som svarer til definitionen i bistandsdirektivet.

Til nr. 9

Indberetningspligten for så vidt angår skatteregistreringsnummer vedrørende grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger følger af DAC6-bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nr. 1. Denne regel er udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt., hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at mellemmænd og relevante skatteydere skal indberette oplysninger, som de er bekendt med eller i besiddelse af eller kontrollerer, om grænseoverskridende ordninger.

Indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere skal efter gældende ret alene indberette oplysninger om skatteregistreringsnummeret, hvis de er bekendt med det, i besiddelse af det eller på anden måde kontrollerer det. Der er dermed ikke en decideret pligt for den indberetningspligtige mellemmand til at indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 46 a indsættes et stk. 2, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere skal indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre på dem, de skal indberette om.

Forslaget indebærer, at det vil blive muligt at stille krav om, at de indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere skal indsamle oplysninger om skatteregistreringsnumre.

Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel vil blive udnyttet til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om pligt til indsamling af skatteregistreringsnumre for indberetningspligtige mellemmænd og relevante skatteydere og eventuelt andre berørte personer. En sådan bestemmelse vil skulle indsættes i DAC6-bekendtgørelsen.

Til nr. 10

Efter skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering, om frist for registrering, om registrering af finansielle institutter omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 22, om registrering af platformsoperatører omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 43 og om ændring og tilbagekaldelse af registrering. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at anmeldelse til registrering og ændring heraf kan fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 48, stk. 2, 1. pkt., efter »§ 22,« indsættes »om registrering af udbydere af kryptoaktivtjenester omfattet af pligterne efter regler udstedt i medfør af § 23 a,«.

Forslaget indebærer, at skatteministeren vil kunne fastsætte regler om, at indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester vil skulle lade sig registrere og at en eventuelt manglende registrering vil kunne fremtvinges ved anvendelse af daglige tvangsbøder.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der svarer til registreringsreglerne i DAC8.

Til nr. 11

DAC8 stiller krav om, at den myndighed i en EU-medlemsstat, som meddeler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med MiCA-forordningen, regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante kalenderår eller en anden relevant indberetningsperiode skal sende en liste over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse, til skattemyndighederne. MiCA-forordningen administreres på nuværende tidspunkt i Danmark af Finanstilsynet.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 48 indsættes et stk. 4, hvorefter skatteministeren efter aftale med erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at den myndighed, der meddeler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med forordning (EU) 2023/1114 regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante kalenderår sender en liste over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse.

Forslaget indebærer, at skatteministeren efter aftale med erhvervsministeren, som er ressortminister for MiCA-forordningen, kan fastsætte regler om, at den myndighed, der meddeler tilladelse til udbydere af kryptoaktivtjenester i overensstemmelse med MiCA-forordningen regelmæssigt og senest den 31. december i det relevante kalenderår skal sende en liste til Skatteforvaltningen over alle udbydere af kryptoaktivtjenester, der er meddelt tilladelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udbydere af kryptoaktivtjenester, som er omfattet af MiCA-forordningen, er omfattet af indberetningspligten efter DAC8. DAC8 stiller dog ikke krav om, at disse udbydere af kryptoaktivtjenester lader sig registrere for indberetningspligten.

Af hensyn til at Skatteforvaltningen skal kunne gennemføre en hensigtsmæssig kontrol og håndhævelse af indberetningspligten, er det nødvendigt, at Skatteforvaltningen modtager oplysninger fra de myndigheder, der tildeler tilladelser til udbydere af kryptoaktivtjenester efter MiCA-forordningen om, hvem der har modtaget tilladelse.

Til nr. 12

Efter skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, 1.-3. pkt., skal den, der skal indberettes om efter skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, oplyse den indberetningspligtige om sine identifikationsoplysninger, herunder sit cpr-nummer. Herudover skal den, som opretter en finansiel konto, oplyse det finansielle institut, hvori den finansielle konto oprettes, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer. Endelig skal den, som udfører aktiviteter omfattet af § 43, oplyse platformsoperatøren, hvorigennem aktiviteten udføres, om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, efter 2. pkt., indsættes et nyt pkt., hvorefter den, der etablerer et kundeforhold med en udbyder af kryptoaktivtjenester, som er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 23 a, skal oplyse udbyderen af kryptoaktivtjenester om sin identitet, herunder om sit cpr-nummer.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kryptoaktivbrugere, som får formidlet deres transaktioner via indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, vil skulle oplyse udbyderen om deres identitet, herunder ved at oplyse om deres eventuelle cpr-nummer.

Når det foreslås specifikt at nævne cpr-nummer, skyldes det, at cpr-nummer efter databeskyttelsesforordningen er en fortrolig oplysning. Dermed er en udtrykkelig hjemmel til, at brugeren af kryptoaktivtjenester skal oplyse dette til udbyderen af kryptoaktivtjenester, fundet hensigtsmæssig.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, om, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter § 52, stk. 1, herunder om ændringer heri, og forevisning af legitimation i forbindelse hermed. Skatteministeren kan endvidere efter denne bestemmelse fastsætte regler om afgivelse af identitetsoplysninger ved indberetning efter skatteindberetningsloven. Skatteministeren vil således kunne fastsætte regler om indberetning af andre skatteregistreringsnumre og numre som anvendes som sådanne som f.eks. skatteregistreringsnumre udstedt af udenlandske myndigheder og danske cvr- og SE-numre.

Som følge af at skatteindberetningslovens § 52, stk. 3, således giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om afgivelse af identitetsoplysninger efter samme paragrafs stk. 1, vil den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, føre til, at hjemlen til at udstede regler om identifikationsoplysninger efter stk. 3 vil blive udvidet til også at omfatte regler, som vil skulle gennemføre reglerne om identifikationsoplysninger i DAC8 og CARF, hvilket vil sige om kryptoaktivbrugere og kontrollerende personer i visse ender, der er kryptoaktivbrugere.

Til nr. 13

Efter skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, skal finansielle institutter, platformsoperatører og mellemmænd, der er indberetningspligtige, underrette hver enkelt person, der skal indberettes om efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 22, stk. 1, § 43, stk. 1, eller § 46 a, om, at oplysningerne om vedkommende vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med skatteindberetningslovens § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 22, stk. 1 eller 3, § 43, stk. 1, § 46 a eller § 52, stk. 3, og skal give disse personer alle de oplysninger, som den pågældende har ret til hos den dataansvarlige, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden oplysningerne indberettes til Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, efter »Finansielle institutter,« indsættes »udbydere af kryptoaktivtjenester,«, efter »§ 22, stk. 1,« indsættes: »§ 23 a, stk. 1«, og efter »§ 22, stk. 1 og 3,« indsættes »§ 23 a, stk. 1«.

Forslaget indebærer, at indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester i lighed med finansielle institutter, platformsoperatører og mellemmænd vil skulle underrette hver enkelt person, de skal indberette om, efter regler der gennemfører DAC8 og CARF, om, at oplysninger om vedkommende vil blive indsamlet og indberettet efter reglerne herom.

Disse personer skal endvidere have alle de oplysninger, som vedkommende har ret til efter databeskyttelsesforordningen, i tilstrækkelig god tid til, at personen kan udøve sine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen første gang.

Underretningspligten efter den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 53 a, vil gælde ved siden af den underretningspligt, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14. Bestemmelsen vil således ikke alene gælde i relation til fysiske personer, men også i relation til juridiske personer, der skal indberettes om.

Til nr. 14

Det fremgår af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, at hvis indberetningspligtige efter en række bestemmelser i skatteindberetningsloven eller regler udstedt i medfør af skatteindberetningsloven har forsøgt indberetning, og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, så skal den indberetningspligtige foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, efter »22« indsættes », 23 a«.

Den foreslåede ændring indebærer, at skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, vil blive ændret, så det fremgår, at hvis en indberetningspligtig udbyder af kryptoaktivtjenester har forsøgt indberetning efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 23 a, og Skatteforvaltningen har meddelt den indberetningspligtige, at indberetningen ønskes genindberettet som følge af fejl eller lignende, så vil den indberetningspligtige skulle foretage genindberetning inden for en frist, som meddeles af Skatteforvaltningen.

Efter skatteindberetningslovens § 59, stk. 1, nr. 4, kan der straffes med bøde, hvis den indberetningspligtige forsætligt eller groft uagtsomt undlader at foretage genindberetning inden for den frist, som Skatteforvaltningen har meddelt efter skatteindberetningslovens § 54, stk. 6. Den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 54, stk. 6, indebærer, at denne regel også vil kunne finde anvendelse ved undladelse af at foretage genindberetning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 23 a.

Til nr. 15

Der findes i de gældende ret ingen bestemmelse om, at Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, der modtages ved indberetning efter regler, der gennemfører bistandsdirektivet i dansk ret, eller ved automatisk udveksling af oplysninger efter bistandsdirektivet.

Det fremgår imidlertid af bistandsdirektivets artikel 18, stk. 4, som affattet ved DAC8, at den kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal indføre en effektiv mekanisme for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til bistandsdirektivets artikel 8-8ad, anvendes. De oplysninger, der omfattes af de nævnte bestemmelser, er de oplysninger, der modtages ved indberetning med henblik på automatisk udveksling efter bistandsdirektivet, og de oplysninger, der udveksles automatisk mellem skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne efter direktivet.

Der er endvidere ved DAC8 indsat en regel om, at den kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal bestræbe sig på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af den automatiske udveksling af oplysninger. Der vil dog alene skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i bistandsdirektivets artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3 – dvs. de oplysninger, der udveksles automatisk.

Det foreslås i skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1, i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Det foreslås således, at der indføres en udtrykkelig regel, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som modtages efter de indberetningsregler, der gennemfører indberetning med henblik på automatisk udveksling efter bistandsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede nye stk. 2 i skattekontrollovens § 66, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som modtages efter reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52 om land for land-rapporter, eller som modtages efter bistandsdirektivets regler om automatisk udveksling.

Den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 66, stk. 2, dækker således de oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven, eller som modtages ved automatisk udveksling efter bistandsdirektivet, mens den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, dækker de oplysninger, der indberettes efter skatteindberetningsloven med henblik på automatisk udveksling med andre EU-medlemsstater eller som indberettes til intern dansk brug efter samme regler som indberetningerne med henblik på automatisk udveksling med de øvrige EU-medlemsstater.

En måde at sikre en effektiv anvendelse af de indberettede og modtagne oplysninger på, er, at de indberettede og modtagne oplysninger gøres tilgængelige, så borgere og virksomheder kan se, hvilke oplysninger Skatteforvaltningen er i besiddelse af. Oplysningerne vil dermed kunne tilgås i borgernes og virksomhedernes skatteoplysninger. Det er endnu ikke afklaret, hvor mange og præcist hvilke oplysninger der kan gøres tilgængelige. Hvis oplysningerne gøres tilgængelige vil det forbedre Skatteforvaltningens vejledningsmuligheder f.eks. i forhold til identifikation af de vekslingstjenester og wallets, som borgerne eller virksomhederne har anvendt til handel. Det bemærkes, at en sådan løsning ikke inkluderer fortryk på borgernes årsopgørelser og/eller oplysningsskemaer.

Sagsbehandlere vil endvidere kunne fremsøge oplysninger i forbindelse med f.eks. sagsbehandling eller kundevejledning, da oplysningerne ligeledes vil blive tilgængelige for sagsbehandlerne i Skatteforvaltningen.

I § 55 a, stk. 2, foreslås det, at Skatteforvaltningen bestræber sig på at sikre, at en indberetningspligtig har mulighed for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen skal bestræbe sig på, at indberetningspligtige såvel i Danmark som andre EU-medlemsstater får mulighed for at få valideret gyldigheden af de oplysninger om det skatteregistreringsnummer, de har indhentet hos den enkelte skatteyder med henblik på indberetning og efterfølgende automatisk udveksling i henhold til bistandsdirektivets artikel 8-8ad.

Bistandsdirektivets artikel 8-8ad omhandler udveksling af oplysninger om visse specifikke kategorier af indkomst, finansielle konti, grænseoverskridende forhåndstilsagn og prisfastsættelsesordninger, land for land-rapporter, grænseoverskridende skatteplanlægningsordninger, digitale platformsoperatører og kryptoaktiver.

I § 55 a, stk. 3, foreslås det, at der kun kan anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter stk. 2 med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3, i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Forslaget indebærer, at der alene vil kunne anmodes om validering af skatteregistreringsnumre, der skal indberettes med henblik på automatisk udveksling af oplysninger efter artikel 8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3, i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Henvisningen til Bistandsdirektivets artikel 8-8ad omfatter de områder, hvor der efter bistandsdirektivet skal ske automatisk udveksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne. Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at Skatteforvaltningen skal bestræbe sig på, at de indberetningspligtige, som skal indberette oplysninger med henblik på automatisk udveksling mellem EU-medlemsstaterne, får mulighed for at validere de oplysninger om skatteregistreringsnumre, de modtager fra deres kunder m.v. med henblik på at oplysningerne udveksles. Den foreslåede regel har således til hensigt at forbedre kvaliteten af de data, der indberettes og udveksles automatisk efter direktivet, hvorved skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre muligheder for at matche indberetningerne med konkrete skatteydere og dermed at bruge data til kontrol m.v.

Til nr. 16

Efter skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed er indberetningspligtig efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig. Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmateriale. Grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af § 22, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af, om en oplysning er indberetningspligtig, skal dog opbevares i 5 år regnet fra udløbet af indberetningsfristen efter regler udstedt i medfør af § 22. Er den indberetningspligtige i øvrigt bogføringspligtig, og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i den bogføringspligtiges regnskab, skal regnskabet tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan afstemmes med regnskabsføringen.

I forhold til opbevaring af oplysninger er der med DAC8 indsat en regel om, at med henblik på at nå målene i bistandsdirektivet skal de registre, de indberetningspligtige finansielle institutter fører over de skridt, der er taget, og de beviser, der er anvendt under udførelsen af due diligence-procedurerne, ikke være tilgængelige længere end nødvendigt, men dog under alle omstændigheder i en periode på mindst 5 år.

De gældende danske regler om opbevaring af regnskabsmateriale og Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere vurderes at være tilstrækkelige til at kunne imødekomme kravene i DAC8 om indberetningspligtige finansielle institutters opbevaring af regnskabsmateriale og Skatteforvaltningens muligheder for at kontrollere, om de finansielle institutter efterlever indberetningsreglerne og due diligence-forpligtelserne. Desuden indeholder disse regler allerede en regel om opbevaring i mindst 5 år.

Skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, 3. pkt., indeholder en særlig frist for finansielle institutters opbevaring af grundlaget for indberetning efter regler udsted i medfør af skatteindberetningslovens § 22. Her regnes 5-års-fristen fra udløbet af indberetningsfristen.

Det foreslås, at to steder i skatteindberetningslovens § 56, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 22« til »§ 22 eller § 23 a«.

Forslaget indebærer, at indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester i lighed med finansielle institutter vil skulle opbevare grundlaget for de oplysninger, der skal indberettes, herunder oplysninger til brug for afgørelse af indberetningspligten, i 5 år fra udløbet af indberetningsfristen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der vil kunne være virksomheder, som er indberetningspligtige finansielle institutter og samtidig er indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester. Dermed er det fundet hensigtsmæssigt, at der gælder samme regler for opbevaring af grundlaget for indberetning.

Til nr. 17

I den situation, hvor en indberetningspligtig har handlet i strid med skatteindberetningslovens § 52, stk. 2, nr. 2-5 eller 7-9, (hvilket vil sige, at vedkommende har åbnet den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende finansielle konto uden at have indhentet de påkrævede identitetsoplysninger på kunden) kan Skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 57, stk. 3, pålægge den indberetningspligtige eller det finansielle institut enten at indhente identifikationsoplysninger i overensstemmelse med lovens § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af lovens § 52, stk. 3, eller, hvis dette ikke sker, at lukke den pågældende forsikrings- eller opsparingsordning, konto, det pågældende depot eller den pågældende finansielle konto inden for en fastsat frist og om at betale daglige tvangsbøder fra overskridelsen af fristen, og indtil pålægget efterkommes.

Det er en sproglig fejl, at ordet »om« indgår i bestemmelsen.

Det foreslås, at i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, udgår »om«.

Der er tale om rettelse af en sproglig fejl, og ændringen vil ikke få materiel betydning.

Til nr. 18

Har et finansielt institut, en platformsoperatør eller en mellemmand ikke rettidigt opfyldt sine pligter efter skatteindberetningslovens § 53 a eller regler udstedt i medfør af § 22, stk. 3, eller § 43, stk. 2, kan Skatteforvaltningen give pålæg om opfyldelse af pligterne inden en fastsat frist og betaling af daglige tvangsbøder fra overskridelse af fristen, og indtil pålægget efterkommes, jf. § 57, stk. 4.

Det foreslås, at der i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, efter »finansielt institut,« indsættes »udbydere af kryptoaktivtjenester,«, og efter »§ 22, stk. 3,« indsættes »§ 23 a, stk. 2,«.

Tilføjelsen af indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester til bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at skatteindberetningslovens § 53 a, stk. 1, vil blive udvidet til også at omfatte indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester, så disse udbydere i lighed med finansielle institutter, platformsoperatører og mellemmænd dels vil skulle underrette hver enkelt berørt person om, at oplysninger om personen vil blive indsamlet og videregivet i overensstemmelse med skatteindberetningsloven, dels vil skulle give hver enkelt berørt person alle de oplysninger, som personen har ret til hos den dataansvarlige i tilstrækkelig god tid til, at personen vil kunne udøve sine databeskyttelsesrettigheder, og under alle omstændigheder inden det finansielle institut indberetter oplysninger om den pågældende til Skatteforvaltningen første gang.

Som følge heraf foreslås det, at det kommer til at fremgå, at pålæg efter bestemmelsen i skatteindberetningslovens § 57, stk. 4, om pålæg om at opfylde lovens § 53 a også vil kunne gives til indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester.

Herudover foreslås det, at pligten til at gennemføre due diligence-procedurer for indberetningspligtige udbydere af kryptoaktivtjenester også vil kunne håndhæves ved brug af daglig tvangsbøder.

Kilde

Til nr. 1

Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvori det oplyses, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet med senere ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direktivet.

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8).

Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8) er gennemført i loven.

Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.

Til nr. 2

Det fremgår af skattekontrollovens § 66, at Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager oplysninger fra de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og i en fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med bestemmelserne i bistandsdirektivet, dobbeltbeskatningsoverenskomster, administrativt indgåede aftaler om administrativ bistand i skattesager, andre internationale overenskomster eller konventioner tiltrådt af Danmark, som omhandler administrativ bistand i skattesager.

Formålet med skattekontrollovens § 66 er at danne intern dansk hjemmel til alle former for udveksling af oplysninger, således som dette begreb forstås i OECD-regi. Begrebet er beskrevet i kommentarerne til OECD’s Model Tax Convention on Income and on Capital ad artikel 26, punkterne 9 og 9.1. Det fremgår heraf, at begrebet ”exchange of information” ikke kun omfatter udveksling af oplysninger automatisk, spontant og efter anmodning. Begrebet omfatter også ”tax examinations abroad”, simultane revisioner og – som en logisk følge heraf – fælles kontroller. Det fremgår i øvrigt også, at de omtalte former for administrativt samarbejde er eksempler og ikke er udtryk for en udtømmende beskrivelse af begrebet.

Ud over OECD har også Skatteministeriet hidtil været af den opfattelse, at begrebet ”udveksling af oplysninger” omfatter andet og mere end udveksling af oplysninger automatisk, spontant og efter anmodning. Dette er senest kommet til udtryk i bemærkningerne til lovforslaget, der gennemførte DAC7, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 176 som fremsat, side 22-24.

Bistandsdirektivet indeholder regler, som omhandler andet end udveksling af oplysninger. Det gælder f.eks. for reglerne om fælles revisioner, som indførtes ved DAC7, og reglerne om effektiv anvendelse af de indberettede oplysninger, som er indsat ved DAC8. Uagtet, at skattekontrollovens § 66, omfatter dette, er der fra Kommissionens side udtrykt tvivl om, at dette er tilfældet, idet det alene er udveksling af oplysninger, der udtrykkeligt er nævnt i bestemmelsen.

Der kan derfor være gode grunde til at nævne andre former for administrativt samarbejde i bestemmelsen for dermed at skabe en klarere lovgivning,

Det foreslås derfor, at der i skattekontrollovens § 66, stk. 1, efter »en fremmed jurisdiktion« indsættes: »og indgår i andre former for administrativt samarbejde på skatteområdet med sådanne kompetente myndigheder«.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at bestemmelsen i skattekontrollovens § 66 vil indeholde en udtrykkelig henvisning til andre former for administrativt samarbejde på skatteområdet end udveksling af oplysninger. Den allerede eksisterende hjemmel til, at Skatteforvaltningen deltager i sådanne andre typer af samarbejde på grundlag af de aftaler, der oplistes i bestemmelsen, vil dermed fremgå klarere.

Til nr. 3

Der findes i de gældende ret ingen bestemmelse om, at Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger der modtages ved indberetning efter regler, der gennemfører bistandsdirektivet i dansk ret, eller ved automatisk udveksling af oplysninger efter bistandsdirektivet.

Det fremgår imidlertid af bistandsdirektivets artikel 18, stk. 4, som affattet ved DAC8, at den kompetente myndighed i hver EU-medlemsstat skal indføre en effektiv mekanisme for at sikre, at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til bistandsdirektivets artikel 8-8ad, anvendes. De oplysninger, der omfattes af de nævnte bestemmelser, er de oplysninger, der modtages ved indberetning med henblik på automatisk udveksling efter bistandsdirektivet, og de oplysninger, der udveksles automatisk mellem skattemyndighederne i EU-medlemsstaterne efter direktivet.

Det foreslås, at der i skattekontrollovens § 66 indsættes et nyt stk. 2, hvorefter told- og skatteforvaltningen sikrer en effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives efter skattekontrollovens §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer.

Det foreslås således, at der indsættes en udtrykkelig regel om, at Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som modtages efter reglerne i skattekontrollovens §§ 47-52 om land for land-rapporter, eller som modtages efter bistandsdirektivets regler om automatisk udveksling.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye § 55 a i skatteindberetningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle sikre en effektiv anvendelse af de oplysninger, som modtages efter de indberetningsregler, der gennemfører indberetning med henblik på automatisk udveksling efter bistandsdirektivet.

Den foreslåede bestemmelse i skatteindberetningslovens § 55 a dækker således de oplysninger, der indberettes efter skatteindberetningsloven, mens den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 66, stk. 2, dækker de oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven, hvilket vil sige de oplysninger, der indgår i land for land-rapporterne. Herudover dækker den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 66, stk. 2, de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling efter bistandsdirektivet. Hjemlen til denne udveksling er skattekontrollovens § 66.

Til nr. 4

Det følger af skattekontrollovens § 68, stk. 5, at skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som er registreret i den centrale automatiske mekanisme, der er oprettet til gennemførelse af artikel 32a i Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Samtidig følger det af i hvidvasklovens § 30 a, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den samme centrale automatiske mekanisme

Skatteforvaltningen fik adgang til den centrale mekanisme ved bekendtgørelse nr. 1114 af 25. august 2023 om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse. Denne bekendtgørelse er udstedt bl.a. i medfør af hvidvasklovens § 30 a og ikke i medfør af skattekontrollovens § 68, stk. 5.

Skattekontrollovens § 68, stk. 5, er dermed overflødig.

Det foreslås derfor at ophæve skattekontrollovens § 68, stk. 5.

Da bestemmelsen er overflødig, får ophævelsen heraf ingen materiel betydning.

Kilde

Til nr. 1

Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet indeholder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af bistandsdirektivet. Teksten indeholder således en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direktivet.

Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8).

Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.

Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå, at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC8) er gennemført ved loven.

Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af bistandsdirektivet fortsat vil være fuldstændige.

Kilde

Til nr. 1

Toldloven indeholder ikke regler om, at Skatteforvaltningen kan behandle oplysninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse oplyser, at vedkommende modtager offentlige ydelser med henblik på kontrol med offentlige ydelser, og Skatteforvaltningen har i forbindelse med kontrol af varer ikke et selvstændigt formål med at behandle sådanne oplysninger.

Det foreslås, at der i toldlovens § 23 indsættes et stk. 6 , hvorefter »told- og skatteforvaltningen kan behandle oplysninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige ydelser, og videregive disse oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med henblik på kontrol med offentlige ydelser.«

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningen vil kunne behandle oplysninger om personer, som i forbindelse med ind- eller udrejse uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige ydelser, og at Skatteforvaltningen i den forbindelse vil kunne registrere og videregive disse oplysninger til STAR med henblik på kontrol med offentlige ydelser.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i hensynet til, at Skatteforvaltningen skal kunne bistå STAR med kontrol med offentlige ydelser, ved at behandle oplysninger om personer, der i forbindelse med kontrol ved ind- og udrejse af det danske toldområde uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige ydelser, og videregive disse oplysninger til STAR.

Skatteforvaltningen vil efter den foreslåede bestemmelse ikke få adgang til at spørge eller på anden måde opfordre en person til at oplyse om sine indkomstforhold i forbindelse med kontrol. Skatteforvaltningen vil kunne komme i besiddelse af disse oplysninger ved, at personen, som er omfattet af en kontrol, uopfordret oplyser, at vedkommende modtager offentlige ydelser.

Bestemmelsen vil være begrænset til den situation, hvor Skatteforvaltningen som led i en kontrol ved ind- eller udrejse, jf. toldlovens §§ 10, 10 a, 10 c og 23 uopfordret kommer i besiddelse af oplysningen om, at en person modtager offentlige ydelser.

Hvis vedkommende uopfordret oplyser om sine indkomstforhold, vil Skatteforvaltningen dog kunne anmode om dokumentation for vedkommendes identitet samt ind- og udrejsetidspunkt af det danske toldområde, og tilsvarende kunne behandle disse oplysninger, herunder registrere og videregive oplysningerne til STAR. Dette vil f.eks. kunne være kopi af boardingkort, sygesikringskort eller kørekort.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen ikke få til opgave at foretage kontrol af, om det oplyste om personens indkomstforhold samt ind- og udrejse af det danske toldområde er korrekt.

Hvad angår »offentlige ydelser« i den foreslåede bestemmelse, vil det navnlig skulle forstås som oplysninger om, at vedkommende modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelser samt ledighedsydelse.

En mere generel oplysning om, at vedkommende modtager overførselsindkomst, offentlige ydelser eller lignende oplysninger, vil ligeledes være omfattet. Tilsvarende vil oplysninger om, at en person er arbejdsløs, hjemmegående, jobsøgende eller lignende også være omfattet af det foreslåede.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i toldlovens § 79, nr. 3, efter »§ 23,« indsættes: »stk. 1-5,«.

Den foreslåede ændring medfører, at straf i medfør af toldlovens § 79, stk. 3, alene omfatter toldlovens § 23, stk. 1-5. Overtrædelse af den foreslåede § 23, stk. 6, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, vil således ikke kunne straffes i medfør af § 79, nr. 3. I den forbindelse bemærkes, at en eventuel overtrædelse af den foreslåede § 23, stk. 6, ikke er egnet til at blive pålagt straf, da bestemmelsen ikke vil pålægge fysiske eller juridiske personer pligter.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2 og 3. Det foreslås således, at § 2, nr. 2, og § 4 træder i kraft den

1. maj 2025.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-14, skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, som affattet ved lovens § 1, nr. 15, § 1, nr. 16-18, § 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026. Dette svarer til implementeringsfristen i artikel 2, stk. 1, i DAC8.

Det foreslås, at i stk. 3 , at skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 2 og 3, som affattet ved lovens § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2028. Dette hænger sammen med, at der efter artikel 2, stk. 2, i DAC8 gælder en senere implementeringsfrist end direktivets hovedregel, hvorefter de nationale regler, der gennemfører bl.a. direktivets artikel 1, nr. 11, senest skal træde i kraft den 1. januar 2028. Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 2 og 3, gennemfører bistandsdirektivets artikel 22, stk. 4, som er affattet ved artikel 1, nr. 11, i DAC8, og er dermed omfattet af denne længere implementeringsfrist.

Loven vil hverken gælde for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.