Lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.) § 6

Til nr. 1

Den gældende § 29 i lov om betalinger fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om betalinger, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Et institut har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når det har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 29, stk. 2, i lov om betalinger at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.

Det følger af § 29, stk. 3, i lov om betalinger at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det følger af § 29, stk. 4, i lov om betalinger at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 29 i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke institutter omfattet af lov om betalinger, der skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at bestyrelsen i de omfattede e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at institutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i instituttets bestyrelse kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29 i lov om betalinger, men tydeliggøres i selve lovteksten med den foreslåede formulering.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til det enkelte institut at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af de omfattede institutter, forudsættes det, at bestyrelsen som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til, at den foreslåede model i lovforslaget giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal.

Måltallet skal fremover alene omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1, lov om betalinger i forvejen er strafbelagt med bøde, jf. § 152, stk. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at § 29, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at instituttets bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2 dermed krav om opstilling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som er beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen i e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger for så vidt angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på instituttets øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af instituttets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituttet attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.

Det står det enkelte institut frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for det pågældende institut til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at instituttet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Institutterne kan således vælge de procedurer og metoder, som de finder bedst egnede til at fremme en ligelig kønssammensætning i ledelsen af instituttet.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet kravene om udarbejdelse af måltal og politikker i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3. Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt krav, at e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter bliver forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det pågældende institut har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 4, i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er ny som en del af lovteksten, men udgør en videreførelse af gældende ret, idet reglen i dag fremgår af bemærkningerne til lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, som måtte omfattes af flere regelsæt om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen, skal overholde reglerne i lov om betalinger.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 152, stk. 2, i lov om betalinger, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger.

Det foreslås at ændre § 152, stk. 2, i lov om betalinger således, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om betalinger straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at instituttet ikke har opstillet måltal for de underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller instituttets på øvrige ledelsesniveauer.