Lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.) § 5

Til nr. 1

Den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det følger af det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er et køn i praksis ikke længere underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. og 60 pct. Virksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når den har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at virksomhederne vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Hvis virksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger af de respektive bekendtgørelser om finansielle rapporter for finansielle virksomheder, som er udstedt af Finanstilsynet i medfør af hjemlen i § 196 i lov om finansiel virksomhed. Der vil også her være mulighed for at give oplysning om den ligelige fordeling i en supplerende redegørelse til ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Virksomhederne er efter gældende ret ikke forpligtede til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Der findes i dag ikke en lovfæstet definition af de øvrige ledelsesniveauer i den gældende lov om finansiel virksomhed, der præcist afgrænser hvilke ledelsesniveauer, der er omfattet af kravet om at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det følger af lovbemærkningerne til det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at der ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Det er således alle former for direktører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempelvis en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamledere, afdelingsledere og lignende. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om en ledende stilling, vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Det fremgår af § 79 a, stk. 2, at for virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.

Det fremgår af § 79 a, stk. 3, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det fremgår af § 79 a, stk. 4, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at såfremt en virksomhed både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det fremgår af § 79 a, stk. 6, at i virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget.

Det foreslås at nyaffatte § 79 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke virksomheder der skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlemmer i bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 79, a, stk. 1, nr. 1 og gældende ret for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte virksomhed. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til den enkelte virksomheds bestyrelse at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder i Danmark, forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan som nævnt skal være ambitiøst. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet har hidtil skulle omfatte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer, der er indstillet af fagforeninger. Måltallet skal fremover kun omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. I finansielle virksomheder, hvor den øverste myndighed er et repræsentantskab, skal måltallet omfatte medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af repræsentantskabet. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at bestyrelsen skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at virksomhedens bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2, dermed krav om opstilling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås at strafbelægge § 79 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. I medfør af det gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er § 79 a, stk. 1, nr. 1, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at § 79 a, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det foreslås desuden, at overtrædelser af § 79 a, stk. 1, nr. 2, kan straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af den gældende § 79 a, stk. 1, nr. 2, og gældende ret for så vidt angår kravet om udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

Virksomhederne vil være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af virksomhedens indsats på området, eksempelvis at virksomheden kan indgå i et samarbejde med andre virksomheder, kan skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, kan oprette mentorordninger, eller ved at virksomheden i øvrigt kan gøres attraktiv for ledere af begge køn, eksempelvis ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremuligheder. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det står den enkelte virksomhed frit for at udarbejde den politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, der findes bedst egnet for den pågældende virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Virksomhederne kan vælge de procedurer og metoder, de finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af virksomheden.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet af kravene om udarbejdelse af måltal og politikker i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme, der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Det er således et nyt krav, at virksomhederne bliver forpligtede til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 4.

Forslaget om at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 5, dog således at de i dette lovforslag foreslåede nye bestemmelser i § 79 a også får forrang.

Da selskabsloven og lov om finansiel virksomhed indeholder forskellige krav for, hvornår en virksomhed omfattes af reglerne om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning i ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed har forrang, hvis en virksomhed er omfattet af begge regelsæt.

Det foreslåede stk. 7 fastsætter, at i virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.

Det foreslåede stk. 7 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 6, dog således at det foreslåede krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for de øvrige ledelsesniveauer også omfattes af bestemmelsen.

Det foreslåede stk. 7 har til formål at fastlægge arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. I bestemmelsen fastslås det, at i virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, påhviler pligten til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen straffes med bøde, jf. § 373, stk. 2, 1. pkt., og § 79 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at videreføre denne retsstilling og at tilpasse § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede § 79 a, stk. 1, nr. 2, også kan straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er den finansielle virksomhed, finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at virksomheden ikke har opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.