Lov om ændring af selskabsloven, søloven, lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel, og forskellige andre love (Styrket grænseoverskridende håndhævelse over for tjenesteudbydere etableret i øvrige EU-lande m.v.) § 1

Til nr. 1

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejernes indflydelse i et kapitalselskab udøves. På generalforsamlingen vælger kapitalejerne det øverste ledelsesorgan og stemmer om væsentlige anliggender for kapitalselskabet. Kapitalejernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for, at kapitalejerne kan udøve indflydelse på beslutningerne i kapitalselskabet og kontrollere, at det øverste ledelsesorgan i tilstrækkelig grad varetager kapitalejernes og kapitalselskabets interesser.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 80, stk. 1, at kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. En fuldmægtig skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt, jf. selskabslovens § 80, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt ., at kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastslår en ufravigelig regel om, at kapitalejere har ret til at møde ved en af kapitalejeren frit valgt fuldmægtig, som såvel kan være en fysisk som en juridisk person. Kapitalejernes ret til at give fuldmagt kan ikke gyldigt indskrænkes, f.eks. således at fuldmagt alene kan gives til det øverste ledelsesorgan. Bestemmelsen viderefører dermed retstilstanden. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en fuldmægtig skal fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt.

Skriftlighedskravet kan opfyldes gennem en elektronisk fuldmagt, jf. bestemmelserne om elektronisk kommunikation i selskabslovens § 92. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i selskabslovens § 80, stk. 2, 1. pkt., uændret. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Efter bestemmelsen er det muligt at give tidsubegrænsede fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse. Sådanne fuldmagter skal altid kunne tilbagekaldes, dvs. også efter registreringsdatoen. Der må derfor ikke være stillet betingelser for tilbagekaldelsen af en fuldmagt.

Gives fuldmagten til en generalforsamling, hvor drøftelserne skal fortsætte ved en anden generalforsamling, f.eks. fordi vedtægterne kræver, at der tages stilling til et konkret emne på 2 generalforsamlinger, gælder fuldmagten også for denne efterfølgende generalforsamling, såfremt dagsorden for den anden generalforsamling afspejler den første.

Aftalelovens almindelige regler om fuldmagter gælder ligeledes for fuldmagter givet i henhold til selskabsloven. Tilbagekaldes fuldmagten efter selskabsloven, berører dette ikke det aftaleretlige forhold parterne imellem.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at en nominee, jf. § 104, stk. 3, ikke anses for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

Nominee’en har ret til at stemme på baggrund af noteringen i ejerbogen, uanset om nominee-ordningen fremgår af noteringen. Møder ejeren af aktien ved en nominee, jf. selskabslovens § 104, stk. 3, gælder der således ikke et krav om, nominee skal fremlægge en skriftligt og dateret fuldmagt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 80, stk. 2, 2. og 3. pkt., at en fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid og at tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens stk. 2, 4. pkt., at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Det foreslås i stk. 2, 1.-3. pkt., at en fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid, at tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet, og at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten elektronisk.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, er stk. 2 en implementering af artikel 11, stk. 1,

1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der bl.a. ligeledes kræver, at fuldmægtige kun kan udpeges, og selskaberne kun underrettes herom skriftligt, hvilket tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af udpegelsen af en fuldmægtig.

Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i selskabslovens § 80, stk. 2, 2-4. pkt., uændret. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 104, stk. 3, at i aktieselskaber har en aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), ret til at udøve sine stemmerettigheder i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning til andre aktier. Bestemmelsen har i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen kan anvendes af en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter).

Det foreslås, at der i stk. 3, indsættes ordet nominee og det indsættes at nominee har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn.

Et eksempel herfor kan være en depotbank, der handler på vegne af en række kontohavere. Dermed tydeliggøres det, at en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til at udøve stemmerettigheder i tilknytning til aktierne på vegne af klienten på baggrund af noteringen i ejerbogen, dvs. uden at fremlægge en ubrudt kæde af fuldmagter. Stemmeretten kan udøves på sædvanlig vis ved brevstemme, direkte stemme eller afgivelse af fuldmagt.

At en nominee har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn indebærer, at ejeren af aktien specificeres for selskabet og der stemmes individuelt for hver enkelt aktionær. Hermed er det muligt for selskabet at se, hvilken aktionær som stemmer og med hvilket antal stemmer. Bemyndigelsen for nominee’en til at udøve aktionærrettighederne er begrænset af, at nominee’ens udøvelse af stemmerettighederne skal ske efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Overfor selskabet er nominee legitimeret til at stemme, men nominee har ansvaret for, at bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien består.

Ligesom for udøvelsen af kapitalejernes rettigheder gennem fuldmægtige, må udøvelsen af stemmerettigheder gennem en nominee ikke begrænses på anden vis, end hvad der fremgår af selskabsloven. Vedtægterne kan således f.eks. ikke fastsætte stemmeretsbegrænsninger for nominee. Omvendt følger det af de almindelige regler, at der heller ikke kan indrømmes en nominee en bedre position end den enkelte ejer af aktien har. Nominee’en kan derved maksimalt udøve de rettigheder, den enkelte ejer af aktien selv har, alt efter ordlyd af bemyndigelse og instruks.

Bestemmelsen giver ikke nominee mulighed for at udøve andre forvaltningsmæssige rettigheder end stemmerettigheder på vegne af klienterne. Er det et ønske fra aktionærens side, er det muligt at udpege den pågældende som fuldmægtig.

Til nr. 3

Der gælder i dag ikke regler om, at en nominee indestår for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks, men i henhold til den nuværende praksis skal der som dokumentation etableres en ubrudt kæde af fuldmagter gennem kæden af formidlere til nominee. Dette kontrolleres på nuværende tidspunkt af selskabet og under dirigentens ansvar. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at det tydeliggøres at en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at en sådan nominee ikke anses for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

I lyset heraf, foreslås det, at et nyt 2. pkt. indsættes i selskabslovens § 104, stk. 3, hvorefter nominee indestår for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee’en udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Lovforslaget ændrer ikke ved, at en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier afgøres af, at det underliggende ejerskab til aktien pr. registreringsdatoen opfylder kravene i selskabslovens § 84.

Dokumentation kan ske f.eks. ved fremlæggelse af instruks i form af en SWIFT-meddelelse, som transaktionslog, eller tilsvarende dokumentation.

Til nr. 4

Selskabslovens § 139 c slår fast, at visse kapitalselskaber skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og at der skal udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Efter de gældende regler skal det øverste ledelsesorgan i statslige aktieselskaber, selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og store kapitalselskaber opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 1.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven er der i praksis ikke længere tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at kapitalselskaber kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis kapitalselskabet har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Med den foreslåede § 139 c videreføres de gældende regler med hensyn til de selskaber, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at i ovenfor nævnte kapitalselskaber skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår måltal. Undtagelsen om, at selskaber, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i selskabets øverste ledelsesorgan, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, men tydeliggøres med den foreslåede formulering.

Det tydeliggøres samtidig, at måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Dette stemmer overens med det generelle reguleringsprincip i selskabsretten, hvorefter der alene reguleres det, som virksomhedernes ledelse har indflydelse på.

Med det nye stk. 1, nr. 2, foreslås, at det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at selskaber opstiller måltal for det øverste ledelsesorgan.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte måltal for det øverste ledelsesorgan hhv. for de øvrige ledelsesniveauer.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab. Tidshorisonten bør for måltal for det øverste ledelsesorgan som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i andelen af det underrepræsenterede køn i den øverste ledelse af de store selskaber i Danmark, forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan er ambitiøst for at sikre en bevægelse i retning af en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det centrale ledelsesorgan i ovenfor nævnte kapitalselskaber skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at selskaberne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Selskabet skal således hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde politikker.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre ledertalenter fra begge køn, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at det står det enkelte selskab frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende virksomhed til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at selskabet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Selskaberne kan således vælge de procedurer/metoder, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den generelle ledelse af selskabet. Der er selskaber, der gennem flere år har haft stor fokus på emnet. Disse virksomheder kan evt. være til inspiration for andre, når der skal udvikles politikker.

Efter det gældende § 139 c, stk. 2, i selskabsloven, er store kapitalselskaber selskaber, der overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår:

1. En balancesum på 156 mio. kr.

2. En nettoomsætning på 313 mio. kr.

3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.

Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at der ved store kapitalselskaber skal forstås selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at kravene skal gælde for store selskaber i regnskabsklasse C og D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 3. Beregningen af størrelserne skal derfor følge kravene i årsregnskabsloven, jf. det foreslåede stk. 2, som i årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, definerer begrebet balancesum og nettoomsætning samt angiver, hvordan det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede skal beregnes. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det følger af det gældende § 139 c, stk. 3, i selskabsloven, at årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, finder anvendelse ved beregning af størrelserne i stk. 2.

Det fremgår ikke klart af lovteksten i den gældende § 139 c i selskabsloven, at moderselskaber, der ikke selv er store, men som er moderselskab for ”store” koncerner, er omfattet af kravene om opstilling af måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås derfor et nyt stk. 3, hvorefter beregningen i stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab.

Det præciseres således, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår et selskab er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Overskrider koncernen grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker. Er moderselskabet i henhold til årsregnskabsloven undtaget fra at udarbejde koncernregnskab, skal beregningen ikke foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Der er tale om en præcisering, da det ved udarbejdelse af lov nr. 1383 af 23. december 2012 var tilsigtet, at reglerne også skulle omfatte de ”små og mellemstore” moderselskaber, som kontrollerer store koncerner. Herved omfattes den samme gruppe af selskaber, der er forpligtede til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a. Tilsvarende bestemmelse er allerede indarbejdet i § 41, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Moderselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på selskabsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige, at uanset at beregningen af selskabets størrelse efter stk. 3, skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politikker alene omfatter moderselskabet og ikke den samlede koncern.

Hvis et datterselskab i en koncern selvstændigt opfylder størrelseskravene, så skal datterselskabet tillige opstille måltal og udarbejde politikker.

Der findes ikke en lovfæstet definition af de øvrige ledelsesniveauer i den gældende selskabslov. Det følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at der ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Det er således alle former for direktører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, f.eks. en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamledere, afdelingsledere, o. lign. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om en ledende stilling vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr. 5. I selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer. Denne persongruppe er dermed ikke omfattet af selskabslovens § 139 c, da persongruppen heller ikke er en del af det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås, at det afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau, er den hierarkiske referenceramme.

Med denne definition skabes klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som skal inkluderes i politikken.

Selskaberne er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Efter det gældende § 139 c, stk. 6, er statslige aktieselskaber ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1, omfattet af § 11, stk. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

I stk. 6 foretages der en henvisning til § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd i relation til opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn. Henvisningen foreslås ændret som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.) (L 124), der fremsættes i forbindelse med dette lovforslag. Dette findes hensigtsmæssigt, idet de statslige aktieselskaber udover reglerne i den foreslåede § 139 c i selskabsloven også er omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd, når de skal opstille måltal. Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd bør de statslige aktieselskaber således have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i deres øverste ledelsesorgan. For en nærmere afgrænsning af dette, henvises der til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås dermed, at bagatelgrænsen i relation til kapitalselskabernes udarbejdelse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer videreføres.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i selskaber, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør sig gældende for det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer. Derfor foreslås samme undtagelse for kravet om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Tilsvarende er muligheden ophævet for, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 345, stk. 1, at udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsretsform, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Andre udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform kan, jf. selskabslovens § 345, stk. 2, drive virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet i international aftale, eller når Erhvervsstyrelsen skønner, at der indrømmes danske kapitalselskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil.

Det foreslås, at selskabslovens § 345 affattes således, at udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Ændringen vil medføre, at der ikke sondres mellem udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, og udenlandske selskaber, der ikke hjemmehørende et EU- eller EØS-land.

Dermed afskaffes kravet om gensidighed.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1, og § 139 c, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at tilpasse selskabslovens § 367, stk. 1, så manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. den foreslåede § 139 c, stk. 1, nr. 2, også kan straffes med bøde.