§ 1

Til nr. 1

Generalforsamlingen er det forum, hvor kapitalejernes indflydelse i et kapitalselskab udøves. På generalforsamlingen vælger kapitalejerne det øverste ledelsesorgan og stemmer om væsentlige anliggender for kapitalselskabet. Kapitalejernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for, at kapitalejerne kan udøve indflydelse på beslutningerne i kapitalselskabet og kontrollere, at det øverste ledelsesorgan i tilstrækkelig grad varetager kapitalejernes og kapitalselskabets interesser.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 80, stk. 1, at kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. En fuldmægtig skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt, jf. selskabslovens § 80, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt ., at kapitalejere har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig.

Det foreslåede stk. 1, 1. pkt., fastslår en ufravigelig regel om, at kapitalejere har ret til at møde ved en af kapitalejeren frit valgt fuldmægtig, som såvel kan være en fysisk som en juridisk person. Kapitalejernes ret til at give fuldmagt kan ikke gyldigt indskrænkes, f.eks. således at fuldmagt alene kan gives til det øverste ledelsesorgan. Bestemmelsen viderefører dermed retstilstanden. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en fuldmægtig skal fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt.

Skriftlighedskravet kan opfyldes gennem en elektronisk fuldmagt, jf. bestemmelserne om elektronisk kommunikation i selskabslovens § 92. Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i selskabslovens § 80, stk. 2, 1. pkt., uændret. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Efter bestemmelsen er det muligt at give tidsubegrænsede fuldmagter til andre end kapitalselskabets ledelse. Sådanne fuldmagter skal altid kunne tilbagekaldes, dvs. også efter registreringsdatoen. Der må derfor ikke være stillet betingelser for tilbagekaldelsen af en fuldmagt.

Gives fuldmagten til en generalforsamling, hvor drøftelserne skal fortsætte ved en anden generalforsamling, f.eks. fordi vedtægterne kræver, at der tages stilling til et konkret emne på 2 generalforsamlinger, gælder fuldmagten også for denne efterfølgende generalforsamling, såfremt dagsorden for den anden generalforsamling afspejler den første.

Aftalelovens almindelige regler om fuldmagter gælder ligeledes for fuldmagter givet i henhold til selskabsloven. Tilbagekaldes fuldmagten efter selskabsloven, berører dette ikke det aftaleretlige forhold parterne imellem.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at en nominee, jf. § 104, stk. 3, ikke anses for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

Nominee’en har ret til at stemme på baggrund af noteringen i ejerbogen, uanset om nominee-ordningen fremgår af noteringen. Møder ejeren af aktien ved en nominee, jf. selskabslovens § 104, stk. 3, gælder der således ikke et krav om, nominee skal fremlægge en skriftligt og dateret fuldmagt.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 80, stk. 2, 2. og 3. pkt., at en fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid og at tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet. Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabslovens stk. 2, 4. pkt., at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten ad elektronisk vej.

Det foreslås i stk. 2, 1.-3. pkt., at en fuldmagt skal kunne tilbagekaldes til enhver tid, at tilbagekaldelsen skal ske skriftligt og kan ske ved henvendelse til kapitalselskabet, og at kapitalejere kan udpege en fuldmægtig og tilbagekalde fuldmagten elektronisk.

For aktieselskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked, er stk. 2 en implementering af artikel 11, stk. 1,

1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, der bl.a. ligeledes kræver, at fuldmægtige kun kan udpeges, og selskaberne kun underrettes herom skriftligt, hvilket tilsvarende gælder for tilbagekaldelse af udpegelsen af en fuldmægtig.

Bestemmelsen viderefører bestemmelsen i selskabslovens § 80, stk. 2, 2-4. pkt., uændret. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer.

Til nr. 2

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 104, stk. 3, at i aktieselskaber har en aktionær, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), ret til at udøve sine stemmerettigheder i tilknytning til nogle af aktierne på en måde, der ikke er identisk med udøvelsen af stemmerettighederne i tilknytning til andre aktier. Bestemmelsen har i praksis givet anledning til tvivl om, hvorvidt bestemmelsen kan anvendes af en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter).

Det foreslås, at der i stk. 3, indsættes ordet nominee og det indsættes at nominee har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn.

Et eksempel herfor kan være en depotbank, der handler på vegne af en række kontohavere. Dermed tydeliggøres det, at en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til at udøve stemmerettigheder i tilknytning til aktierne på vegne af klienten på baggrund af noteringen i ejerbogen, dvs. uden at fremlægge en ubrudt kæde af fuldmagter. Stemmeretten kan udøves på sædvanlig vis ved brevstemme, direkte stemme eller afgivelse af fuldmagt.

At en nominee har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn indebærer, at ejeren af aktien specificeres for selskabet og der stemmes individuelt for hver enkelt aktionær. Hermed er det muligt for selskabet at se, hvilken aktionær som stemmer og med hvilket antal stemmer. Bemyndigelsen for nominee’en til at udøve aktionærrettighederne er begrænset af, at nominee’ens udøvelse af stemmerettighederne skal ske efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Overfor selskabet er nominee legitimeret til at stemme, men nominee har ansvaret for, at bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien består.

Ligesom for udøvelsen af kapitalejernes rettigheder gennem fuldmægtige, må udøvelsen af stemmerettigheder gennem en nominee ikke begrænses på anden vis, end hvad der fremgår af selskabsloven. Vedtægterne kan således f.eks. ikke fastsætte stemmeretsbegrænsninger for nominee. Omvendt følger det af de almindelige regler, at der heller ikke kan indrømmes en nominee en bedre position end den enkelte ejer af aktien har. Nominee’en kan derved maksimalt udøve de rettigheder, den enkelte ejer af aktien selv har, alt efter ordlyd af bemyndigelse og instruks.

Bestemmelsen giver ikke nominee mulighed for at udøve andre forvaltningsmæssige rettigheder end stemmerettigheder på vegne af klienterne. Er det et ønske fra aktionærens side, er det muligt at udpege den pågældende som fuldmægtig.

Til nr. 3

Der gælder i dag ikke regler om, at en nominee indestår for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks, men i henhold til den nuværende praksis skal der som dokumentation etableres en ubrudt kæde af fuldmagter gennem kæden af formidlere til nominee. Dette kontrolleres på nuværende tidspunkt af selskabet og under dirigentens ansvar. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 2, at det tydeliggøres at en nominee, som i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af andre fysiske eller juridiske personer (klienter), har ret til at udøve stemmerettigheder på vegne af klienterne i tilknytning til aktier, som ikke er ejet af nominee’en, men som er registreret i ejerbogen i nominee’ens navn. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1, at en sådan nominee ikke anses for at være fuldmægtig for de fysiske eller juridiske personer (klienter), som nominee’en i erhvervsmæssig sammenhæng handler på vegne af.

I lyset heraf, foreslås det, at et nyt 2. pkt. indsættes i selskabslovens § 104, stk. 3, hvorefter nominee indestår for, og på begæring fra selskabet er forpligtet til hurtigst muligt at dokumentere, at nominee’en udøver stemmerettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra ejeren af aktien. Lovforslaget ændrer ikke ved, at en aktionærs ret til at deltage i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens aktier afgøres af, at det underliggende ejerskab til aktien pr. registreringsdatoen opfylder kravene i selskabslovens § 84.

Dokumentation kan ske f.eks. ved fremlæggelse af instruks i form af en SWIFT-meddelelse, som transaktionslog, eller tilsvarende dokumentation.

Til nr. 4

Selskabslovens § 139 c slår fast, at visse kapitalselskaber skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og at der skal udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Efter de gældende regler skal det øverste ledelsesorgan i statslige aktieselskaber, selskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og store kapitalselskaber opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. selskabslovens § 139 c, stk. 1.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven er der i praksis ikke længere tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at kapitalselskaber kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis kapitalselskabet har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Med den foreslåede § 139 c videreføres de gældende regler med hensyn til de selskaber, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at i ovenfor nævnte kapitalselskaber skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår måltal. Undtagelsen om, at selskaber, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i selskabets øverste ledelsesorgan, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, men tydeliggøres med den foreslåede formulering.

Det tydeliggøres samtidig, at måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Dette stemmer overens med det generelle reguleringsprincip i selskabsretten, hvorefter der alene reguleres det, som virksomhedernes ledelse har indflydelse på.

Med det nye stk. 1, nr. 2, foreslås, at det centrale ledelsesorgan skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at selskaber opstiller måltal for det øverste ledelsesorgan.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte måltal for det øverste ledelsesorgan hhv. for de øvrige ledelsesniveauer.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab. Tidshorisonten bør for måltal for det øverste ledelsesorgan som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i andelen af det underrepræsenterede køn i den øverste ledelse af de store selskaber i Danmark, forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan er ambitiøst for at sikre en bevægelse i retning af en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at det centrale ledelsesorgan i ovenfor nævnte kapitalselskaber skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at selskaberne naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Selskabet skal således hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde politikker.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre ledertalenter fra begge køn, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det skal præciseres, at det står det enkelte selskab frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende virksomhed til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at selskabet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen generelt. Selskaberne kan således vælge de procedurer/metoder, de finder egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den generelle ledelse af selskabet. Der er selskaber, der gennem flere år har haft stor fokus på emnet. Disse virksomheder kan evt. være til inspiration for andre, når der skal udvikles politikker.

Efter det gældende § 139 c, stk. 2, i selskabsloven, er store kapitalselskaber selskaber, der overskrider to af følgende kriterier i 2 på hinanden følgende regnskabsår:

1. En balancesum på 156 mio. kr.

2. En nettoomsætning på 313 mio. kr.

3. Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.

Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at der ved store kapitalselskaber skal forstås selskaber, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at kravene skal gælde for store selskaber i regnskabsklasse C og D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 3. Beregningen af størrelserne skal derfor følge kravene i årsregnskabsloven, jf. det foreslåede stk. 2, som i årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, definerer begrebet balancesum og nettoomsætning samt angiver, hvordan det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede skal beregnes. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det følger af det gældende § 139 c, stk. 3, i selskabsloven, at årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, finder anvendelse ved beregning af størrelserne i stk. 2.

Det fremgår ikke klart af lovteksten i den gældende § 139 c i selskabsloven, at moderselskaber, der ikke selv er store, men som er moderselskab for ”store” koncerner, er omfattet af kravene om opstilling af måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås derfor et nyt stk. 3, hvorefter beregningen i stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab.

Det præciseres således, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår et selskab er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Overskrider koncernen grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker. Er moderselskabet i henhold til årsregnskabsloven undtaget fra at udarbejde koncernregnskab, skal beregningen ikke foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Der er tale om en præcisering, da det ved udarbejdelse af lov nr. 1383 af 23. december 2012 var tilsigtet, at reglerne også skulle omfatte de ”små og mellemstore” moderselskaber, som kontrollerer store koncerner. Herved omfattes den samme gruppe af selskaber, der er forpligtede til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a. Tilsvarende bestemmelse er allerede indarbejdet i § 41, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Moderselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på selskabsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige, at uanset at beregningen af selskabets størrelse efter stk. 3, skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politikker alene omfatter moderselskabet og ikke den samlede koncern.

Hvis et datterselskab i en koncern selvstændigt opfylder størrelseskravene, så skal datterselskabet tillige opstille måltal og udarbejde politikker.

Der findes ikke en lovfæstet definition af de øvrige ledelsesniveauer i den gældende selskabslov. Det følger af lovbemærkningerne til den gældende § 139 c, stk. 1, i selskabsloven, at der ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Det er således alle former for direktører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, f.eks. en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamledere, afdelingsledere, o. lign. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om en ledende stilling vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Det fremgår af det foreslåede stk. 4, at ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. selskabslovens § 5, nr. 5. I selskaber, der har en direktion og en bestyrelse, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 1, og i selskaber, der har en direktion og et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I selskaber, der alene har en direktion, jf. selskabslovens § 111, stk. 1, nr. 2, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer. Denne persongruppe er dermed ikke omfattet af selskabslovens § 139 c, da persongruppen heller ikke er en del af det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås, at det afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau, er den hierarkiske referenceramme.

Med denne definition skabes klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, som skal inkluderes i politikken.

Selskaberne er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når selskabet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Efter det gældende § 139 c, stk. 6, er statslige aktieselskaber ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1, omfattet af § 11, stk. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at ved opstilling af måltal, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, er statslige aktieselskaber omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

I stk. 6 foretages der en henvisning til § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd i relation til opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn. Henvisningen foreslås ændret som følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 5, i forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser i offentlige institutioner og virksomheder m.v.) (L 124), der fremsættes i forbindelse med dette lovforslag. Dette findes hensigtsmæssigt, idet de statslige aktieselskaber udover reglerne i den foreslåede § 139 c i selskabsloven også er omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd, når de skal opstille måltal. Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd bør de statslige aktieselskaber således have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i deres øverste ledelsesorgan. For en nærmere afgrænsning af dette, henvises der til den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om ligestilling af kvinder og mænd. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det følger af selskabslovens § 139 c, stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 7, at kapitalselskaber, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås dermed, at bagatelgrænsen i relation til kapitalselskabernes udarbejdelse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer videreføres.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i selskaber, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør sig gældende for det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer. Derfor foreslås samme undtagelse for kravet om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Tilsvarende er muligheden ophævet for, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Til nr. 5

Det følger af den gældende bestemmelse i selskabslovens § 345, stk. 1, at udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsretsform, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Andre udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform kan, jf. selskabslovens § 345, stk. 2, drive virksomhed gennem en filial her i landet, hvis dette er hjemlet i international aftale, eller når Erhvervsstyrelsen skønner, at der indrømmes danske kapitalselskaber tilsvarende ret i vedkommende land, eller i øvrigt giver tilladelse hertil.

Det foreslås, at selskabslovens § 345 affattes således, at udenlandske aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber samt selskaber med en tilsvarende selskabsform, kan drive virksomhed gennem en filial her i landet.

Ændringen vil medføre, at der ikke sondres mellem udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i et EU- eller EØS-land, og udenlandske selskaber, der ikke hjemmehørende et EU- eller EØS-land.

Dermed afskaffes kravet om gensidighed.

Til nr. 6

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan straffes med bøde, jf. selskabslovens § 367, stk. 1, og § 139 c, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at tilpasse selskabslovens § 367, stk. 1, så manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, jf. den foreslåede § 139 c, stk. 1, nr. 2, også kan straffes med bøde.

§ 2

Til nr. 1

§ 18 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder slår fast, at virksomheder, som har ejerandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og store virksomheder, skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at det øverste ledelsesorgan enten kan være en bestyrelse eller en direktion.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, er der ikke længere tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Virksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal, når virksomheden har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, at virksomheder kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på kapitalselskabets øvrige ledelsesniveauer, hvis virksomheden har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det følger af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at i de ovenfor nævnte virksomheder skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlemmer i det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår måltal. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i det øverste ledelsesorgan, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og foreslås optaget i lovteksten.

Det tydeliggøres samtidig, at måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal. Dette stemmer overens med det generelle reguleringsprincip i selskabsretten, hvorefter der alene reguleres det, som virksomhedernes ledelse har indflydelse på.

Efter gældende ret er der alene krav om, at virksomhederne opstiller måltal for det øverste ledelsesorgan.

Med det nye stk. 1, nr. 2, foreslås, at det centrale ledelsesorgan i ovenfor nævnte virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, indføres som følge af, at kravet om opstilling af måltal udvides til også at omfatte øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at i ovenfor nævnte virksomheder skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 18 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at virksomhederne vil være omfattet af kravet om opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal således hurtigst muligt sørge for opstille et måltal. Virksomhederne vil ligeledes være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal således hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at store virksomheder er virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 3, at for modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 2 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det fremgår ikke klart af ordlyden af gældende bestemmelse, at modervirksomheder, der ikke selv er store, men som er modervirksomhed for ”store” koncerner, er omfattet af kravene om opstilling af måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Der foretages derfor en præcisering af § 18 a i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Der indsættes et nyt stykke i bestemmelsen, således at det præciseres, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis modervirksomheden udarbejder koncernregnskab. Overskrider koncernen grænseværdierne, omfattes modervirksomheden af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker. Der er tale om en præcisering af at der omfattes den samme gruppe af virksomheder, der er forpligtede til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a. En tilsvarende bestemmelse fremgår af den gældende § 41, stk. 3, i lov om erhvervsdrivende fonde.

Modervirksomheder i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige, at uanset at beregningen af selskabets størrelse efter stk. 3, skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politikker alene omfatter modervirksomheden og ikke den samlede koncern.

Hvis en virksomhed i en koncern selvstændigt opfylder størrelseskravene, så skal dattervirksomheden tillige opstille måltal og udarbejde politikker.

Det følger af det foreslåede stk. 4 , at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan. Det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan omfatter medlemmer af ledelsen, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, men ikke er medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. Der henvises til lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, for definitionen af øvrige ledelsesniveauer, der også gælder for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder med de nødvendige tilpasninger.

Virksomhederne er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Der er i dag en bagatelgrænse for virksomheder, der beskæftiger færre end 50 medarbejdere, hvor de er fritaget for at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås i stk. 6 , at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Dermed foreslås der en bagatelgrænse i relation til virksomhedernes opstilling af måltal og udarbejdelse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening af udarbejde en politik i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør sig gældende ved det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, hvorfor der foreslås en tilsvarende bagatelgrænse.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Tilsvarende er muligheden ophævet for, at et dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan straffes med bøde, jf. lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 23, stk. 1, og § 18 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås, at der i § 23, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indsættes det nye § 18 a, stk. 1, nr. 2, så manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, også kan straffes med bøde.

§ 3

Til nr. 1

§ 41 i lov om erhvervsdrivende fonde slår fast, at erhvervsdrivende fonde, som har gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og store erhvervsdrivende fonde, skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, og skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at i erhvervsdrivende fonde er det øverste ledelsesorgan altid en bestyrelse.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk.1, i lov om erhvervsdrivende fonde er der ikke længere tale om, at et køn er underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn videreføres. Det er i den forbindelse uden betydning hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Fonden har således ikke pligt til at opstille måltal, hvis fonden har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde, at fonde kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, hvis fonden har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1, at ovennævnte erhvervsdrivende fonde, skal opstille måltal for andelen af vedtægtsudpegede medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af vedtægtsudpegede medlemmer af kvinder og mænd i bestyrelsen. Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår måltal. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk.1, i lov om erhvervsdrivende fonde, og foreslås optaget i lovteksten.

Måltallet skal omfatte de vedtægtsudpegede medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det foreslåede nye stk. 1, nr. 2, vil medføre, at bestyrelsen skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. På nuværende tidspunkt er der alene krav om, at måltallet omfatter bestyrelsen. Undtagelsen om, at fonde, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på fondens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, indføres som følge af, at kravet om opstilling af måltal udvides til også at omfatte øvrige ledelsesniveauer.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 3, at erhvervsdrivende fonde, skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår politikker. Undtagelsen om, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 41, stk.1, i lov om erhvervsdrivende fonde, og foreslås optaget i lovteksten.

Det bemærkes, at fondene vil være omfattet af kravet om opstilling af måltal, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Fonden skal således hurtigst muligt sørge for opstille et måltal. Fondene vil ligeledes være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Fonden skal således hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at store erhvervsdrivende fonde er fonde, der er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at for moderfonde, der udarbejder eller lader koncernregnskab udarbejde, skal beregningen af store erhvervsdrivende fonde i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Moderfonde i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på fondsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer. Det vil sige, at uanset, at beregningen af fondens størrelse efter stk. 3 skal ske på baggrund af koncernregnskabet, så ændrer dette ikke på, at pligten til at opstille måltal og udarbejde politikker alene omfatter moderfonden og ikke den samlede koncern.

Hvis en virksomhed i en koncern selvstændigt opfylder størrelseskravene, så skal dattervirksomheden tillige opstille måltal og udarbejde politikker.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. I en erhvervsdrivende fond, der har en direktion og en bestyrelse, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 37, stk. 2, omfatter det første ledelsesniveau under bestyrelsen direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau. I erhvervsdrivende fonde er det øverste ledelsesorgan altid en bestyrelse. Bestyrelsen kan ansætte en direktion, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 37, stk. 2. Der henvises til lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, for definitionen af øvrige ledelsesniveauer, der også gælder for fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde med de nødvendige tilpasninger.

De erhvervsdrivende fonde er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Der er i den gældende § 41, stk. 6, i lov om erhvervsdrivende fonde, en bagatelgrænse for fonde, der beskæftiger færre end 50 medarbejdere, hvor de er fritaget for at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Det foreslås i stk. 6, at erhvervsdrivende fonde, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Dermed foreslås en bagatelgrænse i relation til fondenes opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Baggrunden for at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i fonde, der har et vist antal medarbejdere. Det samme gør sig gældende ved det nye krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for det underrepræsenterede køn i fondenes øvrige ledelsesniveauer.

Der er med lovforslaget ikke videreført muligheden for moderfonde, der udarbejder koncernregnskab, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed.

Til nr. 2

Ved indførelsen af reglerne om opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn med lov nr. 1383 af 23. december 2012 kunne manglende opstilling af måltal straffes med bøde. Bestemmelsen blev ved en fejl ikke videreført ved opdateringen af erhvervsfondsloven i 2014.

Det foreslås således, at der i § 132, stk. 1, i lov om erhvervsdrivende fonde indsættes § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, så manglende opstilling af måltal for bestyrelsen og for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer kan straffes med bøde.

§ 4

Til nr. 1

Årsregnskabslovens § 99 b afspejler de pligter til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan samt udarbejde politik for at øge det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, der efter selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om investeringsforeninger mv. og lov om kapitalmarkeder gælder for en række virksomheder.

Pligten til at opstille måltal er således ikke reguleret i årsregnskabsloven, men følger af de gældende regler i de nævnte love og de foreslåede ændringer, som lovforslagets §§ 1-3 og §§ 5-10 medfører af § 139 c, stk. 1, nr. 1 og 2, i selskabsloven, § 18 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 29, stk. 1, i lov om betalinger, § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger mv. og § 65, stk. 3 og § 65 a, i lov om kapitalmarkeder, § 28, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., samt § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. En del af de omfattede virksomheder er finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, men af den finansielle lovgivning.

Der er direkte sammenhæng mellem de virksomheder, der skal opstille måltal mm., og de, som skal rapportere herom.

Bestemmelsen om en redegørelse er et rent nationalt krav. EU’s regnskabsdirektiv stiller udelukkende krav om mangfoldighedsoplysninger for de største børsnoterede virksomheder efter det såkaldte ”følg eller forklar”-princip. Dette krav dækker mangfoldighed i bred forstand og ikke kun køn. Kravet er implementeret i årsregnskabslovens § 107 d.

Store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheden), jf. årsregnskabslovens § 7, som tillige er omfattet af pligten efter ovenstående love, skal således efter årsregnskabslovens § 99 b udarbejde en redegørelse for at fremme det underrepræsenterede køn i ledelsen.

De gældende regler medfører, at store virksomheder, der for virksomhedens øverste ledelsesorgan er forpligtet til at udarbejde et måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, skal oplyse måltallet og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal. Dette følger af gældende stk. 1. Efter gældende stk. 2 har store virksomheder, der har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan, ikke pligt til at opstille et måltal, men skal oplyse om den ligelige fordeling.

Det gældende stk. 3 vedrører indholdet af den redegørelse, som store virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, skal udarbejde. Efter det gældende stk. 3, 1. pkt., skal store virksomheder redegøre for denne politik, og efter det gældende stk. 3, nr. 1, skal redegørelsen indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden omsætter sine politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn til handling. Det følger af det gældende stk. 3, nr. 2, at redegørelsen skal indeholde virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med at øge andelen af det underrepræsenterede køn i regnskabsåret og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover.

Det gældende stk. 4 omfatter reglerne om, at en virksomhed, der har ligelig fordeling af mænd og kvinder på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og som derfor ikke har pligt til at udarbejde en politik, skal oplyse dette i ledelsesberetningen.

Efter gældende regler kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen, i en supplerende beretning som indgår i årsrapporten, på virksomhedens hjemmeside, eller den kan undlades med henvisning til en redegørelse efter internationale retningslinjer eller standarder, eller der kan henvises til en modervirksomhed, der opfylder kravene.

Det er fundet hensigtsmæssigt at nyaffatte § 99 b, da der foreslås en række ændringer i oplysningskravene, ligesom fleksibiliteten med hensyn til placeringen af redegørelsen som en supplerende beretning i årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside og undtagelsen for dattervirksomheder ophæves.

Den foreslåede nyaffattelse af årsregnskabslovens § 99 b indebærer en skærpelse af de eksisterende oplysningskrav samt en indførelse af nye krav for at øge gennemsigtigheden omkring virksomhedernes måltal og politik for at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Forslaget til nyaffattelse af § 99 b viderefører det eksisterende anvendelsesområde for bestemmelsen, som omfatter de virksomheder, som er omfattet af pligten til at opstille måltal og udarbejde en politik efter ovenstående love, og som tillige er regnskabspligtige efter årsregnskabsloven.

Efter det foreslåede stk. 1 skal virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over andelen af det underrepræsenterede køn i henholdsvis det øverste ledelsesorgan og øvrige ledelsesniveauer, uanset om virksomheden er undtaget for forpligtelsen til at opstille måltal.

Det foreslåede stk. 1 vil medføre, at virksomheden i ledelsesberetningen skal redegøre for den aktuelle kønsfordeling. Efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, skal oversigten indeholde det samlede antal af medlemmer eksklusiv eventuelt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, medfører, at det vil fremgå, hvor stor en andel det underrepræsenterede køn udgør blandt medlemmerne eksklusiv eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, ligesom det samlede antal medlemmer i det øverste ledelsesorgan samtidig skal angives.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 2, skal det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer oplyses, samt hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.

Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det centrale henholdsvis øverste ledelsesorgan. Det følger af definitionen i det foreslåede § 139 c, stk. 4, i selskabsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Definitionen af det centrale, henholdsvis det øverste ledelsesorgan, følger af selskabslovens § 5, nr. 4 og 5. Der henvises herom til lovforslagets afsnit 2.1. Det samme gælder virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og lov om erhvervsdrivende fonde med de nødvendige tilpasninger, jf. lovforslagets §§ 2, nr. 1 og 3, nr. 1.

Efter det foreslåede stk. 1, nr. 3, skal de i nr. 1 og 2 nævnte tal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

Med oplysningerne vil det blive muligt at se, om en virksomhed har en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan og på dens øvrige ledelsesniveauer, herunder hvor langt virksomheden eventuelt er fra at opnå dette. Oplysningerne vil foruden for det indeværende år også skulle gives for de fire foregående regnskabsår. Det foreslåede krav om sammenligningstal følger kravene for finansielle nøgletal i årsregnskabslovens § 101, stk. 1, nr. 2.

Oplysningerne efter det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, skal gives i en oversigt, hvilket har til formål at sikre, at oplysningerne fremgår struktureret og let tilgængelige i en oversigt, som kendes fra de finansielle nøgletal efter årsregnskabslovens § 101. Bekendtgørelse nr. 1054 af 31. maj 2021 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt kommunikation i forbindelse hermed (Indsendelsesbekendtgørelsen) vil som følge heraf blive ændret med krav om, at oplysninger skal særskilt »opmærkes« i den digitale indberetning.

De omfattede virksomheder skal i oversigten, jf. det foreslåede stk. 1, for det indeværende år samt de fire foregående år oplyse en række nøgletal med status for kønsfordelingen for det øverste ledelsesorgan og de øvrige ledelsesniveauer. Nøgletalsoversigten for kønsfordelingen giver gennemsigtighed om udviklingen i kønsfordelingen, både i det øverste ledelsesorgan og på de øvrige ledelsesniveauer, og vil forøge gennemsigtigheden om den enkelte virksomheds historik, status og mål for udviklingen med at øge det underrepræsenterede køn i ledelsen.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1 , skal virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal, desuden oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

Bestemmelsen viderefører det gældende stk. 1, for så vidt angår krav om oplysning om måltallet for det øverste ledelsesorgan. Virksomheden skal således oplyse det opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel – eksklusiv evt. medarbejdervalgte medlemmer.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, skal virksomheden i oversigten oplyse måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for hvornår måltallet forventes opfyldt.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, medfører, at virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer i oversigten efter stk. 1, skal angive dette måltal, dvs. en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil medføre, at de i nr. 1 og 2 nævnte tal skal oplyses for de fire foregående regnskabsår.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, medfører også, at det bliver muligt at se, om en virksomhed har ændret sit måltal, hvilket f.eks. kan ske som følge af, at perioden for det tidligere opstillede måltal er udløbet, og virksomheden ikke har opnået en ligelig kønsfordeling. Det foreslåede krav om sammenligningstal følger principperne for opstilling af hoved- og nøgletalsoversigten for finansielle nøgletal i årsregnskabslovens § 101, stk. 1, nr. 2.

Efter det foreslåede stk. 3 vil virksomheder, der pr. balancedatoen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer og derfor er undtaget fra pligten til at opstille måltal, skulle angive dette i tilknytning til oversigten efter det foreslåede stk. 1. Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af de gældende stk. 2 og 4.

Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct., som ligger tættest på 40 pct. Denne forståelse af begrebet underrepræsenteret køn følger af forståelsen af begrebet i selskabslovens § 139 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Det er uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Når en virksomhed har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct., har den i lovens forstand en ligelig kønsfordeling og har derfor ikke længere pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. I tilfælde af, at kønsfordelingen i en virksomhed efterfølgende ændrer sig for enten det øverste ledelsesorgan eller de øvrige ledelsesniveauer, så der ikke længere er en ligelig fordeling, vil virksomheden igen blive omfattet af pligten til at opstille måltal for det øverste ledelsesorgan og/eller pligten til at udarbejde en politik og et måltal for de øvrige ledelsesniveauer samt at redegøre herfor. Når en virksomhed konstaterer, at der ikke længere er en ligelig fordeling, vil virksomheden hurtigst muligt skulle sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik som følge af pligten i den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden.

Med det foreslåede stk. 4 præciseres det, at virksomheder, som i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, jf. den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra kravet om for de øvrige ledelsesniveauer at opstille et måltal, skal oplyse dette i tilknytning til oversigten efter stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 5 skal en virksomhed sammen med det i stk. 2, nr. 1, nævnte måltal oplyse status for opfyldelsen af måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet og hvorfor måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede stk. 5 skærper det gældende oplysningskrav i stk. 1, hvorefter virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om måltallet og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har opnået måltallet, idet virksomheden efter det foreslåede også vil skulle oplyse de væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet, og hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke måtte være opfyldt. Virksomheder, der er undtaget fra pligten til at opstille måltal som følge af, at de har ligelig fordeling af mænd og kvinder, jf. stk. 3, er undtaget fra oplysningskravene i stk. 5

Efter det foreslåede stk. 6 skal virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, redegøre for virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder for det væsentligste indhold af politikken og de væsentligste handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling. Derudover skal virksomheden give en status for opfyldelsen af måltallet, og, hvis det er relevant, årsagen til at måltallet ikke er opfyldt.

Det foreslåede medfører en skærpelse af oplysningskravene vedrørende virksomhedens politik, hvorefter det tydeliggøres, hvilke oplysninger virksomheden skal give. Når en virksomhed oplyser om sin politik, skal virksomheden tillige oplyse om handlinger som følge af politikken, og hvad der er opnået (resultater), indtil politikken ændres eller ikke længere er gældende. Ændrer en virksomhed politikken i et år, skal den i det følgende år oplyse om resultaterne indtil det tidspunkt, hvor politikken ikke længere er gældende, samt oplyse om betydningen af den ændrede politik og årsagen til ændringerne, jf. årsregnskabslovens § 13, stk. 2. En virksomhed kan ophæve eksisterende politikker og indføre nye. For en ophævet politik skal der dog oplyses om resultater indtil det tidspunkt, hvor politikken er ophævet. Hvis en politik ophæves midt i et regnskabsår, skal dette oplyses, ligesom handlinger og resultaterne i det første halvår skal oplyses. Redegørelsen skal opfylde kravet i årsregnskabslovens § 13, stk. 2, om kontinuitet.

Vurderingen af væsentlighed for oplysninger om virksomhedens arbejde for at fremme det underrepræsenterede køn skal ske ud fra formålet med pligten til at udarbejde måltal og politikken. Redegørelsen for at fremme andelen af det underrepræsenterede køn skal være retvisende for de forhold, beretningen omhandler, jf. årsregnskabslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Det almindelige væsentlighedskriterium i årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 3, finder også anvendelse med de fornødne tilpasninger set i forhold til formålet med redegørelsen. Virksomheden skal derfor fortage en vurdering af, hvilke oplysninger der er væsentlige og relevante for den konkrete regnskabsbruger. Der er således ikke tale om, hvilke oplysninger der er væsentlige for virksomheden, men hvilke oplysninger der er væsentlige for regnskabsbrugere. Det afgørende er, at regnskabsbrugeren får en forståelse af de i redegørelsen nævnte forhold.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 1, skal en virksomhed redegøre for det væsentligste indhold af dens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

Der refereres her til de dele af politikken, som er nødvendige for, at regnskabsbrugere har mulighed for at konstatere, om og i hvilket omfang virksomheden arbejder for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Det er ikke hensigten, at den samlede politik skal refereres.

Efter det foreslåede stk. 6, nr. 2, skal virksomheden redegøre for de væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og omsætte sin politik til handling.

Det foreslåede stk. 6, nr. 2, medfører, at virksomheden skal redegøre for de væsentligste konkrete handlinger, som den har foretaget i regnskabsåret for at nå det opstillede måltal og omsætte sin politik til handling. Opfyldelse heraf medfører, at det vil være tydeligere for regnskabsbrugerne at konstatere, hvad den pågældende virksomhed i regnskabsåret konkret måtte have gjort for at opnå det opstillede måltal og imødekomme virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.

En virksomhed, der i sin redegørelse efter årsregnskabslovens § 99 b tillige opfylder kravet til rapportering efter årsregnskabslovens § 107 d vedrørende mangfoldighed, kan undlade at rapportere særskilt i henhold til årsregnskabslovens § 107 d, hvis de oplysninger, der kræves efter årsregnskabslovens 107 d, fremgår af redegørelsen efter § 99 b. Virksomheden kan således – i stedet for at rapportere særskilt efter årsregnskabslovens § 107 d – henvise til den del af redegørelsen efter årsregnskabslovens § 99 b, der opfylder kravene i årsregnskabslovens § 107 d. En virksomhed kan således vælge at redegøre samlet i henhold til årsregnskabslovens §§ 99 b og 107 d.

I det omfang, en virksomhed ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden ifalde bødestraf. En overtrædelse af årsregnskabslovens § 99 b er omfattet af straffebestemmelsen i årsregnskabslovens § 164, stk. 1, hvorefter overtrædelse af årsregnskabslovens §§ 18-134 kan straffes med bøde.

I det omfang virksomhederne ikke redegør i overensstemmelse med årsregnskabslovens § 99 b, kan virksomheden således, på samme måde som ved overtrædelser af langt de fleste andre bestemmelser i årsregnskabsloven, ifalde bødestraf.

Det er Erhvervsstyrelsens praksis, at kun meget grove eller gentagne overtrædelser af strafsanktionerede bestemmelser i årsregnskabsloven anmeldes til politiet. Disse overtrædelser vil tillige ofte være overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens §§ 296 og 302 om bl.a. afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger i lovpligtige regnskaber.

Ved manglende overholdelse af årsregnskabslovens § 99 b vil Erhvervsstyrelsens reaktion typisk være at meddele virksomheden et påbud om, at forholdet skal berigtiges, jf. årsregnskabslovens § 161, nr. 3. Påbuddet kan indebære, at virksomheden enten skal berigtige den senest indberettede årsrapport eller berigtige forholdet i virksomhedens næstkommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regnskabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger baseret på et fejlagtigt eller mangelfuldt regnskab.

Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af en virksomheds ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabslovens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfaringen, at de fleste virksomheder efterlever styrelsens påbud. Herudover har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse virksomheden, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis virksomheden ikke efterlever styrelsens påbud.

Oplysningerne om måltal for henholdsvis det øverste ledelsesorgan og/eller de øvrige ledelsesniveauer skal alene angives for de regnskabsår, hvor virksomheden i henhold til den gældende selskabslovgivning har været omfattet af krav om opstilling af måltal.

Efter det foreslåede stk. 7 , skal virksomheden, når denne første gang skal give oplysninger efter stk. 1, alene medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.

Virksomheden kan dermed første gang, hvor den skal give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, nøjes med at angive oplysninger for det pågældende regnskabsår i den krævede oversigt. Der stilles dermed ikke krav om at give oplysninger for de fire foregående regnskabsår.

I de efterfølgende fire regnskabsår skal virksomheden løbende supplere oversigten med oplysninger for de regnskabsår, for hvilke den har de pågældende oplysninger. Virksomheden vil således først skulle give den fuldstændige 5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, i årsrapporten for det femte regnskabsår, efter at kravet finder anvendelse.

Bestemmelsen har betydning for virksomheder, som overgår fra en lavere regnskabsklasse til regnskabsklasse C stor eller D. For virksomheder, som for første gang aflægger regnskab efter reglerne efter lovens ikrafttræden henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 16.

Virksomheden kan dog vælge frivilligt at give oplysninger for flere regnskabsår end krævet efter det foreslåede stk. 7.

Det følger af nyaffattelsen af § 99 b, at de gældende § 99 b, stk. 5, 6 og 7, om placering andre steder end i ledelsesberetningen samt muligheden for, at dattervirksomheder kan henvise til modervirksomhedens redegørelse, ophæves.

Efter de gældende stk. 8 og stk. 9, har Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler med hensyn til, under hvilke betingelser en virksomhed kan give sin redegørelse for det underrepræsenterede køn efter internationale retningslinjer eller standarder. Denne bemyndigelse foreslås ophævet, og de relevante ændringer som følge heraf skal foretages i den af Erhvervsstyrelsen udstedte bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at i § 128, stk. 2, 1. pkt., ændres henvisningen til §§ 99-99 b til §§ 99-99 a, samt at § 128, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

De foreslåede ændringer medfører, at § 99 b udgår af henvisningen i årsregnskabslovens § 128, stk. 2, 1. pkt., og betyder, at der ikke skal gives oplysninger efter § 99 b for den samlede koncern. Ophævelsen af årsregnskabslovens § 128, stk. 2, 3. pkt., er en konsekvensændring af forslaget om ændringen af § 128, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter de hidtidigt gældende bestemmelser om koncerner ophæves, jf. herved de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

§ 5

Til nr. 1

Den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det følger af det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Ifølge lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er et køn i praksis ikke længere underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. og 60 pct. Virksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når den har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at virksomhederne vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Hvis virksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger af de respektive bekendtgørelser om finansielle rapporter for finansielle virksomheder, som er udstedt af Finanstilsynet i medfør af hjemlen i § 196 i lov om finansiel virksomhed. Der vil også her være mulighed for at give oplysning om den ligelige fordeling i en supplerende redegørelse til ledelsesberetningen eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Virksomhederne er efter gældende ret ikke forpligtede til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Der findes i dag ikke en lovfæstet definition af de øvrige ledelsesniveauer i den gældende lov om finansiel virksomhed, der præcist afgrænser hvilke ledelsesniveauer, der er omfattet af kravet om at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det følger af lovbemærkningerne til det gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at der ved de øvrige ledelsesniveauer forstås de ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Det er således alle former for direktører, der ikke er registreret som direktører i Erhvervsstyrelsen, eksempelvis en økonomidirektør. Der kan desuden være tale om teamledere, afdelingsledere og lignende. Der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar som et fagligt ansvar. Det afgørende for, hvornår der er tale om en ledende stilling, vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur.

Det fremgår af § 79 a, stk. 2, at for virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.

Det fremgår af § 79 a, stk. 3, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det fremgår af § 79 a, stk. 4, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af § 79 a, stk. 5, at såfremt en virksomhed både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det fremgår af § 79 a, stk. 6, at i virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget.

Det foreslås at nyaffatte § 79 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke virksomheder der skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at bestyrelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlemmer i bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende § 79, a, stk. 1, nr. 1 og gældende ret for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte virksomhed. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til den enkelte virksomheds bestyrelse at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder i Danmark, forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan som nævnt skal være ambitiøst. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet har hidtil skulle omfatte de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer, der er indstillet af fagforeninger. Måltallet skal fremover kun omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. I finansielle virksomheder, hvor den øverste myndighed er et repræsentantskab, skal måltallet omfatte medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af repræsentantskabet. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at bestyrelsen skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at virksomhedens bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2, dermed krav om opstilling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås at strafbelægge § 79 a, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 5, nr. 2. I medfør af det gældende § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed er § 79 a, stk. 1, nr. 1, strafbelagt med bøde. Det foreslås, at § 79 a, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde. Det foreslås desuden, at overtrædelser af § 79 a, stk. 1, nr. 2, kan straffes med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af den gældende § 79 a, stk. 1, nr. 2, og gældende ret for så vidt angår kravet om udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 79 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

Virksomhederne vil være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Virksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af virksomhedens indsats på området, eksempelvis at virksomheden kan indgå i et samarbejde med andre virksomheder, kan skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, kan oprette mentorordninger, eller ved at virksomheden i øvrigt kan gøres attraktiv for ledere af begge køn, eksempelvis ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremuligheder. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det står den enkelte virksomhed frit for at udarbejde den politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, der findes bedst egnet for den pågældende virksomhed. Det er en betingelse, at virksomheden aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Virksomhederne kan vælge de procedurer og metoder, de finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af virksomheden.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet af kravene om udarbejdelse af måltal og politikker i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme, der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 4 er nyt. Det er således et nyt krav, at virksomhederne bliver forpligtede til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 4.

Forslaget om at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det foreslåede stk. 6 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 5, dog således at de i dette lovforslag foreslåede nye bestemmelser i § 79 a også får forrang.

Da selskabsloven og lov om finansiel virksomhed indeholder forskellige krav for, hvornår en virksomhed omfattes af reglerne om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning i ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed har forrang, hvis en virksomhed er omfattet af begge regelsæt.

Det foreslåede stk. 7 fastsætter, at i virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.

Det foreslåede stk. 7 er en videreførelse af det gældende § 79 a, stk. 6, dog således at det foreslåede krav i stk. 1, nr. 2, om opstilling af måltal for de øvrige ledelsesniveauer også omfattes af bestemmelsen.

Det foreslåede stk. 7 har til formål at fastlægge arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. I bestemmelsen fastslås det, at i virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, påhviler pligten til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr. 1 og 2, nomineringsudvalget.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen straffes med bøde, jf. § 373, stk. 2, 1. pkt., og § 79 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at videreføre denne retsstilling og at tilpasse § 373, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, så manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede § 79 a, stk. 1, nr. 2, også kan straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er den finansielle virksomhed, finansielle holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at virksomheden ikke har opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

§ 6

Til nr. 1

Den gældende § 29 i lov om betalinger fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.

Det følger af § 29, stk. 1, i lov om betalinger, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn, der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. Et institut har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når det har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 29, stk. 2, i lov om betalinger at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, for koncernen som helhed.

Det følger af § 29, stk. 3, i lov om betalinger at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det følger af § 29, stk. 4, i lov om betalinger at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 29 i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, hvilke institutter omfattet af lov om betalinger, der skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, samt udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at bestyrelsen i de omfattede e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at institutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i instituttets bestyrelse kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29 i lov om betalinger, men tydeliggøres i selve lovteksten med den foreslåede formulering.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte e-pengeinstitut eller betalingsinstitut. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til det enkelte institut at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af de omfattede institutter, forudsættes det, at bestyrelsen som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til, at den foreslåede model i lovforslaget giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal.

Måltallet skal fremover alene omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1, lov om betalinger i forvejen er strafbelagt med bøde, jf. § 152, stk. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at § 29, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på instituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om, at instituttets bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Der bliver med stk. 1, nr. 1 og 2 dermed krav om opstilling af to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som er beskrevet i bemærkningerne til det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen i e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 6, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger for så vidt angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve bestemmelsen, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på instituttets øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på e-pengeinstituttets eller betalingsinstituttets øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 29, stk. 1, nr. 2, i lov om betalinger. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af instituttets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre instituttet attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.

Det står det enkelte institut frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for det pågældende institut til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at instituttet aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Institutterne kan således vælge de procedurer og metoder, som de finder bedst egnede til at fremme en ligelig kønssammensætning i ledelsen af instituttet.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Det foreslåede stk. 2 er nyt og indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet kravene om udarbejdelse af måltal og politikker i stk. 1, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3. Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når e-pengeinstituttet eller betalingsinstituttet har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt krav, at e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter bliver forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når det pågældende institut har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 29, stk. 4, i lov om betalinger.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er ny som en del af lovteksten, men udgør en videreførelse af gældende ret, idet reglen i dag fremgår af bemærkningerne til lov om betalinger.

Den foreslåede bestemmelse sikrer, at et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, som måtte omfattes af flere regelsæt om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen, skal overholde reglerne i lov om betalinger.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 152, stk. 2, i lov om betalinger, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om betalinger.

Det foreslås at ændre § 152, stk. 2, i lov om betalinger således, at overtrædelser af § 29, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om betalinger straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at instituttet ikke har opstillet måltal for de underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller instituttets på øvrige ledelsesniveauer.

§ 7

Til nr. 1

Den gældende § 58 i lov om investeringsforeninger m.v. fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen i investeringsforeninger og SIKAV’er.

Det følger af § 58, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at i investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

Et køn anses i praksis ikke længere for at være underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. En investeringsforening eller en SIKAV har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når den har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 58, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det foreslås at nyaffatte § 58 i lov om investeringsforeninger m.v.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde forpligtelserne uddybet i nr. 1-3.

Der fastsættes i stk. 1 krav om, i hvilke investeringsforeninger og SIKAV’er, der skal opstilles måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, samt udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på disses øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede nr. 1-3. Det er investeringsforeningens eller SIKAV'ens samlede formue, dvs. alle afdelingernes samlede formue, der skal overstige 500 mio. kr. Da SIKAV'er ikke kan have en direktion, skal bestyrelsen alene opstille måltal og udarbejde en politik for bestyrelsens egne forhold. Det samme gælder, hvis en investeringsforenings bestyrelse har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.

Det foreslåede er en videreførelse af det gældende § 58, stk. 1, idet der dog er foretaget ændringer i de underliggende numre, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at i investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af det gældende § 58, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at foreninger og SIKAV’er, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i deres bestyrelse, kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Det er investeringsforeningens eller SIKAV’ens samlede formue, dvs. alle afdelingernes samlede formue, der skal overstige 500 mio. kr. Da SIKAV’er ikke kan have en direktion, skal bestyrelsen alene opstille måltal og udarbejde en politik for bestyrelsens egne forhold. Det samme gælder, hvis en investeringsforenings bestyrelse har overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab.

Måltallet skal bestå af dels fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og dels angivelse af en tidshorisont, inden for hvilken man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte selskab. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i andelen af kønssammensætningen i den øverste ledelse af omfattede selskaber i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøst. Det øverste ledelsesorgan skal sørge for at inddrage relevante forhold, når måltallet fastsættes, herunder f.eks. have medlemsantallet for øje i bestyrelsen, idet det kan få stor betydning for det fastsatte måltal, hvis en eller flere medlemmer udtræder inden udløbet af valgperioden. Med henvisning til at den foreslåede model i lovforslaget giver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Måltallet skal som hidtil omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at overtrædelser af § 58, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder, jf. § 190, stk. 1, nr. 1. Det foreslås, at § 58, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er således et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Efter gældende ret stilles der alene krav om måltal for bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der skal udarbejdet to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper, som nævnt i det foreslåede i stk. 1, nr. 1. Bestyrelsen i en investeringsforening eller en SIKAV kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 58, stk. 1, nr. 2, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 7, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at i investeringsforeninger og SIKAV’er, hvor værdien af foreningens eller SIKAV’ens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, er en videreførelse af det gældende § 58, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at en investeringsforening eller en SIKAV, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til det gældende § 58, stk. 1, nr. 2, i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås, at dette kommer til at fremgå af lovteksten.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af foreningen eller SIKAV’en indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre foreningen eller SIKAV’en attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det står den enkelte forening eller SIKAV frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende forening eller SIKAV til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at foreningen eller SIKAV’en aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Investeringsforeningerne og SIKAV’erne kan således vælge de procedurer/metoder, de finder bedst egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af foreningen eller SIKAV’en.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at investeringsforeninger, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 58, stk. 2. Bestemmelsen etablerer en bagatelgrænse for kravet om at udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr. 3. Baggrunden for at have bagatelgrænsen er, at det alene giver mening at udarbejde politikker i investeringsforeninger, der har et vist antal medarbejdere. Bagatelgrænsen angår således kun kravet om at udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr. 3, og investeringsforeninger kan derfor ikke undtages fra kravet om at opstille måltal.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan foreningens og SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investeringsforeningen eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Det er således et nyt krav, at investeringsforeningen og SIKAV’er bliver forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når investeringsforeningen eller SIKAV’en har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig kønsfordeling er nået.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, herunder lovens § 58, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås at ændre § 190, stk. 1, 1. pkt., således, at overtrædelser af § 58, stk. 1, nr. 2, også straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af de to bestemmelser er den pågældende investeringsforening eller SIKAV. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at en investeringsforening eller en SIKAV ikke har opstillet måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på investeringsforeningens eller SIKAV’ens øvrige ledelsesniveauer.

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

§ 8

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at nomineringsudvalget i en operatør af et reguleret marked skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.

Bestemmelsen foreslås ophævet som konsekvens af indførelsen af den foreslåede § 65 a, der erstatter den gældende bestemmelse i § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Til nr. 2

Den gældende § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder fastlægger de gældende regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i operatører af regulerede markeder.

Det følger af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, at nomineringsudvalget i en operatør af et reguleret marked skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Bestemmelsen implementerer artikel 45, stk. 4, litra a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EF (MIFID II).

Det følger endvidere af den gældende § 65, stk. 1, at en operatør af et reguleret marked, som i to på hinanden følgende regnskabsår har haft en nettoomsætning på 100 mio. kr. eller derover, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Det foreslås at indsætte § 65 a i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i en operatør af et reguleret marked, der er forpligtet til at nedsætte et nomineringsudvalg, jf. § 65, stk. 1, skal nomineringsudvalget underlægges kravene uddybet i nr. 1-3.

Bestemmelsen er ny og har til formål at videreføre det gældende § 65, stk. 3, nr. 2 samt udbygge de gældende regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i ledelsen hos markedsoperatører.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at nomineringsudvalget skal opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår måltal og politikker. Den foreslåede bestemmelse implementerer artikel 45, stk. 4, litra a, i MIFID II.

Undtagelsen om, at operatører, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på operatørens øverste ledelsesniveau, kan undlade at opstille måltal, følger af lovbemærkningerne til den gældende § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder, men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Måltallene skal opstilles efter de principper, der beskrives i bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det står den enkelte operatør af et reguleret marked frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende operatør til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Det er en betingelse, at operatøren aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, herunder at politikken forholder sig til, hvordan operatøren vil rekruttere medlemmer af det underrepræsenterede køn til bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at nomineringsudvalget skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Der er tale om et nyt krav, idet der efter gældende ret alene stilles krav om, at operatører opstiller måltal for bestyrelsen.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte måltal, ét for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte operatør. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til det enkelte nomineringsråd at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af operatører af regulerede markeder i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for det pågældende nomineringsudvalg til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når nomineringsudvalget fastsætter sit måltal.

Måltallet skal kun omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 65 a stk. 1, nr. 1 og 2 straffes med bøde, jf. den foreslåede ændring i 8, nr. 2, til § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås med stk. 1, nr. 3, at nomineringsudvalget skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer. Bestemmelsen er ny.

Operatører har hidtil været forpligtet til at have en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen efter § 65, stk. 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder. Den foreslåede medfører, at nomineringsudvalget skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på operatørens øvrige ledelsesniveauer.

Operatører som har en ligelig fordeling af mænd og kvinder på sine øvrige ledelsesniveauer, omfattes ikke af denne pligt, medmindre kønsfordelingen ændrer sig. Nomineringsudvalget i operatøren skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af operatørens indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, ved at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, ved at oprette mentorordninger eller i øvrigt gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre ledertalenter af begge køn, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det står den enkelte operatør frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende virksomhed til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at operatøren aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Operatøren kan således vælge de procedurer og metoder, der findes egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af selskabet.

Det fremgår af det foreslåede stk. 2, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 2 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at nomineringsudvalget skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet

Bestemmelsen er ny. En operatør af et reguleret marked er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at nomineringsudvalget skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når operatøren har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslås i stk. 4, at drives en operatør af et reguleret marked som en juridisk person uden en bestyrelse, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at reglerne i stk. 1-3 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger som selskabskonstruktionen tilsiger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 247, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder lovens § 65, stk. 3, nr. 2.

Det foreslås i § 247, stk. 1, at overtrædelser af § 65 a, stk. 1, nr. 1-2, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede i § 65 a, stk. 1, nr. 1-2, er operatøren. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at et nomineringsudvalg i en operatør af et reguleret marked ikke har udarbejdet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på øvrige ledelsesniveauer.

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 8, nr. 2.

§ 9

Til nr. 1

Den gældende § 28, i lov om forvaltere af alternative investeringsforeninger m.v. (FAIF-loven) fastlægger regler om måltal og politikker for kønsmæssig sammensætning af ledelsen i forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det følger af § 28, stk. 1, i FAIF-loven, at i forvaltere af alternative investeringsforeninger med registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens øverste ledelsesorgan og det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, jf. stk. 5-8.

Et køn anses i praksis ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. eller 60 pct. En forvalter har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen, når den pågældende virksomhed har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger af § 28, stk. 2, i FAIF-loven, at en forvalter af alternative investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren er ansvarlig for, skal påse, at fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesorgan samt at fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i fondens ledelsesniveauer generelt, jf. dog stk. 5-8. Bestemmelsen finder kun anvendelse for alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som har aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår. Aktiver, som den alternative investeringsfond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver i henhold til stk. 3. Såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i forvalterens ledelsesniveauer generelt, finder stk. 2, nr. 2, ikke anvendelse, hvis fondens drift udøves af ledelsesniveauet hos forvalteren. Det følger af FAIF-lovens § 28, stk. 3-5.

Det følger af § 28, stk. 6, i FAIF-loven at for moderselskaber der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for koncernen som helhed.

Det følger af § 28, stk. 7, i FAIF-loven, at et datterselskab, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, hvis moderselskabet opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det følger af § 28, stk. 8, i FAIF-loven, at forvaltere af alternative investeringsfonde eller de fonde, som forvalteren forvalter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2.

Det følger af § 28, stk. 9, i FAIF-loven, at såfremt en forvalter eller alternativ investeringsfond både er omfattet af denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har denne bestemmelse forrang.

Det foreslås at nyaffatte § 28 i lov om forvaltere af alternative investeringer m.v. (FAIF-loven).

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal der følges krav uddybet i nr. 1-3.

Det foreslåede er overordnet en videreførelse af det gældende § 28, stk. 1, i FAIF-loven som forpligter det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan til at opstille måltal og udarbejde politikker for andelen af det underrepræsenterede køn idet der dog er foretaget ændringer i de underliggende numre, jf. det foreslåede nr. 1-3. Derudover ændres forpligtelsen til at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på forvalterens ledelsesniveauer generelt til fremover at omfatte forvalterens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 2.4.2 samt de specielle bemærkninger til det foreslåede stk. 7.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at i forvaltere af alternative investeringsfonde skal det øverste ledelsesorgan opstille måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i forvalterens øverste ledelsesorgan, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt generelforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan.

Dette er en videreførelse af den gældende § 28, stk. 1, nr. 1, i FAIF-loven for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at forvaltere, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i forvalterens øverste ledelsesorgan, kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 28 i FAIF-loven, men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, man tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, som det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for den enkelte forvalter. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan. Det er således op til den enkelte forvalter at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse af de omfattede selskaber i Danmark, forudsættes det, at det øverste ledelsesorgan som nævnt er ambitiøs. Med henvisning til at den foreslåede model i lovforslaget giver frihed for det øverste ledelsesorgan til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når det øverste ledelsesorgan fastsætter sit måltal.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Overtrædelser af det gældende § 28, stk. 1, nr. 1, i FAIF-loven er i medfør af det gældende § 190, stk. 2, i FAIF-loven strafbelagt med bøde. Det foreslås, jf. lovforslagets § 9, nr. 2, at § 28, stk. 1, nr. 1, fortsat skal være strafbelagt med bøde.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at i forvaltere af alternative investeringsfonde skal det centrale ledelsesorgan opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Der er tale om et nyt krav, idet der efter gældende ret alene stilles krav om opstilling af måltal for det øverste ledelsesorgan.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte måltal, ét for det øverste ledelsesorgan og ét for de øvrige ledelsesniveauer. Måltallet for de øvrige ledelsesniveauer skal udarbejdes efter samme principper som nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 1. Det centrale ledelsesorgan kan undlade at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser af § 28, stk. 1, nr. 2, i FAIF-loven kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 9, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at i forvaltere af alternative investeringsforeninger skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

Dette er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår politikker. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at forvaltere, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til den gældende § 28, stk. 1, i FAIF-loven, og foreslås nu optaget i lovteksten.

En forvalter vil desuden være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af forvalterens indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, f.eks. ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller ansættelsesprocedurer og rekruttering, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering. Det står den enkelte forvalter frit for at vælge de politikker, der findes bedst egnede for den pågældende forvalter til at øge andelen af det underrepræsenterede køn. Det er en betingelse, at forvalteren aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Forvalterne kan således vælge de procedurer/metoder, der findes egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i ledelsen af forvalteren.

Med lovforslaget videreføres kravene i § 28, stk. 2, i FAIF-loven, hvorefter forvaltere af alternative investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren er ansvarlig for, skal påse, at fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, samt at fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at en forvalter af alternative investeringsfonde for hver alternativ investeringsfond, som forvalteren er ansvarlig for, skal påse, at fonden har efterlevet kravene i nr. 1-3. Derudover ændres det gældende stk. 2, nr. 2, således, at en forvalter af alternative investeringsfonde fremover forpligtes til at påse, for hver fond, som forvalteren er ansvarlig for, at fonden har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer fremfor ledelsesniveauer generelt, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget under afsnit 2.4.2 samt de specielle bemærkninger til det foreslåede stk. 7.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, fastsætter, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal påse, at fondens øverste ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af generalforsamlingsvalgte medlemmer af det underrepræsenterede køn i fondens øverste ledelsesorgan.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 2, nr. 1. Hvad der anses for fondens øverste ledelsesorgan, afhænger af, hvilken juridisk form fonden har. Da alternative investeringsfonde kan have forskellige juridiske former, skal bestemmelsen anvendes med de fornødne tilpasninger på fondes ledelsesorganer og medlemmer heraf.

Bemærkningerne til det foreslåede stk. 1 gælder med de fornødne tilpasninger også for det foreslåede stk. 2. Det betyder bl.a., at det følger implicit af bestemmelsen, at fondens øverste ledelsesorgan er forpligtet til at udarbejde et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, og at fondens centrale ledelsesorgan skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, jf. retningslinjer angivet i bemærkninger til stk. 1. Såfremt fondens øverste ledelsesorgan ikke har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, skal forvalteren påpege dette over for fondens øverste ledelsesorgan.

Det bemærkes, at overtrædelser af det gældende § 28, stk. 2, nr. 1, i FAIF-loven er strafbelagt med bøde, jf. lovens § 190, stk. 2. Det foreslås, at § 28, stk. 2, nr. 1, i FAIF-loven fortsat skal være strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 9, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, fastsætter, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal påse, at fondens centrale ledelsesorgan har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Den foreslåede bestemmelse er ny og indføres som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, hvorefter det centrale ledelsesorgan i forvalter af alternative investeringsfonde skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer.

Såfremt fondens centrale ledelsesorgan ikke har opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, skal forvalteren påpege dette over for fondens centrale ledelsesorgan.

Det bemærkes, at det foreslås, at overtrædelser § 28, stk. 2, nr. 2, i FAIF-loven kan straffes med bøde jf. lovforslagets § 9, nr. 2.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, fastsætter, at en forvalter af alternative investeringsfonde skal påse, at fondens centrale ledelsesorgan har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 9.

Såfremt fondens centrale ledelsesorgan ikke har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, skal forvalteren påpege dette over for fondens centrale ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at stk. 2 kun finder anvendelse for alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark, som har aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 3, i FAIF-loven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at forvalterens pligt til at påse, hvorvidt en fond under dennes forvaltningen overholder forpligtelserne i stk. 2, alene indtræder, hvis den alternative investeringsfond har aktiver med en samlet værdi på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår. I modsætning til tærskelværdierne i § 6, stk. 1, i FAIF-loven skal bestemmelsens tærskelværdi i det foreslåede stk. 3 opgøres på den enkelte fonds niveau og ikke lægges sammen på tværs af fonde, der eventuelt forvaltes af en forvalter. Endvidere omfatter forslaget kun fonde, der er etableret i Danmark.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at aktiver, som den alternative investeringsfond har erhvervet via gearing, jf. § 3, stk. 1, nr. 29, skal medregnes i opgørelsen over fondens aktiver i henhold til stk. 3

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 4, i FAIF-loven.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at såfremt en alternativ investeringsfond forvaltes af en forvalter, der har udarbejdet en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på forvalterens øvrige ledelsesniveauer, finder det foreslåede stk. 2, nr. 3, ikke anvendelse for fonden i det omfang, fondens drift udøves af ledelsen hos forvalteren.

Bestemmelsen viderefører det gældende § 28, stk. 5, i FAIF-loven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at fonden kan undlade at opstille en politik for at øge andelen det underrepræsenterede køn på fondens øvrige ledelsesniveauer, hvis fondens drift udøves af ledelsen hos forvalteren af den pågældende fond.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at for moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke, hvorefter beregningen af de nævnte grænseværdier for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis moderselskabet udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes moderselskabet af forpligtelserne til at udarbejde måltal og politikker. Moderselskabet kan vælge at opstille måltal og udarbejde politik på baggrund af koncernregnskabet, jf. stk. 6.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 7, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under det øverste ledelsesorgan, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, og stk. 3. I forvaltere eller fonde, der har en direktion og en bestyrelse, og i forvaltere eller fonde, der har en direktion og et tilsynsråd, omfatter det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan, direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan. I forvaltere eller fonde, der alene har en direktion, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer. Det foreslåede stk. 7 er nyt.

Det er den hierarkiske referenceramme, der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Eksempelvis vil det sige, at i virksomheder, der har en direktion og en bestyrelse, er direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, der er placeret under det øverste ledelsesorgan, det første ledelsesniveau. Det andet ledelsesniveau er de personer, der refererer direkte til det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan.

Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, nr. 2 og 3.

I forvaltere eller fonde, der alene har en direktion, omfattes de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen, ikke af de øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede 4. pkt. Denne persongruppe er dermed ikke omfattet af § 28 i FAIF-loven, da persongruppen heller ikke er en del af det øverste ledelsesorgan.

Det foreslåede stk. 8 fastsætter, at det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, når forvalteren henholdsvis den alternative investeringsfond har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet.

Bestemmelsen er ny.

Forvaltere af alternative investeringsfonde og alternative investeringsfonde er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille et nyt og højere måltal, når det tidligere opstillede måltal er nået.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det øverste henholdsvis centrale ledelsesorgan skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1 og 2, når den pågældende virksomhed har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 9 fastsætter, at forvaltere af alternative investeringsfonde eller de fonde, som forvalteren forvalter, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i deres øvrige ledelsesniveauer.

Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende bagatelgrænse i § 28, stk. 8. Baggrunden for at have bagatelgrænsen er, at det alene giver mening af udarbejde politikker i selskaber, der har et vist antal medarbejdere. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det foreslåede stk. 10 fastsætter, at er en forvalter eller alternativ investeringsfond både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelser om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan m.v. i selskabsloven, lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-9 forrang.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 28, stk. 9, i FAIF-loven.

Da lov om finansiel virksomhed, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder indeholder forskellige størrelseskrav for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne om kønsmæssig sammensætning af ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i FAIF-loven har forrang, hvis en virksomhed omfattes af flere regelsæt.

Til nr. 2

Det følger af det gældende § 190, stk. 2, i FAIF-loven, at overtrædelse af en række nærmere angivne bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder lovens § 28, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det foreslås at ændre § 190, stk. 2, således, at overtrædelser af § 28, stk. 1, nr. 1-2, og stk. 2, nr. 1-2, straffes med bøde.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 28, stk. 1, nr. 1-2, er forvalteren. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at forvalteren ikke har opstillede måltal for det underrepræsenterede køn for det øverste ledelsesorgan eller på øvrige ledelsesniveauer.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 28, stk. 2, nr. 1-2, er forvalteren. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at forvalteren ikke har påset, at fonden, som forvalteren er ansvarlig for, har opstillet måltal for fondens øverste ledelsesmæssige organ samt øvrige ledelsesniveauer.

For en nærmere gennemgang henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, jf. lovforslagets § 9, nr. 1.

§ 10

Til nr. 1

§ 71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter fastlægger regler om måltal og politikker for kønssammensætningen af ledelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder.

Det følger af § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.

Ifølge lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anses et køn ikke længere for underrepræsenteret, når det udgør 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn der udgør henholdsvis 40 pct. og 60 pct. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden har således ikke pligt til at opstille måltal eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når virksomheden har opnået en kønsfordeling, hvor begge køn er repræsenteret med mindst 40 pct.

Det følger endvidere af lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at fondsmæglerselskaberne og fondsmæglerholdingvirksomhederne vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn.

Hvis fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden har opnået en fordeling på 40/60 pct., skal denne oplysning fremgå af ledelsesberetningen. Dette følger af bekendtgørelse om finansielle rapporter for finansielle virksomheder, som er udstedt af Finanstilsynet i medfør af hjemlen i § 196 i lov om finansiel virksomhed. Der vil også være mulighed for at give oplysning om den ligelige fordeling i en supplerende redegørelse til ledelsesberetningen eller eksempelvis på fondsmæglerselskabets hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.

Det fremgår af § 71, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at for virksomheder omfattet af stk. 1, der udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at der opstilles måltal og udarbejdes en politik for koncernen som helhed.

Det fremgår af § 71, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at en dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis modervirksomheden opstiller måltal og udarbejder en politik for den samlede koncern.

Det fremgår af § 71, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af § 71, stk. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, at er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, i lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-4 forrang.

Det foreslås at nyaffatte § 71 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede stk. 1 fastsætter, at i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen opfylde kravene uddybet i nr. 1-3.

Det foreslåede er overordnet en videreførelse af det gældende § 71, stk. 1, som forpligter bestyrelsen til at opstille måltal og udarbejde politikker for andelen af det underrepræsenterede køn, idet der dog er foretaget ændringer i de underliggende numre, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det foreslåede stk. 1, nr. 1, fastsætter, at bestyrelsen i de omfattede virksomheder skal opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller tilsvarende forsamling, der er virksomhedens øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt disse medlemmer i bestyrelsen.

Dette er en videreførelse af det gældende § 71, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår måltal. Det foreslås dog som noget nyt at indføre i selve lovteksten, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelsen, kan undlade at opstille måltal. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, men tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse.

Måltal skal opstilles efter de principper, der beskrives i bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 2.

Det bemærkes, at overtrædelse af det gældende § 71, stk. 1, nr. 1, efter gældende ret kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter. Det foreslås, at videreføre denne retsstilling således, at overtrædelser af § 71, stk. 1, nr. 1, fortsat er strafbelagt med bøde, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at bestyrelsen skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er ny, og der er tale om et nyt krav, idet der efter gældende ret alene stilles krav om, at virksomhedens bestyrelse opstiller måltal for bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 1, nr. 2, er nyt. Det er derfor et nyt krav, at der vil skulle opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Det bemærkes, at der dermed bliver tale om to særskilte måltal for henholdsvis bestyrelsen og de øvrige ledelsesniveauer.

Et måltal består af to dele: Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont inden for hvilken, virksomheden tilstræber at opnå den pågældende andel. Heraf følger, at den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal være ambitiøst og realistisk for det enkelte fondsmæglerselskab eller den enkelte fondsmæglerholdingvirksomhed. For måltal for det øverste ledelsesorgan bør tidshorisonten som udgangspunkt højst fastsættes til fire år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at udskifte bestyrelsen. Det er således op til den enkelte bestyrelse i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. For at få en reel udvikling i kønssammensætningen i den øverste ledelse i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder i Danmark, forudsættes det, at måltallet for det øverste ledelsesorgan som nævnt skal være ambitiøst. Med henvisning til at den foreslåede model giver frihed for bestyrelsen til at fastsætte det konkrete måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, bør alle aspekter, der relaterer sig hertil, afklares, når bestyrelsen fastsætter sit måltal. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på baggrund af en eventuel ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal. I fondsmæglerselskaber, hvor den øverste myndighed er et repræsentantskab, skal måltallet omfatte medlemmer af bestyrelsen, som er udpeget af repræsentantskabet.

Det bemærkes, at det, foreslås, at overtrædelser af § 71, stk. 1, nr. 2, i medfør af § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

Det foreslåede stk. 1, nr. 3, fastsætter, at bestyrelsen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 71, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår kravet om udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer. Det foreslås dog som noget nyt af indføre i selve lovteksten, at virksomheder, der har en ligelig fordeling af kvinder og mænd på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Denne undtagelse følger i dag af lovbemærkningerne til det gældende § 71, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, og det foreslås, at dette fremgår af lovteksten.

Fondsmæglerselskaberne eller fondsmæglerholdingvirksomhederne vil være omfattet af kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal i dette tilfælde hurtigst muligt sørge for at udarbejde en politik.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer kan indeholde en beskrivelse af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens indsats på området, eksempelvis at virksomheden kan indgå i et samarbejde med andre virksomheder, kan skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, kan oprette mentorordninger, kan fastsætte interne måltal for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt kan gøre fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden attraktiv for ledere af begge køn, eksempelvis ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige karrieremuligheder. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det er op til det enkelte fondsmæglerselskab eller den enkelte fondsmæglerholdingvirksomhed at fastsætte den politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, som virksomheden finder bedst egnet til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Det er en betingelse, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden aktivt foretager sig noget i relation til at øge andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden bør således vælge de procedurer og metoder, som findes bedst egnede til at fremme en mere ligelig kønssammensætning i den pågældende virksomheds ledelse.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter, at for modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.

Bestemmelsen er ny.

Det foreslåede indebærer, at beregningen af de nævnte grænseværdier i stk. 1 for, hvornår en virksomhed er omfattet af reglerne, skal foretages på baggrund af koncernregnskabet, hvis modervirksomheden udarbejder koncernregnskab. Hvis koncernen overskrider grænseværdierne, omfattes modervirksomheden af forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker.

Datterselskaber i en koncern skal efterleve reglerne i stk. 1 på virksomhedsniveau og skal således individuelt opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og på de øvrige ledelsesniveauer. Det forhold, at et datterselskabs moderselskab omfattes af stk. 1 ud fra beregningen af balancesummen på baggrund af koncernregnskabet, ændrer ikke på, at datterselskabet og moderselskabet skal opstille og udarbejde deres egne respektive måltal og politikker, jf. det foreslåede nr. 1-3.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at der ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.

Det foreslåede stk. 3 er nyt. Med denne definition skabes der klarhed over, hvordan virksomhedens øvrige ledelsesniveauer identificeres og hvor mange af disse ledelsesniveauer, der skal opstilles måltal for og inkluderes i politikken, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestyrelsen er ikke en del af de øvrige ledelsesniveauer.

Det er den hierarkiske referenceramme der er afgørende for, om der er tale om et ledelsesniveau. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter direktionen, dvs. de ledelsesmedlemmer, der er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter de personer på næste ledelsesniveau, der refererer direkte til første ledelsesniveau, dvs. personer med personaleansvar, som refererer enten direkte til direktionen eller de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen.

Det følger af det foreslåede stk. 4 , at bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er udløbet, indtil en ligelig fordeling er nået.

Det foreslåede stk. 5 fastsætter, at virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer, jf. stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen viderefører den gældende bagatelgrænse i § 71, stk. 4. Bagatelgrænsen omfatter ikke forpligtelsen til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen eller på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Forslaget om at videreføre en bagatelgrænse skal ses i lyset af, at det alene giver mening at udarbejde politikker i virksomheder, der har et vist antal medarbejdere.

Det foreslåede stk. 6 fastsætter, at er en virksomhed både omfattet af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.

Bestemmelsen er en videreførelse af det gældende § 71, stk. 5, dog således, at lovforslagets nye foreslåede bestemmelser i § 71 også tildeles forrang.

Da selskabsloven og lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder forskellige krav til, hvornår en virksomhed er omfattet af bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning af ledelsen, fastsættes det, at bestemmelsen i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter har forrang, hvis en virksomhed er omfattet af begge regelsæt.

Til nr. 2

Efter gældende ret kan manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen straffes med bøde, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, og § 71, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af det gældende § 71, 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er det enkelte medlem af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.

Det foreslås at tilpasse § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, således, at manglende opstilling af måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, jf. det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter også kan straffes med bøde.

Det foreslås endvidere, at ansvarssubjektet i forhold til overtrædelser af § 71, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fremadrettet vil være fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Baggrunden for den foreslåede ændring af ansvarssubjektet er, at det findes hensigtsmæssigt, at ansvarssubjektet er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, da bestyrelsen handler på vegne af den pågældende virksomhed. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har undladt at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmer vil fortsat kunne straffes ud fra almindelige strafferetlige betragtninger om medvirken, hvis det enkelte medlem har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der henvises til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Strafansvar for juridiske personer (RM 5-1999, revideret 17. april 2015).

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter er fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden. Den strafbare handling kan eksempelvis bestå i, at bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har undladt at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

§ 11

Til nr. 1

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af lovens kapitel 2, der skal finde anvendelse i forbindelse med registrering i fartøjsfortegnelsen. Det fremgår således af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 1. pkt., og §§ 22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne i dette kapitel, med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det fremgår af sølovens § 15, stk. 3, 2. pkt., at registreringen kun kan ske, såfremt det land, fra hvilket skibet erhverves, eller i hvis skibsregister eller skibsbygningsregister det har været indført, hverken har tiltrådt den internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib eller den internationale konvention af 1967 om registrering af rettigheder i skibe under bygning.

Sølovens § 15, stk. 4, indeholder en bestemmelse om registrering af overførelse af rettigheder til skibsregistret. Det fremgår således, at såfremt et skib er erhvervet fra udlandet, eller det begæres optaget i medfør af sølovens § 2, skal panterettigheder, der er anført i den i stk. 1 omhandlede udslettelsesattest, eller hvis eksistens godtgøres af panthaveren, og som opfylder betingelserne i sølovens § 74, overføres til skibsregistret samtidig med skibets registrering.

Bestemmelserne om rettighedsregistrering finder efter deres indhold ikke anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen, fordi de vedrører rettigheder, og fartøjsfortegnelsen ikke er et rettighedsregister.

Det foreslås, at henvisningen i sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., til § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres til en henvisning til § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4.

Efter sølovens § 15, stk. 3, 1. pkt., kan skibsregistrator i særlige tilfælde foretage registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den udenlandske registreringsmyndighed. Når henvisningen til sølovens § 15, stk. 3, 1. pkt., fjernes vil det indebære, at der ved optagelse i fartøjsfortegnelsen vil være samme mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en manglende udslettelsesattest. Det vil med fornødne lempelser svare til det, som gælder ved optagelse i f.eks. Dansk Skibsregister.

Forslaget vil herudover indebære, at det udtrykkeligt vil fremgå af søloven, at § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, i søloven ikke finder anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Til nr. 2

Sølovens § 12, stk. 4, fastsætter, hvilke dele af lovens kapitel 2 om registrering i skibsregistret, der skal finde anvendelse i forbindelse med registrering i fartøjsfortegnelsen. Det fremgår således af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., at med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 1. pkt., og §§ 22-39, 45 og 46 finder bestemmelserne i dette kapitel, med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Der er vedtaget en række ændringer af søloven dels ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og forskellige andre love, dels ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 om ændring af søloven og lov om mortifikation af værdipapirer, som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne, som vedrører digital skibsregistrering, vil, når de sættes i kraft, bl.a. ændre kapitelinddelingen i sølovens regler om skibsregistrering.

Efter gældende ret fremgår reglerne om skibsregistrering af sølovens kapitel 2, og det er det kapitel, der henvises til i den gældende § 12, stk. 4, 1. pkt., i søloven. Sølovens kapitel 2 vil imidlertid med ikraftsættelsen af reglerne om digital skibsregistrering både indeholde flere bestemmelser og blive opdelt i flere kapitler.

Efter gældende ret omfatter sølovens kapitel 2 om registrering i skibsregistret reglerne i §§ 10-46 d. I det omfang reglerne om digital skibsregistrering sættes i kraft og de her foreslåede ændringer vedtages, vil kapitel 2 om matrikulering indeholde reglerne i §§ 10-27. Herudover vil kapitel 2 a om rettighedsregistrering indeholde reglerne i §§ 27 a-38, kapitel 2 b om registreringens foretagelse og fuldmagter vil indeholde reglerne i §§ 39-40, kapitel 2 c om præklusion, retsmidler m.v. vil indeholde reglerne i §§ 41-46, og endelig vil kapitel 2 d om digital skibsregistrering indeholde reglerne i §§ 46 a-46 e.

Som konsekvens af denne ændrede kapitelinddeling foreslås, at sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt. , ændres, så henvisningerne til, hvilke regler der skal gælde for registrering i fartøjsfortegnelsen, vil afspejle den nye struktur i søloven. Forslaget indebærer i øvrigt ikke ændring til reglerne om registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det foreslås således, at sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., ændres, så det vil fremgå, at med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, §§ 22-27, § 39, stk. 1-3, §§ 45-46, og § 46 b, stk. 2 og 3, og § 46 e finder bestemmelserne i kapitlerne 2, 2 b, 2 c og 2 d med de fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Heraf vil det således fremgå, at bl.a. kapitel 2 a ikke finder anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen.

Det indebærer som noget nyt, at sølovens § 15, stk. 3, 1. pkt., også vil finde anvendelse, hvilket betyder, at der ved optagelse i fartøjsfortegnelsen vil være lignende mulighed for i særlige tilfælde at se bort fra en manglende udslettelsesattest som ved optagelse i skibsregistret. Der er tale om en gentagelse af den ændring, som foreslås med dette lovforslags § 11, nr. 1.

Ved at lade forslaget indeholde den ændring, som også foreslås i lovforslagets § 11, nr. 1, sikres, at den foreslåede ændring vil blive videreført, når bestemmelserne om digital skibsregistrering efterfølgende sættes i kraft. For den nærmere begrundelse for ændringen henvises derfor til bemærkningerne til dette lovforslags § 11, nr. 1. For ikrafttrædelsestidspunkt henvises til dette lovforslags § 16 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ændring af sølovens § 12, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at alle øvrige bestemmelser i kapitel 2 og 2 b-2 d med de fornødne lempelser modsætningsvist vil finde tilsvarende anvendelse ved registrering i fartøjsfortegnelsen. Det vil dreje sig om bestemmelser om matrikulering, registreringens foretagelse og fuldmagter, gebyrer, præklusion, værneting, omgørelse og digitale dokumenter og signaturer.

Til nr. 3

Det følger af sølovens § 28, stk. 3, at afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.

Det foreslås, at ordlyden i sølovens § 28, stk. 3 , ændres, således at »få gyldighed« ændres til »opnå beskyttelse«.

Der er tale om en sproglig ajourføring af gældende ret, og den foreslåede ændring har således ikke indholdsmæssig betydning.

Det foreslås endvidere i sølovens § 28, stk. 3, at ændre »den umyndige« til »den person, der er frataget den retlige handleevne«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der ved lov nr. 1722 af 27. december 2018 om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister, blev indført mulighed for delvis fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Personer, der alene er frataget den retlige handleevne delvist, er fortsat myndige.

En afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne vil med den foreslåede ændring – uanset om der er tale om en hel eller delvis handleevnefratagelse – skulle registreres i skibsregistret for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibe, der i god tro indgås med den, der er frataget handleevnen.

Der er ikke i øvrigt ved forslaget tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Til nr. 4

Ved pantsætning af skibe anvendes i dag såvel negotiable som ikke-negotiable pantebreve. For de negotiable pantebreves vedkommende er visse retsvirkninger knyttet til ihændehavelsen af selve det fysiske dokument. Der er i dag ikke nogen forpligtelse for kreditor til at registrere transporten af pantebrevet til en ny kreditor. Den nye kreditors rettigheder vil fremgå af ihændehavelsen af pantebrevet med den efterfølgende transport.

Sølovens § 35, stk. 2, fastsætter, at negotiable pantebreve kun kan udslettes ved fremlæggelse af bl.a. pantebrevet i kvitteret stand. Begrundelsen herfor er, at der er knyttet særlige retsvirkninger til ihændehavelsen af pantebrevet og transportpåtegninger på dette. Det fremgår af § 35, stk. 2, 2. pkt., i søloven, at pantebreve til statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner dog kan udslettes efter bestemmelse af skibsregistrator mod kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret.

Lov nr. 526 af 7. juni 2006 om ændring af søloven og en række andre love indeholder en række ændringer af søloven, som ikke er sat i kraft, som f.eks. at registrering i skibsregistret skal tjene som sikringsakt ved rettigheder over digitale negotiable pantebreve, herunder ejerpantebreve, i stedet for rådighedsberøvelse og som sikringsakt i stedet for underretning til debitor (såkaldt denunciation) i forhold til ikke-negotiable pantebreve.

Der er ikke i dag regler om udslettelse af digitale pantebreve eller udslettelse af underpant i digitale ejerpantebreve.

Når et dokument kun eksisterer ”digitalt”, er registrering af en efterfølgende transport nødvendig for at sikre sig mod retsforfølgning og andre aftaleerhververe, samt for at sikre skyldneren en mulighed for at kunne betale til rette kreditor med frigørende virkning.

I og med at digitaliseringen vil medføre, at pantebreve fremover kun eksisterer digitalt, vil det ikke være muligt at foretage håndpantsætning. Derudover er underpant ikke en rettighed over et skib, men derimod en rettighed over et ejerpantebrev.

Som det fremgår ovenfor, giver lov nr. 526 af 7. juni 2006 mulighed for at stifte digitale pantebreve og underpant i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregister. Derfor bør det også være muligt at udslette digitale pantebreve og underpant i digitale ejerpantebreve i det digitale skibsregister.

Det foreslås, at § 35, stk. 2, 2. pkt., affattes således, at det tilføjes, at et digitalt negotiabelt pantebrev og underpantsætning af digitale ejerpantebreve vil kunne udslettes på grundlag af en digital kvittering fra den, der er berettiget ifølge skibsregistret, om, at det registrerede kan udslettes. Ønsker en kreditor, der har fået transporteret et pantebrev, selv at sikre sin ret, kan dette kun ske ved registrering. Det foreslås derfor, at de nuværende regler kun opretholdes ved eksisterende negotiable pantebreve i papirform, herunder kræves for udslettelse af sådanne fortsat fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand.

Hvor det i dag ikke er nødvendigt at registrere en overdragelse af et negotiabelt pantebrev, bliver det efter de nye regler nødvendigt som sikringsakt. For digitale pantebreve, som er omsætningspapirer, og underpant er sikringsakten således registrering i skibsregistret.

Overgangen til digitale negotiable pantebreve vil ske på en bestemt dato. Alle nye negotiable pantebreve med pant i skibe, udstedt efter denne dato, skal være digitale. Eksisterende registrerede negotiable pantebreve bevarer fortsat deres gyldighed og de hidtil gældende regler vil finde anvendelse for disse pantebreve. Det er hensigten, at digitaliseringen indføres på én gang, og at alle anmeldelser om ændringer til pantebreve medfører konvertering.

Til nr. 5

Efter sølovens § 36, stk. 1, regnes en registrerings retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til skibsregistrator, hvis intet andet er bestemt. I dag anses dokumenter, der anmeldes til registrering og er indført i dagbogen i skibsregistret inden kl. 14 for anmeldt den pågældende dag, jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 41 af 22. januar 1999 om skibsregistrering, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 956 af 13. september 2019.

Det digitale skibsregister er udviklet sådan, at når et dokument anmeldes til registrering, så angives både en dato og et klokkeslæt for anmeldelsen. Det betyder, at retsvirkningstidspunket fremover vil blive angivet med en dato og et klokkeslæt. Når registreringen fremover indføres i skibsregistret, så vil den ikke indføres i en dagbog, men blot i det digitale system.

På den baggrund foreslås sølovens § 36, stk. 1, ændret, så det fremgår af bestemmelsen, at registreringens retsvirkninger regnes fra den dato og det klokkeslæt, hvor dokumentet er anmeldt.

Det gælder uanset om dokumentet er anmeldt i det digitale skibsregister ved brug af digital signatur eller om anmeldelsen er foretaget på papir og sendt til skibsregistret, som derefter forestår anmeldelsen i det digitale system. Om fastsættelse af anmeldelsestidspunkt for anmeldelser modtaget på papir og dermed uden om det digitale system henvises til de specielle lovbemærkninger til § 11, nr. 6, i dette lovforslag.

Til nr. 6

Det fremgår af sølovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om fastsættelse af anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt. Hjemlen er udnyttet i forbindelse med registrering af registerskift mellem det almindelige skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister, jf. bekendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering.

Ordningen om hyppige registerskift anvendes i dag for passagerskibe, som på en rute sejler passagerer både mellem to danske havne og mellem en dansk havn og en udenlandsk havn. F.eks. hvis der sejles passagerer mellem København og Rønne, så er der tale om passagertransport mellem 2 danske havne og skibet kan ikke udføre sådan sejlads som registret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), jf. § 4 i lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 390 af 1. april 2020. Derefter sejler det samme skib videre med passagerer fra Rønne til Sassnitz. På den sidste sejlads kan sejladsen foretages som registreret i DIS. For at give erhvervet mulighed for at anvende sine skibe på en kommercielt hensigtsmæssig måde og gøre det praktisk muligt at skifte skibet fra det ene til det andet register, er det bestemt at hyppige registerskift kan anmeldes på klokkeslæt før skiftet rent faktisk foretages. Dette sker ofte op til 1 måned før registerskiftet planlægges at skulle ske. Samtidig er det bestemt, at ændringen får retsvirkning på det angivne tidspunkt forudsat at registerskiftet efterfølgende registreres af skibsregistret. Det sidste har været en forudsætning for, at ordningen kan anvendes, uden skibsregistret skulle kunne døgnbemandes og forpligte sig til at gennemføre en registrering på ét bestemt tidspunkt. Det digitale skibsregister er udviklet sådan, at denne type af registrering skal gennemføres manuelt af skibsregistrator. Det skyldes, at det hidtil er vurderet, at det økonomisk og praktisk er mest hensigtsmæssigt, at denne type af registreringer ikke kan afsluttes rent digitalt. Ordningen anvendes af omkring fire til fem skibe. Antallet af registerskift er helt afhængigt af sæson og anvendes oftest i ferieperioder.

Efter sølovens § 36, stk. 2, 2. pkt., kan Søfartsstyrelsen dog fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt, der afviger herfra, for dokumenter, som modtages i papirform. Den hjemmel er ikke særskilt udnyttet, da hovedreglen i sølovens § 36, stk. 1, hvorefter en registrerings retsvirkning regnes fra den dag, dokumentet er anmeldt, anvendes efter gældende ret.

Sølovens § 36, stk. 2, foreslås nyaffattet således, at det fremgår, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelsestidspunkt, herunder anmeldelsestidspunkt på klokkeslæt for anmeldelser modtaget på papir og retsvirkningerne heraf.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af ordningen om hyppige registerskift.

Ændringen har til formål at sikre mulighed for et hensigtsmæssigt samspil mellem digitale anmeldelser og anmeldelser på papir. Uanset om anmeldelsen sker digitalt eller på papir, så vil retsvirkningstidspunktet i det digitale skibsregister blive angivet med en dato og et klokkeslæt, jf. den foreslåede ændring af sølovens § 36, stk. 1, i dette lovforslags § 11, nr. 5. Det bør dog være muligt at fastsætte supplerende bestemmelser om fastlæggelse af anmeldelsestidspunkter for anmeldelser, som modtages på papir eller eventuelt på anden måde.

Det bemærkes, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med sølovens § 36, stk. 4, hvorefter rettigheder, der overføres fra et udenlandsk register i medfør af reglen i § 15, stk. 4, bevarer den retsstilling, som de havde før overførslen. Det foreslås ikke ændret.

Anmeldelsestidspunktet bør som udgangspunkt registreres så præcist, som administrative og tekniske forhold giver mulighed for. Ved digital anmeldelse vil det være muligt at angive tidspunktet som det bestemte klokkeslæt, med minutters eller sekunders præcision, hvor anmeldelsen registres som modtaget i det digitale skibsregister. Det samme er imidlertid ikke muligt for anmeldelser på papir. Forskellen er, at anmeldelser på papir ikke straks kan registreres i det digitale skibsregister, men først registreres, når skibsregistrator har modtaget, godkendt og oprettet anmeldelsen i det digitale skibsregister.

Med den foreslåede ændring af sølovens § 36, stk. 1, i § 11, nr. 5, bliver det udgangspunktet, at en anmeldelse af et dokument får et anmeldelsestidspunkt på dato og et klokkeslæt og et registreringstidspunkt på dato og klokkeslæt. Med forslaget til § 36, stk. 2, vil der fortsat kunne fastsættes regler om anmeldelsestidspunkt, hvorfor det er vurderingen, at reglerne om hyppige registerskift og fastsættelse af et andet retsvirkningstidspunkt end anmeldelsestidspunktet mellem det almindelige skibsregister og Dansk Internationalt Skibsregister kan bevares med hjemmel i den nye bestemmelse. Ordningen blev indført ved § 16, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1105 af 28. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om skibsregistrering.

Med forslaget vil der f.eks. også kunne fastsættes regler om anmeldelsestidspunkt for papirdokumenter. Det forventes, at der eksempelvis vil være behov for regler om, hvordan anmeldelsestidspunktet og retsvirkningstidspunktet kan regnes og altså hermed dokumentets prioritetsstilling. Ved en digitalisering af skibsregistret forventes de fleste dokumenter anmeldt elektronisk, hvilket betyder, at anmeldelsen straks ved anmeldelse maskinelt tildeles anmeldelsestidspunkt som en dato og et klokkeslæt. Dette er ikke muligt for anmeldelser modtaget på papir, som først kan tildeles et anmeldelsestidspunkt i systemet, når skibsregistrator opretter anmeldelsen i det digitale skibsregister. Det erindres, at tildelingen af anmeldelsestidspunkt i systemet også er det tidspunkt, det anmeldte kan ses i systemet og det tidspunkt fra hvilket andre anmeldere af rettigheder over samme skib kan se det anmeldte.

Der vil være en gruppe af personer og virksomheder, som fordi de ikke kan få en digital signatur, ikke kan anmelde digitalt. Den gruppe henvises til at foretage anmeldelse på papir eller gennem en befuldmægtiget med en digital signatur. Anmeldelser, der sker på papir, vil ikke få tildelt et anmeldelsestidspunkt straks dokumentet modtages i skibsregistret, men først fra det tidspunkt, når skibsregistrator indlægger dokumentet i det digitale skibsregister. I stedet bør det være muligt at udforme reglerne således, at dokumenterne får anmeldelsestidspunkt og dermed prioritetsvirkning, når skibsregistrator har lagt dokumenterne ind i det digitale skibsregister. Det bemærkes, at det anses for uacceptabelt, hvis rettigheder, der anmeldes på papir, skal kunne tillægges et anmeldelsestidspunkt og en prioritet på et tidligere tidspunkt end det, hvor de indlægges i det offentligt tilgængelige digitale skibsregister. På den måde ville en rettighed kunne få tilbagevirkende kraft og ville blive stillet bedre end digitalt anmeldte rettigheder, som anmeldes efter papiranmeldelsen er modtaget i skibsregistret, men forud for at papiranmeldelsen bliver anmeldt digitalt af skibsregistrator.

Den papirbaserede rettighed tænkes således tidligst at kunne få et anmeldelsestidspunkt og dermed en prioritet fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator har anmeldt papirdokumentet i det digitale skibsregister.

Herefter vil anmeldere af nye digitale dokumenter vedrørende samme skib kunne se, at deres dokument skal respektere og afvente skibsregistrators behandling af et anmeldt papirdokument. Det vurderes, at skibsregistrators indlæggelse af dokumenterne i det digitale skibsregister bør ske med den kortest mulige forsinkelse i forhold til det tidspunkt, hvor de modtages i skibsregistret. Der vil derfor blive opstillet krav til skibsregistrators behandlingstider vedrørende papirdokumenter, jf. sølovens § 39, stk. 3.

Der vil blive fastsat en daglig deadline til kl. 14.30 for alle indleveringer af papirdokumenter, for at anmelder kan opnå anmeldelsestidspunkt samme dag.

Papirdokumenter, som inden kl. 14.30 er indleveret med PostNord på Søfartsstyrelsens åbningsdage, vil fra kl. 14.30 og senest kl. 18.00 blive gennemgået af skibsregistrator med henblik på at konstatere, om der er flere anmeldelser, der vedrører det samme skib, før anmeldelse sker i det digitale skibsregister. Dette for at forhindre, at den tilfældige rækkefølge, som modtagne breve håndteres i, fastlægger den indbyrdes prioritetsstilling mellem eventuelt konkurrerende rettigheder. Skibsregistrator vil derfor give eventuelle konkurrerende rettigheder samme anmeldelsestidspunkt og dermed samme prioritetsstilling.

Dokumenter, der indleveres med bud inden kl. 14.30 lægges ind i systemet og får et anmeldelsestidspunkt i den rækkefølge de modtages, og så tæt på det faktiske modtagelsestidspunkt som muligt.

Alle anmeldelser som foretages uden om det digitale skibsregister, og som modtages efter kl. 14.30, anmelder skibsregistrator i det digitale skibsregister straks ved begyndelsen af den næst følgende åbningsdag. Eventuelle konkurrerende rettigheder vil blive behandlet, som beskrevet for dokumenter modtaget med Post Nord.

Det svarer til den gældende ordning, dog med den ændring, at tidspunktet for seneste indlevering er ændret fra kl. 14.00 til kl. 14.30 og der er fastsat et tidspunkt, hvor dokumenter modtaget inden fristens udløb samme dag skal være indlagt.

En sådan tillempet klokkeslætsregistrering af anmeldelsestidspunkt for papirdokumenter vurderes at kunne indgå i et samspil med klokkeslætsregistrering af anmeldelsestidspunkt for digitale anmeldelser på en tilfredsstillende og sikker måde. I det omfang der måtte være behov for at modtage dokumenter på anden måde end gennem det digitale skibsregister eller på papir, vil modellen eventuelt også kunne omfatte sådanne anmeldelser.

Ordningen vil stort set svare til, hvad der allerede gælder i forhold til tinglysning.

Bortset fra rettigheder, der overføres fra et udenlandsk register, jf. herved den gældende lovs § 36, stk. 4, forudsættes det stadig, at registreringens retsvirkninger tidligst kan regnes fra det tidspunkt, hvor det anmeldte dokument er kommet frem, og indholdet er tilgængeligt for skibsregistrator, jf. sølovens § 36, stk. 1.

Til nr. 7

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der indsat regler om digitale fuldmagter i sølovens § 39 d, hvis stk. 3 er sat i kraft den 30. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 245 af 21. marts 2007. § 39 d er nyaffattet ved lov nr. 205 af 5. marts 2019, men er endnu ikke sat i kraft.

Med dette lovforslags § 11, nr. 8, foreslås at supplere reglerne om fuldmagter, således at tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt først får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsregistret.

Overskriften efter § 38 er ”Registreringens foretagelse”, men vil således også indeholde bestemmelser om fuldmagter.

Som følge heraf foreslås, at overskriften efter § 38 ophæves, og at der i stedet oprettes et særskilt kapitel 2 b om registreringens foretagelse og fuldmagter.

Til nr. 8

Reglerne om fuldmagter er nyaffattet ved lov nr. 205 af 5. marts 2019 og er reguleret i § 39 d.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at den, der er berettiget til at råde over eller erklære sig om en ret over et bestemt skib, kan give en anden person fuldmagt til at udstede og anmelde dokumenter vedrørende den pågældende ret til registrering, herunder afgive erklæringer vedrørende skibet. Fuldmagten skal indsendes til skibsregisteret elektronisk eller på papir. § 39 d, stk. 1, er endnu ikke sat i kraft.

Det digitale skibsregister er udviklet sådan, at en digitalt udstedt fuldmagt kan anmeldes i skibsregistret ved brug af digital signatur. Fuldmagter kan som angivet også indsendes til skibsregistret på papir. I den situation har fuldmagten først virkning i det digitale skibsregister efter, den er blevet digitaliseret af skibsregistrator. Fuldmagter, som modtages på papir inden kl. 14.30, vil løbende blive digitaliseret af skibsregistrator hurtigst muligt efter modtagelsen og senest samme dag kl. 18.00. Fuldmagter, som modtages efter kl. 14.30, vil om muligt blive indlagt samme dag inden kl. 18.00 og ellers hurtigst muligt den næstfølgende åbningsdag.

En fuldmagt kan anmeldes digitalt ved brug af digital signatur og på papir. I begge tilfælde bliver fuldmagten registreret og digitaliseret i skibsregistret. Det, at en fuldmagt skal registreres i skibsregistret, indebærer, at fuldmagtsgiver skal tilbagekalde fuldmagten ved henvendelse til skibsregistret og således ikke alene ved meddelelse til fuldmagtshaver, jf. aftalelovens § 13. En tilbagekaldelse kan også ske digitalt ved brug af digital signatur eller på papir.

Der vil imidlertid være forskel på, om en fuldmagt tilbagekaldes digitalt ved brug af digital signatur eller om fuldmagten tilbagekaldes på papir sendt pr. post eller e-mail til skibsregistret. Ved en digital tilbagekaldelse registreres tilbagekaldelsen straks, hvorimod en tilbagekaldelse på papir først kan effektueres og dermed har virkning, når skibsregistrator digitalt har tilbagekaldt fuldmagten i det digitale skibsregister.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny § 39 e, hvorefter tilbagekaldelse på papir af en fuldmagt først får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor skibsregistrator digitalt anmelder tilbagekaldelsen af fuldmagten i skibsregistret. Der er tale om en fravigelse af aftalelovens § 13.

Til nr. 9

Det følger af sølovens § 514, stk. 3, at hvis nogen undlader at efterkomme de pligter, der påhviler dem efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan skibsregistrator som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Folketinget har vedtaget en række ændringer af søloven dels ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 og dels ved lov nr. 205 af 5. marts 2019, som endnu ikke er sat i kraft. Ændringerne, som vedrører digital skibsregistrering, vil, når de sættes i kraft, bl.a. ændre kapitelinddelingen i sølovens regler om skibsregistrering.

Efter gældende ret fremgår reglerne om skibsregistrering af sølovens kapitel 2, og det er det kapitel, som der bl.a. henvises til i den gældende § 514, stk. 3, i søloven. Sølovens kapitel 2 vil imidlertid med ikraftsættelsen af reglerne om digital skibsregistrering dels komme til at indeholde flere bestemmelser dels blive opdelt i en række nye kapitler.

Efter gældende ret omfatter kapitel 2 om registrering i skibsregistret reglerne i §§ 10-46 d. I det omfang reglerne om digital skibsregistrering sættes i kraft vil kapitel 2 om matrikulering alene indeholde reglerne i §§ 10-27. Herudover vil kapitel 2 a om rettighedsregistrering indeholde reglerne i §§ 27 a-38, kapitel 2 b om registreringens foretagelse og fuldmagter vil indeholde reglerne i §§ 39-40, kapitel 2 c om præklusion, retsmidler m.v. vil indeholde reglerne i §§ 41-46, og endelig vil kapitel 2 d om digital skibsregistrering indeholde reglerne i §§ 46 a-46 e.

Som konsekvens af denne ændrede kapitelinddeling foreslås, at sølovens § 514, stk. 3 , ændres, så henvisningen er i overensstemmelse med den nye kapitelinddeling, således at skibsregistrator fortsat kan pålægge personer, som ikke efterkommer de pligter, der følger af kapitlerne 1, 2, og 2 d.

Kapitel 2 a om rettighedsregistrering, kapitel 2 b om registreringens foretagelse og fuldmagter og kapitel 2 c om præklusion, retsmidler m.v. skal ikke være underlagt tvang, fordi skibsregistret blot vil afvise en registrering, hvis den ikke lever op til de krav, der følger af reglerne, herunder vil skibsregistret heller ikke acceptere en anmeldelse fra en ikke-berettiget, hvis der ikke foreligger en fuldmagt.

Med kapitel 2 d indføres nye pligter, som digital anmeldelse af dokumenter.

§ 12

Til nr. 1

Ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 blev der foretaget en række ændringer i søloven, som endnu ikke er trådt i kraft, idet ændringerne afventer den eksterne idriftsættelse af det digitale skibsregister. Der blev bl.a. foretaget ændringer i sølovens § 35, stk. 2, 2. pkt., og der blev indsat en ny overskrift efter § 38.

Idet den interne idriftsættelse af det digitale skibsregister har vist behov for yderligere ændringer i sølovens § 35, stk. 2, 2. pkt., og overskriften efter § 38, er der med dette lovforslags § 1, nr. 4 og 7, foreslået ændringer hertil.

I lyset af de ændringer, der foretages med dette lovforslag, foreslås, at § 1, nr. 10 og 17, i lov nr. 526 af 7. juni 2006, ophæves.

Der blev samtidig ved lov nr. 526 af 7. juni 2006 vedtaget en anmelderordning i §§ 39 a, 39 b og 39 c, som supplerer fuldmagtsordningen, da den giver mulighed for, at anmeldere, der er autoriseret af Søfartsstyrelsen, kan udstede og anmelde dokumenter forsynet med anmelderens digitale signatur vedrørende rettigheder i skibe til skibsregistret. Bestemmelsen gør det således muligt, at andre end rettighedshaveren kan underskrive på vegne af den berettigede, uden at der er indsendt fuldmagt til skibsregistret. Bestemmelsen er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås tillige, at §§ 39 a, 39 b og 39 c som er affattet ved § 1, nr. 18, i lov nr. 526 af 7. juni 2006, ophæves. For begrundelse for at ophæve ordningen henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.7.4.

Det vil derefter kun være muligt at udstede og anmelde dokumenter på vegne af andre med en fuldmagt anmeldt i det digitale skibsregister.

§ 13

Til nr. 1

Det følger af § 6, stk. 1, i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, at en person – i forbindelse med iværksættelse af værgemål efter lovens § 5, der omfatter økonomiske forhold – kan fratages den retlige handleevne, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender (delvis handleevnefratagelse).

Afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 skal tinglyses i personbogen for at opnå beskyttelse over for aftaler, der i god tro indgås med den umyndige, jf. § 48, stk. 1, i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014 med senere ændringer. Ejer den, der er frataget den retlige handleevne, fast ejendom, skal afgørelsen tillige tinglyses på ejendommen, i det omfang den faste ejendom er omfattet af fratagelsen af den retlige handleevne, jf. tinglysningslovens § 48, stk. 2.

Efter § 28, stk. 3, i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1505 af 17. december 2018, skal afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6 tillige registreres i skibsregistret for at få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.

Det fremgår af værgemålslovens § 6, stk. 3, at en afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne skal tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48. Det vurderes hensigtsmæssigt, at det i værgemålslovens bestemmelse også angives, at afgørelser om fratagelse af den retlige handleevne, således som den gældende bestemmelse i § 28, stk. 3, i søloven foreskriver, tillige skal registreres i skibsregistret i tilfælde hvor den, der er frataget den retlige handleevne, ejer skibe, som er registreret i skibsregistret i henhold til sølovens bestemmelser.

Det foreslås derfor – af ordensmæssige grunde – at der i værgemålslovens § 6, stk. 3, indsættes en henvisning til den allerede gældende registreringspligt efter sølovens § 28, stk. 3.

Det forudsættes, at der med hjemmel i værgemålslovens § 40, nr. 1, administrativt vil blive fastsat regler om, at pligten til at foretage registrering i skibsregistret påhviler værgen for den, der er frataget den retlige handleevne.

§ 14

Til nr. 1

I dag er e-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, implementeret i dansk ret ved e-handelslovens § 4. Bestemmelsen i e-handelsloven fastsætter i sin nuværende udformning, at en tjenesteyder etableret i et andet EU-land, der leverer en informationssamfundstjeneste, er helt undtaget fra overholdelse af danske regler inden for EU og EØS, selvom tjenesten retter sig mod Danmark. I praksis betyder dette, at Forbrugerombudsmanden kun kan håndhæve f.eks. markedsføringsloven over for e-handelsvirksomheder etableret i Danmark eller helt uden for EU.

Ifølge EU-Domstolens fortolkning af e-handelsdirektivets art. 3, stk. 2, er artiklen dog ikke en regel om lovvalg, men medlemsstaterne skal sikre, at virksomheder, der f.eks. driver hjemmesider med online handel, ikke undergives krav, der er strengere end efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret.

Den nuværende implementering af art. 3, stk. 2, i e-handelslovens § 4, er således mere vidtgående, end hvad der følger af EU-Domstolens praksis, da det efter § 4 i e-handelsloven ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden at håndhæve danske regler over for udenlandsk etablerede tjenesteudbydere, uanset, at de danske regler ikke er strengere end i tjenesteyderens etableringsland.

Det foreslås derfor at ændre ordlyden i e-handelslovens § 4, så det fremgår, at adgangen for en tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union/Det Europæiske samarbejde til at levere en informationssamfundstjeneste, ikke må begrænses af grunde, der henhører under det koordinerede område, jf. § 2, nr. 8, selvom tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog §§ 5 og 6.

Det koordinerede område er nærmere defineret i direktivets art. 2, litra h, 1. led. Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.

For så vidt angår den foreslåede ændring af e-handelsloven, vil ændringen vil bevirke, at Forbrugerombudsmanden kan behandle og retsforfølge overtrædelser af den forbrugerbeskyttende lovgivning begået af virksomheder, som er etableret i et andet EU-land, i stedet for at udarbejde en anmodning til myndighederne i etableringslandet, såfremt de danske regler ikke er strengere end i virksomhedens etableringsland.

§ 15

Til nr. 1

Der er ikke i gældende ret regler om, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i CVR.

Det følger af CVR-lovens § 11 a, stk. 1, 1. pkt., at en juridisk person, som i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at registrere reelle ejere, skal være registreret i CVR.

Det fremgår af CVR-lovens § 11, stk. 1, hvilke grunddata, der registreres i CVR, herunder navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab og CPR- eller CVR-nummer for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmed-lemmer, hvis oplysningerne registreres i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller i henhold til anden lovgivning.

I dag er f.eks. menighedsråd i medfør af § 1, stk. 7, i fondsloven, der henhører under Justitsministeriet, forpligtet til at registrere menighedsrådets reelle ejere, dvs. bestyrelsesmedlemmerne af menighedsrådet.

Det foreslås i et nyt stk. 9, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger med henblik på registrering og offentliggørelse af oplysningerne i CVR, jf. stk. 1, nr. 7.

Dermed tilvejebringes der en hjemmel til, at oplysninger indhentes ved, at Kirkeministeriet kan få adgang til løbende at overføre og vedligeholde oplysninger i CVR for så vidt angår de juridiske personer, som hører under Kirkeministeriets ressort.

Til nr. 2

Der er i gældende ret hverken regler om, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger eller om vedligeholdelse af sådanne oplysninger.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i CVR-loven at for juridiske enheder, der er anført i CVR-lovens § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, vedligeholdes grunddata af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der i stk. 1 efter told- og skatteforvaltningen indsættes en henvisning til det nye stk. 5, som foreslået i lovens § 15, nr. 3, hvorefter oplysninger, som er indhentet fra Kirkeministeriet, som f.eks. om menighedsråd, vedligeholdes af Kirkeministeriet.

Til nr. 3

Der er i gældende ret hverken regler om, at Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med Kirkeministeriet om indhentelse af oplysninger eller om vedligeholdelse af sådanne oplysninger.

Det fremgår af den gældende § 12, stk. 1, i CVR-loven, at for juridiske enheder, der er anført i CVR-lovens § 3, nr. 1, 2, 3 og 7, vedligeholdes grunddata af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5, hvorefter oplysninger, der er indhentet fra Kirkeministeriet, vedligeholdes af Kirkeministeriet. Det vedrører f.eks. oplysninger for menighedsråd.

Med lovens § 15, nr. 2, foreslås endvidere at der i CVR-lovens § 12, stk. 1, efter told- og skatteforvaltningen indsættes en henvisning til det nye stk. 5.

Til nr. 4

Det fremgår af CVR-lovens § 18, stk. 8, 1. pkt., at oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller.

Det foreslås, at stk. 8, 1. pkt., affattes således, at oplysning om antal ansatte og antal årsværk kan videregives til private.

Oplysning om antal ansatte og antal årsværk videregives til private i konkrete tal og ikke længere i intervaller.

§ 16

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2022, dog stk. 2 og 4.

Efter det foreslåede stk. 1 er det lovens §§ 11, nr. 1 og 3, 12, 13, 14 og 15, nr. 4, der træder i kraft den 1. juli 2022.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1-10 træder i kraft den 1. januar 2023.

Det foreslås i stk. 3 , at § 4, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ved den første indberetning efter den 1. januar 2023 skal en virksomhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b, som affattet ved lovforslagets § 4, nr. 1, medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår. Ved indberetning for følgende regnskabsår skal i oversigten medtages oplysninger for de foregående regnskabsår, indtil oversigten opfylder kravene i årsregnskabslovens § 99 b.

Dette medfører, at en virksomhed første gang den skal give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b efter lovens ikrafttræden, kan nøjes med at angive oplysninger for det pågældende regnskabsår. Der stilles dermed ikke krav om at give oplysninger for de fire foregående regnskabsår.

Det betyder, at virksomheden det første år blot skal medtage oplysninger for det pågældende regnskabsår i den krævede oversigt. I de efterfølgende fire regnskabsår skal virksomheden løbende supplere oversigten med oplysninger for de regnskabsår, for hvilke den har de pågældende oplysninger. Virksomheden vil således først skulle give den fuldstændige 5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b, i årsrapporten for det femte regnskabsår efter kravet finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 11, nr. 2, 4-9, og § 15, nr. 1-3. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det skyldes, at bestemmelserne om digital skibsregistrering skal kunne sættes i kraft for Grønland og Danmark samtidig, idet der for Danmark og Grønland er tale om et fælles skibsregister.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 15, nr. 1-3, som indeholder bestemmelser, der vedrører indhentelse af oplysninger til CVR. Det skyldes, at indhentelse af oplysninger til CVR vil nødvendiggøre en ændring af Erhvervsstyrelsens it-systemer.

§ 17

Den foreslåede § 17 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Visse dele af loven kan således ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at lovens §§ 1-14 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Efter det foreslåede 2. pkt. kan loven endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Grønland har overtaget CVR-loven, hvorfor det foreslås, at § 15 ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at lovens §§ 5-10 og 14 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Efter det foreslåede 2. pkt. kan loven endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Færøerne har overtaget selskabs-, regnskabs- og revisorområdet samt CVR-loven, hvorfor det foreslås, at lovens §§ 1-4 og 15 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.

Lovens §§ 11 og 12, kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne. Dette beror på, at Færøerne har overtaget skibsregistrering. Regler herom er derfor et færøsk særanliggende.