I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80.« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 321, side 1.«
2. § 5, nr. 11, affattes således:
»11) Grænseoverskridende omdannelse: En transaktion, hvorved et kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som minimum flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.«
3. § 5, nr. 12, affattes således:
»12) Grænseoverskridende fusion: En fusion, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.«
4. I § 5 indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:
»13) Grænseoverskridende spaltning: En spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.«
Nr. 13-33 bliver herefter nr. 14-34.
5. I § 23 e ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.
6. I § 139 b, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 5, nr. 19« til: »§ 5, nr. 20«.
7. Overskriften til kapitel 16 affattes således:
»Kapitel 16
Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse«.
8. I § 271 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Et kapitalselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende kapitalselskab, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.
Stk. 3. Reglerne om grænseoverskridende fusion finder ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, og §§ 243 a, 243 c, 264, 265-265 c, 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.«
9. I § 272, stk. 1, udgår »og bestemmelser«, og i stk. 1, nr. 10, udgår »de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og«.
10. I § 272, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye numre:
»13) tilbuddet om indløsning, jf. § 286, stk. 1, herunder det beløb fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet,
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 277 og 278,«.
Nr. 13 og 14 bliver herefter nr. 15 og 16.
11. I § 272, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.
12. § 273 affattes således:
»§ 273. Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, og forklare den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.
Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:
Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare
a) tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant,
c) den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere og
d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 285 og 286.
Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare
a) den grænseoverskridende fusions følger for ansættelsesforholdene og, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal udarbejdes.
Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 280, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.
Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.«
13. Overskriften før § 274 og § 274 ophæves.
14. I § 276, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om indløsning og«, og »jf. stk. 4.« ændres til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet kun har én kapitalejer.«
15. § 276, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og vederlaget er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum
angive den eller de metoder, der er anvendt til at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13,
angive den eller de metoder, der er anvendt til at fastsætte vederlaget for kapitalandelene, jf. § 272, stk. 1, nr. 3,
anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet forskellige metoder i de fusionerende selskaber, også anføre, om anvendelsen af forskellige metoder var berettiget, og
beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.«
16. I § 278, stk. 4, ændres », senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,« til: »senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1,«.
17. I § 278 indsættes som stk. 6 og 7:
»Stk. 6. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning, jf. § 289, stk. 8.
Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«
18. Overskriften før § 279 affattes således:
»Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter«.
19. § 279 affattes således:
»§ 279. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen gør oplysning om modtagelse af dokumenterne offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system:
Fusionsplanen, jf. § 272.
En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende fusionsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.
Stk. 2. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, skal offentliggørelsen, jf. stk. 1, indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplanen og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«
20. Efter § 279 indsættes før overskriften før § 280:
»Medarbejderinformation og -høring
§ 279 a. I forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen. Tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af fusionen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 288, stk. 1, nr. 8.«
21. § 280 affattes således:
»§ 280. Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes, 4 uger efter at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 279, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Har det ophørende kapitalselskab afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, og har generalforsamlingen endnu ikke godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.
Stk. 3. Fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 4. Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og
senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende kapitalselskaber eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og
senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal følgende dokumenter stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis de er udarbejdet:
a) Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276.
b) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.
c) Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 275.
Stk. 5. Skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne senest 6 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber, og følgende dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside senest 4 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber:
Fusionsplanen, jf. § 272.
Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.
Mellembalancen, jf. § 239, stk. 1 og 3-5.
Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 275.
Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, jf. § 276.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.
Stk. 6. Skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 5. Stilles dokumenterne til rådighed på selskabets hjemmeside, skal kapitalejerne have mulighed for at downloade og printe dokumenterne.«
22. I § 284 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:
Vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt.
Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.
Oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, opfylder ikke de retlige krav.«
23. § 286 affattes således:
»§ 286. Ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejere i de ophørende kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 280, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Indløsningsbeløbet som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8.
Stk. 3. Indløsningsbeløbet som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i fusionsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. § 289, medmindre retten bestemmer andet.
Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende fusion fik virkning.«
24. § 288, stk. 1, affattes således:
»Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 278, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, jf. § 278, stk. 4. Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
Fusionsplanen, jf. § 272.
Fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de foreligger.
Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 279, stk. 1, nr. 2.
Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 275, hvis den foreligger.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, hvis den foreligger og ikke allerede er indsendt efter § 279, stk. 2.
En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er påbegyndt, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort, hvor det er relevant.«
25. I § 288, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.
26. § 288, stk. 3 og 4, ophæves.
27. § 289 affattes således:
»§ 289. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. § 288, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Styrelsen underretter selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende fusion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.
Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende fusion, herunder myndigheder i EU-/EØS-landet for det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende fusion. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende fusion.
Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registeret i det fortsættende selskabs land om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret, omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registeret som følge af en grænseoverskridende fusion.
Stk. 8. Retsreglerne i det fortsættende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.«
28. Efter § 289 indsættes før overskriften før § 290:
»Grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret
§ 289 a. Skal det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter hurtigst muligt derefter de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret, om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning.
Stk. 3. En grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen. Har fusionen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende fusioner, må fusionen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af fusionen.
Stk. 4. Kapitalejere i de deltagende udenlandske kapitalselskaber kan ikke anlægge retssag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.«
29. Overskriften før § 290 affattes således:
»Forenklede procedurer for visse grænseoverskridende fusioner«.
30. § 290 affattes således:
»§ 290. Opløses et selskab uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. lodret grænseoverskridende fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273 og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., og §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte er ejet af samme kapitalejer som det ophørende selskab, dvs. vandret grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.
Stk. 3. For grænseoverskridende fusioner som omhandlet i stk. 1 og 2 finder § 273 ikke anvendelse for det eller de ophørende selskaber.«
31. § 291, stk. 1 og 2, affattes således:
»Kapitalselskaber omfattet af denne lov kan deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er kapitalselskaber, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som hører under et eller flere andre EU-/EØS-landes lovgivninger. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere. Generalforsamlingen kan også træffe beslutning om en spaltning, hvorved kapitalselskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse. Den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. En grænseoverskridende spaltning, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende kapitalselskaber hører under efter spaltningen.«
32. I § 291 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Reglerne om grænseoverskridende spaltning finder ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, og §§ 243 a, 243 c, 264, 265-265 c, 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
33. I § 292, stk. 1, udgår »og bestemmelser«, og i nr. 3 indsættes efter »spaltningen,«: »herunder om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen,«.
34. I § 292, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »tidspunktet«: »eller tidspunkterne«, og »hvilket« ændres til: »hvilke«.
35. I § 292, stk. 1, indsættes efter nr. 9 som nye numre:
»10) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1, herunder det beløb fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet,
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 297 og 298,«.
Nr. 10-15 bliver herefter nr. 12-17.
36. I § 292, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 13, udgår »vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og«.
37. I § 292, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 16, ændres », og« til: »,«.
38. I § 292, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »spaltning.« til: »spaltning, og«.
39. I § 292, stk. 1, indsættes som nr. 18:
»18) den foreslåede vejledende tidsplan for spaltningen.«
40. I § 292, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. stk. 1, nr. 7,« til: », jf. stk. 1, nr. 9,«.
41. § 292, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Såfremt et aktiv eller en forpligtelse henhørende under det indskydende selskab ikke er udtrykkeligt fordelt i spaltningsplanen, jf. § stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen mellem alle de modtagende selskaber eller i tilfælde af en grenspaltning alle de modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til den andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt i spaltningsplanen. 1. pkt. berører ikke § 291, stk. 4.«
42. § 293 affattes således:
»§ 293. Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, og forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.
Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:
Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare
a) tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant,
c) den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejere og
d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 305 og 306.
Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare
a) den grænseoverskridende spaltnings følger for ansættelsesforholdene og, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes.
Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.
Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for medarbejderne er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.«
43. Overskriften før § 294 og § 294 ophæves.
44. I § 296, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om indløsning og«, og »jf. stk. 4.« ændres til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet kun har én kapitalejer.«
45. § 296, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og vederlaget er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum
angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,
angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4,
anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og
beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.«
46. I § 298, stk. 4, ændres », senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,« til: »senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1,«.
»Stk. 6. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning, jf. § 309, stk. 8.
Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«
49. Overskriften før § 299 affattes således:
»Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter«.
50. § 299 affattes således:
»§ 299. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen gør oplysning om modtagelse af dokumenterne offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system:
Spaltningsplanen, jf. § 292.
En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, jf. § 300, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende spaltningsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.
Stk. 2. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt cvr-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, skal offentliggørelsen, jf. stk. 1, indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplanen og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«
51. Efter § 299 indsættes før overskriften før § 300:
»Medarbejderinformation og -høring
§ 299 a. I forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen. Tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af spaltningen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 308, stk. 1, nr. 8.«
52. § 300 affattes således:
»§ 300. Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes, 4 uger efter at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 299, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.
Stk. 3. Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 4. Inden der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og
senest 6 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen, jf. § 293, sammen med planen for den grænseoverskridende spaltning, jf. § 292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede kapitalselskab eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og
senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal følgende dokumenter stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis de er udarbejdet:
a) Vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296.
b) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297.
c) Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 295.«
53. Efter § 303 indsættes:
»§ 303 a. Indebærer en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende spaltning en forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 306.«
54. I § 304 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:
Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4, er sat for lavt.
Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, er sat for lavt.
Oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, opfylder ikke de retlige krav.«
55. § 306 affattes således:
»§ 306. Ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Indløsningsbeløbet som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8.
Stk. 3. Indløsningsbeløbet som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. § 309, medmindre retten bestemmer andet.
Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende spaltning fik virkning.«
56. § 308, stk. 1, affattes således:
»Den vedtagne spaltning skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 298, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, jf. § 298, stk. 4. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
Spaltningsplanen, jf. § 292.
Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er udarbejdet.
Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 299, stk. 1, nr. 2.
Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Vurderingsberetningen om apportindskud, jf. § 295, hvis den foreligger.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, hvis den foreligger og ikke allerede er indsendt efter § 299, stk. 2.
En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 299 a, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306, stk. 4, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 298 er afgjort, hvor det er relevant.«
57. I § 308, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 292, stk. 1, nr. 7« til: »§ 292, stk. 1, nr. 9«.
58. § 308, stk. 3 og 4, ophæves.
59. § 309 affattes således:
»§ 309. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, jf. § 308, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Styrelsen underretter selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.
Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i de EU-/EØS-lande, hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende spaltning. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.
Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande om, at de modtagende selskaber er registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af spaltningen og underretter registrene i de modtagende selskabers lande om, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. I tilfælde af en ophørsspaltning registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registeret som følge af en grænseoverskridende spaltning.
Stk. 8. En grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. stk. 7. Har spaltningen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende spaltninger, må spaltningen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af spaltningen.«
60. Efter § 309 indsættes:
»Grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret
§ 309 a. Skal et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabs kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte spaltningsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det indskydende kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt derefter det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet registreret.
Stk. 3. Retsreglerne i det indskydende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.
Stk. 4. Kapitalejere i de indskydende udenlandske kapitalselskaber kan ikke anlægge retssag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.«
61. I § 310, 2. pkt., ændres », § 292, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 9-15 og stk. 2-4, §§ 293, 294« til: »§ 292, stk. 1, nr. 1-3, 6, 9 og 12-17, og stk. 2 og 3, §§ 293«.
62. § 311, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) mindst et af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.«
63. Efter § 315 indsættes:
»§ 315 a. Kapitalselskabet skal hurtigst muligt informere medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.«
64. Overskriften før § 317 affattes således:
»Efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser«.
65. § 317 affattes således:
»§ 317. §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion, inden for de første 4 år efter at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.«
66. I § 318 indsættes efter »grænseoverskridende spaltning«: », jf. dog stk. 2-5«.
67. I § 318 indsættes som stk. 2-5:
»Stk. 2. Finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse ud over bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SEselskaber anvendelse ud over bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendelse.«
68. Kapitel 16 a ophæves, og efter § 318 indsættes i kapitel 16:
»Grænseoverskridende omdannelse
§ 318 a. Et kapitalselskab omfattet af denne lov kan omdanne kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, dvs. en grænseoverskridende omdannelse. Den grænseoverskridende omdannelse kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2. Reglerne om grænseoverskridende omdannelse finder ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, og §§ 243 a, 243 c, 264, 265-265 c, 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark
Omdannelsesplan
§ 318 b. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal omdannes, opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal indeholde oplysning om
kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted,
det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets påtænkte placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen,
udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen,
den foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen,
det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen,
omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen,
de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer,
de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabets ledelse,
hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet i de seneste 5 år,
hvor det er relevant, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter omdannelsen,
tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder det beløb fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet, og
beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 318 e og 318 f.
Stk. 2. Omdannelsesplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 5, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Omdannelsesredegørelse
§ 318 c. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, og forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.
Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:
Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare
a) tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,
b) den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne og
c) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med § 318 m.
Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare
a) den grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene og, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,
b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og
c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 318 i, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.
Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Redegørelsens afsnit for medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen
§ 318 d. I kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, medmindre selskabet kun har én kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.
Stk. 2. Vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.
Stk. 3. § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmandens forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.
Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er rimelig og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det omdannede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om omdannelse eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede omdannelse i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum
angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11,
anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og
beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling
§ 318 e. I kapitalselskabet, der skal omdannes, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 f.
Mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav
§ 318 f. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.
Stk. 4. Er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 1, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Stk. 5. Kreditorer kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
Stk. 6. Kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan uanset stk. 4 indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller en aftale.
Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318 o, stk. 8.
Stk. 8. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter
§ 318 g. Senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen gør oplysning om modtagelse af dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:
Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende omdannelsesplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.
Stk. 2. Senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen, med henblik på at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og cvr-nummer på det kapitalselskab, der skal omdannes. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 f, skal offentliggørelsen, jf. stk. 1, indeholde oplysning herom.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplanen og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Medarbejderinformation og -høring
§ 318 h. I forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen. Tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318 n, stk. 1, nr. 7.
Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse
§ 318 i. Beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes, 4 uger efter at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 318 g, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Har selskabet, der påtænkes omdannet, afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, og har generalforsamlingen endnu ikke godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af omdannelsen.
Stk. 3. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.
Stk. 4. Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2, og
senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal omdannelsesredegørelsen, jf. § 318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og
senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
§ 318 j. Beslutning om grænseoverskridende omdannelse træffes i kapitalselskabet af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2. Er kapitalselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.
Stk. 2. Hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende omdannelse indebærer en forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 318 m.
Stk. 3. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:
Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er sat for lavt.
Oplysningerne om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 1, opfylder ikke de retlige krav.
§ 318 k. Det centrale ledelsesorgan skal på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem omdannelsesplanens underskrivelse og generalforsamlingen.
§ 318 l. Generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse, jf. § 318 q.
Mulighed for at kræve indløsning
§ 318 m. Kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal omdannes, som på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Stk. 2. Indløsningsbeløbet som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8.
Stk. 3. Indløsningsbeløbet som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. § 318 o, medmindre retten bestemmer andet.
Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.
Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse
§ 318 n. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet, jf. dog stk. 2. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 318 f, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, jf. § 318 f, stk. 4. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
Omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de foreligger.
Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g, stk. 1, nr. 2.
Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, hvis den foreligger og ikke allerede er indsendt efter § 318 g, stk. 2.
En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og høring, jf. § 318 h, hvor det er relevant.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 318 m, stk. 4.
En erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 f er afgjort, hvor det er relevant.
Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af omdannelsesplanen i henhold til § 318 g. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.
Attestudstedelse
§ 318 o. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, jf. § 318 n, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.
Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.
Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det EU-/EØS-land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.
Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registeret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registeret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.
Stk. 8. Retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har virkning.
Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab
§ 318 p. Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Stk. 2. Efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse og underretter hurtigst muligt derefter registeret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.
Stk. 3. En grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen. Har omdannelsen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende omdannelser, må omdannelsen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af omdannelsen.
Stk. 4. Kapitel 3 om stiftelse finder ikke anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende omdannelse flytter sit hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark.
Stk. 5. Kapitalejere i det omdannede udenlandske kapitalselskab kan ikke anlægge retssag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.
Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse
§ 318 q. §§ 311-317 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse ud over bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.
Stk. 4. Finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse ud over bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og §§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendelse.«
»Overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318 q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde. Overtrædelse af § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2, jf. § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.«
71. I § 368, stk. 2, ændres »§ 312 og § 318« til: »§ 312, § 318 og § 318 q«.
72. I § 368, stk. 3, ændres »fusion eller spaltning« til: »fusion, spaltning eller omdannelse«.
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.«
I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019, som ændret ved lov nr. 1057 af 23. december 1992, foretages følgende ændring:
1. I § 77 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Et europæisk patent anses ikke for at have fået retsvirkning som et nationalt patent her i landet, når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret.
Stk. 6. Bliver patenthavers anmodning om et europæisk patent med ensartet retsvirkning afslået af Den Europæiske Patentmyndighed, regnes fristen, der er nævnt i stk. 1, og fristen i § 81, stk. 2, 2. pkt., fra den dag, hvor beslutning om afslag er endelig, forudsat at anmodningen blev indgivet rettidigt til Den Europæiske Patentmyndighed.«
I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »finansielle instrumenter«: »følgende instrumenter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi«.
2. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 12:
»12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«
3. Efter § 223 indsættes i kapitel 37:
»§ 223 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i henhold til artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret senest ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 57, indsættes efter »fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«: », herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi«.
2. I § 71 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 71, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1«: »og 2«.
4. I 344, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven« til: »§ 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven«.
I lov nr. 409 af 31. marts 2022 om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus foretages følgende ændring:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens § 6 og § 7, nr. 1, træder i kraft den 23. marts 2023.
Stk. 3. Lovens § 8 træder i kraft den 31. marts 2023.
Stk. 4. Lovens § 3 træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2, 4 og 5. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. §§ 1 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Dele af § 1 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. § 3, nr. 2, og § 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 4. §§ 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 7. marts 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Morten Bødskov
Officielle noter
Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 321, side 1.
2. I § 17, stk. 1 og 2, udgår »§ 8«.
3. I § 36 indsættes som 2. pkt.:
»§ 8, § 17, stk. 1, 2 og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6 og 8-10, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«
Lovforslaget implementerer ændringsdirektivet i selskabsloven, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som
henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.
Det foreslås, at der i selskabslovens EU-note tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af
27. november 2019, EU-Tidende 2019, nr. L321, side 1, om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende
omdannelser, fusioner og spaltninger, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 5, nr. 11, i selskabsloven, at grænseoverskridende flytning af hjemsted, defineres som et
kapitalselskabs flytning af et kapitalselskabs registrerede hjemsted fra et EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land.
Selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, beskriver anvendelsesområdet for ændringsdirektivets
regler om grænseoverskridende omdannelser.
Selskabsdirektivets artikel 86 r, litra a-c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår virkningerne af en grænseoverskridende
omdannelse, og at virkningerne indtræder fra den i artikel 86 q omhandlede dato. Artikel 86 q definerer en grænseoverskridende
omdannelses virkningstidspunkt som den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning i henhold til
bestemmelsesmedlemsstatens retsregler, og fastsætter, at denne dato skal ligge efter foretagelsen af den kontrol, der er omhandlet
i artikel 86 m og 86 o.
Det foreslås, at definitionen i § 5, nr. 11,
i selskabsloven, ændres således, at grænseoverskridende omdannelse defineres som en transaktion, hvorved et kapitalselskab uden at
blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et
andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU (selskabsdirektivet),
og som minimum flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig med at kapitalselskabet
forbliver den samme juridiske person.
Den foreslåede ændring vil betyde, at den gældende definition af grænseoverskridende flytning af hjemsted defineres som
grænseoverskridende omdannelse i overensstemmelse med selskabsdirektivet. Det tydeliggøres, at kapitalselskabet før og efter den
grænseoverskridende omdannelse vil være den samme juridiske person.
Der kan både være tale om grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark og grænseoverskridende omdannelse til et dansk
kapitalselskab.
En grænseoverskridende omdannelse vil have følgende virkninger:
– Alle selskabets aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, bliver det omdannede
selskabs.
– Kapitalejerne fortsætter som kapitalejere i det omdannede selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele i medfør af det
foreslåede § 318 m, stk. 1.
– Selskabets rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det
tidspunkt, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning, er det omdannede selskabs.
Virkningerne af en grænseoverskridende omdannelse vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen, jf. det
foreslåede § 318 p, stk. 3, hvis et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land end Danmark omdanner dets retlige
form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Hvis et dansk kapitalselskab omdanner dets retlige form til
en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, vil den grænseoverskridende omdannelses virkningstidspunkt være bestemt af
retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, jf. det foreslåede § 318 o,
stk. 8.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, og artikel 86 r, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 3
Efter den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven, defineres en grænseoverskridende fusion og spaltning som en fusion eller
spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-lande.
Grænseoverskridende fusion er defineret i overensstemmelse med artikel 1 i 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner
(nu kodificeret i selskabsdirektivet). Anvendelsesområdet for selskabsdirektivets regler om grænseoverskridende fusioner fremgår
af selskabsdirektivets artikel 118.
Selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1, fastslår virkningerne af en fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 119, nr. 2,
litra a og c, om uegentlige og lodrette fusioner, fra den i selskabsdirektivets artikel 129 nævnte dato.
Efter selskabsdirektivets artikel 129 fastsættes det i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning.
Med ændringsdirektivet blev selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1, nyaffattet, hvormed en fusion gennemført som fastsat i
artikel 119, nr. 2, litra a, c og d, fra retsvirkningstidspunktet, jf. artikel 129, har de virkninger, som oplistet i artikel 131,
stk. 1, litra a-c. Dermed får en vandret fusion samme retsvirkninger, som en uegentlig fusion og en lodret fusion.
Selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, fastslår virkningerne af en fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 119, nr. 2,
litra b, om egentlige fusioner, fra den i selskabsdirektivets artikel 129 nævnte dato. Med ændringsdirektivet nyaffattes
selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, litra a og b. Ændringen af litra a medfører en præcisering af, hvilke aktiver og
passiver, der overdrages til det nye selskab. Ændringen af litra b medfører, at deltagerne i de fusionerende selskaber bliver
selskabsdeltagere i det nye selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i artikel 126 a, stk. 1.
Det foreslås, at grænseoverskridende fusioner og spaltninger defineres i to separate numre, hhv. i lovforslagets § 1, nr. 3, og §
1, nr. 4.
Det foreslås, at § 5, nr. 12,
definerer en grænseoverskridende fusion som en fusion, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige
EU- eller EØS-landes lovgivning.
Det vil følge af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår
kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning.
For definitioner af egentlig og uegentlig grænseoverskridende fusion henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede §
271, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
For definitioner af lodret og vandret grænseoverskridende fusion henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 290,
stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
En uegentlig, lodret eller vandret grænseoverskridende fusion vil have følgende virkninger:
a) alle det overtagne selskabs aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages
til det overtagende selskab,
b) kapitalejerne i det overtagne selskab bliver kapitalejere i det overtagende selskab, medmindre de har afhændet deres
kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 286, og
c) det overtagne selskab ophører med at eksistere.
En egentlig grænseoverskridende fusion vil have følgende virkninger:
a) alle de fusionerende selskabers aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser,
overdrages til det nye selskab,
b) kapitalejerne i de fusionerende selskaber bliver kapitalejere i det nye selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele
som omhandlet i det foreslåede § 286.
c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere.
Virkningerne af en grænseoverskridende fusion vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen, jf. det
foreslåede § 289 a, stk. 3, hvis det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret. Hvis det fortsættende kapitalselskab
skal høre under lovgivningen i et andet EU- eller EØS-land, vil den grænseoverskridende fusions virkningstidspunkt være bestemt af
reglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det fortsættende selskab har hjemsted, jf. det foreslåede § 289, stk. 8.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende fusion vil ikke medføre materielle ændringer.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 118 og selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1 og stk. 2, litra a og b,
som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 4
Den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven definerer en grænseoverskridende fusion og spaltning som en fusion eller spaltning,
hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-lande.
Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, beskriver anvendelsesområdet for
ændringsdirektivets regler om grænseoverskridende spaltninger.
Selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 1-3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår virkningerne af en grænseoverskridende
spaltning, og at virkningerne indtræder fra den i artikel 160 q omhandlede dato. Efter artikel 160 q bestemmer retsreglerne i det
spaltede selskabs medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 13,
der definerer en grænseoverskridende spaltning som en spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to
forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.
Det vil følge af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende spaltning, at der
indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning.
En grænseoverskridende ophørsspaltning vil have følgende virkninger:
a) alle det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages
til de modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i spaltningsplanen,
b) det spaltede selskabs kapitalejere bliver kapitalejere i de modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling af
kapitalandele, der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede §
306,
c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og
eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning, overdrages til de modtagende selskaber, og
d) det spaltede selskab ophører med at eksistere.
En grænseoverskridende grenspaltning vil have følgende virkninger:
a) en del af det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages
til det modtagende selskab, mens den resterende del forbliver det spaltede selskabs i overensstemmelse med den fordeling, der er
fastsat i spaltningsplanen,
b) i hvert fald nogle af det spaltede selskabs kapitalejere bliver kapitalejere i det eller de modtagende selskaber, og i hvert
fald nogle kapitalejere forbliver i det spaltede selskab eller bliver kapitalejere i begge selskaber i overensstemmelse med den
fordeling af kapitalandele, der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det
foreslåede § 306, og
c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og
eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning, og som tildeles det eller de modtagende
selskaber i henhold til spaltningsplanen, overdrages til det eller de pågældende modtagende selskaber.
Virkningerne af en grænseoverskridende spaltning vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det
foreslåede § 309, stk. 8, hvis det indskydende kapitalselskab har hjemsted i Danmark. Hvis det indskydende kapitalselskab har
hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, og et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret, vil den
grænseoverskridende spaltnings virkningstidspunkt være bestemt af retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det indskydende
kapitalselskab har hjemsted, jf. det foreslåede § 309 a, stk. 3.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende spaltning vil ikke medføre materielle ændringer.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, og artikel 160 r, stk. 1-3, som affattet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 23 e i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan foretage udgående kontrol af, om et kapitalselskab
kan kontaktes på sit registrerede hjemsted, jf. § 5, nr. 13.
Det foreslås i § 23 e,
at henvisningen til nr. 13 ændres til nr. 14.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der efter § 5, nr. 12, foreslås indsat et nyt nummer, jf. lovforslagets §
1, nr. 4.
Til nr. 6
Overskriften før det gældende kapitel 16 i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 271-318. Bestemmelserne vedrører
grænseoverskridende fusion og spaltning.
Det foreslås at ændre overskriften
til: Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i selskabslovens §§
271-318 q.
Den foreslåede ændring vil betyde, at grænseoverskridende omdannelser vil blive omfattet af selskabslovens kapitel 16 om
grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dermed vil alle typer grænseoverskridende transaktioner være samlet i samme kapitel.
Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at kapitel 16 a ophæves, jf. lovforslagets § 1,
nr. 66.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 271 i selskabsloven, at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende
fusioner, hvor de øvrige deltagende selskaber er tilsvarende kapitalselskaber, der hører under EU/EØS-landes lovgivning. Den
grænseoverskridende fusion kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Selskabslovens § 271, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 118 om anvendelsesområdet for direktivets regler i Afsnit
II, kapitel II om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som sondrer mellem forskellige typer af grænseoverskridende fusioner. Endvidere er der i
gældende ret ikke en bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som fastsat
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller som undtager selskaber, som er omfattet af
anvendelsen af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner.
Selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2, definerer, hvad der forstås ved en fusion. Definitionen i selskabsdirektivets artikel 119,
nr. 2, litra a, svarer til en uegentlig fusion som defineret i selskabsloven. Definitionen i selskabsdirektivets artikel 119, nr.
2, litra b, svarer til en egentlig fusion som defineret i selskabsloven.
Selskabsdirektivets artikel 120 fastslår, at uanset artikel 119, nr. 2, finder kapitlet om grænseoverskridende fusioner også
anvendelse, når lovgivningen i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante udligningsbeløb som omhandlet i
artikel 119, nr. 2, litra a og b, overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af
den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.
Ved fusion, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at vederlaget alene ydes i kontanter, og således
overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af
kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 4, litra b, som blev nyaffattet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne
sikrer, at direktivets kapitel om grænseoverskridende fusioner ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i
gennemførelsen, afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at
håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således
at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan
beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende fusioner ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet
kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for
genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne
hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til
tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i
direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger, som
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås i et nyt stk. 2,
at et kapitalselskab efter bestemmelserne i selskabslovens kapitel 16 kan opløses uden likvidation ved overdragelse af
kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende
kapitalselskab, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt
kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.
Der kan både være tale om en egentlig fusion, hvor de bestående selskaber, der deltager i fusionen, fusionerer til et nyt selskab,
og en uegentlig fusion, hvor det ene af de bestående selskaber er det fortsættende selskab.
Med det foreslåede stk. 2 vil de to typer fusioner fremgå direkte af lovteksten i overensstemmelse med selskabslovens § 236 om
nationale fusioner.
Som modsvar på overdragelsen af aktiver og forpligtelser til det fortsættende selskab skal kapitalejerne i det ophørende selskab
have et vederlag.
Det foreslås i et nyt stk. 3,
at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer,
-beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber,
der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265
a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter,
samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling og
derved omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller
forventelig nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for
økonomien og den finansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at
et omfattet selskab opfylder afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at
restrukturere eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser,
der kan anvendes til en restrukturering af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen,
eller så dens aktiviteter kan drives videre.
Det vil betyde, at ovenstående selskaber ikke kan anvende reglerne om grænseoverskridende fusion, når Finansiel Stabilitet
anvender de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle
virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.
Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om
finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i selskabsdirektivets artikel 120, stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om
grænseoverskridende fusion. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre
videreførelsen af virksomheden.
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er
implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§
17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen
til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer,
foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra a og b, artikel 120, stk. 4, litra b, og stk. 5,
litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 8
Efter den gældende § 272, stk. 1, i selskabsloven opretter og underskriver de centrale ledelsesorganer i de bestående
kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i forening en fusionsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser, jf.
§ 272, stk. 1, nr. 1-14.
Det fremgår af den gældende § 272, stk. 1, nr. 10, i selskabsloven, at fusionsplanen ved grænseoverskridende fusioner skal
indeholde oplysning og bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf.
§ 276, og medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse.
Selskabslovens § 272 implementerer selskabsdirektivets artikel 122 om, at de fusionerende selskabers ledelses- eller
administrationsorgan udarbejder en fælles plan for den grænseoverskridende fusion. Selskabsdirektivets artikel 122 oplister i
litra a-l de oplysninger, som planen skal indeholde.
Det foreslås i stk. 1
at præcisere, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om de forhold, som er oplistet i nr. 1-16.
Dette vil medføre, at det udgår af bestemmelsen, at fusionsplanen skal indeholde bestemmelser om de i stk. 1, nr. 1-16, oplistede
forhold. Ændringen foreslås for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden i selskabsdirektivets artikel 122. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.
Kravet i det gældende § 272, stk. 1, om, at fusionsplanen skal underskrives, betyder, at Erhvervsstyrelsen i dag i praksis kræver,
at den fusionsplan, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, skal være underskrevet af det samlede
centrale ledelsesorgan. Erhvervsstyrelsen vil dog fremover ikke kræve, at den underskrevne version indsendes til
Erhvervsstyrelsen, men det vil fortsat være et krav, at fusionsplanen underskrives af det samlede centrale ledelsesorgan.
Selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 10, implementerer selskabsdirektivets artikel 122, litra h.
Med ændringsdirektivet blev artikel 122, litra h, nyaffattet, således oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes
medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses-, tilsyns- og kontrolorganer, skal indeholdes i den fælles
plan. Ændringen medfører, at der i litra h, ikke længere er krav om, at den fælles plan skal indeholde oplysning om eventuelle
særlige fordele, der indrømmes de eksperter, som undersøger planen for den grænseoverskridende fusion.
Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, nr. 10,
at kravet om oplysning om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, udgår.
Ændringen af nr. 10 vil betyde, at fusionsplanen ikke længere skal indeholde oplysning om de særlige fordele, der indrømmes de
vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276. Kravet om, at planen skal indeholde oplysning om de særlige fordele,
der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse, videreføres.
Ændringen vil ikke medføre ændringer i praksis, idet vurderingsmænd skal være uafhængige og derfor ikke må have en personlig
økonomisk interesse i transaktionens gennemførelse, hvorfor vurderingsmænd ikke må tillægges sådanne særlige fordele.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 122, 1. pkt., og litra h, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 9
Der er i den gældende § 272, stk. 1, om fusionsplan ikke krav om, at en fusionsplan skal indeholde oplysning om tilbud om
indløsning til kapitalejerne og beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer.
Efter selskabsdirektivets artikel 122 skal de fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejde en fælles
plan for den grænseoverskridende fusion. Artikel 122 oplister i litra a-l, hvilke oplysninger fusionsplanen som minimum skal
indeholde.
Med ændringsdirektivet tilføjes i artikel 122 et nyt litra m, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om
indløsning til kapitalejerne.
Det foreslås på denne baggrund, at der i stk. 1 indsættes et nyt nr. 13
om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning, jf. § 286, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra
kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
Bestemmelsen vil betyde, at tilbuddet om indløsning til kapitalejere i henhold til § 286 skal fremgå af fusionsplanen. Dette vil
endvidere betyde, at det centrale ledelsesorgan i fusionsplanen skal angive et tilbud om indløsning af kapitalandele til de
kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig fusionen og indsender skriftligt krav herom senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse.
Med ændringsdirektivet blev i artikel 122 endvidere tilføjet et nyt litra n, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning om
beskyttelsesforanstaltninger, der er tilbudt til kreditorer.
Det foreslås på denne baggrund, at der i stk. 1 indsættes et nyt nr. 14
om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 277 og 278.
Bestemmelsen vil medføre, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i fusionsplanen
skal oplyse, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der tilbydes eventuelle kreditorer i de bestående kapitalselskaber, der deltager
i fusionen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i selskabslovens § 277, hvorefter en vurderingsmand
skal afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter
fusionen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt.
Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der
ikke er udarbejdet en erklæring, vil kreditorerne kunne anmelde deres fordringer efter § 278.
Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 122, litra m og n, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 10
Det følger af den gældende § 272, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven, at fusionsplanen for hvert af de bestående kapitalselskaber
skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk.
1, nr. 6, indgår.
Det foreslås i § 272,
stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til stk. 1, nr. 8.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 8.
Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 273 i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der
deltager i fusionen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal
indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende kapitalselskaber, herunder særlige
vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275
skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for
kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.
De indholdsmæssige krav til redegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende fusion er i dag stort set identiske med kravene
til redegørelsen i forbindelse med en national fusion. Ved en grænseoverskridende fusion er der dog et supplerende krav om, at der
i redegørelsen skal være en omtale af fusionens følger i forhold til kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Dette krav stammer
fra artikel 7, stk. 1, i 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet). Derudover er
der ved nationale fusioner mulighed for, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
fusionsredegørelse.
Bestemmelsen implementer selskabsdirektivets artikel 124, som blev nyaffattet ved ændringsdirektivet, hvorefter administrations-
eller ledelsesorganet i hvert af de fusionerende selskaber skal udarbejde en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne,
hvori den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter skal forklares og begrundes, ligesom den
grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne, skal forklares. Selskabsdirektivets artikel 124, stk. 2-10, som affattet ved
ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og indholdet af rapporten.
På denne baggrund foreslås det, at § 273
affattes på ny.
Det foreslås i stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til
kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige
virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den
grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.
Fusionsredegørelsen skal forklare fusionen, som den er beskrevet i fusionsplanen. Formålet med fusionsredegørelsen er at sikre, at
kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende fusions eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at
informere medarbejderne.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2,
hvorefter redegørelsen skal indeholde et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de enkelte afsnit
fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.
Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til
rådighed, herunder deres mulighed for at kræve sig indløst af selskabet.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt til
fastsættelse af kapitalandelenes værdi.
Fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a, vil betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den
tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig fusionen, og som ønsker, at kapitalselskabet
indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er
anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant.
Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode. I henhold til selskabslovens § 285, stk. 1, kan
kapitalejerne i det eller de ophørende kapitalselskaber kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget for kapitalandelene i det
eller de ophørende kapitalselskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på
generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om fusionens gennemførelse.
Er fusionen lodret, og ydes der derfor ikke et vederlag, vil der ikke være krav om, at redegørelsen indeholder et sådant punkt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra c,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere.
Kravet om at forklare den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra c, svarer til
kravet i den gældende § 273, 3. pkt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra d,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i
overensstemmelse med §§ 285-286.
Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes mulighed for at kræve godtgørelse,
jf. § 285, og indløsning, jf. § 286, herunder krav og procedurer herfor.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne er bekendte med deres rettigheder, og hvilke frister de f.eks. skal være
opmærksomme på for at kunne gøre dem gældende.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på
at informere kapitalselskabets medarbejdere om fusionens følger for beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for ansættelsesforholdene samt, hvor
det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne
foranstaltninger.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i
placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,
a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i
tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt
b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den
grænseoverskridende fusion samt
c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og
de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt
d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om den grænseoverskridende fusions følger for
ansættelsesforholdene samt væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets
forretningssteder berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3,
at fusionsredegørelsen skal indeholde oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal
udarbejdes.
Bestemmelsen vil betyde, at det skal omtales i fusionsredegørelsen, hvis der som led i fusionen udarbejdes en vurderingsberetning.
Det foreslås i stk. 3,
at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte
redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to
særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to
særskilte redegørelser.
Det foreslås i stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være
modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed
for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 280, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. afgives af medarbejderne selv.
Dermed vil medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, få mulighed for
at udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed, den
grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 124, som affattet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget rettidigt. Der
foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. det foreslåede §
280, stk. 4, nr. 1.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 124, stk. 4, 8 og 9, som affattet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til
udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en fusionsredegørelse.
Det foreslås på denne baggrund i stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.
I stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber
ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke
skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Det foreslås i stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Nyaffattelsen af § 273 vil betyde, at de indholdsmæssige krav til redegørelsen for en grænseoverskridende fusion vil adskille sig
fra kravene til redegørelsen i forbindelse med en national fusion.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 124, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 12
Overskriften før selskabslovens § 274 beskriver indholdet af § 274. Bestemmelsen vedrører mellembalance.
Det følger af den gældende § 274, stk. 1, i selskabsloven, at hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet
af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i
fusionen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.
Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet
udarbejder årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af
fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven
eller anden lovgivning.
Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset
at en fusionsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører.
Efter det gældende stk. 4 finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder
et revideret halvårsregnskab for selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 121, stk. 1, litra b, 1. pkt., at et selskab, der deltager i en grænseoverskridende
fusion, skal opfylde bestemmelser og formaliteter i den nationale lovgivning, som selskabet er underlagt. Efter stk. 2, 1. pkt.,
vedrører de i stk. 1, litra b, omhandlede bestemmelser og formaliteter beslutningsprocessen i forbindelse med fusionen og, under
hensyntagen til fusionens grænseoverskridende karakter, beskyttelsen af de fusionerende selskabers kreditorer, kapitalejere samt
medarbejdere, for så vidt angår andre rettigheder end dem om medbestemmelse.
Kravet om udarbejdelse af mellembalance blev indført på baggrund af selskabsdirektivets artikel 121, stk. 1, litra b, og stk. 2, i
overensstemmelse med kravet ved nationale fusioner af hensyn til at tilgodese kapitalejeres interesse i, at beslutning om fusionen
træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Med ændringsdirektivet blev stk. 2, ændret, hvormed de i stk. 1, litra b, omhandlede bestemmelser og formaliteter navnlig vedrører
beslutningsprocessen i forbindelse med fusionen og beskyttelsen af medarbejdere, for så vidt angår andre rettigheder end dem om
medbestemmelse. Bestemmelsen gør sig således ikke længere gældende for bestemmelser og formaliteter i den nationale lovgivning,
der har til formål at beskytte kreditorer og kapitalejere. Med ændringsdirektivet blev til gengæld indført en bestemmelse om
beskyttelse af kapitalejere i artikel 126 a, som foreslås implementeret i selskabslovens §§ 285 og 286, og en bestemmelse om
beskyttelse af kreditorer i artikel 126 b, som foreslås implementeret i selskabslovens §§ 277 og 278.
Det foreslås på den baggrund, at overskriften
før § 274 og § 274
ophæves.
Ændringen vil betyde, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor fusionsplanen er
underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører.
Til nr. 13
Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen,
udarbejder en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, jf.
stk. 4.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, om, at der skal udarbejdes en uafhængig ekspertrapport for
hvert af de fusionerende selskaber.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde
oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne.
Det foreslås på denne baggrund i § 276, stk. 1, 1. pkt.,
at vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om fusionsplanen udover vederlaget også skal omfatte tilbuddet om
indløsning til kapitalejerne.
Den foreslående ændring er en konsekvens af det foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning
og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, der implementerer
selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
De indholdsmæssige krav til vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen fremgår af det foreslåede § 276, stk. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 14, der implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet ved ændringsdirektivet.
Vurderingsmandsudtalelsen vil fortsat skulle være skriftlig eller på anden vis dokumenterbar.
Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber,
der kun har én kapitalejer, fra krav om vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om fusionsplanen.
På denne baggrund foreslås, at der i stk. 1, 1. pkt.,
indsættes en undtagelse for kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer.
Det vil betyde, at kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer, ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af en
vurderingsmandsudtalelse efter selskabslovens § 276.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 14
Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen,
udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, jf.
stk. 4.
Det fremgår af den gældende § 276, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i et
ophørende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved
fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som
fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Bestemmelsen i § 276, stk. 1, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, om, at der skal udarbejdes en
uafhængig ekspertrapport for hvert af de fusionerende selskaber.
Bestemmelsen i § 276, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, 1. pkt., om, at ekspertrapporten mindst skal
indeholde de oplysninger, som er nævnt i artikel 96, stk. 2.
Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, nyaffattes ved ændringsdirektivet, hvorefter den i stk. 1, omhandlede rapport i alle
tilfælde skal indeholde ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og kapitalandelenes
ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for de
fusionerende kapitalselskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden
indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Rapporten skal som
minimum indeholde de oplysninger, som oplistes i litra a-d. Eksperten skal have ret til at modtage alle de oplysninger fra de
fusionerende selskaber, der er nødvendige for udførelsen af ekspertens hverv.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde
nærmere oplysning om tilbuddet om kontant kompensation i overensstemmelse med artikel 126 a om beskyttelse af selskabsdeltagere.
Selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er foreslået implementeret som nyt § 272, stk. 1,
nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som fastslår, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, jf. § 286, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst,
tilbydes af kapitalselskabet.
På baggrund af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, som affattet ved ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte § 276,
stk. 4
.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og vederlaget
er rimelige og sagligt begrundet.
Bestemmelsen vil betyde, at en vurderingsmand, der udtaler sig om fusionsplanen, udover at erklære sig om vederlaget, vil skulle
erklære sig om tilstrækkeligheden af den indløsning af kapitalandele, som kapitalejerne tilbydes i fusionsplanen.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil skulle foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er
dette grundlag, der vil skulle redegøres for.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi
uden indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, vil vurderingsmanden eller vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte indløsning
i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder skulle tage hensyn til enten:
en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller
selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning.
Vurderingsmandsudtalelsen vil ikke alene skulle udarbejdes i forhold til kapitalejerne i det ophørende selskab, men også i forhold
til kapitalejerne i det fortsættende selskab. Hvis kapitalejerne i et ophørende selskab som led i en fusion modtager et urimeligt
lavt vederlag eller en urimeligt lav indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke er rimelig og sagligt
begrundet. Det er dog udelukkende kapitalejerne i de eventuelle ophørende danske selskaber, som efter selskabslovens §§ 285 og 286
har ret til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til kapitalejerne i det fortsættende selskab vil
kapitalejerne således alene kunne anvende informationen om vederlagets og indløsningens rimelighed og saglige begrundelse i
forhold til deres stillingtagen til, hvorvidt de skal stemme for eller imod den grænseoverskridende fusions gennemførelse.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er
rimelige og sagligt begrundet. Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som
er nødvendige for udførelsen af hvervet.
På baggrund af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet ved ændringsdirektivet, foreslås det i stk. 4,
3. pkt.
, at udtalelsen som minimum skal indeholde oplysningerne oplistet i nr. 1-4.
Da der er tale om mindstekrav, kan vurderingsmændene medtage yderligere oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt
blot at opfylde mindstekravene.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt til at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr.
13.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af
fusionsplanen, jf. den foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt til at fastsætte vederlaget for kapitalandelene, jf. § 272, stk. 1,
nr. 3.
Bestemmelsen vil i det væsentligste svare til den gældende § 276, stk. 4, 2. pkt., 1. og 2. led, i selskabsloven.
Bestemmelsen vil betyde, at vurderingsmanden skal angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget,
hvis kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber, eller af prisen, hvis kapitalejerne vederlægges
kontant, f.eks. om vederlæggelsen er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori selskabets mulighed for at
uddele udbytte indgår.
Det foreslås i stk. 4, nr. 3,
at udtalelsen skal anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og
vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges
disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet forskellige metoder i de fusionerende selskaber,
også anføre om anvendelsen af forskellige metoder var berettiget.
Det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil i det væsentligste svare til det gældende § 276, stk. 4, 2. pkt., 3. led, og 3. pkt., men det
foreslås, at reglerne også skal omfatte den tilbudte indløsning.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil i medfør af det foreslåede nr. 3 i udtalelsen skulle anføre, om den eller de anvendte
metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive værdien af indløsningen og vederlaget,
som metoderne resulterer i, og indeholde en udtalelse om den betydning, der tillægges de anvendte metoder i forhold til hinanden
ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
Det foreslås i stk. 4, nr. 4,
at udtalelsen skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Det foreslåede stk. 4, nr. 4, vil i det væsentligste svare til det gældende § 276, stk. 4, 4. pkt.
Den foreslåede stk. 4, nr. 4, vil ikke medføre materielle ændringer, idet vurderingsmanden efter gældende ret i sin erklæring skal
omtale de eventuelle særlige vanskeligheder, der har været i forbindelse med værdiansættelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 276, stk. 4, vil medføre, at vurderingsmandens udtalelse fremover også skal indeholde en vurdering
af den tilbudte indløsning til kapitalejerne.
Det foreslåede § 276, stk. 4, vil implementere selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende § 278, stk. 4, i selskabsloven, at såfremt der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er
uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter,
senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af
spørgsmålet.
Bestemmelsen implementerer artikel 121, stk. 1, litra b, og stk. 2, 1. pkt., i selskabsdirektivet, hvorefter de nationale regler
om kreditorbeskyttelse i forbindelse med nationale fusioner også finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner.
Bestemmelsen i den gældende § 278, stk. 4, i selskabsloven er derfor identisk med den tilsvarende bestemmelse om kreditorernes
rettigheder ved nationale fusioner i § 243, stk. 4, i selskabsloven.
Ved ændringsdirektivet blev tilføjet artikel 126 b om beskyttelse af kreditorer. Efter selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1,
2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal medlemsstaterne sikre, at kreditorer, der er utilfredse med de
beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, som det fremgår af artikel 122,
litra n, inden for tre måneder efter offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, der er omhandlet i
artikel 123, kan anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Det
er en forudsætning for, at kreditorerne kan anmode om dette, at de på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af deres krav
på grund af den grænseoverskridende fusion er i fare, og at de fusionerende selskaber ikke har iværksat hensigtsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger over for dem.
På denne baggrund foreslås det at ændre § 278, stk. 4,
således fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3
måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. det foreslåede § 279, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, vil begge parter, senest 3 måneder efter
offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, kunne indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til
afgørelse af spørgsmålet.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 16
Den gældende § 278 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at
kreditorernes rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning.
Den gældende § 278 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen
af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige
organer.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne
sikrer, at beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning i overensstemmelse med
artikel 129. Efter artikel 129 fastsættes det i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1 og 2 ikke
berører anvendelsen af retsreglerne i de fusionerende selskabers medlemsstater vedrørende fyldestgørelse eller sikring af
økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
I § 278 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et stk. 6,
der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende fusion
får virkning, jf. det foreslåede § 289, stk. 8.
Efter det foreslåede § 289, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, bestemmer retsreglerne i det fortsættende selskabs land den
dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 7,
der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende
fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige
fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf.
retsplejelovens § 478, stk. 2.
Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.
Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 17
Overskriften før selskabslovens § 279 beskriver indholdet af § 279. Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den
påtænkte grænseoverskridende fusion, herunder fusionsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 279 til: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 18, hvor det foreslås, at § 279 affattes på ny. Den foreslåede
overskrift før § 279 vil således beskrive indholdet af den foreslåede § 279, som vedrører indsendelse og offentliggørelse af
dokumenter.
Til nr. 18
Det følger af den gældende § 279, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en fusionsplans underskrivelse
skal have modtaget en kopi af fusionsplanen.
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. dog § 279, stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. §
277, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de
kapitalselskaber, som deltager i fusionen.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen samt oplysninger og eventuelt
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne
har ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det gældende stk. 5, om fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers
offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det
fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at
de kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende fusionsplanen.
Den gældende § 279, stk. 1, implementerer selskabsdirektivets artikel 123 om offentliggørelse.
Selskabsdirektivets artikel 123 blev nyaffattet ved ændringsdirektivet. Bestemmelsen fastslår bl.a., at fusionsplanen og en
meddelelse om muligheden for at indgive bemærkninger til fusionsplanen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt
tilgængelige i oprindelsesmedlemsstatens register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse
af en fusion.
Efter selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en
passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af den fælles
plan for den grænseoverskridende fusion og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
På den baggrund foreslås det at nyaffatte § 279.
Det foreslås i stk. 1,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende offentliggøres af
kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige
i Erhvervsstyrelsens it-system:
Fusionsplanen, jf. § 272.
En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv,
hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om
gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende fusionsplanen til selskabet på en af
selskabet oplyst elektronisk adresse.
Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en fusion før tidligst 4 uger efter, at de
oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Det er kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør
dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i
Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelse af
en fusion, skal kapitalselskabet afholde generalforsamlingen på et senere tidspunkt, så den tidligst afholdes 4 uger efter,
dokumenterne er offentliggjort og er offentligt tilgængelige.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne vil anses som opfyldt, når dokumenterne indsendes til Erhvervsstyrelsen,
og dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via e-mail.
Det er ikke formålet med det foreslåede stk. 1, nr. 2, at det skal være muligt at ændre i fusionsplanen baseret på eventuelt
indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen betyder
imidlertid, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på
generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende fusion.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere,
kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af
fusionsplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter
eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle
bemærkninger indgivet til selskabet.
Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Fusionsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i stk. 2,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør
modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling,
jf. § 277, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de
kapitalselskaber, som deltager i fusionen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder
offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal fusionere, udover fusionsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1 ligeledes skal
indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter
fusionen i forhold til selskabets nuværende situation.
Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling vil skulle indsendes, senest 4 uger før der træffes beslutning om
gennemførelse af en fusion. Det vil ikke være et krav, at den indsendes sammen med fusionsplanen og meddelelsen. Indsendes
vurderingsmandserklæringen senere end fusionsplanen, vil det dog betyde, at beregningen af fristen i § 280, stk. 1, foretages fra
den dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det vil endvidere betyde, at beslutningen om
gennemførelse af fusionen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, hvor Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af
vurderingsmandserklæringen.
Det bemærkes, at fusionsplanen og meddelelsen godt vil kunne indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen vil kunne offentliggøre
modtagelsen heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen vil dog ikke kunne indsendes forud for indsendelsen af fusionsplanen.
Det er alene modtagelsen af fusionsplanen og eventuelt også vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der vil blive
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Det vil således ikke være muligt af den
offentliggjorte tekst at se indholdet af dokumenterne, men man vil kunne rekvirere dokumenterne på CVR.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at udover modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling offentliggør
Erhvervsstyrelsen ligeledes oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav.
Modtager Erhvervsstyrelsen en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke
skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, vil Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse redegøre for kreditorernes rettigheder,
herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til § 278.
Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil beslutningen herom skulle meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse
vil skulle indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion. Hvis meddelelsen
indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf,
vil der dog tidligst kunne træffes beslutning om gennemførelse af fusion 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget
meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen vil tidligst kunne indsendes samtidig med fusionsplanen og
meddelelsen.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende
dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Bestemmelsen vil videreføre den gældende § 279, stk. 5, med den ændring, at det foreslås, at der også kan fastsættes regler om
Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2, og vurderingsmandserklæringen
om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 279, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers
offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Erhvervsstyrelsen har tilsvarende hjemler vedrørende grænseoverskridende spaltninger og grænseoverskridende omdannelser.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et
selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til § 279, stk. 1, hvor det pågældende selskab i en sammenhængende periode, der
begynder mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, og
slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden
på sin hjemmeside.
I dette tilfælde vil selskabet senest 4 uger før generalforsamlingen skulle indgive en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen,
som Erhvervsstyrelsen vil gøre offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt
for selskabet at offentliggøre fusionsplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller
eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af planer
for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsens it-system.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og
stk. 6, som affattet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 19
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.
Selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og
-høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den
grænseoverskridende fusion, og i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende fusion eller om
fusionsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar inden
generalforsamlingen godkender fusionen.
På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny § 279 a
om information og høring af medarbejderne i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.
Det fremgår af § 4, stk. 1, at virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte fyldestgørende
oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum
information om den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, virksomhedens økonomiske
situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold,
information om virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på virksomheden er truet, og planer om større
ændringer og foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen, og
information om virksomhedens beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og
ansættelsesforholdene.
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, at virksomheden har pligt til via
lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog med
virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af
de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, have mulighed for 1) at fremsætte en udtalelse, 2) at forberede sig på og holde møde
med ledelsen og 3) at få et begrundet svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.
Derudover fremgår det af § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere, at loven ikke finder anvendelse, hvis en pligt for
arbejdsgiveren til at informere og høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder
regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.
Det foreslås i 1. pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om
information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er
opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen.
Det foreslås i 2. pkt.,
at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af fusionen, jf. § 21, stk. 3, i
lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt
hvis den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til
at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum
svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af
loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i
hvert af mindst to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der
beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet
af disse lande.
Det foreslås i 3. pkt.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 288,
stk. 1. nr. 8.
Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar fra det centrale
ledelsesorgan, inden der træffes beslutning om at gennemføre fusionen. Kapitalejerne træffer beslutning om både fusionsplanen og
fusionsredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes, om fusionen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på
dette tidspunkt vil skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.
Den foreslåede § 279 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 280, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om gennemførelse af en fusion tidligst må træffes 4 uger
efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 279, stk. 4, af modtagelsen af fusionsplanen og af vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 279, stk. 1, og vedrørende § 279, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver
for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det
ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende selskab, og
generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende
årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.
Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om
fusionens eventuelle gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, at fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen
ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Efter det gældende stk. 5 skal følgende dokumenter, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om
gennemførelse af en fusion, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i
enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf.
dog stk. 6:
Fusionsplanen.
Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid,
kapitalselskabet måtte have bestået.
Fusionsredegørelse.
Mellembalance.
Vurderingsberetning om apportindskud.
Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder vederlaget.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i
stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at fusionsredegørelse, jf. § 273, skal ved en grænseoverskridende fusion ligeledes senest 4
uger før en beslutning om gennemførelse af fusionen fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for
medarbejderrepræsentanterne, eller hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne
selv.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit, som affattet ved ændringsdirektivet, at den fælles plan for den
grænseoverskridende fusion og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i hvert af de
fusionerende selskabers medlemsstats register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre
fusionen.
Efter selskabsdirektivets artikel 124, stk. 6, som affattet ved ændringsdirektivet, skal fusionsredegørelsen sammen med
fusionsplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der
træffer beslutning om at gennemføre fusionen.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, at den uafhængige ekspertrapport skal stå til selskabsdeltagernes
disposition senest en måned før generalforsamlingen. Ved ændringsdirektivet tilføjes et 2. afsnit, der bestemmer, at hvis fusionen
ikke skal godkendes af generalforsamlingen i det overtagende selskab i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, skal redegørelsen
stilles til rådighed senest én måned før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter generalforsamlingen skal
have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt fusionsplanen skal godkendes, herunder
hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 126, stk. 3, at det ikke er nødvendigt, at det i en medlemsstats lovgivning kræves, at
det overtagende selskabs generalforsamling godkender fusionen, hvis betingelserne i selskabsdirektivets artikel 94 er opfyldt.
Dette indebærer bl.a., at kapitalejerne har ret til mindst en måned før der træffes beslutning om fusionen har ret til at gøre sig
bekendt med dokumenterne nævnt i selskabsdirektivets artikel 97, stk. 1.
Selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at medlemsstaterne skal
indføre en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af
den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at nyaffatte § 280.
Det foreslås i § 280,
stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, herunder om ændring af vedtægterne, tidligst må træffes 4 uger
efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 279, stk. 1 og 2.
Det vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en fusion tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort
fusionsplanen, meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne
selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes
stilling, jf. 277, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Har en vurderingsmand afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end
fusionsplanen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om fusionens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende fusion.
Er der er tale om en fusion, hvor der alene udarbejdes en fusionsplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling
er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes
perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af fusionsplanen og
offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i stk. 2,
at har det ophørende kapitalselskab afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og
forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, og generalforsamlingen endnu ikke har
godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest
samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.
Bestemmelsen vil betyde, at der ved en grænseoverskridende fusion er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er
afsluttet inden fusionens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen.
Dette vil indebære, at hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk selskab har kalenderåret som regnskabsår, og
fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. januar 2022, så vil det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette
ophørende selskab, være årsregnskabet for 2021. Denne årsrapport vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med
beslutningen om at gennemføre fusionen. Dette vil også gælde, selvom beslutningen om gennemførelsen af fusionen først træffes i
foråret 2023. I det nævnte tilfælde vil det ophørende selskabs regnskabsmæssige resultater i 2022 således skulle indregnes i det
fortsættende selskabs årsrapport for 2022.
Hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk selskab har kalenderåret som regnskabsår, og fusionens regnskabsmæssige
virkningstidspunkt er 1. december 2022, vil det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette ophørende selskab, være
årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om at
gennemføre fusionen.
Det foreslås i stk. 3,
at fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den
offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke,
anses den påtænkte fusion for bortfaldet.
Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid
til den offentliggjorte plan.
Da udkastet til vedtægter er en del af fusionsplanen, vil bestemmelsen indebære, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne
medførende, at de endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i fusionsplanen.
Ønskes den grænseoverskridende fusion gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte fusionsplan, må fusionsprocessen
starte forfra. Det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, må således udarbejde en ny
plan om den påtænkte grænseoverskridende fusion, som skal offentliggøres.
Det foreslås i stk. 4,
at inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig
bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af fusionen på et
oplyst grundlag.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273,
sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for
kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende kapitalselskaber eller for medarbejderne selv, hvis
der ikke er medarbejderrepræsentanter.
Der vil ikke være krav om, hvordan fusionsredegørelsen og planen, hvis den foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det
vil således f.eks. kunne være på e-mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene vil være krav om, at fusionsplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger
før generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Fusionsplanen vil uanset skulle gøres offentligt
tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 279, hvor kapitalejere og
kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det fusionerende kapitalselskab,
for medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af fusionsplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra a,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsmændenes udtalelser om
fusionsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis den er
udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 276, stk. 1, 2. pkt., hvorfor
denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra b,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsmændenes erklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 277, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., hvorfor
vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra c,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsberetning om
apportindskud, jf. § 275, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Det følger af § 275, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en
vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 276, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.
Det vil på baggrund af ovenstående alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som skal stilles til rådighed for
kapitalejerne.
Det foreslås i stk. 5,
at skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutningen om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal
fusionsredegørelsen, jf. § 273, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, senest 6 uger før datoen for
generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber, og følgende dokumenter skal stilles til rådighed for
kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside senest 4 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre
fusionerende selskaber:
Fusionsplanen, jf. § 272,
hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid,
kapitalselskabet måtte have bestået,
mellembalance, jf. § 239, stk. 1 og 3-5,
vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275,
vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, jf. § 276, og
vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor det er det centrale ledelsesorgan, der træffer beslutning om fusionen i det
fortsættende kapitalselskab, jf. den gældende § 282, som foreslås videreført uændret.
Den gældende § 282 omhandler beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion i det fortsættende kapitalselskab. Det
følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at beslutning om fusion træffes i det fortsættende kapitalselskab af det centrale
ledelsesorgan, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende
kapitalselskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende kapitalselskab, jf. dog bestemmelsens stk. 2-4.
Det foreslås i stk. 6,
at skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal
kapitelejere, der anmoder herom, vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i det foreslåede stk. 5. Stilles
dokumenterne til rådighed på selskabets hjemmeside, skal kapitalejerne have mulighed for at downloade og printe dokumenterne.
Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., om, at kapitalejerne skal have mulighed for at downloade og printe dokumenterne, hvis de stilles
til rådighed på selskabets hjemmeside, tilføjes i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel 97, stk. 2, 1. pkt.
Den foreslåede § 280 vil implementere selskabsdirektivets artikel 94 og 97, selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit,
artikel 124, stk. 6, artikel 125, stk. 1, og artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet, selskabsdirektivets artikel
126, stk. 3, og selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 21
Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en
generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets
vedtægter.
Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den
grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-c.
Det foreslås i § 284 at indsætte et nyt stk. 2,
der fastslår, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke
kan anlægges alene med de i nr. 1-3 oplistede begrundelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges
alene med begrundelse om, at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for
lavt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges
alene med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges
alene med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om
tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.
Med den foreslåede ændring vil muligheden i § 109 dermed blive begrænset i visse henseender, således der ikke vil kunne anlægges
sag udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-3.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 22
Det følger af den gældende § 286, stk. 1, i selskabsloven, at ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejerne i de ophørende
kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres
kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 110 om indløsningsret
finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Det fremgår af den gældende § 286, stk. 2, at den attest, der skal udstedes i henhold til § 289, først kan udstedes, når der er
stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om
sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for
Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes,
udover at dette skal ske skriftligt.
Hverken selskabslovens § 110 eller § 286 fastsætter heller regler om, hvornår kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til
de kapitalejere, der har fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.
Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at afhænde
kapitalandele mod en passende kontant kompensation for de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af fusionsplanen.
Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken
selskabsdeltagerne skal meddele det fusionerende selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele,
og fastslår, at de fusionerende selskaber skal stille en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.
Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken den
kontante kompensation, der er angivet i den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, skal betales. Perioden må ikke slutte
senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende fusion får virkning.
Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at kræve
yderligere kontant kompensation for selskabsdeltagere, der finder den kontante kompensation for lavt sat.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, at den medlemsstats retsregler, som det fusionerende selskab er
underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle
tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til
selskabslovens regler om muligheden for indløsning i § 306.
Det foreslås i § 286,
stk. 1, 1. pkt.,
at ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejere i de ophørende kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig
fusionen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk.
1, nr. 13.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende fusion. Hensynet bag
retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land
underlagt et andet lands retsregler.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 280, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., videreføres kravet i den gældende § 286, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt 3. pkt.,
hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af
kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk
adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via. Selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være
noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal betales af kapitalselskabet til
eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende
fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8.
Det vil betyde, at hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab ikke skal høre under
dansk ret, skal kapitalselskabet betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter fusionen har fået virkning i
henhold til lovgivningen i det land, hvor det fortsættende kapitalselskab har hjemsted efter fusionen.
Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, vil
kapitalselskabet skulle betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen registrerer
fusionen, jf. det foreslåede § 289 a, stk. 3.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3,
hvorefter indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør
kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i fusionsplanen
ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd
udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændene vurdering bæres af den eller
de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt
fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller overvejende lægges til
grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder
efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 286, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til §
110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ikke
udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for fusionen, er opfyldt, jf. det foreslåede §
289, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden
også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at
udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre
selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan
udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring
herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 288, stk. 1, nr. 9.
Den foreslåede affattelse af stk. 4 viderefører selskabslovens § 286, stk. 2.
Det foreslås i stk. 5,
at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan
anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8. Kapitalselskabets
hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant
hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den
grænseoverskridende fusion fik virkning.
I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende
fusion med et udenlandsk kapitalselskab som det forsættende selskab, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres
efter dansk ret.
I forhold til værneting vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning, efter
den grænseoverskridende fusion har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets hjemting
anses efter bestemmelsen i sådanne tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et
sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den
grænseoverskridende fusion fik virkning.
Anlægges en retssag, inden
den grænseoverskridende fusion får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor også i
sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds,
hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
Den foreslåede § 286 vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og
stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 23
Den gældende § 288 i selskabsloven omhandler anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion. Det følger af den
gældende § 288, stk. 1, i selskabsloven, at den vedtagne fusion for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der
deltager i fusionen. Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 280, stk. 5, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest
skal være ledsaget af.
Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 4, som affattet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres
fuldt ud online.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 6, litra b, som affattet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at de fusionerende selskaber
skal angive, at den omhandlede procedure i artikel 133, stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er
relevant.
Det foreslås i § 288,
stk. 1, 1.
og 2. pkt.,
at den vedtagne fusion for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen,
senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Har kreditorer anmeldt
fordringer, jf. § 278, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse
af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, jf. § 278, stk. 4.
Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 278, stk. 1, kan selskabet registrere eller
anmelde fusionen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 280, stk. 1. Hvis der derimod er kreditorer,
der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse
af fusionsplanen.
Dette skyldes den foreslåede ændring af § 278, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest
2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. det foreslåede § 279, stk.
1.
Det foreslås i § 288,
stk. 1, 3. pkt.,
at det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Det foreslås i § 288,
stk. 1, 4. pkt.,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, der er oplistet i nr. 1-8.
Er kravene i den foreslåede bestemmelse ikke opfyldt, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. det foreslåede § 289, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 1,
at fusionsplanen, jf. § 272, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 2,
at fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de
foreligger, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Kravet om, at fusionsredegørelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er
påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet
for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det foreslåede § 273, stk. 5.
Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, forstås, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 273, stk. 1 og
stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, skal
udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. det foreslåede § 273, stk. 4.
Kravet om, at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed
kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf. det foreslåede § 276, stk.
1, 2. pkt.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 3,
at eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 279, stk. 1, nr. 2, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede selskabs
medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage
før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive bemærkninger til selskabet
vedrørende fusionsplanen, skal offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at
Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, senest 4 uger før, der træffes
beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2. Har kapitalselskabet modtaget bemærkninger i
medfør af det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 4,
at dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Selskabet skal indsende en protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende fusion fremgår.
Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning
vedrørende fusionen.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 5,
at vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275, vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at
vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. det foreslåede
§ 276, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, jf. § 275, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 6,
at vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den
foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng
med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. § 277, 2. pkt., jf. § 278.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 7,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er
påbegyndt, hvor det er relevant.
Det vil betyde, at hvis de almindelige regler om medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 ikke finder anvendelse, og
selskabet derfor har indledt forhandlinger om medarbejderrepræsentation i medfør af de bestemmelser i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der følger af § 312, eller har aftalt at anvende lovens referencebestemmelser i
overensstemmelse med §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.
Angivelsen vil alene skulle indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om
medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316
ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 8,
at en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a, skal vedlægges registreringen
eller anmeldelsen.
Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den
grænseoverskridende fusion har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er opfyldt,
inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen. Er fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner
berørt af fusionen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21, stk. 3, i lov
om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 9,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende
sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt
efter § 278 er afgjort.
Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen nr. 1244 af 29. august 2022 om
anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Det vil sige, at alle
dokumenterne omfattet af § 288, stk. 1, nr. 1-10 kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder personligt frem
for Erhvervsstyrelsen.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 127, stk. 2, 4 og 6, litra b, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 24
Det følger af den gældende § 288, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen
senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige
virkning, jf. § 272, stk. 1, nr. 6, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af
fusionsplanen i henhold til § 279.
Det foreslås i § 288, stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til stk. 1, nr. 8.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 8.
Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.
Til nr. 25
Det følger af den gældende § 288, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en fusion, indgår en
aftale, inden kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at kapitalselskabet ikke er registreret, kan
medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest
ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Efter den gældende § 288, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44 tilsvarende anvendelse, hvis et aktieselskab, der opstår som
led i en fusion, erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at
selskabet er registreret.
Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 288, stk. 3 og 4.
Det foreslås på den baggrund, at § 288, stk. 3
og 4,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der
som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk aktieselskab, og dette selskab de første 2 år efter
registreringen af fusionen eller spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt.
Erhvervsministeriet vil overveje, om samme ændring skal foretages i § 251, stk. 3 og 4 og § 269, stk. 3 og 4, i selskabsloven, for
henholdsvis nationale fusioner og spaltninger.
Til nr. 26
Det følger af den gældende § 289, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende
fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er
afsluttet.
Den gældende § 289, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til det eller de
deltagende kapitalselskaber, som hører under dansk ret, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:
Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, og som hører under dansk ret.
Kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.
Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 285 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er
udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget
er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i
væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.
Kapitalejernes krav om indløsning efter § 286 er afgjort.
Betingelserne i § 287, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.
§ 316 om medbestemmelse er opfyldt.
Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal
have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at
gennemføre fusionen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan
tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre
fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at
det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen endvidere skal være i samme
regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
Det gældende stk. 3 og 4, vedrører grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret.
Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion ikke skal høre under dansk
ret, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for de ophørende kapitalselskaber, der hører
under dansk ret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3 nævnte fra den kompetente
registreringsmyndighed for det fortsættende kapitalselskab.
Selskabsloven indeholder i dag ingen kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende transaktioner, som giver Erhvervsstyrelsen
mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige formål,
der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.
Den gældende § 289 implementerer selskabsdirektivets artikel 127 om attest forud for fusionen, som blev nyaffattet ved
ændringsdirektivet.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, 1. afsnit, som affattet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den
kompetente myndighed i det fusionerende selskabs medlemsstat til kontrol af den grænseoverskridende fusions lovlighed og
udstedelse af en attest forud for fusionen.
Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 5, som affattet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at
fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.
Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 6, litra a, som affattet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed
undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende fusion på
det fusionerende selskabs generalforsamling, og angiver hvilke udfald kontrollen kan have.
Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 8-12, som affattet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere om den kompetente myndigheds
kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende fusion ikke er etableret med henblik
på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller
national ret, eller med kriminelle formål.
Selskabsdirektivets artikel 127 a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for fusionen deles med de
relevante myndigheder via BRIS og er gratis tilgængelig for disse.
Efter selskabsdirektivets artikel 130, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, skal registreringen af det
fusionerende selskab slettes efter modtagelse af underretning om, at fusionen har fået virkning.
På baggrund af ovenstående foreslås det, at § 289 nyaffattes.
Det foreslås i § 289,
stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om
alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. § 288, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere
landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester
til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende fusioners lovlighed for de dele af
proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede en attest forud for fusionen, der bekræfter, at alle de
relevante betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet, når et dansk
kapitalselskab deltager som ophørende selskab i fusionen.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske
forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af betalinger eller
forpligtelser, der følger af igangværende sager.
Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik
på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende fusioner, herunder at
tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol udføres for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til
Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de
rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske
registrering.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante
ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysning om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 272, stk. 1, nr. 12, om, at fusionsplanen, skal indeholde oplysning om, de procedurer,
hvorefter der i henhold til §§ 311-317 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres
rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab, hvis det er hensigtsmæssigt.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det eller de deltagende
selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i det fortsættende selskabs land, som har kompetence til at kontrollere den
grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører fusionens gennemførelse. Adgang til attesten forud
for fusionen er gratis tilgængelig for myndighederne i det fortsættende selskabs land og for registrene.
Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen, dvs. hvis
transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan dog ikke være senere end
2 uger efter beslutningen om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1.
Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere være i samme
regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, som først skal have
regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som fusionen skal have
regnskabsmæssig virkning.
Det foreslås i stk. 2, 1.
og 2. pkt.,
at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke
attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.
Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 286, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 278 er afgjort,
før der kan udstedes en attest efter § 289.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt.,
at § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den
anmeldte fusion kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke
inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at
berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende fusion er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, skal denne afgørelse træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse
omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale
sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke
»postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national
ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende fusion er omfattet af det foreslåede stk.
3, tager Erhvervsstyrelsen relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med
kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Det vil betyde, at Erhvervsstyrelsen f.eks. kan inddrage Skatteforvaltningen i vurderingen af, om fusionen er omfattet af det
foreslåede stk. 3. Erhvervsstyrelsen vil foretage en konkret vurdering fra sag til sag om, hvorvidt Skatteforvaltningen eller
andre relevante myndigheder bør inddrages.
Det foreslås i stk. 4,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere
kontrol i forhold til vurderingen efter det foreslåede stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3
måneder.
Det foreslås i stk. 5,
at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i
det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse
frister.
Det foreslås i stk. 6,
pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
grænseoverskridende fusion, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse
myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende fusion.
Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden
af den grænseoverskridende fusion.
Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere
lovligheden af den grænseoverskridende fusion.
Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende selskab har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til
selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at
meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende
om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre
til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.
Det foreslås i stk. 6,
2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende fusion.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en
advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og
at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.
Det foreslås i stk. 7,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det fortsættende selskabs land om, at den
grænseoverskridende fusion har fået virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret,
omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende fusion.
Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende fusion, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det fortsættende selskabs land, om, at fusionen har fået virkning.
Det foreslås i stk. 8,
at retsreglerne i det fortsættende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.
Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12, artikel 127 a og
artikel 130, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det gældende § 289, stk. 3 og 4, foreslås videreført i en ny § 289 a om grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende
kapitalselskab skal høre under dansk ret. Der henvises derfor til det foreslåede § 289 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 27
Det følger af det gældende § 289, stk. 3, i selskabsloven, at hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion
skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de
udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt
bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at
den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af
underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers
mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i fusionen,
registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter
hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.
Det følger af det gældende § 289, stk. 4, at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under
dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med rettigheder om beskyttelse af kapitalejere i
de indskydende udenlandske kapitalselskaber.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, at den medlemsstats retsregler, som det fusionerende selskab er
underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle
tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Det gældende § 289, stk. 3, implementerer selskabsdirektivets artikel 128, som fastsætter regler om kontrol af lovligheden af den
grænseoverskridende fusion. Artikel 128 blev ændret ved ændringsdirektivet.
Selskabsdirektivets artikel 128, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed til kontrol af den
grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende fusions gennemførelse. Stk.
2 bestemmer, at hvert fusionerende selskab skal indsende en attest til denne myndighed senest 6 måneder efter attestens udstedelse
samt den af generalforsamlingen godkendte fusionsplan.
Med ændringsdirektivet blev artikel 128, stk. 2, ændret, hvorefter det alene er fusionsplanen, der skal indsendes til den
kompetente myndighed. I artikel 128 tilføjedes endvidere nye stk. 3-5, der fastsætter nærmere regler for den i stk. 1 omhandlede
kontrol.
Det gældende § 289, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 129, hvorefter den nationale lovgivning, som det selskab,
der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, bestemmer på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion
får virkning.
Selskabsdirektivets artikel 130, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registret i medlemsstaten for
det selskab, som er resultatet af den grænseoverskridende fusion, underretter registret i medlemsstaten for hvert af de
fusionerende selskaber om, at fusionen har fået virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 134, at en grænseoverskridende fusion, der har fået virkning, ikke kan erklæres
ugyldig. Med ændringsdirektivet tilføjes et nyt stk. 2, hvormed det fastlås, at stk. 1 ikke berører medlemsstaternes beføjelser,
bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og
retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den
grænseoverskridende fusion har fået virkning.
Det foreslås at indsætte en ny § 289 a
om grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret.
Det foreslås i stk. 1,
at skal det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering
af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de
deltagende kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og
formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra
Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Den attest, som Erhvervsstyrelsen modtager fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder, deles via BRIS forud for
fusionen. Attesten er det endelige bevis for, at alle de handler handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende
land forud for fusionen, er afsluttet. Attesten er endvidere det endelige bevis for, at den udenlandske registreringsmyndighed vil
registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen.
Ved et udenlandsk kapitalselskab forstås et kapitalselskab, der hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning.
Der vil ikke længere være krav om, at attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal den godkendte fusionsplan også indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med anmeldelsesbekendtgørelsen.
Det foreslås i stk. 2,
at efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår
Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen
gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter hurtigst muligt derefter de
registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere
regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318.
Det foreslås i stk. 3
, 1. pkt.,
at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen.
Indtræden af fusionens retsvirkninger vil markere det tidspunkt, hvor fusionen anses for gennemført, og de ophørende selskaber
anses for opløst, og de ophørende selskabers rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende
kapitalselskab, og fra hvilket tidspunkt de kapitalejere i et ophørende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, bliver
kapitalejere i det fortsættende kapitalselskab.
Er der tale om en grænseoverskridende fusion ud af Danmark, hvor det fortsættende selskab er et udenlandsk selskab, er det den
udenlandske selskabslovgivning for det fortsættende selskab, der afgør, hvornår den grænseoverskridende fusions retsvirkninger
indtræder, jf. det foreslåede § 289, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.
Det foreslås i stk. 3
, 2.
og 3. pkt.,
at har fusionen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende fusioner, må fusionen ikke erklæres ugyldig.
Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af
terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af fusionen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 134 i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil
Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende fusion indebære, at fusionen er endelig fra dette tidspunkt. Hvis en
registreret grænseoverskridende fusion efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have
registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da fusionen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens
registrering af fusionen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for alle de deltagende selskaber,
deres medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende fusion træffes på baggrund af en kontrol af fusionen.
Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på
at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænseoverskridende fusioner, herunder at tidsfrister
er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.
Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende fusion, der har fået virkning i overensstemmelse med
reglerne om grænseoverskridende fusioner, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til
registreringen kan indbringes for domstolene.
Der vil f.eks. kunne anlægges en sag om erstatning af kapitalejerne i det ophørende selskab mod det fortsættende selskab, hvis det
efterfølgende viser sig, at vederlaget for kapitalandelene i det eller de ophørende selskaber ikke var rimeligt og sagligt
begrundet, efter den grænseoverskridende fusion har fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende
fusioner.
Der kan endvidere henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag
vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller
kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf.
§ 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Der vil også efter, at en grænseoverskridende fusion er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af
ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller
som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den
grænseoverskridende fusion erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et deltagende selskab i en
grænseoverskridende fusion efter gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion, vil alene have mulighed for at blive
kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.
Endvidere vil den foreslåede § 286, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse
for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i fusionsplanen svarer til kapitalandelenes
værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning for
Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 289, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet, jf. det
foreslåede § 286, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen
muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner
efter den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen
eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter gennemførelsen af den
grænseoverskridende fusion, at den grænseoverskridende fusion var etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der
fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Det foreslås i stk. 4,
at kapitalejere i de deltagende udenlandske kapitalselskaber ikke kan anlægge retssag i Danmark angående rettigheder om
beskyttelse af kapitalejere.
Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor det eller de deltagende kapitalselskaber ikke er registreret i Danmark, og det
fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret.
Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller,
hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det
foreslåede stk. 4 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret
efter en grænseoverskridende fusion. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter
at fusionen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) skal anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet var
registreret inden den grænseoverskridende fusion.
Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1-4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det fusionerende kapitalselskab var registreret inden fusionen.
Hvis et dansk kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende fusion omfattet af det foreslåede § 289 a, men dette selskab ikke
er det fortsættende selskab, vil kapitalejerne i dette danske kapitalselskab ikke være omfattet af det foreslåede stk. 4, men
derimod af det foreslåede § 286, stk. 5.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, selskabsdirektivets
artikel 128, stk. 1 og 2, som affattet ved ændringsdirektivet, artikel 129 og artikel 134 samt selskabsdirektivets artikel 128,
stk. 3-5, og artikel 130, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, og artikel 134, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 28
Overskriften før selskabslovens § 290 beskriver indholdet i selskabslovens § 290. Bestemmelsen vedrører lodret grænseoverskridende
fusion mellem et moderselskab og dets helejede datterselskab.
Det foreslås at ændre overskriften
før selskabslovens § 290 til: Forenklede procedurer for visse grænseoverskridende fusioner.
Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af selskabslovens § 290, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29.
Til nr. 29
Den gældende § 290 i selskabsloven indeholder bestemmelser om lodrette grænseoverskridende fusioner mellem et moderselskab og dets
helejede datterselskab.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra c, at der ved en fusion kan forstås, en operation, hvorved et
selskab i forbindelse med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, der besidder
samtlige kapitalandele i aktiekapitalen i selskabet. Der er hermed tale om en lodret fusion.
Med ændringsdirektivet blev i artikel 119, stk. 2, tilføjet et nyt litra d, hvorefter et eller flere selskaber i forbindelse med
deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab (det overtagende
selskab) uden det overtagende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at en person direkte eller indirekte besidder
alle kapitalandelene i de fusionerende selskaber, eller deltagerne i de fusionerende selskaber, eller at deltagerne i de
fusionerende selskaber besidder deres værdipapirer og kapitalandele i det samme forhold i alle de fusionerende selskaber. Dermed
tilføjes en definition på en vandret fusion.
Med ændringsdirektivet blev artikel 132, stk. 1, nyaffattet, hvorefter en grænseoverskridende fusion, der gennemføres af en
kapitalejer, der direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i det fortsættende selskab og i det eller de ophørende
selskaber, dvs. en vandret fusion, omfattes af reglerne for lodrette, grænseoverskridende fusioner, hvis det fortsættende selskab
ikke tildeler nogen kapitalandele i forbindelse med fusionen.
Med nyaffattelsen af artikel 132, stk. 1, undtages den nye bestemmelse i artikel 122, litra m, om, at fusionsplanen skal indeholde
oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1, endvidere fra at finde anvendelse på
grænseoverskridende fusioner, der er omfattet af § 290. Artikel 122, litra m, implementeres i selskabslovens § 272, stk. 1, nr.
13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, der dermed ikke finder anvendelse på fusioner omfattet af § 290.
Det betyder, at fusionsplanen ikke skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1.
Med ændringsdirektivets nyaffattelse af selskabsdirektivets artikel 132, stk. 1, undtages artikel 124 om fusionsredegørelsen
endvidere fra at finde anvendelse på det eller de ophørende selskaber.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 290
.
Det foreslås i stk. 1,
at hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet
kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. lodret grænseoverskridende fusion, kan
beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1,
2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273 og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende anvendelse på
lodrette grænseoverskridende fusioner, jf. dog stk. 3.
Der er tale om en lodret fusion, hvis der er tale om en fusion mellem et moderselskab og et eller flere helejede datterselskaber
med moderselskabet som det fortsættende selskab.
Hvis der er tale om en lodret fusion, kan beslutningen om fusionens gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i
stedet for det sædvanlige krav om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen i det ophørende selskab.
Lodrette fusioner er efter den gældende bestemmelse endvidere undtaget fra en række af de sædvanlige dokumentkrav. Dette skyldes,
at der pr. definition ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i det ophørende selskab, når disse er ejet af det fortsættende
selskab, jf. § 287, stk. 1. Alle oplysningerne om fusionsvederlaget i fusionsdokumenterne, som vedrører vederlæggelsen til
kapitalejerne i det eller de ophørende selskaber som led i fusionen, er derfor ikke relevante i lodrette fusioner. Det er
ligeledes overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en vurderingsmandserklæring om vederlaget for kapitalandelene i et
ophørende selskab, hvorfor der ikke stilles krav om en vederlagserklæring.
Som følge af den foreslåede ændring af selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at ændre
henvisningen til § 272, stk. 1, så også det nye nr. 14 finder anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner. Det vil betyde,
at den nye bestemmelse om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om de beskyttelsesforanstaltninger, der er
tilbudt kreditorerne, jf. §§ 277 og 278, finder tilsvarende anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner.
Bestemmelserne i den gældende § 272, stk. 1, nr. 13 og 14, der bliver til nr. 15 og 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fortsat
finde anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner.
Det foreslås i stk. 2,
at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og
forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte er ejet af samme kapitalejer som det ophørende
selskab, dvs. vandret grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.
Bestemmelsen vil medføre, at i vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor der ikke tildeles kapitalandele som vederlag, kan
beslutningen om fusionens gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i stedet for det sædvanlige krav om, at det
er generalforsamlingen, der træffer beslutningen i det ophørende selskab.
Vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor der ikke tildeles kapitalandele som vederlag, undtages endvidere fra en række af de
sædvanlige dokumentkrav. Da både det ophørende og det fortsættende selskab ejes af den samme kapitalejer, og der ikke tildeles
kapitalandele som vederlag i forbindelse med den grænseoverskridende fusion, er oplysningerne om vederlaget i fusionsdokumenterne
ikke nødvendige. Det er ligeledes overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen,
herunder vederlaget, i en grænseoverskridende fusion, hvor både det ophørende og det fortsættende selskab ejes af den samme
kapitalejer, når der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.
Det følger af det foreslåede stk. 3,
at for grænseoverskridende fusioner som omhandlet i stk. 1 og 2 finder § 273 ikke anvendelse for det eller de ophørende selskaber.
Bestemmelsen vil medføre, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse efter det foreslåede § 273 for det eller de ophørende
selskaber.
Den foreslåede § 290 vil implementere selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra c, samt selskabsdirektivets artikel 119, stk.
2, litra d, og artikel 132, stk. 1 og 3, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 30
Det fremgår af den gældende § 291, stk. 1, i selskabsloven, at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i
grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er tilsvarende kapitalselskaber, der hører under et eller
flere andre EU/EØS-landes lovgivninger. Det fremgår endvidere, at den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden
kreditorernes samtykke.
Det fremgår endvidere af den gældende § 291, stk. 2, at en grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de
øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en
beskyttelse af et dansk indskydende kapitalselskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det
eller de modtagende kapitalselskaber hører under, efter spaltningen. Hvis betingelserne i stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke er opfyldt,
kan et dansk kapitalselskab ikke deltage i en grænseoverskridende spaltning.
Med ændringsdirektivet blev reglerne om kapitalselskabers deltagelse i grænseoverskridende spaltninger harmoniseret. Det betyder,
at et dansk kapitalselskabs deltagelse i en grænseoverskridende spaltning, efter ændringsdirektivet ikke længere vil afhænge af,
om den udenlandske lovgivning tillader grænseoverskridende spaltninger.
Det følger af ændringsdirektivets præambel (8), at direktivet fastsætter regler om grænseoverskridende spaltninger, både partielle
og fuldstændige spaltninger. De harmoniserede regler finder dog i henhold til ændringsdirektivet kun anvendelse på
grænseoverskridende spaltninger, der involverer oprettelse af nye selskaber. Ændringsdirektivet indebærer ikke en harmoniseret
ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende
selskaber, men lader det derimod være op til medlemsstaterne at bestemme, om direktivets regler skal finde anvendelse på sådanne
spaltninger.
Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer anvendelsesområdet for
selskabsdirektivets regler om grænseoverskridende spaltninger af selskaber med begrænset ansvar.
Selskabsdirektivet definerer i artikel 160 b, nr. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, en fuldstændig spaltning, en partiel
spaltning og en spaltning ved adskillelse.
Fuldstændige spaltninger bygger på forudsætningen om, at det spaltede selskab ophører, mens partielle spaltninger og spaltninger
ved adskillelse bygger på forudsætningen om, at det spaltede selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller
flere modtagende selskaber og dermed ikke ophører.
Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at uanset artikel 160 b, nr. 4, finder
selskabsdirektivets kapitel IV ligeledes anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor retsreglerne i mindst en af de
berørte medlemsstater tillader, at det kontante udligningsbeløb omhandlet i artikel 160 b, nr. 4, litra a og b, overskrider 10 %
af den pålydende værdi, eller, i mangel af pålydende værdi, 10 % af den bogførte pariværdi af værdipapirerne eller kapitalandelene
i de modtagende selskaber.
Ved spaltning, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at vederlaget alene ydes i kontanter, og således
overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af
kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende spaltning.
–
Selskabsdirektivets artikel 160 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvornår hvilken medlemsstats procedurer og
formaliteter regulerer den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i stk. 1.
pkt.,
at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber
er kapitalselskaber, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet, og som hører under et eller flere andre EU/EØS-landes
lovgivninger.
Bestemmelsen vil betyde, at et aktieselskab kan deltage i en grænseoverskridende spaltning med udenlandske selskaber, der svarer
til danske aktie- og anpartsselskaber, og et anpartsselskab kan på tilsvarende vis deltage i en spaltning med udenlandske
selskaber svarende til danske aktie- og anpartsselskaber. De selskaber, der svarer til danske aktie- og anpartsselskaber, er
oplistet i bilag 2 til selskabsdirektivet.
I overensstemmelse med EU-retten regulerer de danske retsregler de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes for
at opnå attesten, jf. det foreslåede § 309, forud for den grænseoverskridende spaltning, når det spaltede selskab er et dansk
kapitalselskab. Retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvori det eller de modtagende selskaber er etableret, regulerer de dele af
procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af attesten forud for spaltningen.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt., der viderefører det gældende stk. 1, 1. pkt., vil ikke medføre materielle
ændringer.
På baggrund af direktivets sondring mellem typer af spaltninger foreslås det, at stk. 1 udvides med to nye punktummer med
definitioner af de forskellige typer af spaltninger svarende til reglerne om nationale spaltninger.
I lighed med reglerne for nationale spaltninger foreslås det endvidere i reglerne for grænseoverskridende spaltninger at
videreføre den gældende retsstilling, som nu også følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, til at tillade, at det kontante udligningsbeløb overstiger 10 %. Adgangen udnyttes i dag ved, at der i praksis
kan ydes et vederlag, som f.eks. alene udgør kontanter.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 1, 2. pkt.,
der fastslår, at der ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere nye kapitalselskaber, der dannes ved
spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254, stk. 1, 2. pkt., om nationale spaltninger af
kapitalselskaber, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningen (ophørsspaltninger).
Det foreslås, at stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende ophørsspaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber
er flere nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig således fra selskabslovens §
254, stk. 1, 2. pkt., om nationale ophørsspaltninger ved, at den foreslåede bestemmelse ikke vedrører bestående selskaber, som i
stedet er omfattet af det foreslåede stk. 2.
Der er ikke tale om en grænseoverskridende ophørsspaltning, hvis der i spaltningen kun er et modtagende selskab.
Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes helt i aktier eller anparter i de modtagende selskaber, helt i
kontanter eller i en kombination af disse to vederlagsformer.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 1, 3. pkt.,
hvorefter generalforsamlingen også kan træffe beslutning om en spaltning, hvorved kapitalselskabet overdrager en del af sine
aktiver og forpligtelser til et eller flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse.
Det foreslåede stk. 1, 3. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254, stk. 1, 3. pkt., om nationale delvise
spaltninger af kapitalselskaber, hvor en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere
modtagende selskaber (grenspaltninger).
Det foreslås, at stk. 1, 3. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende grenspaltninger, hvor det eller de modtagende selskaber
er nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig således fra selskabslovens § 254,
stk. 1, 3. pkt., om nationale grenspaltninger ved, at den foreslåede bestemmelse ikke vedrører bestående selskaber, som i stedet
er omfattet af det foreslåede stk. 2.
Ved en grænseoverskridende grenspaltning er det i modsætning til ophørsspaltningen tilstrækkeligt, at der kun er et modtagende nyt
kapitalselskab, der opstår som led i spaltningen.
Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes alene i kapitalandele i de modtagende selskaber, alene i kontanter
eller i en kombination af disse to vederlagsformer, eller der kan ske udstedelse til det indskydende selskab af værdipapirer og
kapitalandele i de modtagende selskaber.
Reglerne for grænseoverskridende spaltning, jf. det foreslåede stk. 1, 2. og 3. pkt., omfatter således flere forskelligartede
typer af grænseoverskridende spaltninger:
a) Grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, eller grænseoverskridende delvis
spaltning, der indebærer, at en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende
selskaber,
b) Grænseoverskridende spaltning, hvor vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab ydes i kapitalandele i de modtagende
selskaber, i kontanter eller i en kombination af disse to,
c) Grænseoverskridende spaltning, hvor der sker udstedelse til det indskydende selskab af værdipapirer eller kapitalandele i de
modtagende selskaber, og
d) Grænseoverskridende spaltning, hvor det eller de modtagende selskaber er nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.
Et nyt selskab, der opstår som led i en spaltning, stiftes ikke, og der er f.eks. ikke krav om udarbejdelse af et
stiftelsesdokument.
Det foreslås i stk. 1, 4. pkt.,
at den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Bestemmelsen vil betyde, at der ved en grænseoverskridende spaltning gælder universalsuccession, således som det også er tilfældet
ved nationale spaltninger.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 4. pkt., der viderefører det gældende stk. 1, 2. pkt., vil ikke medføre materielle
ændringer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at en grænseoverskridende spaltning, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af
eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under,
tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. vil videreføre indholdet af den gældende stk. 2, 1. pkt., men det foreslås
tydeliggjort, at bestemmelsen finder anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er
eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber.
Ændringen foreslås i lyset af, at ændringsdirektivet ikke finder anvendelse på spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og
forpligtelser til ét eller flere eksisterende selskaber.
Det vil således stadig være muligt for danske kapitalselskaber at deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende
kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, under forudsætning
af at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger.
Det foreslås, at denne mulighed bevares af hensyn til at sikre et ensartet regelsæt for danske kapitalselskaber, der ønsker at
deltage i en grænseoverskridende spaltning, uanset om de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber, eller der
både deltager eksisterende og nye kapitalselskaber.
Bestemmelsen vil gælde både for ophørsspaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en
kombination af eksisterende og nye selskaber, og grenspaltninger, hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, eller
hvor der er flere modtagende selskaber, som er en kombination af bestående og nye selskaber.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt.,
at det endvidere er et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til
medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende kapitalselskaber hører under efter spaltningen.
Det anses for afgørende, at der ligesom ved spaltninger, der involverer oprettelse af nye selskaber, tages tilstrækkeligt hensyn
til danske medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende
kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber.
Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, 2. pkt., vil videreføre det gældende stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1 og 2, artikel 160 b, nr. 4, litra a-c, og artikel 160 c,
som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 31
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som
er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller selskaber som er omfattet af anvendelsen
af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende spaltning.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 4, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer,
at direktivets kapitel om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i
gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at
håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således
at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan
beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende spaltning ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet
kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for
genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne
hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til
tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i
direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger som
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås i § 291,
stk. 3,
at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer,
-beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber,
der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265
a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det vil betyde, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og –aktiviteter, samt finansielle
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved omfattet
af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende
virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle
stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet
overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden. I
tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering af
hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives
videre.
Ovenstående selskaber vil ikke kunne anvende reglerne om grænseoverskridende spaltning, når Finansiel Stabilitets anvender de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til
at restrukturere eller afvikle virksomheden.
Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov
om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i selskabsdirektivets artikel 160, stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om
grænseoverskridende spaltninger. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre
videreførelsen af virksomheden.
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er
implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §
17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen
til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer,
foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 4, litra b, og stk. 5, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 32
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om det i nr. 1-15
oplistede.
Kravene til indholdet af spaltningsplanen svarer til kravene ved grænseoverskridende fusioner, men selskabslovens § 292, stk. 1,
nr. 3, stiller herudover et supplerende krav til indholdet af spaltningsplanen.
Det fremgår af § 292, stk. 1, nr. 3, at spaltningsplanen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver
og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen.
Formålet med den nøjagtige beskrivelse af aktiver og forpligtelser ved en grænseoverskridende spaltning er, at der ikke
efterfølgende skal være tvivl om, hvilke aktiver og forpligtelser der skal henføres til de enkelte selskaber, der deltager i
spaltningen.
Selskabslovens § 292, stk. 1, stiller i dag ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om behandling af aktiver og
forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for
udarbejdelsen af planen.
Selskabslovens § 292, stk. 3 og 4, regulerer imidlertid, hvordan aktiver og forpligtelser skal fordeles, såfremt en del af
aktiverne og forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at
afgøre fordelingen.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal det spaltede selskabs administrations- eller
ledelsesorgan udarbejde en plan for den grænseoverskridende spaltning. Artikel 160 d oplister i litra a-q, hvilke oplysninger
spaltningsplanen som minimum skal indeholde.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde en
nøjagtig beskrivelse af det spaltede selskabs aktiver og passiver og en redegørelse for, hvordan disse aktiver og passiver skal
fordeles mellem de modtagende selskaber eller forblive i det spaltede selskab i tilfælde af en partiel spaltning eller en
spaltning ved adskillelse, herunder bestemmelser om behandling af aktiver eller passiver, der ikke er udtrykkeligt fordelt i
planen for den grænseoverskridende spaltning, såsom aktiver eller passiver, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelse af
planen for den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i stk. 1,
at kravet om, at spaltningsplanen skal indeholde bestemmelser om det i nr. 1-18 oplistede, udgår.
Med den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om det i bestemmelsen
oplistede i nr. 1-18. Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i øvrigt i overensstemmelse med ordlyden i
selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Ændringen medfører ingen materielle ændringer.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1, nr. 3,
stilles krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er
fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen.
Bestemmelsen vil betyde, at selskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen som noget nyt skal tage stilling til, hvordan aktiver
og forpligtelser, som det ikke er muligt for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal behandles.
Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det indskydende selskab efter den grænseoverskridende
spaltnings vedtagelse.
Et andet eksempel herpå kan være, hvis det indskydende selskab også eksisterer efter den grænseoverskridende spaltning. I et
sådant tilfælde skal det indskydende selskab også inddrages i fordelingen.
Det gældende stk. 3 og 4, som ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås nyaffattet, vil dermed have virkning som supplerende
bestemmelse i tilfælde, hvor et aktiv eller en forpligtelse ikke er udtrykkeligt tildelt i spaltningsplanen, og fortolkningen af
planen ikke gør det muligt at afgøre tildelingen, såsom aktiver, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen,
jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 33
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, opretter og underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.
Det fremgår af selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 9, at planen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og
bestemmelser om tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for
overgået.
Efter gældende ret kan en grænseoverskridende spaltning have ét regnskabsmæssigt virkningstidspunkt, ligesom det er tilfældet for
nationale spaltninger.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde
oplysning om den eller de datoer, fra hvilke det spaltede selskabs transaktioner regnskabsmæssigt anses som de modtagende
selskabers transaktioner.
Der kan således i henhold til direktivet være flere tidspunkter, fra hvilke det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt anses for overgået, idet reglerne om regnskabsmæssige virkningstidspunkter ikke er harmoniserede, og de
modtagende selskaber kan derfor have forskellige regnskabsmæssige virkningstidspunkter.
Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 9,
at tilpasse ordlyden ved at tilføje ordet »tidspunkterne« og at ændre ordet »hvilket« til »hvilke«.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forskellige regnskabsmæssige virkningstidspunkter i en grænseoverskridende spaltning
er mulige. I en grænseoverskridende spaltning, hvor et dansk kapitalselskab deltager som indskydende selskab, og to udenlandske
kapitalselskaber deltager som modtagende selskaber, kan det i spaltningsplanen f.eks. bestemmes, at fra den 1. januar 2022 skal de
aktiver og forpligtelser, som overføres til det første modtagende selskab, regnskabsmæssigt anses for overgået, og at fra den 1.
maj 2022 skal de aktiver og forpligtelser, som overføres til det andet modtagende selskab, som har hjemsted i et andet land,
regnskabsmæssigt anses for overgået.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med kravet om, at planen skal indeholde den nøjagtige fordeling af aktiver og forpligtelser
til de modtagende selskaber, dvs. hvilke aktiver og hvilke forpligtelser der overgår til de enkelte selskaber.
Henvisninger til det regnskabsmæssige virkningstidspunkt i selskabslovens regler for grænseoverskridende spaltninger skal forstås
som det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for det eller de danske selskab(er), der deltager i spaltningen.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 34
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.
Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne
og beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra p, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde
nærmere oplysning om tilbuddet om den kontante kompensation til selskabsdeltagerne i overensstemmelse med artikel 160 i, som er
implementeret ved selskabslovens § 306, stk. 1, om muligheden for at kræve indløsning.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, stiller krav om, at spaltningsplanen skal
indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, såsom garantier eller tilsagn.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 1, nr. 10,
hvorefter spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1, herunder det
beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 1, nr. 11,
hvorefter spaltningsplanen skal indeholde oplysning om, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er tilbudt til kreditorer i
overensstemmelse med §§ 297-298.
Det foreslåede stk. 1, nr. 10 og 11, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra p og q, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 35
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 1, nr. 11, at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde
oplysning og bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. §
296, og medlemmerne af selskabernes ledelse.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra h, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde
oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af det spaltede selskabs administrations-, ledelses-, tilsyns-
eller kontrolorganer.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11, som ved lovforslagets § 1, nr. 34, bliver til nr. 13
, at kravet om oplysning om de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. §
296, udgår.
Kravet om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om de særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af selskabernes ledelse,
videreføres.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til selskabslovens § 255, stk. 3, nr. 11, om nationale
spaltninger af kapitalselskaber.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra h, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 36
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser,
herunder i stk. 1, nr. 14,
at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om vurderingen af de aktiver og
forpligtelser, der er overført til de modtagende kapitalselskaber.
Det foreslås i § 292, stk. 1, nr. 14,
at ordet »og« udgår af ordlyden.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås at der indsættes et nyt nr. 18, i § 292, stk. 1.
Til nr. 37
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser,
herunder i stk. 1, nr. 15, at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om
datoerne for deltagende kapitalselskabers regnskaber, som har været anvendt som grundlag for betingelserne for den
grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i § 292, stk. 1, nr. 15,
at der indsættes ordet », og« i ordlyden.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås at der indsættes et nyt nr. 18 i § 292, stk. 1.
Til nr. 38
Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i
spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.
Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for en
grænseoverskridende spaltning.
Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde den
foreslåede vejledende tidsplan for den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1, nr. 18,
hvormed der indføres krav om, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for den grænseoverskridende
spaltning.
Det vil betyde, at spaltningsplanen skal indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning,
herunder f.eks. det tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om gennemførelsen.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 39
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 2, 1. pkt., at spaltningsplanen for hvert af de bestående kapitalselskaber skal være
underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningsplanens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1,
nr. 7, indgår.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1, nr. 9.
Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejlhenvisning, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 9.
Til nr. 40
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 3, at såfremt en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 2,
og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de
deltagende kapitalselskaber proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte kapitalselskab efter
spaltningen.
Det fremgår af den gældende § 292, stk. 4, at såfremt en del af forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1,
nr. 2, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende kapitalselskaber solidarisk
ansvarlige, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte kapitalselskab. I det
indbyrdes forhold mellem de deltagende kapitalselskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er
tilført eller resterer i de enkelte kapitalselskaber efter spaltningsplanen.
Selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet regulerer tildeling af det spaltede selskabs
aktiver og forpligtelser, som ikke er udtrykkeligt tildelt i spaltningsplanen.
Det foreslås at ophæve det gældende stk. 3 og 4 og i stedet affatte bestemmelserne i ét stykke.
Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 3,
som fastslår, at såfremt et aktiv eller en forpligtelse henhørende under det indskydende selskab ikke er udtrykkeligt fordelt i
spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen,
fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen mellem alle de modtagende selskaber eller, i tilfælde af en grenspaltning,
alle de modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til den andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt
i spaltningsplanen. 1. pkt. berører ikke § 291, stk. 4.
Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det indskydende selskab efter spaltningens vedtagelse.
Hvis det indskydende selskab også eksisterer efter den grænseoverskridende spaltning, vil det indskydende selskab også skulle
inddrages i fordelingen.
Udgangspunktet er, at kapitalselskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen skal tage stilling til, hvordan aktiver og
forpligtelser, som det ikke er muligt for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal behandles.
Det foreslåede stk. 3 vil dermed have virkning som en supplerende bestemmelse i de tilfælde, hvor fortolkningen af
spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre behandlingen af aktiver og forpligtelser, der ikke er udtrykkeligt fordelt i
planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen, jf. det foreslåede stk. 1,
nr. 3.
Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., berører ikke det gældende § 291, stk. 3, som ved lovforslagets § 1, nr. 31, bliver stk. 4, som
fastslår, at såfremt en kreditor i et kapitalselskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de
deltagende øvrige kapitalselskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse,
dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte kapitalselskab på dette tidspunkt.
Det foreslåede stk. 3 vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 41
Det fremgår af den gældende § 293 i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der
deltager i spaltningen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen
skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab, herunder særlige
vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295
skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende spaltning for
kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.
De indholdsmæssige krav til redegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning er i dag stort set identiske med
kravene til redegørelsen i forbindelse med en national spaltning. Ved en grænseoverskridende spaltning er der dog et supplerende
krav om, at der i redegørelsen skal være en omtale af spaltningens følger i forhold til kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
Derudover er der ved nationale spaltninger mulighed for, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
spaltningsredegørelse.
Selskabsdirektivets artikel 160 e, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at administrations- eller ledelsesorganet for
det spaltede selskab udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende spaltnings
juridiske og økonomiske aspekter forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne
forklares. Selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 2-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til
udarbejdelsen og indholdet af rapporten.
Det foreslås at nyaffatte § 293
.
Det foreslås i stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse
til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige
virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den
grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.
Formålet med det foreslåede stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende spaltnings
eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.
I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det kun administrations- og
ledelsesorganet for det spaltede selskab, som skal udarbejde redegørelsen, idet direktivet bygger på den forudsætning, at der ved
spaltningen oprettes nye selskaber.
I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltninger også finder
anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination
af eksisterende og nye selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne
grænseoverskridende spaltninger, jf. den foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre kravet om, at det centrale
ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2,
hvorefter redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde et afsnit for kapitalejere og et afsnit for medarbejdere,
jf. dog det foreslåede stk. 5. Kravene til de enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2.
Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til
rådighed, herunder deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.
Det foreslås i stk. 2
, nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt til at
fastsætte kapitalandelenes værdi.
Spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10,
jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Det foreslåede nr. 1, litra a, betyder, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den tilbudte
indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig spaltningen, og som ønsker, at kapitalselskabet indløser
deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er anvendt til
at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i stk. 2
, nr. 1, litra b,
at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant.
I henhold til selskabslovens § 305, stk. 1, kan kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab kræve godtgørelse af selskabet,
hvis vederlaget for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget
forbehold herom på generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om spaltningens gennemførelse. Det foreslåede nr. 1,
litra b, betyder, at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelsen af
vederlaget. Dette skal sikre, at kapitalejerne på et oplyst grundlag kan vurdere, om de vil gøre brug af muligheden for at kræve
godtgørelse.
Det foreslås i stk. 2
, nr. 1, litra c,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejere.
Kravet om at forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra c, svarer
til kravet i den gældende § 293, 3. pkt.
Endelig foreslås det i stk. 2
, nr. 1, litra d,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i
overensstemmelse med §§ 305-306.
Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes muligheder for at kræve
godtgørelse, jf. § 305, og indløsning, jf. § 306, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 54, herunder de krav og procedurer, der
følger af §§ 305-306.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne er bekendte med deres rettigheder, og hvilke frister de f.eks. skal være
opmærksomme på for at kunne gøre dem gældende.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på
at informere kapitalselskabets medarbejdere om spaltningens følger for beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i stk. 2
, nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for ansættelsesforholdene, samt
hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne
foranstaltninger.
Det foreslås i stk. 2
, nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i
placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,
a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i
tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt
b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den
grænseoverskridende spaltning samt
c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og
de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt
d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.
Endelig foreslås det som stk. 2
, nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Litra a omhandler den grænseoverskridende spaltnings følger for ansættelsesforholdene i det spaltede selskab, og litra b omhandler
eventuelle væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold i det spaltede selskab eller væsentlige ændringer i placeringen
af kapitalselskabets forretningssteder.
Det vil således skulle forklares, om disse følger for det spaltede selskab berører dets eventuelle datterselskaber.
Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om det berører kapitalselskabets eventuelle datterselskab,
at den grænseoverskridende spaltning har følger for det deltagende selskabs ansættelsesforhold,
Det foreslås i stk. 2, nr. 3,
at spaltningsredegørelsen skal indeholde oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal
udarbejdes.
Bestemmelsen vil betyde, at det skal omtales i spaltningsredegørelsen, hvis der som led i spaltningen udarbejdes en
vurderingsberetning.
Det foreslås i stk. 3,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som
særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to
særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to
særskilte redegørelser.
Det foreslås i stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være
modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed
for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. afgives af medarbejderne selv.
Dermed vil medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, få mulighed for at
udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, den
grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, at hvis udtalelsen er modtaget
rettidigt, vedhæftes denne redegørelsen. Der foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for
medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 160 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til
udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en spaltningsredegørelse, som foreslås implementeret i stk. 5.
Det foreslås således i stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.
I stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejderne ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle
datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at afsnittet for kapitalejerne ikke
skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Det foreslås i stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Nyaffattelsen af § 293 vil betyde, at de indholdsmæssige krav til redegørelsen for en grænseoverskridende spaltning vil adskille
sig fra kravene til redegørelsen i forbindelse med en national spaltning.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 42
Overskriften før selskabslovens § 294 beskriver indholdet af § 294. Bestemmelsen vedrører mellembalance.
Det følger af den gældende § 294, stk. 1, i selskabsloven, at hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter
udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der
deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.
Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet
udarbejder årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af
spaltningsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven
eller anden lovgivning.
Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset
at en spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport
vedrører.
Efter det gældende stk. 4, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder
et revideret halvårsregnskab for selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.
Ændringsdirektivet indeholder ikke krav om udarbejdelse af en mellembalance for grænseoverskridende spaltninger.
Det foreslås på den baggrund, at overskriften
før § 294 og § 294
ophæves.
Ændringen vil betyde, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor spaltningsplanen er
underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører.
Til nr. 43
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen,
udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf.
stk. 4. Det fremgår dog endvidere, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en
vurderingsmand om spaltningsplanen.
Selskabslovens § 296 svarer i det væsentligste til selskabsdirektivets artikel 160 f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om den
uafhængige ekspertrapport, som ligeledes stiller krav om, at en uafhængig ekspert undersøger planen for den grænseoverskridende
spaltning og udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne.
Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår endvidere, at der ikke kræves
nogen uafhængig eksperts undersøgelse af planen for den grænseoverskridende spaltning og heller ikke nogen uafhængig
ekspertrapport, hvis alle deltagerne i det spaltede selskab er enige herom. Artikel 160 f, stk. 3, 2. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber fra kravet der kun har én ejer.
Det fremgår allerede af den gældende § 296, stk. 1, 2. pkt., at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes
en sådan udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen.
Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, 1. pkt.,
at vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte tilbuddet om indløsning til
kapitalejerne, og at selskaber, der kun har én kapitalejer, er undtaget fra kravet.
Dermed foreslås det, at der indføres krav om at vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte tilbuddet om
indløsning til kapitalejerne. Dette nye krav er en konsekvens af det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr.
34, der fastslår, at spaltningsplanen også skal indeholde oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne,
jf. § 306.
Der henvises i øvrigt til det foreslåede, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, om minimumskrav til indholdet af
vurderingsmændenes udtalelse.
Vurderingsmandsudtalelsen vil fortsat skulle være skriftlig eller på anden vis dokumenterbar.
I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det kun én uafhængig ekspert, der
skal undersøge spaltningsplanen og udarbejde en rapport. Dette må efter Erhvervsministeriets opfattelse bero på, at direktivet
bygger på den forudsætning, at der ved spaltningen oprettes nye selskaber.
I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltninger også finder
anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination
af eksisterende og nye selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne
grænseoverskridende spaltninger, jf. den foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre, at i hvert af de deltagende
kapitalselskaber skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en udtalelse om spaltningen.
Muligheden i selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, er allerede i den gældende
bestemmelse udnyttet i dansk ret, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt., som fastslår, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke
skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen. Samme mulighed gør sig gældende ved nationale spaltninger,
jf. § 259, stk. 1, 3. pkt. Selskabslovens § 296, stk. 1, 2. pkt., foreslås videreført uændret.
Den foreslåede ændring af stk. 1, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 44
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen,
udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf.
stk. 4.
Selskabslovens § 296, stk. 4, indeholder minimumskravene til vurderingsmandsudtalelsen, jf. stk. 1, om spaltningsplanen, jf. §
292.
Det fremgår af den gældende § 296, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i
det indskydende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er
anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som
fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved
værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.
Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at den uafhængige ekspertrapport i alle
tilfælde skal indeholde ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og kapitalandelenes
ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for det
spaltede selskabs kapitalandele, forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabets værdi, uden indregning af
virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Rapporten skal som minimum
indeholde de oplysninger, som oplistes i litra a-d. Eksperten skal have ret til at modtage alle de oplysninger fra det spaltede
selskab, der er nødvendige for udførelsen af ekspertens hverv.
På baggrund af selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte
selskabslovens § 296, stk. 4.
Det foreslås i stk. 4,
at vurderingsmandsudtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. det foreslåede § 292,
stk. 1, nr. 10, og vederlaget, er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. den foreslåede §
292, stk. 1, nr. 10, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud
for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning i
henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum indeholde oplysningerne oplistet i det
foreslåede stk. 4, nr. 1-4.
Den foreslåede affattelse vil indebære, at vurderingsmanden eller vurderingsmændene i udtalelsen om spaltningsplanen skal tage
stilling til, om både den tilbudte indløsning og vederlaget er tilstrækkeligt. Med den foreslåede affattelse skal udtalelsen
således som noget nyt også omfatte den tilbudte indløsning til kapitalejerne.
Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil vurderingsmanden eller vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte
indløsning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder skulle tage hensyn til enten:
a) en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller
b) selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning.
Ved tidspunktet for meddelelsen af forslaget om spaltning skal forstås det tidspunkt, hvor spaltningsplanen offentliggøres.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil skulle foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er
dette grundlag, der skal redegøres for.
Vurderingsmandsudtalelsen vil ikke alene skulle udarbejdes i forhold til kapitalejerne i det indskydende selskab, men også i
forhold til kapitalejerne i de modtagende selskaber. Hvis kapitalejerne i det indskydende selskab som led i en spaltning modtager
et urimeligt lavt vederlag eller en urimeligt lav indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke er
tilstrækkeligt. Det er dog udelukkende kapitalejerne i det eventuelle indskydende danske selskab, som efter selskabslovens §§ 305
og 306 har ret til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til kapitalejerne i de modtagende selskaber vil
kapitalejerne således alene kunne anvende informationen om vederlagets og indløsningens tilstrækkelighed i forhold til deres
stillingtagen til, hvorvidt de skal stemme for eller imod den grænseoverskridende spaltnings gennemførelse.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er
rimeligt og sagligt begrundet. Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som
er nødvendige for udførelsen af hvervet.
Det foreslås, at der i stk. 4, nr. 1-4,
anføres minimumskravene til udtalelsens indhold.
Da der er tale om mindstekrav, vil vurderingsmændene kunne medtage yderligere oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er
tilstrækkeligt blot at opfylde minimumskravene.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr.
10.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af
spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen endvidere skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte vederlaget for kapitalandelene i det
indskydende selskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4.
Bestemmelsen svarer til det gældende § 296, stk. 4, 2. pkt., 1. og 2. led.
Bestemmelsen vil betyde, at vurderingsmanden skal angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af
ombytningsforholdet, hvis kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber, eller af prisen, hvis
kapitalejerne vederlægges kontant, f.eks. om vederlæggelsen er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori
selskabets mulighed for at uddele udbytte indgår.
Det fremgår af det foreslåede stk. 4, nr. 3,
at det i udtalelsen skal anføres, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og
vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges
disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
Det foreslåede stk. 4, nr. 3, svarer til det gældende § 296, stk. 4, 2. pkt., 3. led, og 3. pkt., men bestemmelsen udvides til
også at omfatte den tilbudte indløsning.
Endelig foreslås det i stk. 4, nr. 4,
at vurderingsmandsudtalelsen skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Det foreslåede stk. 4, nr. 4, svarer til det gældende § 296, stk. 4, 4. pkt.
Den foreslåede affattelse af selskabslovens § 296, stk. 4, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 45
Det fremgår af selskabslovens § 298, stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt
der skal stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at
fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kreditorer, der er
utilfredse med de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i spaltningsplanen, inden for tre måneder efter offentliggørelsen af
spaltningsplanen skal kunne anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne kreditorer på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af deres krav på
grund af den grænseoverskridende spaltning er i fare, og at selskabet ikke har iværksat hensigtsmæssige
beskyttelsesforanstaltninger over for dem.
Det foreslås at ændre § 298, stk. 4,
således fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres fra senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, til senest 3
måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 299, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter
offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til
afgørelse af spørgsmålet.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 46
Det fremgår af den gældende § 298, stk. 5, at kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for
fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 3.
Det foreslås i stk. 5,
at henvisningen til stk. 3 ændres til stk. 2.
Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejlhenvisning.
Til nr. 47
Den gældende § 298 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at
kreditorernes rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Den gældende § 298 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen
af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige
organer.
Selskabsdirektivets artikel 160 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet, vedrører beskyttelse af kreditorer. Det fremgår af stk. 1,
3. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende
spaltning får virkning i overensstemmelse med artikel 160 q. Efter artikel 160 q bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs
medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1, 2 og 3 ikke
berører anvendelsen af retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske
eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
I § 298 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et stk. 6,
der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende
spaltning får virkning, jf. det foreslåede § 309, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 7,
der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende
fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige
fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf.
retsplejelovens § 478, stk. 2.
Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.
Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 4, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 48
Overskriften før selskabslovens § 299 beskriver indholdet af § 299. Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den
påtænkte grænseoverskridende spaltning, herunder spaltningsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det foreslås at ændre overskriften
før selskabslovens § 299 til: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 49, hvor det foreslås, at § 299 affattes på ny. Den foreslåede
overskrift før § 299, beskriver således indholdet af den foreslåede § 299, som vedrører indsendelse og offentliggørelse af
dokumenter.
Til nr. 49
Det følger af den gældende § 299, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en spaltningsplans
underskrivelse skal have modtaget en kopi af spaltningsplanen.
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., skal indsendes til
Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. §
297, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de
kapitalselskaber, som deltager i spaltningen.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af spaltningsplanen samt oplysninger og eventuelt
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne
har ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det
spaltede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de
kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende spaltningsplanen.
Selskabsdirektivets artikel 160 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler offentliggørelse. Bestemmelsen fastslår bl.a.,
at spaltningsplanen og en meddelelse om muligheden for at indgive bemærkninger til spaltningsplanen skal offentliggøres af
selskabet og gøres offentligt tilgængelige i registret i det spaltede selskabs medlemsstat mindst en måned før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en
passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af
spaltningsplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at nyaffatte § 299
.
Det foreslås i stk. 1,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal følgende offentliggøres af
kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige
i Erhvervsstyrelsens it-system:
Spaltningsplanen, jf. § 292.
En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis
der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om
gennemførelse af en spaltning, jf. § 300, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende spaltningsplanen til selskabet på en af
selskabet oplyst elektronisk adresse.
Bestemmelsen vil betyde, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om gennemførelse af en spaltning før tidligst 4 uger
efter, at de oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen med
henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne gøres
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe
beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalselskabet flytte datoen for generalforsamlingen, så den tidligst afholdes
4 uger efter.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt, når selskabet indsender dokumenterne til
Erhvervsstyrelsen, og dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via. E-mail.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at ændre i spaltningsplanen baseret på eventuelt
indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen vil imidlertid
betyde, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på
generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende spaltning.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer
og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af
spaltningsplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller,
såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger
indgivet til selskabet.
Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Spaltningsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i stk. 2,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør
modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling,
jf. § 297, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de
kapitalselskaber, som deltager i spaltningen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder
offentliggørelse, jf. stk. 1, oplysning herom.
Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal spaltes, udover spaltningsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes
skal indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede
efter spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling vil skulle
indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning. Det vil ikke være et
krav, at den indsendes sammen med spaltningsplanen og meddelelsen. Hvis vurderingsmandserklæringen indsendes senere end
spaltningsplanen vil det dog betyde, at beregningen af fristen i § 300, stk. 1, foretages fra den dato, hvor
vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det vil endvidere betyde, at beslutningen om gennemførelse af
spaltningen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af vurderingsmandserklæringen.
Det bemærkes, at spaltningsplanen og meddelelsen også vil kunne indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen vil kunne offentliggøre
modtagelsen heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen vil dog ikke kunne indsendes forud for indsendelsen af
spaltningsplanen.
Det vil alene være modtagelsen af spaltningsplanen og eventuelt også vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der
offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Man vil af den offentliggjorte tekst således
ikke kunne se indholdet af dokumenterne, men man vil kunne rekvirere dokumenterne på CVR.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at udover modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil
Erhvervsstyrelsen ligeledes offentliggøre oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav. Hvis
Erhvervsstyrelsen modtager en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke
skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, vil Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse redegøre for kreditorernes rettigheder,
herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til § 298.
Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse skal
indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning. Hvis meddelelsen
indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af spaltningsplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf,
vil der dog tidligst kunne træffes beslutning om gennemførelse af spaltning 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget
meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen vil tidligst kunne indsendes samtidig med spaltningsplanen og
meddelelsen.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende
dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Bestemmelsen viderefører og udvider hjemlen i den gældende § 299, stk. 5. Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det
gældende stk. 5 om fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende
dokumenter.
Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2, og vurderingsmandserklæringen
om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 299, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har
samme hjemmel for så vidt angår grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende omdannelser.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et
selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til § 299, stk. 1, hvor det pågældende selskab i en sammenhængende periode, der
begynder mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, og
slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden
på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4 uger før generalforsamlingen, indgive en række oplysninger til
Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil
det være muligt for selskabet at offentliggøre spaltningsplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets
egen hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle
offentliggørelser af planer for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og
stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Den foreslåede § 299, stk. 2, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j,
stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.
Til nr. 50
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.
Selskabsdirektivets artikel 160 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og
-høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den
grænseoverskridende spaltning, i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende spaltning eller om
spaltningsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar, inden
generalforsamlingen godkender spaltningen.
På denne baggrund foreslås det, at der efter § 299 og før overskriften før § 300 indsættes en ny overskrift
om medarbejderinformation og -høring.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 299 a
om medarbejderinformation og -høring i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning.
Det foreslås i § 299 a,
pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om
information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er
opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Det foreslås i 2. pkt.,
at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt at spaltningen, jf. § 21, stk. 3,
i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale,
samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til
at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum
svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af
loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i
hvert af mindst to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der
beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet
af disse lande.
Det foreslås i 3. pkt.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation herfor skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf.
§ 308, stk. 1, nr. 8.
Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar, inden der træffes
beslutning om at gennemføre spaltningen. Kapitalejerne træffer beslutning om både spaltningsplanen og spaltningsredegørelsen på
den generalforsamling, hvor det besluttes, om spaltningen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette tidspunkt vil
skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.
Den foreslåede § 299 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 51
Det følger af den gældende § 300, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om gennemførelse af en spaltning må tidligst træffes 4
uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 299, stk. 4, af modtagelsen af spaltningsplanen og af
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 299, stk. 1, og vedrørende § 299, stk. 2
eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et
regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for
overgået til de modtagende selskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal
generalforsamlingen godkende årsrapporten senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.
Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om
spaltningens eventuelle gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, at spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages
spaltningen ikke i overensstemmelse med spaltningsplanen, anses forslaget som bortfaldet.
Det gældende stk. 5 oplister i nr. 1- 7 følgende dokumenter, der skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes
beslutning om gennemførelse af en spaltning, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside,
medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på
generalforsamlingen, jf. dog stk. 7:
Spaltningsplanen.
Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid,
kapitalselskabet måtte have bestået.
Spaltningsredegørelse.
Mellembalance.
Vurderingsberetning om apportindskud.
Vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder vederlaget.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i
stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at spaltningsredegørelsen, jf. § 293, skal ved en grænseoverskridende spaltning ligeledes
senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af spaltningen fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for
medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne
selv.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal spaltningsredegørelsen sammen med
spaltningsplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der
træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den uafhængige ekspertrapport
stilles til rådighed for selskabsdeltagerne senest en måned før generalforsamlingen.
Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at
spaltningsplanen og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i registret i det spaltede
selskabs medlemsstat mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår hvilke dokumenter, som
generalforsamlingen skal have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt spaltningsplanen
skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en
passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af
spaltningsplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at nyaffatte § 300
.
Det foreslås i stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4
uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 299, stk. 1 og 2.
Det vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en spaltning tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort
spaltningsplanen, meddelelsen det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke
findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes
stilling, jf. 297, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end
planen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om spaltningens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende
spaltning.
Hvis der er tale om en spaltning, hvor der alene udarbejdes en spaltningsplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav,
regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af
spaltningsplanen og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i stk. 2,
at hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det
indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber,
og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende
årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.
Bestemmelsen vil betyde, at der ved grænseoverskridende spaltning er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er
afsluttet inden spaltningens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre
spaltningen.
Dette vil indebære, at hvis der er tale om en spaltning, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningens
gennemførelse, og dette selskab har kalenderåret som regnskabsår, og spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. januar
2022, så er det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for det indskydende selskab, årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport
vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om at gennemføre spaltningen. Dette vil også gælde,
selv om beslutningen om gennemførelsen af spaltningen først træffes i foråret 2023. I det nævnte tilfælde vil det ophørende
selskabs regnskabsmæssige resultater i 2022 således skulle indregnes i det fortsættende selskabs årsrapport for 2022.
Hvis der er tale om en ophørsspaltning, hvor det indskydende selskab, der ophører som led i spaltningen, har kalenderåret som
regnskabsår, og spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. december 2022, så er det sidste årsregnskab, der skal
udarbejdes for dette selskab, årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest
samtidig med, at generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.
Det foreslås i stk. 3,
at spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med
den offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke,
anses den foreslåede spaltning for bortfaldet.
Formålet er at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til
den offentliggjorte plan.
Da udkastet til vedtægter er en del af planen, vil bestemmelsen indebærer, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således de
endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i spaltningsplanen.
Ønskes den grænseoverskridende spaltning gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte spaltningsplan, må
spaltningsprocessen starte forfra. Det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, må
således udarbejde en ny plan om den påtænkte grænseoverskridende spaltning, som skal offentliggøres.
Da der i spaltningsplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for spaltningen, vil der ikke være tale om en
uoverensstemmelse, der medfører, at den påtænkte spaltning anses for bortfaldet, hvis gennemførelsen ikke sker på det foreslåede
tidspunkt.
Det foreslås i stk. 4,
at inden der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med
eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af spaltningen på
et oplyst grundlag.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse i det tilfælde, hvor beslutning om spaltning træffes i bestående modtagende selskaber af
det centrale ledelsesorgan efter § 302.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen, jf. § 293, sammen med
planen for den grænseoverskridende spaltning, jf. § 292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne
og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede kapitalselskab eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter.
Der vil ikke være krav om, hvordan spaltningsredegørelsen og spaltningsplanen, hvis den foreligger, vil skulle stilles til
rådighed elektronisk. Det vil således f.eks. kunne være på e-mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene er krav om, at spaltningsplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før
generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Spaltningsplanen vil uanset skulle gøres offentligt tilgængelig
i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 299, hvor kapitalejere og kapitalselskabets
medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det spaltede kapitalselskabet, for medarbejdernes
selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af spaltningsplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra a,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsmændenes udtalelser om
spaltningsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er
udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt.,
hvorfor denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra b,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes
stilling, jf. § 297, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., hvorfor
vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra c,
at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsberetning om apportindskud, jf. §
295, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.
Det følger af § 295, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en
vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. § 296, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297.
Det vil på baggrund af ovenstående alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som skal stilles til rådighed for
kapitalejerne.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6, artikel 160 f, stk. 1, 2. pkt., artikel 160 g, stk. 1, 1.
afsnit, artikel 160 h, stk. 1, og artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 52
Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelse om, at en bestemmelse i planen, som indebærer forøgelse af en kapitalejers
økonomiske forpligtelser overfor kapitalselskabet eller tredjemand, skal godkendes af den pågældende kapitalejer.
Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at hvor en bestemmelse i
spaltningsplanen eller en ændring af det spaltede selskabs stiftelsesdokument indebærer en forøgelse af en selskabsdeltagers
økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand, kan medlemsstaterne kræve, at en sådan bestemmelse eller ændringen
af det spaltede selskab stiftelsesdokument skal godkendes af den pågældende selskabsdeltager, forudsat at en sådan
selskabsdeltager ikke er i stand til at udøve de rettigheder, der er fastsat i artikel 160 i.
Det foreslås at indsætte en ny § 303 a,
der fastslår, at indebærer en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende spaltning en forøgelse af en kapitalejers
økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer,
forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 306.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 53
Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en
generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets
vedtægter.
Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af
den grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-c.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2
i selskabslovens § 304 om, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en
grænseoverskridende spaltning ikke kan anlægges alene med de begrundelser, som er oplistet i nr. 1-3.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan
anlægges alene med begrundelse om, at vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4, er
sat for lavt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan
anlægges alene med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, er sat for lavt.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan
anlægges alene med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. nr. 1,
eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.
Med den foreslåede ændring vil muligheden i § 109 dermed begrænses i visse henseender, således der ikke kan anlægges sag
udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-3.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 54
Det fremgår af den gældende § 306, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejerne i
det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen, endvidere kræve, at kapitalselskabet
indløser deres kapitalandele, hvis kravet herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Det
gældende 2. pkt., fastslår, at § 110 om indløsningsret i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.
Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes,
udover at dette skal ske skriftligt.
Hverken selskabslovens § 110 eller § 306 fastsætter regler om, hvornår kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til de
kapitalejere, der har fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.
Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at afhænde
kapitalandele mod en passende kontant kompensation for de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af spaltningsplanen.
Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken
selskabsdeltagerne skal meddele det spaltede selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, og
fastslår, at det spaltede selskab skal stille en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.
Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken den
kontante kompensation, der er angivet i planen for den grænseoverskridende spaltning, skal betales. Perioden må ikke slutte senere
end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at kræve
yderligere kontant kompensation for selskabsdeltagere, der finder den kontante kompensation for lavt sat.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at den medlemsstats retsregler, som
det spaltede selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til
at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til
selskabslovens regler om muligheden for indløsning i § 306.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat
sig spaltningen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. §
292, stk. 1, nr. 10.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende spaltning. Hensynet
bag retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet
land underlagt et andet lands retsregler.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1.
Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., der viderefører selskabslovens § 306, stk. 1, 1. pkt., er der ikke tiltænkt
materielle ændringer.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt 3. pkt.,
hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af
kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk
adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via. Selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være
noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal betales af kapitalselskabet
til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den
grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8.
Bestemmelsen om indløsning vil gøre sig gældende ved grænseoverskridende spaltninger, hvor det indskydende kapitalselskab hører
under dansk ret. Kapitalselskabet vil derfor skulle betale kapitalejernes krav om indløsning senest 2 måneder efter, at
Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det foreslåede § 309, stk. 7.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3,
der fastsætter, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal svare til kapitalandelenes
værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i
spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse
kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering
bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering
afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og enten helt eller
overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal
anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 306, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til §
110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen ikke
kunne udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for spaltningen, er opfyldt, jf. det
foreslåede § 309, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden
også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at
udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre
selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan
udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring
herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 308, stk. 1, nr. 9.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 306, stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.
Det foreslås i stk. 5,
at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan
anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8. Kapitalselskabets
hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant
hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den
grænseoverskridende spaltning fik virkning.
I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende
spaltning med et udenlandsk kapitalselskab som det modtagende selskab, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres
efter dansk ret.
I forhold til værneting vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning anlægges,
efter
den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets
hjemting vil efter bestemmelsen i sådanne tilfælde anses for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor,
eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde
bopæl, inden den grænseoverskridende spaltning fik virkning.
Hvis retssagen anlægges, inden
den grænseoverskridende spaltning får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor også
i sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den
retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
Den foreslåede § 306 vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og
stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 55
Den gældende § 308 i selskabsloven omhandler anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning. Det følger af den
gældende § 308, stk. 1, i selskabsloven, at den vedtagne spaltning for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til
registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber,
der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende
kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 300, stk. 5, nr. 3-7, hvis
de er udarbejdet.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest
skal være ledsaget af.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres
fuldt ud online.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 6, litra c (burde rettelig være litra b, men står som litra c i den danske sprogversion),
som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at det spaltede selskab skal angive, at den omhandlede procedure i artikel 160 l,
stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er relevant.
Det foreslås i § 308,
stk. 1, 1.
og 2. pkt.,
at den vedtagne spaltning for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen,
senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Har kreditorer
anmeldt fordringer, jf. § 298, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter
offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, jf. § 298, stk. 4.
Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 298, stk. 1, kan selskabet registrere eller
anmelde spaltningen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 300, stk. 1. Hvis der derimod er
kreditorer, der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter
offentliggørelse af spaltningsplanen.
Dette skyldes den foreslåede ændring af § 298, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest
2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 299,
stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne.
Det foreslås, at stk. 1, 4. pkt.,
nyaffattes, således registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:
Spaltningsplanen, jf. § 292.
Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er
udarbejdet.
Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 299, stk. 1, nr. 2.
Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, hvis den foreligger.
Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. 297, hvis den er udarbejdet.
En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.
Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 299 a
Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306,
stk. 4.
Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 298 er afgjort.
Er kravene i den foreslåede bestemmelse ikke opfyldt, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne udstede attesten, jf. det foreslåede § 309,
stk. 2.
I stk. 1, nr. 2,
forstås ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra
medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 293, stk. 1 og
stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal
udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. det foreslåede § 293, stk. 4. Angivelsen af, at spaltningsredegørelsen skal vedlægges, hvis
den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at
redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det foreslåede §
293, stk. 5. Kravet om at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at
kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen, jf. §
296, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3,
skal ses i sammenhæng med, at senest 4 uger før, der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalselskabets
meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne
repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en
spaltning, jf. § 300, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende spaltningsplanen, offentliggøres af kapitalselskabet og
indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens
it-system, jf. det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2. Har kapitalselskabet modtaget bemærkninger i medfør af det foreslåede § 299,
stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4,
om at dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen,
betyder, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende
spaltning fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens
beslutning vedrørende spaltningen.
Det foreslås i stk. 1,
nr. 5,
at vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at
vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. det
foreslåede § 296, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, jf. § 295, stk. 2.
Kravet i stk. 1, nr. 6,
om at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at
kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. § 297, 2. pkt.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 7,
vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede
procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant. Det vil betyde, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter § 312
eller har aftalt at anvende bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.
Angivelsen vil alene skulle indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om
medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316
ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 8,
vil betyde, at en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. det foreslåede § 299 a, skal
vedlægges registreringen eller anmeldelsen.
Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den
grænseoverskridende spaltning har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er
opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen. Hvis fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner er berørt af spaltningen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at
pligten i § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at
gennemføre spaltningen.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 9,
vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 306, stk. 4. Det
vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal indsende en erklæring om, at der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 10,
vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes
krav anmeldt efter § 298 er afgjort.
Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle
dokumenterne omfattet af det foreslåede § 308, stk. 1, nr. 1-10, kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder
personligt frem for Erhvervsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 2, 4 og 6, litra c (burde rettelig være litra
b), som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 56
Det fremgår af den gældende § 308, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den vedtagne spaltning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen
senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige
virkning, jf. § 292, stk. 1, nr. 7, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse af modtagelse af
spaltningsplanen i henhold til § 299.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1, nr. 9.
Den foreslåede ændring er en fejlrettelse. Bestemmelsen om tidspunktet eller tidspunkterne for spaltningens regnskabsmæssige
virkning findes i den gældende § 292, stk. 1, nr. 9, og foreslås videreført med den i lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede
ændring.
Til nr. 57
Det følger af den gældende § 308, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en spaltning, træffer
en aftale, inden kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at kapitalselskabet ikke er registreret, kan
medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest
ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet
ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse ved spaltning.
Efter den gældende § 308, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44 tilsvarende anvendelse, hvis et kapitalselskab, der opstår som
led i en spaltning, erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at
selskabet er registreret.
Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 308, stk. 3 og 4.
Det foreslås på den baggrund, at § 308, stk. 3
og 4,
ophæves.
Den foreslåede ændring vil indebære, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der
som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk selskab, og dette selskab de første 2 år efter
registreringen af fusionen eller spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt.
Til nr. 58
Det fremgår af den gældende § 309, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende
spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er
afsluttet.
Den gældende § 309, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven fastslår, at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til
kapitalselskabet, når de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser
regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at
gennemføre spaltningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt.,
kan tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at
gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det gældende 3. pkt.,
fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen endvidere skal
være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
Det fremgår at det gældende stk. 3, at hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning
skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de
udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et
endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er
afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til de øvrige deltagende
kapitalselskaber efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest
6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige af de øvrige
kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning
for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige
deltagende kapitalselskaber er registreret.
Det fremgår af det gældende stk. 4, at en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber
skal høre under dansk ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer
spaltningen.
Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning ikke skal høre under
dansk ret, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for det indskydende kapitalselskab,
hvis dette hører under dansk ret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3 nævnte fra de
kompetente registreringsmyndigheder for de modtagende kapitalselskaber.
Selskabsloven indeholder i dag ingen særskilt kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende transaktioner, som giver
Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger
den kompetente myndighed i det spaltede selskabs medlemsstat til kontrol af den grænseoverskridende spaltnings lovlighed og
udstedelse af attest forud for spaltningen.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at
spaltningsplanen indeholder oplysning om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed
undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende spaltning
på det spaltede selskabs generalforsamling, samt hvilke udfald kontrollen kan have.
Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 8-12, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler for den kompetente
myndigheds kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende spaltning ikke er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Selskabsdirektivets artikel 160 n, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for spaltningen deles med de
relevante myndigheder via BRIS og er gratis tilgængelig for disse.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at registrene i de modtagende
selskabers medlemsstater underretter registret i det spaltede selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet om, at de
modtagende selskaber er blevet registreret. Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at registreringen af det spaltede selskab i
tilfælde af en fuldstændig spaltning slettes eller fjernes fra registret omgående ved modtagelse af alle disse underretninger.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at registret i det spaltede
selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet underretter registrene i de modtagende selskabers medlemsstater om, at den
grænseoverskridende spaltning har fået virkning.
Efter selskabsdirektivets artikel 160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs
medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 u, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en grænseoverskridende spaltning, der
har fået virkning, ikke kan erklæres ugyldig. Dette berører ikke medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet,
forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre
foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning fik virkning.
Det foreslås, at § 309
nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om
alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, jf. § 308, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende spaltning skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i
flere landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række
attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende spaltning.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende spaltningers lovlighed for de dele
af proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede attest forud for spaltningen, der bekræfter, at alle de
relevante betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet, når et dansk
kapitalselskab deltager som indskydende selskab i spaltningen.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter vil kunne omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller
ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af
betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende sager.
Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik
på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende spaltning, herunder at
tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol vil blive udført for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til
Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de
rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske
registrering.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante
ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 292, stk. 1, nr. 13, som bliver nr. 15, om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning
om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af
deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og alle formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den
udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i de modtagende selskabers land. Adgang til attesten forud for spaltningen vil være
gratis tilgængelig for myndighederne i de modtagende selskabers land og for registrene.
Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen, dvs. hvis
transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt vil dog ikke kunne være
senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens anmeldelse,
jf. § 308, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen vil
endvidere skulle være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.
Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning, som først skal
have regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som spaltningen skal have
regnskabsmæssig virkning.
Det foreslås i stk. 2,
og 2. pkt.,
at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke
attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.
Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 306, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 298 er afgjort,
før der kan udstedes en attest efter § 309.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt.,
at § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23, stk. 2 og 3, vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte
spaltning kan afhjælpes, vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke
inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at
berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende spaltning er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, vil denne afgørelse skulle træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse
omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale
sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke
»postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national
ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende spaltning er omfattet af det foreslåede
stk. 3, vil Erhvervsstyrelsen tage relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse
med kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Vurderingen foretages fra sag til sag, og Erhvervsstyrelsen vil, hvis Erhvervsstyrelsen finder det relevant, kunne inddrage andre
myndigheder, f.eks. Skatteforvaltningen, i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af transaktionen.
Det foreslås i stk. 4,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere
kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.
Det foreslås i stk. 5,
at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i
det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse
frister.
Det foreslås i stk. 6,
pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i det EU/EØS-land, hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse
myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den
grænseoverskridende spaltning.
Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden
af den grænseoverskridende spaltning.
Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere
lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.
Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende selskab har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til
selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at
meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende
om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre
til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.
Det foreslås i stk. 6,
2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende spaltning.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en
advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og
at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., vil i erklæringen skulle bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.
Det foreslås i stk. 7,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande om, at de modtagende
selskaber er registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af spaltningen og underretter registrene i de
modtagende selskabers lande om, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. I tilfælde af en ophørsspaltning
registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende
spaltning.
Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende spaltning, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande, om, at de modtagende selskaber er
registreret i disse lande.
Underretningen vil ske via BRIS.
Det foreslås i stk. 8,
pkt.,
at en grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. stk. 7.
Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk
ret, vil det være retsreglerne i det indskydende selskabs land, der bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har
virkning, jf. det foreslåede § 309 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.
Det foreslås i stk. 8
, 2.
og 3. pkt.,
at har spaltningen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende spaltninger, må spaltningen ikke erklæres
ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af spaltningen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 160 u i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil
Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende spaltning indebære, at spaltningen er endelig fra dette tidspunkt. Hvis
en registreret grænseoverskridende fusion efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have
registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da spaltningen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens
registrering af spaltningen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for alle de deltagende
selskaber, deres medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende spaltning træffes på baggrund af en kontrol af
spaltningen. Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter
med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænseoverskridende spaltninger,
herunder at tidsfrister er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er
afsluttet.
Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende spaltning, der har fået virkning i overensstemmelse med
reglerne om grænseoverskridende spaltninger, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til
registreringen kan indbringes for domstolene.
Der vil f.eks. kunne anlægges en sag om erstatning af kapitalejerne i det indskydende selskab mod det modtagende selskab, hvis det
efterfølgende viser sig, at vederlaget for kapitalandelene i det eller de indskydende selskaber ikke var rimeligt og sagligt
begrundet, efter den grænseoverskridende spaltning har fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende
spaltninger.
Der kan endvidere henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag
vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller
kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf.
§ 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Der vil også efter, at en grænseoverskridende spaltning er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af
ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller
som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den
grænseoverskridende spaltning erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et deltagende selskab i en
grænseoverskridende spaltning efter gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, vil alene have mulighed for at blive
kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.
Endvidere vil den foreslåede § 306, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse
for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i spaltningsplanen svarer til
kapitalandelenes værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning
for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 309, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet, jf.
det foreslåede § 306, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen
muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.
Det foreslåede stk. 8, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner
efter den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at
Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter
gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, at den grænseoverskridende spaltning var etableret med henblik på misbrug
eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret,
eller med kriminelle formål.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1. afsnit, stk. 5, stk. 6, litra a, og stk. 7-12, artikel
160 n, artikel 160 p, stk. 3 og 4, artikel 160 q og artikel 160 u, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det gældende § 309, stk. 3 og 4, foreslås videreført i ny § 309 a om grænseoverskridende spaltninger, hvor et eller flere af de
modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret. Der henvises derfor til det foreslåede § 309 a, jf. lovforslagets § 1, nr.
59.
Til nr. 59
Det følger af den gældende § 309, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en
grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest
til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige deltagende
kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det
pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i
forhold til de øvrige deltagende kapitalselskaber efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være
modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af
attester for samtlige de øvrige kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt de
registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.
Det følger af den gældende § 309, stk. 4, at en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende
kapitalselskaber skal høre under dansk ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen
registrerer spaltningen.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med rettigheder om beskyttelse af kapitalejere i
de indskydende udenlandske kapitalselskaber.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at den medlemsstats retsregler, som
det spaltede selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til
at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.
Selskabsdirektivets artikel 160 o, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at hver medlemsstat skal
udpege den domstol, notar eller myndighed, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende spaltnings lovlighed for
den del af proceduren, der vedrører afslutningen af den grænseoverskridende spaltning, og som reguleres af retsreglerne i de
modtagende selskabers medlemsstater.
Selskabsdirektivets artikel 160 o, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2-5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler
for kontrollen.
Selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registrene i de modtagende
selskabers medlemsstater underretter registret i det spaltede selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet om, at de
modtagende selskaber er blevet registreret.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 q, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, at retsreglerne i det spaltede
selskabs medlemsstat bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.
Det foreslås at indsætte en ny § 309 a
om grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret.
Det foreslås i stk. 1,
at skal et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning høre under dansk ret, skal der med
henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabs
kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte spaltningsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle
de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen
fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.
Attesten indsendes elektronisk til Erhvervsstyrelsen, f.eks. på e-mail.
Efter den foreslåede bestemmelse skal spaltningsplanen, som i henhold til det foreslåede § 300 er godkendt af generalforsamlingen,
endvidere indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Ved et udenlandsk kapitalselskab forstås et kapitalselskab, der hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning.
Det foreslås i stk. 2,
at efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det indskydende kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om
alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt
derefter det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet registreret.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, vil det bl.a. blive sikret, at
de nærmere regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318.
Underretningen til det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, vil ske via BRIS.
Bestemmelsen viderefører den gældende § 309, stk. 3, 4. pkt.
Med det foreslåede § 309 a videreføres den gældende § 309, stk. 3, 3. pkt., om, at attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen
senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed, ikke. Dette skyldes, at attesten forud for spaltningen
deles med de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende spaltnings lovlighed for den del af
proceduren, som vedrører afslutningen af den grænseoverskridende spaltning, og som reguleres af retsreglerne i de modtagende
selskabers medlemsstater, og til at godkende den grænseoverskridende spaltning, samt at attesten forud for spaltningen er
tilgængelig via BRIS, i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel 160 n, stk. 1, og artikel 160 o, stk. 1, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
Det foreslås i stk. 3,
at retsreglerne i det indskydende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.
Det vil således være retsreglerne i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab har hjemsted, der bestemmer den dato, hvor den
grænseoverskridende spaltning får virkning for det eller de modtagende kapitalselskaber, som skal høre under dansk ret.
Det foreslås i stk. 4,
at kapitalejere i de indskydende udenlandske kapitalselskaber ikke kan anlægge retssag i Danmark angående rettigheder om
beskyttelse af kapitalejere.
Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor det eller de indskydende kapitalselskaber ikke er registreret i Danmark, og det eller
de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret.
Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller,
hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det
foreslåede stk. 4 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det modtagende kapitalselskab skal høre under dansk ret efter
en grænseoverskridende spaltning. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter at
spaltningen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) vil skulle anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet
var registreret inden den grænseoverskridende spaltning.
Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1-4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det indskydende kapitalselskab var registreret inden spaltningen.
Hvis et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende spaltning omfattet af det foreslåede § 309 a, men dette
selskab ikke er det modtagende selskab, vil kapitalejerne i det danske indskydende kapitalselskab ikke være omfattet af det
foreslåede stk. 4, men derimod af det foreslåede § 306, stk. 5.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, artikel 160 o, artikel 160 p, stk. 3, 1. pkt., og artikel
160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 60
Den gældende § 311, stk. 1, nr. 3, i selskabsloven fastslår, at ved en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende
kapitalselskab skal høre under dansk ret, finder § 140 om medarbejderrepræsentation anvendelse, medmindre mindst ét af de
fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion har
et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning.
Den gældende § 311, stk. 1, nr. 3, implementerer indledningen i selskabsdirektivets artikel 133, stk. 2.
Med ændringsdirektivet blev indledningen i artikel 133, stk. 2, om medbestemmelse, nyaffattet, hvormed de regler om medarbejderes
medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende
fusion, har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, hvis mindst et af de fusionerende selskaber i de seks måneder,
der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal
medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende tærskel, som fastsat i retsreglerne i den medlemsstat, hvis jurisdiktion
selskabet er underlagt, der udløser medarbejdernes medbestemmelse.
Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 311, stk. 1, nr. 3
.
Det foreslås, at hvis mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af den
fælles plan om den grænseoverskridende fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire
femtedele af den gældende nationale tærskel, finder § 140 ikke anvendelse.
Det vil betyde, at § 140 ikke finder anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende
kapitalselskab skal høre under dansk ret, hvis der deltager blot ét selskab i fusionen, der i de 6 måneder, der går forud for
offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire
femtedele af den gældende nationale tærskel.
Den foreslåede § 311, stk. 1, nr. 3, vil implementere indledningen i selskabsdirektivets artikel 133, stk. 2, som affattet ved
ændringsdirektivet.
Til nr. 61
Selskabsloven indeholder ikke regler om, at et kapitalselskab i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal informere
medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.
Selskabsdirektivets artikel 133, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at selskabet skal informere dets
medarbejdere eller deres repræsentanter om, hvorvidt det vælger at anvende referencebestemmelserne for medbestemmelse eller om det
indleder forhandlinger i det særlige forhandlingsorgan. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet informere dets medarbejdere eller
deres repræsentanter om resultatet af forhandlingerne uden unødig forsinkelse.
På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 315 a
om informering af medarbejderne.
Det foreslås i § 315 a
, at kapitalselskabet hurtigst muligt skal informere medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle
forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.
Bestemmelsen vil medføre, at medarbejderne eller deres repræsentanter hurtigst muligt skal informeres om resultatet af
forhandlingerne, hvis der har været forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.
Udtrykket ”hurtigst muligt” er afstemt med ordvalget i selskabsloven. Ved hurtigst muligt forstås, at medarbejderne eller deres
repræsentanter skal informeres uden ugrundet ophold.
Bestemmelsen vil også finde anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende spaltninger, jf. selskabslovens § 318, som ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 64 og 65, og i forbindelse med grænseoverskridende omdannelser, jf. den foreslåede § 318 q, jf.
lovforslagets § 1, nr. 66.
Den foreslåede § 315 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 133, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 62
Overskriften før selskabslovens § 317 beskriver indholdet i § 317. Bestemmelsen vedrører efterfølgende nationale fusioner og
spaltninger.
Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 317 til: Efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser.
Den foreslåede ændring af overskriften indføres på grund af sammenhængen med den foreslåede ændring af selskabslovens § 317, jf.
lovforslagets § 1, nr. 63, hvorefter reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner skal finde tilsvarende
anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har
fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.
Overskriften vil herefter afspejle indholdet af den nyaffattede § 317, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.
Til nr. 63
Den gældende § 317 i selskabsloven medfører, at §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende
anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 3 år efter fusionen deltager
i en national fusion eller spaltning.
Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7, om medbestemmelse i tilfælde af efterfølgende nationale
fusioner.
Med ændringsdirektivet blev artikel 133, stk. 7, nyaffattet, hvorefter det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende
fusion, er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejderes medbestemmelsesret er beskyttet i tilfælde af
efterfølgende omdannelser, fusioner eller spaltninger, uanset om de er grænseoverskridende eller indenlandske, i de første fire år
efter, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, hvis selskabet er omfattet af en ordning for medarbejderes
medbestemmelse.
Det betyder, at det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion fremover er forpligtet til, i de første fire år
efter fusionen har fået virkning, at sikre, at medarbejdernes ret til medbestemmelse er beskyttet i tilfælde af både efterfølgende
fusion, spaltning og omdannelse, uanset om transaktionen er national eller grænseoverskridende.
På denne baggrund foreslås det at nyaffatte § 317
.
Det foreslås i § 317,
at §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende
kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en
national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.
Baggrunden for bestemmelsen i § 317 er, at medarbejderne i et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, ikke skal
fortabe deres ret til medbestemmelse som led i en grænseoverskridende fusion. Dette gælder også ved efterfølgende fusioner,
spaltninger og omdannelser, der gennemføres i en relativ kort periode efter den grænseoverskridende fusion.
Den foreslåede § 317 vil implementere selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 64
Efter den gældende § 318 i selskabsloven finder §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige
tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning.
Ved lovforslagets § 1, nr. 65, foreslås det at indsætte nye stykker i § 318
som stk. 2-4.
Som følge heraf foreslås det i § 318, stk. 1, at indsætte »jf. dog stk. 2-4.«
Forslaget vil indebære, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning med de ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 65.
Til nr. 65
Selskabslovens § 318 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltning fastslår, at §§ 311-317 om medbestemmelse
ved grænseoverskridende fusioner finder anvendelse på grænseoverskridende spaltning med de nødvendige tilpasninger.
Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner.
Selskabsdirektivets artikel 160 l, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse fastsætter bestemmelser om
medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger, som ikke er identisk med selskabsdirektivets artikel 133.
På denne baggrund foreslås det at tilføje nye stykker til § 318
.
Det foreslås i stk. 2,
at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Det vil betyde, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte
mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes, finder
anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om medarbejderindflydelse
skal dermed sikre medarbejderindflydelse på mindst samme niveau som i det selskab, der indskydes, idet spaltningen i sig selv ikke
må bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.
Det vil endvidere betyde, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder
anvendelse, jf. § 311. Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af spaltningen finder ændringer sted i
kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse havde ført
til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om
medarbejderindflydelse sted.
Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af
medarbejdernes adgang til indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud for spaltningen, og at der i
øvrigt ikke har været intentioner om at begrænse medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med spaltningen, er selskabets
tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet til at indlede nye forhandlinger om medarbejderindflydelse.
Et eksempel på, at hensigten med spaltningen fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en spaltning,
hvor det modtagende selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke
lade referencebestemmelsernes del 3 finde anvendelse. Hvis valget af et sådant vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab
alene er begrundet i ønsket om at undgå, at medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er der tale om en situation omfattet af §
44. Hvis det derimod må antages, at valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab i et sådant land har en saglig,
forretningsmæssig begrundelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne § 312, stk. 1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i
SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 3,
at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.
§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 2, litra a, nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som
ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i) og litra b), fremgår af
selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4.
pkt., i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet alene artikel 3, stk. 4, 1. og
2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-316, dog således, at § 7 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber om et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan og § 15,
stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan,
hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke finder anvendelse.
Det foreslås i stk. 4,
at finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse,
udover bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog
stk. 5.
Det vil betyde, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen,
finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Bestemmelserne i § 33, stk. 1 og 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de
ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 5.
Det foreslås i stk. 5,
at § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.
Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a, i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra
a, svarende bestemmelse er ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, jf. den
tilsvarende artikel 160 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder
anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets
artikel 160 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis §§ 313-316 samt § 31, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse,
finder bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, om betingelserne for anvendelse af
referencebestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 l, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 66
Overskriften til det gældende kapitel 16 a i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 318 a-318 o. Bestemmelserne
vedrører grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det foreslås, at kapitel 16 a
ophæves, og at der efter § 318 indsættes de foreslåede § 318 a-318 q. Det foreslås, at der før det foreslåede § 318 a indsættes en
overskrift, der affattes: Grænseoverskridende omdannelse. Den foreslåede overskrift stemmer dermed overens med overskriften til
kapitel -1 om grænseoverskridende omdannelser i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Den foreslåede overskrift
vil beskrive indholdet af § 318 a-318 q.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at kapitel 16 affattes:
Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse.
Den foreslåede ændring vil betyde, at grænseoverskridende omdannelser vil blive omfattet af selskabslovens kapitel 16 om
grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dermed vil alle typer grænseoverskridende transaktioner være samlet i samme kapitel.
(Til § 318 a)
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 1, i selskabsloven, at et kapitalselskab omfattet af denne lov ved en grænseoverskridende
flytning af hjemsted kan flytte dets registrerede hjemsted til et andet EU/EØS-land, og tilsvarende kan et kapitalselskab med
registreret hjemsted i et andet EU/ EØS-land flytte dets hjemsted til Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Den grænseoverskridende
flytning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 2, i selskabsloven, at en grænseoverskridende flytning kun kan besluttes, hvis
lovgivningen i det land, som kapitalselskabet ønsker at flytte fra eller flytte til, tillader grænseoverskridende flytning af
hjemsted.
Det følger af den gældende § 318 a, stk. 3, i selskabsloven, at et dansk kapitalselskab kun kan flytte hjemsted til et andet
EU/EØS-land, hvis der er en beskyttelse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse i den lovgivning, som
kapitalselskabet kommer til at høre under efter flytningen.
Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som
er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller selskaber som er omfattet af anvendelsen
af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende omdannelse.
Selskabsdirektivets artikel 86 a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler anvendelsesområdet for direktivets kapitel -1 om
grænseoverskridende omdannelser.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at kapitlet finder anvendelse på
omdannelser af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats retsregler, og hvis
vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i Unionen, til selskaber med begrænset ansvar, der
henhører under en anden medlemsstats retsregler.
Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne
sikrer, at direktivets kapitel om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).
Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i
gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at
håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således
at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 4, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan
beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende omdannelse ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).
Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet
kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at
kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for
genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne
hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til
tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i
direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.
De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger som
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.
Det foreslås at affatte en ny § 318 a,
der fastsætter, hvornår en grænseoverskridende omdannelse er mulig.
Det foreslås i stk. 1,
pkt.,
at et kapitalselskab omfattet af selskabsloven kan omdanne kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et EU-
eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2017/1132/EU (selskabsdirektivet), dvs. en grænseoverskridende omdannelse.
Det følger heraf, at kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven kan omdannes således, at kapitalselskabets retlige form
omdannes til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet, uden at
selskabet opløses.
I overensstemmelse med EU-retten vil de danske retsregler regulere de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes
for at opnå attesten, jf. det foreslåede § 318 o, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, forud for omdannelsen, når et dansk
kapitalselskab ønsker at omdanne dets retlige form til en af de andre retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført
i bilag II til selskabsdirektivet. Retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvori et dansk kapitalselskab efter den
grænseoverskridende omdannelse har sit vedtægtsmæssige hjemsted, regulerer de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal
overholdes efter modtagelsen af attesten forud for omdannelsen.
Det foreslås i stk. 1,
2. pkt.,
at den grænseoverskridende omdannelse kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Ved en grænseoverskridende omdannelse vil dermed gælde universalsuccession. Ved universalsuccession forstås, at et kapitalselskab
indtræder i et andet kapitalselskabs formueretlige stilling og således overtager såvel rettigheder som forpligtelser uden
kreditorernes samtykke.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen for en grænseoverskridende omdannelse, som foreslås affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 2. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 2,
at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer,
-beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber,
der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265
a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder.
Det vil betyde, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og –aktiviteter, samt finansielle
holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved omfattet
af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og –ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende
virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle
stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet
overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden. I
tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering af
hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives
videre.
Ovenstående selskaber vil ikke kunne anvende reglerne om grænseoverskridende omdannelse, når Finansiel Stabilitet anvender de
afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til
at restrukturere eller afvikle virksomheden.
Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de
kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om
finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i artikel 86 a, stk. 4, litra c, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved
ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om
grænseoverskridende omdannelser. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante
kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre
videreførelsen af virksomheden.
Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er
implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§
17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen
til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer,
foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 1, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra c, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 b)
Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 318 b-318 m. Bestemmelserne vedrører
flytning af et kapitalselskabs hjemsted fra Danmark.
Det foreslås at ændre overskriften
til: Grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i selskabslovens §§ 318 b-318
o.
Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 b, som vedrører flytteplanen i
forbindelse med et kapitalselskabs flytning af hjemsted.
Det foreslås at ændre overskriften til: Omdannelsesplan. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i den foreslåede § 318 b
og stemmer overens med ændringsdirektivets begreb, der foreslås anvendt i selskabsloven.
Det følger af den gældende § 318 b, stk. 1, i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter
hjemsted, opretter og underskriver en flytteplan, der skal indeholde de i nr. 1-7 anførte oplysninger og bestemmelser.
Det følger af den gældende § 318 b, stk. 2, at flytteplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori
tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af
flytteplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.
Selskabsdirektivets artikel 86 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at selskabets ledelses- eller
administrationsorgan udarbejder en plan for den grænseoverskridende omdannelse. Bestemmelsen oplister i litra a-k de oplysninger,
som planen skal indeholde.
Det foreslås at nyaffatte § 318 b,
der beskriver form og indhold for en omdannelsesplan.
Det foreslås i stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal omdannes, opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal
indeholde oplysning om de i nr. 1-12 oplistede forhold.
Bestemmelsen vil betyde, at det centrale ledelsesorgan opretter og underskriver omdannelsesplanen. Omdannelsesplanen skal
underskrives af samtlige medlemmer af det centrale ledelsesorgan. Det er ikke tilstrækkeligt, at planen underskrives i henhold til
selskabets tegningsregel. Omdannelsesplanen er et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis omdannelsen
vedtages af generalforsamlingen.
Det vil ikke være et krav, at omdannelsesplanen indsendes til Erhvervsstyrelsen i underskrevet form, jf. det foreslåede § 318 g,
men derimod blot opbevares hos selskabet.
I stk. 1 oplistes i nr. 1-12 minimumskravene til indholdet af omdannelsesplanen. Der er ikke noget til hinder for, at der medtages
yderligere oplysninger i omdannelsesplanen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted.
Både selskabets hovednavn og eventuelle binavne vil skulle angives. Selskabets hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet
kan kontaktes på.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets påtænkte
placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3,
at omdannelsesplanen skal indeholde udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen.
Det vil ikke være et krav, at udkastet til de nye vedtægter skal være i overensstemmelse med kravene i selskabslovens §§ 28 og 29
herom, da de nye vedtægter skal opfylde kravene til vedtægter i det land, hvor selskabet skal have sit hjemsted efter omdannelsen.
Udkastet til de nye vedtægter er en del af omdannelsesplanen. Afviger de endelige vedtægter fra det udkast, der blev indsendt til
Erhvervsstyrelsen sammen med planen, vil det betyde, at omdannelsen ikke kan gennemføres i overensstemmelse med den
offentliggjorte omdannelsesplan. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 i, stk. 3, om at omdannelsen
skal gennemføres i overensstemmelse med planen, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.
Det foreslås i stk. 1, nr. 4,
at omdannelsesplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen.
Det vil betyde, at omdannelsesplanen skal indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen af den grænseoverskridende
omdannelse, herunder f.eks. det tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om gennemførelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 5,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen.
Ændringsdirektivet stiller ikke krav om, at den regnskabsmæssige virkning af omdannelsen skal fremgå af omdannelsesplanen. Kravet,
der er indeholdt i den gældende § 318 b, stk. 1, nr. 3, foreslås imidlertid videreført i stk. 1, nr. 5, da denne oplysning er
afgørende for en vurdering af, hvornår selskabets regnskab skal aflægges efter de forskellige landes lovgivning, og hvilken
årsrapport som er den sidste, der skal indberettes til det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted.
Det foreslås i stk. 1, nr. 6,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen.
Ved udarbejdelsen af denne del af planen, der omhandler omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen, må der tages
udgangspunkt i den viden, som det centrale ledelsesorgan har på udarbejdelsestidspunktet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 7,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges indehavere af
kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der
foreslås til fordel for disse personer.
Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, vil der ikke være oplysningspligt i henhold til
bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 8,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabets
ledelse.
Hvis der som led i omdannelsen ikke gives særlige fordele til ledelsesmedlemmer, vil der ikke være pligt til at medtage oplysning
herom i omdannelsesplanen.
Det foreslås i stk. 1, nr. 9,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om, hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet i den
medlemsstat, hvor selskabet havde hjemsted før omdannelsen, i de seneste fem år.
Bestemmelsen vil betyde, at det skal oplyses i omdannelsesplanen, om selskabet har modtaget incitamenter eller statslige tilskud i
de seneste fem år.
Der vil skulle oplyses om dette i omdannelsesplanen, uanset om selskabet har modtaget det eller ej.
Det foreslås i stk. 1, nr. 10,
at omdannelsesplanen, hvor det er relevant, skal indeholde oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er
fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i
kapitalselskabet efter omdannelsen.
Der vil ikke skulle medtages oplysning herom, hvis der ikke er medarbejdere i selskabet, der påtænkes omdannet.
Det foreslås i stk. 1, nr. 11,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder det
beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.
Det centrale ledelsesorgan vil således i omdannelsesplanen skulle give et konkret tilbud om indløsning af kapitalandele til de
kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen og indsender skriftligt krav herom senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 m, jf. lovforslagets § 1, nr.
66, om kapitalejeres mulighed for at kræve indløsning.
Det foreslås i stk. 1, nr. 12,
at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 318 e og 318 f.
Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, i omdannelsesplanen skal oplyse, hvilke
beskyttelsesforanstaltninger der tilbydes eventuelle kreditorer i selskabet.
Det foreslåede stk. 1, nr. 12, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 318 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 66,
hvorefter en vurderingsmand skal afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at
der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.
Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis
der ikke er udarbejdet en erklæring, kan kreditorerne anmelde deres fordringer efter det foreslåede § 318 f. Der henvises til de
specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.
Det foreslås i stk. 2,
at omdannelsesplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens
regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 5, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen i
Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.
Ønsker et dansk selskab således at omdanne dets retlige form til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er
opført i bilag II til selskabsdirektivet, og har selskabet kalenderåret som regnskabsår, og tidspunktet for flytningens
regnskabsmæssige virkning er 1. maj, vil omdannelsesplanen skulle være underskrevet af det danske selskabs ledelse senest den 31.
december samme år, da dette er udløbet af regnskabsåret for det danske selskabs regnskabsår.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 c)
Overskriften før den gældende § 318 c i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 c. Bestemmelsen vedrører
flytteredegørelsen.
Det foreslås at ændre overskriften
til: Omdannelsesredegørelse. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i den foreslåede § 318 c.
Det følger af den gældende § 318 c, i selskabsloven at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et
andet EU/EØS-land, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken flytteplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal
indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende flytning for selskabets kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.
Selskabsdirektivets artikel 86 e, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at administrations- eller ledelsesorganet for
selskabet udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende omdannelses juridiske og
økonomiske aspekter forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne forklares.
Selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 2-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og
indholdet af rapporten.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 c,
der beskriver form og indhold for omdannelsesredegørelsen.
Det foreslås i stk. 1,
at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere.
Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og
begrunde den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende omdannelses
følger for medarbejderne.
Formålet med den foreslåede affattelse af stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende
omdannelses eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2,
hvorefter redegørelsen skal indeholde et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de enkelte afsnit
fremgår af stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.
Afsnittet for kapitalejere vil skulle udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de
har til rådighed, herunder deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.
Det foreslås i nr. 1, litra a,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er anvendt til
fastsættelse af kapitalandelenes værdi.
Omdannelsesplanen vil skulle indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 318 b, stk. 1,
nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. Det foreslåede nr. 1, litra a, vil betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den
tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen, og som ønsker, at kapitalselskabet
indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er
anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.
Det foreslås i, nr. 1, litra b,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne.
Kravet om at forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra b, svarer
til kravet i den gældende § 318 c, 2. pkt.
Det foreslås i nr. 1, litra c,
at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i
overensstemmelse med § 318 m.
Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning,
jf. den foreslåede § 318 m, herunder de krav og procedurer, der følger af den foreslåede § 318 m.
Det foreslåede stk. 2, nr. 2,
oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere
kapitalselskabets medarbejdere om omdannelsens følger for beskæftigelsessituationen.
Det foreslås i nr. 2, litra a,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene samt,
hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.
Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne
foranstaltninger.
Det foreslås i nr. 2, litra b,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i
placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.
De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,
a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i
tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt
b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den
grænseoverskridende omdannelse samt
c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og
de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt
d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.
Det foreslås i nr. 2, litra c,
at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører
kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om den grænseoverskridende omdannelses følger for
ansættelsesforholdene, samt væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets
forretningssteder, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.
Det foreslås i stk. 3,
at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte
redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.
Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to
særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for
henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to
særskilte redegørelser.
Det foreslås i stk. 4,
at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede
oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være
modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen stilles til rådighed
for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 318 i, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1.
pkt. afgives af medarbejderne selv.
Dermed får medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, mulighed for at
udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, den
grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende omdannelses følger for
medarbejderne.
Selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget
rettidigt. Der foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. det
foreslåede § 318 i, stk. 4, nr. 1.
Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 86 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til
udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt.,
at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.
I stk. 5, 2. pkt.,
foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber
ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.
Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt.,
at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke
skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.
Det foreslås i stk. 6,
at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af
lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 d)
Det foreslås, at der før § 318 d indsættes en overskrift
, som beskriver indholdet i den foreslåede § 318 d vedrørende vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.
Der er i gældende ret ingen regler om, at en vurderingsmand skal udtale sig om omdannelsesplanen.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en uafhængig ekspert skal undersøge planen
for den grænseoverskridende omdannelse og udarbejde en rapport til kapitalejerne.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 d
om reglerne for en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.
Det foreslås i stk. 1,
at i kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om
omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, medmindre selskabet kun har én kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed
beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.
Der vil ikke være krav om, at der skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, hvis selskabet kun har én
kapitalejer. Er der flere kapitalejere, vil kapitalejerne i enighed kunne beslutte, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandsudtalelse.
Vurderingsmandsudtalelsen vil skulle være skriftlig.
Det foreslås i stk. 2,
at vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.
Det vil betyde at, kapitalejerne alene kan udpege vurderingsmænd, der opfylder kravene til at være godkendt revisor i
revisorlovens forstand. Det vil sige, at vurderingsmanden skal være en fysisk person. Skifteretten på det sted, hvor
kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Skifteretten er ikke bundet til at udpege nogen
bestemt, men er alene bundet af de krav, loven stiller til vurderingsmænd.
Det foreslås i stk. 3,
at § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmandens forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.
Bestemmelsen vil betyde, at selskabslovens § 133 om angivelse af oplysninger m.v. til revisor, selskabslovens § 144 om revision og
revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmanden, der skal udtale sig om
omdannelsesplanen.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at vurderingsmanden skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som den pågældende
finder nødvendig, og kan fra kapitalselskabet forlange de oplysninger og den bistand, som den pågældende anser for nødvendig for
udførelsen af hvervet.
Det foreslås i stk. 4,
pkt.,
at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er
rimelig og sagligt begrundet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel
markedspris for det omdannede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om omdannelse eller til selskabernes værdi
uden indregning af virkningen af den foreslåede omdannelse i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.
Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt den tilbudte indløsning er rimeligt
og sagligt begrundet.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette
grundlag, der skal redegøres for.
Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som
er nødvendige for udførelsen af hvervet.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at udtalelsen som minimum skal indeholde de oplysninger som er oplistet i nr. 1-3. Vurderingsmanden kan medtage yderligere
oplysninger i udtalelsen.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at udtalelsen som minimum skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 318
b, stk. 1, nr. 11.
Det foreslåede nr. 1 skal gøre de kapitalejere, der ønsker at afhænde deres kapitalandele, i stand til at anfægte den anvendte
metode til beregningen af den tilbudte indløsning.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2,
at udtalelsen som minimum skal anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte
indløsning, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges
disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.
Det foreslås i stk. 4, nr. 3,
at udtalelsen som minimum skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.
Den foreslåede § 318 d vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 f, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-3, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 e)
Overskriften før den gældende § 318 d i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 d. Bestemmelsen vedrører
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling.
Den gældende § 318 d svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 e. Overskriften
før den gældende § 318 d foreslås videreført til før den foreslåede § 318 e om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det følger af den gældende § 318 d, stk. 1, at i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal en eller
flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være
tilstrækkeligt sikrede efter flytningen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at
der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 e.
Det følger af den gældende § 318 d, stk. 2, at § 37 om vurderingsmænd finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende
flytning af hjemsted.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at der skal indføres en
passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af planen for
den grænseoverskridende omdannelse og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 e,
der fastslår, at i kapitalselskabet, der skal omdannes, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en
erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til
selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring om
kreditorernes stilling, jf. dog det foreslåede § 318 f.
Fravælger kapitalejerne erklæringen, vil kreditorerne dog have ret til at anmelde deres krav. Det vil betyde, at hvis
kapitalejerne fravælger erklæringen, får kreditorerne samme rettigheder, som de ville have haft, hvis vurderingsmanden var kommet
frem til, at kreditorerne ikke ville være tilstrækkeligt sikret efter transaktionen. Der henvises til § 318 f i lovforslagets § 1,
nr. 66, samt de specielle bemærkninger hertil.
De foreslåede §§ 318 e og 318 f vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 f)
Overskriften før den gældende § 318 e i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 e. Bestemmelsen vedrører mulighed
for kreditorerne for at anmelde deres krav.
Den gældende § 318 e svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 f. Overskriften
før den gældende § 318 e foreslås videreført til før den foreslåede § 318 f om mulighed for kreditorerne for at anmelde deres
krav.
Det følger af den gældende § 318 e, stk. 1, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d,
finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter flytningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en
erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse i medfør af § 318 f, stk. 4, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for
hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Det følger af det gældende stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer,
der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.
Det følger af det gældende stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis
indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.
Det følger af det gældende stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal
stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen
er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Det følger af det gældende stk. 5, at en kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen,
kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.
Af selskabsdirektivets artikel 86 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet, følger, at der skal indføres en passende ordning til
beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af planen for den
grænseoverskridende omdannelse og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse. Der opstilles endvidere en række
krav til en sådan ordning.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (23), at for at sikre, at kreditorerne har passende beskyttelse i tilfælde, hvor de
ikke er tilfredse med den beskyttelse, der tilbydes af selskabet i planen, og hvor de muligvis ikke har fundet en
tilfredsstillende løsning sammen med selskabet, bør kreditorer, der på forhånd har underrettet selskabet, kunne anmode den
relevante myndighed om beskyttelsesforanstaltninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 f,
der fastsætter reglerne for kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav.
Det foreslås i stk. 1,
at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet
ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om
kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318
g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende
sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.
Kreditorerne vil ikke fortabe deres krav, hvis de ikke anmelder kravet indenfor den fastsatte frist.
Det foreslås i stk. 2,
at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges
betryggende sikkerhed.
Bestemmelsen vil betyde, at retten til at anmelde fordringer både gælder for forfaldne og uforfaldne fordringer. Bestemmelsen om,
at der for anmeldte forfaldne fordringer, kan kræves fyldestgørelse, vil tydeliggøre, at fordringer, hvorom retssag om f.eks.
forfaldstidspunktet verserer, og som derfor ikke kan indfries, kan anmeldes på samme måde som uforfaldne fordringer.
Det foreslås i stk. 3,
at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en
ordning i henhold til lov.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis sikkerhedsstillelse eller anden sikring af kreditorerne er hjemlet ved en særlig lov, herunder
f.eks. lov om finansiel virksomhed, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke nødvendig.
Det foreslås i stk. 4,
at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt
en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g,
stk. 1, nr. 1, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.
Bestemmelsen vil betyde, at anmeldte kreditorer får mulighed for at få prøvet spørgsmål om sikkerhed ved skifteretten inden for 3
måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen. Det vil gælde både i tilfælde, hvor kreditorerne kan anmelde deres fordringer
efter stk. 1, og i tilfælde hvor selskabet gør gældende, at fordringen er tilstrækkeligt sikret i medfør af stk. 1 eller stk. 3.
Det foreslås i stk. 5,
at kreditorer ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at
forlange sikkerhed efter stk. 2.
Der vil derimod intet være til hinder for, at det aftales ved kontraktindgåelsen eller senere, at den grænseoverskridende
omdannelse gøres til forfaldsgrund, således kreditorerne gives en beskyttelse, der er mere videregående end lovens.
Det foreslås i stk. 6,
at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, uanset stk. 4 kan indgive søgsmål mod
kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået
virkning, jf. § 318 o, stk. 8, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i en aftale.
Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i
henhold til EU-retten.
Bestemmelsen vil betyde, at selvom kreditorer ikke har indbragt en sag for skifteretten inden for fristen på 3 måneder efter
offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan kreditorer indgive søgsmål mod kapitalselskabet inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor
omdannelsen har fået virkning. Kreditorer, der kan indgive søgsmål vedrørende deres krav mod kapitalselskabet, kan omfatte
nuværende og tidligere medarbejdere med erhvervstilknyttede pensionsrettigheder og personer, der modtager arbejdsmarkedsrelaterede
pensionsydelser.
Det foreslås i stk. 7,
at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318
o, stk. 8.
Endelig foreslås det i stk. 8,
at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller
sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.
Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige
fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf.
retsplejelovens § 478, stk. 2.
Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.
Den foreslåede § 318 f vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 3 og 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 g)
Overskriften før den gældende § 318 f i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 f. Bestemmelsen vedrører
indsendelse af flytteplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Den gældende § 318 f svarer til den foreslåede § 318 g. Det foreslås, at overskriften
før den foreslåede § 318 g affattes som: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Det følger af den gældende § 318 f, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter flytteplanens underskrivelse skal have
modtaget en kopi af flytteplanen. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen ikke offentliggøres, og flytningen dermed
ikke vedtages.
Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, stk. 1, 1. pkt., skal
indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.
Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring efter § 318 d, stk. 1, 2. pkt., er
udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og CVR-nummer på det kapitalselskab, der skal flytte dets
hjemsted.
Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af flytteplanen samt oplysninger og eventuelt
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne
har ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 e, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.
Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
flytteplan og eventuelt medfølgende dokumenter.
Selskabsdirektivet artikel 86 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler offentliggørelse beskriver, hvilke dokumenter der
skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i oprindelsesmedlemsstatens register mindst en måned før
generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 g
om indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.
Det foreslås i stk. 1,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal
følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør
dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:
Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis
der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om
gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende omdannelsesplanen til selskabet på en
af selskabet oplyst elektronisk adresse.
Bestemmelsen vil betyde, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om gennemførelse af en omdannelse før tidligst 4 uger
efter, at de oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt
tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det vil være kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen
med henblik på, at styrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Gøres dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe
beslutning om gennemførelse af en omdannelse, vil kapitalselskabet skulle flytte datoen for generalforsamlingen, så den tidligst
afholdes 4 uger efter offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system.
Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne
offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.
Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt når dokumenterne indsendes til Erhvervsstyrelsen og
gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via. E-mail.
Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at ændre i omdannelsesplanen baseret på eventuelt
indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen vil imidlertid
betyde, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på
generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende omdannelse.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede
selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af
omdannelsesplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.
Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller,
såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger
indgivet til selskabet.
Det vil være gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Det foreslås i stk. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i,
skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at
Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med
angivelse af navn og CVR-nummer på det kapitalselskab, der skal omdannes. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. §
318 f, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.
Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal omdannes, udover omdannelsesplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes
skal indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede
efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling skal
indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse. Det er ikke et krav, at
den indsendes sammen med omdannelsesplanen og meddelelsen. Hvis vurderingsmandserklæringen indsendes senere end omdannelsesplanen
betyder det dog, at beregningen af fristen i § 318 i, stk. 1, dvs. fra hvornår generalforsamlingen kan træffe beslutning om at
gennemføre omdannelsen, foretages fra den dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det betyder
endvidere, at beslutningen om gennemførelse af omdannelsen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen
offentliggør modtagelsen af vurderingsmandserklæringen.
Det bemærkes, at omdannelsesplanen og meddelelsen godt kan indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre modtagelsen
heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen offentliggør
modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen kan dog ikke indsendes forud for indsendelsen af omdannelsesplanen.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at det alene er modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, som
Erhvervsstyrelsen offentliggør og eventuelt oplysning om, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav. Hvis
Erhvervsstyrelsen modtager en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er
tilstrækkeligt sikret eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke
skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, redegør Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse for kreditorernes rettigheder,
herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til den foreslåede § 318 f.
Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en
vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse skal
indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse. Hvis meddelelsen
indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af omdannelsesplanen og meddelelsen og offentliggørelsen
heraf, kan der dog tidligst træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget
meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen kan tidligst indsendes samtidig med omdannelsesplanen og
meddelelsen.
Omdannelsesplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt
medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2, og
vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 318 g, stk. 2, 1. pkt.
Bestemmelsen vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har en
tilsvarende hjemmel for så vidt angår grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende spaltninger.
Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et
selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til det foreslåede stk. 1, hvor det omdannende selskab i en sammenhængende
periode, der begynder mindst 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold
til § 318 i, og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige
for offentligheden på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4 uger før generalforsamlingen, indgive en række
oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen
udnyttes, vil det være muligt for selskabet at offentliggøre omdannelsesplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på
selskabets egen hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor
alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.
Den foreslåede § 318 g vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 g, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk.
2-4 og stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Det foreslåede stk. 2 vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk.
1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.
(Til § 318 h)
Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.
Selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og
-høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den
grænseoverskridende omdannelse, i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende omdannelse eller
om omdannelsesredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar inden
generalforsamlingen godkender omdannelsen.
På denne baggrund foreslås det, at der før den foreslåede § 318 h indsættes en overskrift
, som affattes: Medarbejderinformation og -høring.
Det foreslås, at der indføres en ny § 318 h
om medarbejderinformation og -høring i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse.
Det foreslås i 1. pkt.,
at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om
information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er
opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Det foreslås i 2. pkt.,
at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, jf. § 21, stk. 3,
i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale.
Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til
at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum
svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg.
Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af
loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.
En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i
hvert af mindst to af disse lande.
En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000
lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der
beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet
af disse lande.
Det foreslås i 3. pkt
.,
at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318
n, stk. 1, nr. 7.
Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar, inden der træffes
beslutning om at gennemføre omdannelsen. Kapitalejerne træffer beslutning om både omdannelsesplanen og omdannelsesredegørelsen på
den generalforsamling, hvor det besluttes, om omdannelsen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette tidspunkt vil
skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.
Den foreslåede § 318 h vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 i)
Overskriften før den gældende § 318 g i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 g. Bestemmelsen vedrører
beslutning om at gennemføre flytningen.
Den gældende § 318 g svarer til den foreslåede § 318 i. Det foreslås, at overskriften
før den foreslåede § 318 i affattes som: Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse.
Det følger af den gældende § 318 g, stk. 1, 1. pkt., at beslutningen om gennemførelse af en flytning af kapitalselskabets hjemsted
til et andet EU/EØS-land tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 318 f, stk. 4, af modtagelsen
af flytteplanen og eventuelt af vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling. Det gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at
hvis offentliggørelsen vedrørende § 318 f, stk. 1, og vedrørende § 318 f, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes
fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.
Det fremgår af det gældende stk. 2, at hvis selskabet, der påtænkes flyttet, har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for
flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne
regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om
gennemførelsen af flytningen.
Det gældende stk. 3 fastslår, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om
flytningens eventuelle gennemførelse.
Det følger af det gældende stk. 4, 1. pkt., at flytningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med flytteplanen. Det
gældende stk. 4, 2. pkt., fastslår, at vedtages flytningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte flytteplan, anses
forslaget som bortfaldet.
Det gældende stk. 5 oplister en række dokumenter, der skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning
om gennemførelse af en flytning, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende
dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 6.
Det gældende stk. 5, nr. 1, angiver flytteplanen. Det gældende stk. 5, nr. 2, vedrører kapitalselskabets godkendte årsrapporter
for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået. Det gældende stk. 5, nr. 3, angiver
flytteredegørelsen. Det gældende stk. 5, nr. 4, omhandler vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.
Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i
stk. 5.
Det følger af det gældende stk. 7, at flytteredegørelse, jf. § 318 c, ved et kapitalselskabs flytning af hjemsted til et andet
EU/EØS-land ligeledes senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af flytningen skal fremlægges på kapitalselskabets kontor
til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for
medarbejderne selv.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal omdannelsesredegørelsen sammen med
omdannelsesplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der
træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 f, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den uafhængige ekspertrapport
stilles til rådighed for selskabsdeltagerne senest en måned før generalforsamlingen.
Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 g, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at
omdannelsesplanen og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i oprindelsesmedlemsstatens
register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.
Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår hvilke dokumenter, som generalforsamlingen
skal have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt omdannelsesplanen skal godkendes,
herunder hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en
passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af
omdannelsesplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 i
om beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse.
Det foreslås i stk. 1,
at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, herunder om ændring af vedtægterne, tidligst må træffes 4
uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 318 g, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen
har gjort omdannelsesplanen, meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller,
såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om
kreditorernes stilling, jf. § 318 g, stk. 2, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.
Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end
planen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om omdannelsens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens
offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der
skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende
omdannelse.
Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der alene udarbejdes en omdannelsesplan, idet vurderingsmændenes erklæring om
kreditorernes stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde
deres krav, regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af
omdannelsesplanen og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.
Det foreslås i stk. 2,
at har selskabet, der påtænkes omdannet, afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, og
generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende
årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af omdannelsen.
Bestemmelsen vil betyde, at der ved grænseoverskridende omdannelse er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er
afsluttet inden omdannelsens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre
omdannelsen.
Skal en omdannelse have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2022, og det danske selskab, der skal omdannes, har kalenderåret
som regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2021, og årsrapporten for 2021 skal være godkendt af
generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen. Det omdannede selskab skal
derimod ikke aflægge årsrapport for 2022, og dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den grænseoverskridende
omdannelse f.eks. først træffes den 1. april 2023.
Det foreslås i stk. 3,
at omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med
den offentliggjorte omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.
Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke,
anses den påtænkte omdannelse for bortfaldet.
Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid
til den offentliggjorte plan.
Da udkastet til vedtægter er en del af planen, vil bestemmelsen indebære, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således at
de endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i omdannelsesplanen.
Ønskes den grænseoverskridende omdannelse gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte omdannelsesplan, må
omdannelsesprocessen starte forfra. Selskabets centrale ledelsesorganer må således udarbejde en ny plan om den påtænkte
grænseoverskridende omdannelse, som skal offentliggøres.
Da der i omdannelsesplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for omdannelsen, vil der ikke være tale om en
uoverensstemmelse, der medfører, at den påtænkte omdannelse anses for bortfaldet, hvis gennemførelsen ikke sker på det foreslåede
tidspunkt.
Det foreslås i stk. 4,
at inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig
bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af omdannelsen på
et oplyst grundlag.
Det foreslås i stk. 4, nr. 1,
at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal omdannelsesredegørelsen, jf. §
318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed
elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er
medarbejderrepræsentanter.
Der er ikke krav om, hvordan omdannelsesredegørelsen og planen, hvis den foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det
kan således være f.eks. på mail eller på en hjemmeside.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene er krav om, at omdannelsesplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før
generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Omdannelsesplanen vil uanset skulle gøres offentligt
tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 318 g, hvor kapitalejere og
kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i kapitalselskabet, for
medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af omdannelsesplanen inden generalforsamlingen.
Det foreslås i stk. 4, nr. 2,
at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse om
omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. §
318 e, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.
Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, jf. den foreslåede § 318 d, stk.
1, 2. pkt., hvorfor denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Tilsvarende gælder for vurderingsmandserklæringen. Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om
kreditorernes stilling, jf. den foreslåede § 318 e, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til
rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 6, artikel 86 f, stk. 1, 2. pkt., artikel 86 g, stk. 1, 1.
afsnit, artikel 86 h, stk. 1, og artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 j)
Det følger af den gældende § 318 h, 1. pkt., at beslutning om flytning til et andet EU/EØS-land træffes i det flyttende
kapitalselskab af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere
forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det fremgår af det gældende 2. pkt., at hvis kapitalselskabet er under likvidation, kan flytningen kun besluttes, hvis udlodning
til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Efter det
gældende 3. pkt., finder § 231 om genoptagelse herefter ikke anvendelse.
Det følger af den gældende § 106, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at beslutning om ændring af vedtægterne kun er gyldig, hvis
den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på
generalforsamlingen, jf. dog stk. 2.
Det følger videre af § 106, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de
yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i § 107.
Selskabslovens § 107 fastsætter, hvornår en beslutning om vedtægtsændring, hvorved kapitalejernes forpligtelser over for
kapitalselskabet forøges, er gyldig.
Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en
generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets
vedtægter. Som udgangspunkt kan der efter bestemmelsen således anlægges sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.
Selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at direktivets kapitel -1 om
grænseoverskridende omdannelser ikke finder anvendelse på selskaber, som er under likvidation og er begyndt at distribuere aktiver
til sine selskabsdeltagere.
Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 3 og 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter regler for stemmetærsklen ved
godkendelse af omdannelsesplanen samt det tilfælde, hvor en bestemmelse i omdannelsesplanen indebærer en forøgelse af en
selskabsdeltagers økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand.
Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af
den grænseoverskridende omdannelse ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-b.
Det foreslås i § 318 j,
stk. 1, 1. pkt.,
at beslutning om grænseoverskridende omdannelse træffes i kapitalselskabet af generalforsamlingen med det flertal, der kræves
efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller
grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen vil betyde, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om omdannelsens gennemførelse. Det vil også betyde,
at det ikke er muligt at foreskrive, f.eks. i selskabets vedtægter, at beslutningen skal træffes af det centrale ledelsesorgan
eller af et særligt udvalg eller lignende. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at beslutningen skal træffes med samme majoritet,
som ved vedtægtsændringer i henhold til selskabslovens § 106. Der kræves således tilslutning fra mindst 2/3 såvel af de afgivne
stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, og beslutningen skal i øvrigt opfylde
de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i selskabslovens § 107.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at er kapitalselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt,
og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis en udlodning er påbegyndt i et kapitalselskab under likvidation, kan selskabet ikke omdannes.
Udlodning til kapitalejerne omfatter både udlodning af likvidationsprovenu og udbetaling af såvel ordinært som ekstraordinært
udbytte. Udlodning af udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, fra et selskab under likvidation vil således forhindre
gennemførelsen af en omdannelse. Et selskab under likvidation vil ligeledes ikke kunne omdannes, medmindre det senest samtidig med
beslutningen om at gennemføre omdannelsen træffer beslutning om at ophæve likvidationen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at § 231 om genoptagelse herefter ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen vil betyde, at betingelserne for genoptagelse ikke kræves iagttaget, da der er en række andre omdannelsesdokumenter
m.v., der varetager hensynet til kapitalejere og kreditorer.
Det foreslås i stk. 2,
at hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende omdannelse indebærer en forøgelse af en kapitalejers økonomiske
forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at
kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 318 m.
Det foreslås i stk. 3,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan
anlægges alene med de i nr. 1 og 2 nævnte begrundelser.
Det foreslås i stk. 3, nr. 1,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan
anlægges alene med begrundelsen, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er sat for lavt.
Det foreslås i stk. 3, nr. 2,
at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan
anlægges alene med begrundelsen, at oplysningerne om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 1, ikke opfylder de
retlige krav.
Det foreslåede stk. 3 vil begrænse muligheden i selskabslovens § 109 dermed i visse henseender, således der ikke kan anlægges sag
udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-2.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra a, og artikel 86 h, stk. 3-5, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 k)
Efter det gældende § 318 i, skal det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om
gennemførelse af en grænseoverskridende flytning, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i
aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem flytteplanens underskrivelse og generalforsamlingen.
Den gældende § 318 i foreslås flyttet til § 318 k. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.
Det foreslås i § 318 k,
at det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende
omdannelse, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er
indtruffet i tiden mellem omdannelsesplanens underskrivelse og generalforsamlingen.
For at kapitalejerne kan træffe beslutningen om omdannelsen til et andet EU/EØS-land på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås
det i § 318 k, at det centrale ledelsesorgan skal underrette generalforsamlingen ved en grænseoverskridende omdannelse.
Underretningen skal indeholde alle væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen
af omdannelsesplanen og dagen for den generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.
(Til § 318 l)
Det fremgår af det gældende § 318 j, at generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende flytning betinget af,
at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse.
Medarbejdernes medbestemmelse er reguleret i den gældende § 318 o, der fastsætter, at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger
finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at selskabets generalforsamling kan
forbeholde sig ret til at gøre den grænseoverskridende omdannelses gennemførelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige
godkendelse af de ordninger, der er omhandlet i artikel 86 l, der omhandler medarbejderes medbestemmelse.
Den gældende § 318 j svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 l.
Det foreslås i § 318 l,
at generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige
godkendelse af de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse, jf. § 318 q.
Bestemmelsen vil medføre, at proceduren i disse tilfælde vil være, at generalforsamlingen først træffer beslutning om
gennemførelse af omdannelsen. Denne generalforsamlingsbeslutning gøres imidlertid betinget af, at generalforsamlingen
efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den
grænseoverskridende omdannelse. Når disse retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse er på plads, skal der efterfølgende i
givet fald afholdes en ny generalforsamling, hvor der tages endelig stilling til, om omdannelsen skal gennemføres.
Bestemmelsen vil endvidere medføre, at hvis generalforsamlingen har gjort vedtagelsen betinget af en efterfølgende godkendelse af
retningslinjerne for medarbejdernes medbestemmelse, kan attesten, som Erhvervsstyrelsen skal udstede i henhold til den foreslåede
§ 318 o, ikke udstedes før generalforsamlingens efterfølgende godkendelse af de fastlagte retningslinjer.
Attesten er det endelige bevis på, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet. Hvis
Erhvervsstyrelsen modtager en anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, inden generalforsamlingen har
godkendt de fastlagte retningslinjer for medbestemmelsen, hvor generalforsamlingen har betinget sig dette, vil Erhvervsstyrelsen
lægge sagen i bero, indtil denne godkendelse har fundet sted. Det er derfor også afgørende, at det fremgår klart af materialet,
der sendes til Erhvervsstyrelsen, at det er tilfældet. Det centrale ledelsesorgan vil således ved gennemførelse af en
grænseoverskridende omdannelse skulle erklære, at generalforsamlingen endeligt har godkendt omdannelsen, herunder retningslinjerne
for medarbejdernes medbestemmelse, hvis omdannelsen har været gjort betinget heraf, inden Erhvervsstyrelsen vil kunne udstede den
krævede attest i medfør af den foreslåede § 318 o for selskabet.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 m)
Overskriften før den gældende § 318 k i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 k. Bestemmelsen vedrører
kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.
Den gældende § 318 k svarer med ændringer til den foreslåede § 318 m. Overskriften
før den gældende § 318 k foreslås videreført til før den foreslåede § 318 m om kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.
Det følger af den gældende § 318 k, stk. 1, 1. pkt., at kapitalejerne i det kapitalselskab, der flytter til et andet EU/EØS-land,
og som på generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav
herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Det gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at § 110
i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.
Efter det gældende stk. 2, stk. 1, 1. pkt., kan den attest, der skal udstedes i henhold til § 318 m, først udstedes, når der er
stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at skønsmænd udmeldt af
retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Det gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at indbringes
skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten,
medmindre retten bestemmer andet.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at i det
mindste de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse, har ret til at
afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation på en række betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 86
i, stk. 2-4.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at oprindelsesmedlemsstatens
retsregler skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle
tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for oprindelsesmedlemsstatens jurisdiktion.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 m
om kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal omdannes, som på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan kræve, at
kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende omdannelse. Hensynet
bag retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land
underlagt et andet lands retsregler.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk. 1.
Den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., vil videreføre selskabslovens § 318 k, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 1,
3. pkt.,
hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.
Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af
kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk
adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være noget
til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2,
der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal betales af
kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den
grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8.
Det vil være retsreglerne i det land, som selskabet flytter til, der bestemmer virkningstidspunktet for omdannelsen, og dermed
hvornår fristen på 2 måneder løber fra.
Det vil betyde, at hvis der er tale om en grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark, skal kapitalselskabet betale
indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter omdannelsen har fået virkning i henhold til lovgivningen i det land,
kapitalselskabet flytter til.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3,
der fastsætter, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal svare til
kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte
indløsningsbeløb i omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter
generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet.
Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges
selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf.
§ 318 b, stk. 1, nr. 11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe
skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.
Efter den gældende § 318 k, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til
§ 110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt.,
at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.
Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen ikke
kunne udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for omdannelsen, er opfyldt, jf. det
foreslåede § 318 o, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.
Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt.,
at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden
også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at
udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.
Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre
selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.
Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan
udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring
herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 318 n, stk. 1, nr. 8.
Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 318 k, stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle
ændringer.
Det foreslås i stk. 5,
at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan
anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8.
Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller
hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl,
inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.
I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk kapitalselskab omdanner dets retlige form til en af de retlige
former i et andet EU- eller EØS-land, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres efter dansk ret.
I forhold til værnetinget vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning anlægges,
efter
den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets
hjemting anses efter bestemmelsen i sådanne tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller,
hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl,
inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.
Hvis sagen anlægges, inden
den grænseoverskridende omdannelse får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor
også i sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den
retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og stk. 5, som
tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 n)
Overskriften før den gældende § 318 l i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 l. Bestemmelsen vedrører
anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Den gældende § 318 l svarer med ændringer til den foreslåede § 318 n. Det foreslås, at overskriften
før den foreslåede § 318 n affattes som: Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.
Det følger af den gældende § 318 l, stk. 1, 1. pkt., at den vedtagne flytning skal registreres eller anmeldes til registrering,
jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at flytningen er besluttet, jf. dog stk. 2. Det gældende stk. 1, 2. pkt.,
fastslår, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 318 g, stk. 5, nr. 3 og 4, hvis de er
udarbejdet.
Efter det gældende stk. 2, 1. pkt., skal anmeldelse om den vedtagne flytning være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet
af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b,
stk. 1, nr. 3, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af flytteplanen i henhold til § 318
f. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om flytningens
gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede flytteplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.
Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest
skal være ledsaget af.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres
fuldt ud online.
Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 6, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at selskabet skal angive, at
den omhandlede procedure i artikel 86 l, stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er relevant.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 n
om anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.
Det foreslås i stk. 1, 1.
og 2. pkt.,
at den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at
omdannelsen er besluttet, jf. dog stk. 2. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 318 f, stk. 1, kan registreringen eller
anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, jf. § 318 f,
stk. 4.
Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 318 f, stk. 1, kan selskabet registrere eller
anmelde omdannelsen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 318 i, stk. 1. Hvis der derimod er
kreditorer, der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter
offentliggørelse af omdannelsesplanen.
Dette skyldes den foreslåede affattelse af § 318 f, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra
senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. det foreslåede
§ 318 f, stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges de i nr. 1-9 oplistede dokumenter.
Hvis kravene i den foreslåede bestemmelse ikke er opfyldt, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. det foreslåede § 318 o,
stk. 2.
Det foreslås i nr. 1,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges omdannelsesplanen, jf. § 318 b.
Det foreslås i nr. 2,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, og
vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de foreligger.
Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, stk. 4, forstås, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en
udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i §
318 c, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en
omdannelse, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. § 318 c, stk. 4. Kravet om, at omdannelsesredegørelsen skal vedlægges,
hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at
redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. § 318 c, stk. 5.
Kravet om, at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed
kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf. § 318 d, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i nr. 3,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs
medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage
før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive bemærkninger til selskabet
vedrørende omdannelsesplanen, skal senest 4 uger før, der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, offentliggøres af
kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelig i
Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2. Hvis kapitalselskabet har modtaget bemærkninger i medfør
af det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.
Det foreslås i nr. 4,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).
Bestemmelsen vil betyde, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den
grænseoverskridende omdannelse fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde
generalforsamlingens beslutning vedrørende omdannelsen.
Det foreslås i nr. 5,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling, jf. § 318 e, hvis den
foreligger.
Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng
med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. det foreslåede § 318 e, 2. pkt.,
jf. dog det foreslåede § 318 f.
Det foreslås i nr. 6,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. §
318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.
Bestemmelsen vil betyde, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter § 312 eller har aftalt at anvende bestemmelserne i §§
313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.
Angivelsen skal alene indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om
medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316
ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.
Det foreslås i nr. 7,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 318 h.
Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den
grænseoverskridende omdannelse har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er
opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen. Hvis fællesskabsvirksomheder eller
fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at
pligten i § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at
gennemføre omdannelsen.
Det foreslås i nr. 8,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende
sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 318 m, stk. 4.
Endelig foreslås det i nr. 9,
at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt
efter § 318 f er afgjort.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for
årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår,
dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af omdannelsesplanen i henhold til § 318 g.
Bestemmelsen skal sikre, at planen på beslutningstidspunktet fortsat har aktualitets- og informationsværdi.
Et selskab, der påtænker at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse, skal aflevere årsrapport ligesom alle andre selskaber.
Det er som følge heraf ikke muligt at få en udsættelse af indsendelsesfristen under henvisning til en påtænkt omdannelse af
selskabet.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt
.,
at overskrides en af de to frister i 1. pkt., mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede
omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.
Det vil betyde, at omdannelsen ikke gyldigt kan gennemføres, hvis ikke begge frister overholdes.
Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle
dokumenterne omfattet af § 318 n, stk. 1, nr. 1-9, kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder personligt frem
for Erhvervsstyrelsen.
Det foreslåede § 318 n vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 2, 4 og 6, litra b, som tilføjet ved
ændringsdirektivet.
(Til § 318 o)
Overskriften før den gældende § 318 m i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 m. Bestemmelsen vedrører
attestudstedelse.
Den gældende § 318 m svarer med ændringer til den foreslåede § 318 o. Det foreslås, at overskriften
før den gældende § 318 m videreføres til før den foreslåede § 318 o.
Det følger af den gældende § 318 m, stk. 1, 1. pkt., at når Erhvervsstyrelsen modtager anmeldelsen om gennemførelse af en flytning
af hjemsted til et andet EU/EØS-land, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for
flytningen, er afsluttet. Det følger af 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til
kapitalselskabet, når de i nr. 1-3 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Den første betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 1, at flytningen er besluttet i det danske kapitalselskab. Den anden
betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 2, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 e er afgjort. Den tredje betingelse er
efter det gældende stk. 1, nr. 3, at kapitalejernes krav om indløsning efter § 318 k er afgjort.
Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af flytningen er efter tidspunktet for
beslutningen om at gennemføre flytningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det
gældende 2. pkt., kan tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter
beslutningen om at gennemføre flytningen, dog ikke senere end tidspunktet for flytningens anmeldelse, jf. § 318 l, stk. 1. Det
gældende 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen
endvidere skal være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.
Efter det gældende stk. 3, foretager Erhvervsstyrelsen den endelige registrering af selskabets flytning af hjemsted til et andet
EU/EØS-land, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet
efter flytningen skal have hjemsted, om, at flytningen af kapitalselskabets hjemsted nu er endeligt registreret i dette land.
Selskabsloven indeholder i dag ikke nogen særskilt kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende omdannelser, som giver
Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller
svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.
Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger
den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til kontrol af den grænseoverskridende omdannelses lovlighed og udstedelse af
attest forud for omdannelsen.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at
omdannelsesplanen indeholder oplysning om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed
undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.
Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende
omdannelse på selskabets generalforsamling, og angiver hvilke udfald kontrollen kan have.
Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 8-12, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler for den kompetente
myndigheds kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende omdannelse ikke er
etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af
EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Selskabsdirektivets artikel 86 n, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for omdannelsen deles med de
relevante myndigheder via BRIS er gratis tilgængelig for disse.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 p, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal registreringen af det omdannede
selskab slettes efter modtagelse af underretning om, at omdannelsen har fået virkning.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 o
om attestudstedelse.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen,
om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, jf. § 318 n, er afsluttet.
Ved en grænseoverskridende omdannelse skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i
flere landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række
attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende omdannelse.
I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende omdannelsers lovlighed for de dele
af proceduren, som regulerer, når et dansk kapitalselskab omdannes, og til at udstede en attest forud for omdannelsen, der
bekræfter, at alle de relevante betingelser er opfyldt og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet.
En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske
forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af betalinger eller
forpligtelser, der følger af igangværende sager.
Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik
på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende omdannelse, herunder
at tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol vil blive udført for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til
Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de
rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske
registrering.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante
ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 318 b, stk. 1, nr. 10, om, at omdannelsesplanen, hvor det er relevant,
skal indeholde oplysning om, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat nærmere regler om medarbejdernes
inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter omdannelsen.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt.,
at hvis alle handlinger og alle formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den
udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog det foreslåede stk. 2 og 3.
Attesten deles via BRIS med myndighederne i det land, som kapitalselskabet flytter til. Adgang til attesten forud for omdannelsen
vil være gratis tilgængelig for myndighederne i det land, som kapitalselskabet flytter til, og for registrene.
Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen, dvs. hvis
transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Omdannelsens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan dog ikke være senere
end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre omdannelsen, dog ikke senere end tidspunktet for omdannelsens anmeldelse, jf. § 318
n, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen skal endvidere
være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.
Dette fremgår af den gældende § 318 l, stk. 2.
Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, som først skal
have regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som omdannelsen skal have
regnskabsmæssig virkning.
Det foreslås i stk. 2
, 1.
og 2. pkt.,
at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke
attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.
Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for
kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 318 m, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 318 f er
afgjort, før der kan udstedes en attest efter § 318 o.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt.,
at § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den
anmeldte omdannelse kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke
inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at
berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.
Det foreslås i stk. 3,
at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende omdannelse
er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse
af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.
Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, vil denne afgørelse skulle træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om
gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.
Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse
omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale
sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke
»postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national
ret.
Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende omdannelse er omfattet af det foreslåede
stk. 3, vil Erhvervsstyrelsen tage relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse
med kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.
Erhvervsstyrelsen vil således f.eks. kunne kontakte Skatteforvaltningen eller andre relevante myndigheder med henblik på at
vurdere, om den grænseoverskridende omdannelse er omfattet af stk. 3. Vurderingen foretages konkret fra sag til sag af
Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 4,
at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere
kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i det foreslåede stk. 1, med op til 3
måneder.
Det foreslås i stk. 5,
at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i
det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse
frister.
Det foreslås i stk. 6,
pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den
grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det EU/EØS-land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have
hjemsted, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere
lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.
Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden
af den grænseoverskridende omdannelse.
Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere
lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.
Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om
retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121
af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at det pågældende selskab har begået en
lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til
selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den
formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at
meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende
om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre
til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.
Det foreslås i stk. 6,
2. pkt.,
at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den
grænseoverskridende omdannelse.
Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en
advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og
at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en
erklæring efter 1. pkt., vil i erklæringen skulle bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.
Det foreslås i stk. 7,
at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have
hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens
it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.
Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende omdannelse, når
Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have
hjemsted, om, at omdannelsen har fået virkning.
Det foreslås i stk. 8,
at retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den
grænseoverskridende omdannelse har virkning.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 1, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12, artikel 86 n og
artikel 86 p, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 p)
Overskriften før den gældende § 318 n i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 n. Bestemmelsen vedrører flytning
af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark.
Den gældende § 318 n svarer med ændringer til den foreslåede § 318 p. Det foreslås, at overskriften
før den foreslåede § 318 p affattes som: Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.
Det følger af den gældende § 318 n, stk. 1, at et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU/EØS-land kan flytte hjemsted til
Danmark, når den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, har udstedt en attest om, at
alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere flytningen af hjemsted.
Det gældende stk. 2, fastslår, at efter modtagelsen af attesten, jf. stk. 1, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den
grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark og underretter hurtigst muligt derefter den kompetente myndighed i det land,
hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at flytningen nu er registreret. Registreringen kan først finde sted, når
selskabet opfylder denne lovs krav til den pågældende selskabsform.
Efter det gældende stk. 3, har en grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark virkning fra den dag, hvor
Erhvervsstyrelsen registrerer flytningen.
Det følger af det gældende stk. 4, at kapitel 3 om stiftelse ikke finder anvendelse, når et kapitalselskab ved en
grænseoverskridende flytning af hjemsted flytter sit hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark.
Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.
Selskabsdirektivets artikel 86 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om procedurer og formaliteter fastslår bl.a., at i
overensstemmelse med EU-retten regulerer bestemmelsesmedlemsstatens retsregler de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal
overholdes efter modtagelsen af attesten forud for omdannelsen.
Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at oprindelsesmedlemsstatens
retsregler skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle
tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for oprindelsesmedlemsstatens jurisdiktion.
Selskabsdirektivets artikel 86 o, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter reglerne for bestemmelsesmedlemsstatens kontrol
af den grænseoverskridende omdannelses lovlighed for den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende omdannelses
gennemførelse.
Selskabsdirektivets artikel 86 p, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registret i
bestemmelsesmedlemsstaten underretter registret i oprindelsesmedlemsstaten om, at omdannelsen har fået virkning.
Efter selskabsdirektivets artikel 86 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det bestemmelsesmedlemsstatens retsregler, som
bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning.
Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 t, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en grænseoverskridende omdannelse, der
har fået virkning, ikke kan erklæres ugyldig. Dette berører ikke medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet,
forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre
foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har fået
virkning.
Det foreslås at indsætte en ny § 318 p
om grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.
Det foreslås i stk. 1,
at et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret,
til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra
den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af generalforsamlingen godkendte
omdannelsesplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det
pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter
modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede stk. 2.
Bestemmelsen vil betyde, at et kapitalselskab, som har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, kan omdanne den retlige form,
hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Betingelsen herfor er, at den kompetente myndighed i det land,
hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes
forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen.
Det vil betyde, at Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente myndighed i Danmark, ved en grænseoverskridende omdannelse til et
dansk kapitalselskab skal modtage en attest fra den kompetente myndighed i det land, hvor selskabet hidtil har haft hjemsted, om,
at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske
registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen. Dette skyldes, at de procedurer og formaliteter, der skal overholdes i
forbindelse med den grænseoverskridende omdannelse, reguleres af lovgivningen i det land, hvor selskabet forud for omdannelsen har
haft sit vedtægtsmæssige hjemsted.
Efter den foreslåede bestemmelse vil omdannelsesplanen, som i henhold til det foreslåede § 318 i er godkendt af
generalforsamlingen, endvidere skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen.
Det foreslås i stk. 2,
at efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og
formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse
og underretter hurtigst muligt derefter registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at den
grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.
Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere
regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318 q.
Omdannelsen vil først kunne registreres, når selskabet opfylder selskabslovens krav til den pågældende type selskab, herunder med
hensyn til selskabskapital og vedtægtsforhold i øvrigt. Dette vil f.eks. kunne betyde, at et selskab med hjemsted i et andet EU-
eller EØS-land, der omdannes til et dansk kapitalselskab, som led i omdannelsen vil blive nødt til at foretage en
kapitalforhøjelse, hvis der er tale om et aktieselskab, som ikke opfylder minimumskravet til selskabskapitalen i et aktieselskab.
Der kan også blive tale om en ændring af selskabets vedtægter som led i omdannelsen, f.eks. hvis vedtægternes bestemmelser om valg
af ledelsesmedlemmer ikke er i overensstemmelse med de danske regler herom.
Underretningen til registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, vil ske gennem BRIS.
Det foreslås i stk. 3
, 1. pkt.,
at en grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer
omdannelsen.
Det vil betyde, at en grænseoverskridende omdannelse først har virkning, når Erhvervsstyrelsen har registreret omdannelsen. En
grænseoverskridende omdannelse vil ikke kunne få virkning, før attesten fra den udenlandske registreringsmyndighed efter stk. 1 er
modtaget, og Erhvervsstyrelsen har påset, at den grænseoverskridende omdannelse er vedtaget i overensstemmelse med selskabsloven.
Virkningstidspunktet vil dermed være bestemt af, at det først den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen, kan
konstateres, at betingelserne for, at den grænseoverskridende omdannelse kan få virkning, er opfyldt.
Er der tale om en grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark, er det retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter
omdannelsen skal have hjemsted, som bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har virkning, jf. det foreslåede §
318 o, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.
Det foreslås i stk. 3
, 2.
og 3. pkt.,
at har omdannelsen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende omdannelser, må omdannelsen ikke erklæres
ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af
finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af omdannelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 86 t i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil
Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende omdannelse indebære, at omdannelsen er endelig fra dette tidspunkt.
Hvis en registreret grænseoverskridende omdannelse efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have
registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da omdannelsen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens
registrering af omdannelsen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for det omdannede selskab, dets
medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.
Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende omdannelse træffes på baggrund af en kontrol af
omdannelsen. Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter
med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænseoverskridende omdannelser,
herunder at tidsfrister er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er
afsluttet.
Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende omdannelse, der har fået virkning i overensstemmelse med
reglerne om grænseoverskridende omdannelser, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til
registreringen kan indbringes for domstolene.
Der kan henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag vedrørende
en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller
kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf.
§ 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Der vil også efter, at en grænseoverskridende omdannelse er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af
ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller
som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den
grænseoverskridende omdannelse erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et omdannet selskab i en
grænseoverskridende omdannelse efter gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, vil alene have mulighed for at blive
kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.
Endvidere vil den foreslåede § 318 m, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse
for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i omdannelsesplanen svarer til
kapitalandelenes værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning
for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet,
jf. det foreslåede § 318 m, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen
muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.
Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner
efter den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at
Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter
gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, at den grænseoverskridende omdannelse var etableret med henblik på misbrug
eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret,
eller med kriminelle formål.
Det foreslås i stk. 4,
at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse ikke finder anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende omdannelse
flytter sit hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark.
Ved en grænseoverskridende omdannelse er der tale om, at et eksisterende selskab omdanner den retlige form, hvorunder det er
registreret i et andet EU- eller EØS-land, til et dansk kapitalselskab. Det er således det samme selskab, der eksisterer både før
og efter omdannelsen. Da der ikke er tale om en stiftelse, vil kapitel 3 om stiftelse ikke finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 5,
at kapitalejere i det omdannede udenlandske kapitalselskab kan ikke anlægge sag i Danmark angående rettigheder om beskyttelse af
kapitalejere.
Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor et udenlandsk kapitalselskab omdannet dets retlige form til et dansk kapitalselskab.
Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller,
hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det
foreslåede stk. 5 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det omdannede kapitalselskab skal høre under dansk ret efter
en grænseoverskridende omdannelse. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter at
omdannelsen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) vil skulle anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet
var registreret inden den grænseoverskridende omdannelse.
Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1-4, som
tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det omdannede kapitalselskab var registreret inden omdannelsen.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 c, artikel 86 i, stk. 5, artikel 86 o, artikel 86 p, stk. 3, 1. pkt.,
artikel 86 q og artikel 86 t, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
(Til § 318 q)
Overskriften før den gældende § 318 o i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 o. Bestemmelsen vedrører
medarbejdernes medbestemmelse ved et kapitalselskabs grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Den gældende § 318 o svarer med ændringer til den foreslåede § 318 q. Det foreslås, at overskriften
før den foreslåede § 318 q affattes som: Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse.
Det følger af den gældende § 318 o om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende flytning af hjemsted, at §§ 311-317 om
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på
grænseoverskridende flytning af hjemsted.
Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse fastsætter bestemmelser om
medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser, som ikke er identisk med selskabsdirektivets artikel 133.
Det foreslås i stk. 1,
at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-5.
Forslaget vil indebære, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-5.
Bestemmelserne, der henvises til i det foreslåede stk. 1, vil finde anvendelse, når selskabet efter omdannelsen skal have hjemsted
i Danmark.
Med begrebet »de fornødne tilpasninger« sigtes der særligt til, at der ved en omdannelse kun er et enkelt deltagende selskab, og
at der er tale om den samme juridiske person før og efter omdannelsen. Dette vil betyde, at f.eks. selskabslovens § 315, der
indeholder krav om, at medarbejderne fra mindst to lande i visse tilfælde skal stemme for, ikke kan anvendes efter ordlyden, når
der er tale om en omdannelse, og som følge heraf må tilpasses.
Det foreslås i stk. 2,
at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.
Det vil betyde, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte
mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes, finder
anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om medarbejderindflydelse
skal dermed sikre medarbejderindflydelse på mindst samme niveau som i det omdannede selskab, idet omdannelsen i sig selv ikke må
bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.
Det vil endvidere betyde, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder
anvendelse, jf. § 311. Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af omdannelsen finder ændringer sted i
kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse havde ført
til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om
medarbejderindflydelse sted.
Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af
medarbejdernes adgang til indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud for omdannelsen, og at der i
øvrigt ikke har været intentioner om at begrænse medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med omdannelsen, er selskabets
tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet til at indlede nye forhandlinger om medarbejderindflydelse.
Et eksempel på, at hensigten med omdannelsen fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en omdannelse,
hvor det omdannede selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke
lade referencebestemmelsernes del 3 finde anvendelse. Hvis valget af et sådant vedtægtsmæssigt hjemsted for det omdannede selskab
alene er begrundet i ønsket om at undgå, at medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er der tale om en situation omfattet af §
44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Hvis det derimod må antages, at valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det
omdannede selskab i et sådant land har en saglig, forretningsmæssig begrundelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne i § 312, stk. 1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse
i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.
Det foreslås i stk. 3,
at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.
§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som
ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), og litra b), fremgår
af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4.
pkt., i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet alene artikel 3, stk. 4, 1. og
2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det vil betyde, at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-316, dog således, at § 7 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber om et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan og § 15,
stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan,
hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke finder anvendelse.
Det foreslås i stk. 4,
at hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber
anvendelse, udover bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk.
5.
Det vil betyde, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen,
finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at bestemmelserne i § 33, stk. 1, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 5.
Det foreslås i stk. 5,
at § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og §§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.
§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 7, stk. 2, andet afsnit, i direktiv
2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk. 2, andet afsnit, ikke fremgår af
selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a, i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra
a, svarende bestemmelse er ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, jf. den
tilsvarende artikel 86 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder
anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets
artikel 86 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.
Det vil betyde, at hvis §§ 313-316 og § 31, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder
bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og § 313, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2.
§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, hvilken form for medbestemmelse der skal indføres, hvis der
er flere forskellige former for medbestemmelse i de deltagende selskaber, finder dermed ikke anvendelse, ligesom § 313, stk. 1,
nr. 3, og stk. 2, om betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne i § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber heller ikke finder anvendelse.
Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet ved ændringsdirektivet.
Til nr. 67
Det fremgår af den gældende § 367, stk. 4, i selskabsloven, at i forskrifter, der udstedes i medfør af § 4, stk. 3, § 12, stk. 1
og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 57 a, stk. 6, § 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262, stk. 6,
§ 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5, § 333, stk. 6, og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskrifterne.
Det foreslås, at henvisningerne til § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk. 5, ændres til § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og
§ 318 g, stk. 3.
Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 18, 49 og 66, foreslås, at der sker nyaffattelse af § 279, § 299
og § 318 g med den virkning, at det gældende § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk. 5, findes i § 279, stk. 3, § 299, stk.
3, og § 318 g, stk. 3.
Efter de foreslåede bestemmelser vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af
planen og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.
Til nr. 68
Den gældende § 368, stk. 1, i selskabsloven fastslår, at overtrædelse af § 312, § 313 og § 318, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38,
2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. §§ 312 og 313, og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til
statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes, og en del af
artikel 12 er implementeret i § 46, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke
finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres
inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12
i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte selskabslovens § 368, stk. 1
.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt.,
at overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318 q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om
medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.
I bestemmelsen indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, således overtrædelse af de
foreslåede nye bestemmelser kan straffes med bøde. Den nye § 318 q, stk. 1, fastsætter, at §§ 311-317 om medarbejdernes
medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de nødvendige
tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion vil kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af § 3,
§ 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. §§ 312 og 313.
Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt.,
at overtrædelse af § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2, jf. § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.
Det vil betyde, at der i forbindelse med grænseoverskridende spaltning og omdannelse vil kunne pålægges bødestraf for overtrædelse
af § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2.
Til nr. 69
Den gældende § 368, stk. 2, i selskabsloven fastslår, at den, der videregiver oplysninger, der i medfør af § 312 og § 318, jf. §
41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning.
Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. § 312, og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til
statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes. En del af artikel
12 er implementeret i § 45 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke
finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres
inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12
i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund i selskabslovens § 368, stk. 2,
at henvisningen til § 312 og § 318 ændres til § 312, § 318 og § 318 q. Der indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf.
lovforslagets § 1, nr. 66, således overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse vil kunne straffes med bøde.
Den nye § 318 q, stk. 1, fastsætter, at §§ 311-317 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder
tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de nødvendige tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.
Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse vil kunne pålægges bødestraf for brud på
tavshedspligten, jf. § 41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 312.
Til nr. 70
Den gældende § 368, stk. 3, i selskabsloven fastslår, at den, der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion eller
spaltning, jf. kapitel 16, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger,
der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, straffes med bøde.
Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til
statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.
Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så
vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes. En del af artikel
12, er implementeret i § 46, stk. 2, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.
Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved
grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes
medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke
finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres
inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12
i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår
medarbejderindflydelse.
Det foreslås på denne baggrund, at det i selskabslovens § 368, stk. 3,
tilføjes, at bestemmelsen også finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser.
Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse kan pålægges bødestraf til den,
der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, med forsæt eller groft uagtsomt giver
medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det
fortsættende selskab.
Den gældende § 2 i næringsloven indeholder regler om oplysning af virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse til
kunder.
Det fremgår af stk. 1, at næringsdrivende med detailsalg af varer skal have et opslag med virksomhedens CVR-nummer og indehaverens
navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis en næringsdrivende ikke har et CVR-nummer, skal alene
indehaverens navn og adresse fremgå af opslaget. Det fremgår af stk. 2, at den næringsdrivende på forlangende skal udlevere de
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg
og ved salg på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog udleveres til kunden. Det fremgår af stk.
3, at ved salg på markeder, udstillinger og messer skal arrangøren senest ved starten af markedet, udstillingen eller messen have
udarbejdet en liste med navne, adresser og CVR-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen eller messen
og udleveres på forlangende fra myndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et CVR-nummer, skal alene
deltagerens navn og adresse fremgå af listen.
Det foreslås, at § 2
ophæves.
Oplysning af virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse vil herefter skulle ske efter markedsføringslovens § 6, stk.
2, nr. 2, forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 2, og forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 2
Efter den gældende § 3, stk. 2, i næringsloven må detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek kun afsættes fra udsalgssteder,
hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en samlet periode på mindst 4 måneder.
Det foreslås, at § 3, stk. 2,
ophæves.
Detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek vil herefter være reguleret i lov om lægemidler og bekendtgørelse om forhandling
af håndkøbslægemidler uden for apotek.
Til nr. 3
Den gældende § 5 i næringsloven indeholder regler om registrering i MobiltReg.
Det fremgår af stk. 1, at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal
registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen. Dokumentation for registrering af mobilt salg og
lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et
kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i § 2, stk. 3, nævnte
liste til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk.
1, og om indberetning hertil. Det kan herunder fastsættes, at registrering skal ske som selvregistrering, og at registrering skal
ske elektronisk.
Det foreslås, at § 5
om registreringspligten i MobiltReg ophæves.
Herefter vil registrering, tilsyn og kontrol med mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer foretages på
baggrund af kommunernes, Fødevarestyrelsens og Skattestyrelsens egne registre.
Til nr. 4
De gældende §§ 6 og 7 i næringsloven regulerer Skattestyrelsens kontrolmuligheder i form af tilsyn og beslaglæggelse af varer.
Efter den gældende § 6, stk. 1, fører Skattestyrelsen tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte
varer, og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsyn i
de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår detailsalg af varer. Efter den gældende § 6, stk. 2, skal indehaveren og de
personer, der er beskæftiget hos denne, yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk. 1.
Efter den gældende § 7 kan Skattestyrelsen under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i
forbindelse med tilsyn efter § 6.
Det foreslås, at §§ 6
og 7
ophæves.
Herefter vil Skattestyrelsen føre tilsyn med de omhandlede afgiftsbelagte varer efter skatte- og afgiftslovgivningen.
Til nr. 5
Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven straffes overtrædelse af § 2, § 3, § 4, § 5, stk. 1, og § 8 med bøde.
Det foreslås, at der i stk. 1
udgår henvisninger til § 2 og til § 5, stk. 1.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at § 2 og § 5 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3.
Derudover vil henvisningen til § 3 i den foreslåede § 9, stk. 1, fremover alene henvise til det gældende § 3, stk. 1, idet det
foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Herefter vil det være overtrædelse af § 3, som affattet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, § 4 og § 8, der kan straffes med bøde.
Til nr. 6
Efter den gældende § 9, stk. 2, i næringsloven, kan straffen for overtrædelse af § 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1, under
skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås i stk. 2
at ændre henvisningen til § 3 og § 4.
Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til § 2, stk. 3, og til § 5, stk. 1, udgår.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at § 2 og § 5 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3. Derudover
vil henvisningen til § 3 i den foreslåede § 9, stk. 2, fremover alene henvise til det gældende § 3, stk. 1, idet det foreslås i
lovforslagets § 2, nr. 2, at § 3, stk. 2, ophæves.
Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af § 3, som affattet, jf. lovforslagets §
2, nr. 2, og § 4 dermed stige til fængsel indtil 4 måneder.
Det foreslås, at det i fodnoten til lovens titel angives, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed
under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold
til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg-
og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990,
nr. L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden
og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold,
EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i
forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF),
EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv
93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskefartøjer (trettende
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF
af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7.
april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser
(fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side 11,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed
og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under
arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6.
februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af
fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42,
side 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under
arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den
aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners’ Associations (ECSA) og European Transport Workers’ Federation (ETF)
om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører
inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 47,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.
1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november
2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om
ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.
Fodnoten til lovens titel ændres, således at mellemliggende ændringsdirektiver udgår.
Til nr. 2
Efter § 17, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, er erhvervsministeren øverste
administrative myndighed i spørgsmål vedrørende loven, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og § 21, stk. 3. Samtidig fremgår det af
lovens § 17, stk. 2, at Søfartsstyrelsen varetager administrationen af loven, jf. dog § 7, stk. 2, § 8 og § 20 a.
I henhold til de specielle bemærkninger til § 17, stk. 1, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 154, fremgår det, at det
er fundet rigtigst at henvise til § 7, stk. 2, § 8 og § 16, stk. 2, og § 17, stk. 3 som undtagelser fra reglen om, at
erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende loven, da disse bestemmelser indeholder
bemyndigelser til henholdsvis trafikministeren, forsvarsministeren og Tilbageholdelsesnævnet.
§ 8 i lov om sikkerhed til søs omhandler etablering af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads
i dansk afmærkningsområde efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse, når forholdene gør det påkrævet, jf. stk. 1. Efter stk. 2
udføres etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og
gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads for statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning. Øvrige
navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet heraf, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse
m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed, jf. stk. 3. Spørgsmål om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af
erhvervsministeren, jf. stk. 4.
Området for afmærkning af farvande og navigation blev overdraget fra Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet til
Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet i 2011. Det vurderes på baggrund heraf ikke længere relevant at undtage § 8 i hverken §
17, stk. 1 eller stk. 2.
Det foreslås derfor, at henvisningen til § 8 udgår i § 17, stk. 1
og 2
.
Ændringen medfører ikke materielle ændringer, idet der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at området i § 8 er
overdraget fra Forsvarsministeriet til Erhvervsministeriet.
Til nr. 3
Efter § 36 i lov om sikkerhed til søs kan loven ikke sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at Færøerne med lagtingslov nr. 166
af 21. december 2001 om overtagelse af sagsområdet sikkerhed til søs har overtaget de dele af lov om sikkerhed til søs, som på
overtagelsestidspunktet lå inden for Erhvervsministeriets område. Overtagelsen omfatter imidlertid ikke området for afmærkning af
farvande og navigationssystemer, da områderne på daværende tidspunkt henhørte under Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet.
Områderne blev overtaget af Erhvervsministeriet i 2011 ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 i forbindelse med, at
Farvandsvæsenet blev nedlagt.
Administration af afmærkning og navigationssystemer i færøske farvande foretages på nuværende tidspunkt på baggrund af
bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde, der fastsætter regler om afmærkning af
hensyn til sejladssikkerheden. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 5 og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988.
Lov om skibsfartens betryggelse er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 57 af 27. februar 1952 om ikrafttræden af
lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse. Lovens titel er efterfølgende ændret til ”Lov om skibsfartens betryggelse”,
jf. lov nr. 185 af 26. maj 1965. Ved kongelig anordning nr. 583 af 30. juni 1994 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af
skibsregistreringsloven m.fl. fastsættes i § 3, at forskrifter udstedt i medfør af bl.a. lov om skibsfartens betryggelse også
gælder for Færøerne.
Efter § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse kan industriministeren efter samråd med forsvarsministeren fastsætte
bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder forskrifter om, hvad der skal iagttages
for at der ikke lægges den frie sejlads hindringer i vejen. Derudover foretages efter § 5 a, stk. 1, i loven, når forholdene gør
det påkrævet, efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse, afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Forsvarsministeren fører
kontrol med afmærkningen m.v., jf. § 5 a, stk. 5.
Lov om skibsfartens betryggelse er ophævet ved lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs, idet loven er sammenskrevet
med lov om skibes sikkerhed m.v. Det fremgår af § 34, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, at regler udstedt i medfør af bl.a. lov
om skibsfartens betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af den nye lov om
sikkerhed til søs. Bekendtgørelse nr. 299 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er derfor fortsat gældende
for Færøerne. For Færøerne er lov om skibsfartens betryggelse ophævet ved lagtingslov nr. 165 af 21. december 2001 om sikkerhed
til søs med en tilsvarende bestemmelse om, at regler udstedt i medfør af lov om skibsfartens betryggelse forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lagtingslov om sikkerhed til søs.
Bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er derfor fortsat gældende for Færøerne.
Der er behov for nye og opdaterede regler om afmærkning og navigationssystemer for Færøerne. Afmærkning og navigationssystemer er
væsentlig for Færøerne bl.a. primært i forbindelse med etablering af anlæg, fiskeopdrætsanlæg, udvidelse af havne, fyr m.v.
Der er allerede fastsat opdaterede regler for Grønland og Danmark ved bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om
farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v. (Afmærkningsbekendtgørelsen).
Det foreslås derfor, at der i § 36
i lov om sikkerhed til søs indsættes et 2. pkt., således at lovens § 8, § 17, stk. 1, 2, og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1,
6, og 8-10, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger, således at der kan udstedes en ny og opdateret bekendtgørelse for Færøerne om afmærkning.
Det betyder, at lovens § 8, hvorefter der i henhold til dens stk. 1, når forholdene gør det påkrævet, etableres efter
erhvervsministerens nærmere bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk
afmærkningsområde, vil kunne sættes i kraft for Færøerne.
Efter § 8, stk. 2-4, udføres etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og
sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads for statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning.
Navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet af dette, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen,
brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Det er erhvervsministeren, der afgør spørgsmål om
afgrænsning.
§ 17, stk. 1, 2, og 4-9, vil tillige kunne sættes i kraft for Færøerne. Erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i
spørgsmål vedrørende lov om sikkerhed til søs og fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning, jf. § 17, stk. 1 og 4, i
loven. Erhvervsministeren kan efter § 17, stk. 5, fastsætte nærmere regler om disse systemer m.v. og kontrol.
Søfartsstyrelsen varetager administrationen af lov om sikkerhed til søs og har bl.a. til opgave at påse, at regler om afmærkning i
loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes, jf. § 17, stk. 2.
Efter § 17, stk. 7, kan erhvervsministeren bl.a. bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal være
gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Ved internationale vedtagelser forstås bl.a. de af FN’s internationale
søfartsorganisation, IMO, vedtagne internationale resolutioner og kodekser og anbefalinger og vejledninger fra International
Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse Authorities, IALA. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1119 af
24. oktober 2008 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at Søfartsstyrelsens og andre offentlige myndigheders
afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 9, i loven. Denne
bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om
klageadgang m.v. Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om sikkerhed til
søs som hovedregel ikke indbringes for højere administrativ myndighed. § 7, stk. 2, oplister undtagelser hertil, der dog ikke
omfatter afgørelser om afmærkning og navigationssystemer. Afgørelser, der er truffet af Søfartsstyrelsen, og som omhandler
tilladelse til afmærkning og navigationssystemer kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Erhvervsministeren kan desuden efter lovens § 17, stk. 6, bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er
tillagt erhvervsministeren. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse
beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., at beføjelser, som efter lov om sikkerhed til søs er tillagt
erhvervsministeren, udøves af Søfartsstyrelsen.
Lov om sikkerhed til søs indeholder en række beføjelser, som kan anvendes i forbindelse med administrationen og kontrollen af
reglerne om afmærkning og navigationssystemer, og som efter forslaget vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Søfartsstyrelsen kan
efter lovens § 18 påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden
straks eller inden en nærmere fastsat frist.
Søfartsstyrelsen kan således påbyde, at forhold, der strider mod regler om afmærkning og navigationssystemer, der fremgår af lov
om sikkerhed til søs eller af regler eller afgørelser i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal bringes i orden straks eller
inden en nærmere fastsat frist.
Derudover indeholder lov om sikkerhed til søs straffebestemmelser, som ligeledes vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Efter §
28, nr. 2 og 3, i loven straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år den, der tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse,
dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller
i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt., og 2, i loven.
Ved straffens udmåling skal det endvidere efter § 32, stk. 1, betragtes som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen,
herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2, tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme
eller tilsvarende forhold, eller ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre. Det skal endvidere anses som en skærpende omstændighed, såfremt der tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller
tilsvarende forhold.
Det skal derudover betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred
eller fremkaldt fare herfor, jf. § 32, stk. 6. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der
ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, desuden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel, jf. stk. 8. Efter § 32, stk. 9, 1. og 3. pkt., kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af
bøde eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende
omstændigheder som nævnt i stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel, jf. § 32, stk. 10.
De bestemmelser i lov om sikkerhed til søs, der foreslås at kunne sættes i kraft for Færøerne skal således bl.a. sikre en effektiv
kontrol og håndhævelse af regler om afmærkning og navigationssystemer.
Det er alene bemyndigelser og beføjelser, der skal sikre en effektiv kontrol og håndhævelse af området for afmærkning og
navigationssystemer ved Færøerne, som foreslås at kunne sættes i kraft for Færøerne. De dele af de enkelte bemyndigelser og
beføjelser, som ikke er relevante i forhold til disse, er ikke omfattet af forslaget.
Forslaget vil sikre, at der kan udstedes en ny og opdateret bekendtgørelse efter lov om sikkerhed til søs, der indeholder regler
om afmærkning og andre indretninger til vejledning for sejladsen, herunder navigationssystemer af hensyn til sejladssikkerheden.
Det foreslås, at § 5, nr. 5
i lov om en fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014 ophæves. Lov om en fælles patentdomstol m.v. § 5, nr. 5 indfører
patentlovens § 77, stk. 5. Da lov om en fælles patentdomstol m.v., endnu ikke er trådt i kraft, foreslås bestemmelsen af
lovtekniske årsager ophævet og genindsat som en ændring af patentloven, sammen med forslaget til en ny safety net bestemmelse i
patentlovens § 77, stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse i § 5 vedrørende patentlovens § 77, stk. 5
, er identisk med § 5, nr. 5 i lov om fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014. Da denne lov ikke er trådt i kraft endnu,
er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage § 77, stk. 5 i dette forslag.
Samtidigt foreslås det, at § 5, nr. 5. i lov nr. 551 af 2. juni 2014 ophæves, jf. dette lovforslags § 4, nr. 1.
Bestemmelsen skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse sikre, at et europæisk
patent med ensartet retsvirkning ikke tillige gennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark på datoen for
offentliggørelsen af bekendtgørelsen af patentmeddelelsen i Den Europæiske Patenttidende, når den ensartede retsvirkning er blevet
registreret i registeret for enhedspatentbeskyttelse hos Den Europæiske Patentmyndighed. I tilfælde, hvor et europæisk patent
således ikke anses for at have fået retsvirkning her i landet, vil Patent- og Varemærkestyrelsen tilbagebetale et indbetalt
publiceringsgebyr, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 6 i Forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v. (Folketingstidende 2013-14,
A, L 22, som fremsat den 2. oktober 2013, s. 105).
Det foreslås videre at indføre en såkaldt safety net-bestemmelse
i patentlovens § 77, stk. 6,
der skal sikre, at et europæisk patent, der får afslag på en rettidigt indleveret anmodning om ensartet retsvirkning, på et
tidspunkt hvor valideringsfristen i henhold til patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet, fortsat kan gøres gældende (valideres) i
Danmark gennem en forlængelse af valideringsfristen. Fristen for at betale første årsgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen
foreslås tilsvarende forlænget, sådan at patenthaver fortsat kan betale første årsgebyr inden for en frist, der løber parallelt
med fristen i patentlovens § 77, stk. 1.
Bestemmelsen skal fungere som sikkerhedsnet for indehaveren af et europæisk patent i de forventede få tilfælde, hvor indehaveren
får afslag på en anmodning om ensartet retsvirkning, populært kaldet ”enhedspatent”, men hvor fristen for i stedet at validere det
europæiske patent i Danmark efter patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet.
Med bestemmelsen foreslås fristen for at validere det europæiske patent i Danmark forlænget, sådan at valideringsfristen, i
ovennævnte særlige tilfælde, regnes fra den dag, hvor beslutning om afslag er endelig.
EPOs beslutning om at afslå en anmodning om ensartet retsvirkning af et europæisk patent er endelig, når den bekendtgøres. EPOs
beslutning om afslag kan indbringes for den fælles patentdomstol, herunder førsteinstansdomstolen og appeldomstolen. Træffer en
eller begge domstole afgørelse om at fastholde EPOs beslutning om afslag, anses EPOs beslutning om afslag for endelig, når
domstolens afgørelse er endelig.
Fristen for at validere og betale første årsgebyr(er) til Patent- og Varemærkestyrelsen løber med dette ændringsforslag først fra
tidspunktet, hvor beslutningen om afslag er endelig. Det bemærkes, at årsgebyrer, der forfalder til betaling i perioden mellem
EPOs bekendtgørelse af patentmeddelelsen af det europæiske patent og den foreslåede, forlængede valideringsfrist, skal betales til
Patent- og Varemærkestyrelsen. Perioden kan omfatte flere gebyrår.
§ 4, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder definerer begrebet finansielle instrumenter og afgrænser herved, hvilke finansielle
instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for disse instrumenter er, at de alle indgår på listen over
finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID II).
Det foreslås, at der i § 4, stk. 1,
indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved finansielle instrumenter forstås følgende instrumenter, herunder sådanne
instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.
Ændringen vil medføre, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder udvides, så den fremover også omfatter
de opregnede instrumenter, når de er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.
Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en ændring af definitionen af
finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, således at lov om kapitalmarkeder fortsat implementerer
definitionen af finansielle instrumenter direktivnært.
Til nr. 2
I § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder oplistes en række forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.
Det foreslås i § 211, stk. 2
, i lov om kapitalmarkeder, at indsætte et nyt nr. 12,
hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022
om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordningen).
Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af
forordningen. Det indebærer blandt andet, at Finanstilsynet vil være kompetent til at træffe afgørelser i henhold til
DLT-forordningen, herunder give tilladelse i henhold til forordningen og fritage for specifikke krav i EU-lovgivningen om
finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af
transaktioner i kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter.
Et eksempel på tilladelse og fritagelse er at give allerede etablerede markedsdeltagere, f.eks. værdipapircentraler, der i
forvejen har relevant tilladelse, mulighed for at teste brugen af DLT under regulerede forhold, hvor de alt efter omstændighederne
kan blive fritaget fra at overholde en række regler, der ellers ville forhindre pilotregimet. En fritagelse kan f.eks. være kravet
om, at DLT-værdipapirerne skal bogføres i en værdipapircentral. Det er ikke nødvendigt, såfremt bogføringen i stedet sker direkte
på en distribueret hovedbog (distributed ledger).
Til nr. 3
Artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for
markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordningen), fastsætter begrænsninger på de finansielle
instrumenter, der må optages til handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur.
Artikel 3, stk. 1, i DLT-forordningen, fastsætter tærskler på aktier, obligationer, andre former for securiseret gæld, herunder
depotbeviser for sådanne værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, og andele i institutter for kollektiv investering.
Artikel 3, stk. 2, i DLT-forordningen, fastsætter en tærskel for den aggregerede markedsværdi af alle de DLT-baserede finansielle
instrumenter, der optages til handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur. Tærsklen for den aggregerede markedsværdi af
alle de DLT-baserede finansielle instrumenter er 6 mia. EUR på tidspunktet for optagelsen til handel eller den første registrering
af et nyt DLT-baseret finansielt instrument.
Artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen, giver muligheden for, at en kompetent myndighed kan fastsætte regler om lavere værdier end
de værdier, der er fastsat i stk. 1 og 2. Formålet er, at der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en
DLT-markedsinfrastruktur, så enhver risiko for den finansielle stabilitet kan undgås. Det skal ses i lyset af, at
DLT-markedsinfrastruktur er en ny og uprøvet markedsinfrastruktur, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, idet
der bl.a. kan opstå væsentlige risici for spillover-effekter fra, til og mellem indbyrdes afhængige og kritiske markeder, da
markederne hænger sammen som helhed. Opstår der eksempelvis problemer på en DLT-baseret multilateral handelsfacilitet, der handler
realkreditobligationer, kan det potentielt også kunne brede sig til en traditionel multilateral handelsfacilitet, der handler
realkreditobligationer. Det kan således give problemer på markedet for huslån, der er afhængigt af et velfungerende marked for
realkreditobligationer. På den måde kan der opstå spillover-effekter fra, til og mellem et DLT-marked og til andre markeder. Ved
fastsættelse af en national tærskelværdi skal der tages hensyn til markedsstørrelsen og den gennemsnitlige kapitalisering af
DLT-baserede finansielle instrumenter optaget på handelsplatforme, hvor tjenesterne og aktiviteterne vil blive udført, samt til de
risici, der vedrører udstederne, den anvendte type DLT og DLT-markedsinfrastrukturernes tjenester og aktiviteter.
Det foreslås at indsætte en ny § 223 a
i lov om kapitalmarkeder, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede
finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i
henhold til artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen.
Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse med lavere tærskler end dem, der er angivet i
DLT-forordningen, hvorved der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur.
§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed definerer begrebet finansielt instrument og afgrænser herved, hvilke
finansielle instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for instrumenterne er, at de alle indgår på listen
over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder
for finansielle instrumenter (MiFID II).
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 57,
indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved et finansielt instrument forstås instrumenter som nævnt i bilag 2 i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og –aktiviteter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af
distributed ledger-teknologi.
Bestemmelsen vil indebære, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed udvides, så den fremover også
omfatter de opregnede instrumenter, når de er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.
Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en ændring af definitionen af
finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, så lov om finansiel virksomhed fortsat implementerer definitionen
af finansielle instrumenter direktivnært.
Til nr. 2
Det følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en
forsikringsholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder for en række specifikke emner og
forretningsområder.
Det følger herudover bl.a. af § 71, stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en
finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal træffe, for at have effektive former
for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 71, stk. 2,
i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for
godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt
distribution af disse.
Forslaget indebærer, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der udvikler og distribuerer nye finansielle produkter og
tjenesteydelser med henblik på salg til kunder, eller som foretager så væsentlige ændringer i eksisterende produkter, at der reelt
vil være tale om et nyt produkt, skal opstille procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det
et krav om, at virksomheden skal have interne retningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive procedurer.
Reglen vil gælde i de tilfælde hvor det pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse ikke er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). De
tilfælde, der er omfattet af MiFID II, er reguleret i § 96 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter,
hvorefter udstederen skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i
eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Den foreslåede regel blev fejlagtigt ophævet ved § 297, nr. 83, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og
-aktiviteter af 8. juni 2020. Reglen regulerede både situationer, der var og ikke var omfattet af MiFID II. Reglen blev imidlertid
fejlagtigt kun videreført i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter for så vidt angår de situationer,
der er omfattet af MiFID II. Med den foreslåede genindførelse udbedres fejlen.
Ændringen implementerer artikel 74, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter.
Til nr. 3
Det følger af § 71, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette lovforslags § 8,
nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en virksomhed skal træffe for at have effektive
former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.
Det foreslås i § 71, stk. 2, 1. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette lovforslags § 8, nr. 2, at der efter bestemmelsens
henvisning til stk. 1 også indsættes en henvisning til stk. 2.
Forslaget vil indebære, at Finanstilsynet ud over at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en virksomhed skal
træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1. også kan fastsætte nærmere regler om, at pengeinstitutter
og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer
i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse, jf. det foreslåede stk. 2.
Den foreslåede mulighed for at fastsætte regler, om at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer
for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt
distribution af disse, blev ved en fejl ophævet ved § 297, nr. 84, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselskaber og investeringsservices
og -aktiviteter af 8. juni 2020.
Reglen vil bl.a. blive brugt til at udstede bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter.
Til nr. 4
Det følger af § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet er ansvarligt for tilsynet efter § 32, stk.
3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Denne henvisning er ikke retvisende, da § 32, stk. 6, i revisorloven ikke henviser til stk. 3, nr. 1, og da hverken § 32, stk. 3
eller stk. 6, i revisorloven vedrører Finanstilsynet. Henvisningen er derfor ikke i overensstemmelse med § 32 i revisorloven.
Det foreslås i §
344, stk. 1, 4. pkt.,
i lov om finansiel virksomhed, at henvisningen til § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven ændres til § 32, stk. 4,
nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven.
Det følger af § 32, stk. 7, i revisorloven, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk.
4, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet
kan til brug for dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 5.
Forslaget er en konsekvensændring af § 1, nr. 13, i lov nr. 1733 af 1. december 2020 om ændring af revisorloven. Med den nævnte
ændring blev der indsat et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det hidtidige stk. 3 blev stk. 4, og stk. 6 blev stk. 7. I forbindelse med
ændringen af revisorloven blev der fejlagtigt ikke foretaget en konsekvensrettelse af lov om finansiel virksomhed.
Henvisningen i § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed bliver med ændringen bragt i overensstemmelse med § 32 i
revisorloven.
Det følger af den gældende § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland
og Belarus, at loven ophæves den 1. april 2023.
§§ 1-4 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder de
konkrete forbud og restriktioner.
§ 5 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder
bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte regler, der forkorter eller forlænger perioderne for forbuddene i §§ 1-4.
§ 6 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder regler
om straf for overtrædelse af loven.
§§ 7 og 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder
henholdsvis ikrafttrædelsesbestemmelsen og solnedgangsklausulen.
§ 9 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder
ændringer til hvidvaskloven, hvorefter Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet fører tilsyn med love
indeholdende finansielle sanktioner.
Det foreslås i § 8 at ændre »Loven« til: »§§ 1-6«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at alene lovens §§ 1-6 omfattes af solnedgangsklausulen og således ophæves den 1. april 2023.
Dermed vil ændringerne til Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets tilsynskompetencer ikke vil
blive ophævet den 1. april 2023 i henhold til § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske
kroner til Rusland og Belarus.
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
På grund af ændringsdirektivets implementeringsfrist, som er den 31. januar 2023, vil lovforslagets § 1 blive sat i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende og inden de relevante it-løsninger er færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan
sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå manuelt.
Det foreslås i stk. 2,
at lovens § 6 og § 7, nr. 1, træder i kraft den 23. marts 2023.
Det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at de ændringer, der foreslås som følge af DLT-forordningen, vil følge
forordningens anvendelsestidspunkt som fastsat i artikel 19, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3,
at lovens § 8 træder i kraft den 31. marts 2023.
Det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at den foreslåede ændring af solnedgangsklausulen, vil træde i kraft den 31.
marts 2023, og dermed vil ændringerne til Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets
tilsynskompetencer i henhold til § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til
Rusland og Belarus ikke blive ophævet den 1. april 2023.
Det foreslås i stk. 4,
at lovens § 3 træder i kraft den 1. juli 2023.
Det foreslås i stk. 5,
at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2, 4 og 5. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at en række af de foreslåede ændringer i § 2 nødvendiggør ændringer i
Erhvervsstyrelsens it-systemer.
Lovforslagets § 2 indeholder bestemmelser, der afskaffer MobiltReg. Lovforslagets § 2 vil blive sat i kraft, når de relevante
it-løsninger er på plads.
Lovforslagets §§ 4 og 5 indeholder bestemmelser, der tilpasser den danske patentlov til den kommende ikrafttrædelse af den
europæiske patentreform, som følge af Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol.
Aftalens ikrafttrædelse afventer, at det påkrævede antal lande ratificerer aftalen, jf. Aftale om en fælles patentdomstols artikel
89. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse skal ses i lyset af, at lov om en fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014
ikke er trådt i kraft endnu, og at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.
Idet det anses for mest hensigtsmæssigt, at der anvendes et samlet ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne af patentloven og lov
om en fælles patentdomstol m.v., forudsættes det, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for denne lovs ikrafttræden gennem
en fælles ikrafttrædelsesbekendtgørelse, der sætter lov om en fælles patentdomstol m.v. samt lovforslagets §§ 4 og 5 i kraft
samtidigt.
Den foreslåede § 10 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås i stk. 1
, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
For så vidt angår lovforslagets § 5, er dette en konsekvens af, at deltagelse i domstolsaftalen og det forstærkede samarbejde om
indførelse af enhedspatentbeskyttelse forudsætter medlemskab af Den Europæiske Union.
Det foreslås i stk. 2
, at §§ 1 og 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger. Efter det foreslåede 2. pkt. kan dele af § 1 endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Bestemmelsen vil medføre, at lovforslagets del om ændring af selskabsloven og lov om restriktioner på transaktioner med kontanter
og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen på det selskabsretlige
område, hvorfor § 1 ikke kan sættes i kraft for Færøerne.
Det foreslås i stk. 3,
at § 3, nr. 2, og § 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Bestemmelsen vil medføre, at § 3, nr. 2, i lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs og § 8 om ændring af lov om
restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 4,
at §§ 6 og 7 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen vil medføre, at lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder samt lov om finansiel virksomhed ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
