Lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) § 9

Til nr. 1

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under en forebyggende rekonstruktion.

Konkursloven § 13 g, der, jf. § 9 f, stk. 2, finder anvendelse under en forebyggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter konkurslovens § 9 b, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilladelse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Konkurslovens § 13 g fastsætter en ”fast track”-procedure for virksomhedsoverdragelse. Forud for indsættelsen af bestemmelsen i konkurslovens § 13 g måtte virksomhedsoverdragelse alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten.

Det følger af konkurslovens § 13 g, stk. 6, der finder anvendelse under en forebyggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt fyldestgørelsesforbud, jf. § 9 f, stk. 2, at reglerne om tvungent skyldnerskifte i konkurslovens § 14 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse efter § 13 g. Ved tvungent skyldnerskifte forstås, at rekonstruktionsboet kan overdrage en aftale til en køber/tredjemand, uden at der skal indhentes samtykke fra medkontrahenten. Dette indebærer, at hvis der i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse efter § 13 g overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført under den forebyggende rekonstruktionsbehandling efter konkurslovens § 12 o, til den nye virksomhedsejer, overgår skyldnerens rettigheder og forpligtelser efter aftalen til erhververen, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Hvis der er tale om en løbende ydelse, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden den forebyggende rekonstruktions indledning, idet medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen. Arbejdsaftaler med ansatte er, jf. konkurslovens § 14 c, stk. 3, ikke omfattet af det tvungne skyldnerskifte, idet lov om lønmodtageres retsstilling regulerer sådanne aftaler.

Hvis virksomhedsoverdragelsen under en forebyggende rekonstruktion ikke sker som led i en ”fast track”-procedure, men derimod sker efter et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, er der ikke hjemmel til at foretage et tvungent skyldnerskifte, idet det fremgår eksplicit af konkurslovens § 9 g, stk. 1, at det alene er § 14 c, stk. 1, der finder anvendelse i sådanne tilfælde. Hvis virksomhedsoverdragelsen under en forebyggende rekonstruktion således sker som led i et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag, vil skyldnerskifte vedrørende aftaler, der overdrages til køberen (dvs. tredjemand) som led i sådan virksomhedsoverdragelse, alene kunne ske, i det omfang skyldneren forud for den forebyggende rekonstruktion havde adgang hertil efter obligationsrettens regler. Retsstillingen efter konkurslovens § 9 g, stk. 1, svarer dermed til retsstillingen under konkurs, hvor et konkursbo heller ikke har en videregående adgang til skyldnerskifte end den, som skyldneren havde inden konkursen. Det følger af bemærkningerne til konkurslovens § 9 g, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 181 som fremsat, side 163, at det ville være for vidtgående, hvis der var adgang til tvungent skyldnerskifte som led i en virksomhedsoverdragelse under en forebyggende rekonstruktion, når det ikke vides, om skyldneren er insolvent eller kun har sandsynlighed herfor.

Som retstillingen er i dag, har skyldneren under en forebyggende rekonstruktionsbehandling derfor en mere vidtgående adgang til at foretage tvungent skyldnerskifte ved en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens § 13 g, end hvor virksomhedsoverdragelsen under den forebyggende rekonstruktionsbehandling, jf. konkurslovens § 9 g, stk. 1, sker efter et vedtaget og stadfæstet rekonstruktionsforslag.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 9 f, stk. 2, så henvisningen til § 13 g ændres til § 13 g, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring af konkurslovens § 9 f, stk. 2, vil medføre, at reglerne om tvungent skydnerskifte i konkurslovens § 14 c, stk. 2-3, ikke vil finde anvendelse i forbindelse med en ”fast track”-virksomhedsoverdragelse, der efter konkurslovens § 13 g foretages under en forebyggende rekonstruktion. Når der herefter i medfør af konkurslovens § 9 f, stk. 2, foretages en virksomhedsoverdragelse under en forebyggende rekonstruktion efter bestemmelsen i konkurslovens § 13 g, vil skyldnerskifte vedrørende aftaler, der overdrages til køber/tredjemand som led i sådan virksomhedsoverdragelse, alene kunne ske, i det omfang skyldneren forud for den forebyggende rekonstruktion havde adgang hertil efter obligationsrettens regler.

Til nr. 2

Konkurslovens § 9 f regulerer gennemførelsen af en rekonstruktion under en forebyggende rekonstruktion.

Konkurslovens § 13 g, der finder anvendelse under en forebyggende rekonstruktion, hvis der er nedlagt et fyldestgørelsesforbud efter konkurslovens § 9 b, jf. § 9 f, stk. 2, fastsætter, at rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse under visse betingelser kan ske med rekonstruktørens tilladelse, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Under en rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB, gælder adgangen til at foretage virksomhedsoverdragelse i medfør af ”fast track”-proceduren efter konkurslovens § 13 g alene, indtil der er vedtaget en rekonstruktionsplan, jf. § 13 g, stk. 1. Rekonstruktionsplanen vil under rekonstruktionen blive vedtaget efter afstemning blandt fordringshaverne, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 2, på det møde, der efter konkurslovens § 11 a, stk. 2, skal afholdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlings indledning, idet rekonstruktøren dog kan anmode om at få udsat 4-ugersmødet, jf. konkurslovens § 11 e, stk. 5.

Under en forebyggende rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IA, skal rekonstruktionsplanen ikke vedtages ved afstemning blandt fordringshaverne på det møde, der efter konkurslovens § 9 c, stk. 1, skal afholdes senest fire uger efter, at der under en forebyggende rekonstruktion er nedlagt fyldestgørelsesforbud. Den forebyggende rekonstruktion fortsætter således, selv om et flertal blandt de fremmødte fordringshavere tilkendegiver, at de er imod planen, idet skifteretten dog skal bringe den forebyggende rekonstruktionsbehandling til ophør, jf. konkurslovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, hvis behandlingen anses for udsigtsløs.

Da der under en forebyggende rekonstruktion – i modsætning til under en rekonstruktion, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB – ikke skal vedtages en rekonstruktionsplan, kan det give anledning til tvivl, hvor længe en skyldner under en forebyggende rekonstruktion efter bestemmelsen i konkurslovens § 9 f, stk. 2, har adgang til at foretage en virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren i konkurslovens § 13 g, som henviser til, at virksomhedsoverdragelsen skal ske, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt § 9 f, stk. 2, 2. pkt., hvoraf følger, at konkurslovens § 13 g, stk. 1-5, finder anvendelse indtil afholdelsen af det i § 9 c, stk. 1, nævnte møde med fordringshaverne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens § 13 g i relation til en forebyggende rekonstruktion vil skulle foretages senest inden afholdelsen af mødet med fordringshaverne efter konkurslovens § 9 c, stk. 1, der, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt., skal afholdes senest 4 uger efter, at der er nedlagt fyldestgørelsesforbud.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at den nugældende retstilstand ikke eksplicit regulerer, hvornår virksomhedsoverdragelsen efter konkurslovens § 13 g, jf. § 9 f, stk. 1, skal være sket i relation til en forebyggende rekonstruktionsbehandling. Det har ikke været hensigten, at en skyldner under en forebyggende rekonstruktionsbehandling, når der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, jf. § 9 c, stk. 1, skulle have en videre tidsmæssig adgang til at foretage virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren i konkurslovens § 13 g, end skyldneren ville have under en rekonstruktion efter konkurslovens afsnit IB, hvor adgangen til at foretage ”fast track”-virksomhedsoverdragelse ophører ved vedtagelsen af rekonstruktionsforslaget på 4-ugers mødet.

Til nr. 3

Konkurslovens § 10 a regulerer indholdet af en tvangsakkord under en rekonstruktionsbehandling, der behandles efter reglerne i konkurslovens afsnit IB. Bestemmelsen finder tillige anvendelse under en forebyggende rekonstruktion, jf. konkurslovens § 9 f, stk. 1.

Det følger af konkurslovens § 10 a, stk. 1, at en tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringer mod skyldneren eller på betalingsudsættelse. Tvangsakkorden kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del heraf fordeles mellem fordringshaverne.

En tvangsakkord omfatter ikke de fordringer, der er nævnt i konkurslovens § 10 a, stk. 2, som derfor skal dækkes fuldt ud, ligesom det kan bestemmes i akkorden, at småfordringer, jf. § 10 a, stk. 4, 2. pkt., ikke omfattes af akkorden, hvorefter sådanne fordringer ligeledes skal dækkes fuldt ud.

De fordringer, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 3, vil blive omfattet af tvangsakkorden, idet skyldneren dog skal træffe et valg mellem tre forskellige grupper af fordringer. En tvangsakkord kan således alene omfatte én af følgende grupper: 1) fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes af konkurslovens § 97 eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, 2) fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at aftalen ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion, og 3) krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 3. Når der er valgt en gruppe, bortfalder de lavere grupper, jf. konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 4. Hvis skyldneren således f.eks. har valgt, at tvangsakkorden skal omfatte de fordringer, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 1, vil de øvrige fordringer – dvs. fordringerne efter konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 2-3 – bortfalde ved tvangsakkorden.

Konkurslovens § 10 a, stk. 5, regulerer, hvilke fordringer der bortfalder ved tvangsakkorden.

Efter konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, medfører tvangsakkorden bortfald af krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke omfattes af konkurslovens § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag.

Det følger af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, at ydelser, der udspringer af en leasingaftale, svarer til renter efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen, hvorfor ydelserne ikke skal kunne gøres gældende, i det omfang aftalen ikke er videreført.

Det følger modsætningsvist af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, at andre krav fra leasingselskabet, der udspringer af leasingaftalen – f.eks. ydelser, der kan karakteriseres som afdrag og andre ikke-løbende ydelser som omkostninger ved tilbagetagelse og erstatningskrav for beskadigelse – derimod ikke vil bortfalde ved tvangsakkorden efter bestemmelsen i konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3. Det er fordringshaveren, der skal godtgøre, at en ydelse må sidestilles med et afdrag, hvis fordringshaverens krav ikke skal være omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3. Sådanne andre krav, vil dog kunne være omfattet af akkorden, i det omfang skyldneren efter bestemmelsen i konkurslovens § 10 a, stk. 3, nr. 1, vælger at lade fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes af § 97 eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab, være omfattet af akkorden.

Det foreslås at ændre § 10 a, stk. 5, nr. 3, ved at indsætte i bestemmelsen, at den kun finder anvendelse, når tvangsakkorden omfatter de i § 10 a, stk. 3, nr. 1, angivne fordringer.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, alene vil finde anvendelse, når tvangsakkorden omfatter de krav, der omfattes af § 10 a, stk. 3, nr. 1. Dette indebærer, at de krav, der er omfattet af § 10 a, stk. 5, nr. 3, alene vil bortfalde ved akkorden, hvis de øvrige dele af leasingaftalen omfattes af akkorden. De krav, der er omfattet af konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, kan, som det fremgår ovenfor, sidestilles med renter, og renter bortfalder alene efter § 10 a, stk. 5, nr. 2, når der er tale om krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden.

Hvis skyldneren ikke vælger at lade de krav, der er omfattet af § 10 a, stk. 3, nr. 1, være omfattet af tvangsakkorden, vil bestemmelsen i konkurslovens § 10 a, stk. 5, nr. 3, være uden betydning.

Til nr. 4

Konkurslovens § 11 e omhandler mødet med fordringshaverne, som i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling skal afholdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. hertil konkurslovens § 11 a, stk. 2. På mødet drøftes rekonstruktørens rekonstruktionsplan, og det vil være muligt at fremsætte ændringsforslag til denne.

Konkurslovens § 11 e, stk. 2, omhandler afstemningen om rekonstruktionsplanen og eventuelle ændringsforslag, der skal finde sted på mødet. Det følger af § 11 e, stk. 2, 1. pkt., at rekonstruktionsplanen er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshavere stemmer imod, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplanen er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for, og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, jf. 2. pkt.

Konkurslovens § 11 e, stk. 5, omhandler muligheden for at udsætte mødet. Det følger af § 11 e, stk. 5, 3. pkt., at udsættelse af mødet ikke kan ske, hvis et flertal af fordringshavere stemmer imod og dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af de samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret.

Konkurslovens § 11 e, stk. 6, omhandler muligheden for på mødet at bestemme, at der skal ske beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i de tilfælde, hvor en sådan ikke allerede er beskikket forud for mødet. Det følger af § 11 e, stk. 6, 1. pkt., at rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan.

Det følger af bestemmelserne i konkurslovens § 11 e, stk. 2, 3. pkt., stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 2. pkt., at reglerne i konkurslovens § 13 d, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved afstemninger, der foretages på mødet efter konkurslovens § 11 e. Konkurslovens § 13 d indeholder en række stemmeregler, som bl.a. fastslår, hvornår en fordring har stemmeret, samt hvilke fordringer, der ikke har stemmeret.

Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet) blev bestemmelsen i konkurslovens § 13 d nyaffattet. Bestemmelsen i den daværende § 13 d, stk. 3, som fastslog, at fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, ikke har stemmeret, blev som følge af nyaffattelsen rykket til § 13 d, stk. 4, men der blev ved en fejl ikke foretaget en konsekvensrettelse af henvisningen i § 11 e. Da den nugældende bestemmelse i § 11 e ikke henviser til § 13 d, stk. 4, er dette blevet fortolket således i praksis, at nærtstående i dag har stemmeret.

Det foreslås at ændre henvisningen i § 11 e, stk. 2, 3. pkt., stk. 5, 4. pkt., og stk. 6, 2. pkt. , så henvisningen til § 13 d, stk. 2 og 3, ændres til: § 13 d, stk. 2-4.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med nyaffattelsen af § 13 d ved ovennævnte lov nr. 896 af 21. juni 2022.

Den foreslåede ændring bevirker, at nærtstående ikke har stemmeret i forbindelse med afstemningen om rekonstruktionsplanen, hvilket bringer retstilstanden i overensstemmelse med hensigten bag den tidligere nyaffattelse af § 13 d.

Den foreslåede ændring vil medføre, at nærtstående ikke vil have stemmeret i forbindelse med afstemningen om rekonstruktionsplanen.

Med hensyn til henvisningen til konkurslovens § 13 d, stk. 2, vil det reelt kun være bestemmelsens 1., 2. og 5. pkt., der vil have betydning, idet der på tidspunktet for anvendelsen af § 11 e ikke er fremsat et akkordforslag, hvorfor særreglerne i 3. og 4. pkt. om stemmeret ved akkord ikke vil være relevante.

Til nr. 5

Konkurslovens § 14 c omhandler retsvirkningerne af en virksomhedsover-dragelse, der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsfor-slag.

Konkurslovens § 14 c, stk. 2, angår skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler.

Efter konkurslovens § 14 c, stk. 2, 1. pkt., vil en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført under rekonstruktionsbehandlingen efter bestemmelsen i konkurslovens § 12 o, dvs. med rekonstruktørens samtykke, og som overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, medføre et tvungent skyldnerskifte for skyldnerens medkontrahent. Ved tvungent skyldneskifte forstås, at rekonstruktionsboet kan overdrage en gensidigt bebyrdende aftale til en køber eller tredjemand, uden at der skal indhentes samtykke fra medkontrahenten, hvorved bestemmelsen fastsætter en lovbestemt undtagelse fra det obligationsretlige udgangspunkt om, at skyldnerskifte kræver samtykke fra kreditor. Bestemmelsen skal ses i lyset af, at formålet med en rekonstruktion i form af virksomhedsoverdragelse primært er at sikre virksomhedens overlevelse til gavn for samfundet, der bevarer arbejdspladser og produktion, hvorfor fordringshaverne som udgangspunkt må tåle et tvungent skyldnerskifte.

I relation til løbende ydelser – f.eks. et lejeforhold – gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag – f.eks. husleje – for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. hertil konkurslovens § 14 c, stk. 2, 2. pkt., idet medkontrahentens eventuelle krav på depositum dog skal opfyldes af erhververen. Dette indebærer, at hvor medkontrahenten har et krav mod skyldneren på et vederlag, der angår tiden før rekonstruktionsbehandlingens indledning, vil medkontrahentens krav mod skyldneren ikke blive overført til den nye erhverver af virksomheden i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Erhververen skal med andre ord f.eks. kun betale leje af et lejemål for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, men ikke eventuelle restancer for tiden før dette tidspunkt.

Bestemmelserne i konkurslovens § 14 c, stk. 2-3, finder tillige anvendelse i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse efter ”fast track”-proceduren i konkurslovens § 13 g, jf. § 13 g, stk. 6.

Ved lov nr. 896 af 21. juni 2022 om ændring af konkursloven (Indførelse af regler om forebyggende rekonstruktion og revision af reglerne om rekonstruktion og gældssanering, herunder implementering af rekonstruktions- og insolvensdirektivet) blev der indsat en ny bestemmelse i konkurslovens § 12 p, stk. 3, omhandlende successive ydelser. Det fremgår af bemærkningerne til konkurslovens § 12 p, stk. 2, at en successiv ydelse er karakteriseret ved, at ydelsen kan stå alene, i modsætning til delleverancer, som ikke kan stå alene, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 181 som fremsat, s. 158.

Det følger af konkurslovens § 12 p, stk. 3, at hvor en successiv ydelse er videreført efter § 12 o, omfattes af konkurslovens § 94 i konkursordenen alene den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret under rekonstruktionsbehandlingen efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Konkurslovens § 94 omfatter bl.a. anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke fra en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, jf. § 94, nr. 2. Det vil således alene være den del af medkontrahentens krav, der vedrører successive ydelser, præsteret efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, der opnår § 94-status, hvorimod krav før rekonstruktionsbehandlingens indledning ikke omfattes af § 94.

Det foreslås at ændre § 14 c, stk. 2, 2. pkt., således at ordet ”successiv” tillige kommer til at fremgå af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring indebærer, at gensidigt bebyrdende aftaler, hvor den ydelse, der leveres, er successiv, vil blive behandlet på samme måde, som aftaler om løbende ydelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at erhververen ved overtagelse af en aftale om successive ydelser som led i en virksomhedsoverdragelse ikke overtager skyldnerens forpligtelse til at betale eventuelle vederlagsrestancer for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning.