Lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) § 6

Til nr. 1

Det fremgår af § 9, stk. 12, at ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Det fremgår endvidere, at der højst kan udnævnes yderligere 6 dommere ved Københavns Byret, yderligere 5 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 4 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Det foreslås i § 9, stk. 12, 1. pkt., at ændre »25« til: »37«.

Det foreslåede vil medføre, at antallet af dommere, der yderligere vil kunne udnævnes ved byretterne, hæves fra 25 til 37 dommere.

Det foreslåede vil endvidere medføre, at Domstolsstyrelsen vil få mulighed for at placere de enkelte dommere ved de enkelte retter ud fra en vurdering af, hvilke retter der er særligt udfordret af lange sagsbehandlingstider og gamle sagsbunker. Placeringen af de nye puljedommere forventes at ske i løbet af 2024.

Det bemærkes, at det foreslåede ikke vil ændre på de regler, der i øvrigt gælder for puljedommere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., at rettens præsident ved byretterne og Sø- og Handelsretten kan meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 350, stk. 2, og § 477 d, stk. 2, og at udføre foged-, skifte- og notarialforretninger samt faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelser i tvistigheder, og at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 148 a, stk. 4.

Det foreslås at ændre 1. pkt. i retsplejelovens § 19, stk. 3, således at »part, skønsmand m.v.« ændres til: »bruger«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er således tale om, at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at begrebsanvendesen kommer til at svare til det, der foreslås tilsvarende i selskabslovens § 229 a (lovforslagets § 1, nr. 2) og dødsboskiftelovens § 10 a.

Ved »bruger« forstås således de fysiske eller juridiske personer, der er en del af sagen, f.eks. parter eller skønsmænd.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 135, at enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen, jf. dog § 135 a, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 1. pkt., at justitsministeren for personer, der i en af EU's medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridisk kandidateksamen, kan fastsætte en prøvetid som betingelse for ansøgerens autorisation som advokatfuldmægtig med henblik på at sikre, at ansøgeren har det fornødne kendskab til dansk procesret samt behersker det danske sprog på et sådant niveau, at ansøgeren kan gennemføre en hovedforhandling på forsvarlig vis. Det samme gælder for personer, der i en af EU’s medlemsstater eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, har bestået en juridisk bacheloreksamen og i Danmark har bestået en juridisk kandidateksamen, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i retsplejelovens § 135 a, stk. 1, hvorefter bestemmelsens 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministeren vil kunne fastsætte en prøvetid som betingelse for autorisation som advokatfuldmægtig for personer, der har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen blev påbegyndt senest denne dato.

Bestemmelsen vil tage sigte på personer, der har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato. Det vil også omfatte personer, der har bestået en juridisk bacheloreksamen og er påbegyndt en juridisk kandidateksamen i Det Forenede Kongerige senest den 31. januar 2020, når den juridiske kandidateksamen er bestået efter denne dato. Personer, der har påbegyndt og bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen senest den 31. januar 2020, vil således fortsat være omfattet af retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at den omfattede personkreds, som har bestået en juridisk bachelor- eller kandidateksamen i Det Forenede Kongerige efter den 31. januar 2020, når uddannelsen er påbegyndt senest denne dato, vil skulle behandles efter de samme regler som personer, der er omfattet af retsplejelovens § 135 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., dvs. personer, der i et andet EU- eller EØS-land eller Schweiz har bestået en juridisk kandidateksamen, samt personer, der i et andet EU- eller EØS-land eller Schweiz har bestået en juridisk bacheloreksamen og efterfølgende har bestået en juridisk kandidateksamen i Danmark.

Til nr. 4

Efter retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 1, kan Advokatrådet i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra domstolene om en advokats anmodning om salær i en sag, hvor den pågældende er beskikket af retten.

Efter gældende ret kan Advokatrådet ikke i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra domstolene om en advokats adfærd i forbindelse med behandlingen af en sag for retten.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 143 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hvor den pågældende er beskikket af retten,«: »eller om en advokats adfærd i forbindelse med behandling af en sag for retten,«.

Det foreslåede vil medføre, at Advokatrådet fremover også i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater vil kunne indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra domstolene om en advokats adfærd i forbindelse med behandlingen af en sag for retten.

Det vil kunne være relevant for Advokatrådet at indhente oplysningerne fra retten i tilfælde, hvor rådet f.eks. via en whistleblowerhenvendelse eller via pressen har fået oplysninger om en advokat, som er relevante for tilsynet, men hvor yderligere oplysninger fra retten er nødvendige for at få et fyldestgørende grundlag at føre tilsyn på.

Det vil være en forudsætning, at Advokatrådets anmodning om oplysninger er begrundet f.eks. ved at angive, hvad rådet konkret bygger anmodningen på, og anmodningen vil så vidt muligt skulle specificere, hvilken sag der er tale om. Det vil ikke være muligt for rådet at sende en liste over navne til en ret uden nærmere begrundelse for, hvorfor oplysningerne er relevante for rådets tilsyn.

Anmodningen vil kunne vedrøre advokatens adfærd i retten, hvilket f.eks. kan udgøre utilbørlige ytringer mod rettens personale, vidner eller andre aktører. Desuden vil anmodninger om oplysninger kunne vedrøre en advokats dispositioner i forbindelse med retssager, hvilket f.eks. kan angå tilfælde, hvor det er åbenbart, at en advokat groft og åbenlyst handler i strid med sin klients interesser, eller hvor en advokat udebliver fra retsmøder uden at give retten besked herom eller giver tilsagn om at kunne møde i retten uden at have mulighed for det.

Til nr. 5

Det fremgår af retsplejelovens § 143 a, stk. 1, at Advokatrådet i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater kan indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra

1. domstolene om en advokats anmodning om salær i en sag, hvor den pågældende er beskikket af retten,

2. politiet om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en sigtet advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ikke er underrettet om efterforskningen,

3. anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod en advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ikke er underrettet om efterforskningen, og

4. skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger vedrørende en advokat og oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat.

Det foreslås, at retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 3, ændres således, at »og« udgår.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 6

Det fremgår af retsplejelovens § 143 a, stk. 1, at Advokatrådet i forbindelse med udøvelsen af sit tilsyn med advokater kan indhente og modtage oplysninger om specifikke advokater fra

1. domstolene om en advokats anmodning om salær i en sag, hvor den pågældende er beskikket af retten,

2. politiet om en aktuel strafferetlig efterforskning mod en sigtet advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ikke er underrettet om efterforskningen,

3. anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod en advokat, når den pågældende er eller har været sigtet i sagen, medmindre den pågældende advokat ikke er underrettet om efterforskningen, og

4. skattemyndighederne om specificerede skatteoplysninger vedrørende en advokat og oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat.

Det foreslås i retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 4, at ændre »bistand fra en advokat.« til: »bistand fra en advokat, og«.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 7.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i retsplejelovens § 143 a, stk. 1, nr. 1-4, kan Advokatrådet ikke indhente og modtage oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om en advokats adfærd under udøvelse af hvervet som advokat i en af kriminalforsorgens institutioner.

Det foreslås at indsætte et nyt § 143 a, stk. 1, nr. 5, hvorefter Advokatrådet kan indhente og modtage oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om en advokats adfærd under den pågældendes udøvelse af hvervet som advokat i en af kriminalforsorgens institutioner.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse på Advokatrådets anmodning om oplysninger i situationer, hvor oplysningerne kan have betydning for, om en advokat har handlet i strid med god advokatskik, men hvor der ikke er tale om en forseelse, som har medført, at Direktoratet for Kriminalforsorgen har foretaget en politianmeldelse af en advokat, og som følge heraf har haft pligt til at underrette Advokatrådet herom, jf. retsplejelovens § 143 a, stk. 3, nr. 2.

Det vil kunne være relevant for Advokatrådet at indhente oplysningerne fra Direktoratet for Kriminalforsorgen i tilfælde, hvor rådet f.eks. via en whistleblowerhenvendelse eller via pressen har fået oplysninger om en advokat, som er relevante for tilsynet, men hvor yderligere oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er nødvendige for at få et fyldestgørende grundlag at føre tilsyn på.

Det vil være en forudsætning, at Advokatrådets anmodning om oplysninger er begrundet f.eks. ved at angive, hvad rådet konkret bygger anmodningen på, og anmodningen vil skulle specificere, hvilken advokat anmodningen vedrører. Det vil ikke være muligt for rådet at sende en liste over navne til Direktoratet for Kriminalforsorgen uden nærmere begrundelse for, hvorfor oplysningerne er relevante for rådets tilsyn.

Bestemmelsen vil finde anvendelse på oplysninger om advokatens adfærd i kriminalforsorgens institutioner, og kun hvor det er som led i udøvelsen af advokatens hverv som advokat. F.eks. vil bestemmelsen som udgangspunkt ikke finde anvendelse i forbindelse med f.eks. et privat besøg hos et fængslet familiemedlem. Hovedområdet for bestemmelsen vil således være advokatens besøg hos klienter og potentielle klienter i institutionerne. Oplysninger, der vil blive anmodet om, vil f.eks. kunne vedrøre såkaldt klientfiskeri eller gavesituationer omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 6.

Til nr. 8

Det fremgår af retsplejelovens § 143 a, stk. 2, at følgende offentlige myndigheder kan videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater:

1. Politiet om en strafferetlig efterforskning mod en advokat.

2. Anklagemyndigheden om en verserende eller afsluttet straffesag mod en advokat.

3. Skattemyndighederne om en advokats skattesag og om oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat.

4. Advokatnævnet.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at i § 143 a, stk. 2, ændres »Følgende offentlige myndigheder« til: »Offentlige myndigheder«, »advokater:« ændres til: »advokater.«, og § 143 a, stk. 2, nr. 1-4, ophæves.

De foreslåede ændringer vil medføre bl.a., at alle offentlige myndigheder vil kunne videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne er relevante for rådets tilsyn med advokater. Dette er således en udvidelse af offentlige myndigheders adgang til af egen drift at udveksle oplysninger med Advokatrådet, herunder en udvidelse af, hvilke oplysninger der vil kunne udveksles.

Udtrykket ”offentlige myndigheder” i bestemmelsen vil skulle forstås som domstolene og forvaltningsmyndigheder omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, jf. forvaltningslovens § 1 og offentlighedslovens §§ 2-3.

Forvaltningsmyndigheder, der efter den foreslåede bestemmelse videregiver oplysninger til Advokatrådet, vil skulle iagttage de forvaltningsretlige regler og principper om saglighed og proportionalitet. Derudover vil alle offentlige myndigheder skulle overholde de almindelige databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger. Ved vurderingen af, hvorvidt oplysninger kan videregives til Advokatrådet, skal således indgå bl.a. de almindelige databeskyttelsesretlige regler for behandling af personoplysninger, herunder bl.a. at personoplysningerne skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c (dataminimering), og at videregivelsen af personoplysninger skal være nødvendig ifølge betingelserne for behandling af almindelige personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Det forudsættes, at det er de offentlige myndigheder, der vil foretage vurderingen af, om udveksling af en oplysning er i overensstemmelse med disse regler.

Ved vurderingen af, om en oplysning om en advokat er relevant for rådets tilsyn, vil der skulle lægges vægt på, om oplysningerne har relevans i forhold til advokatens udførelse af sit hverv og overholdelse af advokatens pligter, herunder hvor forholdet giver grund til at befrygte, at advokaten ikke fremover vil overholde de pligter, der følger af stillingen.

Som følge af den foreslåede udvidelse af retsplejelovens § 143 a, stk. 2, vil den foreslåede ophævelse af retsplejelovens § 143 a, stk. 2, nr. 1-4, ikke have betydning for de i bestemmelserne nævnte myndigheders mulighed for at kunne videregive oplysninger til Advokatrådet.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til, hvornår politiet vil kunne videregive oplysninger om en strafferetlig efterforskning mod en advokat, anklagemyndigheden vil kunne videregive oplysninger om en verserende eller afsluttet straffesag mod en advokat, skattemyndighederne vil kunne videregive oplysninger om en advokats skattesag og om oplysninger om ansøgninger om omkostningsgodtgørelse til bistand fra en advokat, eller hvornår Advokatnævnet vil kunne videregive oplysninger til Advokatrådet. For disse myndigheder vil det fortsat være de nævnte typer af oplysninger, der normalt vil være relevante at videregive til Advokatrådet.

Det bemærkes dog, at myndighederne – på nær Advokatnævnet – som følge af udvidelsen fremover også vil kunne videregive andre relevante oplysninger til Advokatrådet.

Anklagemyndigheden vil eksempelvis fremover kunne videregive oplysninger til Advokatrådet om en advokats adfærd i forbindelse med behandling af en straffesag.

Som eksempler på øvrige myndigheder, der fremover vil kunne videregive relevante oplysninger til Advokatrådet, kan nævnes domstolene. Det vil f.eks. kunne være relevant for domstolene at videregive oplysninger om en advokats adfærd i forbindelse med behandlingen af en sag for retten. Sådanne oplysninger vil f.eks. kunne dreje sig om utilbørlige ytringer mod rettens personale, vidner eller andre aktører. Desuden vil retten kunne videregive oplysninger om en advokats dispositioner i forbindelse med retssager, hvilket f.eks. vil kunne være relevant i tilfælde, hvor det er åbenbart, at en advokat groft og åbenlyst handler i strid med sin klients interesser, eller hvor en advokat udebliver fra retsmøder uden at give retten besked herom eller giver tilsagn om at kunne møde i retten uden at have mulighed for det.

Derudover vil øvrige myndigheder kunne videregive oplysninger til Advokatrådet, herunder i tilfælde hvor den offentlige myndighed ikke har retlig interesse i sagen, hvorfor Advokatnævnet kan afvise at behandle en klage fra myndigheden i medfør af retsplejelovens § 147 b, stk. 3. Det vil for eksempel kunne dreje sig om en kommune, som bliver opmærksom på en advokats adfærd, eller hvor det er åbenbart, at en advokat groft og åbenlyst tilsidesætter sin klients interesser i sager for Børn- og Ungeudvalget. Det kan endvidere være Familieretshuset eller Flygtningenævnet, som bliver opmærksom på en advokats adfærd, eller hvor det er åbenbart at en advokat groft og åbenlyst tilsidesætter sin klients interesser under behandlingen af en sag for henholdsvis Familieretshuset eller Flygtningenævnet.

Der vil dog også kunne være tilfælde, hvor oplysningerne kan være relevante for Advokatrådets tilsyn med advokater, uanset at den offentlige myndighed har retlig interesse i en konkret klage for Advokatnævnet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en offentlig myndighed vurderer, at der er et mønster i eventuelle tilsidesættelser af god advokatskik, eller hvis en offentlig myndighed har mistanke om, at andre offentlige myndigheder mv. bliver udsat for tilsvarende tilsidesættelser af god advokatskik.

Til nr. 9

Retsplejelovens § 143 a, stk. 3, nr. 1-4, forpligter de offentlige myndigheder, der er nævnt i bestemmelserne, til at videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet om en advokat, som myndigheden er kommet i besiddelse af som led i løsningen af sine opgaver.

Anklagemyndigheden er således i medfør af retsplejelovens § 143 a, stk. 3, nr. 3, forpligtet til at videregive bestemte oplysninger til Advokatrådet om en advokat, som anklagemyndigheden er kommet i besiddelse af som led i løsningen af sine opgaver, når der rejses tiltale mod en advokat med påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed, jf. § 138.

Det foreslås at i § 143 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »Anklagemyndigheden, når der rejses tiltale«: »og når der afsiges dom i en straffesag«, og efter »mod en advokat med påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed, jf. § 138« indsættes: », eller en straffesag med tilknytning til den pågældendes udøvelse af hvervet som advokat«.

De foreslåede ændringer vil medføre bl.a., at anklagemyndigheden vil være forpligtet til at videregive oplysninger til Advokatrådet, når der afsiges dom i sager, hvor der er nedlagt påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed efter retsplejelovens § 138. I sager, hvor en advokat enten helt eller delvist er blevet frakendt retten til at drive advokatvirksomhed efter retsplejelovens § 138, vil anklagemyndigheden skulle videregive relevante oplysninger til Advokatrådet om hændelsesforløbet, der ligger til grund for påstanden om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed, oplysninger om domsresultatet, oplysninger om, hvorvidt dommen er endelig samt øvrige oplysninger, som anklagemyndigheden skønner af relevans for Advokatrådets tilsyn med advokater. I sager, hvor en advokat er blevet frifundet for en påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed, vil anklagemyndigheden skulle videregive oplysninger til Advokatrådet om domsresultatet og om, hvorvidt dommen er endelig.

De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at anklagemyndigheden vil være forpligtet til at videregive oplysninger til Advokatrådet, når anklagemyndigheden – uden at der nedlægges påstand om hel eller delvis frakendelse af retten til at drive advokatvirksomhed – rejser tiltale, eller der afsiges dom i en straffesag mod en advokat for forhold, som har tilknytning til den pågældendes udøvelse af hvervet som advokat.

Det vil være en forudsætning, at anklagemyndigheden er klar over, at den tiltalte er advokat, og den foreslåede pligt til at videregive oplysninger til Advokatrådet vil således ikke medføre en selvstændig pligt for anklagemyndigheden til at undersøge, om en tiltalt person er advokat.

Som eksempler på sager, som vil være omfattet af pligten til at videregive oplysninger til Advokatrådet, er sager om underslæb på klientkontoen, bedrageri mod klienter, stillingsmisbrug, uretmæssig kontakt med varetægtsfængslede og lignende.

I sager, hvor en advokat er blevet dømt, vil anklagemyndigheden skulle videregive relevante oplysninger til Advokatrådet om hændelsesforløbet, som ligger til grund for forholdet, der har tilknytning til den pågældendes udøvelse af hvervet som advokat, oplysninger om domsresultatet, oplysninger om, hvorvidt dommen er endelig samt øvrige oplysninger, som anklagemyndigheden skønner af relevans for Advokatrådets tilsyn med advokater. I sager, hvor en advokat er blevet frifundet for et forhold, som har tilknytning til den pågældendes udøvelse af hvervet som advokat, vil anklagemyndigheden skulle videregive oplysninger til Advokatrådet om domsresultatet, samt oplysninger om, hvorvidt dommen er endelig.

Til nr. 10

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., at forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt finder anvendelse for Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer, for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 2. pkt., at det samme gælder for personer, der udfører serviceopgaver for de organisationer, der er nævnt i 1. pkt.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., at Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer er omfattet af bestemmelsen, idet Advokatrådet udfører tilsynet, mens Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelserne yder bistand til tilsynsvirksomheden, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 18 som fremsat, side 40.

Endvidere følger det af bemærkningerne til bestemmelsen i retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 2. pkt., at formålet med bestemmelsen er, at personer, der arbejder med rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel, herunder IT-udstyr, og kantinedrift for Advokatrådet mv., er omfattet af tavshedspligten, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 18 som fremsat, side 40.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises i til pkt. 2.4.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Medlemmer af Advokatrådets udvalg, som ikke også er medlemmer af Advokatrådet eller kredsbestyrelserne eller er ansat i Advokatsamfundet, er efter gældende ret ikke omfattet af retsplejelovens § 143 b, stk. 1-3.

Det foreslås at ændre retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt., således, at »Forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt finder anvendelse for« ændres til: »Straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f finder tilsvarende anvendelse for«, og »medlemmer af Advokatrådets udvalg» indsættes efter »Advokatrådets udvalg».

Den foreslåede ændring vil medføre, at tavshedspligten fremover tillige vil gælde for medlemmer af Advokatrådets udvalg, der ikke også er medlemmer af Advokatrådet. Tavshedspligten vil også gælde efter udløbet af udvalgsmedlemmets udpegningsperiode, jf. henvisningen til straffelovens § 152, stk. 1.

Med indsættelsen af ”medlemmer af Advokatrådets udvalg” i bestemmelsen vil medlemmer af Advokatrådets udvalg blive sidestillet med Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og medlemmer af kredsbestyrelserne i relation til tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, som de får kendskab til gennem deres tilsynsvirksomhed.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at bestemmelsen sprogligt justeres således, at den kommer til at svare til lignende tavshedspligtsbestemmelser. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f gælder for personer, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv. Forvaltningslovens § 27 vil fortsat regulere, hvilken type oplysninger der er fortrolige, mens straffelovens bestemmelser regulerer sanktionsspørgsmålet for uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. For så vidt angår Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsernes medlemmer samt de personer, der er nævnt i § 143 b, stk. 1, 2. pkt., vil der således være tale om en videreførelse af gældende ret.

Den foreslåede sproglige justering vil ikke indebære materielle ændringer i indholdet af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Det fremgår af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 3. pkt., at det anførte i bestemmelsens 1. og 2. pkt. også gælder efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør eller efter udløbet af en valgperiode eller udpegningsperiode.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 4. pkt., at straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f i den forbindelse finder tilsvarende anvendelse på de personer, der er omtalt i 1. og 2. pkt.

Det foreslås, at retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 3. og 4. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring skyldes, at det anførte i retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 3. pkt., allerede følger af straffelovens § 152, stk. 1, hvorefter den, ”som virker eller har virket” i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den foreslåede ændring skyldes endvidere, at retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 4. pkt., vil være indeholdt i den foreslåede sproglige justering af retsplejelovens § 143 b, stk. 1, 1. pkt.

Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet materielle ændringer af indholdet af gældende ret. Tavshedspligten vil således fortsat gælde efter udløbet af en valg- eller udpegningsperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, at fortrolige oplysninger, som Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte eller kredsbestyrelsens medlemmer modtager i henhold til kapitel 15 (dvs. §§ 143-145 a), kun må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet.

Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, at Advokatrådets medlemmer, Advokatsamfundets ansatte og kredsbestyrelsens medlemmer udelukkende kan videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter denne lov og til relevante offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning.

Det foreslås at indsætte »medlemmer af Advokatrådets udvalg,« efter »Advokatrådets medlemmer,« i retsplejelovens § 143 b, stk. 2

og 3 .

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143 b, stk. 1 (lovforslagets § 6, nr. 10).

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143 b, stk. 2, vil medføre, at fortrolige oplysninger, som medlemmer af Advokatrådets udvalg, der ikke også er medlemmer af Advokatrådet eller kredsbestyrelserne eller er ansat i Advokatsamfundet, modtager i henhold til retsplejelovens kapitel 15, kun må anvendes i forbindelse med tilsynshvervet. Oplysningerne er givet til medlemmer af Advokatrådets udvalg med henblik på at indgå i deres tilsyn, og medlemmerne af udvalgene skal således ikke kunne anvende oplysningerne på anden vis.

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 143 b, stk. 3, vil medføre, at Advokatrådets udvalg fremover vil kunne videregive oplysninger til Advokatnævnet til varetagelsen af dets opgaver efter retsplejeloven og til relevante offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning. Det vil således efter det foreslåede være berettiget for Advokatrådets udvalg at videregive oplysninger til Advokatnævnet, hvis Advokatrådets udvalg i forbindelse med udøvelsen af tilsynet bliver bekendt med oplysninger, der kan medføre en disciplinærsag ved Advokatnævnet. Det betyder, at Advokatrådets udvalg vil kunne videregive disse oplysninger til Advokatnævnet til brug for nævnets behandling af sagen. Tilsvarende vil Advokatrådets udvalg i medfør af bestemmelsen være berettiget til at videregive oplysninger til relevante offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden, politiet og justitsministeren, til varetagelse af deres opgaver efter deres lovgivning.

Det beror på en konkret vurdering, om en videregivelse af oplysninger fra Advokatrådets udvalg til en offentlig myndighed vil være berettiget. I den forbindelse vil Advokatrådets udvalg skulle iagttage de databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 13

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, 1. pkt., at borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Af 2. pkt. fremgår det, at enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 3, at sager i medfør af udlændingeloven, betalingspåkrav, fogedsager og sager, der behandles af Tingslysningsretten, ikke skal behandles på domstolenes sagsportal.

Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, kan en part, skønsmand m.v. fritages af retten fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 5, at retten, når der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles eller et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsendes ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 6, kan vedkommende retspræsident beslutte, at rettens sager eller en del heraf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, når der foreligger særlige forhold.

Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »henvendelse« til: »meddelelse«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er således tale om, at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at den herefter vil svare til den tilsvarende foreslåede regel i selskabslovens § 229 a, stk. 1 (lovforslagets § 1, nr. 2).

Det foreslås desuden i § 148 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »dog stk. 3-6« til: »dog stk. 3-7 og 12«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at anlæggelse og behandling af retssager tillige ikke vil skulle ske på sagsportalen, hvis retten har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 a, stk. 7 (lovforslagets § 6, nr. 16). Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at anlæggelse og behandling af retssager tillige ikke vil skulle ske på sagsportalen, hvis situationen er omfattet af de generelle regler, Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte i medfør af den foreslåede § 148 a, stk. 12 (lovforslagets § 6, nr. 19). Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at sagsportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstol.dk eller domstolenes portalsider, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Til nr. 14

Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 3, 2. pkt., at betalingspåkrav og indsigelser, jf. retsplejelovens kapitel 44 a, ikke indleveres på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 8. Det følger af bestemmelsens stk. 8, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Det foreslås i § 148 a, stk. 3, 2. pkt., at ændre »dog stk. 8« til: »dog stk. 10«.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der i retsplejelovens § 148 a foreslås indsat to nye stykker, henholdsvis den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 7 (lovforslagets § 6, nr. 16) og den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 9 (lovforslagets § 6, nr. 18), som får betydning for nummereringen. Henvisningen i § 148 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås derfor ændret.

Til nr. 15

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at en part, skønsmand m.v. kan fritages af retten fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal.

Af retsplejelovens § 148 a, stk. 5, fremgår, at retten, når der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsendes ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 6, at vedkommende retspræsident kan beslutte, at rettens sager eller en del heraf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, når der foreligger særlige forhold.

Følgende fremgår af bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 5 og 6, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 14-16:

»Forslaget til stk. 4 regulerer, hvem der kan fritages fra digital behandling. Bestemmelsen har et indhold, der svarer til, hvad der er gennemført i lov nr. 622 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer til offentlige myndigheder, lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder og lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder.

Domstolene skal yde hjælp til dem, som ikke kan eller har svært ved at bruge domstolenes sagsportal. Hjælpen kan gives både telefonisk, ved digital kommunikation og ved personlig henvendelse i retten. Borgeren skal i retten have adgang til sagen på en computer og skal have mulighed for at få hjælp til at udfylde de nødvendige oplysninger og til at indlæse sine bilag på sagen. I Højesteret opstilles ikke computer og scanner til brugerne, men Højesteret vil fortsat vejlede de pågældende om anvendelse af sagsportalen.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter og virksomheder vil være i stand til at anvende domstolenes sagsportal. Professionelle parter og aktører vil som udgangspunkt derfor ikke kunne fritages fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre ganske særlige forhold gør sig gældende.

En part, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at behandle sagen digitalt, vil derfor ikke som udgangspunkt kunne fritages fra kravet om at anvende domstolenes sagsportal.

Parter og andre, der er involveret i en retssag, som ikke ved rettens hjælp og vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende domstolenes sagsportal, kan fritages fra pligten til at anvende sagsportalen. Det kan indgå i vurderingen af, om vedkommende kan fritages, om den pågældende kan lade sig repræsentere af nogen, som efter fuldmagt kan føre sagen for vedkommende. Det kan f.eks. være en professionel repræsentant eller et familiemedlem i henhold til reglerne herom i retsplejelovens § 260. Domstolene vejleder om muligheden for at lade sig repræsentere, men den pågældende kan ikke tilpligtes at lade sig repræsentere, ud over hvad retsplejelovens § 259, stk. 2, tilsiger.

Retten skal foretage en vurdering af, om den pågældende vil være i stand til at anvende sagsportalen. Denne vurdering vil som regel skulle ske ud fra dennes egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor afgørelsen om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal på baggrund af vurderingen af vedkommende kan træffes uden at høre denne eller uden at modtage anmodning fra pågældende om fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har været fritaget.

Muligheden for at blive fritaget fra at anvende domstolenes sagsportal skal imødekomme borgere med særlige behov.

Fritagelse fra at anvende sagsportalen skal ske, hvis en part mv. ikke kan forventes at være i stand til at føre sin sag på sagsportalen. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke har adgang til en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i retten.

Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende domstolenes sagsportal. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan føre sin sag på sagsportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan føre sin sag digitalt.

Det forhold, at en part optræder anstødeligt på domstolenes sagsportal, vil normalt ikke i sig selv kunne indebære, at parten fritages fra at anvende sagsportalen. Retten kan i stedet pålægge den pågældende at lade sagen føre ved en advokat efter retsplejelovens § 259, stk. 2. Denne bestemmelse blev ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love udvidet til de situationer, hvor det ikke er muligt at behandle sagen på en hensigtsmæssig måde, uden at parten har advokatbistand. Dette kriterium vil også fremover være dækkende.

Brug af domstolenes sagsportal vil på nuværende tidspunkt forudsætte anvendelse af et personnummer og NemID. Forudsætningerne for at få udstedt NemID er, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgørende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få NemID, og vedkommende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør vedkommende fritages fra at anvende sagsportalen. Hvis vedkommende derimod opfylder betingelserne for at få NemID, men bare aldrig har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde fritagelse. Retten skal i så fald vejlede borgeren om at anskaffe sig NemID.

En beslutning efter denne bestemmelse har som udgangspunkt retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, eksempelvis hvis beslutningen om ikke at anvende sagsportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Afgørelsen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men kan også omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Omgør retten beslutningen, vil det indebære, at retten skal indlæse de pågældende dokumenter eller oplysninger, og at sagen herefter skal behandles på sagsportalen.

En afgørelse om, at en part, skønsmand mv. kan fritages eller ikke kan fritages fra at anvende domstolenes sagsportal, skal efter forslaget undergives samme kærebegrænsning som afgørelser under hovedforhandlingens forberedelse efter retsplejelovens § 389 a, stk. 1.

Beslutningen om at fritage eller ikke fritage den pågældende fra at anvende domstolenes sagsportal kan således ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret, jf. de generelle kærebegrænsninger, som blev indført ved lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love, og som med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på de nævnte afgørelser. Det forudsættes således, at der udover en vurdering af afgørelsens karakter (dvs. dens betydning for sagens forløb eller for ansøgeren) navnlig foretages en vurdering af selve afgørelsen, herunder af resultatet. Vurderingen af betydningen for sagens forløb indebærer også en vurdering af det forløb, en sag må forventes at få, såfremt sagen endnu ikke er indgivet eller anlagt.

Den foreslåede formulering af stk. 5 indebærer, at retten efter anmodning fra en af sagens parter eller af egen drift kan beslutte, at en konkret sag ikke skal anlægges eller behandles på domstolenes sagsportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed, eller til personers liv eller helbred tilsiger det, eller hvor domstolenes sagsportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Forslaget indebærer endvidere, at retten undtagelsesvis kan bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sige overføre til sagsportalen. Denne del af bestemmelsen forudsættes endvidere anvendt, hvor arbejdet med at indscanne adskillige dokumenter, som ikke er tilgængelige i digital form, ikke står mål med gevinsten ved at kunne tilgå disse dokumenter digitalt, f.eks. i forbindelse med kære af sagsomkostningsafgørelser eller anmodninger om oprejsningsbevilling i sager, som ikke allerede behandles på sagsportalen. Sådanne beslutninger forventes navnlig at vedrøre den overgangsperiode, hvor ikke alle sager er overført til domstolenes sagsportal.

Rettens beslutning om, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsendes ved anvendelse af domstolenes sagsportal, har som udgangspunkt retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel.

Beslutningen kan, når omstændighederne tilsiger det, omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Hvis beslutningen omgøres, påhviler det den ret, som behandler sagen, at digitalisere sagen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 giver retspræsidenten mulighed for at beslutte, at alle eller visse af embedets sager i en begrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal. Bestemmelsen vedrører den situation, hvor embedets sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal.

Retspræsidentens beslutning har alene retsvirkning for den pågældende ret.

Når forhindringen for at behandle sagerne på sagsportalen ikke længere består, skal sagerne atter behandles på sagsportalen. Det påhviler da retten at digitalisere sagen.«

Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 4, hvorefter retten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende sagsportalen. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser mv. skal gives.

Den foreslåede affattelse vil, bortset fra det der er omtalt nedenfor, ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er hovedsagelig tale om, at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at den herefter vil svare til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 229 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 2) og bestemmelsen i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, der foreslås nyaffattet (lovforslagets § 4, nr. 7).

Den foreslåede ændring af § 148 a, stk. 4, skal ses i sammenhæng med, at Digitaliseringsstyrelsen i lovgivningen vedrørende Digital Post henholdsvis digital selvbetjening sondrer mellem »fritagelse« som en generel og tidsubegrænset fritagelse fra at bruge Digital Post og »undtagelse« som en konkret undtagelse fra at bruge en digital selvbetjening i det enkelte tilfælde. Det har ikke med bestemmelsen i § 148 a, stk. 4, været hensigten, at en bruger skal kunne fritages generelt og tidsubegrænset fra at bruge sagsportalen, men at den pågældende kan anmode retten om at blive undtaget fra at bruge sagsportalen i hver enkelt sag. Der er således på dette punkt alene tale om en sproglig ændring, der ikke vil medføre nogen ændring af gældende ret.

Forslaget vil dog samtidig medføre den ændring af den nuværende retstilstand, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven, at retten, når den efter § 148 a, stk. 4, beslutter at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, samtidig skal beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser mv. skal gives. Den bruger, der ikke skal anvende sagsportalen, vil herefter skulle anlægge og behandle sagen på den måde, der besluttes af retten.

Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 5, hvorefter retten kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at et dokument eller en meddelelse ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes sagsportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser mv. skal gives.

Den foreslåede affattelse af § 148, stk. 5, vil, bortset fra det der er omtalt nedenfor, ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er således hovedsagelig tale om, at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at den herefter vil svare til de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 229 a, stk. 4 (lovforslagets § 1, nr. 2) og dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6 (lovforslagets § 4, nr. 8). Foruden de nævnte eksempler i bemærkningerne til retsplejelovens § 148 a, stk. 5, vil bestemmelsen kunne anvendes, hvor en sagsportefølje er så omfattende, at den helt undtagelsesvis ikke teknisk vil kunne håndteres på sagsportalen.

Forslaget vil dog medføre den ændring af den nuværende retstilstand, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven, at retten, når den efter § 148 a, stk. 5, beslutter, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at et dokument eller en meddelelse ikke skal gives ved anvendelse af domstolenes sagsportal, samtidig skal beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser mv. skal gives. Den bruger, der ikke skal anvende sagsportalen, vil herefter skulle anlægge og behandle sagen på den måde, der besluttes af retten.

Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 6, hvorefter vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles.

Den foreslåede affattelse vil, bortset fra det der er omtalt nedenfor, ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er således tale om, at bestemmelsen vil blive sprogligt moderniseret, og at den herefter vil svare til de foreslåede bestemmelser i selskabslovens § 229 a, stk. 5 (lovforslagets § 1, nr. 2) og dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7 (lovforslagets § 4, nr. 8).

Retspræsidenten vil således fortsat, som efter gældende ret, have mulighed for at beslutte, at sagsportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor kommunikation med retten eller behandling af rettens sager eller visse af disse ikke kan ske på sagsportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastrukturen, eller udefrakommende årsager. Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og vil som udgangspunkt ikke omfatte nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil parten, skønsmanden mv. kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende sagsportalen.

Retspræsidentens beslutning om, at alle eller visse af rettens sager ikke skal behandles på sagsportalen, vil alene gælde i en begrænset periode, indtil de tekniske problemer er løst, og således ikke den fortsatte behandling af de omhandlede sager.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 148 a, stk. 7 (lovforslagets § 6, nr. 16), og § 148 a, stk. 12 (lovforslagets § 6, nr. 19), hvorefter retten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte generelle regler om, at sagsportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser.

Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Forslaget vil endvidere medføre den ændring af den nuværende retstilstand, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven, at retspræsidenten, når vedkommende beslutter, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal, samtidig skal beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles. Den bruger, der ikke skal anvende sagsportalen, vil herefter skulle anlægge og behandle sagen på den måde, der besluttes af retspræsidenten. Når hindringen for at behandle sagerne på sagsportalen ikke længere består, skal sagerne atter behandles på sagsportalen. Retspræsidenten træffer beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Til nr. 16

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 1, 1. pkt., at borgerlige retssager, sager om forbud og påbud samt sager om optagelse af bevis vedrørende borgerlige krav skal anlægges og behandles på en digital sagsportal. Af 2. pkt. fremgår, at enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6. Med lovforslagets § 6, nr. 13, er det foreslået, at ordlyden i 2. pkt. ændres fra »henvendelse« til »meddelelse«.

Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov nr. 1867 af 29. december 2015 om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 22 som fremsat, side 5 ff., at formålet med bestemmelsen er at indføre hjemmel til at stille krav om, at retten og parterne i borgerlige retssager skal anvende et digitalt sagsbehandlingssystem (en sagsportal på internettet) ved anlæggelse og behandling af sagerne. Kravet om, at sagerne skal behandles på domstolenes sagsportal, indebærer, at alle sagsskridt foregår på sagsportalen, herunder indlevering af stævning, svarskrift, anke, kære, anmodning om genoptagelse, ansøgning om oprejsningsbevilling og anmodning om ekstraordinær genoptagelse og anke, jf. retsplejelovens § 399, og andre anmodninger til retten. Parter med særlige behov samt parter, der ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, kan dog fritages for kravet om at anvende sagsportalen. Der kan også forekomme andre tilfælde, hvor sagsportalen ikke kan anvendes.

Den gældende retsplejelov indeholder i § 148 a, stk. 4, mulighed for at fritage fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at en part, skønsmand m.v. ikke må forventes at kunne anvende sagsportalen. Ifølge bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 15, skal fritagelse fra at anvende sagsportalen ske, hvis en part mv. ikke kan forventes at være i stand til at føre sin sag på sagsportalen f.eks. på grund af særlige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse og demens. Det fremgår derudover af bemærkningerne, at særlige behov også kan foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.

Den gældende retsplejelov indeholder to bestemmelser, der tager højde for situationer, hvor det kan blive nødvendigt for retten eller retspræsidenten at beslutte, at domstolenes sagsportal undtagelsesvis ikke skal anvendes til at anlægge og behandle en sag eller fremsende et dokument mv.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 5, at retten, når der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at et processkrift eller et andet dokument ikke skal fremsendes, ved anvendelsen af domstolenes sagsportal. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 5, at bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære situationer, navnlig hvor hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor sagsportalen ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at retten undtagelsesvis vil kunne bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor domstolenes sagsportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til sagsportalen.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 6, at vedkommende retspræsident, når der foreligger særlige forhold, kan beslutte, at rettens sager eller en del heraf i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på domstolenes sagsportal. Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, at bestemmelsen vedrører den situation, at den enkelte rets sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.

Det foreslås at indføre et nyt stykke i retsplejelovens § 148 a, der vedrører tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser.

Det foreslås således i § 148 a, stk. 7, at indføre en regel, hvorefter retten kan beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan et dokument eller en meddelelse skal gives til retten og sagens øvrige parter mv. uden at anvende domstolenes sagsportal, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at pågældende ikke kan anvende sagsportalen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at en sag skal anlægges og behandles, eller meddelelser mv. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden måde end ved anvendelse af sagsportalen, f.eks. ved at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter de gældende bestemmelser i retsplejelovens § 148 a, stk. 4 og 5, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele sagen, vil rettens beslutning efter den foreslåede bestemmelse vedrøre det konkrete sagsskridt og ikke have betydning for sagens behandling i øvrigt.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med retten ikke kan ske på sagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan tilgå eller logge ind på sagsportalen, hvor log-in funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at anlægge en ny sag eller give meddelelser mv. til retten via sagsportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor vedkommende ikke kan anvende sagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 6, der foreslås nyaffattet (lovforslaget § 6, nr. 15), har truffet en generel beslutning om, at sagsportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en parts egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via sagsportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat i retsplejeloven eller andre love eller en frist meddelt af retten. Parten, skønsmanden mv. vil i den situation, uanset den foreslåede bestemmelse, dog efter omstændighederne i stedet kunne anmode retten om udsættelse af fristen efter de almindelige regler i retsplejeloven.

Træffer retten efter den foreslåede bestemmelse beslutning om, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse mv. skal gives til retten uden at anvende sagsportalen, vil retten samtidig skulle beslutte, hvordan meddelelsen mv. skal gives til sagens øvrige parter mv. Retten har således f.eks. mulighed for at pålægge den bruger, der ikke kan anvende sagsportalen, at give kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Når de tekniske problemer er løst, forudsættes det, at retten i relevant omfang vil indføre meddelelser mv., på sagsportalen eller træffer beslutning om, at parten, skønsmanden mv. inden en nærmere angiven frist skal sørge herfor.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i retsplejelovens § 148 a, stk. 6 (lovforslaget § 6, nr. 15), og § 148 a, stk. 12 (lovforslagets § 6, nr. 19), hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte generelle regler om, at sagsportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Retten vil efter den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 7, også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af Domstolsstyrelsen efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 148 a, stk. 12 (lovforslagets § 6, nr. 19) kunne beslutte, hvordan en bruger skal anlægge en sag eller give meddelelser mv. til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om, at sagportalen ikke skal anvendes.

Hvis en bruger efter de regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte efter bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 12 (lovforslagets § 6, nr. 19), ikke skal anvende sagsportalen, vil brugeren ikke skulle anmode retten om at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 148 a, stk. 7.

Til nr. 17

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 1. pkt., at en part, skønsmand mv. kan fritages af retten fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal. Af 2. pkt. fremgår, at rettens beslutning om fritagelse fra at anvende domstolenes sagsportal eller afslag herpå ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret.

Med lovforslaget § 6, nr. 17, foreslås det at flytte reglen i 2. pkt. til et nyt 1. pkt. i stk. 7, som med lovforslaget bliver stk. 8.

Efter retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 3. pkt., kan Procesbevillingsnævnet meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Af 4. pkt. fremgår, at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen er truffet.

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 7, at beslutninger efter stk. 5 og 6 ikke kan indbringes for højere ret.

Det foreslås, at § 148 a, stk. 7, der med lovforslaget bliver stk. 8, affattes således, at rettens beslutninger efter stk. 4, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller er af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen i medfør af stk. 4, 1. pkt., er truffet.

Forslaget vil indebære, at reglen i retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., om kærebegrænsning flyttes til det nye stk. 7. Den foreslåede affattelse vil ikke medføre en ændring af gældende ret.

Der er hovedsagelig tale om, at reglerne om kære samles i én bestemmelse, og at reglerne bliver sprogligt moderniseret og kommer til at svare til den tilsvarende foreslåede regel i selskabslovens § 229 a, stk. 8, 1. pkt. (lovforslagets § 1, nr. 2).

Til nr. 18

Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 7, at beslutninger efter stk. 5 og 6 ikke kan indbringes for højere ret.

Det foreslås som et nyt stk. 9 i § 148 a at indsætte en regel om, at beslutninger efter stk. 4, 2. pkt., og stk. 5-7 ikke kan indbringes for højere ret.

Forslaget indebærer, at reglen i retsplejelovens § 148 a, stk. 7, om kærebegrænsning flyttes til det nye stk. 9.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil indebære, at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at kredsen af afgørelser, som ikke kan indbringes for højere ret, bliver større. Der vil dermed heller ikke være adgang til at kære rettens beslutninger efter § 148 a, stk. 4, 2. pkt., og stk. 7, om, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser mv. skal gives, uden at anvende sagsportalen.

Til nr. 19

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.

Det fremgår af bemærkningerne til § 148 a, stk. 9, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, som skal fastlægge sagsportalens anvendelse, herunder særligt i forhold til hvordan de oplysninger, som en part efter retsplejeloven skal indlevere, skal udfyldes på sagsportalen, og hvilke formater og standarder indleverede dokumenter og beviser kan have, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16. Det fremgår derudover af bemærkningerne, at Domstolsstyrelsen kan regulere, hvordan dokumenter og beviser, som ikke kan behandles på sagsportalen, skal indleveres og behandles. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav.

Det foreslås at indføre et nyt stykke i § 148 a, hvorefter Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, at domstolenes sagsportal ikke skal anvendes.

Det foreslås således i § 148 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en sag skal anlægges, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes sagsportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvornår sagsportalen ikke skal anvendes i tilfælde af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at sagsportalen ikke skal anvendes, hvis en bruger den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for rettens åbningstid, og det fremgår af domstol.dk eller domstolenes portalsider, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om sagsportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at sagsportalen ikke skal anvendes, og hvordan en stævning, et dokument eller en meddelelse i så fald teknisk skal gives til retten, f.eks. ved at sende en e-mail til retten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en stævning, et dokument eller en meddelelse teknisk gives til retten i tilfælde af it-nedbrud.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 148 a, stk. 6 (lovforslagets § 6, nr. 15) og § 148 a, stk. 7 (lovforslagets § 6, nr. 16), hvorefter vedkommende retspræsident henholdsvis retten kan beslutte, at sagsportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om, hvordan en sag teknisk skal anlægges, og hvordan et dokument eller en meddelelse teknisk skal gives til retten, ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe en generel beslutning om, at sagsportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor sagsportalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Retten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger skal anlægge en sag eller give meddelelser mv. til retten, men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om, at sagsportalen ikke skal anvendes.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet i en ændring af bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis om borgerlige krav.

Til nr. 20

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 4, at en bruger kan fritages af retten fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at pågældende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal. Med lovforslagets § 6, nr. 15, er det foreslået, at ordlyden i denne bestemmelse ændres, bl.a. således at »fritages« ændres til »undtage«.

Det foreslås i § 148 b, stk. 1, 1. pkt., § 148 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 148 b, stk. 5, 1. pkt., at ændre »fritaget« til: »undtaget«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre nogen ændring af gældende ret men vil medføre, at ordlyden i § 148 b bringes i overensstemmelse med ordlyden i § 148 a, stk. 4, som foreslås ændret tilsvarende (lovforslagets § 6, nr. 15).

Der henvises til lovforslagets § 6, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21

Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 2, at advokater er eneberettigede til at møde i retten som fuldmægtige for parterne, medmindre andet følger af bestemmelserne i stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af stk. 3, nr. 4, fremgår det, at der dog kan mødes for en part i retten ved personer, der er personer, der er ansat hos parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.

Det forslås, at ordene »personer, der er« udgår af § 260, stk. 3, nr. 4 .

Den foreslåede ændring vil ikke ændre gældende ret. Der er alene tale om en sproglig justering.

Til nr. 22

Retsplejelovens § 526, stk. 1 og 2, vedrører forskellige retsvirkninger af udlæg i løsøre, herunder prioritetsstillingen mellem flere udlæg.

Efter retsplejelovens § 526, stk. 3, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved udlæg i fast ejendom, registrerede skibe eller luftfartøjer samt fondsaktiver, jf. § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder.

Efter retsplejelovens § 526, stk. 4, 1. pkt., bortfalder udlæg i løsøre bortset fra registrerede skibe og luftfartøjer et år efter foretagelsen, medmindre udlægshaveren forinden har forlangt tvangsauktion afholdt eller har været hindret heri ved anke, kære eller tredjemands ret. Udlægget bortfalder i så fald 8 uger efter hindringens ophør, jf. 2. pkt. Det samme gælder efter 3. pkt. bl.a. udlæg i fondsaktiver, jf. § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder.

Definitionen af et fondsaktiv blev ved § 4, nr. 3, i lov nr. 2382 af 14. december 2021 rykket fra § 3, nr. 34, i lov om kapitalmarkeder til § 3, nr. 32, i lov om kapitalmarkeder.

Det foreslås derfor at ændre henvisningen til lov om kapitalmarkeder i retsplejelovens § 526, stk. 3 og stk. 4, 3. pkt. , så der henvises til § 3, nr. 32, i lov om kapitalmarkeder.

Der er tale om konsekvensændring, som ikke blev foretaget i forbindelse med lov nr. 2382 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love.

Til nr. 23

Det følger af § 806, stk. 7, 1. pkt., i retsplejeloven, at politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse el.lign. fra virksomheder eller personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Det foreslås i § 806, stk. 7, 1. pkt., at § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, ændres til: § 1, stk. 1, nr. 1-12 eller 18-26.

Forslaget indebærer, at advokater ikke længere vil fremgå af bestemmelsens ordlyd og give anledning til at tro, at politiet over for advokater kan træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse el.lign. Revisorer, ejendomsmæglere, øvrige rådgivere og tjenesteydere til virksomheder vil fortsat heller ikke være omfattet af bestemmelsen.

Denne ændring er en konsekvensændring som følge af ændringerne af hvidvasklovens § 1, stk. 1, i lov nr. 2382 af 14. december 2021 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love.

Forslaget indebærer desuden, at politiet vil kunne træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse el.lign. hos udbydere af veksling mellem en eller flere typer af virtuel valuta, udbydere af overførsel af virtuel valuta og udstedere af virtuel valuta.