Lov om ændring af selskabsloven, lov om skifte af dødsboer, værgemålsloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager og dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) § 1

Til nr. 1

Det følger af § 227, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsens beslutning om at oversende et kapitalselskab til tvangsopløsning i skifteretten offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Ved oversendelse af sagen til skifteretten registreres og bekendtgøres det i Erhvervsstyrelsens it-system, at styrelsen har anmodet skifteretten om at opløse selskabet, jf. selskabslovens § 227, stk. 1.

Det følger af selskabslovens § 227, stk. 3, at skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer til at foretage likvidation af et solvent selskab, der er taget under tvangsopløsning, og at opløsningen af selskabet i givet fald skal ske efter selskabslovens bestemmelser om likvidation.

Det foreslås i § 227, stk. 3, at indsætte et nyt 3. pkt. om, at når skifteretten har udnævnt en eller flere likvidatorer, meddeler skifteretten dette til Erhvervsstyrelsen, som registrerer udnævnelsen i Erhvervsstyrelsens it-system.

Forslaget vil indebære, at når skifteretten registrerer oplysningerne om skifterettens udnævnelse af likvidator til at varetage bobehandling i et selskab under tvangsopløsning, vil oplysningen skulle meddeles til Erhvervsstyrelsen. Dette vil ske via domstolenes skifteportal via en automatiseret proces, hvorefter oplysningen automatisk vil blive indført i Erhvervsstyrelsens it-system.

Forslaget vil således indebære, at det fremadrettet ikke vil være likvidator, der skal sørge for at registrere sig som likvidator i Erhvervsstyrelsens it-system.

Forslaget skal ses i lyset af, at en del af arbejdet i skifteretten i forbindelse med indførelsen af skifteportalen foreslås digitaliseret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 2

Selskabsloven indeholder ikke regler om, hvordan kommunikation mellem skifteretten og Erhvervsstyrelsen skal ske, herunder til hvem og i hvilken form meddelelse skal ske, hvis f.eks. en kreditor eller en debitor i tvangsopløsningssager ønsker at oplyse skifteretten om et krav eller et tilgodehavende mod et selskab under tvangsopløsning. Tilsvarende indeholder selskabsloven ikke regler om, hvordan kommunikation mellem skifteretten og selskabets hidtidige direktør eller mellem skifteretten og likvidator skal ske i tvangsopløsningssager. I praksis sendes meddelelser og krav mv. via e-mail eller fysisk post til enten skifteretten eller likvidator, som træffer afgørelser i selskabets forhold, jf. selskabslovens § 227, stk. 3.

Det foreslås i selskabsloven at indsætte en ny bestemmelse som § 229 a, der vil indebære, at skifteretten som udgangspunkt skal behandle sager om tvangsopløsning på domstolenes digitale skifteportal.

Det foreslås med stk. 1, at sager om tvangsopløsning behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om tvangsopløsningssager skal ske på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 11.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som kan tilgås af brugerne i tvangsopløsningssager, det vil sige sager, hvor Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse et selskab, jf. selskabslovens §§ 225 eller 226.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sager om tvangsopløsning vil skulle behandles på skifteportalen, herunder at al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser og dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten og den hidtidige direktør i det selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse efter selskabslovens § 225, mellem skifteretten og likvidator samt mellem skifteretten og eventuelle kreditorer, debitorer mv. vil skulle ske via skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede bestemmelse blive en samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af tvangsopløsningssager.

Kreditorer, der ønsker at anmelde et krav mod et selskab under tvangsopløsning til skifteretten, eller debitorer, der ønsker at oplyse skifteretten om et tilgodehavende, der tilfalder selskabet under tvangsopløsning, vil skulle anvende skifteportalen. Det bemærkes i den forbindelse, at skifteretten ikke skal føre en gældbog.

For at gøre en bruger af skifteportalen opmærksom på, at pågældende er blevet tilknyttet og har adgang til en sag på skifteportalen, vil skifteportalen supplerende sende en notifikation til brugeren, hvoraf vejledning til anvendelse af skifteportalen og vejledning til undtagelse af anvendelse af skifteportalen vil fremgå. Notifikationen sendes som udgangspunkt via Digital Post, eller alternativt med fysisk brev, såfremt vedkommende er fritaget fra at anvende Digital Post. Det er muligt for brugeren at angive på skifteportalen, hvis vedkommende ønsker at modtage notifikationer om nyt i sagen via e-mail eller sikker mail.

Skifteportalen understøtter ikke kommunikation mellem likvidator og kreditor eller mellem likvidator og debitor. Det vil derfor fortsat være muligt for kreditorer og debitorer at anmelde deres krav og tilgodehavender direkte til likvidator uden anvendelse af skifteportalen, hvorefter likvidator har mulighed for at oprette de krav og tilgodehavender, der er anmeldt direkte til likvidator, på skifteportalen.

Kravet om at anvende skifteportalen til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser i sagen gives, dvs. fra Erhvervsstyrelsen anmoder skifteretten om at opløse selskabet, og sagen derved oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling af tvangsopløsningssagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen, og kæremålet behandles på skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse i en tvangsopløsningssag uden om skifteportalen, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. Skifteretten vil ikke skulle opbevare meddelelser, som skifteretten måtte modtage uden om skifteportalen, medmindre skifteretten enten før eller samtidig med modtagelsen af meddelelsen beslutter at undtage pågældende fra at anvende skifteportalen.

Skifteportalen vil kunne tilgås på to måder. Det kan ske enten via en visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer, debitorer mv. manuelt skal indtaste oplysninger i foruddefinerede felter, eller via en API-tilslutning (en såkaldt »system-til-system-løsning«). En API-tilslutning gør det muligt for virksomheder at overføre eller hente data mellem deres eget system og skifteportalen. Det vil være samme data, der vil kunne overføres via API-tilslutningen som via brugergrænsefladen. Det vil også være samme data, der via API-tilslutningen vil kunne hentes fra skifteportalen, som der er adgang til via brugergrænsefladen. Størstedelen af virksomhederne vurderes derfor at ville kunne anvende skifteportalen uden nævneværdige udfordringer.

Skifteretten vil kunne tilgå alle indkomne meddelelser i en tvangsopløsningssag på skifteportalen. Likvidator vil kunne se de dokumenter og meddelelser på sagen, som er relevante for likvidators behandling af sagen. Den hidtidige direktør for selskabet under tvangsopløsning vil kunne se status på sagens behandling og lignende. En kreditor eller debitor vil kunne se krav eller tilgodehavender, som den pågældende selv har oplyst til skifteretten, samt oplysninger om eventuel likvidator og om sagens afslutning.

Skifteportalen vil kunne sende besked til likvidator og selskabets hidtidige direktør mv., når der er relevant nyt i sagen for den pågældende, og skifteportalen sikrer, at afsenderen af en meddelelse på skifteportalen modtager kvittering for sin meddelelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 2, at en digital meddelelse efter stk. 1 skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig på domstolenes skifteportal.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor skifteretten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det er således uden betydning, hvornår skifteretten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget på en given dato, vil være at anse for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Det foreslås med stk. 3, at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Træffer skifteretten beslutning efter 1. pkt., beslutter skifteretten samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af tvangsopløsningssagen, f.eks. likvidator, den hidtidige direktør i det selskab, der er under tvangsopløsning, samt eventuelle kreditorer og debitorer.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom likvidator, advokater, revisorer mv., vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende skifteportalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af skifteportalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen kan træffes af egen drift eller på anmodning fra brugeren.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, vil som udgangspunkt skulle ske på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende skifteportalen skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at undtage borgeren fra at anvende digital post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.

Det foreslås at anvende begrebet »undtage«. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med den anvendelse af begrebet i lovgivningen vedrørende Digital Post, der sondrer mellem henholdsvis »fritagelse« som en generel og tidsubegrænset fritagelse fra at bruge Digital Post og »undtagelse« som en konkret undtagelse fra at bruge en digital selvbetjening i det enkelte tilfælde. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at nogen skal kunne fritages generelt og tidsubegrænset fra at bruge skifteportalen. En bruger, der ikke forventes at kunne anvende skifteportalen, kan således alene anmode skifteretten om at blive undtaget fra at bruge skifteportalen i de enkelte aktuelle sager.

Der er ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen eller vurderingen med brugen af »undtagelse« frem for »fritagelse«.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Forudsætningerne for at få udstedt MitID som privatperson fremgår af bekendtgørelse nr. 1778 af 1. september 2021 om MitID til privatpersoner. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende skifteportalen. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen. Hvis borgeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten skal i så fald vejlede borgeren om at anskaffe sig MitID.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende ved vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende skifteportalen.

Hvis skifteretten træffer beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen, vil skifterettens beslutning som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men kan også omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 4, at skifteretten kan beslutte, at en tvangsopløsningssag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen skal ses i lyset af de tilsvarende ændringer i retsplejelovens § 148 a, stk. 5, der foreslås nyaffattet (lovforslagets § 6, nr. 15), og dødsboskiftelovens § 10 a stk. 6, der ligeledes foreslås nyaffattet (lovforslagets § 4, nr. 8).

Bestemmelsen forudsættes anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil endvidere efter bestemmelsen undtagelsesvis kunne bestemme, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor domstolenes skifteportal ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til sagsportalen, eller hvor en sagsportefølje er så omfattende, at den teknisk ikke – eller kun meget vanskeligt – kan håndteres på sagsportalen.

Hvis skifteretten efter det foreslåede stk. 4 træffer beslutning om, at en tvangsopløsningssag ikke skal behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, eller at visse dokumenter og meddelelser ikke skal gives via skifteportalen, vil skifteretten beslutte, hvordan tvangsopløsningssagen herefter skal behandles, eller hvordan dokumenterne eller meddelelserne skal gives til skifteretten.

Skifterettens beslutning efter stk. 4 om, at en tvangsopløsningssag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 5, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens tvangsopløsningssager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i retsplejelovens § 148 a, stk. 6, der foreslås nyaffattet (lovforslagets § 6, nr. 15), og giver retspræsidenten mulighed for at beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.

Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende skifteportalen.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Hvis retspræsidenten efter det foreslåede stk. 5 beslutter, at alle eller visse af skifterettens tvangsopløsningssager i en begrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan sagerne skal behandles.

Når hindringen for at behandle sagerne på skifteportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 6, at skifteretten kan beslutte, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at en bruger ikke kan anvende skifteportalen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skifteretten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, i den enkelte sag kan beslutte, at meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere på anden måde end ved anvendelse af skifteportalen, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten. Hvor en beslutning efter de foreslåede bestemmelser i § 229 a, stk. 3 og 4, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele tvangsopløsningssagen, vil skifterettens beslutning efter den foreslåede bestemmelse vedrøre det konkrete sagsskridt og ikke have betydning for sagens behandling i øvrigt.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en tvangsopløsningssag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan tilgå eller logge ind på skifteportalen, hvor log-in funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til en tvangsopløsningssag, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via skifteportalen. Bestemmelsen omfatter også situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i § 229 a, stk. 5, har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, er som udgangspunkt ikke omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, er ligeledes ikke omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for kære af en afgørelse truffet af skifteretten. I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.

Træffer skifteretten efter den foreslåede bestemmelse beslutning om, hvordan en tvangsopløsningssag skal behandles, eller hvordan en meddelelse og dokumenter skal gives til skifteretten, vil skifteretten samtidig skulle beslutte, hvordan meddelelsen og dokumenterne skal gives til andre brugere af skifteportalen. Skifteretten har således f.eks. mulighed for at pålægge den bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, at give kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 229 a, stk. 5 og 11, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil efter den foreslåede bestemmelse i § 229 a, stk. 6, alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås med stk. 7, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på tvangsopløsningssager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Dette vil bl.a. indebære, at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en tvangsopløsningssag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis den overordnede ret vurderer, at der foreligger særlige omstændigheder, der nu gør, at vedkommende bør undtages. Endelig vil bestemmelsen indebære, at landsretten og Højesteret ligesom skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles digitalt, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til landsretten og Højesteret på skifteportalen under kæresagen. Retspræsidenten for landsretten og Højesteret kan tilsvarende beslutte, at alle sager eller visse af sagerne i en begrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen.

Det foreslås med stk. 8, at skifterettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller er af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Bestemmelsen vil indebære, at en bruger, der har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende skifteportalen, ikke vil kunne kære skifterettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Det foreslås med stk. 9 , at beslutninger efter de foreslåede stk. 3, 2. pkt., og stk. 4-6 ikke kan indbringes for højere ret.

Forslaget vil indebære, at skifterettens beslutning efter stk. 3, 2. pkt., om, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten, ikke vil kunne kæres.

Forslaget vil endvidere indebære, at beslutninger efter stk. 4 om, at en sag ikke skal behandles digitalt, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten på skifteportalen, samt retspræsidentens beslutning efter stk. 5 om, at skifterettens sager eller visse af disse i en begrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, ikke vil kunne kæres. Beslutninger efter stk. 6 om, hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten og skifteportalens øvrige brugere uden at anvende skifteportalen ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil heller ikke kunne kæres. Reglen er begrundet i, at de omhandlede beslutninger navnlig forventes at blive truffet i særlige situationer, hvor det på grund af uforudsete omstændigheder ikke teknisk eller praktisk kan lade sig gøre at behandle sagerne på skifteportalen.

Det forslås med stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen får adgang til i tvangsopløsningssager, og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give i forbindelse med indsendelse af en meddelelse på skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres i systemet. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.

Det foreslås med stk. 11 , at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at bestemme, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvornår skifteportalen ikke skal anvendes i tilfælde af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, hvis nedbruddet eller driftsforstyrrelsen fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstol.dk eller domstolenes portalsider, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan et dokument eller en meddelelse teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 229 a, stk. 5 og 6, hvorefter vedkommende retspræsident henholdsvis skifteretten kan beslutte, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, herunder ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Domstolsstyrelsen vil efter den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer i visse nærmere afgrænsede tilfælde, mens retspræsidenterne vil kunne træffe en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor skifteportalen ikke er tilgængelig for brugerne på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser også i andre tilfælde end angivet i reglerne fastsat af Domstolsstyrelsen kunne beslutte, hvordan en bruger teknisk skal give meddelelser og dokumenter til skifteretten, men vil ikke skulle træffe beslutning herom, hvis retspræsident har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes.

Det foreslås med stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at personer, som skifteretten påtænker at antage som likvidator, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udnævnelsen som likvidator og om skifteretterne registrering og behandling af disse oplysninger.

Oplysningen om likvidators personnummer kan være nødvendig for at sikre en entydig identifikation af likvidator, hvis skifteretten ikke på anden måde, f.eks. fra MitID Erhverv-login, sikkert kan identificere likvidator.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen endvidere kunne regulere, hvordan likvidators oplysninger vil kunne registreres og behandles af skifteretterne. For advokater, der har insolvensskifteret som speciale, og som derfor jævnligt udnævnes til likvidatorer, kan det være hensigtsmæssigt, at skifteretterne har adgang til de pågældendes personoplysninger i en længere periode. Der kan derfor være behov for at fastsætte regler om registrering og behandling af likvidators oplysninger.