Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.) § 6

Til nr. 1

Lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 2 angår anlæg af sager om mortifikation af servitutter.

Det foreslås i § 2, 1. pkt., at ”ved den behæftede Ejendoms Værneting” udgår.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at henlægge sager efter lov om mortifikation af værdipapirer til Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4). Tinglysningsretten har landsdækkende kompetence, og der er dermed ikke længere behov for en regel om rettens stedlige kompetence i disse sager.

Det bemærkes, at loven angår sager om mortifikation af servitutter, der er tinglyst på en fast ejendom i Danmark. Der kan således ikke anlægges sag i medfør af loven vedrørende en servitut, der er tinglyst på en fast ejendom i udlandet, og da loven ikke gælder ikke for Grønland, kan der heller ikke i medfør af loven anlægges sag vedrørende en servitut, der er registreret på en ejendom i Grønland.

Det bemærkes endvidere, at Tinglysningsrettens kompetence efter retsplejelovens § 18, stk. 4, ikke omfatter Færøerne, da retsplejeloven ifølge § 1023, stk. 2, kun gælder for Færøerne, i det omfang det er bestemt ved den særlige retsplejelov for Færøerne. Sager i medfør af lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter vedrørende servitutter, der er tinglyst på en fast ejendom på Færøerne, vil derfor også fremover skulle anlægges ved Retten på Færøerne.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 2 skal finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Ifølge ordlyden af lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 4 kan justitsministeren, hvis betingelserne for særlig indstævning efter lovens § 3 ikke er til stede, eller hvis nogen, som ifølge lovens § 3 særlig skal indstævnes, er død eller ikke har bopæl eller fast opholdssted her i landet, når dette skønnes at være behørig oplyst, på begæring af den behæftede ejendoms ejer meddele bevilling til erhvervelse af mortifikationsdom, uden at særlig indstævning behøver at finde sted. Sådan bevilling meddeles uden betaling.

Det fremgår dog af retsplejelovens § 477, at en tilladelse meddelt af vedkommende ret ved kendelse træder i stedet for den i § 4 nævnte bevilling.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændre ”Justitsministeren” til ”retten” og at ændre ”meddele Bevilling” til ”ved kendelse meddele tilladelse”.

Med forslaget bringes ordlyden af § 4, stk. 1, i overensstemmelse den gældende retstilstand, som fremgår af retsplejelovens § 477.

Det foreslås endvidere at ophæve § 4, stk. 2 , da bestemmelsen om, at bevilling/tilladelse meddeles uden betaling, er overflødig.

Det følger af retsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 2, der ikke foreslås ændret, at der ved anlæg af en mortifikationssag skal betales en retsafgift på 750 kr., og dette gælder også i tilfælde, hvor sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 477, jf. lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 4, anmoder om tilladelse til mortifikation uden særlig indstævning. Der er derimod ikke regler om betaling for at få en sådan tilladelse.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer af § 4 skal finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 6 a, hvorefter retten kan tillade, at en person deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.

Forslaget har sammenhæng med forslaget om, at sager vedrørende mortifikation og ejendomsdom henlægges til Tinglysningsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 (retsplejelovens § 18, stk. 4).

Forslaget indebærer, at sagsøgeren og andre personer, som måtte have interesse i sagen, kan få Tinglysningsrettens tilladelse til at deltage i et retsmøde under sagen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.

Udgangspunktet vil være, at de pågældende efter anmodning kan få tilladelse til at deltage i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, så de ikke behøver at møde til retsmødet på Tinglysningsrettens adresse i Hobro.

Telekommunikation kan være med eller uden billede, og det er overladt til Tinglysningsretten at tage stilling til, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt i praksis. Det må dog med den aktuelle adgang til forskellige former for telekommunikation ved domstolene og i samfundet generelt forventes, at det indtil videre ofte vil være hensigtsmæssigt at anvende telekommunikation uden billede, dvs. telefonmøder. Dette kan dog ændre sig med tiden.

Det følger af retsplejelovens § 32 c, at når retten har tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten.

Det bemærkes, at hvis der skal afgives forklaring i retsmødet, gælder retsplejelovens regler om vidne- og partsforklaringer ved anvendelse af telekommunikation i tillæg til den foreslåede regel i lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 6 a.

Der foreslås ikke overgangsregler vedrørende den foreslåede § 6 a, og den foreslåede mulighed for deltagelse i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation vil fra lovens ikrafttræden kunne anvendes i sager om mortifikation af servitutter, der verserer ved byretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 og 6

Lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 7, stk. 1, fastsætter, at når indstævning har fundet sted overensstemmende med denne lov og ingen møder ved sagens foretagelse og fremsætter indsigelse mod sagsøgerens påstand om mortifikation, bliver denne uden videre prøvelse at tage til følge af retten. Også ved appel – hvad enten denne finder sted til forandring eller til stadfæstelse – bliver det af retten i embeds medfør at påse, at indstævningen i første instans har været behørig efter denne lovs bestemmelser.

Lovens § 7, stk. 2, fastsætter, at retsskriveren på begæring skal udslette servitutten af panteregistret, når enten dom for servituttens mortifikation foreligger, afsagt af flere end en dommer, og den ordinære appelfrist er udløben uden appelstævnings udtagelse, eller når upåanket mortifikationsdom foreligger, afsagt af en enkelt dommer, og tre år er forløbne efter dommens afsigelse. Appel af en mortifikationsdom, afsagt af en enkelt dommer, kan, selv om den ordinære appelfrist er udløben, foretages uden oprejsningsbevilling, for så vidt den iværksættes af en person, der skulle have været særlig stævnet, men ikke er blevet det, og inden 3 år fra dommens afsigelse.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at ”– hvad enten denne finder sted til Forandring eller til Stadfæstelse –” udgår.

Det foreslås endvidere at affatte § 7, stk. 2, således, at dom til mortifikation får først virkning, når dommen er blevet endelig.

Forslagene indebærer, at muligheden for at anke en mortifikationsdom til stadfæstelse og den forlængede ankefrist for personer, der skulle have været særlig indstævnet, afskaffes.

Det betyder, at anke af en mortifikationsdom fremover vil kunne ske til forandring, ophævelse eller hjemvisning, jf. den almindelige regel i retsplejelovens § 369, stk. 1, men ikke til stadfæstelse.

Det betyder endvidere, at ankefristen fremover for alle parter vil være 4 uger, og at landsretten undtagelsesvis vil kunne tillade anke indtil 1 år efter dommens afsigelse, jf. retsplejelovens § 372.

Den gældende ordning, hvorefter en mortificeret servitut først kan kræves aflyst, når mortifikationsdommen er endelig, videreføres.

En mortifikationsdom vil fremover være endelig, når den almindelige ankefrist på 4 uger er udløbet, uden at anke er sket, eller når ankesagen er afsluttet.

Der foreslås ikke regler svarende til § 8, stk. 2 og 3, i lov om mortifikation af værdipapirer, da der for så vidt angår mortifikation af servitutter ikke skønnes at være behov for hverken at udskyde virkningen af mortifikationen til efter udløbet af den almindelige frist for at søge 3. instansbevilling, eller at afskære muligheden for undtagelsesvis at få 3. instansbevilling indtil 1 år efter dommes afsigelse.

Meddeler Procesbevillingsnævnet 3. instansbevilling på et tidspunkt, hvor servitutten er aflyst, kan appellanten anmode Højesteret om tilladelse til at tinglyse ankestævningen, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3, der ikke foreslås ændret.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer af lov om adgang til erhvervelse af mortifikationsdom på servitutter § 7 skal finde anvendelse i sager, der anlægges efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.