Lov om ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse af flerårsaftale for domstolene for 2024-27 m.v.) § 4

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 897, stk. 1, at når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, når tiltalte er udeblevet fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, nægter at afgive forklaring eller har undladt at anmode om retsmøde efter § 896 a om den forenklede bødeproces.

Færdselslovens § 119, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at sager om overtrædelse af færdselsloven og sager om konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 76-78 og 80, medmindre sagen kan afgøres med vedtagelse af bøde og eventuelt konfiskation efter færdselslovens § 119 a.

Det fremgår af færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt., at retsplejelovens § 897, stk. 1, ikke finder anvendelse i sager om betinget frakendelse af førerretten.

Selv om færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt., alene nævner betinget frakendelse af førerretten, antages det, at retsplejelovens § 897, stk. 1, heller ikke finder anvendelse i sager om ubetinget frakendelse af førerretten, der er en mere vidtgående sanktion end betinget frakendelse, eller i sager om kørselsforbud, der for førere, der første gang har erhvervet førerret mindre end 3 år før gerningstidspunktet, træder i stedet for en betinget frakendelse. Endvidere antages det, at retsplejelovens § 897, stk. 1, heller ikke finder anvendelse i sager om betinget eller ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert.

Det foreslås at ophæve færdselslovens § 119, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget indebærer, at undtagelsen vedrørende anvendelsen af retsplejelovens § 897, stk. 1, i sager om frakendelse i medfør af færdselsloven ophæves.

Det betyder, at retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover vil finde anvendelse også i sager om frakendelse i medfør af færdselsloven.

I sager uden domsmænd, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, skal retten således fremover, medmindre omstændighederne taler imod det, også i sager om frakendelse i medfør af færdselsloven behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis den pågældende udebliver fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald, nægter at afgive forklaring eller har undladt at anmode om retsmøde efter retsplejelovens § 896 a.

Det foreslås i tilknytning hertil at ændre retsplejelovens § 896 a om den forenklede bødeproces, så den også omfatter bødeforelæg om frakendelse i medfør af færdselsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 81. Det foreslås samtidig, at den foreslåede ændring af § 896 a ikke finder anvendelse på bødeforelæg om frakendelse i medfør af færdselsloven, som er udstedt før lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. I disse sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det betyder, at muligheden for i medfør af § 897, stk. 1, at behandle sigtedes manglende anmodning om et retsmøde efter § 896 a, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, vil omfatte bødeforelæg om frakendelse i medfør af færdselsloven, der er udstedt af politiet efter lovens ikrafttræden.

Der foreslås ikke overgangsregler for de øvrige dele af § 897, stk. 1, og muligheden for at behandle sigtedes udeblivelse fra hovedforhandlingen uden dokumenteret lovligt forfald og sigtedes nægtelse af at afgive forklaring, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, vil fra lovens ikrafttræden også omfatte bødesager, hvor der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, uanset om anklageskriftet er indleveret til retten før lovens ikrafttræden, og uanset om indkaldelse til retsmødet er sendt til tiltalte før lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Færdselslovens § 119, stk. 2, fastsætter, at domsmænd som udgangspunkt medvirker i sager, 1) hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, 2) hvor der bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, om særligt hensynsløs kørsel, eller 3) som i øvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig interesse.

Færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 1 og 3, gentager reglerne om domsmænds medvirken i retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3, hvorimod færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 2, fraviger retsplejelovens regler om domsmænds medvirken.

Det foreslås i § 119, stk. 2, nr. 1, at ændre ”bøde” til ”fængsel i 30 dage”.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at det almindelige udgangspunkt for domsmænds medvirken fremover skal være, at der bliver spørgsmål om højere straf end fængsel i 30 dage, jf. lovforslagets § 1, nr. 57 (retsplejelovens § 686, stk. 2, 1. pkt., og § 689, stk. 3, nr. 3).

Med forslaget til ændring af færdselslovens § 119, stk. 2, nr. 1, opretholdes overensstemmelsen mellem denne bestemmelse og retsplejelovens almindelige regler om domsmænds medvirken.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af færdselslovens § 119, stk. 2, skal finde anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Færdselslovens § 119, stk. 3, fastsætter, at domsmænd uanset reglerne i § 119, stk. 2, ikke medvirker i sager, der 1) behandles efter reglerne i retsplejelovens § 831, 2) vedrører overtrædelse af § 53, 3) vedrører overtrædelse af § 54, stk. 1, 4) vedrører overtrædelse af § 56, stk. 1, § 62, stk. 1, eller § 63, stk. 1, 5) vedrører overtrædelse af § 117 a eller 6) vedrører overtrædelse af §§ 42 og 43 og kan medføre ubetinget frakendelse af førerretten i medfør af § 126, stk. 1, nr. 10 eller 11.

Færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 1, gentager retsplejelovens § 686, stk. 3, nr. 1, hvorimod færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 2-6, fraviger retsplejelovens almindelige regler om medvirken af domsmænd.

Det foreslås i § 119, stk. 3, nr. 6, at indsætte ”eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning”.

Forslaget indebærer, at undtagelsen fra domsmænds medvirken i § 119, stk. 3, nr. 6, fremover ud over sager om overtrædelse af de generelle hastighedsgrænser i færdselslovens §§ 42 og 43 også vil omfatte sager om overtrædelse af en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af færdselslovens § 119, stk. 3, nr. 6, skal finde anvendelse i sager, hvor tiltale er rejst i 1. instans efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

Færdselslovens § 119, stk. 4, fastsætter, at offentlig forsvarer beskikkes efter reglerne i retsplejelovens §§ 731 og 732. Hvis tiltalte fremsætter begæring herom, beskikkes i byretten tillige offentlig forsvarer 1) i sager, hvor der bliver spørgsmål om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert og der ikke medvirker domsmænd, og 2) i sager om overtrædelse af § 53 eller § 54, stk. 1, om spirituskørsel og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer.

Færdselslovens § 119, stk. 5, fastsætter, at tiltalte skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Det foreslås i § 119, stk. 4, 2. pkt., at ændre ”tiltalte” til ”sigtede” og i § 119, stk. 5, at ændre ”Tiltalte” til ”Sigtede”.

Forslagene er en konsekvens af forslaget om, at retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover også skal gælde i bødesager om frakendelse i medfør af færdselsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1.

Når retsplejelovens § 897, stk. 1, fremover vil gælde i bødesager om frakendelse i medfør af færdselsloven, indebærer det, at den forenklede bødeproces efter retsplejelovens § 896 a også vil kunne anvendes, når bødeforelægget i medfør af færdselslovens § 119 a, stk. 1 og 2, der ikke foreslås ændret, tillige indeholder en tilkendegivelse om vedtagelse af frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert.

Sager, hvor der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, vil dermed fremover som noget nyt kunne afgøres ved dom uden retsmøde, hvis sigtede ikke inden den frist, som fremgår af et bødeforelæg, anmoder om, at sagen behandles ved et retsmøde.

Det foreslås derfor, at det fremover ikke skal være en betingelse for efter anmodning at få beskikket offentlig forsvarer efter færdselslovens § 119, stk. 4, at der er rejst tiltale i sagen, men at det er tilstrækkeligt, at der er rejst sigtelse, og at der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven eller overtrædelsen vedrører færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1.

Forslagene skyldes, at i sager, hvor sigtede ikke anmoder om et retsmøde, vil sagsgangen fremover være den, at der derefter rejses tiltale, hvorefter retten træffer afgørelse i sagen uden afholdelse af retsmøde og uden yderligere høring af den nu tiltalte. På det tidspunkt, hvor der rejses tiltale, vil fristen for at anmode om retsmøde således være udløbet, og det vil derfor ikke give praktisk mening på dette tidspunkt at vejlede den nu tiltalte om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Forslagene indebærer, at sigtede i stedet skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse på det tidspunkt, hvor der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, og fra dette tidspunkt har krav på efter anmodning at få beskikket en offentlig forsvarer. Forsvareren vil i givet fald kunne vejlede sigtede om, hvorvidt sigtede bør anmode om, at sagen behandles ved et retsmøde.

Det vil afhænge af sagen, hvornår der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, sådan at politiet skal vejlede sigtede om adgangen til forsvarerbeskikkelse, og sådan at retten efter anmodning skal beskikke en forsvarer for sigtede. Der vil i hvert fald være spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, når politiet har udstedt et bødeforelæg om vedtagelse af frakendelse i medfør af færdselsloven. Et sådant bødeforelæg vil derfor skulle indeholde en vejledning om adgangen til at få beskikket en offentlig forsvarer. Der vil også være spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven, hvis politiet midlertidigt inddrager førerretten eller retten til at føre lille knallert, jf. færdselslovens § 130. Sker dette, skal politiet således samtidig vejlede om adgangen til at få beskikket en offentlig forsvarer. Udstedes der senere et bødeforelæg i sagen, bør vejledningen gentages i bødeforelægget.

Politiet vil skulle vejlede om adgangen til forsvarerbeskikkelse i sager om overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1, uanset om der er spørgsmål om frakendelse i medfør af færdselsloven. Det bemærkes herved, at overtrædelse af færdselslovens § 53 eller § 54, stk. 1, normalt medfører betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 126, stk. 1, nr. 1 og 2. Kørsel med lavt indhold af THC i blodet (højst 0,003 mg THC pr. kilogram blod) medfører dog alene et ”klip”, sådan at der kun bliver spørgsmål om frakendelse, hvis den pågældende har to andre klip (eller ét andet klip, hvis den pågældende har erhvervet kørekort for første gang for mindre end 3 år siden), jf. færdselslovens § 125, stk. 2 og 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i færdselslovens § 132 d, hvorefter byrettens afgørelser efter §§ 132, 132 b og 132 c ikke kan kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære, hvis særlige grunde taler derfor. Retsplejelovens § 968 a, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget indebærer, at byrettens afgørelser om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens §§ 132 og 132 b, eller om generhvervelse af retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb, jf. færdselslovens § 132 c, fremover kun vil kunne kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse, som kan gives, hvis særlige grunde taler derfor.

Henvisningen til retsplejelovens § 968 a, stk. 2, indebærer, at ansøgning om tilladelse til kære skal indgives til Procesbevillingsnævnet inden 14 dage efter afgørelsens afsigelse. Er det ansøgeren om generhvervelse, der vil kære, og har ansøgeren ikke været til stede ved afsigelsen, regnes fristen fra forkyndelsen af afgørelsen. Procesbevillingsnævnet kan undtagelsesvis meddele tilladelse, hvis ansøgning indgives senere, men inden 1 år efter kendelsens eller beslutningens afsigelse. Hvis det er anklagemyndigheden, der vil kære, skal den samtidig med ansøgningen til Procesbevillingsnævnet give underretning om ansøgningen til den, som afgørelsen vedrører. Manglende underretning medfører ikke, at sagen kan afvises.

Henvisningen til retsplejelovens § 968 a, stk. 3, der foreslås ændret ved lovforslaget § 1, nr. 90, indebærer, at hvis Procesbevillingsnævnet meddeler tilladelse til kære, indbringer anklagemyndigheden sagen for landsretten inden 14 dage efter, at Procesbevillingsnævnet har underrettet anklagemyndigheden om tilladelsen.

Det foreslås, at den foreslåede kærebegrænsning i sager om generhvervelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert inden frakendelsestidens udløb skal finde anvendelse på kære af afgørelser, der træffes efter lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 10, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.