Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.) § 7

(Dødsboskifteloven)

Til nr. 1 (§ 2, stk. 2-4)

Det foreslås, at sager om henvisning i dødsboer, hvor afdøde ikke havde bopæl i Danmark, fremover skal behandles af skifteretten frem for af Justitsministeriet.

Det foreslås, at der fortsat skal gælde de samme betingelser for at få et dødsbo henvist til behandling ved en dansk skifteret, som efter den nugældende bestemmelse, men at kompetencen til at tage stilling til, om et dødsbo kan henvises til behandling i Danmark, flyttes fra Justitsministeriet til skifteretten.

Efter det foreslåede stk. 2 kan et dødsbo eller en del af dette behandles ved en dansk skifteret, selv om afdøde ikke havde hjemting her i landet, hvis afdøde havde dansk indfødsret eller anden særlig tilknytning til Danmark, og efterlader sig aktiver, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet, eller hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

En behandling af boet i Danmark forudsætter således, at dødsfaldet er tilstrækkeligt dokumenteret, og at der ikke skiftes i afdødes bopælsland, eller at et eventuelt skifte i afdødes bopælsland ikke omfatter de aktiver, der ønskes henvist til behandling ved en dansk skifteret. Den, der anmoder om behandling af dødsboet i Danmark, vil derfor skulle indsende dokumentation for, at boet efter afdøde ikke er eller vil blive skiftet i afdødes bopælsland, f.eks. i form af en erklæring fra myndighederne i det pågældende land.

Efter det foreslåede stk. 3 skal anmodning om behandling efter stk. 2 indgives til skifteretten på det sted, hvor boets faste ejendom er beliggende, eller boets aktiver befinder sig. Hvis boet ikke har fast ejendom eller aktiver i Danmark, indgives anmodningen til skifteretten i den retskreds, hvor arvingerne har bopæl. I øvrige tilfælde indgives anmodningen til Københavns Byret.

Efter det foreslåede stk. 4 skal anmodningen om, at boet behandles i Danmark, vedlægges en samtykkeerklæring fra samtlige afdødes arvinger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at samtykke ikke kan indhentes. Sådanne særlige omstændigheder vil f.eks. kunne være, hvis man ikke har viden om, hvor en arving befinder sig, eller hvis en arving af chikanøse grunde ikke vil meddele samtykke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1.5.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 25, stk. 1, nr. 2)

Det foreslås, at solvenskravet i § 25, stk. 1, nr. 2, skærpes, således at det – udover kravet om, at boets aktiver samt en eventuel sikkerhedsstillelse må antages at være tilstrækkelige til at dække boets gæld – fremover også skal indebære et krav, at der ikke er konkret risiko for, at boet under bobehandlingen bliver insolvent.

Skifteretten skal således fremover vurdere, om der er omstændigheder, der gør, at der er konkret risiko for, at boet under behandlingen vil blive insolvent. Skifterettens vurdering skal foretages ud fra det traditionelle solvensbegreb, således at der også skal foretages en vurdering af likviditeten i boet.

Omstændigheder, som vil kunne indebære en konkret risiko for, at boet under behandlingen bliver insolvent, vil f.eks. være stærkt behæftede faste ejendomme eller andelsboliger. Bestemmelsen vil således bl.a. kunne anvendes i forhold til boer, hvor det væsentligste aktiv er en fast ejendom, og hvor arvingerne har en forventning om en salgspris og dermed et provenu for boet, der ikke svarer til den værdi, en ejendom som den foreliggende kan sælges til i det pågældende område, og hvor de løbende udgifter til den faste ejendom vurderes at kunne føre til, at boets likviditet udtømmes, mens ejendommen forsøges solgt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2.3.2.1 og 4.2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 31, stk. 2)

Efter det foreslåede stk. 2 kan der, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kun gives tilladelse til henskydning – dvs. at en del af boet udskydes til behandling på et senere tidspunkt – af en del af et bo, hvis den del af boet, der henskydes, udgør en mindre del af boet.

Det må bero på en konkret vurdering, om den del af boet, som ønskes henskudt, udgør en mindre væsentlig del af boet, men det forudsættes, at henskydning som udgangspunkt kun sker, hvis den del, der henskydes, udgør højst 10-15 pct. af boets nettoformue. Der kan dog gives tilladelse til henskydning af en del af boet, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvis boet står umiddelbart foran en afslutning f.eks. ved, at et ejendomssalg i realiteten er gennemført.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2.3.2.2 og 4.2.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 42, stk. 2)

Efter det foreslåede stk. 2 skal skifteretten samtidig med, at der udstedes skifteattest, udlevere oplysninger om afdøde fra det centrale Personregister (CPR) og oplysninger om den længstlevende ægtefælles skatteforhold til bobestyreren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 96, stk. 4)

Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om, at der skal anvendes en særlig blanket til klage over bobestyrer.

Det forudsættes, at blanketten udformes således, at der på blanketten gives relevant information til klager om, hvem der kan klage, hvad der kan klages over, hvem der kan klages til, og hvilke reaktionsmuligheder der findes, ligesom det bør oplyses, at en klager kan risikere at blive pålagt omkostninger, og at en behandling af klagen under alle omstændigheder vil kunne få betydning for størrelsen af bobestyrers salær.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.