Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 428 af 01/05/2013

Justitsministeriet

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering m.v.) § 3

I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 394 af 30. april 2007 og senest ved § 2 i lov nr. 271 af 4. april 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, og § 10 h, stk. 1, ændres »hans« til: »dennes«.

2. § 8 affattes således:

 »§ 8. Udlevering kan ikke finde sted, når den, der søges udleveret, her i landet, i et nordisk land eller i en medlemsstat i Den Europæiske Union er dømt eller frifundet for den samme strafbare handling. Tilsvarende gælder, hvis den, der søges udleveret, her i landet er benådet for handlingen. Udlevering kan endvidere afslås, hvis den, der søges udleveret, er dømt eller frifundet for handlingen i et land uden for Norden og Den Europæiske Union. Uanset at den pågældende er dømt for den samme strafbare handling, kan udlevering dog kun afslås efter bestemmelserne i 1. og 3. pkt., hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domslandet.

 Stk. 2. Er tiltale mod den pågældende frafaldet her i landet, kan udlevering kun finde sted, hvis retsplejelovens betingelser for omgørelse af beslutningen om tiltalefrafald er opfyldt. Udlevering kan endvidere afslås, hvis påtale er opgivet og betingelserne for at omgøre beslutningen om påtaleopgivelse ikke er opfyldt.

 Stk. 3. Udlevering til strafforfølgning kan afslås, hvis der her i landet er indledt retsforfølgning mod den pågældende for den handling, for hvilken der søges udlevering, og retsforfølgning på grund af handlingens karakter, den pågældendes tilknytning til Danmark og omstændighederne i øvrigt findes at skulle gennemføres her i landet.«

3. Fem steder i § 10 og i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, 1. pkt., § 18 e, stk. 1, 1. pkt., og § 20, stk. 1, ændres »han« til: »den pågældende«.

4. I § 10, nr. 1, litra b, ændres »45« til: »30«.

5. I § 10 d, stk. 1, 1. pkt., udgår »end den medlemsstat, der har anmodet om udlevering,«.

6. § 10 d, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Uanset at den pågældende er dømt for den samme strafbare handling, kan udlevering dog kun afslås efter bestemmelserne i 1. og 3. pkt., hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.«

7. I § 10 m, stk. 1, 1. pkt., udgår »andet«.

8. § 10 m, stk. 1, 4. pkt., affattes således:

»Uanset at den pågældende er dømt for den samme strafbare handling, kan udlevering dog kun afslås efter bestemmelserne i 1. og 3. pkt., hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domslandet.«

9. I § 10 o, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, nr. 2, ændres »45« til: »30«.

10. I § 21, stk. 1, ændres »han« til: »ministeren«.

11. I § 21 indsættes som stk. 4:

 »Stk. 4. § 13 finder tilsvarende anvendelse.«

12. Efter § 21 b indsættes:

 »§ 21 c. Ved udlevering til lande, som har tiltrådt den tredje tillægsprotokol til den europæiske konvention om udlevering, gælder reglerne i tillægsprotokollen, jf. bilag 3 til denne lov, medmindre andre regler om udlevering mellem Danmark og det pågældende land er mere vidtgående end reglerne i tillægsprotokollen.«

13. Som bilag 3 indsættes bilag 2 til denne lov.

Detaljer

Relateret indhold