Kilde

Antallet af dommerstillinger ved de enkelte retter er fastlagt i retsplejeloven. For Højesterets vedkommende fremgår det af retsplejelovens § 2, stk. 1, at Højesteret, som er øverste domstol for hele riget og har sit sæde i København, består af en præsident og 15 andre højesteretsdommere. Der har været 18-19 udnævnte højesteretsdommere uafbrudt siden 1996, idet forøgelsen i forhold til de 16 dommere, som aktuelt fremgår af retsplejeloven (1 præsident og 15 andre højesteretsdommere), er sket med hjemmel i tekstanmærkninger på de årlige finanslove.

Efter den foreslåede ændring af retsplejelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., fastsættes det i retsplejeloven, at Højesteret består af 18 højesteretsdommere (en præsident og 17 andre højesteretsdommere).

Det foreslåede antal svarer til det faktiske antal højesteretsdommere i dag. Den foreslåede ordning indebærer, at Domstolsstyrelsen ikke længere i forbindelse med en højesteretsdommers afgang skal beslutte, om den pågældende stilling skal slås op på ny.

Forslaget berører ikke muligheden for, at Domstolsstyrelsen efter indstilling fra Højesteret kan beslutte, at der i korte perioder fungerer flere eller færre end 18 højesteretsdommere i forbindelse med besættelse af flere stillinger, der bliver ledige inden for korte tidsrum, jf. herved tekstanmærkning nr. 103 ad 11.41.02 i finansloven for 2022.

Der henvises til pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Til nr. 1

Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse er fastsat i lov om Domstolsstyrelsen § 4. Bestyrelsen består således i dag af en højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige akademiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.

Efter den foreslåede ændring af domstolsstyrelseslovens § 4, stk. 1, udvides Domstolsstyrelsens bestyrelse med en byretspræsident.

Bestyrelsen vil herefter bestå af i alt 12 medlemmer, hvor et flertal er repræsentanter for den dømmende magt. Der henvises derudover til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Justitsministeren beskikker samtlige medlemmer af bestyrelsen, hvilket i relevante tilfælde sker efter indstilling fra retterne, Advokatrådet, Beskæftigelsesrådet og Rektorkollegiet.

Efter den foreslåede ændring af domstolsstyrelseslovens § 4, stk. 2, beskikkes byretspræsidenten af justitsministeren efter indstilling fra kollegiet af byretspræsidenter.

Det forudsættes, at samtlige medlemmer i bestyrelsen er udpeget i deres personlige egenskab, og at de ikke er undergivet instruktion fra de organisationer m.v., der har afgivet indstilling om udpegningen af medlemmerne. Det vil ikke være en pligt at modtage beskikkelse til bestyrelsen, og tilsvarende må et beskikket medlem af bestyrelsen kunne bede sig fritaget for hvervet f.eks. af personlige grunde.

Kilde

Til nr. 1

Det følger af § 8, stk. 1 , i lov om skifte af dødsboer, at enhver, som har kendskab til, at den afdødes aktiver ikke opbevares på betryggende måde, har pligt til straks at give skifteretten meddelelse derom. I praksis modtager skifteretterne ofte besked om, at f.eks. politiet eller et hospital opbevarer afdødes ejendele, f.eks. nøgler eller smykker. Denne besked videresender skifteretten til bobestyreren eller boets kontaktperson.

Det foreslås, at der i dødsboskiftelovens § 8 indsættes et nyt stk. 2.

Bestemmelsens 1. pkt . angiver, at oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at i tilfælde hvor oplysning om besiddelse af afdødes aktiver indgives til skifteretten, vil dette skulle ske digitalt via skifteportalen. Meddelelse herom kan også gives til den person, som varetager boets interesser, dvs. til bobestyreren eller boets kontaktperson, uden om skifteportalen. Oplysning om boets kontaktperson og bobestyrer vil fremover alene kunne findes på skifteportalen og ikke i Statstidende, jf. lovforslagets § 3, nr. 5. Fremover vil oplysning om besiddelse af afdødes aktiver således kunne indgives via skifteportalen, som både skifteretten og bobestyreren eller boets kontaktperson har adgang til. Det vil samtidig være muligt at oplyse i skifteportalen, hvor og hvornår de pågældende aktiver kan afhentes. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsens 2. pkt. angiver, at den foreslåede § 10 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til den foreslåede § 10 a, stk. 5, sikrer, at personer, der oplyser om besiddelse af afdødes aktiver, kan fritages fra at skulle anvende skifteportalen, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 10 a, stk. 5, for en nærmere beskrivelse af betingelserne for fritagelse for at anvende skifteportalen.

Til nr. 2

Dødsboskifteloven indeholder kun sporadiske regler om, til hvem og i hvilken form henvendelse skal ske, hvis man ønsker at anmelde en fordring eller et andet krav mod et dødsbo (en afdød) eller har brug for at oplyse om et tilgodehavende, som tilfalder boet (den afdøde). I praksis anmeldes krav og tilgodehavender via e-mail eller fysisk post til enten skifteretten eller til den person, der varetager boets interesser, dvs. bobestyreren eller boets kontaktperson.

Det foreslås, at der i dødsboskifteloven indsættes et nyt kapitel 7 a om anmeldelse af krav om tilgodehavender.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 1, anmeldes fordringer og andre krav mod boet til skifteretten på domstolenes skifteportal.

Ved portal forstås en digital indgang på internettet, som kan tilgås af brugerne og retterne.

Kreditorer, der anmelder fordringer og andre krav i et dødsbo, vil med den foreslåede bestemmelse skulle anvende den digitale skifteportal. Der vil således fremover ikke kunne ske anmeldelse af krav ved at sende et brev eller en e-mail til skifteretten eller til den person, der varetager boets interesser, eller ved at aflevere dette på skifterettens eller kontaktpersonens eller bobestyrerens adresse.

Kreditorer vil kunne tilgå skifteportalen på to måder. Enten via en visuel brugergrænseflade, hvor kreditorer manuelt skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede felter, eller via et API (et såkaldt ”system til system”), som gør det muligt for kreditorer og debitorer at overføre data fra deres systemer direkte til skifteportalen uden behov for manuel indtastning. Skifterettens personale vil kunne tilgå skifteportalen ved anvendelse af deres login.

Fremsendelse af en fordring eller andet krav på papir eller e-mail til skifteretten eller boet vil derfor heller ikke afbryde proklamafristen.

Det vil være en forudsætning for anmeldelsen, at kreditor i forbindelse med anmeldelsen udfylder en række af de oplysninger, som fremgår af dødsboskiftelovens § 82, direkte på skifteportalen. Det vil ikke være et krav, at dokumentation for kravet indlæses på skifteportalen, men det vil være muligt at vedhæfte dokumentation til en anmeldelse i skifteportalen. Dokumentation for kravet vil derfor sammen med anmeldelsen eller efter anmodning kunne uploades på skifteportalen eller sendes til boets kontaktperson eller bobestyrer uden om skifteportalen.

Skifteretten videresender ikke anmeldelse af fordringer og andre krav, som retten modtager uden om skifteportalen, til den person, der varetager boets interesser. Hvis skifteretten modtager anmeldelse af en fordring eller et andet krav uden om skifteportalen, vil skifteretten skulle vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive fritaget fra at anvende skifteportalen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 2 , anmeldes tilgodehavender, der tilfalder boet, til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser.

Debitorer (skyldnere) skal som kreditorer, jf. ovenfor, anvende skifteportalen, hvis de ønsker at oplyse skifteretten om et tilgodehavende, der tilfalder boet. Debitorer vil dog fortsat kunne anmelde tilgodehavender til den person, der varetager boets interesser, uden om skifteportalen, men oplysning om boets kontaktperson og bobestyrer vil fremover alene kunne findes på skifteportalen og ikke i Statstidende, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Debitorer vil kunne tilgå skifteportalen på to måder. Enten via en visuel brugergrænseflade, hvor debitorer manuelt skal indtaste bestemte oplysninger i foruddefinerede felter, eller via et API (et såkaldt ”system til system”), som gør det muligt for kreditorer og debitorer at overføre data fra deres systemer direkte til skifteportalen uden behov for manuel indtastning. Skifterettens personale vil kunne tilgå skifteportalen ved anvendelse af deres login.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 3, anses en anmeldelse på domstolenes skifteportal for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.

På dette tidspunkt vil skifteretten og anmelder kunne se det anmeldte krav eller tilgodehavende i portalen. Boets kontaktperson eller bobestyreren vil ligeledes kunne se det anmeldte krav eller tilgodehavende, når boet er udleveret af skifteretten. Det er således uden betydning, hvornår skifteretten eller boets kontaktperson eller bobestyreren faktisk gør sig bekendt med anmeldelsen. En anmeldelse, der er modtaget på skifteportalen på en given dato, anses derfor for at være kommet frem denne dato, uanset om den først er blevet tilgængelig for retten efter kontortids ophør den pågældende dag.

En kreditor eller debitor vil alene kunne se krav eller tilgodehavender, som vedkommende selv har anmeldt. Skifteportalen vil automatisk udsende en kvittering til de relevante parter, når et krav eller tilgodehavende er anmeldt.

Anmeldelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan anmeldelsestidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med rettens it-system eller andre lignende problemer, må anmeldelsen anses for at være sket på det tidspunkt, hvor anmeldelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 4 , gør den person, der varetager boets interesser, sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, tilgodehavender, der tilfalder boet, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er givet på portalen.

Bestemmelsen gør det obligatorisk for den, der varetager boets interesser, dvs. bobestyreren eller boets kontaktperson, at anvende portalen til at gøre sig bekendt med krav og tilgodehavender m.v., der er anmeldt på portalen. Bobestyreren eller boets kontaktpersonen vil således ikke ved at kontakte skifteretten telefonisk eller pr. brev kunne gøre sig bekendt med krav og tilgodehavender m.v. anmeldt på portalen, bortset fra hvor personen fritages fra at anvende portalen, jf. nedenfor.

Anmeldte fordringer og andre krav vil altid fremgå af portalen, mens tilgodehavender, der tilfalder boet, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, kan være anmeldt eller givet til den person, der varetager boet interesser, uden om skifteportalen. Det er således kun anmeldelser og oplysninger givet på skifteportalen, bobestyreren eller boets kontaktperson kan gøre sig bekendt med på skifteportalen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 5 , beslutter skifteretten at fritage den pågældende for at anvende portalen, såfremt den vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at en kreditor, kontaktperson m.v. ikke må forventes at kunne anvende domstolenes skifteportal.

Hvis en kreditor, kontaktperson m.v. mener sig ude af stand til at foretage anmeldelse digitalt, må skifteretten afklare og vurdere, om der foreligger sådanne særlige forhold, at den pågældende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Det forventes, at alle professionelle repræsentanter, såsom advokater, inkassoselskaber m.v., vil være i stand til at anvende skifteportalen. Det forventes ligeledes, at virksomheder, vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende portalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne opfylde betingelserne for at blive fritaget fra kravet om digitalisering, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre ganske særlige forhold gør sig gældende.

En kreditor eller debitor, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at foretage digital anmeldelse, vil ikke kunne fritages fra kravet om brug af skifteportalen.

Hvis en kreditor, kontaktperson eller anden person, der i forbindelse med dødsboskiftet skal anvende skifteportalen, ikke ved skifterettens hjælp og vejledning kan bringes i stand til at anvende skifteportalen, vil den pågældende skulle fritages fra pligten til at anvende portalen. Skifteretten skal foretage en vurdering af, om den pågældende vil være i stand til at anvende skifteportalen. Denne vurdering vil som regel skulle ske ud fra dennes egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen om fritagelse fra at anvende skifteportalen på baggrund af vurderingen af vedkommende kan træffes uden at høre denne eller uden at modtage anmodning fra pågældende om fritagelse, navnlig hvor vedkommende tidligere har været fritaget.

Muligheden for at blive fritaget fra at anvende skifteportalen skal imødekomme borgere med særlige behov. Fritagelse fra at anvende skifteportalen skal ske, hvis en kreditor, kontaktperson m.v. ikke kan forventes at være i stand til at anmelde sit krav eller tilgodehavende m.v. på skifteportalen. Der kan for eksempel være tale om borgere med særlige handikap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, eksempelvis på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at vedkommende ikke har adgang til en computer på sin bopæl eller internetadgang. I sådanne tilfælde vil den pågældende normalt kunne få adgang til en computer i retten.

Er en borger i forvejen undtaget fra kravet om digital post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at borgeren ikke kan anvende skifteportalen. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om borgeren kan anmelde krav m.v. på skifteportalen, og betingelserne for fritagelse fra digital post er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om borgeren kan anmelde sit krav m.v. digitalt.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af personnummer og MitID eller tilsvarende løsning. Forudsætningerne for at få udstedt MitID er, at borgeren er fyldt 15 år, at borgeren har et dansk personnummer, og at borgeren kan legitimere sig fyldestgørende. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren fritages fra at anvende skifteportalen. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan få MitID eller anden relevant digital signatur. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende skifteportalen. Hvis borgeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men aldrig har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde fritagelse. Retten skal i så fald vejlede borgeren om at anskaffe sig MitID.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvilken hjælp den enkelte vurderes at have brug for, og om denne ved vejledning vil kunne bringes i stand til at anvende skifteportalen.

Såfremt skifteretten træffer afgørelse om at fritage en person fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten foretage registreringen på portalen på baggrund af den skriftlige anmeldelse.

I den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 6, bemyndiges Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af skifteportalen og om indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger kreditorer og debitorer skal udfylde i forbindelse med indgivelse af en anmeldelse af et krav eller et tilgodehavende på skifteportalen samt regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives.

En række af de oplysninger, som kreditorer og debitorer skal udfylde, skal indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Det er ikke hensigtsmæssigt i loven at detailregulere, hvordan data skal indføres på skifteportalen.

Domstolsstyrelsen bemyndiges derfor til nærmere at regulere bl.a., hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal indleveres på skifteportalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 51, 2. pkt., at anmeldelse af fordringer og andre krav mod boet skal ske til bobestyreren.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at fordringer og andre krav fremover skal anmeldes på domstolenes skifteportal, uanset om anmeldelse sker før eller efter boet er udleveret til f.eks. bobestyrerbehandling. Der vil således fremover ikke kunne ske anmeldelse af krav ved at sende et brev eller en e-mail til skifteretten, kontaktpersonen eller til bobestyreren, eller ved at aflevere dette på skifterettens, kontaktpersonens eller bobestyrerens adresse.

Der henvises til den foreslåede § 10 a, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 2, samt i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Dødsboskiftelovens § 81 regulerer udstedelse af proklama, idet det videre følger af stk. 3, at udstedelse af proklama bekendtgøres i Statstidende, samt hvilke oplysninger, bekendtgørelsen skal indeholde. Ifølge bestemmelsens nr. 2 skal bekendtgørelsen indeholde en opfordring til enhver, der har en fordring eller andet krav mod afdøde, til at anmelde kravet inden 8 uger efter bekendtgørelsen.

Det foreslås at tilføje en henvisning til § 10 a, stk. 1.

Fremover vil det således skulle fremgå af proklama, at fordringer og andre krav mod afdøde skal anmeldes til skifteretten på domstolenes skifteportal. Formålet med ændringen er at gøre kreditorer opmærksomme på, at krav altid skal anmeldes via skifteportalen, uanset om dette sker før eller efter indrykning af proklama i Statstidende. Den foreslåede tilføjelse ændrer således ikke på, at der ved proklama indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 3, at bekendtgørelse i Statstidende skal indeholde oplysning om en person, til hvem anmeldelse skal ske.

Det foreslås at ophæve dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 3.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil der ikke længere kunne ske anmeldelse af fordringer og andre krav direkte til bobestyreren eller boets kontaktperson, men alene på domstolenes skifteportal.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen i dødsboskiftelovens § 82, stk. 1, 2. pkt., ændres fra at henvise til § 81, stk. 3, nr. 4, til at henvise til § 81, stk. 3, nr. 3. Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 5, hvorefter dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 3, ophæves, hvorved bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, bliver stk. 3, nr. 3.

Til nr. 7

Dødsboskiftelovens § 82, stk. 4, bestemmer, at hvis en anmeldelse af en fordring eller et andet krav indsendes i to eksemplarer, skal det ene tilbagesendes med påtegning om modtagelsen.

Det foreslås, at ophæve dødsboskiftelovens § 82, stk. 4.

Ophævelsen er en konsekvens af, at der med lovforslaget lægges op til, at fordringer og andre krav skal anmeldes på skifteportalen, som automatisk sender en kvittering for anmeldelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Dødsboskiftelovens § 105 regulerer muligheden for anke og kære for så vidt angår skifterettens afgørelser. Efter lovens § 105, stk. 1, finder reglerne i retsplejeloven om anke og kære tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser. Adgangen til anke og kære begrænses dog i stk. 2 samt den foreslåede stk. 3, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i § 105, stk. 1, indsættes en henvisning til stk. 2 og 3. Samtidig foreslås det at lade ordet ”dog” udgå af stk. 2.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af de to nye stykker, som ved lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 10, foreslås indsat i dødsboskiftelovens § 105. Ændringerne har samtidig til formål at lette læsningen af dødsboskiftelovens § 105.

Til nr. 10

Efter dødsboskiftelovens § 105, stk. 1, finder reglerne i retsplejeloven om anke og kære tilsvarende anvendelse på skifterettens afgørelser.

Det foreslås at indsætte to nye stykker.

Efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 105, stk. 3 , kan afslag på anmodning om fritagelse for anvendelse af domstolenes skifteportal ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse indbringes for højere ret. Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret.

Ændringen knytter sig til den foreslåede regel i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, hvorefter skifteretten kan beslutte at fritage personer fra at anvende skifteportalen. Den foreslåede bestemmelse svarer til den kærebegrænsning, som blev indført ved lov nr. 1867 af 29. december 2015 om digitalisering af retsprocessen i borgerlige sager, oprettelse af en domsdatabase m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse i dødsboskiftelovens § 105, stk. 4 , skal ansøgning om kæretilladelse indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen er truffet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at lovens §§ 1 og 2 skal træde i kraft den 1. juni 2022.

Fra den 1. juni 2022 vil det således være fastsat i retsplejelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at Højesteret består af en præsident og 17 andre højesteretsdommere. Fra samme dato vil Domstolsstyrelsens bestyrelse bestå af en højesteretsdommer, to landsdommere, en byretspræsident, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige akademiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt.

Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 3.

Med den foreslåede model for ikrafttrædelsen af § 3 sikres det, at reglerne om skifteportalen først træder i kraft på det tidspunkt, hvor portalen er klar til pilotudrulning i udvalgte retskredse, jf. nedenfor vedr. lovforslagets § 1, stk. 4.

Lovens § 3 om skifteportalen vil efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 finde anvendelse for sager, hvor dødsfaldet er sket efter lovens ikrafttræden. For sager, hvor dødsfaldet er sket før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiges Domstolsstolsstyrelsen til ved bekendtgørelse at bestemme, at skifteportalen ikke skal finde anvendelse ved behandlingen af dødsboskiftesager i bestemte retskredse i en nærmere fastsat periode efter lovens ikrafttræden. I disse tilfælde skal krav og tilgodehavender m.v. anmeldes efter de hidtil gældende regler.

Hvis lovforslaget vedtages, vil den praktiske udrulning af skifteportalen ske i etaper, således at der i en pilotperiode, som på nuværende tidspunkt forventes at begynde (tidligst) den 1. september 2022, alene vil blive stillet krav om anvendelse af skifteportalen i dødsboskiftesager ved udvalgte byretter. Efter denne pilotperiode vil skifteportalen forventeligt i løbet af nogle måneder blive udbredt til landets øvrige byretter. Det vil således kun være muligt at anmelde krav og tilgodehavender på skifteportalen i dødsboskiftesager, der behandles af byretter, der har taget skifteportalen i brug.

Det kan ikke udelukkes, at der i forløbet fra pilotperiodens begyndelse til den fulde udbredelse af skifteportalen i hele landet kan opstå tekniske udfordringer, som skal løses. Det kan derfor blive nødvendigt løbende at tage højde herfor i forhold til udbredelsen af skifteportalen for at sikre, at brugerne af retterne oplever færrest mulige gener i overgangsperioden. Bemyndigelsen omfatter derfor også, at Domstolsstyrelsen i forbindelse med den etapevise udrulning af skifteportalen vil kunne fastsætte regler om, at § 3 i en nærmere fastsat periode ikke finder anvendelse ved behandlingen af dødsboskiftesager i bestemte retskredse, hvor skifteportalen ellers var taget i brug, hvis dette undtagelsesvis af tekniske grunde måtte vise sig at være påkrævet af hensyn til den forsvarlige behandling af sager om dødsboskifte.

Der vil i overgangsperioden være behov for, at byretterne og skifteretterne informerer om, hvordan krav og tilgodehavender m.v. skal anmeldes.

Kilde

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Færøerne og Grønland har egne retsplejelove, hvorfor det ikke vil være relevant at sætte lovens § 1 i kraft for hverken Færøerne eller Grønland.

Lov om Domstolsstyrelsen er ved kongelig anordning blevet sat i kraft for både Færøerne og Grønland. Lov om skifte af dødsboer indeholder hjemmel til ved kongelig anordning at kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Det foreslås derfor i stk. 1 , at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og at lovens §§ 2 og 3 (ændring af domstolsstyrelsesloven og dødsboskifteloven) i medfør af det foreslåede stk. 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som helholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.