Lov om ændring af retsplejeloven, lov om Bruxelles I-forordningen m.v. og forskellige andre love (Ændring af reglerne for lægdommere, gennemførelse af værnetingsaftalekonventionen m.v.) § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at titlen på Bruxelles I-loven ændres til »lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område«.

Den foreslåede ændring skyldes, at der med lovforslaget lægges op til at værnetingsaftalekonventionen skal gennemføres i Bruxelles I-loven. Loven regulerer herefter forhold omkring gennemførelse, anerkendelse og fuldbyrdelse efter både Bruxelles I-forordningen, Luganokonventionen, underholdspligtforordningen og værnetingsaftalekonventionen. Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at den foreslåede ændring sikrer bedre klarhed om lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at der i § 1 i Bruxelles I-loven tilføjes en henvisning til Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler (værnetingsaftalekonventionen). Med forslaget vil konventionen fremover være inkorporeret i dansk ret, og konventionens regler vil således finde anvendelse her i landet.

Værnetingsaftalekonventionen foreslås samtidig medtaget i loven som nyt bilag 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 c om anerkendelse og fuldbyrdelse efter værnetingsaftalekonventionen.

Kapitlet indeholder bestemmelser om fremgangsmåden ved eksekvatur, hvorefter udenlandske retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, kan erklæres eksigible i Danmark. Den foreslåede fremgangsmåde svarer med enkelte ændringer til reglerne i det gældende kapitel 2 a i Bruxelles I-loven om anerkendelse og fuldbyrdelse efter Luganokonventionen, og det er således hensigten, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen.

Der er foretaget enkelte ændringer i forhold til den fremgangsmåde, der er fastsat i det gældende kapitel 2 a i Bruxelles I-loven. Det skyldes, at værnetingsaftalekonventionen til forskel fra Luganokonventionen, ikke indeholder regler om fremgangsmåden ved eksekvatur, jf. konventionens artikel 14. De kontraherende stater er således ikke bundet af en særlig form, når de fastsætter en eksekvaturprocedure. Med henblik på at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen, optræder der således i det foreslåede kapitel 2 c en række supplerende bestemmelser i forhold til det gældende kapitel 2 a. Det drejer sig eksempelvis om, hvad der kræves for, at en udenlandsk retsafgørelse kan erklæres eksigibel, om frister for kære af en afgørelse om eksigibilitet og om stedet for indlevering af kæreskrift.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 8 i fastsætter regler for eksekvaturproceduren.

Det foreslås i stk. 1 , at en anmodning om, at en udenlandsk retsafgørelse, som er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, erklæres eksigibel, indgives til fogedretten. Anmodningen skal være skriftlig.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 a, stk. 1, i Bruxelles I-loven. Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 a i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Med henblik på at sikre en enkel procedure for indgivelse af en anmodning om eksekvatur og om fuldbyrdelse foreslås det i stk. 2 , at der samtidig med en anmodning efter stk. 1, kan anmodes om efterfølgende tvangsfuldbyrdelse af retsafgørelsen efter retsplejelovens regler. Man kan således nøjes med at indgive én anmodning til fogedretten, der både omfatter, at den udenlandske retsafgørelse erklæres eksigibel, og at fogedretten efterfølgende tvangsfuldbyrder afgørelsen. Når fogedretten har truffet afgørelse om, at en retsafgørelse, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen erklæres eksigibel, kan retten tvangsfuldbyrde afgørelsen efter retsplejelovens regler.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 a, stk. 2, i Bruxelles I-loven, og forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 a i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 3 , at den, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at en udenlandsk retsafgørelse skal erklæres eksigibel, i det omfang vedkommende ikke har bopæl her i landet, skal udpege en procesfuldmægtig. Den foreslåede bestemmelse svarer til Luganokonventionens artikel 40, stk. 2. Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 a i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 4 , at en retsafgørelse erklæres eksigibel, når kravene i konventionens artikel 13 er opfyldt, uden prøvelse af de i konventionen opregnede grunde til afvisning af anerkendelse og fuldbyrdelse. Den foreslåede bestemmelse fastsætter krav om, hvilke dokumenter der skal indleveres ved en anmodning om eksigibilitet, og fastslår i samme forbindelse, hvornår en retsafgørelse, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, kan erklæres eksigibel.

Det fremgår således af konventionens artikel 13, at den part, der anmoder om anerkendelse eller fuldbyrdelse, skal forelægge en fuldstændig bekræftet kopi af dommen (stk. 1, litra a), den eksklusive værnetingsaftale, en bekræftet kopi heraf eller andet bevis på, at der er indgået en sådan aftale (stk. 1, litra b), hvis der er tale om en udeblivelsesdom, original eller bekræftet kopi af et dokument, hvoraf det fremgår, at stævningen eller et ligestillet processkrift er blevet forkyndt for den udeblevne part (stk. 1, litra c), eventuelle dokumenter, som måtte være nødvendige for at konstatere, at dommen har retskraft eller, når det er relevant, at den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten (stk. 1, litra d), og, hvis der er tale om et retsforlig efter konventionens artikel 12, en attest fra domstolen i oprindelsesstaten, hvoraf det fremgår, at retsforliget eller en del heraf i oprindelsesstaten kan fuldbyrdes på samme måde som en dom (stk. 1, litra e).

Fogedretten skal vurdere, hvorvidt de i konventionens artikel 13 nævnte betingelser er opfyldt ved anmodningen om eksigibilitet. Fogedretten kan i denne forbindelse anmode om yderligere dokumenter. Konventionens artikel 13, stk. 1, er således ikke udtømmende, men ved anmodning om yderligere dokumentation bør det undgås at pålægge parterne unødvendige byrder.

Som det fremgår af konventionens artikel 13, stk. 3, kan der ved anmodningen om eksigibilitet vedlægges en formular i den udformning, som Haagerkonferencen om International Privatret har anbefalet og offentliggjort. Formularen er tilgængelig på Haagerkonferencens hjemmeside. Det er ikke obligatorisk at anvende formularen, og det vil således være fogedrettens vurdering på baggrund af alle de fremlagte beviser, om en retsafgørelse kan erklæres eksigibel. Det er ikke i sig selv afgørende, om der er gjort indsigelse mod de oplysninger, der er anført i formularen.

Det fremgår af konventionens artikel 13, stk. 4, at hvis de i konventionens artikel 13 nævnte dokumenter ikke er affattet på et sprog, der er et officielt sprog i den stat, hvor anmodningen indgives, skal de ledsages af en autoriseret oversættelse til et officielt sprog i denne stat, medmindre andet følger af lovgivningen i den pågældende stat. Det foreslås på den baggrund i stk. 5 , at retsplejelovens § 149, stk. 2, finder anvendelse på den dokumentation, der er nævnt i konventionens artikel 13. Det betyder, at dokumenter, der er affattet på fremmede sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en uddannet translatør el.lign. Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten vurderer at have fornødent kendskab til det fremmede sprog.

Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 8 i, stk. 4, at der ikke ved fogedrettens afgørelse af, om en retsafgørelse, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, kan erklæres eksigibel, kan ske prøvelse af de i konventionen opregnede grunde til afvisning af anerkendelse og fuldbyrdelse, ligesom den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, ikke på dette tidspunkt af sagens behandling kan fremsætte bemærkninger. Bestemmelsen svarer herved til artikel 41 i Luganokonventionen, og indebærer, at retten ved sin vurdering af, om en retsafgørelse kan erklæres eksigibel i Danmark, ikke kan prøve, hvorvidt de i konventionen opregnede grunde til afvisning af anerkendelse eller fuldbyrdelse, finder anvendelse på anmodningen. Disse grunde er navnlig opregnet i konventionens artikel 9. Dette svarer til ordningen efter Luganokonventionen, hvor fogedretten træffer afgørelse om eksigibilitet efter en begrænset formel prøvelse af anmodningen. Først i forbindelse med en eventuel kære af fogedrettens kendelse kan der gøres indsigelser mod anmodningen. Bestemmelsen hænger således nært sammen med den foreslåede § 8 j, stk. 6, om adgangen for den ret, hvortil afgørelsen om eksigibilitet er kæret, til at afslå at erklære en retsafgørelse eksigibel, jf. nedenfor.

Det foreslås i stk. 6 , at fogedrettens afgørelse om, hvorvidt retsafgørelsen er eksigibel, træffes ved kendelse. Dette indebærer bl.a., at retten, efter afsigelse af kendelsen, meddeler en part udskrift af kendelsen, hvis parten anmoder herom, eller hvis parten ikke var til stede ved afsigelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens § 219, stk. 6, 2. pkt. Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 a i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 7 , at fogedrettens afgørelse om, at en retsafgørelse erklæres eksigibel, skal forkyndes for den part, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse. Forkyndelse sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17, og den retsafgørelse, der er erklæret eksigibel, skal vedlægges forkyndelsen. Det svarer til ordningen efter Luganokonventionens artikel 42, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 8 j indeholder regler om kære af en kendelse om eksekvatur.

Det foreslås i stk. 1 , at fogedrettens afgørelse om eksigibilitet med de ændringer, der følger af denne lov, kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37, hvilket svarer til, hvad der gælder i forhold til afgørelser om eksigibilitet efter Luganokonventionen.

Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 b i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 2 , at landsrettens afgørelse med de ændringer, der følger af loven, og med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, kan kæres til Højesteret efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Procesbevillingsnævnet kan give tilladelse, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter, jf. § 392, stk. 3. Ansøgning om kæretilladelse skal i dette tilfælde indgives til Procesbevillingsnævnet inden 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Procesbevillingsnævnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse til kære, hvis ansøgning indgives senere, men inden 6 måneder efter, at afgørelsen er truffet, jf. § 392, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse svarer til, hvad der gælder i forhold til afgørelser om eksigibilitet efter Luganokonventionen.

Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 b i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 3 , at kære efter den foreslåede stk. 1 og 2 sker ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvortil afgørelsen kæres. Der er tale om en fravigelse af retsplejelovens § 393, stk. 3, hvorefter kære sker ved indlevering af kæreskrift til den ret, hvis afgørelse kæres.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Den foreslåede bestemmelse er således medtaget, fordi værnetingsaftalekonventionen i modsætning til Luganokonventionen ikke indeholder regler om fremgangsmåden ved eksekvatur.

På samme baggrund foreslås det i stk. 4 , at fristen for kære af en afgørelse om, at en udenlandsk retsafgørelse erklæres eksigibel, er 1 måned fra det tidspunkt, hvor afgørelsen blev forkyndt. Kravet om forkyndelse følger af den foreslåede § 8 i, stk. 7, og sker efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17. Der er tale om en fravigelse af retsplejelovens § 394, hvorefter kærefristen er 2 uger, der regnes fra afgørelsestidspunktet. Den foreslåede bestemmelse regulerer alene kærefristen for afgørelser, hvorefter en udenlandsk retsafgørelse erklæres eksigibel. For så vidt angår afgørelser om, at en udenlandsk retsafgørelse ikke erklæres eksigibel, finder retsplejelovens almindelige frister for kære anvendelse, hvilket svarer til ordningen efter Luganokonventionen. Det er formålet med bestemmelsen, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til forarbejderne til den oprindelige Bruxelles I-lov, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 1547, hvor spørgsmålet er behandlet nærmere.

Det foreslås i stk. 5 , at den ret, hvortil afgørelsen kæres, giver parterne adgang til at udtale sig. Retten kan bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling. Bestemmelsen svarer til den gældende § 8 b, stk. 3, i Bruxelles I-loven, som gennemfører Luganokonventionens artikel 43, stk. 3, hvorefter appel af en afgørelse om eksekvatur behandles i overensstemmelse med reglerne for kontradiktorisk procedure.

Der findes ikke et tilsvarende krav om kontradiktorisk procedure ved appelbehandling efter værnetingsaftalekonventionen, og bestemmelsen har derfor alene til formål at præcisere, at parterne – til forskel fra proceduren i 1. instans – har adgang til at fremsætte bemærkninger til retten under kæresagen. Det sikres herved, at sager efter værnetingsaftalekonventionen behandles efter samme procedure som sager efter Luganokonventionen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en mindre afvigelse fra reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Efter retsplejelovens § 397, stk. 1, har parterne adgang til at indsende skriftlige udtalelser til den ret, hvortil en afgørelse kæres. Retten har imidlertid ikke pligt til udtrykkeligt at vejlede parterne herom, og udtalelser, der fremkommer senere end 10 dage efter byrettens meddelelse om sagens oversendelse til landsretten, tages kun i betragtning, hvis sagen endnu ikke er afgjort. Efter retsplejelovens § 398 kan retten bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling, hvor særlige grunde taler derfor. Udgangspunktet efter de almindelige regler er således, at kæresager behandles på skriftligt grundlag.

Forslaget har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til forarbejderne til den gældende § 8 b i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Det foreslås i stk. 6 , at den ret, hvortil afgørelsen er kæret, kun kan afslå at erklære retsafgørelsen eksigibel eller ophæve afgørelsen om eksigibilitet efter de grunde, der er opregnet i konventionen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at landsretterne og Højesteret ved behandling af en kæresag om enten fogedrettens afgørelse efter den foreslåede § 8 i, eller af landsrettens afgørelse ved appel heraf, skal prøve, hvorvidt de i konventionen opregnede grunde til, at anerkendelse og fuldbyrdelse kan afslås, foreligger. Bestemmelsen svarer med enkelte ændringer til Luganokonventionens artikel 45, stk. 1, og bestemmelsen skal således sikre, at sager efter værnetingsaftalekonventionen behandles efter samme fremgangsmåde, som sager efter Luganokonventionen.

Det fremgår af værnetingsaftalekonventionens artikel 8, stk. 1, 2. pkt., at anerkendelse eller fuldbyrdelse alene kan nægtes af de grunde, der er anført i konventionen. Disse grunde er navnlig opregnet i konventionens artikel 9, og er i øvrigt omtalt i afsnit 182-193 i den forklarende rapport til konventionen.

Efter konventionens artikel 9, litra a, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse afslås, hvis værnetingsaftalen var ugyldig efter loven i den stat, hvor den valgte domstol er beliggende, medmindre den valgte domstol har fastslået, at aftalen er gyldig. Der er ingen krav til grundlaget for ugyldighed, men det fremgår af bestemmelsen, at ugyldigheden skal vurderes efter lovgivning i den stat, hvor den domstol, der er udpeget i medfør af værnetingsaftalen, er beliggende.

Efter konventionens artikel 9, litra b, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse afslås, hvis en af parterne manglede rets- eller handleevne til at indgå værnetingsaftalen ifølge lovgivningen i den stat, hvor anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse indgives. Det fremgår af afsnit 184 i den forklarende rapport til konventionen, at eftersom manglende rets- og handleevne også ville gøre værnetingsaftalen ugyldig i henhold til konventionens artikel 9, litra a, afgøres rets- og handleevne både af den valgte domstols lovgivning og af lovgivningen i den stat, hvor den domstol, der anmodes om anerkendelse eller fuldbyrdelse, er beliggende.

Efter konventionens artikel 9, litra c, pkt. i, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse afslås, hvis stævningen eller et hermed ligestillet processkrift, der indeholder de væsentligste oplysninger om kravet, ikke er blevet forkyndt for sagsøgte i rette tid og på en sådan måde, at han har haft mulighed for at varetage sit forsvar, medmindre sagsøgte i oprindelsesstaten har deltaget i et retsmøde og redegjort for sine synspunkter uden at anfægte forkyndelsen, forudsat at lovgivningen i oprindelsesstaten gav mulighed herfor.

Efter konventionens artikel 9, litra c, pkt. ii, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse ligeledes afslås, hvis stævningen eller et hermed ligestillet processkrift, der indeholder de væsentligste oplysninger om kravet, er blevet meddelt for sagsøgte i den stat, hvor anmodningen indgives, på en måde, der er uforenelig med denne stats grundlæggende retsprincipper vedrørende forkyndelse af dokumenter.

Efter konventionens artikel 9, litra d, kan anerkendelse og fuldbyrdelse afslås, hvis retsafgørelsen er opnået ved processuelt bedrageri. I afsnit 188 i den forklarende rapport til konventionen fremhæves en række eksempler på tilfælde, hvor anerkendelse eller fuldbyrdelse kan nægtes efter denne bestemmelse, herunder hvor sagsøger bevidst giver sagsøgte forkerte oplysninger om tid og sted for retsmødet, eller hvis en part søger at bestikke en dommer, en nævning eller et vidne eller bevidst skjuler vigtige beviser.

Efter konventionens artikel 9, litra e, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse afslås, hvis anerkendelse eller fuldbyrdelse ville være åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den stat, hvor anmodningen indgives, herunder hvis der er tale om en situation, hvor proceduren forud for dommen har været uforenelig med grundlæggende principper om retspleje i denne stat.

Efter konventionens artikel 9, litra f, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse afslås, hvis retsafgørelsen strider mod en anden retsafgørelse, der i den stat, hvor anmodningen indgives, er afsagt i en tvist mellem de samme parter.

Efter konventionens artikel 9, litra g, kan anerkendelse eller fuldbyrdelse tillige afslås, hvis retsafgørelsen strider mod en retsafgørelse, der tidligere er afsagt i en anden stat mellem de samme parter i en tvist om samme genstand og på samme grundlag, og den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den stat, hvor anmodningen indgives.

Artikel 9, litra f, omhandler det tilfælde, hvor den modstridende dom blev afsagt af en domstol i den stat, hvor anmodningen blev indgivet. I en sådan situation har den domstol, som anmodningen forelægges, ret til at lade en retsafgørelse fra en domstol i sin egen stat gå forud for den retsafgørelse, som anmodningen vedrører, selv om førstnævnte retsafgørelse blev afsagt senere end den sidstnævnte. Konventionens artikel 9, litra g, omhandler derimod den situation, hvor begge retsafgørelser blev afsagt af udenlandske domstole. I dette tilfælde kan domstolen, som anmodningen forelægges, afslå at anerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse, hvis retsafgørelsen, som anmodningen vedrører, er afsagt senest af de to retsafgørelser, hvis parterne i de to retsafgørelser er de samme, hvis genstanden og grundlaget for de to retsafgørelser er de samme, og hvis den modstridende retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for at blive anerkendt i den stat, hvor anmodningen indgives.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 8 k fastsætter supplerende regler om fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er erklæret eksigible i Danmark.

Det foreslås i stk. 1 , at en retsafgørelse, der er erklæret eksigibel, kan fuldbyrdes efter de regler, der gælder for fuldbyrdelse af danske afgørelser, med de ændringer, der følger af loven. Bestemmelsen svarer til den gældende § 8 c i Bruxelles I-loven, der vedrører fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der er omfattet af Luganokonventionen.

Efter konventionens artikel 14 er fremgangsmåden for bl.a. fuldbyrdelse af retsafgørelser reguleret ved loven i den anmodede stat. Den foreslåede bestemmelse indebærer i overensstemmelse hermed, at en retsafgørelse kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens regler, når den er erklæret eksigibel efter fremgangsmåden i de foreslåede §§ 8 i og 8 j. Med henvisningen i bestemmelsen til ændringerne, der følger af loven, sigtes der til den foreslåede § 8 k, stk. 2, jf. straks nedenfor.

Hvis der ikke allerede er indgivet anmodning om tvangsfuldbyrdelse samtidig med anmodningen om eksekvatur, jf. den foreslåede § 8 i, stk. 2, fremsættes anmodningen efter den almindelige regel i retslejelovens § 488.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 c i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202 som fremsat, side 186.

Efter forslagets stk. 2 , kan der i tiden indtil fristen for kære af afgørelsen om eksigibilitet er udløbet, eller indtil en eventuel kære er afgjort, foretages udlæg eller andre fuldbyrdelsesskridt. Der kan dog ikke foretages tvangsauktion over udlagt gods eller i øvrigt foretages skridt, der går videre end til at sikre tilstedeværelsen af gods, hvori fuldbyrdelse kan ske. Et udlægs plads i rækkefølgen mellem flere udlæg i samme aktiv, jf. retsplejelovens § 526, regnes tidligst fra tidspunktet for afgørelsen om, at den udenlandske retsafgørelse er eksigibel.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 8 c, stk. 2, i Bruxelles I-loven, og har til formål at sikre, at anmodninger om fuldbyrdelse af en retsafgørelse efter værnetingsaftalekonventionen behandles efter samme ordning, som efter Luganokonventionen. Der henvises på den baggrund til bemærkningerne til den gældende § 8 c, stk. 2, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 186.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 l fastsætter regler for fremgangsmåden i tilfælde af, at anerkendelsen af en udenlandsk retsafgørelse bestrides.

Som anført i afsnit 3.3.3 fremgår det af konventionens artikel 8, at udenlandske retsafgørelser, der er omfattet af konventionen, skal anerkendes og fuldbyrdes. Det fremgår endvidere, at anerkendelse og fuldbyrdelse kun kan afvises med henvisning til de grunde, der er nævnt i konventionen. Den foreslåede bestemmelse angår således de tilfælde, hvor anerkendelsen af en udenlandsk retsafgørelse bestrides.

Det foreslås i stk. 1 , at hvis anerkendelsen af en udenlandsk retsafgørelse bestrides, kan en berettiget part, der som det væsentligste påberåber sig anerkendelsen, gennem eksekvaturproceduren, jf. det foreslåede kapitel 2 c, få fastslået, hvorvidt retsafgørelsen skal anerkendes. Bestemmelsen svarer til Luganokonventionens artikel 33, stk. 2, som er gennemført ved § 8 g, nr. 2, i Bruxelles I-loven.

Det foreslås herudover i stk. 2 , at hvis anerkendelsen gøres gældende under en verserende retssag ved en anden ret, og har betydning for afgørelsen af retssagen, kan den ret, som behandler hovedsagen, træffe afgørelse med hensyn til spørgsmålet om anerkendelse. Bestemmelsen svarer til Luganokonventionens artikel 33, stk. 3.

Den foreslåede § 8 l har til formål at sikre, at anmodninger om, at retsafgørelser, der er omfattet af værnetingsaftalekonventionen, skal erklæres eksigible, skal behandles på samme måde som tilsvarende anmodninger vedrørende retsafgørelser, der er omfattet af Luganokonventionen. Der henvises således til bemærkningerne til den gældende § 8 g i Bruxelles I-loven, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 202, som fremsat, side 187.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Som følge af forslaget om at indarbejde værnetingsaftalekonventionen direkte i loven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 9, stk. 2, kommer til at gælde tilsvarende i forhold til værnetingsaftalekonventionen.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven, at justitsministeren fremover – ligesom hvad der i dag gælder i forhold til Bruxelles I-forordningen og Luganokonventionen – kan bestemme, at loven med de nødvendige ændringer finder tilsvarende anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til værnetingsaftalekonventionen, således at disse også gælder her i landet. Fra dansk side vil man således som udgangspunkt administrativt kunne tiltræde og gennemføre kommende ændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til konventionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.4.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.