Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) § 7

Forarbejder til Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) § 7

Til nr. 1

Skifteretterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med brugerne, og meddelelser til skifteretterne sendes ofte digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 1, at krav om skriftlighed ikke er til hinder for, at meddelelser til skifteretten sendes som digital kommunikation. Det fremgår af stk. 2, at skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning til det. Der stilles således intet underskriftskrav i dødsboskiftesager, og kun i særlige tilfælde vil brugerne skulle forsyne meddelelser til skifteretten med original underskrift.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 98, retsplejelovens regler om borgerlige sager finder anvendelse, med de ændringer som angives i denne lov, eller som følger af forholdets natur. Det betyder bl.a., at ved skifterettens behandling af tvister i dødsboskiftesager gælder retsplejelovens regler om digital kommunikation, herunder retsplejelovens § 148 a om domstolenes sagsportal.

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, at oplysning om besiddelse af afdødes aktiver gives til skifteretten på domstolenes skifteportal eller til den person, som varetager boets interesser. § 10 a, stk. 5-8 og 10, finder tilsvarende anvendelse.

I dødsboskiftelovens § 10 a er fastsat regler om anmeldelse af fordringer og andre krav samt tilgodehavender til skifteretten på skifteportalen. Bestemmelsen vil blive ændret, når justitsministeren sætter § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov. Det vil efter ikrafttrædelsen fremgå af § 10 a, stk. 1, at fordringer og andre krav mod afdøde anmeldes til skifteretten. Fordringer og andre krav mod boet, som stiftes efter dødsfaldet, kan anmeldes til skifteretten. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det vil desuden fremgå af stk. 2, at tilgodehavender, der tilfalder boet, anmeldes til skifteretten eller til den person, som varetager boets interesser. Anmeldelse til skifteretten skal ske på domstolenes skifteportal, jf. dog § 3 a, stk. 3-6 og 9.

Det vil endvidere fremgå af stk. 3, at den person, der varetager boets interesser, gør sig bekendt med anmeldte fordringer og andre krav, jf. stk. 1, tilgodehavender, der tilfalder boet, jf. stk. 2, og oplysninger om besiddelse af afdødes aktiver, jf. § 8, stk. 2, på domstolenes skifteportal, i det omfang anmeldelse eller oplysning er givet på skifteportalen, jf. dog § 3 a, stk. 3-6, hvorefter skifteretten eller vedkommende retspræsident i visse tilfælde kan træffe beslutning om undtagelse eller udelukkes fra anvendelse af skifteportalen, og stk. 9, hvorefter Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling.

Der er i forhold til § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 alene tale om en ændring i § 3 a, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor. § 3 a og § 3 b nyaffattes af lovtekniske grunde dog i deres helhed, samtidig med at § 2, nr. 1, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 ophæves, jf. nærværende lovforslags § 8, nr. 1, og bemærkninger dertil.

(Til § 3 a)

Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som § 3 a.

Det foreslås i § 3 a , stk. 1, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9.

Bestemmelsen vil indebære, at sager om skifte af dødsboer og skifte af en længstlevende ægtefælles del af fællesboet, herunder skifte af uskiftet bo, mens den længstlevende ægtefælle er i live, vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder at enhver skriftlig meddelelse til skifteretten om sagen skal gives på skifteportalen, jf. dog de foreslåede stk. 3-6 og 9, der indeholder undtagelser til udgangspunktet, jf. bemærkninger hertil nedenfor.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at retsplejelovens regler om borgerlige sager, med de ændringer som angives i dødsboskifteloven, eller som følger af forholdets natur, finder anvendelse ved skifterettens behandling af tvister i dødsboskiftesager, jf. dødsboskiftelovens § 98.

Ved »domstolenes skifteportal« forstås en digital indgang på internettet, som brugerne kan tilgå i forbindelse med skifterettens behandling af et dødsbo, dvs. ved den umiddelbare behandling af boet efter en afdød person samt af dødsboer, der genoptages.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en udvidet anvendelse af domstolenes eksisterende skifteportal. Behandlingen af dødsboskiftesager i skifteretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via skifteportalen. Al skriftlig kommunikation – dvs. meddelelser og dokumenter – der f.eks. udveksles mellem skifteretten og boets kontaktperson, midlertidig bobestyrer, bobestyrer, længstlevende ægtefælle og andre arvinger, legatarer, skifteværger m.v. vil skulle ske via skifteportalen. Tilsvarende vil Skatteforvaltningen, pengeinstitutter, pensionsselskaber, kreditorer, debitorer m.v. skulle kommunikere skriftligt med skifteretten via skifteportalen. Skifteportalen vil således med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til skifteretten for alle aktørerne i forbindelse med behandlingen af dødsboskiftesager.

Kravet om at anvende domstolenes skifteportal til skriftlig kommunikation med skifteretten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra sagen oprettes på skifteportalen, til skifterettens behandling af sagen er afsluttet. Kære af skifterettens afgørelser vil skulle ske på skifteportalen, medmindre kære sker mundtligt til retsbogen. Kæremålet vil skulle behandles via skifteportalen.

Hvis skifteretten modtager en meddelelse eller et dokument i en dødsboskiftesag uden om domstolenes skifteportal, vil skifteretten skulle returnere meddelelsen eller dokumentet og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 3 a, stk. 2, at en digital meddelelse skal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for skifteretten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende portalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 3, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det vil være enhver digital meddelelse, ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender på domstolenes skifteportal, der vil skulle anses for at være kommet frem, når meddelelsen er tilgængelig for skifteretten.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på skifteportalen eller på anden digital måde, når brugeren er undtaget fra at anvende skifteportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for skifteretten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på skifteportalen. Kan tidspunktet ikke fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunkt.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 1. pkt., at skifteretten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende portalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 5, 1. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at bestemmelsen ikke alene angår undtagelse af en bruger fra at anmelde fordringer og andre krav mod afdøde, men anvendelse af domstolenes skifteportal efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, jf. bemærkningerne dertil ovenfor.

Ved »bruger« forstås de fysiske eller juridiske personer, der er en del af dødsboskiftesagen, f.eks. boets kontaktperson, længstlevende ægtefælle og andre arvinger, bobestyrer, legatarer, værger samt eventuelle kreditorer og debitorer.

Det vil derfor fremover ikke alene være den person, der giver oplysning om besiddelse af afdødes aktiver, jf. dødsboskiftelovens § 8, stk. 2, anmeldere af krav og tilgodehavender, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 1 og 2, og kontaktpersonen, jf. dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 4, der kan undtages fra at anvende skifteportalen, men alle brugere af skifteportalen.

Det forventes, at alle professionelle brugere, såsom bobestyrer, advokater og inkassoselskaber, vil være i stand til at anvende domstolenes skifteportal. Det forventes ligeledes, at virksomheder og myndigheder vil være i stand til at anvende skifteportalen eller lade sig repræsentere af en, som kan anvende skifteportalen. Professionelle parter og aktører forventes derfor ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende skifteportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet, eller andre særlige forhold gør sig gældende. En aktør, som har en partsrepræsentant, der er i stand til at anvende skifteportalen, vil ikke kunne undtages fra kravet om brug af skifteportalen.

Skifterettens beslutning om at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal kan træffes af skifteretten af egen drift eller på anmodning fra brugeren. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende brugers egen beskrivelse af sit funktionsniveau. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre brugeren eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Muligheden for at blive undtaget fra at anvende domstolenes skifteportal skal hovedsagelig imødekomme borgere med særlige behov. Der kan f.eks. være tale om borgere med særlige handicap, herunder såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse eller demens. Særlige behov kan også foreligge hos borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder m.v.

Særlige forhold kan tillige foreligge, hvor den pågældende er afskåret fra adgang til en computer, f.eks. på grund af fængsling eller institutionsanbringelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, at den pågældende ikke har internetadgang eller adgang til en computer på sin bopæl. I sådanne tilfælde vil den pågældende ofte kunne få adgang til en computer i skifteretten.

Er en bruger i forvejen undtaget fra kravet om Digital Post fra det offentlige, vil dette være en omstændighed, som kan være med til at sandsynliggøre, at brugeren ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Det vil imidlertid fortsat være en konkret vurdering, om brugeren kan anvende skifteportalen, og betingelserne for at fritage brugeren fra at anvende Digital Post i kommunikationen med offentlige myndigheder er ikke sammenfaldende med vurderingen af, om brugeren kan henvende sig til skifteretten ved anvendelse af skifteportalen.

Skifteportalen forudsætter anvendelse af MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer. Hvis en borger ikke har mulighed for at få MitID, og den pågældende ikke kan eller bør lade sig repræsentere af en anden, bør borgeren undtages fra at anvende domstolenes skifteportal. Der kan eksempelvis være tale om en EU-/EØS-borger, som ikke kan anvende MitID eller anden relevant elektronisk identifikationsordning. Der vil ikke kunne stilles krav om anvendelse af skifteportalen, hvis en borger eller virksomhed fra et andet EU-/EØS-land i praksis ikke vil kunne anvende portalen. Hvis brugeren derimod opfylder betingelserne for at få MitID, men ikke har fået det, kan dette ikke i sig selv begrunde undtagelse. Skifteretten vil i så fald skulle vejlede brugeren om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, om den pågældende med vejledning vil kunne være i stand til at anvende domstolenes skifteportal.

Skifterettens beslutning om at undtage en person fra at skulle anvende skifteportalen vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, men beslutningen kan omgøres efter retsplejelovens § 222, når omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende skifteportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen har som udgangspunkt også retsvirkning under en eventuel appel, men vil for så vidt angår appelsagen kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 2. pkt., at skifteretten kan endvidere beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger.

Bestemmelsen svarer til retsplejelovens § 148 a, stk. 4, 2. pkt., som indsat ved § 1 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 om ændring af retsplejeloven m.v., hvorefter retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det følger heraf, i overensstemmelse med bemærkningerne til § 148 a, stk. 4, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 115 som fremsat, side 57, at bestemmelsen tager sigte på ekstraordinære tilfælde, hvor en brugers anvendelse af skifteportalen på den angivne måde påfører domstolene og eventuelt modparten eller modparterne en uforholdsmæssig byrde set i forhold til det reelle indhold af den eller de sager, brugeren har på skifteportalen. Bestemmelsen tager ikke sigte på tilfælde, hvor en bruger har vanskeligt ved at agere hensigtsmæssigt i en konkret sag og eksempelvis indgiver irrelevante eller overflødige anmodninger i en verserende sag eller giver ufuldstændige svar på henvendelser fra retten, sådan at retten og eventuelt modparten skal bruge mere tid på sagen end ellers. Problemer af den karakter forudsættes stadig at skulle håndteres af retten gennem vejledning af brugeren og i yderste konsekvens, hvis det er nødvendigt og betingelserne er opfyldt, ved at give et advokatpålæg.

Det er efter bestemmelsen en betingelse, at den pågældende bruger har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det vil ikke være et krav, at det store antal ensartede anmodninger er fremsat i den sag, hvor skifteretten beslutter at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen. De mange ensartede anmodninger vil også kunne bestå i, at brugeren har fremsat mange ensartede anmodninger i en eller flere tidligere sager.

Skifteretten vil også kunne lægge vægt på, at brugeren i en eller flere sager ved andre skifteretter har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, hvis skifteretten har kendskab hertil, herunder hvis landsretten har henledt en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger, eller hvis Højesteret har henledt en landsrets eller en skifterets opmærksomhed på, at en bestemt bruger har fremsat et stort antal ensartede anmodninger.

Det vil være en betingelse, at antallet af anmodninger fra den pågældende bruger er stort, og at anmodningerne er ensartede. Det vil ikke være et krav, at anmodningerne er identiske. Betingelsen om, at anmodningerne skal være ensartede, vil være opfyldt, når en anmodning ikke i substansen adskiller sig fra en eller flere tidligere anmodninger.

Når betingelserne er opfyldt, vil det bero på skifterettens skøn, om brugeren skal udelukkes fra at anvende skifteportalen. Skifteretten bør navnlig tage hensyn til, om en udelukkelse af brugeren fra at anvende skifteportalen forventes at mindske den uforholdsmæssige belastning af domstolene, som brugerens adfærd medfører. Ved denne vurdering bør skifteretten også inddrage belastningen af andre skifteretter, herunder i givet fald appelinstanser.

Det vil være op til skifterettens skøn, om det kan være hensigtsmæssigt i første omgang at advare brugeren om, at den pågældendes måde at anvende skifteportalen på kan føre til, at brugeren udelukkes fra at anvende portalen, hvis brugeren ikke ændrer adfærd, eller om det er mere hensigtsmæssigt at udelukke brugeren fra at anvende portalen uden forudgående varsel. Det vil ikke være et krav, at brugeren har fået lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet, før skifteretten træffer afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse giver alene mulighed for at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen i en konkret sag. Hvis brugeren fremsætter anmodninger i flere sager, vil det derfor kunne være nødvendigt at træffe en særskilt beslutning i hver sag om at udelukke brugeren fra at anvende skifteportalen.

Der foreslås ikke nogen bestemt periode, inden for hvilken en bruger kan udelukkes fra at anvende skifteportalen, når det er konstateret, at brugeren har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det forudsættes dog, at hvis en bruger i mere end to til tre år ikke har anvendt skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil brugeren ikke kunne udelukkes fra at anvende skifteportalen, før brugeren i givet fald på ny anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Dette vil gælde i nye sager. Når en bruger med hjemmel i bestemmelsen er udelukket fra at anvende skifteportalen i en konkret sag, vil udelukkelsen kunne opretholdes, indtil sagen er afsluttet og arkiveret, uanset hvor lang tid det måtte vare.

Skifteretten vil til enhver tid kunne omgøre sin beslutning om at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis det findes hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens § 222.

Når skifteretten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse beslutter at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, vil skifteretten teknisk fjerne brugerens adgang til sagens funktioner på skifteportalen. Det vil medføre, at brugeren ikke vil kunne anvende skifteportalen til at indgive f.eks. anmodninger om kære i sagen.

Skifterettens beslutning om at udelukke brugeren fra anvendelsen af skifteportalen vil ikke kunne indbringes for højere ret, jf. dødsboskiftelovens § 105, stk. 2, med de ændringer som vil følge, når justitsministeren sætter § 2, nr. 17, i lov nr. 1464 af 10. december 2024, jf. samme lovs § 4, stk. 2.

Det foreslås i § 3 a, stk. 3, 3. pkt., at skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten, samtidig med at skifteretten efter det foreslåede stk. 3, 1. eller 2. pkt., træffer beslutning om at undtage eller udelukke en bruger fra skifteportalen, jf. bemærkningerne til disse bestemmelser ovenfor, vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Det foreslås i § 3 a, stk. 4 , at skifteretten kan beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten beslutter samtidig, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil indebære, skifteretten vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, samt at skifteretten samtidig vil skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodninger om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten, skal gives.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 6, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at det med forslaget vil være hele behandlingen af dødsboskiftesagen samt alle meddelelser og dokumenter, ikke kun anmeldelser af fordringer og andre krav mod afdøde, der vil kunne være omfattet af bestemmelsen.

Det forudsættes, at bestemmelsen alene vil blive anvendt i ganske ekstraordinære situationer, hvor navnlig hensynet til statens sikkerhed eller til personers liv eller helbred taler for det, eller hvor domstolenes skifteportal i øvrigt ikke er egnet til at håndtere en bestemt situation.

Skifteretten vil desuden efter den foreslåede bestemmelse undtagelsesvis kunne beslutte, at et eller flere dokumenter ikke skal indlæses digitalt på domstolenes skifteportal. Denne del af bestemmelsen forudsættes anvendt i de situationer, hvor skifteportalen ikke er egnet til at håndtere dokumenter af en bestemt type, f.eks. fordi de har et format, som ikke nemt lader sig overføre til portalen, eller hvor dokumenterne er så omfattende, at de teknisk ikke, eller kun meget vanskeligt, kan håndteres på portalen.

Skifterettens beslutning efter om, at en sag ikke skal behandles på skifteportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til skifteretten via skifteportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appel. Beslutningen vil, når omstændighederne taler for det, kunne omgøres efter retsplejelovens § 222. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 5, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil medføre, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter, herunder anmodning om ægtefælleskifte m.v., skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 7, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov, dog således at retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse for alle eller visse af skifterettens dødsboskiftesager, ikke alene anmeldelser m.v., vil kunne beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal behandles på skifteportalen.

Bestemmelsen vil give retspræsidenten mulighed for at beslutte, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes i særlige situationer, hvor kommunikation med skifteretten eller behandling af skifterettens sager eller visse af disse ikke kan ske på skifteportalen, f.eks. på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, herunder større udfald på it-infrastrukturen, eller andre udefrakommende årsager.

Bestemmelsen forudsættes anvendt sjældent og omfatter som udgangspunkt ikke nedbrud, der skyldes mindre fejl, f.eks. kabelbrud eller lokale strømsvigt, som opstår og løses inden for kortere tid, eller planlagte lokale strømafbrydelser. I sådanne tilfælde vil brugeren kunne afvente, at driftsforstyrrelsen eller nedbruddet ophører, og derefter anvende domstolenes skifteportal.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende skifteret.

Når hindringen for at behandle sagerne på domstolenes skifteportal ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på skifteportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det foreslås i § 3 a, stk. 6,

1. pkt., at skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, kan beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 1. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede bestemmelse ikke er alene angår anmeldelser m.v., idet skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med skifteretten ikke kan ske på skifteportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en bruger ikke kan logge ind på skifteportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sagen, eller hvor log-in-funktionen virker, og den pågældende har adgang til sagen, men det eksempelvis ikke er muligt at give meddelelser og dokumenter til skifteretten via skifteportalen. Bestemmelsen vil også omfatte situationer, hvor brugerne ikke kan anvende skifteportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5, jf. bemærkningerne til denne ovenfor, har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på en brugers egne it-løsninger eller situationer, hvor det er pågældendes egne forhold, der medfører, at den relevante handling ikke kan gennemføres via skifteportalen, vil ligeledes ikke være omfattet.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en bruger på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af skifteretten, f.eks. fristen for anmeldelse af krav mod afdøde, jf. dødsboskiftelovens § 81, stk. 3, nr. 2 (proklamafristen). I tilfælde, hvor skifteretten kan udsætte en frist, vil skifteretten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele brugeren udsættelse af fristen.

Skifteretten har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at beslutte, at en bruger, der ikke kan anvende skifteportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 9, jf. bemærkningerne til disse henholdsvis ovenfor og nedenfor, hvorefter retspræsidenten og Domstolsstyrelsen vil kunne henholdsvis beslutte og fastsætte regler om, at domstolenes skifteportal ikke skal anvendes ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Skifteretten vil alene skulle træffe beslutning, hvis vedkommende retspræsident ikke har truffet en generel beslutning om, at skifteportalen ikke skal anvendes, eller forholdet ikke er omfattet af de generelle regler, som Domstolsstyrelsen forventes at fastsætte.

Det foreslås i § 3 a, stk. 6, 2. pkt., at skifteretten kan beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Bestemmelsen vil medføre, at skifteretten vil kunne beslutte, at en anmeldelse af en fordring eller andet krav mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til skifteretten på anden måde end på skifteportalen, skal anses for at være kommet frem til skifteretten, jf. stk. 2, hvorefter en anmeldelse på domstolenes skifteportal anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvis brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt. om at beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 8, 2. pkt., der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af gældende ret.

Det foreslås i § 3 a, stk. 7, at bestemmelserne i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret.

Bestemmelsen vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i stk. 1-6 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dødsboskiftesager, der behandles af landsretterne og Højesteret, således at kæremål behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, og at enhver skriftlig meddelelse til landsretten og Højesteret i en kæresag skal ske på skifteportalen. Hvis landsretten og Højesteret modtager en meddelelse i en dødsboskiftesag uden om skifteportalen, vil landsretten og Højesteret skulle returnere meddelelsen og vejlede den pågældende om at anvende skifteportalen og om muligheden for at søge om at blive undtaget fra at anvende skifteportalen. I landsretten opstilles computere til brugerne, mens dette ikke er tilfældet i Højesteret.

Henvisningen til stk. 3 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne undtage personer fra at bruge skifteportalen, herunder i tilfælde hvor vedkommende fik afslag på undtagelse i skifteretten, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger, vil henholdsvis landsretten og Højesteret kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende skifteportalen, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 3, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 4 vil medføre, at landsretten og Højesteret vil kunne beslutte, at en sag ikke skal behandles på domstolenes skifteportal, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til landsretten eller Højesteret ved anvendelse af skifteportalen, hvis navnlig hensyn til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Landsretten og Højesteret vil, samtidig med at der træffes beslutning med henvisning til stk. 4, skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 5 vil medføre, at retspræsidenten for en landsret eller Højesteret i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på skifteportalen, og at retspræsidenten samtidig vil skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives.

Henvisningen til stk. 6 vil medføre, at landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal, vil kunne beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten. Landsretten eller Højesteret vil endvidere kunne beslutte, at en anmeldelse af en fodring eller andet mod afdøde, jf. § 10 a, stk. 1, 1. pkt., der er indgivet til landsretten eller Højesteret på anden måde end på domstolenes skifteportal, skal anses for at være kommet frem til landsretten eller Højesteret, jf. stk. 2, i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Henvisningen til stk. 9 vil medføre, at Domstolsstyrelsen bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til landsretten eller Højesteret ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 3 a, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes skifteportal, herunder om den tekniske indførelse af data på skifteportalen.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til brugerne af domstolenes skifteportal i dødsboskiftesager, og hvilke oplysninger brugerne af skifteportalen skal give, når de anvender skifteportalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på skifteportalen. En række af oplysningerne vil skulle indføres i bestemte felter og på en bestemt måde. Domstolsstyrelsen vil blive bemyndiges til nærmere at regulere, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på skifteportalen, og til at stille tekniske krav til de data, som skal gives på skifteportalen.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 9, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog således at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil omhandle hele behandlingen af dødsboskiftesagen og ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer, der indeholder regler om bl.a., hvordan fordringer og andre krav anmeldes på skifteportalen.

Det foreslås i § 3 a, stk. 9 , at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte generelle regler, der angiver, hvordan og hvornår en bruger af domstolenes skifteportal kan sende en meddelelse til skifteretten uden om skifteportalen, når det ikke er muligt at anvende skifteportalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Det forventes, at Domstolsstyrelsen udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at skifteportalen ikke skal anvendes, hvis brugeren den pågældende dag har en frist til at foretage en handling, og hvis et nedbrud eller en driftsforstyrrelse fortsætter eller opstår uden for skifterettens åbningstid, og det fremgår af domstolenes hjemmeside, at der er identificeret et nedbrud eller en driftsforstyrrelse, som endnu ikke er løst.

Domstolsstyrelsen forventes endvidere at fastsætte generelle regler om, hvordan en bruger orienterer sig om skifteportalens aktuelle driftsstatus, herunder om der er opstået et nedbrud eller en driftsforstyrrelse på domstolenes it-systemer eller tilknyttede it-systemer, der kan føre til, at skifteportalen ikke skal anvendes, og hvordan en meddelelse i så fald teknisk skal gives til skifteretten, f.eks. ved at sende en e-mail til skifteretten.

Bestemmelsen tager alene sigte på at give Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dødsboskiftelovens § 10 a, stk. 10, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 4, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 i kraft, jf. § 4, stk. 2, dog vil Domstolsstyrelsen med lovforslaget bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument, ikke alene anmeldelser af krav og tilgodehavender, teknisk gives til skifteretten i tilfælde af it-nedbrud.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1708 af 11. december 2023 om anvendelse af domstolenes skifteportal i sager om skifte af dødsboer.

Det foreslås i § 3 a, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at en person, som skifteretten påtænker at udpege som bobestyrer, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger til brug for udpegelsen som bobestyrer, og om skifteretternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give Domstolsstyrelsen hjemmel til at fastsætte en pligt for en bobestyrer til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af bobestyrer i forbindelse med skifterettens udpegning af bobestyrer til at varetage behandling af en dødsboskiftesag.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om, hvordan bobestyrerens oplysninger vil kunne registreres og behandles af skifteretterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

(Til § 3 b)

Det foreslås i det ny kapitel 2 a at indsætte en ny bestemmelse som § 3 b , hvorefter skifteretten kan bestemme, at en meddelelse til skifteretten skal forsynes med original underskrift, når skifteretten finder anledning til det.

Bestemmelse svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, der vil blive ophævet, når justitsministeren sætter § 2, nr. 19, i lov nr. 1464 af 10. december kraft, jf. § 4, stk. 2, i samme lov.

Skifteretten vil således, jf. bemærkningerne til dødsboskiftelovens § 115 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 212 som fremsat, side 79, fortsat i særlige tilfælde kunne stille krav om, at meddelelser til skifteretten skal forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis skifteretten er i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den pågældende arving.

Ovennævnte vil medføre, at alle regler om kommunikation med skifteretten i dødsboskiftesager samles i det foreslåede kapitel 2 a i dødsboskifteloven om digital behandling.

Til nr. 2

Det fremgår af dødsboskiftelovens § 114, stk. 2, at enhver, der har retlig interesse deri, kan få oplysning om boets behandlingsmåde hos skifteretten eller bobestyreren. Det fremgår af stk. 3, at retsplejelovens kapitel 3 a finder tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt i boets dokumenter.

Retsplejelovens kapitel 3 a (§§ 41-41 h) regulerer anmodninger om aktindsigt.

Det følger af § 41, stk. 1, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser efter reglerne i §§ 41 a-41 c, 41 e og 41 g. Det følger af stk. 2, at den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, endvidere har ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.

Det følger af § 41 d, stk. 1, 1. pkt., at den, der har en individuel væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål.

Det foreslås i dødsboskiftelovens § 114 at indsætte et nyt stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af dødsboskiftelovens § 1, skal indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at anmodning om oplysninger om boets behandlingsmåde, jf. stk. 2, anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, der indgives skriftligt i konkrete sager omfattet af dødsboskiftelovens § 1, vil skulle indgives til skifteretten på domstolenes skifteportal.

Det betyder, at det bliver obligatorisk at indgive en skriftlig anmodning om oplysning om boets behandlingsmåde, det vil sige skifteformen, på skifteportalen.

Ligeledes vil en anmodning om oplysninger om den person, som varetager boets interesser, og andre anmodninger, der indgives skriftligt i konkrete sager efter stk. 3, jf. retsplejelovens § 41 d, skulle indgives på skifteportalen.

Bestemmelsen vil omfatte alle anmodninger om dokumenter i konkrete dødsboskiftesager, for eksempel anmodninger om oplysning nærmeste pårørende og oplysning om testamentariske forhold. Anmodninger om aktindsigt, der ikke angår en konkret dødsbosag, f.eks. anmodning om statistiske oplysninger om dødsboskiftesager, vil ikke være omfattet af bestemmelsen og af kravet om anvendelse af skifteportalen.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt. , at § 3 a, stk. 3-6 og 9, finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen vil indebære, at dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3-6 og 9, når de bliver sat i kraft, jf. pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger, vil finde tilsvarende anvendelse på anmodninger om aktindsigt efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 3, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende må forventes ikke at kunne anvende skifteportalen. Skifteretten vil endvidere kunne beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes skifteportal, hvis brugeren anvender skifteportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 4, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, at en sag om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til skifteretten ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Skifteretten vil samtidig skulle beslutte, hvordan sagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 5, vil indebære, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes skifteportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at alle eller visse af skifterettens sager om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 6, vil indebære, at skifteretten vil kunne beslutte, hvordan en sag om aktindsigt omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til skifteretten, hvis tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser gør, at en bruger ikke kan anvende domstolenes skifteportal. Skifteretten vil endvidere kunne beslutte, at en anmodning fremsat i en sag omfattet af det foreslåede 1. pkt. skal anses for at være kommet frem til skifteretten i tilfælde, hvor brugeren ikke har kunnet anvende skifteportalen på grund af tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, og hvor brugeren ikke med rimelighed har kunnet anmode skifteretten om at træffe beslutning efter 1. pkt.

Henvisningen til dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 9, vil indebære, at Domstolsstyrelsen vil kunne fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til skifteretten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes skifteportal ikke kan anvendes.