Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af antallet af dommere og digital behandling af straffesager og sager om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion, konkurs, gældssanering og ægtefælleskifte m.v.) § 1

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.

Det foreslås i § 5, stk. 2, 2. pkt., at ændre »38« til »39«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at antallet af dommere ved Vestre Landsret forøges med 1 dommer fra en præsident og mindst 38 andre landsdommere til en præsident og mindst 39 andre landsdommere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af retsplejelovens § 5, stk. 2, 2. pkt., at Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident og mindst 38 andre landsdommere.

Det blev i forbindelse med lov nr. 737 af 25. juni 2014 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), der trådte i kraft den 1. juli 2014, tydeliggjort i bestemmelsen, at antallet af landsdommere i § 5, stk. 2, 2. pkt., er et minimumsantal. Som det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 178 som fremsat, side 108, var tydeliggørelsen en konsekvens af, at der blev foreslået indført en form for puljedommerordning for landsretterne, hvorefter der kan udnævnes yderligere op til 4 landsdommere med henblik på at give mulighed for, at landsdommere kan overgå til ansættelse på deltid.

Det foreslås at nyaffatte § 5, stk. 2, 2. pkt., således at antallet af landsdommere ved Vestre Landsret fastsættes til en præsident og mindst 40 andre landsdommere.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at antallet af landsdommere ved Vestre Landsret ændres. Den foreslåede nyaffattelse viderefører herudover indholdet af § 5, stk. 2, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af retsplejelovens § 9, stk. 2, at Københavns Byret består af en præsident og mindst 39 andre dommere.

Det fremgår af stk. 3, at Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.

Det fremgår af stk. 4, at retterne i Aarhus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Det fremgår af stk. 5, at Retten i Aalborg og Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Det fremgår af stk. 6, at Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.

Det fremgår af stk. 7, at retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Det fremgår af stk. 8, at retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Det fremgår af stk. 9, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Det fremgår af stk. 10, at retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.

Det fremgår af stk. 11, at Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.

Det fremgår af stk. 12, at ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, udnævnes yderligere 44 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Det forslås, at § 9, stk. 2, affattes således, at Københavns Byret består af en præsident og mindst 42 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Københavns Byret, forhøjes med tre fra en præsident og mindst 39 andre dommere til en præsident og mindst 42 andre dommere.

Det forslås, at § 9, stk. 3, affattes således, at Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 16 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Glostrup, forhøjes med to dommere fra en præsident og mindst 14 andre dommere til en præsident og mindst 16 andre dommere.

Det foreslås, at § 9, stk. 4, affattes således, at Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Aarhus og Retten på Frederiksberg, forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident og mindst 11 andre dommere og en præsident og mindst 10 andre dommere til en præsident og mindst 12 andre dommere.

Det foreslås, at § 9, stk. 5, affattes således, at Retten i Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Odense.

Det foreslås, at § 9, stk. 6, affattes således, at retterne i Aalborg, Roskilde og Kolding består af en præsident og mindst 10 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Roskilde og Kolding, forhøjes med henholdsvis en og to dommere fra henholdsvis en præsident og mindst 9 andre dommere og en præsident og mindst 8 andre dommere til en præsident og mindst 10 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Aalborg.

Det foreslås, at § 9, stk. 7, affattes således, at retterne i Sønderborg og Næstved består af en præsident og mindst 8 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Næstved, forhøjes med en dommer fra en præsident og mindst 7 andre dommere til en præsident og mindst 8 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes Retten i Sønderborg.

Det foreslås, at § 9, stk. 8, affattes således, at retterne i Randers, Hillerød, Lyngby og Viborg består af en præsident og mindst 7 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Viborg, forhøjes med to dommere fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 7 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Randers, Hillerød og Lyngby.

Det foreslås, at § 9, stk. 9, affattes således, at retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster, Helsingør og Herning består af en præsident og mindst 6 andre dommere.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved Retten i Herning, forhøjes med en dommer fra en præsident og mindst 5 andre dommere til en præsident og mindst 6 andre dommere. Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør.

Det foreslås, at § 9, stk. 10, affattes således, at retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.«

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retterne i Holstebro, Horsens, Svendborg og Holbæk.

Det foreslås, at § 9, stk. 11, affattes således, at Retten på Bornholm består af en præsident og mindst 1 anden dommer.

Den foreslåede affattelse ændrer ikke ved den gældende ordlyd, og derfor fastholdes det antal dommere, der mindst skal udnævnes ved retten på Bornholm.

Det foreslås, at § 9, stk. 12, affattes således, at ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11, kan der udnævnes højst yderligere 44 dommere ved byretterne. For at give mulighed for, at dommere kan overgå til ansættelse på deltid, jf. § 51 a, kan der udnævnes yderligere op til 8 dommere. Der kan højst udnævnes yderligere 8 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 2-5, yderligere 6 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-10, og yderligere 1 dommer ved Retten på Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.

Den foreslåede affattelse vil medføre, at der i § 9, stk. 12, 1. pkt., efter »Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11« indsættes: »kan der« og efter »udnævnes«: »højst«. Det foreslås herved, at antallet af puljedommere i bestemmelsen ændres fra en landsdækkende normering til et loft over antallet på landsplan

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 2. pkt., er en videreførelse af muligheden for, at ansætte yderligere 8 dommere for at give mulighed for, at dommere kan gå på deltid, jf. § 51 a. Der er ikke pligt til at holde disse stillinger besat. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 3. pkt., er en videreførelse af det fastsatte maksimumsantal af puljedommere, der kan fordeles ved de enkelte byretter. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Den foreslåede affattelse af § 9, stk. 12, 4. pkt., er en videreførelse af, at Domstolsstyrelsen ved ledighed i en dommerstilling ved en ret bestemmer, ved hvilken ret stillingen skal placeres. Der ændres således ikke på denne del af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-10

Retsplejelovens § 148 a indeholder regler om anvendelse af domstolenes sagsportal, der er et digitalt selvbetjeningssystem til behandling af borgerlige retssager.

Det fremgår af § 148 a, stk. 1, at borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud og sager om optagelse af bevis skal anlægges og behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig meddelelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-7 og 12.

Det fremgår af stk. 4, at retten kan beslutte at undtage en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis retten vurderer, at der foreligger særlige forhold, som gør, at vedkommende ikke må forventes at kunne anvende domstolenes sagsportal. Det fremgår videre, at retten kan beslutte at udelukke en bruger fra at anvende domstolenes sagsportal, hvis brugeren anvender sagsportalen til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Retten beslutter samtidig, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Efter stk. 5 kan retten, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det, beslutte, at en sag ikke skal anlægges og behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes sagsportal. Retten beslutter samtidig, hvordan sagen skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det fremgår af stk. 6, at vedkommende retspræsident i særlige situationer, herunder hvis brugerne ikke kan anvende domstolenes sagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, kan beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på sagsportalen. Retspræsidenten beslutter samtidig, hvordan de omhandlede sager skal behandles.

Efter stk. 7 kan retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en bruger ikke kan anvende sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.

Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 1. pkt., at ændre »en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed« til »domstolenes sagsportal«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 1, 2. pkt., at ændre »om sagen skal ske« til »til retten om sagen skal gives«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 4, 3. pkt., at ændre »en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan meddelelser eller« til »sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 5, 2. pkt., at ændre »eller hvordan meddelelser eller« til »og hvordan meddelelser og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 1. pkt., at ændre »visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal« til »alle eller visse af rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal anlægges og«.

Det foreslås i § 148 a, stk. 6, 2. pkt., at ændre »behandles« til »anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives«

Det foreslås i § 148 a, stk. 7, at ændre »sagsportalen, beslutte, hvordan en sag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument« til »domstolenes sagsportal, beslutte, hvordan sagen skal anlægges og behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter«.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Der er alene tale om, at § 148 a sprogligt bliver bragt i overensstemmelse med selskabslovens § 229 a, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a og ægtefælleskiftelovens § 8 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, samt dødsboskiftelovens § 3 a, der blev indført med § 2 i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven. Herefter vil alle bestemmelser, der regulerer anvendelsen af henholdsvis domstolenes sagsportal og domstolenes skifteportal, have en ensartet ordlyd og samme begrebsanvendelse.

Til nr. 11

Det følger af retsplejelovens § 148 a, stk. 10, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, og kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.

Det foreslås at nyaffatte § 148 a, stk. 10, således at justitsministeren kan fastsætte regler om, at betalingspåkrav, jf. kapitel 44 a, og anke og kære af afgørelser, som træffes af Tinglysningsretten og fogedretten, skal indleveres og behandles ved anvendelse af domstolenes sagsportal.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at justitsministeren ikke længere efter § 148 a, stk. 10, vil have bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om, at kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter dødsboskiftelovens § 98, ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, og konkurslovens § 243 behandles efter den borgerlige retspleje, skal indleveres og behandles ved anvendelse domstolenes sagsportal.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, hvorefter kære af afgørelser, som træffes af skifteretten i andre sager end dem, der efter konkurslovens § 243 og ægtefælleskiftelovens § 2, stk. 4, behandles efter den borgerlige retspleje, fremover vil skulle behandles ved anvendelse af domstolenes skifteportal, hvorfor der ikke længere vil være behov for at bemyndige justitsministeren til at træffe afgørelse om behandling af denne type sager på domstolenes sagsportal. Tilsvarende skal kæremål i andre sager end dem, der behandles i den borgerlige retsplejes former, jf. dødsboskiftelovens § 98, behandles på skifteportalen efter dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 1, som justitsministeren i medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 1464 af 10. december 2024 om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer og arveloven fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for.

Til nr. 12

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 11, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af domstolenes sagsportal.

Det foreslås, at der i § 148 a, stk. 11, efter »domstolenes sagsportal« indsættes: », herunder om indførelse af data på sagsportalen«.

Den foreslåede ændring vil ikke medføre en ændring af gældende ret. Domstolsstyrelsens bemyndigelse omhandler således som hidtil den tekniske indførelse af data på domstolenes sagsportal.

Formålet med det foreslåede er, at § 148 a, stk. 11, sprogligt bliver bragt i overensstemmelse med dødsboskiftelovens § 3 a, stk. 8, og selskabslovens § 229 a, stk. 10, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i selskabslovens § 8 d, stk. 10, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2. Bestemmelsen i § 148 a, stk. 11, vil desuden sprogligt komme til at svare til de foreslåede bestemmelser i konkurslovens § 6 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 8 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 1.

Til nr. 13

Det fremgår af retsplejelovens § 148 a, stk. 12, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en sag skal anlægges eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes sagsportal ikke kan anvendes.

Det foreslås i § 148 a, stk. 12, at ændre »anlægges eller« til »anlægges, og«.

Forslaget indebærer udelukkende en sproglig justering af bestemmelsens ordlyd og vil ikke medføre ændring af gældende ret.

Til nr. 14

Det fremgår af retsplejelovens § 148 c, stk. 1, at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder.

Det fremgår af stk. 2, at regler, der stiller krav om underskrift, ikke er til hinder for, at meddelelser sendes med Digital Post, hvis meddelelsen er forsynet med digital signatur.

Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 1, således at krav om skriftlighed i strafferetsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digitale dokumenter m.v. under retsmøder eller for, at meddelelser og dokumenter sendes til retten som digital kommunikation, jf. dog § 148 d, stk. 1.

Bestemmelsen vil indebære en sproglig justering af ordlyden, samt at adgangen til at sende meddelelser og dokumenter til retten som digital kommunikation er med forbehold for virkningen af den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, hvorefter straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal, og enhver meddelelse fra en advokat skal gives på portalen, jf. dog undtagelsesmulighederne i § 148 d, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkninger dertil.

Det foreslås at nyaffatte § 148 c, stk. 2, således at retten kan bestemme, at en meddelelse til retten skal forsynes med original underskrift, når retten finder anledning til det.

Ændringen vil indebære, at retten i særlige tilfælde vil kunne stille krav om, at meddelelser og dokumenter til retten forsynes med original underskrift. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis retten måtte være i tvivl om, hvorvidt en meddelelse hidrører fra den angivne afsender.

Ændringen vil endvidere indebære, at kravet i det gældende § 148 c, stk. 2, om, at meddelelser skal forsynes med digital signatur, afskaffes.

Bestemmelsen vil omfatte alle meddelelser, der bliver sendt til retten.

Den foreslåedes ordlyd svarer til dødsboskiftelovens § 3 b, konkurslovens § 237 a, stk. 2, der foreslås ophævet, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i konkurslovens § 6 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, og ægtefælleskiftelovens § 70, stk. 2, der foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3, nr. 5, idet indholdet af bestemmelsen foreslås flyttet til den foreslåede bestemmelse i ægtefælleskiftelovens § 8 b, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Retterne kommunikerer i dag i vidt omfang digitalt med straffesagens parter, herunder forsvarere, bistandsadvokater og indgrebsadvokater, og meddelelser til retterne sendes oftest digitalt, f.eks. via e-mail og Digital Post.

Det foreslås, at der efter § 148 c indsættes ny § 148 d med regler om behandling af straffesager på domstolenes straffesagsportal.

Der foreslås i § 148 d, stk. 1, at straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra advokaten til retten om straffesagen skal gives på domstolenes straffesagsportal, jf. dog stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at alle straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat som forsvarer, bistandsadvokat, indgrebsadvokat eller i en anden rolle, behandles ved anvendelse af domstolene straffesagsportal.

Ved »domstolenes straffesagsportal« forstås en digital indgang på internettet, som en advokat kan tilgå i forbindelse med rettens behandling af en straffesag. Kommunikationen mellem advokater og retten i en straffesag ved byretten, landsretten og Højesteret vil således fremover skulle ske digitalt via straffesagsportalen.

Bestemmelsen vil kun omfatte straffesager, som indbringes for retten af anklagemyndigheden, dvs. ved en begæring fra anklagemyndigheden eller ved et anklageskrift, jf. bestemmelserne i retsplejelovens § 718 og § 835. Private straffesager, der behandles efter reglerne i den borgerlige retspleje, vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsen vil desuden kun omfatte straffesager, hvori der medvirker en advokat, enten som forsvarer for sigtede eller tiltalte, som bistandsadvokat for forurettede eller dennes nære pårørende, jf. retsplejelovens kapitel 66 a eller som advokat for den, som et straffeprocessuelt indgreb retter sig mod, jf. f.eks. retsplejelovens § 754 c, stk. 4, § 784 og § 806, stk. 10, eller i en anden rolle. Bestemmelsen vil ligeledes omfatte sager om politiets mulige fravigelse af reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b, hvori der deltager advokater, der beskikkes for sigtede i medfør af retsplejeloven § 729 c, stk. 5.

Personer, der medvirker som forsvarer i en straffesag efter retsplejelovens § 730, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten undtagelsesvis kan tillade, at andre uberygtede personer over 18 år benyttes som forsvarere, vil ikke være omfattet af bestemmelsen og vil derfor skulle kommunikere med retten uden om straffesagsportalen, dvs. via e-mail, Digital Post eller fysisk brev.

Bestemmelsen vil medføre, at al skriftlig kommunikation om sagen – dvs. meddelelser og dokumenter – der udveksles mellem retten og en advokat i en straffesag, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, vil skulle ske via straffesagsportalen. Straffesagsportalen vil med den foreslåede bestemmelse blive én samlet indgang til retten for alle advokater i forbindelse med behandlingen af straffesager.

Kravet om at anvende domstolenes straffesagsportal til skriftlig kommunikation med retten vil gælde, uanset hvornår i processen meddelelser og dokumenter i sagen gives, dvs. fra det tidspunkt, hvor retten – efter modtagelse af et anklageskrift eller en begæring fra anklagemyndigheden – har beskikket en forsvarer eller modtaget oplysning om en valgt forsvarer, og til rettens behandling af sagen er afsluttet. Bistandsadvokater og indgrebsadvokater vil på tilsvarende måde skulle anvende straffesagsportalen fra det tidspunkt, hvor de beskikkes af retten i forbindelse med en straffesag eller en begæring om indgreb i meddelelseshemmeligheden, som retten har modtaget fra anklagemyndigheden.

Bestemmelsen vil indebære, at appel af rettens afgørelser, der iværksættes af advokaten på vegne af sigtede, tiltalte eller forurettede, og som gives til byretten eller landsretten i appelsager, vil skulle ske på domstolenes straffesagsportal, medmindre anke eller kære sker mundtligt til retsbogen. Såfremt en advokat indgiver en skriftlig meddelelse om appel uden om straffesagsportalen, vil meddelelsen ikke blive anset for at være kommet frem, jf. den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 2, jf. stk. 1, og bemærkningerne til disse bestemmelser nedenfor, hvilket kan få betydning for overholdelse af appelfristen.

Bestemmelsen vil indebære, at en appelsag vil skulle behandles via straffesagsportalen. Dette vil bl.a. indebære, at advokater i forbindelse med appelsager vil skulle anvende straffesagsportalen, og at enhver skriftlig meddelelse fra en advokat til landsretten og Højesteret i en appelsag vil skulle ske på straffesagsportalen.

Hvis retten fra advokaten modtager en meddelelse eller et dokument i en sag uden om domstolenes straffesagsportal, anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, og retten vil skulle henvise den pågældende til at anvende straffesagsportalen samt oplyse om muligheden for at blive undtaget fra at anvende straffesagsportalen i helt særlige situationer i medfør af den foreslåede § 148 d, stk. 3, jf. bemærkninger til denne bestemmelse nedenfor.

Det følger af henvisningen til de foreslåede § 148 d, stk. 3 og 4, at retten eller retspræsidenten i nærmere angivne tilfælde vil kunne træffe afgørelse om, at straffesagsportalen uanset det foreslåede i stk. 1 ikke skal anvendes, jf. bemærkninger til stk. 3 og 4 nedenfor.

Det foreslås i § 148 d, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten.

Bestemmelsen vil indebære, at en digital meddelelse vil skulle anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten, hvorved forstås det tidspunkt, hvor retten er i stand til at behandle eller læse meddelelsen. Det vil således være uden betydning, hvornår retten faktisk gør sig bekendt med meddelelsen.

En digital meddelelse, der er modtaget på en given dato på straffesagsportalen eller på anden digital måde, når advokaten i helt særlige situationer er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil skulle anses for at være kommet frem denne dato, uanset om meddelelsen først er blevet tilgængelig for retten efter kontortids ophør den pågældende dag.

Modtagelsestidspunktet vil normalt blive registreret automatisk på straffesagsportalen. Hvis modtagelsestidspunktet ikke kan fastlægges som følge af problemer med domstolenes it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.

Hvis en sag eller bruger er undtaget fra at anvende straffesagsportalen, vil meddelelsen anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for retten i overensstemmelse med den beslutning om, hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives, som retten træffer i medfør af det foreslåede i § 148 d, stk. 3, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse straks nedenfor.

Der foreslås i § 148 d, stk. 3 , at retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt særlige situationer må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at retten samtidig beslutter, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Bestemmelsen vil indebære, at retten kan beslutte at undtage en advokat fra at anvende domstolene straffesagsportalen, hvis vedkommende i helt særlige situationer uanset vejledning derom fra retten må forventes ikke at kunne anvende straffesagsportalen, og at retten samtidig skal beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det forventes, at alle advokater vil være i stand til at anvende straffesagsportalen. Advokater forventes derfor som udgangspunkt ikke at kunne blive undtaget fra kravet om at anvende straffesagsportalen, medmindre de er hjemmehørende i udlandet eller andre helt særlige forhold gør sig gældende.

Hvis en advokat ikke har mulighed for at få MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer, bør vedkommende undtages fra at anvende straffesagsportalen, idet adgang til portalen vil forudsætte anvendelse heraf. Retten vil kunne træffe beslutning om at undtage en advokat fra at anvende straffesagsportalen af egen drift eller efter anmodning fra advokaten. Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor retten kan træffe beslutning om undtagelse uden at have hørt advokaten eller uden at modtage anmodning fra advokaten om undtagelse, navnlig hvis den pågældende tidligere har været undtaget.

Hvis advokaten derimod opfylder betingelserne for at få MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer, men ikke har fået det, vil manglende MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning for private og juridiske personer ikke kunne begrunde undtagelse fra at anvende straffesagsportalen, og retten vil i så fald skulle vejlede advokaten om reglerne og vil herunder kunne henvise til Digitaliseringsstyrelsen for nærmere vejledning om anskaffelse af MitID eller lignende.

Beslutningen vil som udgangspunkt skulle træffes på grundlag af den pågældende advokats beskrivelse af baggrunden for ønsket om undtagelse. Der vil være situationer, hvor beslutningen kan træffes uden at høre advokaten eller uden at modtage anmodning fra den pågældende om undtagelse, navnlig hvor den pågældende tidligere har været undtaget.

Rettens beslutning om at undtage en advokat fra at skulle anvende domstolenes straffesagsportal vil som udgangspunkt have retsvirkning for behandlingen af hele sagen, idet beslutningen dog vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, hvis omstændighederne taler for det, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Beslutningen vil som udgangspunkt også have retsvirkning under en eventuel appel, men vil, for så vidt angår appelsagen, kunne omgøres af appelinstansen, hvis der er grundlag for det. Omgøres beslutningen under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Bestemmelsen vil indebære, at retten samtidig med, at retten beslutter at undtage en advokat fra anvendelse af straffeportalen, vil skulle beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives.

Det foreslås i § 148 d, stk. 4, at beslutning om, at domstolenes straffesagsportal ikke skal anvendes, endvidere kan træffes efter reglerne i § 148 a, stk. 5-7.

Bestemmelsen vil indebære, at retten henholdsvis retspræsidenten som følge af henvisningen til § 148 a, stk. 5-7, vil kunne beslutte, at domstolenes straffesagsportal ikke skal anvendes, når betingelserne i disse bestemmelser, der omhandler domstolenes sagsportal, er opfyldt.

Retten vil således i medfør af henvisningen til § 148 a, stk. 5, kunne beslutte, at en straffesag ikke skal behandles, eller at en meddelelse eller et dokument ikke skal gives til retten ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal, hvis navnlig hensynet til statens sikkerhed, personers liv eller helbred eller dokumenternes format eller omfang taler for det. Retten vil samtidig skulle beslutte, hvordan straffesagen skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til retten.

Rettens beslutning om, at en straffesag ikke skal behandles på straffesagsportalen, eller at visse dokumenter eller meddelelser ikke skal gives til retten via straffesagsportalen, vil som udgangspunkt have retsvirkning for hele sagens behandling ved domstolene, herunder også under en eventuel appelsag, idet beslutningen, når omstændighederne taler for det, vil kunne omgøres efter retsplejelovens § 222, f.eks. hvis beslutningen om ikke at anvende straffesagsportalen skyldes en hindring, som senere forsvinder. Hvis beslutningen omgøres under appel, vil denne beslutning kun vedrøre sagens behandling ved appelinstansen.

Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 6, at retspræsidenten i særlige situationer, herunder hvis en advokat ikke kan anvende domstolenes straffesagsportal på grund af lokale tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at visse af eller alle rettens sager i en nærmere afgrænset periode ikke skal behandles på portalen. Retspræsidenten vil samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede sager skal behandles.

Det foreslåede vil kunne finde anvendelse, hvor den enkelte rets sager eller visse af disse som følge af helt særlige tekniske vanskeligheder, eksempelvis systemnedbrud, ikke kan behandles på domstolenes sagsportal, jf. pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 6, jf. Folketingstidende 2015-2016, tillæg A, L 22 som fremsat, side 16.

Retspræsidentens beslutning vil alene have retsvirkning for den pågældende ret.

Hvis retspræsidenten beslutter, at alle eller visse af rettens sager i en begrænset periode ikke skal behandles på straffesagsportalen, vil retspræsidenten samtidig skulle beslutte, hvordan de omhandlede straffesager skal behandles, og hvordan meddelelser og dokumenter skal gives til retten.

Når hindringen for at behandle sagerne på straffesagsportalen ikke længere består, vil sagerne atter skulle behandles på straffesagsportalen. Retspræsidenten vil træffe beslutning om, hvornår dette er tilfældet.

Det følger af henvisningen til § 148 a, stk. 7, at retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, der gør, at en advokat ikke kan anvende sagsportalen, vil kunne beslutte, hvordan en straffesag skal anlægges og behandles, eller hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten og sagens parter m.v.

Bestemmelsen vil medføre, at retten, hvis der opstår tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser, vil kunne beslutte, at en sag skal anlægges og behandles, eller meddelelser m.v. skal gives til retten og sagens øvrige parter på anden måde end ved anvendelse af straffesagsportalen, f.eks. ved at sende en e-mail til retten. Hvor en beslutning efter det foreslåede, der træffes med henvisning til § 148 a, stk. 5 og 6, som udgangspunkt har retsvirkning for behandlingen af hele sagen, vil en beslutning med henvisning til § 148 a, stk. 7, vedrøre det konkrete sagsskridt uden betydning for sagens behandling i øvrigt. Bestemmelsen vil navnlig vedrøre den situation, hvor behandling af en sag eller kommunikation med retten ikke kan ske på straffesagsportalen på grund af tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID. Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor en advokat ikke kan tilgå eller logge ind på straffesagsportalen, hvor log-in-funktionen virker, men den pågældende ikke har adgang til sine sager, eller hvor det af andre årsager ikke er muligt at anlægge en ny sag eller give meddelelser m.v. til retten via portalen. Bestemmelsen omfatter situationer, hvor vedkommende ikke kan anvende straffesagsportalen på grund af lokale it-nedbrud eller driftsforstyrrelser, medmindre retspræsidenten med henvisning til § 148 a, stk. 6, har truffet en generel beslutning om, at straffesagsportalen ikke skal anvendes. Planlagte opdateringer af domstolenes it-systemer eller nedbrud, der skyldes mindre fejl, som opstår og løses inden for kortere tid, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af det foreslåede, jf. pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger, og bemærkningerne til § 148 a, stk. 7, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, side 68.

Bestemmelsen forudsættes navnlig anvendt, når en advokat på grund af nedbruddet eller driftsforstyrrelserne ikke kan overholde en frist fastsat ved lov eller af retten, f.eks. fristen for anke eller kære af en afgørelse truffet af retten. I tilfælde, hvor retten kan udsætte en frist, vil retten i stedet for at træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse kunne meddele advokaten fristudsættelse.

Retten vil kunne beslutte, at en advokat, der ikke kan anvende straffesagsportalen, skal sende en kopi af egne dokumenter og meddelelser til andre parter i straffesagen.

Der foreslås i § 148 d , stk. 5, 1. pkt., at rettens beslutninger efter stk. 3, 1. pkt., ikke uden Procesbevillingsnævnets tilladelse kan indbringes for højere ret. Det foreslås i 2. pkt., at Procesbevillingsnævnet kan meddele tilladelse til kære, hvis beslutningen angår spørgsmål af væsentlig betydning for sagens forløb eller af afgørende betydning for den, der ansøger om kæretilladelse, og der i øvrigt er anledning til at lade afgørelsen prøve af en højere ret. Det foreslås i 3. pkt., at ansøgning om kæretilladelse skal indgives til Procesbevillingsnævnet, inden 2 uger efter at beslutningen i medfør af stk. 3, 1. pkt., er truffet.

Det foreslåede vil indebære, at en advokat, der efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 148 d, stk. 3, 1. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, har fået afslag på en anmodning om ikke at anvende domstolenes straffesagsportal, ikke vil kunne kære rettens beslutning til landsretten, uden at Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse hertil.

Der foreslås i § 148 d, stk. 6 , at beslutninger efter stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 ikke kan indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil indebære, at rettens beslutninger efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, om hvordan meddelelser eller dokumenter skal gives på domstolenes straffesagsportal, når retten har besluttet at undtage en advokat fra at anvende portalen efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at rettens beslutninger efter det foreslåede stk. 4, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, om ikke at anvende straffesagsportalen, ligeledes ikke vil kunne indbringes for højere ret.

Det foreslås i § 148 d, stk. 7, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at andre personer eller myndigheder også skal anvende domstolenes straffesagsportal til behandling og kommunikation med retten i straffesager.

Bestemmelsen vil bemyndige justitsministeren til at fastsætte regler om, at straffesagsportalen også skal anvendes af andre personer end advokater eller af myndigheder til at give skriftlige meddelelser til retten og forsvareren i en straffesag.

Bemyndigelsen forudsættes udnyttet, hvis det tekniske og praktiske grundlag for, at også andre persongrupper eller myndigheder skal anvende straffesagsportalen til kommunikation med retten i straffesager, er til stede.

Der foreslås i § 148 d, stk. 8, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data på straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende straffesagsportalen til at give skriftlige meddelelser til retten.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af straffesagsportalen, herunder om indførelse af data på portalen, samt om, at andre personer eller myndigheder har mulighed for at anvende portalen til at give skriftlige meddelelser til retten.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der videregives til advokaterne på straffesagsportalen i straffesagerne, og hvilke oplysninger advokaterne skal give, når de anvender portalen. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, på hvilken måde de pågældende oplysninger nærmere skal gives og indføres på straffesagsportalen, herunder om oplysningerne skal indføres i bestemte felter eller på en bestemt måde. Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler, der nærmere regulerer, bl.a. hvordan oplysningerne skal udfyldes på straffesagsportalen, samt stiller tekniske krav til de data, der skal gives på portalen.

Bestemmelsen vil endvidere bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, at andre personer eller myndigheder skal have mulighed for at anvende straffesagsportalen. Domstolsstyrelsen vil ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsætte krav om, at de pågældende skal anvende straffesagsportalen.

Det foreslås i § 148 d, stk. 9, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om, hvordan en meddelelse eller et dokument skal gives til retten ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser på domstolenes it-systemer, der gør, at domstolenes straffesagsportal ikke kan anvendes. Domstolsstyrelsen vil herunder kunne fastsætte regler, der angiver, hvordan og hvornår en advokat kan sende en meddelelse til retten uden om domstolenes straffesagsportal, når det ikke er muligt at anvende portalen grundet tekniske problemer på domstolenes it-systemer eller problemer på offentlige og private infrastrukturløsninger, som domstolenes it-systemer er afhængige af, f.eks. MitID.

Bestemmelsen giver alene Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvordan et dokument eller en meddelelse gives til retten i tilfælde af it-nedbrud.

Det foreslås i § 148 d, stk. 10, at Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at advokater, som efter stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger. Domstolsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Bestemmelsen vil bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte regler om, at advokater, som efter det foreslåede stk. 1 skal anvende domstolenes straffesagsportal, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse ovenfor, skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger, samt om retternes registrering og behandling af disse oplysninger.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at bemyndige Domstolsstyrelsen til at fastsætte en pligt for en advokat til at oplyse sit personnummer og give andre oplysninger, som er nødvendige for at sikre entydig identifikation af advokaten i forbindelse med rettens og den pågældendes behandling af straffesagen.

Domstolsstyrelsen vil efter bemyndigelsen desuden kunne bestemme, hvordan advokatens oplysninger skal registreres og behandles af retterne.

Til nr. 16

Det fremgår af retsplejelovens § 886, 1 pkt., der angår nævningesager, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt af sagen, som skal indeholde de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Efter 3. pkt. fastsætter Domstolsstyrelsen antallet af ekstrakter.

Det foreslås, at § 886, 3. pkt., ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i nævningesager, der behandles ved byretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten.

Til nr. 17

Det fremgår af retsplejelovens § 918, stk. 1, der angår ankesager ved landsretten, at anklagemyndigheden udarbejder en ekstrakt, der skal indeholde udskrift af byrettens dom, udskrift af retsbogen vedrørende hovedforhandlingen ved byretten og de dokumenter, der er nævnt i § 837, stk. 1, og § 839, stk. 1. Det fremgår af stk. 2, 3. pkt., at landsrettens præsident fastsætter antallet af ekstrakter.

Det foreslås, at § 918, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 148 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, om indførelse af straffesagsportalen til kommunikation mellem retter og advokater i straffesager, der vil medføre, at dokumenter i straffesager, herunder ekstrakter i ankesager ved landsretten, fremover vil skulle indgives digitalt, hvorfor der ikke meningsfuldt kan fastsættes et antal ekstrakter, der skal indgives til retten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i de almindelige bemærkninger