Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 200 af 25/02/2025

Justitsministeriet

Lov om ændring af retsplejelov for Grønland, kriminallov for Grønland, lov for Grønland om pant og lov om ægteskabets retsvirkninger som sat i kraft for Grønland (Gennemførelse af dele af flerårsaftale for domstolene 2024-27) § 3

I lov nr. 154 af 10. maj 1967 for Grønland om pant, som ændret ved lov nr. 34 af 31. januar 1979 og lov nr. 849 af 21. december 1988, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »forstås«: »i denne lov«.

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Underpant i ejerpantebreve skal registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der indgås om pantebrevet, og mod aftaler om eller retsforfølgning mod pantet.

Stk. 2. Underpant efter stk. 1 og en panteret i fast ejendom efter § 1, stk. 1, der skal kunne fortrænge en uregistreret ret i et ejerpantebrev eller inden for et ejerpantebrevs ramme, skal selv være registreret, og erhververen ifølge aftalen være i god tro. Det samme gælder underpant i løsøre stiftet ved aftale.

Stk. 3. En panthaver med registreret underpant i et ejerpantebrev kan i god tro med sikkerhed i ejerpantebrevet og med prioritet forud for senere registrerede panterettigheder i eller inden for rammen af ejerpantebrevet og retsforfølgning udvide det sikrede gældsforhold indtil det tidspunkt, hvor meddelelse om de efterstående rettigheder er kommet frem til panthaveren.

Stk. 4. Overdragelse eller anden overførsel af rettigheder som nævnt i stk. 1 eller af en panteret efter § 1, stk. 1, skal registreres for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås om panteretten, og mod retsforfølgning.«

3. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Et registreret pantebrev bortset fra et skadesløsbrev, der giver pant i fast ejendom, er negotiabelt, medmindre der i pantebrevet er indføjet ordene »ikke til ordre« eller tilsvarende forbehold.

Stk. 2. Et pantebrev, der giver pant i løsøre, er ikke negotiabelt, medmindre dette klart fremgår af pantebrevet. Skadesløsbreve er ikke negotiable pantebreve.

§ 3 b. Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og erhververen i god tro har fået registreret overdragelsen, kan erhververen ikke mødes med nogen af de af gældsbrevslovens § 15, stk. 1, omfattede indsigelser fra skyldneren.

Stk. 2. Skyldneren bevarer selv over for en godtroende erhverver sine indsigelser efter gældsbrevslovens § 16. Det samme gælder for skyldnerens indsigelser efter gældsbrevslovens § 17.

§ 3 c. Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant af den ifølge tingbogen berettigede og erhververen i god tro har fået registreret sin ret, hindrer det ikke erhververens ret, at den ifølge tingbogen berettigede var umyndig eller manglede ret til at råde over pantebrevet.

§ 3 d. Over for den, som har fået registreret en overdragelse af et negotiabelt pantebrev til eje eller pant, kan skyldneren kun kræve modregning med fordringer på overdrageren, hvis erhververen vidste, at skyldneren havde en fordring, der kunne benyttes til modregning, og at skyldneren ville lide tab ved overdragelsen, hvis den afskar modregning.

Stk. 2. Adgangen til at modregne fordringer, der udspringer af samme retsforhold som pantebrevsfordringen, bevares dog trods overdragelsen, medmindre andet følger af reglerne om indsigelser fra dette forhold.

§ 3 e. Betaling af renter og afdrag på registrerede negotiable pantebreve kan, når de foretages i god tro, gyldigt ske til den, der ifølge tingbogen er beføjet til at modtage nævnte ydelser.

Stk. 2. Når et registreret negotiabelt pantebrev er overdraget til eje eller pant, kan en skyldner i god tro med frigørende virkning betale forfaldne renter til overdrageren. Det samme gælder om afdrag, som efter det registrerede pantebrev skal betales til bestemt angivne tidspunkter.

§ 3 f. Skyldneren ifølge et registreret negotiabelt pantebrev eller ifølge en registreret underpantsætning af et ejerpantebrev er kun forpligtet til at betale gælden mod sletning af pantebrevet eller underpantsætningen fra registrering.

§ 3 g. Betaler skyldneren ifølge et registreret negotiabelt pantebrev afdrag før forfaldstid, herunder ekstraordinære afdrag, kan skyldneren kræve registreringen af pantebrevet ændret i overensstemmelse hermed. Betaler skyldneren efter forfaldstid afdrag, der efter pantebrevet skal erlægges til bestemt angivne tidspunkter, kan skyldneren kun forlange særskilt kvittering.

Stk. 2. Er skyldforholdet ophørt, kan skyldneren forlange pantebrevet slettet fra registrering. Er skyldforholdet ændret ved aftale, modregningserklæring, dom eller opsigelse, kan skyldneren forlange dette registreret.«

4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »landsretten« til: »Retten i Grønland«.

5. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »modtagelsens dato« til: »modtagelsen«.

6. I § 4, stk. 2, ændres »Ministeren for Grønland« til: »Justitsministeren«.

7. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Justitsministeren kan herunder fastsætte regler om, at registrering sker på grundlag af digitale dokumenter, om fritagelse herfor, om autoriserede anmeldere og om fuldmagter. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om, at Retten i Grønland behandler og videregiver personoplysninger, herunder personnumre, til Tinglysningsretten.«

Social- og Boligministeriet

Detaljer

Relateret indhold