Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) § 1

Forarbejder til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven (Ændring af registreringsafgiften, ændring af fradrag for sikkerhedsudstyr, forhøjelse af tærskelværdi og tillæg for energieffektivitet, stramning af regler om leasing m.v. af køretøjer, forhøjelse af reparationsgrænsen og forhøjelse og øget differentiering af brændstofforbrugsafgift m.v.) § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2, kan der for nye biler opnås fradrag i registreringsafgiften på 200 kr. pr. selealarm op til maksimalt 3 selealarmer.

Det foreslås, at satsen for fradraget for selealarmer på 200 kr. forhøjes til 1.000 kr. per selealarm. Der vil fortsat kunne opnås fradrag for maksimalt 3 selealarmer.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede nedsættelse af registreringsafgiften samt fjernelse af fradrag for sikkerhedsudstyr, som i dag er lovpligtigt. Der er således tale om en del af en samlet omlægning af de fradrag, der gives i registreringsafgiften eller i den afgiftspligtige værdi.

Til nr. 2

Af registreringsafgiftslovens § 3, stk. 4, fremgår, at for brugte biler og motorcykler, der registreres første gang her i landet, jf. § 10, stk. 3, nedsættes registreringsafgiften med 60 kr.

Det foreslås, henvisningen til § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, rettes, så der også efter den rykning, der vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, fortsat henvises til den samme bestemmelse som i dag. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 3

Registreringsafgiftslovens § 3 a vedrører motorkøretøjer, som midlertidigt anvendes i Danmark i forbindelse med grænseoverskridende arbejde. For sådanne køretøjer kan der ske kvartalsvis forudbetaling af forholdsmæssig registreringsafgift.

Registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 8, vedrører afgiftsberigtigelse af køretøjer, som har været på denne ordning med kvartalsvis forudbetaling af registreringsafgift, ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Ved overgang til anden anvendelse forstås eksempelvis, at køretøjet sælges og anvendes permanent i Danmark. Ved overgangen til anden anvendelse kan der enten betales restafgift, eller køretøjet kan afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler i lovens §§ 4-5 d.

I nogle tilfælde kan den oprindelige registreringsafgift være beregnet på baggrund af en afgiftspligtig værdi, som ikke afspejler handelsværdien på det pågældende køretøj. Dette medfører en særligt lav registreringsafgift.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgift ophæves, så der fremover altid vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter de almindelige regler for det pågældende køretøj. Dette har til formål at sikre, at registreringsafgiften betales på baggrund af køretøjets reelle handelsværdi.

Til nr. 4

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler. Ved en fejl er henvisningen i lovens § 3 a, stk. 8, ikke samtidig opdateret, så den også omfatter den nye bestemmelse i § 5 e.

Det foreslås derfor, at henvisningen i lovens § 3 a, stk. 8, ændres fra §§ 4-5 d til §§ 4-5 e. Dette sker af lovtekniske grunde ved at genaffatte hele bestemmelsen. Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer ud over rettelsen af henvisningen. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 5

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, kan der for leasingkøretøjer, som skal anvendes tidsbegrænset her i landet, under nærmere betingelser afregnes forholdsmæssig registreringsafgift. Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere realiteten i leasingforholdet.

Det er f.eks. i forbindelse med ordningen med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift ikke muligt at aftale vilkår om, at leasingtager har køberet eller -pligt til det pågældende køretøj, da dette begrænser leasinggivers handlerum ved aftalens udløb og indikerer, at leasingforholdet giver leasingtager en delvis retlig rådighed over køretøjet. Dette er ikke er foreneligt med grundbetingelsen om, at leasinggiver skal være den reelle ejer af køretøjet.

Det er tilsvarende ikke muligt at aftale vilkår om anvisningsret eller -pligt, medmindre en sådan ret eller pligt er begrænset til kun at gælde anvisning til tredjemand, og dermed ikke giver leasingtager hverken ret eller pligt til selv at købe køretøjet, når leasingforholdet ophører.

Det foreslås, at der som nyt § 3 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes en ny begrænsning, hvorefter der ikke kan meddeles tilladelse til afregning af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis der i leasingaftalen eller en aftale indgået i forbindelse hermed indgår vilkår om overskudsdeling mellem leasinggiver og leasingtager. Bestemmelsens 2. pkt. bliver herefter 3. pkt. Det foreslås desuden, at der i leasingaftalen eller en aftale i forbindelse hermed heller ikke kan indgå vilkår om, at leasingtager hæfter for hele eller dele af leasinggivers økonomiske risiko ved leasingforholdet.

Ved overskudsdeling forstås ud over hel eller delvis deling af en fortjeneste ved salg f.eks. også hel eller delvis deling af udbetaling af en forsikringssum eller enhver anden deling af en økonomisk fordel, som normalt ville tilfalde leasinggiver alene.

Hvis der i en leasingaftale indgår vilkår om overskudsdeling ved eksempelvis et efterfølgende salg af køretøjet eller ved udbetaling af en forsikringssum, anses leasingforholdet ikke som værende reelt, og leasinggiver anses ikke for at være reel ejer af køretøjet. Leasinggiver udøver ikke en ejers normale rådighed over køretøjet, da en økonomisk fornuftig ejer af et køretøj ikke under normale omstændigheder vil aftale at dele en fortjeneste ved salg med en uafhængig tredjepart. Ejerskabet for køretøjet anses derfor i realiteten delt mellem leasinggiver og leasingtager, uanset at leasinggiver formelt ejer køretøjet. Betingelserne for at anvende reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift er derfor ikke opfyldt.

Der vil heller ikke kunne meddeles tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, hvis der aftales overskudsdeling mellem leasinggiver og leasingtager ved en separat aftale, som vedrører det leasede køretøj, men som ikke formelt er en del af leasingaftalen. Vilkår i sådanne aftaler vil skulle sidestilles med vilkår i selve leasingaftalen. For sådanne aftaler anses også aftaler mellem leasinggiver eller leasingtager og enten leasinggivers og leasingtagers nærtstående eller interesseforbundne parter i denne sammenhæng, som efter deres realitet vedrører leasingforholdet. Det væsentlige er, at der ikke faktisk og som følge af leasingforholdet overføres fortjeneste fra leasinggiver til leasingtager, uanset hvordan dette formelt foretages.

Vilkår om, at leasingtager hæfter for hele eller dele af leasinggivers økonomiske risiko ved leasingforholdet kan f.eks. være i form af kontrakter, hvor leasingtager hæfter for, at køretøjet efter leasingforholdets ophør kan sælges for en bestemt sum. Opnås denne sum ikke ved et efterfølgende salg, vil leasingtager være forpligtet til at betale restbeløbet til leasinggiver.

Sådanne aftaler flytter den økonomiske risiko ved leasingforholdet og derved det reelle ejerskab til køretøjet helt eller delvist til leasingtager. Ejerskabet for køretøjet anses derfor også for i realiteten delt i dette tilfælde, uanset at leasinggiver formelt ejer køretøjet. Sådanne vilkår er derfor ikke forenelige med grundvilkåret om, at leasinggiver skal være den reelle ejer af køretøjet, for at der kan opnås tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der ved afregning af forholdsmæssig registreringsafgift er tale om reelle leasingforhold, hvor leasinggiver har det fulde ejerskab til det leasede køretøj. Det er vigtigt, at det fremgår klart, i hvilke tilfælde et leasingforhold må anses for ikke at være reelt og derfor også er uforeneligt med reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i lovens § 3 b.

Til nr. 6

Efter registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 1, kan der for leasingkøretøjer, som skal anvendes tidsbegrænset her i landet, under nærmere betingelser afregnes forholdsmæssig registreringsafgift. Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere realiteten i leasingforholdet.

Det er i medfør af lovens § 3 b, stk. 6, et krav for leasingkøretøjer, at nummerpladerne afleveres og køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret, hvis leasingaftalen ændres eller afbrydes, eller det leasede køretøj ændrer afgiftsmæssig identitet.

Det er dog muligt at foretage de ændringer, som er defineret i registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 6, uden at tilladelsen bortfalder, uden at disse ændringer forinden skal godkendes af SKAT. Det omfatter eksempelvis skift af leasingtager eller leasinggiver eller ændring af det maksimale antal kørte kilometer. Det er en forudsætning, at ændringerne ikke medfører genberegning af den betalte afgift, og at leasingaftalen i sin helhed fortsat opfylder betingelserne for at anvende ordningen med forholdsmæssig registreringsafgift.

Efter forslaget til ny § 9 a vil der skulle ske genberegning af registreringsafgiften ved salg eller senest efter fire måneder for leasingkøretøjer. Hvis registreringsafgiften skal genberegnes, kan det medføre, at leasingaftalen også må ændres for at afspejle afgiftsændringen. Som udgangspunkt bør der i kontrakten allerede forud for leasingaftalens indgåelse være taget højde for dette forhold, og vilkår herfor bør være beskrevet.

Det foreslås, at ændringer af en leasingaftale som følge af kravet om genberegning efter § 9 a ikke vil skulle medføre, at nummerpladerne skal afleveres, og at køretøjet skal afmeldes fra Køretøjsregisteret.

Formålet er at sikre, at leasingaftaler ikke utilsigtet må ophøre alene som følge af en ændring af registreringsafgiften i forbindelse den foreslåede ordning med genberegning af registreringsafgiften i medfør af § 9 a.

Til nr. 7-9

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i leasingforhold efter § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således en række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til leasingaftalen, der har til formål at sikre, at SKAT i forbindelse med ansøgningsprocessen får de fornødne oplysninger til at kunne behandle ansøgningen og vurdere realiteten i leasingforholdet.

Oplysningskravene har desuden til formål at sikre, at leasingaftalen indeholder oplysninger, som er nødvendige for SKATs efterfølgende kontrol. Lovens oplysningskrav suppleres af yderligere oplysningskrav i SKATs administrative retningslinjer. De herved krævede oplysninger skal imidlertid ikke indarbejdes i leasingaftalen.

Det er et krav, at SKAT kan forhåndsgodkende en leasingaftale eller at der anvendes en leasingkontrakt, som er identisk med en standardkontrakt, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Leasingvirksomheder kan registreres hos SKAT med den virkning, at virksomheden under nærmere betingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos SKAT. Denne selvanmelder-ordning omfatter dog alene afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale, hvis vilkår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Hvis den af SKAT godkendte leasingaftale ændres eller afbrydes før leasingperiodens udløb, eller hvis det leasede køretøj skifter afgiftsmæssig identitet, anses tilladelsen til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift som udgangspunkt for at være bortfaldet. Ved ændringer i aftalen er udgangspunktet, at tilladelsen bortfalder fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages.

Det foreslås i nr. 7, at der som nyt § 3 b, stk. 9, indføres en ordning, hvor SKAT udarbejder en række standardformularer til anvendelse i forskellige typer af leasingforhold. § 3 b, stk. 9-12, vil herefter blive § 3 b, stk. 10-13. Det forudsættes, at SKAT udarbejder standardformularerne i samarbejde med branchen, så de afspejler behovene i typiske leasingforhold. Herunder afgør SKAT, hvor mange forskellige standardformularer, der er behov for. Det vil være muligt at udforme sådanne standardformularer med en række til- og fravalg for parterne.

Anvendelse af disse standardformularer vil med en måneds varsel fra det tidspunkt, hvor de er offentliggjort, være obligatorisk for virksomheder hjemmehørende i Danmark, som ønsker at anvende reglerne om forholdsmæssig registreringsafgift. Der vil dog blive fastsat en passende overgangsperiode. Leasingaftaler, som allerede er indgået på dette tidspunkt, hvor de nye standardformularer offentliggøres, vil ikke være omfattet.

Det foreslås desuden i nr. 8, at lovens § 3 b, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres, så det fremgår, at virksomheder, som ikke er hjemmehørende i Danmark, fortsat kan anvende egne kontrakter. Disse kontrakter vil fortsat skulle forhåndsgodkendes af SKAT. Det vil dog også være muligt for udenlandske virksomheder at anvende de af SKAT udarbejdede standardkontrakter på frivillig basis.

Endelig foreslås i nr. 9, at det præciseres, at de indholdsmæssige krav, der gælder for leasingaftaler i medfør af lovens § 3 b, stk. 9, nr. 1-10, der bliver stk. 10, nr. 1-10, fortsat skal gælde for alle leasingaftaler, i forbindelse med ansøgning om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i medfør af lovens § 3 b, stk. 1. De indholdsmæssige krav vil på forhånd være opfyldt ved anvendelse af de af SKAT udarbejdede standardformularer, forudsat de udfyldes korrekt og fyldestgørende.

Den gældende ordning med forhåndsgodkendelse af kontrakter hos SKAT er administrativt tung både for virksomhederne og for SKAT. De foreslåede ændringer har til formål at sikre en smidigere administration for alle involverede parter. Desuden må anvendelse af standardformularer forventes at gøre markedet mere gennemsigtigt til gavn for især leasingtagere.

Til nr. 10 og 11

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af registreringsafgift for leasingkøretøjer m.v. er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes her i landet.

Det er en grundlæggende betingelse for at opnå en tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i leasingforhold efter lovens § 3 b, at der er tale om en reel leasingaftale mellem en leasingvirksomhed og en leasingtager. Der stilles således i lovens § 3 b, stk. 9, nr. 1-10, en række indholdsmæssige og formelle minimumskrav til leasingaftalen.

Det fremgår blandt andet i stk. 9, nr. 5, at leasingaftalen skal indeholde oplysninger om størrelsen af leasingydelsen, herunder oplysninger om eventuelle andre ydelser, der udveksles imellem leasingtager og leasingvirksomheden. Af nr. 9 fremgår det, at leasingaftalen skal indeholde oplysninger om vilkårene for opsigelse, hvis aftalen kan opsiges gennem leasingperioden, dvs. ved afbrydelse tidligere end aftalens almindelige udløb. Af nr. 10 fremgår det, at leasingaftalen skal indeholde en redegørelse for samtlige aftaler, der er indgået mellem leasingtageren og leasingvirksomheden, i det omfang disse aftaler har betydning for den økonomiske afvikling af leasingaftalen.

Det følger således allerede af gældende ret, at hvis en leasingaftale indeholder oplysninger om vilkår ved aftalens almindelige udløb, som kan påvirke den endelige størrelse af leasingydelsen, eller som i øvrigt har økonomisk betydning for afvikling af aftalen, skal dette være angivet i den aftale, som skal godkendes af SKAT. Det samme er gældende for vilkår, som er aftalt i tilfælde af, at en af parterne misligholder aftalen, og aftalen af den grund afbrydes før tid.

Det foreslås i nr. 10, at der efter lovens § 3 b, stk. 9, nr. 8, af en leasingaftale skal fremgå oplysninger om vilkår ved leasingaftalens udløb, herunder om en aftalt køberet, købepligt, anvisningsret eller anvisningspligt og betingelserne herfor, hvis en sådan ret eller pligt er aftalt. Herved præciseres, at oplysninger om vilkår ved leasingaftalens almindelige udløb skal være angivet i den aftale, som godkendes af SKAT.

Vilkår i forbindelse med udløb kan f.eks. have betydning for SKATs godkendelse af en leasingaftale, hvis det imellem parterne er aftalt, at leasingtager over for leasinggiver hæfter for, at køretøjet efter endt leasingperiode kan sælges til en bestemt angivet værdi. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale om en reel leasingaftale, og der vil derfor ikke kunne opnås tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift efter § 3 b, stk. 1.

Det foreslås i nr. 11, at der efter lovens § 3 b, stk. 9, nr. 9, af en leasingaftale skal fremgå oplysninger om vilkår ved førtidigt ophør af leasingaftalen, herunder vilkår ved misligholdelse og vilkår, hvis leasingaftalen kan opsiges i løbet af leasingperioden. Herved præciseres, at oplysninger om vilkår for førtidigt ophør som følge af misligholdelse skal være angivet i den aftale, som godkendes af SKAT.

Vilkår i forbindelse med misligholdelse vil typisk udgøres af en beskrivelse af, hvornår leasingtager har misligholdt, f.eks. ved manglende betaling eller uberettiget brug af køretøjet, samt en beskrivelse af, hvordan leasinggiver i den situation kan afslutte aftaleforholdet. Der kan f.eks. være aftalt positiv opfyldelsesinteresse, eller at leasingtager i forbindelse med misligholdelse skal dække et nærmere defineret tab hos leasinggiver.

De foreslåede ændringer i nr. 10 og 11 har begge til formål at sikre, at SKAT har et oplyst grundlag at træffe afgørelse om tilladelse til betaling af forholdsmæssig registreringsafgift på. SKAT vurderer den samlede økonomi i de leasingaftaler, der forhåndsgodkendes, og det er derfor væsentligt, at der på forhånd er klarhed om særligt de økonomiske vilkår ved ophør eller afbrydelse. Oplysningerne kan samtidig indgå i vurderingen af, om der er tale om et reelt leasingforhold, hvor leasinggiver har det fulde ejerskab til køretøjet.

Til nr. 12

Leasingkøretøjer kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b. Ordningen udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift.

Reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift skal sikre, at opkrævningen af registreringsafgift for leasingkøretøjer, hvis anvendelse i Danmark er tidsbegrænset, er proportional med den periode, hvor køretøjet benyttes.

Når en leasingaftale ophører ved ordinært udløb eller afbrydes førtidigt, er der intet afgiftsindhold i køretøjet, idet den forudbetalte afgift er forbrugt i den periode, som leasingaftalen har varet. Hvis leasingaftalen afbrydes førtidigt, kan leasinggiver få refunderet den afgift og rente, der er forudbetalt for den resterende, uudnyttede del af den aftalte leasingperiode.

Leasinggiver har herefter mulighed for at eksportere eller i øvrigt sælge køretøjet uden afgift, hvorefter køber afgiftsberigtiger køretøjet på normale vilkår for brugte køretøjer enten i Danmark eller i udlandet.

Leasinggiver har også mulighed for at afgiftsberigtige køretøjet i Danmark ved betaling af restafgift, som udgør resten af den oprindeligt beregnede afgift, som ikke indgår i den forudbetalte andel i forbindelse med leasingperioden, medmindre afgiften af køretøjet i stedet berigtiges efter de almindelige regler i lovens §§ 4-5 d, jf. § 3 b, stk. 10.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgiften for et leasingkøretøj efter endt eller afbrudt leasingperiode ophæves. Ordningen med betaling af restafgift giver reelt mulighed for, at den i nogle tilfælde meget lave afgiftspligtige værdi, som nogle køretøjer har ved første indregistrering grundet eksempelvis flåderabatter, reelt kan gøres permanent ved anvendelse af denne ordning.

Ved betaling af restafgift opnår disse køretøjer derfor en uhensigtsmæssig permanent konkurrencefordel, som overstiger den fordel, som alene f.eks. en flåderabat medfører. Det skyldes, at registreringsafgiften beregnes på baggrund af den pris, som en producent eller importør betaler for motorkøretøjet, og ikke af køretøjets handelsværdi på det frie marked. Den lave afgiftspligtige værdi resulterer derfor også i lavere afgift end for tilsvarende køretøjer, som købes af almindelige borgere.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til en ny § 9 a, hvorefter leasingkøretøjers afgiftspligtige værdi skal genberegnes ved salg eller senest efter fire måneder på baggrund af en vurdering af handelsværdien som brugt køretøj i medfør af § 10. Hvis muligheden for at betale restafgift for et køretøj blev opretholdt, ville det i praksis blive muligt at undgå at foretage den genberegning af afgiften, som vil skulle foretages efter § 9 a.

Formålet med den foreslåede ændring er derfor at sikre, at den nye ordning i den foreslåede § 9 a ikke kan omgås.

Til nr. 13

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler. Ved en fejl er henvisningen i § 3 b, stk. 8, ikke samtidig opdateret, så den også omfatter den nye bestemmelse i § 5 e.

Det foreslås derfor, at henvisningen i § 3 a, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres fra §§ 4-5 d til §§ 4-5 e. Dette sker af lovtekniske grunde ved at genaffatte hele bestemmelsen. Der foreslås ingen indholdsmæssige ændringer ud over rettelsen af henvisningen. Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 14

Registreringsafgiftslovens § 3 c, stk. 4, vedrører afgiftsberigtigelse af køretøjer, som har været omfattet en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift i forbindelse med en udlændings tidsbegrænsede ophold i Danmark, ved køretøjets overgang til anden anvendelse. Ved overgang til anden anvendelse forstås eksempelvis, at køretøjet sælges og anvendes permanent i Danmark. Ved overgangen til anden anvendelse kan der enten betales resten af den oprindeligt beregnede fulde registreringsafgift (restafgift), eller køretøjet kan afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler i lovens §§ 4-5 d.

I nogle tilfælde kan den oprindelige registreringsafgift være beregnet på baggrund af en afgiftspligtig værdi, som ikke afspejler handelsværdien på det pågældende køretøj. Dette medfører en særligt lav registreringsafgift.

Det foreslås, at muligheden for at betale restafgift ophæves, så der fremover altid vil skulle ske afgiftsberigtigelse efter de almindelige regler. Dette har til formål at sikre, at registreringsafgiften betales på baggrund af køretøjets reelle handelsværdi.

Til nr. 15

Før nye motorcykler må tages i brug på færdselslovens område, skal de registreres i Køretøjsregisteret (DMR). I forbindelse med registreringen skal der svares registreringsafgift af motorcyklen, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1. Registreringsafgiften beregnes ud fra motorcyklens afgiftspligtige værdi. For nye motorcykler udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt motorcyklens almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift.

Registreringsafgiften på motorcykler udgør 0 kr. af den afgiftspligtige værdi under 9.600 kr., 105 pct. af værdien fra og med 9.600 kr. til og med 33.600 kr. og 150 pct. af værdien over 33.600 kr. (2017-niveau), jf. § 4, stk. 1. Værdien på 33.600 kr., som udgør skillelinjen mellem satsen på 105 pct. og satsen på 150 pct., benævnes normalt skalaknækket.

Der gives et fradrag for blokeringsfri bremser (ABS) på 4.165 kr. i den afgiftspligtige værdi, jf. lovens § 8, stk. 7, men ellers gives der ikke fradrag eller tillæg.

Det foreslås, at satsen på 105 pct. nedsættes til 85 pct., og at skalaknækket på 31.400 kr. forhøjes til 54.500 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2017-niveau til, at skalaknækket på 33.600 kr. forhøjes med 24.800 kr. til 58.400 kr.

Det foreslåede vil medføre en nedsættelse af registreringsafgiften for de fleste motorcykler.

Til nr. 16

Før nye biler må tages i brug på færdselslovens område, skal de registreres i Køretøjsregisteret (DMR). I forbindelse med registreringen skal der svares registreringsafgift af bilen, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Registreringsafgiften beregnes ud fra bilens afgiftspligtige værdi. For nye personbiler udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt bilens almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift.

Afgiften udgør for personbiler 105 pct. af den afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017 niveau) og 150 pct. af resten. Værdien på 106.600 kr., som udgør skillelinjen mellem satsen på 105 pct. og satsen på 150 pct., benævnes normalt skalaknækket.

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi på 3.750 kr. for blokeringsfri bremser (ABS), 2.500 kr. for elektronisk stabiliseringssystem (ESC), 1.280 for den 3. til den 6. sikkerhedspude (airbag) og 2.000 kr. for mindst 5 stjerner på basis af Euro NCAP.

For biler, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr., og med 3.725 kr., hvis bilen er forsynet med én sikkerhedspude.

Der gives fradrag i afgiften på 200 kr. pr. selealarm op til maksimalt 3 selealarmer. Der gives desuden fradrag i afgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler. Der gives tillæg på 1.000 kr. i registreringsafgiften for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne biler.

Registreringsafgiften skal efter fradrag, bortset fra fradrag for selealarmer, mindst udgøre 20.000 kr.

Det foreslås, at satsen på 105 pct. nedsættes til 85 pct., og at skalaknækket på 99.600 kr. forhøjes til 172.900 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2017-niveau til, at skalaknækket på 106.600 kr. forhøjes med 78.400 kr. til 185.000 kr.

Det foreslåede vil medføre en nedsættelse af registreringsafgiften for de fleste biler. De foreslåede ændringer vil især medføre lavere registreringsafgift for biler i mellemklassen. Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften, som vil skulle betales løbende i bilens levetid og derfor vil udgøre en merudgift i forhold til i dag.

Til nr. 17-19

For nye personbiler gives fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2.

Der gives tillæg på 1.000 kr. i registreringsafgiften for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler, jf. lovens § 4, stk. 3.

For brugte biler nedsættes fradrag eller tillæg i afgiften for brændstoføkonomi med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive moms og afgift er lavere end værdien inklusive moms og afgift af et tilsvarende nyt køretøj.

Det foreslås, at tærsklen for fradrag eller tillæg i registreringsafgiften for energieffektivitet forhøjes fra 16 km/l til 20 km/l for benzindrevne personbiler og fra 18 km/l til 22 km/l for dieseldrevne personbiler. Samtidig foreslås satsen for tillæg i registreringsafgiften for hver kilometer pr. liter, bilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser, forhøjet fra 1.000 kr. til 6.000 kr.

Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at reglerne om tillæg eller fradrag i registreringsafgiften baseret på energieffektivitet har den ønskede adfærdsvirkning, så der tilskyndes til, at der vælges mere energieffektive biler. Tillægget for dårlig energieffektivitet vil med de foreslåede ændringer blive forhøjet betydeligt i forhold til i dag, hvilket vil tilskynde til at vælge biler, som har en energieffektivitet, som er mindst på niveau med de foreslåede tærskelværdier.

De gældende tærskelværdier for energieffektivitet og satser for tillæg og fradrag vurderes at være forældede i forhold til moderne bilers energieffektivitet. I 2016 havde de nyregistrerede benzindrevne og dieseldrevne personbiler således i gennemsnit et brændstofforbrug på henholdsvis 21,9 km/l og 26,2 km/l.

Til nr. 20

Ved fastsættelsen af registreringsafgift for køretøjer, som er mere end 35 år gamle, og som fremstår som ved første registrering (veterankøretøjer), tages der udgangspunkt i køretøjets brugsværdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4. Ved § 33 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift er det fastsat, at den afgiftspligtige værdi for disse køretøjer fastsættes til 40 pct. af nyprisen.

For almindelige brugte køretøjer, som skal indregistreres, dvs. primært ved brugtbilimport, foretages en nedskrivning af skalaknækket for betaling af værdiafgiften på 150 pct., ligesom der foretages en nedskrivning af de tekniske elementer i registreringsafgiften eller afgiftsgrundlaget, dvs. fradrag og tillæg afhængig af energieffektivitet, sikkerhedsudstyr m.v. Nedskrivningen foretages forholdsmæssigt på baggrund af en vurdering af bilens værdi i forhold til en tilsvarende ny bil.

Denne nedskrivning foretages ikke for veteranbiler. Der beregnes således fuldt fradrag eller tillæg for energieffektivitet m.v.

Det foreslås, at veterankøretøjer undtages fra den foreslåede ændring af reglerne om tillæg og fradrag for energieffektivitet for personbiler, jf. bemærkningerne til nr. 17-19. Veterankøretøjer vil således også fremadrettet skulle afgiftsberigtiges ud fra de regler, der gælder i dag om tillæg og fradrag for energieffektivitet.

Det foreslås derfor i nr. 20, at der for personbiler, som er veteranbiler, indsættes en ny bestemmelse i § 4, stk. 12, hvorefter fradrag eller tillæg i registreringsafgiften beregnes efter de regler i § 4, stk. 2-4, som var gældende den 2. oktober 2017.

Den foreslåede opretholdelse af de gældende regler for veteranbiler omfatter personbiler, der er mere end 35 år gamle, og som fremtræder som ved første registrering, jf. lovens § 10, stk. 4, der bliver stk. 3.

Veteranbiler har typisk en lav energieffektivitet i forhold til moderne biler. Derfor udgør det foreslåede i praksis en lempelse af registreringsafgiften for veteranbiler i forhold til den foreslåede omlægning, men en fastholdelse af afgiftsniveauet efter gældende ret. Formålet med det foreslåede er at sikre, at registreringsafgiften for veteranbiler ikke stiger som følge af de foreslåede omlægninger af afgiften.

Til nr. 21 og 22

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t (små varebiler) udgør registreringsafgiften 0 kr. af de første 16.900 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

For varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t (store varebiler), som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften dog 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten, jf. lovens § 5, stk. 2. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højest udgøre 56.800 kr.

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi på 3.750 kr. for blokeringsfri bremser (ABS), 2.500 kr. for elektronisk stabiliseringssystem (ESC) og 1.280 for den 3. til den 6. sikkerhedspude (airbag).

For små varebiler, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr., og med 3.725 kr., hvis bilen er forsynet med én sikkerhedspude.

Der gives fradrag i afgiften på 200 kr. pr. selealarm op til maksimalt 3 selealarmer. Der gives desuden for de små varebiler fradrag i afgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler. Der gives tillæg på 1.000 kr. i registreringsafgiften for hver kilometer, bilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser for hhv. benzin- og dieseldrevne biler.

Det foreslås i nr. 21, at registreringsafgiften for varebiler nedsættes ved, at skalaknækket for varebiler omfattet af § 5, stk. 1, (små varebiler) forhøjes med 39.900 kr. til 58.000 kr. (2017-niveau). For varebiler omfattet af § 5, stk. 2, (store varebiler) foreslås i nr. 22, at skalaknækket forhøjes med 4.100 kr. til 38.200 kr.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der i lovforslaget indgår et forslag om forhøjelse af tærsklen for tillæg eller fradrag for energieffektivitet samt satsen for tillæg i registreringsafgiften, jf. lovforslagets § 1, nr. 23-25, og bemærkningerne hertil. Det må forventes, at registreringsafgiften for varebiler i gennemsnit vil stige som følge af de foreslåede ændringer af reglerne om energieffektivitet og fradrag for sikkerhedsudstyr.

De foreslåede ændringer af skalaknækket har derfor til formål at imødegå en sådan stigning. Det er hensigten, at de foreslåede forhøjelser af skalaknækket gennemsnitligt skal modsvare den forhøjelse, som vil opstå som følge af en forhøjelse af både tærsklen og satsen for tillæg i registreringsafgiften baseret på køretøjets energieffektivitet samt ændringerne af fradrag for sikkerhedsudstyr. Der kan dog for den enkelte varebil samlet set være tale om enten en stigning eller et fald i registreringsafgiften afhængigt af sikkerhedsudstyr og for de små varebiler især afhængigt af energieffektiviteten for den konkrete model.

Til nr. 23-25

For nye varebiler gives fradrag i registreringsafgiften på 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og ud over 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 4.

Der gives tillæg på 1.000 kr. i registreringsafgiften for hver kilometer bilen, tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof for benzindrevne biler og mindre end 18 km pr. liter brændstof for dieseldrevne biler, jf. lovens § 5, stk. 4.

For brugte biler nedsættes fradrag eller tillæg i afgiften for brændstoføkonomi med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret i forhold til et tilsvarende køretøj, der er afgiftsberigtiget som nyt.

Det foreslås, at tærsklen for fradrag eller tillæg i registreringsafgiften for energieffektivitet forhøjes fra 16 km/l til 20 km/l for benzindrevne personbiler og fra 18 km/l til 22 km/l for dieseldrevne varebiler. Samtidig foreslås satsen for tillæg i registreringsafgiften for hver kilometer pr. liter, bilen tilbagelægger mindre end de nævnte grænser, forhøjet fra 1.000 kr. til 6.000 kr.

Formålet med de foreslåede ændringer er både at sikre, at reglerne for varebiler er parallelle med reglerne for personbiler, og at reglerne om tillæg eller fradrag i registreringsafgiften baseret på energieffektivitet har den ønskede adfærdsvirkning. Det er hensigten, at reglerne skal tilskynde til, at der vælges mere energieffektive biler. Tillægget for dårlig energieffektivitet vil med de foreslåede ændringer blive forhøjet betydeligt i forhold til i dag, hvilket vil tilskynde til at vælge biler, som har en energieffektivitet, som er mindst på niveau med de foreslåede tærskelværdier, hvis det er muligt.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede forhøjelse af skalaknækket for varebiler, jf. også bemærkningerne til nr. 21 og 22. Det er hensigten, at varebiler samlet set og ud fra en gennemsnitsbetragtning ikke skal blive dyrere som følge af de foreslåede omlægninger af registreringsafgiften. Der kan dog for den enkelte varebil samlet set være tale om enten en stigning eller et fald i registreringsafgiften afhængigt af energieffektiviteten for den konkrete model.

Den foreslåede ændring svarer til den, som foreslås for personbiler, jf. lovforslagets § 1, nr. 17-19.

Til nr. 26

For varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 t (små varebiler) udgør registreringsafgiften 0 kr. af de første 16.900 kr. (2010-niveau) af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, jf. registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.

For varebiler med tilladt totalvægt over 2,5 t (store varebiler), som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften dog 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten, jf. lovens § 5, stk. 2. For sådanne varebiler med en tilladt totalvægt over 3 t kan afgiften højest udgøre 56.800 kr.

Hvis en varebil omregistreres til personbil eller nedvejes, skal bilen som udgangspunkt afgiftsberigtiges med fuld afgift efter de almindelige regler for personbiler i lovens § 4 om personbiler, jf. lovens § 5, stk. 12.

For varebiler omfattet af § 5, stk. 1, (små varebiler) nedsættes afgiften dog efter reglerne for brugte varebiler med 50 pct. af den del af varebilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 16.900 (2010-niveau).

For varebiler omfattet af § 5, stk. 2, (store varebiler) nedsættes afgiften efter reglerne for brugte varebiler med 30 pct. af den del af bilens afgiftspligtige værdi før ændringen, der overstiger 34.100 kr. For varebiler, som er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes afgiften med 40 pct. Nedsættelserne kan ikke overstige den oprindeligt betalte afgift.

I lovforslagets § 1, nr. 21 og 22, foreslås, at skalaknækket for varebiler omfattet af § 5, stk. 1, (små varebiler) forhøjes med 39.900 kr. til 58.000 kr. (2017-niveau), og at skalaknækket for varebiler omfattet af § 5, stk. 2, (store varebiler) forhøjes med 4.100 kr. til 38.200 kr.

Det er derfor nødvendigt tilsvarende at tilpasse beregningen af den afgift, som efter lovens § 5, stk. 12, kan modregnes ved en fornyet afgiftsberigtigelse efter lovens § 4 af en tidligere varebil.

Det foreslås derfor, at de værdier, som afgiften til modregning opgøres efter i medfør af § 5, stk. 12, ændres svarende til de foreslåede ændringer af skalaknækket i lovforslagets § 1, nr. 21 og 22. Det vil sige, at 16.900 kr. (2010-niveau) foreslås ændret til 54.200 kr. (2010-niveau), og 34.100 kr. foreslås ændret til 38.200.

De foreslåede ændringer har til formål at sikre, at modregningen af afgift ved ombygning og omregistrering til personbil eller nedvejning beregnes svarende til det afgiftsniveau, som var gældende ved varebilens indregistrering. Det er derfor også hensigten, at den foreslåede ændring kun skal have virkning for varebiler, som registreres første gang i Køretøjsregisteret den 3. oktober 2017 eller senere.

Til nr. 27

Ved fastsættelsen af registreringsafgift for køretøjer, som er mere end 35 år gamle, og som fremstår som ved første registrering (veterankøretøjer), tages der udgangspunkt i køretøjets brugsværdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk. 4. Ved § 33 i bekendtgørelse nr. 879 af 1. juli 2013 om registreringsafgift er det fastsat, at den afgiftspligtige værdi for disse køretøjer fastsættes til 40 pct. af nyprisen.

For almindelige brugte køretøjer, som skal indregistreres, dvs. primært ved brugtbilimport, foretages en nedskrivning af skalaknækket for betaling af værdiafgiften på 150 pct., ligesom der foretages en nedskrivning af de tekniske elementer i registreringsafgiften eller afgiftsgrundlaget, dvs. fradrag og tillæg afhængig af energieffektivitet, sikkerhedsudstyr m.v. Nedskrivningen foretages forholdsmæssigt på baggrund af en vurdering af bilens værdi i forhold til en tilsvarende ny bil.

Denne nedskrivning foretages ikke for veteranbiler. Der beregnes således fuldt fradrag eller tillæg for energieffektivitet m.v.

Det foreslås, at veterankøretøjer undtages fra den foreslåede ændring af reglerne om tillæg og fradrag for energieffektivitet for varebiler, jf. bemærkningerne til nr. 23-25. Veterankøretøjer vil således også fremadrettet skulle afgiftsberigtiges ud fra de regler, der gælder i dag om tillæg og fradrag for energieffektivitet.

Det foreslås i nr. 27, at der for varebiler, som er veteranbiler, indsættes en ny bestemmelse i § 5, stk. 12, hvorefter fradrag eller tillæg i registreringsafgiften beregnes efter de regler i § 5, stk. 4-6, som var gældende den 2. oktober 2017.

Den foreslåede opretholdelse af de gældende regler for veteranbiler omfatter varebiler, der er mere end 35 år gamle, og som fremtræder som ved første registrering, jf. lovens § 10, stk. 4, der bliver stk. 3.

Veteranbiler har typisk en lav energieffektivitet i forhold til moderne biler. Derfor udgør det foreslåede i praksis en lempelse af registreringsafgiften for veteranbiler i forhold til den foreslåede omlægning, men en fastholdelse af afgiftsniveauet efter gældende ret. Formålet med det foreslåede er at sikre, at registreringsafgiften for veteranbiler ikke stiger som følge af de foreslåede omlægninger af afgiften.

Til nr. 28

For campingbiler er hovedreglen efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, at der for køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse (campingbiler), beregnes samme registreringsafgift som for almindelige personbiler. For campingbiler med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for disse campingbiler ikke omfatter udgiften til beboelsesindretningen. Afgiften efter fradrag i den afgiftspligtige værdi for beboelsesindretningen skal dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af køretøjets samlede værdi eksklusive afgift.

Egentlige campingbiler er ofte opbygget på lastbilchassiser, der typisk har en tilladt totalvægt på 3,5 t svarende til grænsen for et ”lille” kørekort. Priserne for disse lastbilchassiser er typisk så lave i forhold til prisen for den færdigbyggede campingbil, at registreringsafgiften af chassiset ofte vil være lavere end den gældende minimumssats på 60 pct. af hele campingbilens værdi eksklusive afgift.

Det foreslås, at den gældende minimumsafgift på 60 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi nedsættes til 45 pct.

Den gældende sats for minimumsafgift på 60 pct. for campingbiler er oprindeligt fastsat som en tredjedel af den dagældende høje sats for personbiler på 180 pct. ud fra en betragtning om, at bildelen af campingbil udgjorde cirka en tredjedel af værdien af køretøjet, mens beboelsesdelen udgjorde ca. to tredjedele af værdien.

Ved senere nedsættelser af registreringsafgiften er afgiften for campingbiler ikke blevet ændret tilsvarende. Den foreslåede ændring har derfor til formål at sikre, at afgiftsniveauet for campingbiler bedre afspejler det foreslåede niveau for registreringsafgiften på biler.

Ændringen har desuden til formål at imødegå, at campingbiler i nogle tilfælde blot registreres og opbevares i Sverige eller Tyskland, hvor afgiftsniveauet er lavere, for at undgå at betale den danske registreringsafgift.

Til nr. 29

For busser, det vil sige køretøjer, som utvivlsomt er konstrueret til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring, udgør registreringsafgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1.

For campingbiler er hovedreglen efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2, at der for køretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse (campingbiler), beregnes samme registreringsafgift som for almindelige personbiler. For campingbiler med en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf.

Det betyder, at den afgiftspligtige værdi for disse campingbiler ikke omfatter udgiften til beboelsesindretningen. Afgiften efter fradrag i den afgiftspligtige værdi for beboelsesindretningen skal dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten af køretøjets samlede værdi eksklusive afgift.

Registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 4, vedrører den situation, at en bus eller en campingbil ikke længere opfylder betingelserne for den oprindelige afgiftsberigtigelse og derfor skal afgiftsberigtiges på ny efter de almindelige regler om afgiftsberigtigelse af personbiler i lovens § 4. Den efter lovens § 4 beregnede afgift kan dog, jf. § 5 a, stk. 4, nedsættes med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, som overstiger 12.100 kr. Nedsættelsen kan ikke overstige den oprindeligt betalte afgift efter lovens § 5 a, stk. 1 eller 2.

Beregningen af det beløb, hvormed afgiften efter § 4 kan nedsættes, svarer til selve beregningen af afgiften for busser eller campingbiler efter lovens henholdsvis § 5 a, stk. 1 eller 2.

I lovforslagets § 1, nr. 28, foreslås imidlertid, at afgiftssatsen for campingbiler nedsættes fra 60 pct. til 45 pct., mens afgiftssatsen for busser er uændret.

Det foreslås derfor, at fastsættelsen af det beløb, som for campingbiler i medfør af § 5, stk. 4, kan modregnes i afgiften efter § 4, nedsættes tilsvarende fra 60 pct. til 45 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, som overstiger 12.100 kr.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der fortsat er symmetri mellem afgiftsberegningen for campingbiler og den del af afgiften, der modregnes ved en senere afgiftsberigtigelse som personbil m.v.

Til nr. 30 og 32

For køretøjer, som har været genopbygget efter at være beskadiget ved eksempelvis færdselsuheld, brand eller eksplosion, og som er omfattet af en skadesforsikring, skal der betales afgift på ny, hvis omkostningerne til udbedring af de skete skader inklusive moms overstiger en bestemt procentdel af køretøjets handelsværdi før skaden, jf. registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 1. Dette benævnes normalt reparationsgrænsen. Reglerne gælder også for køretøjer, som tilhører virksomheder, der råder over mindst 10 køretøjer, som ikke er omfattet af en kaskoforsikring.

Reparationsgrænsen er for motorcykler 75 pct., for personbiler 65 pct., for varebiler afhængigt af type og vægt 80 eller 90 pct. og for busser og campingbiler 85 pct. Hvis udgiften til skadens udbedring er under 25.000 kr. inklusive moms, beregnes dog ikke afgift uanset de angivne procentuelle grænser. Desuden ses der ved opgørelse af omkostningerne til skadens udbedring bort fra et beløb på 5.120 kr., hvis udbedringen indbefatter reetablering af sikkerhedspuder.

Det foreslås, at reparationsgrænsen for personbiler trinvist forhøjes til 75 pct.

I nr. 30 foreslås, henvisningen til § 10, stk. 4, der bliver stk. 3, rettes, så der også efter den rykning, der vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, fortsat henvises til den samme bestemmelse som i dag. Der er tale om en konsekvensændring. Herudover foreslås, at satsen for reparationsgrænsen for personbiler i lovens § 7, stk. 1, sættes op fra 65 pct. til 75 pct. Dette vil være den nye hovedregel.

Samtidig foreslås der dog i nr. 32 fastsat en bestemmelse om indfasning i lovens § 7, stk. 7, så forhøjelsen af reparationsgrænsen sker gradvist. Reparationsgrænsen foreslås fastholdt uændret på 65 pct. i 2017 og 2018, hvorefter den i 2019 forhøjes med 5 procentpoint til 70 pct., og i 2020 forhøjes grænsen igen med 5 procentpoint til 75 pct. Fra 2020 vil den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 7, være uden selvstændigt indhold, og hovedreglen som foreslået i nr. 30 vil finde anvendelse. Fra 2020 og frem vil reparationsgrænsen være på 75 pct.

Formålet med de foreslåede ændringer er at imødegå værdispild og sikre, at det ikke er afgiftsreglerne, som er til hinder for, at biler, som det samfundsøkonomisk kan betale sig at reparere, faktisk også bliver repareret i stedet for at blive skrottet. Samtidig vurderes de foreslåede ændringer at tilgodese autoværksteder, reservedelsproducenter og -forhandlere m.fl.

Til nr. 31 og 33

Reparationsgrænsen i registreringsafgiftslovens § 7, stk. 1, nedsættes til 55 pct., hvis udgiften til genopbygning af et køretøj er på over 55 pct., men ikke over 65 pct., af køretøjets handelsværdi og køretøjets ejer ikke tilbydes kontant erstatning af forsikringsselskabet, jf. lovens § 7, stk. 5. I praksis betyder det, at køretøjets ejer normalt skal tilbydes kontant erstatning af forsikringsselskabet, hvis den pågældende personbil er beskadiget svarende til mere end 55 pct. af dens handelsværdi.

Det foreslås i nr. 31, at grænsen for kontant erstatning på 55 pct. forhøjes til 65 pct. svarende til den foreslåede forhøjelse af reparationsgrænsen i nr. 30 og 32. Der foreslås en tilsvarende indfasning, så grænsen for kontant erstatning i alle tilfælde er 10 procentpoint lavere end reparationsgrænsen, jf. også bemærkningerne til nr. 30 og 32.

Det foreslås derfor i nr. 33, at der fastsættes en bestemmelse om indfasning i lovens § 7, stk. 8, hvorefter grænsen for kontant erstatning i 2017 og 2018 fastholdes på de nuværende 55 pct., i 2019 forhøjes grænsen med 5 procentpoint til 60 pct. og i 2020 forhøjes grænsen igen med 5 procentpoint til 65 pct. Fra 2020 vil grænsen for kontant erstatning være på 65 pct., og den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 8, vil være uden selvstændigt indhold.

Det foreslåede vurderes at tilgodese autoværksteder, reservedelsproducenter og -forhandlere m.fl. Desuden har det foreslåede til formål at sikre, at det indbyrdes forhold mellem reparationsgrænsen og grænsen for kontant erstatning ikke forskubbes indbyrdes som følge af den foreslåede forhøjelse af reparationsgrænsen.

Til nr. 34

I registreringsafgiftslovens § 7 a, stk. 3, fastsættes nærmere kriterier for, hvornår der skal betales registreringsafgift på ny af et repareret eller genopbygget køretøj.

Det foreslås, henvisningen til § 10, stk. 4, der bliver stk. 3, rettes, så der også efter den rykning, der vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, fortsat henvises til den samme bestemmelse som i dag. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 35 og 36

Registreringsafgiftslovens § 7 b vedrører muligheden for at få godtgjort registreringsafgift ved afmeldelse af et køretøj fra Køretøjsregisteret og udførsel af landet (eksportgodtgørelse).

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler på baggrund af disse bilers energieffektivitet. Ved en fejl er henvisningerne i lovens § 7 b, stk. 1 og 2, ikke samtidig opdateret, så de også omfatter den nye bestemmelse i lovens § 5 e.

Det foreslås derfor, at henvisningen i lovens § 7 b, stk. 1, ændres fra §§ 4-5 d til §§ 4-5 e, og at henvisningerne i lovens § 7 b, stk. 2, nr. 5, ændres fra §§ 5 b-5 d til §§ 5 b-5 e.

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 37

I registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 1. pkt., fastsættes krav om, at der ved anmodning om godtgørelse af afgift efter § 7 b for et køretøjet, der er mere end 10 år gammelt, skal afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3.

Det foreslås, henvisningen til § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, rettes, så der også efter den rykning, der vil ske som følge af lovforslagets § 1, nr. 42, fortsat henvises til den samme bestemmelse som i dag. Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 38-40

Registreringsafgiften beregnes ud fra en bils afgiftspligtige værdi. For nye person- og varebiler udgør den afgiftspligtige værdi som udgangspunkt bilens almindelige pris ved salg til bruger her i landet, inklusive moms, men eksklusive registreringsafgift.

Der gives fradrag i den afgiftspligtige værdi på 3.750 kr. for blokeringsfri bremser (ABS), 2.500 kr. for elektronisk stabiliseringssystem (ESC), 1.280 for den 3. til den 6. sikkerhedspude (airbag) og 2.000 kr. for mindst 5 stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP, jf. registreringsafgiftslovens § 8, stk. 7.

For biler, der ikke er forsynet med sikkerhedspuder forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr., og med 3.725 kr., hvis bilen er forsynet med én sikkerhedspude. Dette gælder dog ikke for store varebiler.

For motorcykler gives et fradrag i den afgiftspligtige værdi for blokeringsfri bremser (ABS) på 4.165 kr.

Det foreslås i nr. 38, at fradrag i den afgiftspligtige værdi for ABS i biler ophæves. Det foreslås i nr. 39, at fradrag i den afgiftspligtige værdi for ESC ophæves. Det foreslås i nr. 40, at fradrag i den afgiftspligtige værdi for mindst 5 stjerner efter Trafikstyrelsens retningslinjer for vurdering af bilers sikkerhed på basis af Euro NCAP forhøjes fra 2.000 kr. til 8.000 kr.

For så vidt angår fradraget for 5 stjerner på basis af Euro NCAP er det alene værdien af fradraget, der foreslås ændret. Proceduren i forhold til vurdering af bilernes sikkerhed efter Trafikstyrelsens retningslinjer og administrative procedurer i øvrigt forudsættes uændrede. Det gældende fradrag for ABS for motorcykler i lovens § 8, stk. 7, 1. pkt., foreslås ikke ændret.

ABS og ESC er i dag lovpligtige i alle nye biler. Fradragene for dette udstyr har derfor mistet deres adfærdsregulerende virkning. Formålet med det foreslåede er at sikre, at de sikkerhedsfradrag, som gives, også har en reel tilskyndelseseffekt i forhold til at vælge sikrere biler.

Til nr. 41

Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. § 3 b, og køretøjer, der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i forbindelse med et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmeldes til registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Ordningerne udgør en undtagelse til hovedreglen i lovens § 1, stk. 1, om betaling af fuld registreringsafgift. Herudover kan virksomheder udtage køretøjer til egen brug m.v., herunder som demobiler eller værkstedsbiler, jf. § 8, stk. 9.

Leasingvirksomheder kan registreres hos SKAT med den virkning, at virksomheden under nærmere betingelser får mulighed for selv at angive forholdsmæssig registreringsafgift for leasingkøretøjer uden en forudgående godkendelse af den enkelte leasingaftale hos SKAT. Denne selvanmelder-ordning omfatter dog alene afgiftsangivelser for leasingkøretøjer, der er omfattet af en leasingaftale, hvis vilkår er identiske med en standardaftale, som er forhåndsgodkendt af SKAT.

Den forholdsmæssige registreringsafgift fastsættes som en andel af den fulde registreringsafgift, der skulle have været betalt, hvis bilen var indregistreret på almindelige vilkår med fuld forudbetaling af afgiften for hele bilens levetid. Denne andel fastsættes ud fra bilens alder, regnet fra første registrerings- eller ibrugtagningstidspunkt, som en gennemsnitsbetragtning om det forventede værditab.

Således beregnes der 2 pct. af den fulde registreringsafgift pr. påbegyndt måned i de første 3 måneder, 1 pct. pr. påbegyndt måned i de efterfølgende 33 måneder og en halv pct. i efterfølgende måneder. Afgiften for hele leasingperioden betales forud. Herudover forrentes den resterende ubetalte afgift af bilen.

Leasingselskaber kan i nogle tilfælde opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter, og da afgiften af bilen som udgangspunkt beregnes på baggrund heraf, kan der i disse tilfælde være tale om en meget lav afgift for de pågældende biler i forhold til, hvad en almindelig forbruger ville skulle betale i afgift for en tilsvarende bil.

Leasinggiver har efter endt leasingperiode desuden mulighed for at anmode SKAT om at foretage en såkaldt værditabsberegning. Anmodningen skal ske samtidig med eller senest den første arbejdsdag efter leasingperiodens ophør. Den oprindelige beregning af forholdsmæssig registreringsafgift foretages ud fra bilens forventede værditab. Hvis bilens realiserede værditab har været lavere i leasingperioden end det forudsatte ved fastsættelsen af den forholdsmæssige registreringsafgift, kan leasinggiver få refunderet afgift svarende til forskellen mellem det oprindeligt forudsatte og det realiserede værditab. Er værditabet større end forudsat, efteropkræves tilsvarende afgift. Idet ordningen er frivillig, anmoder leasinggivere dog i praksis ikke om værditabsberegning i de tilfælde, hvor det ville føre til en efterbetaling af afgift.

Da leasingselskaber i nogle tilfælde kan opnå meget lave indkøbspriser grundet rabatter, og da bilens almindelige pris ved leasingaftalens ophør afhænger af brugtmarkedet, kan det realiserede værditab i nogle tilfælde være meget begrænset eller endog i nogle tilfælde lig nul. Da der kun betales afgift af bilens realiserede værditab, medfører værditabsberegningen i disse tilfælde, at der kun betales en meget lav eller ingen afgift. Den for meget betalte afgift refunderes i forbindelse med værditabsberegningen til leasinggiver.

For et brugt køretøj, som skal afgiftsberigtiges, kan den afgiftspligtige værdi efter de gældende regler desuden ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Det medfører, at biler, som har indgået i en leasingordning med en lav indkøbspris, kan få beregnet en tilsvarende lav registreringsafgift efter endt leasingperiode, særligt hvis der er tale om korte leasingperioder, og værditabet derfor er lavt eller endog nul i leasingperioden.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i registreringsafgiftsloven som § 9 a om genberegning af afgiftspligtig værdi, afgift m.v. under nærmere forudsætninger.

I medfør af den foreslåede § 9 a, stk. 1, vil den afgiftspligtige værdi for visse nye køretøjer skulle opgøres og angives igen til SKAT, når ejerskabet til køretøjet ved salg eller anden overdragelse overgår til en tredjepart, eller senest når køretøjet er blevet fire måneder gammelt regnet fra tidspunktet for den første registrering i Køretøjsregisteret. Det er ejeren af køretøjet, der er forpligtet til at foretage fornyet angivelse af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. også forslaget til § 9 a, stk. 3.

Forslaget omfatter køretøjer, som indgår i en leasingordning, uanset om der betales fuld eller forholdsmæssig registreringsafgift, udlejningskøretøjer, værkstedsbiler, demobiler, og biler, der udlånes erhvervsmæssigt. Forslaget omfatter kun de køretøjer, hvor leasing, udlån, udlejning m.v. foregår som led i erhvervsmæssige aktiviteter. Ved demobiler, værkstedsbiler, m.v. forstås de biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 8, stk. 9.

Forslaget omfatter dog ikke køretøjer, som ejes af en virksomhed, som ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med salg, leasing, udlejning m.v. af biler, og som stilles til rådighed for virksomhedens egne medarbejdere i forbindelse med arbejdets udførelse, medmindre disse biler samtidig er leasingbiler m.v., eller de anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Hensigten er at sikre, at virksomheder, som har flåder af køretøjer til medarbejdernes brug, men som ikke i øvrigt har en erhvervsmæssig tilknytning til bilmarkedet, ikke vil blive omfattet af den foreslåede ordning, idet der normalt ikke er tale om indkøb og brug af køretøjer med henblik på videresalg. Det lægges til grund, at køretøjer, som anskaffes eller anvendes af f.eks. en bilforhandler, som udgangspunkt anskaffes eller anvendes med henblik på videresalg.

Forslaget omfatter ikke brugte køretøjer, da den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer allerede i dag skal fastsættes til køretøjets almindelige pris uden afgift, men med moms, ved salg til bruger her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 10, stk.

1. I lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås, at loftet over et brugt køretøjs afgiftspligtige værdi, jf. lovens § 10, stk. 2, som i dag er den oprindelige nypris, ophæves. Herefter vil brugte køretøjer skulle afgiftsberigtiges uden hensyn til den oprindelige nypris, og der er derfor ikke noget behov for særlige regler om genberegning for disse køretøjer.

Den afgiftspligtige værdi for de omfattede køretøjer vil skulle angives som for et brugt køretøj efter lovens § 10, når det sælges eller på anden måde overdrages, eller når det er fire måneder gammelt regnet fra første registreringstidspunkt. Ved anden overdragelse forstås eksempelvis bytte, bortgivelse eller uigenkaldeligt og tidsubegrænset udlån m.v. Ved første registreringstidspunkt forstås det tidspunkt, hvor køretøjet første gang er registreret i Køretøjsregisteret. For køretøjer, som tidligere har været registreret i udlandet, er der ikke tale om nye køretøjer, og disse vil derfor skulle afgiftsberigtiges efter de almindelige regler om brugte køretøjer.

Det foreslås, at det i § 9 a, stk. 2, fastsættes, at hvis den afgiftspligtige værdi ved angivelsen efter stk. 1, som følge af enten salg eller at køretøjet af blevet fire måneder gammelt, overstiger den afgiftspligtige værdi, hvoraf der oprindeligt er betalt afgift, så skal køretøjet afgiftsberigtiges på ny. Det vil skulle ske ved, at afgiften beregnes ud fra den nye, højere afgiftspligtige værdi, og herefter fratrækkes den oprindeligt betalte afgift. Der betales således den difference mellem afgiften beregnet efter henholdsvis den oprindelige og den på ny fastsatte afgiftspligtige værdi.

Er den afgiftspligtige værdi den samme eller lavere ved angivelsen efter § 9 a, stk. 1, end ved den oprindelige afgiftsberigtigelse af køretøjet, foretages ikke yderligere. Dette vil forventeligt være resultatet i de tilfælde, hvor afgiftspligtige værdi for køretøjet som nyt har været angivet i overensstemmelse med de offentligt tilgængelige markedspriser. Her vil en lavere afgiftspligtig værdi ved angivelsen efter § 9 a, stk. 1, være udtryk for et naturligt og forventeligt værditab, idet bilen i den mellemliggende periode er brugt.

For køretøjer, som er omfattet af en leasingaftale med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, jf. lovens § 3 b, stk. 2 og 3, vil der ikke skulle efteropkræves afgift for den del af leasingperioden, som ligger forud tidspunktet for en eventuel genberegning af registreringsafgiften efter den foreslåede § 9 a, stk. 2. I disse tilfælde vil genberegningen typisk blive foretaget fire måneder efter køretøjets første registrering, og for disse fire måneder efteropkræves ikke registreringsafgift, selv hvis afgiften efter den på ny fastsatte afgiftspligtige værdi skulle være højere end den oprindelige afgiftspligtige værdi. I disse tilfælde vil der derfor alene skulle betales yderligere afgift for den del af leasingperioden, som ligger efter tidspunktet for genberegningen.

Den foreslåede ordning skal sikre, at køretøjers afgiftspligtige værdi revurderes ved salg eller anden overdragelse eller senest efter fire måneder, og at den afgiftspligtige værdi herefter svarer til niveauet for tilsvarende køretøjer på markedet, uanset den oprindelige indkøbspris. Er den afgiftspligtige værdi ved revurderingen højere end den oprindeligt fastsatte værdi, vil køretøjet skulle afgiftsberigtiges på ny ud fra den højere værdi, dog således at den oprindeligt betalte afgift fradrages. Der betales således reelt afgift af en eventuel difference mellem den oprindeligt fastsatte afgiftspligtige værdi og den ved revurderingen fastsatte afgiftspligtige værdi.

Det foreslås, at det i § 9 a, stk. 3, fastsættes, at hvis køretøjets afgiftspligtige værdi fastsættes efter stk. 2, kan der for leasingkøretøjer samtidig hermed og efter anmodning foretages en opgørelse af afgiftsdifference i medfør af § 3 b, stk. 7, med udgangspunkt i køretøjets afgiftspligtige værdi fastsat ved første registrering og uanset at leasingforholdet ikke ophører på dette tidspunkt. Foretages en sådan opgørelse af afgiftsdifference, medtages perioden, som opgørelsen vedrører, ikke ved senere opgørelser af afgiftsdifference for det samme køretøj.

Det foreslås, at det i § 9 a, stk. 4, fastsættes, at det er ejeren af køretøjet, der har pligt til af egen drift at angive den afgiftspligtige værdi til SKAT i medfør af stk. 1 og til at fastsætte den afgiftspligtige værdi og afgiftsberigtige køretøjet i medfør af stk. 2. Ved ejeren at køretøjet forstås den i Køretøjsregisteret registrerede ejer af køretøjet. I leasingforhold vil dette være leasinggiveren og ved salg af køretøjet vil det være sælgeren.

I praksis er langt de fleste af de virksomheder, som vil skulle angive registreringsafgift efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 a omfattet af reglerne i lovens §§ 14 og 15 og registreret hos SKAT som såkaldte selvanmeldere. Selvanmelder-virksomheder har mulighed for selv at angive afgiften af et køretøj og periodevis betale afgiften af de køretøjer, som de har angivet afgiften af. Den foreslåede angivelse af den afgiftspligtige værdi samt eventuel fornyet afgiftsberigtigelse som følge heraf vil således indgå i en administrativ proces, som allerede eksisterer i de fleste af de omfattede virksomheder. For de virksomheder, som ikke er registreret som selvanmeldere, vil de nødvendige processer skulle håndteres manuelt.

Af den foreslåede § 9 a, stk. 5, fremgår, at dokumentation for angivelse og fastsættelse af den afgiftspligtige værdi skal opbevares i 3 år og stilles til rådighed for SKAT efter anmodning.

Det, der skal dokumenteres, er den proces, som virksomheden har fulgt, og det resultat, som virksomheden har nået. Det er i praksis ikke muligt at fastsætte én objektivt korrekt pris for et givent køretøj, idet en markedspris altid vil ligge inden for et vist spænd. Det væsentlige er derfor, at virksomheden dokumenterer de oplysninger, som er lagt til grund ved vurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi. Det kan eksempelvis være et repræsentativt udsnit af salgsannoncer for tilsvarende køretøjer. Der bør i et sådant tilfælde selvsagt anvendes salgsannoncer, som virksomheden ikke selv har oprettet, og som ikke er oprettet med henblik på at påvirke vurderingen af handelsværdien af køretøjer.

Det lægges til grund, at selve vurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi følger de samme principper, som vurderingen af den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer efter § 10 gør i dag. Der lægges således ikke med de foreslåede dokumentationskrav op til, at selve vurderingsmetoden vil skulle ændres. Den afgiftspligtige værdi vil, ligesom i dag, så vidt muligt skulle fastsættes ud fra en forventet handelsværdi på det frie marked.

Det foreslås i § 9 a, stk. 6, at hvis ejeren af et køretøj i strid med forpligtelserne i § 9 a, stk. 1 og 2, undlader at angive eller fastsætte og eventuelt afgiftsberigtige køretøjet på ny, kan SKAT fastsætte den afgiftspligtige værdi i medfør af § 10 og opkræve eventuel yderligere afgift af ejeren på dette grundlag. Ved ejer forstås den i Køretøjsregisteret registrerede ejer. I leasingforhold vil dette være leasinggiveren og ved salg af køretøjet vil det være sælgeren.

Det foreslås desuden, at SKAT i grove eller gentagne tilfælde kan anmode politiet om af inddrage nummerpladerne og lade køretøjet afmelde fra Køretøjsregisteret. Efter omstændighederne vil en virksomheds registrering som selvanmelder efter lovens §§ 14 og 15, desuden i sådanne tilfælde kunne bringes til ophør efter de gældende regler i lovens § 16, stk. 3.

Formålet er at sikre, at de foreslåede regler efterleves af de virksomheder, som ejer køretøjer omfattet af § 9 a, og at SKAT har de fornødne midler til at sikre, at der afregnes korrekt registreringsafgift, og til at stoppe misbrug m.v.

Til nr. 42 og 43

Registreringsafgiftslovens § 10 vedrører fastsættelse af den afgiftspligtige værdi for brugte køretøjer. I medfør af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 2, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Hvis ikke nyprisen kendes, fastsættes den skønsmæssigt. § 10, stk. 2, fastsætter således et permanent loft over den afgiftspligtige værdi af et køretøj, som er baseret på den oprindelige indkøbspris.

I lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås en ordning i en ny § 9 a, hvor den afgiftspligtige værdi af leasingkøretøjer m.v. skal genberegnes ved salg eller anden overdragelse og senest efter fire måneder fra den første registrering i Køretøjsregisteret. Formålet med ordningen er at sikre, at de omfattede køretøjer afgiftsberigtiges ud fra deres almindelige pris ved salg til bruger her i landet, det vil sige den reelle handelsværdi. Det er imidlertid i mange tilfælde muligt, at den oprindelige afgiftspligtige værdi, som er fastsat ud fra indkøbsprisen på køretøjet, er lavere end den afgiftspligtige værdi vurderet ud fra handelsværdien.

Det foreslås i nr. 42, at § 10, stk. 2, ophæves.

Den foreslåede ophævelse er en forudsætning for, at revurderingen af et køretøjs afgiftspligtige værdi som foreslået senest efter fire måneder, jf. den foreslåede § 9 a, kan overstige den oprindeligt fastsatte afgiftspligtige værdi, og at der således betales afgift efter markedsværdien af et køretøj, uanset den oprindelige indkøbspris.

I lovens § 10, stk. 5, som herefter bliver stk. 4, henvises til stk. 1-4. Denne henvisning vil ikke længere være korrekt, hvis § 10, stk. 2, som foreslået ophæves.

Det foreslås derfor i nr. 43, at henvisningen til stk. 1-4 ændres til stk. 1-3. Der er tale om en konsekvensændring.

Formålet med de foreslåede ændringer er at sikre, at køretøjer kan afgiftsberigtiges ud fra deres reelle værdi, og at afgiftsfordelen ved at angive en lav indkøbspris på et køretøj minimeres.

Til nr. 44

SKAT offentliggør en række oplysninger på internettet om køretøjer ved deres afgiftsberigtigelse, jf. registreringsafgiftslovens § 10 a. De offentliggjorte oplysninger omfatter, jf. lovens § 10 a, stk. 2, de oplysninger om køretøjet, der anmeldes til SKAT til brug for opgørelse af registreringsafgiften af køretøjet, det af SKAT opgjorte afgiftsgrundlag samt eventuelle ændringer af afgiftsgrundlaget i forhold til det anmeldte afgiftsgrundlag.

Det foreslås, at SKAT ud over de anførte oplysninger også skal offentliggøre den beregnede afgift, den betalte afgift og det hjemmelsgrundlag, som er anvendt ved beregningen af afgiften.

For en ny personbil købt af en privatperson ved en forhandler vil det betyde, at SKAT ud over at offentliggøre den afgiftspligtige værdi af bilen som i dag også skal offentliggøre den beregnede afgift i kroner, samt at afgiften er beregnet i medfør af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 2, som vedrører afgift af personbiler. For leasingbiler, hvoraf der betales forholdsmæssig registreringsafgift, vil der desuden blive umiddelbar adgang til information om den betalte afgift, samt at der er tale om et køretøj, som er afgiftsberigtiget efter lovens § 3 b.

Det er principielt i nogle tilfælde muligt for den enkelte selv at beregne afgiften ud fra den afgiftspligtige værdi, hvis det vides, om der er tale om en personbil, en varebil, en campingbil osv. Afgiftsreglerne er dog komplekse, og det vil ikke i alle tilfælde, eksempelvis ved betaling af forholdsmæssig registreringsafgift, være muligt selv at beregne afgiften uden betydelig usikkerhed.

Der er desuden tale om oplysninger, som allerede findes i Køretøjsregisteret, men som ikke er offentligt tilgængelige. Det vurderes derfor, at offentliggørelsen kan ske uden større udviklingsbehov eller administrative omkostninger.

Formålet med det foreslåede er at bidrage til større gennemsigtighed i markedet. Større gennemsigtighed omkring afgiften forventes også at medføre bedre gennemsigtighed omkring prisdannelsen generelt, hvilket vurderes at være til gavn for konkurrencen. Det må desuden forventes i et vist omfang at minimere incitamentet til at forsøge at få fastsat så lav en afgift som muligt på baggrund af faktura-priser m.v., da det en lav afgift også må forventes at afspejles i den pris, som vil kunne opnås ved salg af den pågældende bil.

Offentliggørelse af de foreslåede oplysninger vil desuden kunne medvirke til at hindre, at købere i god tro køber køretøjer ud fra en forventning om, at der er betalt fuld afgift af køretøjet, men hvor der i virkeligheden er betalt enten forholdsmæssig eller slet ingen registreringsafgift.

Til nr. 45-47

Efter registreringsafgiftslovens § 14 kan en virksomhed under nærmere betingelser registreres hos SKAT som såkaldte selvanmeldere. Det medfører, at virksomheden selv kan udføre en række ekspeditioner, som normalt ville skulle foretages af SKAT. Selvanmeldere kan angive afgiften af et køretøj, angive godtgørelsen af afgift ved eksport af køretøjet og periodevis betale afgiften af køretøjer, som virksomheden har angivet afgiften af.

De nærmere betingelser for registrering fremgår af lovens § 15. For at blive registreret som selvanmelder skal virksomheden være etableret i Danmark, et andet EU-land eller i et EØS-land, med hvilket Danmark har en gensidig aftale om bistand til inddrivelse, der svarer til reglerne inden for EU. Herudover skal virksomheden erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer, påhængsvogne eller sættevogne til motorkøretøjer eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer. Virksomheden må ikke have gæld til staten eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller likvidation. Endelig skal virksomheden stille sikkerhed på mindst 200.000 kr. for betaling af afgifter m.v.

Idet der er tale om et minimum for sikkerhedsstillelsen på 200.000 kr., har SKAT mulighed for at fastsætte højere krav om en højere sikkerhedsstillelse. Der er imidlertid ikke fastsat nærmere kriterier herfor.

Det foreslås i nr. 45, at minimumskravet til sikkerhedsstillelse for selvanmelder-virksomheder forhøjes fra 200.000 kr. til 500.000 kr. Når loven er trådt i kraft, vil det nye minimumskrav gælde for registrerede virksomheder, uanset om de er registreret før eller efter ikrafttræden.

I nr. 46 foreslås, at der indføres en eksplicit hjemmel til, at SKAT kan fastsætte en højere sikkerhedsstillelse end minimumsikkerhedsstillelsen. Samtidig foreslås de kriterier, som SKAT skal lægge til grund ved fastsættelsen af størrelsen af sikkerhedsstillelsen, præciseret direkte i loven ved indsættelse af en ny § 15, stk. 2. Herefter bliver stk. 2-4 til stk. 3-5.

Det er lægges op til, at SKAT skal vurdere behovet for sikkerhedsstillelse ud fra virksomhedens årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer. Øvrige risikofaktorer kan eksempelvis være manglende indlevering af årsregnskab, lav egenkapital i forhold til afgiftstilsvaret, tidligere betalingsproblemer eller tilsvarende faktorer, som er egnede til at så tvivl om virksomhedens fremtidige betalingsevne eller -vilje.

Det lægges til grund, at SKAT udarbejder offentligt tilgængelige retningslinjer for sikkerhedsstillelsen som udgangspunkt ud fra virksomhedens afgiftstilsvar. Det forventes, at der tages udgangspunkt i en trappemodel, hvor afgiftstilsvar inden for et bestemt spænd medfører sikkerhedsstillelse af en bestemt størrelse. De øvrige angivne faktorer kan ud fra en konkret vurdering medføre, at en sådan trappemodel fraviges.

Hvis der ikke er tilstrækkelige oplysninger om historisk afgiftstilsvar, kan der tages udgangspunkt i et forventet afgiftstilsvar. Det samme gælder, hvis der er grund til at antage, at virksomhedens afgiftstilsvar vil ændre sig i væsentligt omfang, uanset om det er i opad- eller nedadgående retning.

Det foreslås, at SKAT skal have mulighed for at ændre kravet om sikkerhedsstillelse på månedsbasis, det vil sige med en måneds varsel til den første dag i en måned. Hensigten er at sikre, at virksomheden til enhver tid har rimelig tid til at sikre, at sikkerhedsstillelsen kan tilvejebringes. Da der desuden typisk er omkostninger forbundet med at ændre sikkerhedsstillelsen, er det ikke hensigten, at det skal kunne ske oftere end på månedsbasis.

Det vil være op til SKAT at vurdere, hvornår virksomhedens forhold har ændret sig i en så væsentlig grad, at der er behov for en ændring af sikkerhedsstillelsen. Det er dog hensigten, at de valgte intervaller for afgiftstilsvaret skal være så robuste, at der ikke er behov for ændringer i sikkerhedsstillelsen for en virksomhed i almindelig drift, medmindre dens forretningsomfang ændres markant.

Endelig foreslås det, at SKAT skal kunne ændre kravet til sikkerhedsstillelsen, hvis SKATs tidligere vurdering af behovet for sikkerhed har været baseret på mangelfulde eller ukorrekte oplysninger, uanset om disse oplysninger vedrører afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingsrisiko eller andre risikofaktorer. Hvis en virksomhed har medvirket til at tilvejebringe et ukorrekt beslutningsgrundlag, kan virksomhedens registrering bringes til ophør efter gældende regler, hvis forholdet vurderes at være tilstrækkeligt groft, jf. § 15, stk. 3, der bliver stk. 4.

I registreringsafgiftslovens § 16, stk. 1, henvises til § 15, stk. 4. Ved den foreslåede indsættelse af en ny § 15, stk. 2, bliver stk. 4 til stk. 5. Det foreslås derfor i nr. 47, at henvisningen opdateres, så der i § 16, stk. 1, henvises korrekt til § 15, stk. 5.

Det fremgår af aftalen om Omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017, at aftaleparterne er enige om at forhøje minimumssikkerhedsstillelsen til 500.000 kr. og at der tilføjes et variabelt element, som vil afhænge af selvanmelderens afgiftstilsvar. Som det fremgår, lægges op til, at det variable element fastsættes administrativt ud fra de retningslinjer, som fremgår af den foreslåede § 15, stk. 2.

Forslaget har til formål at sikre, at sikkerhedsstillelsen for de enkelte virksomheder står mål med størrelsen af det afgiftstilsvar, som de hæfter for, og samtidig at sikkerhedsstillelsen kan justeres løbende efter aktiviteten i virksomheden m.v. Der kan være tale om større millionbeløb i afgiftstilsvar, og en sikkerhedsstillelse på 500.000 kr. vurderes i sådanne tilfælde at være utilstrækkelig.

Dele af leasingbranchen har desuden foreslået, at der stilles krav om en højere sikkerhedsstillelse, så sikkerhedsstillelsen svarer bedre til den enkelte virksomheds forretningsomfang.

Til nr. 48

I medfør af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 2, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder en række af lovens administrative bestemmelser om eksempelvis aflevering af nummerplader for køretøjer, som skal afregistreres fra Køretøjsregisteret, om angivelse af afgift, om betaling af afgift forud for registrering og om udarbejdelse, indhold og opbevaring af skriftlige kontrakter i forbindelse med salg af køretøjer straffes med bøde.

I lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås, at der i loven indsættes en ny § 9 a, hvorefter der er pligt til under nærmere angivne betingelser at beregne og angive den afgiftspligtige værdi af leasingkøretøjer m.v. til SKAT. Efter den foreslåede § 9 a, stk. 3, har en ejer af et af leasingkøretøj m.v. pligt til af egen drift af angive den afgiftspligtige værdi af et køretøj og til at fastsætte den afgiftspligtige værdi og afgiftsberigtige køretøjet, såfremt kriterierne herfor er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til nr. 36 for en nærmere beskrivelse af ordningen.

Det foreslås, at det også skal være muligt for ejeren af køretøjet at ifalde bødestraf ved forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 9 a, stk. 3, og at en henvisning til bestemmelsen derfor indsættes i lovens § 27, stk. 1, nr. 2.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at den foreslåede ordning i § 9 a efterleves af de virksomheder, som er omfattet af den, og at der er en passende sanktionsmulighed i tilfælde, hvor der er tale om misbrug eller i øvrigt manglende efterlevelse.

Til nr. 49

I medfør af registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 4, kan der pålægges bødestraf, hvis et køretøj, som er afgiftspligtigt efter bestemmelserne i § 5, § 5 a, stk. 1 og 2, eller §§ 5 b-5 d, forsætligt eller groft uagtsomt anvendes i strid med de betingelser, der gælder for afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse.

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 blev der i registreringsafgiftsloven indsat en ny § 5 e om indfasning af en ny beregningsmetode for afgiften af natur- og biogasdrevne biler. Ved en fejl er henvisningen i § 27, stk. 1, nr. 4, ikke samtidig opdateret, så den også omfatter den nye bestemmelse i § 5 e.

Det foreslås derfor, at den sidste del af henvisningen i lovens § 27, stk. 1, nr. 4, ændres fra §§ 5 b-5 d til §§ 5 b-5 e. Der er tale om en konsekvensrettelse.