Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbru...
Gældende
LOV nr 687 af 08/06/2017
Skatteministeriet
Ændringer:
1
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift på eldrevne køretøjer m.v., midlertidigt fradrag for batterikapacitet, forlængelse af ordning med lav afgift på el til opladning af eldrevne køretøjer og særlig ordning for elbusser, ændring af beregning af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler og nedsættelse af afgift af metanol iblandet vand)
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 377 af 18. april 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 5 b affattes således:
»§ 5 b. For eldrevne køretøjer beregnes afgiften, jf. dog stk. 2 og 3:
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2018 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2019 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2020 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Stk. 2. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 1 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af stk. 1 på 1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
3. § 5 c, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3 og 4:
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2016-2018 beregnes 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
2. § 3, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Af natur- og biogasdrevne biler betales afgift som af dieseldrevne biler, jf. stk. 1, litra B. Foreligger der oplysninger om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, omregnes dette forbrug til antal kilometer pr. liter diesel. Omregningen fra bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km foretages ved at dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00907. Foreligger der ikke oplysning om bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer, betales afgift efter den i stk. 2, 2. pkt., foretagne omregning.«
3. I § 3, stk. 7, 2. og 5. pkt., ændres »udledning af CO2 målt i gram« til: »forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter«.
4. § 3, stk. 7, 4. pkt., affattes således:
»Bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer omregnes til benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af natur- og biogas i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00831.«
I lov om vægtafgift af køretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og senest ved § 12 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 3, indsættes som 12.-17. pkt.:
»Tilbagebetaling kan desuden ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet, som forbruges til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer. For energi i komponenter som nævnt i 12. pkt., som leveres som elektricitet til det kollektive elnet, tilbagebetales afgiften dog til virksomheden. For energi i komponenter som nævnt i 12. pkt., som leveres som elektricitet til interne elnet i en virksomhed til dens eget forbrug, tilbagebetales afgiften efter reglerne i denne lov for tilbagebetaling for forbrug af elektricitet. Anvendelsen af 13. og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget opgørelse efter måler af den leverede elektricitet. Den målte elektricitet kan tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af energien i komponenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres af virksomheden. 12. pkt. finder ikke anvendelse for reparatører af køretøjer, i det omfang de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer, i forbindelse med at de reparerer disse.«
2. I § 11, stk. 5, indsættes før 1. pkt.:
»For at tilbagebetaling kan finde sted efter stk. 1, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, jf. stk. 3, 12. pkt., være opgjort særskilt efter måler eller efter 2. pkt. Er der ikke foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, jf. stk. 3, 12. pkt., kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden, og stk. 3, 13.-16. pkt., finder ikke anvendelse. Forud for hver kalendermåned, hvori 2. pkt. skal finde anvendelse, skal der foreligge en oversigt over de omfattede køretøjer i virksomheden.«
3. I § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »4. pkt.«
4. I § 11 b, stk. 2, 1. pkt., og nr. 1 indsættes efter »anvendes af«: »elbusser i rutekørsel eller«.
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014 og senest ved § 5 i lov nr. 474 af 17. maj 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Af metanol under position 2905 11 00 i EU's Kombinerede Nomenklatur, der anvendes til fremstilling af elektricitet i brændselsceller i motorkøretøjer, og som afsættes af virksomheder, der er registreret efter § 3, stk. 2 eller 3, udgør afgiften 117,7 øre pr. liter (2015-niveau). Der ses ved afgiftsberegningen efter 1. pkt. bort fra iblandet vand.
Stk. 10. Betales afgift efter stk. 9, skal virksomheden kunne dokumentere forholdet mellem vand og metanol.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
2. I § 1, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres »stk. 1 og 8« til: »stk. 1, 8 og 9«.
I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 10 i lov nr. 1558 af 13. december 2016, foretages følgende ændring:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 4.
Stk. 3. § 1, nr. 2 og 3, har virkning fra og med den 1. januar 2017, jf. dog stk. 6-8, § 1, nr. 5, og § 2, nr. 2-4, har virkning fra og med den 1. januar 2018, jf. dog stk. 4, og § 4, nr. 1-3, har virkning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 4. For køretøjer omfattet af § 2, nr. 2-4, som anmeldes til registrering senest den 31. december 2017, opgøres brændstofforbruget efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. § 4, nr. 4, finder anvendelse indtil udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, udløbstidspunktet efter 1. pkt. Skatteministeren kan ved bekendtgørelse ændre udløbstidspunktet efter 1. pkt., såfremt der opnås fornyet tilladelse fra Rådet til at fortsætte ordningen ud over den første tilladelsesperiode, og såfremt der ikke mellem tilladelsesperioder på noget tidspunkt er en periode, som ikke er dækket af en tilladelse.
Stk. 6. Køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som anmeldes til registrering i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Den, der den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet, jf. 1. pkt., i Køretøjsregisteret, har krav på tilbagebetaling af det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de hidtil gældende regler, men som efter lovens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter reglerne i § 1, nr. 2 og 3. Er der den 3. maj 2017 registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, tilfalder forskelsbeløbet dog den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj 2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017 til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i denne periode. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens ikrafttræden forskelsbeløbet til den registrerede ejer efter 2.-4. pkt. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.
Stk. 7. For køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter de hidtil gældende regler. Det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet godtgørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godtgørelse efter reglerne i § 1, nr. 2 og 3, efteropkræves ikke.
Stk. 4. Ved bilens anmeldelse til registrering i 2017-2021 gives et fradrag i grundlaget for registreringsafgiften efter §§ 4, 5 og 5 a som beregnet i medfør af stk. 2 på 1.700 kr. pr. kilowatt-time batterikapacitet, der anvendes til fremdrift, dog højst 45 kWh.«
4. § 5 d affattes således:
»§ 5 d. For brændselscelledrevne køretøjer beregnes afgiften:
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2021 som 20 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2022 som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2023 som 65 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Ved køretøjets anmeldelse til registrering i 2024 som 90 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.«
5. Efter § 5 d indsættes før overskriften før § 7:
»§ 5 e. For natur- og biogasdrevne biler beregnes registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 med et brændstofforbrug efter § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5, der opgøres efter de regler i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, som var gældende den 31. december 2017.
Stk. 2. I tillæg til registreringsafgiften efter stk. 1 beregnes følgende afgift, jf. dog stk. 3:
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2018 beregnes 20 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2019 beregnes 40 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2020 beregnes 65 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Ved bilens anmeldelse til registrering i 2021 beregnes 90 pct. af differencen mellem registreringsafgiften efter §§ 4 eller 5 og registreringsafgiften efter stk. 1.
Stk. 3. Ved bilens registrering i 2018 og 2019 gives et fradrag i registreringsafgiften efter stk. 2 på 10.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter stk. 2.«
Stk. 8. For køretøjer omfattet af § 1, nr. 2 og 3, som er afgiftsberigtiget efter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 er fremsat anmodning om beregning af afgiftsdifferencer efter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker beregningen efter de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter lovens ikrafttræden til den, der den 3. maj 2017 er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter reglerne i § 1, nr. 2 og 3. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af disse registrerede ejere. Er der ingen registreret ejer den 3. maj 2017, fordi køretøjet registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017 til og med den 30. juni 2017, tilfalder forskelsbeløbet den første registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i denne periode. Den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler, har kun krav på tilbagebetaling, såfremt den pågældende også er den registrerede ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret, jf. 2.-4. pkt.
Stk. 9. Tilbagebetalingskrav efter stk. 6 og 8 forfalder den 30. september 2017 og forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, medmindre kravet ikke kan opgøres endeligt på dette tidspunkt.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. juni 2017
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karsten Lauritzen
Officielle noter
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for registreringsafgift,
hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år fra udgangen af 2018 til udgangen af 2020. Det vil medføre, at hele
indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes og igangsættes i 2021 med samme trinskala og
samlede varighed, som hidtil forudsat, jf. også bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 2
Eldrevne køretøjer har forud for 2016 været fritaget fra registreringsafgift. I medfør af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk.
1, indfases registreringsafgift for elbiler gradvist over en periode fra 2016 til 2020. Det sker ved, at afgiften forhøjes fra år
til år, således at den i 2016 udgør 20 pct., i 2017 40 pct., i 2018 65 pct. og i 2019 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt
afgiftspålagte køretøjer, dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2020 og frem beregnes fuld afgift. Der gives desuden et
særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. i 2016 og 2017, som dog ikke kan overstige den beregnede afgift i medfør af
lovens § 5 b, stk. 1, jf. bestemmelsens stk. 2.
Ved beregningen af afgiftsrabatten tages udgangspunkt i den fulde registreringsafgift, dvs. registreringsafgiften for det eldrevne
køretøj som beregnet efter §§ 4, 5 eller 5 a. En eldrevet personbil behandles således som en personbil, jf. § 4, en eldrevet
varebil som en varebil, jf. § 5, og eldrevne autocampere og busser behandles som autocampere og busser, jf. § 5 a. Der foretages
ved beregningen af den fulde registreringsafgift fradrag efter § 3, stk. 2.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den procentvise nedsættelse af
afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften, hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end
minimumsafgiften.
Det foreslås at nyaffatte § 5 b, stk. 1,
således, at indfasningen af registreringsafgift for eldrevne køretøjer udsættes med 2 år. Dette sker ved, at det trin i
indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt planlagte stigning i 2017
udsættes således til 2019, ligesom de efterfølgende stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år. Det foreslåede medfører ikke
ændringer for eldrevne køretøjer, som er indregistreret første gang forud for 2016, og som derfor ikke har været pålagt
registreringsafgift, men som efterfølgende er afmeldt (f.eks. grundet eksport) og indregistreret på ny efter den 1. januar 2016.
Disse køretøjer vil således fortsat være afgiftsfri i det omfang, det var tilfældet ved den første registrering i
Køretøjsregisteret.
Herudover foreslås det at nyaffatte § 5 b, stk. 2,
således, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende regler gives i 2016 og 2017 for elbiler,
også forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr. Det særlige
fradrag på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.
Endelig foreslås det at indsætte § 5 b, stk. 3,
således, at der indføres et tidsbegrænset fradrag i grundlaget for registreringsafgiften for batterikapacitet i eldrevne
køretøjer. Batterifradraget fastsættes på baggrund af køretøjets batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås
fradrag for batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget
udgør 1.700 kr. pr. kWh og gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at fradraget for batterikapacitet foretages i grundlaget for
registreringsafgiften, hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under mindsteafgiften, som er
på 20.000 kr. for nye personbiler, jf. lovens § 4, stk. 6.
De foreslåede lempelser og konsekvenserne heraf kan illustreres ved følgende eksempler:
Eksempel 1. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 800.000 kr., inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift, der
indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.
Registreringsafgift under progressionsknæk på 105 pct. * 106.600 111.930
106.600 kr.
Registreringsafgift over progressionsknæk på 150 pct. * ((9.) – 106.600) 905.295
106.600 kr.
Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 1.017.225
Fradrag i afgiften
Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til -4.000 * (48,3-16) -129.200
48,3 km/l benzin
Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. 12. + 13. +14. 887.425
fratrukket nedslag for selealarmer
Afgift efter lovforslag
20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 177.485
Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den -10.000
indfasede afgift
Afgift i alt i 2017 16. + 17. 167.485
Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 967.485
Eksempel 2. Eldrevet personbil med afgiftspligtigværdi på 250.000 kr., inkl. moms, men ekskl. registreringsafgift, der
indregistreres i 2017, med anvendelse af de foreslåede ændringer.
Registreringsafgift under progressionsknæk på 105 pct. * 106.600 111.930
106.600 kr.
Registreringsafgift over progressionsknæk på 150 pct. * ((9.) – 106.600) 133.335
106.600 kr.
Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 245.265
Fradrag i afgiften
Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til -4.000 * (70,1-16) -216.400
70,1 km/l benzin
Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. 12. + 13. +14. 28.265
fratrukket nedslag for selealarmer
Afgift efter lovforslag
20 pct. af afgiften 20 pct. * (15.) 5.653
Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den -5.653
indfasede afgift
Afgift i alt i 2017 16. + 17. 0
Elbilens pris inkl. moms og registreringsafgift 3. + 18. 250.000
Som hovedregel vil hele en elbils batterikapacitet blive anset for anvendt til fremdrift. Såfremt en del af batterikapaciteten er
fysisk adskilt fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til andre formål end fremdrift, f.eks. drift af
underholdningsudstyr i bilen, anses denne del af batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås
fradrag herfor.
Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger om bilens elforbrug pr. km og rækkevidden, som fastsættes på baggrund af
Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers
brændstofforbrug med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15 kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km, kan
batterikapaciteten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaciteten ikke kendes og ikke kan dokumenteres, kan der ikke
opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke særskilt som følge af den almindelige slitage, som i praksis forringer
batteriers kapacitet i løbet af deres levetid. Såfremt en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen fra fabrikken,
men inden registreringstidspunktet, skal den, der registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at opnå fradrag herfor.
Udvidelsen af batterikapaciteten skal være permanent og integreret i bilen på en måde, som tilsvarer integrationen fra fabrikken,
skal overholde alle gældende regler herom, og skal kunne godkendes ved syn. Der kan ikke opnås fradrag for batterikapacitet med
tilbagevirkende kraft ved udvidelse af batterikapaciteten efter registreringstidspunktet.
Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batterikapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil kunne leveres af
bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende procedure for standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så vidt angår
brugte biler, der ønskes indregistreret, vil det være op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere dokumentation
for batterikapaciteten.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af elbiler i Danmark.
Til nr. 3
For biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladning af køretøjet kan ske ved
hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler), beregnes registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 5 c. For
pluginhybridbiler beregnes registreringsafgiften på baggrund af § 4 for personbiler, § 5 for varebiler eller § 5 a for autocampere
og busser. Pluginhybridbiler er blandt andet karakteriseret ved, at de kan opnå endog meget gode forbrugstal i standardiserede
test, fordi der ikke historisk har været taget højde for forbruget af el, selv om distancen kørt på el-drift blev medregnet i den
samlede forbrugsopgørelse. Det medførte, at pluginhybridbiler fik officielle forbrugstal, der var betydeligt bedre, end de
faktiske forhold gav belæg for.
På den baggrund blev der ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 fastsat nye regler for afgiftsberigtigelsen af pluginhybridbiler,
som tog højde for energiforbruget ved el-driften i forbindelse med fastsættelse af forbrugstal. Disse regler indfases gradvist
over en periode fra 2016 til 2020 med fuld indfasning fra 2020 og frem, jf. lovens § 5 c, stk. 2. Indfasningen sker ved, at
registreringsafgiften beregnes efter de gamle regler tillagt en procentdel af differencen mellem afgiften beregnet efter
henholdsvis de nye og de gamle regler.
Det vil sige, at der i 2016 betaltes afgift efter de gamle regler tillagt 20 pct. af differencen mellem afgiften efter de nye og
de gamle regler. I 2017 tillægges 40 pct. af differencen, i 2018 65 pct., i 2019 90 pct. og fra 2020 og frem beregnes fuld afgift
efter de nye regler. Der gives desuden et særligt fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som dog ikke kan overstige den
beregnede afgift i medfør af lovens § 5 c, stk. 2.
Der gælder i medfør af lovens § 4, stk. 6, en minimumafgift på 20.000 kr. for nye personbiler. Den procentvise nedsættelse af
afgiften og fradraget på 10.000 kr. beregnes efter minimumsafgiften, hvorfor det er muligt at opnå en lavere afgift end
minimumsafgiften.
Det foreslås at nyaffatte § 5 c, stk. 2,
således, at indfasningen af de nye regler om beregning af registreringsafgift for pluginhybridbiler udsættes med 2 år. Dette sker
ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlænges, så det også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt planlagte
stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom de efterfølgende planlagte stigninger udsættes tilsvarende med hver 2 år.
Herudover foreslås det at nyaffatte § 5 c, stk. 3,
således, at det særlige fradrag i registreringsafgiften på 10.000 kr., som efter gældende regler gives i 2016 og 2017 for
pluginhybridbiler også forlænges med 2 år. Det vil betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr. Det særlige fradrag
på 10.000 kr. vil fortsat ikke kunne overstige den beregnede afgift efter lovens § 5 b, stk. 1.
Endelig foreslås det at indsætte § 5 c, stk. 4,
således, at der indføres et tidsbegrænset fradrag i registreringsafgiften for batterikapacitet i pluginhybridbiler.
Batterifradraget fastsættes på baggrund af bilens batterikapacitet op til maksimalt 45 kWh. Der kan kun opnås fradrag for
batterikapacitet, som anvendes til fremdrift. For batterikapacitet over 45 kWh gives ikke fradrag. Batterifradraget udgør 1.700
kr. pr. kWh og gælder i perioden 2017-2021. Det foreslås, at batterifradraget foretages i grundlaget for registreringsafgiften,
hvilket vil medføre, at fradraget ikke kan reducere registreringsafgiften til under mindsteafgiften, som er på 20.000 kr. for nye
personbiler, jf. lovens § 4, stk. 6.
Som hovedregel anses hele en pluginhybridbils batterikapacitet for anvendt til fremdrift. Såfremt en del af batterikapaciteten er
fysisk adskilt fra den øvrige batterikapacitet og udelukkende anvendes til andre formål end fremdrift, f.eks. til start af en
forbrændingsmotor, anses denne del af batterikapaciteten dog ikke som anvendt til fremdrift, og der kan ikke opnås fradrag herfor.
Batterikapaciteten beregnes på baggrund af de oplysninger om bilens elforbrug pr. km og rækkevidden, som fastsættes på baggrund af
Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers
brændstofforbrug med senere ændringer. Hvis f.eks. elforbruget udgør 0,15 kWh pr. km og rækkevidden udgør 250 km, kan
batterikapaciteten således beregnes til 37,5 kWh. Såfremt batterikapaciteten ikke kendes og ikke kan dokumenteres, kan der ikke
opnås fradrag. For brugte biler nedskrives kapaciteten ikke særskilt som følge af den almindelige slitage, som i praksis forringer
batteriers kapacitet i løbet af deres levetid. Såfremt en elbils batterikapacitet udvides efter leveringen af bilen fra fabrikken,
men inden registreringstidspunktet, skal den, der registrerer køretøjet, kunne dokumentere udvidelsen for at opnå fradrag herfor.
Udvidelsen af batterikapaciteten skal være permanent og integreret i bilen på en måde, som tilsvarer integrationen fra fabrikken,
skal overholde alle gældende regler herom, og skal kunne godkendes ved syn. Der kan ikke opnås fradrag for batterikapacitet med
tilbagevirkende kraft ved udvidelse af batterikapaciteten efter registreringstidspunktet.
Det lægges til grund, at officielle oplysninger om batterikapacitet for de enkelte, nye bilmodeller vil kunne leveres af
bilimportørerne i forbindelse med den eksisterende procedure for standardprisanmeldelser i Køretøjsregisteret. For så vidt angår
brugte biler, der ønskes indregistreret, vil det være op til den, der anmelder køretøjet til registrering, at levere dokumentation
for batterikapaciteten.
De foreslåede ændringer har til formål at forbedre rammevilkårene for udbredelse af pluginhybridbiler i Danmark.
Til nr. 4
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 14, fritaget for registreringsafgift,
hvis de anmeldes til registrering inden udgangen af 2018. I medfør af registreringsafgiftslovens § 5 d indfases
registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer gradvist fra 2019 til 2023. Hensigten er at sikre en gradvis og balanceret
indfasning af brintdrevne køretøjer i registreringsafgiften, hvorfor der for brændselscelledrevne køretøjer anvendes en identisk
indfasningsmodel som for eldrevne køretøjer, dog med et udsat starttidspunkt. Indfasningen sker ved, at afgiften forhøjes fra år
til år, således at den i 2019 udgør 20 pct., i 2020 40 pct., i 2021 65 pct. og i 2022 90 pct. af afgiften for tilsvarende fuldt
afgiftspålagte køretøjer, dvs. eksempelvis benzin- eller dieselbiler. Fra 2023 og frem beregnes fuld afgift.
Ved beregningen af afgiften tages udgangspunkt i den fulde registreringsafgift, dvs. registreringsafgiften for det
brændselscelledrevne køretøj som beregnet efter §§ 4, 5 eller 5 a. En brændselscelledrevet personbil behandles således som en
personbil, jf. § 4, en brændselscelledrevet varebil som en varebil, jf. § 5, og brændselscelledrevne autocampere og busser
behandles som autocampere og busser, jf. § 5 a. Der foretages ved beregningen af den fulde registreringsafgift desuden fradrag
efter § 3, stk. 2.
Af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a betales alene en nærmere bestemt andel af afgiften, som stiger gradvist over
indfasningsperioden.
Det foreslås, at indfasningen af registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer udsættes med 2 år. Hele indfasningen
udsættes, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som oprindeligt forudsat, men stadig med samme trinvise struktur og samlede
varighed, dvs. alle trin udsættes hver med 2 år, jf. også bemærkningerne til nr. 1.
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, fritaget for brændstofforbrugsafgift
(grøn ejerafgift) til og med den 31. december 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31. december 2020. Den foreslåede
ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende udsættelse af indfasning af registreringsafgift for
brændselscelledrevne køretøjer.
Til nr. 2
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift). Hvis bilen er dieseldrevet, skal der desuden betales udligningsafgift. Udligningsafgiften har til formål at udligne
den afgiftsmæssige fordel ved diesel set i forhold til benzin.
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet beregningen baseres
på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16.
december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretøjets
energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne biler.
For gasdrevne biler betales afgift som for dieseldrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3. Brændstofforbruget
for gasdrevne biler oplyses imidlertid ikke i liter diesel pr. 100 km. En gasdreven bils brændstofforbrug i liter diesel pr. 100
km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger
oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer, fastsættes brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt som angivet
i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for
personbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal ske på
baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sikres et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af andre
drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bilens CO2-udledning
ved forbruget af det pågældende drivmiddel. Formålet med at basere beregningen af registreringsafgiften på energieffektivitet er
således at skabe ligestilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen
baseres på CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle drivmidler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne biler baseres på det samme
afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er det nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3, så
afgiftsberegningen også for gasdrevne biler baseres på bilens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 3,
ændres, så fastsættelsen af et brændstofforbrug i liter diesel pr. 100 km for gasdrevne biler ikke længere baseres på bilens
CO2-udledning. Fastsættelsen af et brændstofforbrug i liter diesel pr. 100 km foreslås i stedet baseret på bilens
energieffektivitet, idet omregningen efter forslaget vil ske med udgangspunkt i bilens forbrug af natur- og biogas i kubikmeter.
Omregningen af bilens forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer til dieselforbrug målt i liter pr. 100 km
foretages ved at dividere det oplyste forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter pr. kilometer med en fast faktor på 0,00907.
Dette vil sikre et ensartet grundlag for afgiftsberegningen for de forskellige biltyper.
Til nr. 3
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift).
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet beregningen baseres
på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16.
december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretøjets
energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne
pluginhybridbiler.
For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for benzindrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Brændstofforbruget for gasdrevne pluginhybridbiler oplyses imidlertid ikke i liter benzin pr. 100 km. En gasdrevet
pluginhybridbils brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning
målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer, fastsættes
brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for
personbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal ske på
baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sikres et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af andre
drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bilens CO2-udledning
ved forbruget af det pågældende drivmiddel. Formålet med at basere beregningen af registreringsafgiften på energieffektivitet er
således at skabe ligestilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen
baseres på CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle drivmidler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne pluginhybridbiler baseres på det
samme afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er det nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7, så
afgiftsberegningen også for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler baseres på bilens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7, 2.
og 5. pkt.
ændres, så fastsættelsen af et brændstofforbrug i liter benzin for gasdrevne pluginhybridbiler ikke længere baseres på bilens
CO2-udledning. Fastsættelsen af et brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km foreslås i stedet baseret på bilens
energieffektivitet, idet omregningen efter forslaget vil ske med udgangspunkt i bilens forbrug af natur- og biogas i kubikmeter.
Dette vil sikre et ensartet grundlag for afgiftsberegningen for de forskellige biltyper.
Til nr. 4
For visse person- og varebiler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales brændstofforbrugsafgift (grøn
ejerafgift).
For benzin- og dieseldrevne biler tages ved afgiftsberegningen udgangspunkt i bilens energieffektivitet, idet beregningen baseres
på et brændstofforbrug opgjort i liter benzin eller diesel pr. 100 km som foreskrevet i Rådets direktiv 80/1268/EØF af 16.
december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug og i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til
emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og
vedligeholdelsesinformationer om køretøjer. Brændstofforbruget omregnes til kilometer pr. liter og afrundes til én decimal.
For alle øvrige biltyper fastsættes grøn ejerafgift og udligningsafgift som udgangspunkt også på baggrund af køretøjets
energieffektivitet, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 4-6 og 8-10. Dette gælder imidlertid ikke for gasdrevne
pluginhybridbiler.
For gasdrevne pluginhybridbiler betales afgift som for benzindrevne biler, jf. brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Brændstofforbruget for gasdrevne pluginhybridbiler oplyses imidlertid ikke i liter benzin pr. 100 km. En gasdrevet
pluginhybridbils brændstofforbrug i liter benzin pr. 100 km fastsættes i stedet ved hjælp af oplysning om bilens CO2-udledning
målt i gram pr. kilometer. Hvis der ikke foreligger oplysning om bilens CO2-udledning målt i gram pr. kilometer, fastsættes
brændstofforbruget på baggrund af bilens vægt som angivet i brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.
Ved første registrering af personbiler og varebiler i Køretøjsregisteret betales desuden registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. §§ 4 og 5. Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registreringsafgiften for
personbiler og varebiler efter bilens energieffektivitet, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3, og § 5, stk. 4 og 5.
Ved lov nr. 1889 af 29. december 2015 blev det fastsat, at beregningen af tillæg og fradrag i registreringsafgiften skal ske på
baggrund af køretøjets energieffektivitet. Herved sikres et økonomisk incitament for købere af biler, der drives af andre
drivmidler end benzin og diesel, til at vælge en bil med et lavt energiforbrug. Dette bør gælde uafhængigt af bilens CO2-udledning
ved forbruget af det pågældende drivmiddel. Formålet med at basere beregningen af registreringsafgiften på energieffektivitet er
således at skabe ligestilling mellem de forskellige køretøjsteknologier. Dette gør sig ikke tilsvarende gældende, hvis beregningen
baseres på CO2-udledning, idet CO2-udledningen ikke for alle drivmidler og køretøjsteknologier sker i forbindelse med kørsel.
For at sikre, at beregningen af grøn ejerafgift, udlignings- og registreringsafgift af gasdrevne pluginhybridbiler baseres på det
samme afgiftsgrundlag som for alle andre biltyper, er det nødvendigt at ændre brændstofforbrugsafgiftslovens § 3, stk. 7, så
afgiftsberegningen også for gasdrevne pluginhybridbiler baseres på bilens energieffektivitet.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 7, 4 pkt.
ændres således, at en gasdrevet pluginhybridbils udledning af forbrug af natur- og biogas målt i kubikmeter omregnes til
benzinforbrug målt i liter pr. 100 km ved at dividere det målte forbrug af natur- og biogas i kubikmeter med en fast faktor på
0,00831.
Brændselscelledrevne køretøjer er i medfør af § 1, stk. 2, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v., fritaget for vægtafgift til og
med den 31. december 2018.
Det foreslås, at denne fritagelse forlænges med 2 år, ved at udløbstidspunktet udsættes til den 31. december 2020. Den foreslåede
ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede tilsvarende udsættelse af indfasning af registreringsafgift for
brændselscelledrevne køretøjer.
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 12. pkt.
indsættes en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3.
Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes godtgørelse for elektricitet til lagring af energi i komponenter, herunder batterier,
som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Udtrykket »komponenter« anvendes for at understrege, at det her er
uden betydning, om elektriciteten lagres som energi i et batteri eller ved brug af en komponent, som kaldes noget andet end et
batteri, og uanset om lagringen sker kemisk, mekanisk eller elektrisk m.v.
Der kan dog fremkomme situationer, hvori en virksomhed lagrer el i disse batterier eller andre komponenter, men hvor
elektriciteten ikke benyttes til fremdrift af de eldrevne køretøjer, men i stedet mere eller mindre leveres tilbage til et el-net.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 13. pkt.
, indsættes en regel om, at der for energi i disse komponenter, som leveres til det kollektive el-net, tilbagebetales afgiften til
virksomheden. Leveres elektriciteten til det kollektive net, vil der ellers ske dobbeltbeskatning af elektriciteten, der også
beskattes med elafgift hos de almindelige forbrugere, når de forbruger el fra det kollektive net. Det foreslås derfor, at
elafgiften i disse tilfælde som udgangspunkt tilbagebetales til virksomheden.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 14. pkt.
, indsættes en regel om, at der for energi i disse komponenter, som leveres til interne el-net i en virksomhed til dens eget
forbrug, tilbagebetales afgiften efter elafgiftslovens almindelige regler for tilbagebetaling af afgift for forbrug af
elektricitet. Leveres elektriciteten til virksomhedens interne el-net til dens eget forbrug, er der ellers risiko for, at
elektriciteten beskattes hårdere end almindelig elektricitet fra det kollektive net, for hvilken virksomheden eventuelt kan få
godtgørelse af afgift bortset fra 0,4 øre pr. kWh for el til proces eller delvis godtgørelse for el til rumvarme, jf. § 11, stk.
1, nr. 1. Derfor foreslås det, at virksomheden som udgangspunkt kan få tilbagebetalt elafgiften for disse leverancer til interne
el-net efter de samme regler, som gælder for forbrug af leverancer af elektricitet fra det kollektive net.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 15. pkt.
, indsættes en regel om, at anvendelsen af ovennævnte 13. pkt. og 14. pkt. forudsætter, at der er foretaget en opgørelse efter
måler af den elektricitet, som er leveret til henholdsvis det kollektive el-net og nævnte interne el-net til virksomhedens eget
forbrug. Af hensyn til korrekt opgørelse af den foreslåede tilbagebetaling efter nævnte 13. pkt. eller 14. pkt. er det nødvendigt,
at der er foretaget særskilte målinger af den leverede mængde elektricitet. Målingerne skal registreres og indgå i virksomhedens
regnskabsmateriale.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 16. pkt.
, indsættes en regel om, at nævnte målte elektricitet henholdsvis til det kollektive el-net og nævnte interne el-net til
virksomhedens eget forbrug kan tillægges en forholdsmæssig andel af energisvindet i forbindelse med lagringen af energien i
komponenten, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres af virksomheden. For elektricitet, som anvendes til lagring af energi
i batterierne m.v., vil der ved selve lagringen, herunder ved opladning og afladning, forekomme energisvind, uanset om batteriet
benyttes eller ej. Ved leverancer af el fra batteriet til de nævnte el-net bør den særskilte måling af denne el tillægges en
forholdsmæssig andel af energisvindet.
Eksempel på forholdsmæssig fordeling for en måned:
El fra net til batteri efter måler 40 kWh
El fra batteri til net efter måler 10 kWh
Nettoforbrug 30 kWh
Heraf el fra batteri til kørsel 26 kWh
Heraf energisvind 4 kWh
Ved forholdsmæssig fordeling af de 40 kWh er fordelingen mellem kørselsforbruget og el-leverancen til net som følger:
Kørselsforbruget 40 kWh x 26/36 28,89 kWh
El-leverance til net 40 kWh x 10/36 11,11 kWh
El fra net til batteri efter måler 40,00 kWh
Det foreslås, at forholdsmæssig fordeling kan anvendes, når omfanget af energisvindet kan dokumenteres. F.eks. kan typisk svind
være oplyst af producenten af batteriet, og dette svind vil derfor kunne anvendes ved en forholdsmæssig opgørelse. Virksomheden
skal være i stand til at dokumentere dette, og dokumentationen skal indgå i virksomhedens regnskabsmateriale.
Det foreslås, at der som § 11, stk. 3, 17. pkt.
, indsættes en regel om, at der ikke sker anvendelse af den med 12. pkt. foreslåede særlige begrænsning i momsregistrerede
virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse i elafgiftslovens § 11, stk. 3, når der er tale reparatører af køretøjer i det omfang
de oplader komponenter til fremdrift af fremmede eldrevne køretøjer i forbindelse med, at de reparerer disse. Der kan forekomme
situationer, hvor momsregistrerede bilreparatører oplader batterier til kunders elbiler, som de reparerer eller på anden måde
udfører arbejde på mod vederlag, men hvor bilreparatøren ikke ejer eller udlejer elbilen eller på lignende måde har en mere
permanent relation til elbilen. Disse situationer foreslås undtaget fra de foreslåede regler om, at der ikke kan ydes godtgørelse
af afgift for elektricitet til lagring af energi i batterier eller andre komponenter, som benyttes til fremdrift af eldrevne
registrerede køretøjer.
Til nr. 2
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Der er som udgangspunkt tale om en ordning med almindelig tilbagebetaling.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 5, før 1. pkt., indsættes tre nye pkt. De nye pkt. vedrører den situation, hvori der sker
anvendelse af den foreslåede nye regel i § 11, stk. 3., 12. pkt., om en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang
til afgiftsgodtgørelse. Den særlige begrænsning vedrører eldrevne køretøjer. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Det foreslås, at der som 1. pkt.
indsættes en regel om, at for at tilbagebetaling af afgift af elektricitet kan ske til momsregistrerede virksomheders efter
elafgiftslovens § 11, stk. 3, nr. 1, skal den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af
registrerede eldrevne køretøjer, og for hvilken tilbagebetaling ikke kan finde sted, være opgjort særskilt efter måler eller efter
det foreslåede 2. pkt.
Af hensyn til virksomhedernes opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift bør der ske en særskilt opgørelse af den elektricitet,
som en virksomhed anvender til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, da der ikke
længere gives godtgørelse for dette elforbrug. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Det foreslås, at det skal være en betingelse for, at virksomheden kan få godtgørelse for den elektricitet, der er forbrugt af
virksomheden til formål, som berettiger til godtgørelse af elafgift, at der er foretaget en særskilt måling af den
ikke-godtgørelsesberettigede elektricitet, der anvendes til lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne
køretøjer. Målingen skal registreres og indgå i virksomhedens regnskabsmateriale. Som alternativ til måling kan opgørelsesmetoden
beskrevet i det foreslåede 2. pkt. anvendes.
Det foreslås, at der som 2. pkt.
indsættes en regel om, at hvis der ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måler af den elektricitet, som anvendes til
lagring af energi i komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, kan forbruget fastsættes til 460 kWh pr. måned
for ethvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden. Desuden foreslås at reglerne for leverancer af el fra
batterier til el-net, jf. forslaget til stk. 3, 13.-16. pkt., ikke finder anvendelse.
Hvis der ikke er foretaget en særskilt opgørelse efter måling af den elektricitet, som anvendes til lagring af energi i
komponenter til fremdrift af registrerede eldrevne køretøjer, fastsættes forbruget således i stedet til 460 kWh pr. måned for
hvert registreret eldrevet køretøj, som oplades i virksomheden. Et elforbrug på 460 kWh pr. måned svarer til en måneds forbrug ved
en gennemsnitlig årskørsel for et nyt eldrevet køretøj. Der foreslås fastsat dette skematiske forbrug for de registrerede eldrevne
køretøjer, som virksomheden ejer, bruger, leaser, lejer m.v., eller som i øvrigt oplades i virksomheden.
Det skematiske forbrug skal fremgå af en opgørelse, herunder med lister med samtlige eldrevne køretøjer. Opgørelsen skal fremgå af
virksomhedens regnskabsmateriale. Opgørelsen skal foreligge i virksomheden forud for hver kalendermåned, hvori det skematiske
forbrug anvendes, da SKAT ellers vil have vanskeligt ved at kontrollere antallet af køretøjer. Hvis dette krav ikke er opfyldt, må
reglen om skematisk forbrug ikke anvendes for den pågældende kalendermåned.
Desuden foreslås, at de specielle opgørelsesregler for leverancer af el fra batterier til el-net, jf. forslaget til stk. 3,
13.-16. pkt., ikke finder anvendelse, når det skematiske forbrug på 460 kWh pr. måned pr. køretøj anvendes.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring i nr. 3 er en konsekvens af den i nr. 2 foreslåede indsættelse af tre nye punktummer i starten af lovens §
11, stk. 5. Der henvises i lovens § 11, stk. 5, 2. pkt., der bliver 5. pkt., til 1. pkt., der bliver 4. pkt. Det foreslås derfor
at ændre den gældende henvisning til 1. pkt., der bliver 4. pkt., så der fortsat henvises til samme passus.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, gælder der lav procesafgift for kørestrøm til eltog til
personbefordring. Efter bestemmelsen er det en forudsætning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af en
købsaftale, at forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til
personbefordring, med angivelse af forbrugerens CVR- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer
indeholder oplysning om forbrugerens aktuelle CVR- eller SE-nummer. Det fremgår desuden af den gældende bestemmelse i
elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan fastsætte nærmere regler for den lave procesafgift for eltog efter lovens §
11 b, stk. 2.
I § 6 foreslås, at reglerne om den lave procesafgift for opladning af batterier til registrerede eldrevne køretøjer generelt
forlænges til og med den 31. december 2019. Herefter ophører ordningen fra og med den 1. januar 2020. Fra og med denne dato
indføres der almindelig elafgift for al opladning af elbiler både erhvervsmæssig og privat, jf. lovforslagets § 4, nr. 1. Der
henvises til bemærkningerne til § 4, nr. 1, og § 6.
Det foreslås, at den lave procesafgift fortsat finder anvendelse for kørestrøm til elbusser i den kollektive bustrafik fra og med
den 1. januar 2020. Udtrykket kørestrøm omfatter ikke elektricitet, som lagres som energi i batterier eller lignende, men hvor
elektriciteten ikke benyttes i de omfattede elbusser, men i stedet leveres tilbage til et el-net eller på anden måde overgår til
anden anvendelse.
Det foreslås nærmere, at denne ordning kun omfatter kørsel med eldrevne busser indrettet til befordring af personer, der foregår
som rutekørsel. Anden kørsel, herunder turistbuskørsel, med elbusser er derfor ikke omfattet.
Ved en bus forstås et køretøj, der i forbindelse med den konkrete befordring er indrettet til befordring af mere end ni personer,
inkl. føreren. Ved rutekørsel forstås kørsel, som er omfattet af definitionen af rutekørsel i § 19 i lov om trafikselskaber. Ved
rutekørsel forstås efter denne bestemmelse som udgangspunkt regelmæssig befordring af personer med motorkøretøj i en bestemt
trafikforbindelse. Den foreslåede lave procesafgift for elbusser bygger dermed på velkendte og indarbejdede afgrænsninger af, hvad
der skal forstås ved en bus og ved rutekørsel.
Med ovennævnte afgrænsning af elbusser i rutekørsel er denne kørsel fritaget for moms som personbefordring efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 15, mens afgrænsningen ikke omfatter momspligtig elbuskørsel. Det betyder, at den lave procesafgift for el til
elbusser ikke vil gælde i det omfang, der er fradrag for indgående moms af indkøbet af elektriciteten til elbusdriften. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis en elbus benyttes til momspligtig turistbuskørsel, hvortil indgående moms af indkøb af elektricitet er
momsfradragsberettiget.
Den foreslåede bestemmelse indsættes i elafgiftslovens § 11 b, stk. 2, som i dag indeholder en bestemmelse om lav procesafgift for
kørestrøm til eltog til personbefordring.
Efter den gældende bestemmelse er det en forudsætning for den lave afgift for disse eltog, 1) at det fremgår af en købsaftale, at
forbrugeren af elektriciteten er en virksomhed, som forbruger kørestrøm, der anvendes af eltog til personbefordring, med angivelse
af forbrugerens CVR- eller SE-nummer, og 2) at fakturaer vedrørende de aftalte leverancer indeholder oplysning om forbrugerens
aktuelle CVR- eller SE-nummer. Det foreslås, at disse krav ligeledes skal gælde for eldrevet buskørsel med befordring af personer,
der foregår som rutekørsel, før den lave procesafgift kan finde anvendelse for kørslen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 11 b, stk. 8, at skattemisteren kan fastsætte nærmere regler for den
lave procesafgift efter lovens § 11 b, stk. 2. Dette vil også gælde efter, at stk. 2 efter forslaget er udvidet til at omfatte
eldrevet buskørsel med befordring af personer, der foregår som rutekørsel, således at skatteministeren tillige vil kunne fastsætte
nærmere regler for den lave procesafgift for kørestrøm til denne buskørsel. Der vil alene kunne fastsættes regler med krav til
dokumentation for de mængder elektricitet, som berettiger til den lave procesafgift.
Det fremgår af elbilaftalen af 18. april 2017, jf. afsnit 1.1 i de almindelige bemærkninger, at der fortsat skal gælde en
særordning om lav elafgift for el til opladning af elbusser i yderligere fire år til og med den 31. december 2023, og at dette
kræver tilladelse til undtagelse fra energibeskatningsdirektivet fra Rådet. Det fremgår endvidere, at aftaleparterne er
opmærksomme på, at kontraktlængden i den kollektive bustrafik kan være længere end perioden for den foreslåede særregel om
opladning af el til elbusser. Aftaleparterne er derfor enige om at arbejde for en forlængelse af særreglen, hvilket kræver fornyet
tilladelse fra Rådet samt yderligere finansiering.
Beskatning af elektricitet er reguleret i energibeskatningsdirektivet. Der er ikke hjemmel i direktivet til den foreslåede lave
procesafgift for el til elbusser i den kollektive rutebustrafik. Rådet kan dog give tilladelse til denne ordning, når f.eks.
hensynet til den fælles miljøpolitik taler for det. Rådet kan give tilladelsen for en periode på højst seks år. Der vil være
mulighed for at opnå tilladelse til en ny periode.
Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 2 og 5.
Metanol, der anvendes til produktion af elektricitet i motorkøretøjer, er i dag afgiftspålagt efter mineralolieafgiftslovens § 1,
stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 med senere ændringer. Det vil sige, at der betales afgift
efter den sats, der gælder for tilsvarende motorbrændstof. Det foreslås, at der indføres en særlig sats for metanol, der anvendes
i brændselsceller.
Ved anvendelse af den nyeste brændselscelleteknologi kan metanol anvendes direkte i en brændselscelle, der producerer varme og
elektricitet. Energien herfra kan anvendes til fremdrift af eksempelvis elbiler. Dette kan dog kræve, at metanolen inden
påfyldning på brændselscellen blandes med vand. Blandingen udgøres af 40 pct. vand og 60 pct. metanol. Der betales derfor i
praksis også energiafgift af vandindholdet i blandingen.
Det har ikke tidligere været muligt at anvende metanol direkte i en brændselscelle, hvorfor der ikke i de gældende regler er taget
højde for denne situation. Det foreslås derfor i nr. 1, at der i denne særlige situation tages hensyn til vandindholdet i
blandingen ved afgiftsberegningen. Det medfører, at det for registrerede virksomheder kun er indholdet af metanol i blandingen,
der afgiftspålægges, og at satsen fastsættes, så den svarer til satsen for almindelig diesel (svovlfri diesel) på 267,4 øre pr.
liter, dog korrigeret for det lavere energiindhold i metanol. Da energiindholdet i metanol er væsentligt lavere end almindelig
diesel, foreslås en sats på 117,7 øre pr. liter svarende til forskellen i energiindhold. Det foreslås at anvende satsen for
diesel, da brændselscelleteknologien primært er relevant inden for tung transport. Der tilsigtes således ikke ændringer i de
satser, der anvendes, når metanol iblandes andre brændstoffer, som det bl.a. fremgår af SKM·2013·71, hvor Skatterådet bekræftede,
at afgiften pr. liter metanol udgjorde 203,9 øre pr. liter.
Det foreslås i stk. 10
, at virksomheder, der benytter sig af den særlige sats, skal kunne dokumentere forholdet mellem vand og metanol for at kunne
anvende bestemmelsen.
Til nr. 2
Satsen foreslås i nr. 2 indekseret efter mineralolieafgiftslovens § 32 a, så denne indekseres ligesom de øvrige afgiftspligtige
produkter.
Ved lov nr. 1353 af 21. december 2012 er der indført en særlig ordning, hvorefter elafgift tilbagebetales for elektricitet anvendt
til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det medfører, at der for elforbrug til det nævnte formål netto
betales den samme lave sats på 0,4 øre pr. kWh som for elektricitet anvendt til procesformål i øvrigt. Ordningen er ved
ændringslov nr. 1558 af 13. december 2016 forlænget til og med 2017.
Det foreslås, at særreglen om erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave processats på 0,4 øre pr. kWh forlænges med 2 år,
så ordningen gælder til og med den 31. december 2019. Fra og med den 1. januar 2020 opkræves fuld elafgift for al opladning af
elbiler både erhvervsmæssigt og privat uden mulighed for tilbagebetaling af en del af afgiften. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Det foreslås i stk. 1
, at loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog. stk. 2. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat i overensstemmelse med
regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft to gange årligt, enten den 1. januar eller den 1. juli.
Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at fravige dette princip, idet de foreslåede ændringer vedrørende indfasning af
registreringsafgift foreslås at få virkning fra og med den 1. januar 2017 uanset det konkrete ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås i stk. 2
, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 4. § 4, nr. 4, vedrører en forlængelse
af ordningen med lav elafgift på 0,4 øre pr. kWh ved opladning af elbusser til rutebuskørsel. Dette kræver tilladelse fra Rådet,
da der er tale om en ordning, som fraviger reglerne i energibeskatningsdirektivet, jf. afsnit 7 i de almindelige bemærkninger. Det
er hensigten, at skatteministeren sætter § 4, nr. 4, i kraft, når den nødvendige tilladelse fra Rådet er opnået.
Det foreslås i stk. 3
, at § 1, nr. 2 og 3, får virkning fra og med den 1. januar 2017. Det foreslås desuden, at § 2, nr. 2-4, får virkning fra og med
den 1. januar 2018. Endelig foreslås, at § 4, nr. 1-3, får virkning fra og med den 1. januar 2020. § 1, nr. 2 og 3, vedrører
udsættelse af indfasningen af registreringsafgift og indførelse af et nyt fradrag for batterikapacitet for elbiler og
pluginhybridbiler. § 2, nr. 2-4, vedrører ændring af beregningsmetode for fastsættelse af brændstofforbrug for gasdrevne biler og
gasdrevne pluginhybridbiler. § 4, nr. 1-3, vedrører indførelse af fuld elafgift for al opladning af elbiler.
Det foreslåede tidligere virkningstidspunkt for § 1, nr. 2 og 3, skyldes, at registreringsafgiften for elbiler og
pluginhybridbiler pr. 1. januar 2017 steg fra 2016-satsen på 20 pct. til 2017-satsen på 40 pct. som følge af den gældende
trinskala for indfasningen af afgift.
Dette lovforslag har blandt andet til formål at udsætte indfasningen af registreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler ved
at fastholde det i 2016 gældende afgiftsniveau i yderligere 2 år, dvs. til og med 2018. Såfremt ændringerne i § 1, nr. 2 og 3,
ikke får virkning fra og med den 1. januar 2017, ville elbiler og pluginhybridbiler anmeldt til registrering i perioden fra og med
den 1. januar til og med den 30. juni 2017 skulle afgiftsberigtiges med satsen på 40 pct., mens tilsvarende biler anmeldt til
registrering umiddelbart før eller efter denne periode ville skulle afgiftsberigtiges med satsen på 20 pct.
For så vidt angår køretøjer anmeldt til registrering i perioden fra og med den 1. januar 2017 og til og med den 30. juni 2017, vil
SKAT genoptage de relevante sager om afgiftsberigtigelse, som kan identificeres, tilbage fra virkningstidspunktet. For de
køretøjer, der er omfattet af de foreslåede ændringer med virkning fra og med den 1. januar 2017, foreslås det, at der sker
efterfølgende regulering og tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt registreringsafgift i perioden fra og med den 1. januar
2017 til lovens ikrafttræden. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 6-8.
Det foreslås i § 2, nr. 2-4, at beregningsmetoden for fastsættelse af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne
pluginhybridbiler ændres, så der fremadrettet tages udgangspunkt i energieffektivitet frem for køretøjets CO2-udledning som
hidtil. Det foreslås, at denne ændring får virkning fra og med den 1. januar 2018. Det skyldes, at det ikke er muligt at sikre, at
de nødvendige administrative ændringer kan foretages med virkning fra og med den 1. juli 2017, og virkningstidspunktet foreslås
derfor udskudt til den næste fælles ikrafttrædelsesdato, som er den 1. januar 2018.
Det foreslås i § 4, nr. 1-3, at der indsættes en særlig begrænsning i momsregistrerede virksomheders adgang til afgiftsgodtgørelse
i elafgiftslovens § 11, stk. 3. Forslaget indebærer, at der ikke kan ydes godtgørelse for elektricitet til lagring af energi i
batterier eller andre komponenter, som benyttes til fremdrift af eldrevne registrerede køretøjer. Det foreslås i § 6, at den
gældende særordning, hvorefter elafgift tilbagebetales for elektricitet anvendt til erhvervsmæssig opladning af batterier til
registrerede elbiler, forlænges til og med den 31. december 2019. Det er hensigten, at de foreslåede ændringer i § 4, nr. 1-3,
først skal finde anvendelse, når særordningen, som § 6 vedrører, udløber. De foreslåede ændringer i § 4, nr. 1-3, bør derfor først
have virkning fra det tidspunkt, hvor særordningen udløber. På den baggrund foreslås, at § 4, nr. 1-3, får virkning fra og med den
januar 2020.
Det foreslås i stk. 4
, at reglerne om fastsættelse af brændstofforbrug for gasdrevne biler og gasdrevne pluginhybridbiler ikke skal have virkning for
biler, der er anmeldt til registrering senest den 31. december 2017. For disse biler skal brændstofforbruget i liter diesel pr.
100 km fortsat opgøres efter de hidtil gældende regler, det vil sige efter § 8, nr. 1, i lov nr. 1353 af 21. december 2012 for
gasdrevne biler, og i liter benzin pr. 100 km efter de hidtil gældende regler, det vil sige efter § 2, nr. 3, i lov nr. 1889 af
29. december 2015 for gasdrevne pluginhybridbiler.
Det foreslås i stk. 5
, at den foreslåede ordning med lav afgift for elbusser finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori
afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i energibeskatningsdirektivet. Skatteministeren
bekendtgør dette udløbstidspunkt i forbindelse med ikrafttrædelsen af afgiftslempelsen for de omfattede elbusser.
Skatteministeren kan på baggrund af en ny tilladelse fra Rådet bekendtgøre, at særreglen om elafgift for opladning af elbusser
finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori særreglen kan anvendes ifølge den nye tilladelse. Det er en
forudsætning, at der ikke på noget tidspunkt er en periode mellem en gældende og en efterfølgende tilladelse, som ikke er dækket
af en tilladelse.
Det følger af stk. 6
, at køretøjer, som anmeldes til registrering fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, afgiftsberigtiges efter
de hidtil gældende regler. Det følger desuden af bestemmelsen, at det beløb, som udgøres af forskelsbeløbet mellem
afgiftsberegningen efter de gældende regler og afgiftsberegningen efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, vil blive tilbagebetalt af
SKAT til den, der er registreret som ejer af køretøjet den 3. maj 2017, hvor lovforslaget fremsættes. Hvis der den 3. maj 2017 er
registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, f.eks. fordi køretøjet overdrages, tilfalder forskelsbeløbet den
seneste af de på denne dato registrerede ejere. Hvis et køretøj registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med
den 4. maj 2017 og til og med den 30. juni, og der derfor ikke den 3. maj 2017 er en registreret ejer i Køretøjsregisteret,
tilbagebetales forskelsbeløbet til den første registrerede ejer i Køretøjsregisteret i denne periode.
Det i stk. 6 foreslåede medfører, at den, som har indbetalt afgiften efter de almindelige regler, dvs. enten til en registreret
virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, en ikke-registreret virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens §§ 19 og
20, eller en privat person, som på egen hånd har foretaget registrering af et køretøj, kun har krav på tilbagebetaling af
forskelsbeløbet, såfremt den pågældende også er registreret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i overensstemmelse med det
ovenfor anførte. Det påhviler SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen i det omfang, de relevante sager om
afgiftsberigtigelse kan identificeres. I købskontrakter m.v., som indgås den 4. maj 2017 eller senere, kan parterne tage højde for
disse forhold.
Det foreslåede fraviger de almindelige regler om tilbagebetaling af afgifter, idet det sædvanligvis vil være den, der indbetaler
afgiften eventuelt på vegne af en senere køber, som også har krav på en eventuel tilbagebetaling. Dette krav afskæres ved det
foreslåede, idet det kun vil være den, der er registret som ejer af køretøjet i Køretøjsregisteret i overensstemmelse med det
ovenfor anførte, der får krav på tilbagebetaling. Dette skal sikre, at fordelen af afgiftsnedsættelsen reelt og fuldt ud kommer
slutbrugeren til gode, frem for at der efter de almindelige regler ville være risiko for, at hele eller en del af beløbet alene
tilfalder et mellemled, typisk en forhandler. Det sikres desuden, at det undgås, at SKATs tilbagebetaling af registreringsafgift
kommer til at afhænge af indholdet og fortolkningen af den indgåede aftale i de enkelte sager.
Beregningen af forskelsbeløbet kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel 3, del 1. Beregning af afgift for eldrevet personbil med en afgiftspligtigværdi på 250.000 kr. inkl. moms, men ekskl.
afgift, der er indregistreret i perioden 1. januar til 30. juni 2017, før lovens ikrafttræden.
Registreringsafgift under progressionsknæk på 105 pct. * 106.600 111.930
106.600 kr.
Registreringsafgift over progressionsknæk på 150 pct. * ((9.) – 106.600) 195.045
106.600 kr.
Registreringsafgift før fradrag i afgiften 9. + 10. 306.975
Fradrag i afgiften
Nedslag for energieffektivitet, ækvivalent til -4.000 * (70,1-16) -216.400
70,1 km/l benzin
Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr. 11. + 12. + 13. 89.975
fratrukket nedslag for selealarmer
Afgift før lovforslag
40 pct. af afgiften 40 pct. *(14.) 35.990
Bundfradrag på 10.000 kr. - dog højst den -10.000
indfasede afgift
Afgift i 2017 25.990
Eksempel 3, del 2. Regulering og tilbagebetaling af afgift for eldrevet personbil med en afgiftspligtigværdi på 250.000 kr. inkl.
moms, men ekskl. afgift, der er indregistreret i perioden 1. januar til 30. juni 2017, efter lovens ikrafttræden.
Registreringsafgift under progressionsknæk på 105 pct. * 106.600 111.930
106.600 kr.
Registreringsafgift over progressionsknæk på 150 pct. * ((20.) – 106.600) 133.335
106.600 kr.
Registreringsafgift før fradrag i afgiften 21. + 22. 245.265
Fradrag i afgiften for energieffektivitet og 11. + 12. -217.000
selealarmer
Samlet registreringsafgift – dog mindst 20.000 kr. 23. + 24. 28.265
fratrukket nedslag for selealarmer
Afgift efter lovforslag
20 pct. af afgiften 20 pct. * (25.) 5.653
Bundfradrag på 10.000 kr. – dog højst den -5.653
indfasede afgift
Afgift i alt i 2017 26. + 27. 0
Tilbagebetaling af afgift 17. - 28. 25.990
Det følger af stk. 7
, at eksportgodtgørelse af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgiftslovens § 4 og som afmeldes med
henblik på eksportgodtgørelse efter §§ 7 b-7 d, i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, udbetales
på baggrund af de hidtil gældende regler. SKATs sagsbehandling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret til
og med den 30. juni 2017.
SKAT opkræver ikke det forskelsbeløb, der efter lovens ikrafttræden opstår for køretøjer, hvor der er beregnet godtgørelse på
grundlag af de hidtidige afgiftssatser, og hvor der efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, i stedet skal beregnes godtgørelse på
grundlag af en lavere afgiftssats, hos den godtgørelsesberettigede.
Det fremgår af stk. 8
, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter reglerne i
registreringsafgiftslovens § 4 i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, opkræves eller
tilbagebetales på baggrund af de hidtil gældende regler.
Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. § 3 b, og køretøjer, der
tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i forbindelse med et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmeldes til
registrering under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift. Når en kontrakt ophører, eller køretøjet på
anden måde udgår af ordningen, har køretøjsejeren tre valgmuligheder.
Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Der vil i denne situation skulle
betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede afgift.
Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den periode, dvs. det antal måneder, som køretøjet har kørt under
ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der herefter ske afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk. 10, og § 3
c, stk. 4. Det vil eksempelvis sige, at der ved videresalg af en forhenværende leasingpersonbil skal ske afgiftsberigtigelse efter
samme regler, som er gældende for en almindelig, brugt, importeret personbil. Den efterfølgende afgiftsberigtigelse skal ske på
baggrund af de nye, lavere afgiftssatser, hvis det brugte køretøj anmeldes til registrering den 1. januar 2017 eller senere.
Køretøjets almindelige pris, jf. lovens § 10, stk. 1, på tidspunktet for afgiftsberigtigelsen lægges til grund, men kan ikke
overstige køretøjets pris som nyt, jf. § 10, stk. 2.
Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny (værditabsberegning), jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7. Denne mulighed
eksisterer ikke, for så vidt angår køretøjer omfattet af § 3 c. Ved en værditabsberegning vurderes køretøjets aktuelle
afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny.
Efter lovens ikrafttræden tilbagebetaler SKAT det eventuelle forskelsbeløb, der kan opstå for køretøjer omfattet af 1. pkt., hvor
der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af de hidtidige afgiftssatser, og hvor der efter lovforslagets § 1, nr. 2 og 3,
alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af lavere afgiftssatser, til den, der er registreret som ejer af køretøjet i
Køretøjsregisteret den 3. maj 2017. Hvis der den 3. maj 2017 er registreret flere ejere af køretøjet i Køretøjsregisteret, f.eks.
fordi køretøjet overdrages, tilfalder forskelsbeløbet den seneste af de på denne dato registrerede ejere. Hvis et køretøj
registreres første gang i Køretøjsregisteret i perioden fra og med den 4. maj 2017 og til og med den 30. juni, og der derfor ikke
den 3. maj 2017 er en registreret ejer i Køretøjsregisteret, tilbagebetales forskelsbeløbet til den første registrerede ejer i
Køretøjsregisteret i denne periode. Efter de almindelige regler sker regulering af afgiften i et sådant tilfælde i forhold til
den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Det foreslåede udgør således en fravigelse fra de
almindelige regler om tilbagebetaling af afgift. Beløbet tilbagebetales, efter loven er trådt i kraft, jf. stk. 10.
Beregningen af afgiftsdifferencer i henhold til § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7, sker på baggrund af lovforslagets § 1, nr. 2 og
3, dvs. på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser, når anmodningen herom er fremsat den 1. januar 2017 eller senere. Indtil
loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. lovforslagets § 7, stk. 1, administrerer SKAT efter gældende regler, det vil sige, at
der i ovennævnte periode for de omfattede køretøjer beregnes afgiftsdifferencer på baggrund af de hidtidige afgiftssatser. SKAT
vil herefter genberegne afgiftsdifferencerne på baggrund af de foreslåede lavere afgiftssatser og tilbagebetale et eventuelt
forskelsbeløb.
For en leasingpersonbil, hvoraf der er betalt en forholdsmæssig del af registreringsafgiften efter registreringsafgiftslovens § 3
b, stk. 2, ved indgåelse af en leasingkontrakt i perioden fra og med den 1. januar 2017 til og med den 30. juni 2017, dvs. på
baggrund af de hidtidige afgiftssatser, kan der således ved kontraktens senere ophør ske en genberegning af den forholdsmæssige
registreringsafgift i leasingperioden, jf. § 3 b, stk. 7. Beregningen foretages på baggrund af de nye, lavere afgiftssatser og
modregnes herefter i den oprindeligt beregnede afgift, som er betalt i forbindelse med kontraktindgåelse.
Forbruget af afgift i den periode, hvor køretøjet har kørt under en ordning med betaling af forholdsmæssig registreringsafgift,
vil være højere med en afgiftssats på 40 pct. end med en afgiftssats på 20 pct., forudsat at fradrag i afgiften ikke medfører, at
afgiften i begge tilfælde udgør 0 kr.
Det foreslås i stk. 9
, at tilbagebetalingskrav som følge af reglerne i stk. 6 og 8 forfalder den 30. september 2017. Beløbet forrentes fra
forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1, dvs. til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et
tillæg på 8 procentpoint. Der kan dog tidligst ske forrentning fra det tidspunkt, hvor kravet kan opgøres endeligt.
Referencesatsen er, jf. rentelovens § 5, stk. 1, den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1.
januar og den 1. juli det pågældende år. Referencesatsen var pr. 1. januar 2017 på 0,05 pct.
