Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1564 af 12/12/2023

Skatteministeriet

Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 5

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 16. september 2021, som ændret ved § 12 i lov nr. 502 af 16. maj 2023 og § 3 i lov nr. 710 af 13. juni 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 5

I visse tilfælde beskattes fysiske personer, der har indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, med selskabsskatteprocenten.

Fysiske personer, der ikke er omfattet af skattepligtsreglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed omfattet af kulbrinteskatteloven, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, betaler således alene indkomstskat til staten med selskabsskatteprocenten af den skattepligtige indkomst.

Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

Det foreslås i kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1, 2. pkt., at ændre »stk. 1 og 2« til »stk. 1«.

Det betyder, at henvisningen til personskattelovens § 10, stk. 2, vil udgå.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 2, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Ændringerne har ingen materiel betydning.