Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 4

Til nr. 1

Fra og med indkomståret 2018 er der i ligningslovens § 9 K indført et jobfradrag, der fragår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Jobfradraget beregnes ligesom beskæftigelsesfradraget i ligningslovens § 9 J af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4 og §§ 4 og 5, inklusiv bortseelsesberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende livrente, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som de er indberettet af arbejdsgiverne til Skatteforvaltningen. Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for bl.a. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og efterlønsmodtagere, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2, og indbetalinger til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Jobfradraget beregnes under samme betingelser som beskæftigelsesfradraget, i det omfang grundlaget overstiger en bundgrænse med et grundbeløb på 208.700 kr. i 2023. I 2023 udgør jobfradraget 4,5 pct. af beregningsgrundlaget ud over bundgrænsen, dog maksimalt 2.700 kr.

Ved opgørelsen af afdødes skattepligtige indkomst for perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen (mellemperioden) gælder dødsboskattelovens § 9, når afdødes bo er fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6. Et dødsbo er som udgangspunkt fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver og dets nettoformue hver især ikke overstiger et grundbeløb på 3.160.900 kr. (2023-niveau).

Det fremgår af dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

Dødsboskattelovens § 9 indeholder således bestemmelser om bevarelse af særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsvarende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl om, hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfaldet. Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskatteloves §§ 49 B eller 49 D skulle indeholdes af indkomst, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, jf. dødsboskattelovens § 12 A. Dermed er der ikke et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Er afdødes bo ikke fritaget for beskatning efter dødsboskattelovens § 6, opgøres afdødes og dødsboets skattepligtige indkomst under ét for perioden fra udløbet af afdødes sidste indkomstår forud for dødsfaldet til og med skæringsdagen i boopgørelsen (bobeskatningsperioden), jf. dødsboskattelovens § 19. Et dødsbo er som udgangspunkt ikke fritaget for at betale indkomstskat, hvis boets aktiver eller dets nettoformue overstiger et grundbeløb på 3.160.900 kr. (2023-niveau).

Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder visse regler efter dødsboskattelovens § 22. Det fremgår af dødsboskattelovens § 22, stk. 1, nr. 5, at beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.

Dødsboskattelovens § 22 indeholder således bestemmelser om bevarelse af særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsvarende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl om hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfaldet. Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endeligt afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskatteloves §§ 49 B eller 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, jf. dødsboskattelovens § 33 A. Dermed er der ikke et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Når længstlevende ægtefælle har overtaget boet efter afdøde til uskiftet bo m.v., beskattes afdødes indkomst i mellemperioden hos den længstlevende ægtefælle, jf. dødsboskattelovens § 62.

Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det følger af dødsboskattelovens § 62, stk. 3, at afdødes beskæftigelsesfradrag og særligt befordringsfradrag beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Dødsboskattelovens § 62 indeholder således bestemmelser om bevarelse af særligt befordringsfradrag og beskæftigelsesfradrag ved dødsfald. Tilsvarende er ikke tilfældet for jobfradraget. Det betyder, at der kan være tvivl om, hvorvidt retten til jobfradrag bortfalder i dødsåret på grund af dødsfaldet, hvis boet er omfattet af dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v. Det skyldes, at der for dødsåret ikke fastsættes et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, fordi betalingen af afdødes arbejdsmarkedsbidrag i dødsåret anses for endelig afgjort med betalingen af de foreløbige arbejdsmarkedsbidragsbeløb, der er forfaldet før dødsfaldet efter kildeskattelovens § 50, eller som efter kildeskattelovens §§ 49 B eller 49 D skulle indeholdes af indkomster, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, jf. dødsboskattelovens § 78, stk. 4. Dermed er der ikke et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag at beregne jobfradraget efter.

Hvis boet efter en afdød gift person overtages af den længstlevende ægtefælle til hensidden i uskiftet bo, udlæg efter §§ 22 og 34 i lov om skifte af dødsboer eller længstlevende ægtefælle er eneste legale arving, og beskatning sker efter dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v., afsluttes afdødes skattemæssige forhold ved, at der laves en samlet skatteansættelse for længstlevende ægtefælle, der ud over længstlevende ægtefælles egen skatteansættelse også indeholder en skatteansættelse for afdøde i dødsåret opgjort efter de regler, der gælder for levende personer. Hvis boet derimod afsluttes ved boudlæg uden skiftebehandling, jf. § 18 i lov om skifte af dødsboer, er der ikke f.eks. en længstlevende ægtefælle, der hæfter for afdødes skyldige arbejdsmarkedsbidrag m.v., som det er tilfældet efter dødsboskattelovens § 87, stk. 2, ved udlevering af boet til den længstlevende ægtefælle til f.eks. uskiftet bo eller udlæg efter §§ 22 eller 34 i lov om skifte af dødsboer.

Det foreslås i dødsboskattelovens § 9, stk. 1, nr. 5, § 22, stk. 1, nr. 5, og § 62, stk. 3, at der efter »§ 9 J« indsættes », jobfradrag efter ligningslovens § 9 K«.

Virkningen af det foreslåede vil for dødsboer, som er selvstændige skattesubjekter, være, at det forskudsregistrerede jobfradrag vil blive behandlet tilsvarende, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget. Det betyder, at i stedet for et beregningsgrundlag opgjort efter arbejdsmarkedsbidragslovens regler tages der udgangspunkt i den forskudsregistrerede størrelse af jobfradraget. Dette indebærer, at det vil være en forudsætning for at oppebære jobfradrag i mellemperioden, at afdøde har været forskudsregistreret med jobfradrag.

Virkningen af det foreslåede vil for længstlevende ægtefæller, som har overtaget boet efter afdøde til uskiftet bo m.v., være, at jobfradraget vil blive behandlet tilsvarende, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget. Således vil jobfradraget skulle beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Det betyder desuden, at der vil skulle ske omregning i forhold til mellemperiodens længde, hvilket indebærer, at der kun vil skulle beregnes jobfradrag for afdøde for den periode, hvor afdøde har været i live. Det svarer til hidtidig administrativ praksis, hvor Skattestyrelsen godkender jobfradrag i mellemperioden svarende til, hvad der gælder for beskæftigelsesfradraget ud fra analogibetragtninger. Forslaget er således en lovfæstelse af en gældende administrativ praksis.

Til nr. 2

Ved § 8, nr. 3, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev det ved en fejl vedtaget at ændre i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 3. pkt., selvom det rettelig skulle have været ændret i 4. pkt. Den tiltænkte konsekvensændring som følge af ejendomsvurderingslovens ændrede struktur i forhold til den tidligere vurderingslov er således ikke blevet gennemført korrekt.

Det foreslås i dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 4. pkt., at ændre »som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7« til: »som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom«.

Derved rettes der op på fejlen ved at gennemføre den konsekvensændring, som var tiltænkt med vedtagelsen af den nye ejendomsvurderingslov. Ændringen er af teknisk karakter.