Lov om ændring af personskatteloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Forhøjelse af personfradraget for personer under 18 år og klare regler for bevarelse af lavere pensionsudbetalingsalder m.v.) § 2

Til nr. 1

Som betingelse for, at en pensionsordning med løbende udbetalinger er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler om fradragsret m.v., skal pensionsordningen gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1.

En pensionsordning med løbende udbetalinger, som udbetales af en pensionskasse eller et forsikringsselskab, kan ud over alderspension til pensionsopspareren selv (livrente) bl.a. bestå af en ophørende alderspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b.

Det gælder som betingelse for begge typer, at udbetalingerne tidligst begynder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a og b, at indsætte »jf. dog § 17 B,« efter »hvor pensionsudbetalingsalderen nås,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunktet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås fastsat nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for pensionsordninger, som pensionsopspareren opretter i samme pensionsinstitut som vedkommende har sine eksisterende pensionsordninger i.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at alderspensioner (livrenter) og ophørende alderspensioner i de nævnte tilfælde vil kunne påbegyndes udbetalt tidligere, end hvad pensionsudbetalingsalderen ellers tilsiger, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til nr. 2 og 3

Efter gældende ret kan ratepensioner og kapitalpensioner som udgangspunkt tidligst påbegyndes udbetalt på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når pensionsudbetalingsalderen. Det gælder både rate- og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber og pensionskasser, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 8 og 10, og rate- og kapitalopsparinger i pengeinstitutter, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12.

Det foreslås at indsætte »jf. dog § 17 B,« i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., og § 10, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., efter »hvor den forsikrede når pensionsudbetalingsalderen,« og i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., efter »hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunktet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved fastsættes nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for pensionsordninger, som pensionsopspareren opretter i samme pensionsinstitut, som vedkommende har sine eksisterende pensionsordninger i.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at nyoprettede rate- og kapitalpensioner i visse tilfælde kan påbegyndes udbetalt tidligere, end hvad pensionsudbetalingsalderen ellers tilsiger, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til nr. 4

Efter gældende ret får en nyoprettet pensionsordning en aldersgrænse for udbetaling, som svarer til pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Det er som hovedregel 3 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension. Det bemærkes dog, at Skatterådet for særlige virksomheder og medarbejdergrupper kan have godkendt en lavere pensionsudbetalingsalder.

En nyoprettet pensionsordning får en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen, hvis der er tale om en ordning, der oprettes i forbindelse med en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, hvorved en lavere aldersgrænse for udbetaling fra den afgivende ordning opretholdes for den nyoprettede, modtagende ordning, jf. § 42 A.

Eksempelvis kan en ratepension med en aldersgrænse for udbetaling på 60 år således omlægges til en pensionsordning med løbende udbetalinger med samme aldersgrænse for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt., jf. § 41, stk. 1, nr. 2.

Det betyder således også, at en aldersopsparing, som er oprettet ved konvertering af en kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, med en aldersgrænse for udbetaling på 60 år, kan udbetales ved alder 60. Der kan ligeledes ske udbetaling ved alder 60, hvis der sker skattefri overførsel af en aldersopsparing med en aldersgrænse for udbetaling på 60 år til en nyoprettet aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Det bemærkes i øvrigt, at disse regler gælder på samme måde for aldersopsparing i pengeinstitutter, aldersforsikring i forsikringsselskaber og pensionskasser og supplerende engangssum i pensionskasser.

Derimod fremgår det ikke direkte af reglerne, at en lavere aldersgrænse for udbetaling opretholdes eksempelvis for en aldersopsparing, der oprettes i tilknytning til eksempelvis en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere aldersgrænse for udbetaling. Det samme gælder en ratepension, der oprettes i tilknytning til en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere aldersgrænse for udbetaling. Det bemærkes i den forbindelse, at det i mange overenskomster er en del af overenskomstgrundlaget, at den månedlige indbetaling til livsvarig livrente helt eller delvist kan omlægges til ratepension eller aldersopsparing.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 17 B , 1. pkt., at uanset pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf. § 1 a, har en nyoprettet pensionsordning samme aldersgrænse for udbetaling som den af pensionsopsparerens eksisterende pensionsordninger i samme pensionsinstitut, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling jf. dog 2. pkt. Som 2. pkt. foreslås det, at hvis den nyoprettede pensionsordning indgår som en selvstændig ordning under en eksisterende pensionsordning, har den nyoprettede pensionsordning samme aldersgrænse for udbetaling som den af de øvrige selvstændige pensionsordninger under den eksisterende pensionsordning, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling.

Det foreslåede vil tydeliggøre, at uanset pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, har eksempelvis en aldersopsparing, der oprettes i tilknytning til en pensionsordning med løbende udbetalinger med lavere aldersgrænse for udbetaling, samme aldersgrænse for udbetaling som denne.

Det betyder dog også, at en ny pensionsordning, der vil indgå som en selvstændig ordning under en eksisterende pensionsordning med en eller flere selvstændige ordninger, opnår samme aldersgrænse for udbetaling som denne eller disse, uagtet at pensionsopspareren har andre pensionsordninger i samme pensionsinstitut med en lavere aldersgrænse for udbetaling end ordningerne under den eller de nævnte pensionsordninger under den eksisterende ordning.

Med andre ord vil en pensionsordning, der vil indgå i en kombineret pensionsordning med en eller flere eksisterende pensionsordninger, alene opnå samme aldersgrænse for udbetaling, som den eller de eksisterende ordninger har i den kombinerede pensionsordning.

Indgår den nye ordning i en kombineret pensionsordning med flere eksisterende pensionsordninger, der undtagelsesvist måtte have forskellige aldersgrænser for udbetaling, vil den nye ordning opnå samme aldersgrænse for udbetaling som den af de eksisterende ordninger i den kombinerede ordninger, der har den laveste aldersgrænse for udbetaling.

Efter det foreslåede vil det være en betingelse for, at den nyoprettede pensionsordning kan få en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, at pensionsopspareren ejer en pensionsordning i samme pensionsinstitut. Det indebærer, at det ikke vil være tilstrækkeligt, at pensionsopspareren modtager udbetalinger fra en ægtefælle-/samlever- eller børnepension i samme pensionsinstitut.

Med det foreslåede tydeliggøres, at nyoprettede pensionsordninger ikke kun i forbindelse med overførsler af midler kan oprettes med en lavere aldersgrænse for udbetaling end pensionsudbetalingsalderen. Pensionsopsparere vil dermed i højere grad kunne tilpasse deres pensionsportefølje inden for samme institut og indbetale på en nyoprettet ordning uden at give køb på en lavere aldersgrænse for udbetaling.

Adgangen til at nyoprette pensionsordninger med samme lavere aldersgrænse for udbetaling omfatter også den situation, hvor den eksisterende ordning har opretholdt en lavere aldersgrænse for udbetaling fra en tidligere oprettet pensionsordning i kraft af pensionsbeskatningslovens § 42 A. Det gælder, uanset om aldersgrænsen for udbetaling er opretholdt i forbindelse med en overførsel m.v. efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, eller efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 42 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, hvorefter aldersgrænse for udbetaling foreslås også at skulle kunne opretholdes ved overførsel af pensionsmidler fra pensionsordninger med løbende udbetalinger til pengeinstitutordninger.

Til nr. 5

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 E, at beløb, der er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest 30 dage efter indbetalingen, dog senest den 19. januar i det følgende kalenderår, helt eller delvist kan tilbagebetales til indbetaleren. Det tilbagebetalte beløb betragtes hverken som en indbetaling eller en afgiftspligtig udbetaling. Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt.

Efter gældende ret kan beløb, der fejlagtigt er indbetalt til en pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, senest 3 år efter indbetalingen tilbagebetales til indbetaleren, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra pensionsordningen og med den virkning, at det fejlagtigt indbetalte beløb ikke anses som en indbetaling. Der kan ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 22 F.

Efter pensionsbeskatningsloven er det en grundlæggende betingelse for skattebegunstigelse af en pensionsordning efter lovens regler, at pensionsopspareren er ejer af pensionsordningen. Det gælder også arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, hvor det er en betingelse, at lønmodtageren er ejer af pensionsordningen. Uanset denne betingelse kan arbejdsgiveren dog tage en række forbehold, hvorefter der i visse tilfælde vil kunne ske udbetaling til arbejdsgiveren fra lønmodtagerens pensionsordning. Der kan eksempelvis tages forbehold om, at en invalidepension skal tilfalde arbejdsgiveren for de måneder, i hvilke lønmodtageren modtager sin hidtidige løn. De mulige forbehold er oplistet i pensionsbeskatningslovens § 17.

Beløb, der er tilfaldet arbejdsgiveren som følge af en række af disse forbehold, skal medregnes ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst og til virksomhedens overskud, når arbejdsgiveren tidligere har fratrukket sine indbetalinger til ordningen. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 24, som i forbindelse med indsættelsen i pensionsbeskatningsloven af § 22 F ved lov nr. 2610 af 28. december 2021 blev ændret, således at den også omfatter beløb, der tilbagebetales til arbejdsgiveren efter pensionsbeskatningslovens § 22 F. Ved indsættelsen i pensionsbeskatningsloven af § 22 E ved lov nr. 2197 af 29. december 2020 blev en tilsvarende henvisning til § 22 E ikke indsat i pensionsbeskatningslovens § 24, men tilbagebetalingen vil uagtet dette dog være skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Efter pensionsbeskatningslovens §§ 22 E og 22 F kan der dog ikke afgiftsfrit tilbagebetales et større beløb, end hvad der er indbetalt. Med andre ord er et overskydende beløb afgiftspligtigt for modtageren. Det gælder også, hvis modtageren er en arbejdsgiver, som umiddelbart dog altså også er skattepligtig af hele tilbagebetalingen efter statsskattelovens § 4 for så vidt angår tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 E og efter pensionsbeskatningslovens § 24 for så vidt angår tilbagebetaling efter pensionsbeskatningslovens § 22 F, herunder i begge tilfælde også den afgiftspligtige del.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 24 at ændre »tilbagebetaling efter« til »afgiftsfri tilbagebetaling efter § 22 E eller«.

Dermed sikres det, at det alene er den del af det tilbagebetalte beløb, der er afgiftsfri, der er skattepligtig for arbejdsgiveren, hvad end det sker i forbindelse med en tilbagebetaling efter §§ 22 E eller efter 22 F.

Samlet set betyder det, at afgiftsfri tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens §§ 22 E og 22 F vil være skattepligtige for arbejdsgiveren, mens den del af tilbagebetalte beløb, der måtte overstige, hvad der er indbetalt, vil være afgiftspligtig for arbejdsgiveren efter henholdsvis §§ 22 E og 22 F, modsætningsvist.

Når afgiftspligten indtræder, vil det fortsat være det pågældende forsikringsselskab, pensionskasse eller bank m.v., som skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt det afgiftspligtige beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 6

Førtidige udbetalinger fra livrenter og ophørende alderspensioner pålægges som udgangspunkt en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt.

Mindre arbejdsgiveradministrerede livrenter kan dog konverteres til en engangsudbetaling, hvoraf der kun betales en afgift på 40 pct., såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 11.900 kr. (2023-niveau). Det er en betingelse, at udbetalingen sker efter, at den forsikrede eller medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller den forsikrede er tildelt invalidepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 4.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 4, efter »at den forsikrede eller medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen,« at indsætte »jf. dog § 17 B,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunktet, hvorfra udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås fastsat nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for nyoprettede pensionsordninger i samme pensionsinstitut som pensionsopsparerens eksisterende pensionsordninger.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at de omfattede engangsudbetalinger af de nævnte forsikringer og pensionsordninger i pensionskasser i de nævnte tilfælde vil kunne ske til en afgift på 40 pct. på et tidligere tidspunkt, end hvad pensionsudbetalingsalderen tilsiger, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a.

Til nr. 7

Udbetalinger af supplerende engangssummer fra pensionskasser er skatte- og afgiftsfri. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 3. pkt. Dog er udbetalinger af supplerende engangssummer, der ikke sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. først og fremmest ved udbetaling før pensionsudbetalingsalderen er opnået, afgiftspligtige med 20 pct. Det følger af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.

De supplerende engangssummer behandles således på samme måde som aldersforsikringer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser og som aldersopsparinger i pengeinstitutter.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 3. pkt., efter »de nævnte pensionskasser« at indsætte »i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene«.

Dermed præciseres det, at det kun er udbetalinger af supplerende engangssummer fra pensionskasser i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, der er skatte- og afgiftsfri, idet udbetalinger af supplerende engangssummer, der ikke er i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, skal behandles efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.

Til nr. 8

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, skal der ved udbetalinger af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse betales en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb, hvis udbetalingen sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller efter medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, følger desuden, at udbetaling af supplerende engangssummer fra en pensionskasse er skatte- og afgiftsfri, hvis udbetalingen sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, eller efter medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 5. pkt., efter »medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen,« at indsætte »jf. dog § 17 B,«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte et § 17 B i pensionsbeskatningsloven, som vil modificere tidspunktet, hvor udbetalingen kan påbegyndes, idet der derved foreslås fastsat nærmere regler for aldersgrænsen for udbetaling for nyoprettede pensionsordninger i samme pensionsinstitut som pensionsopsparerens eksisterende pensionsordninger.

Virkningen af forslaget vil dermed være, at udbetalinger af supplerende engangsydelser i visse tilfælde vil kunne ske til en afgift på 40 pct. på et tidligere tidspunkt end pensionsudbetalingsalderen tilsiger, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Supplerende engangssummer vil tilsvarende i visse tilfælde kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit på et tidligere tidspunkt, end pensionsudbetalingsalderen tilsiger.

Til nr. 9

Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt., opretholdes en pensionsordnings aldersgrænse for udbetaling, når ordningen helt eller delvist overføres skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. Aldersgrænsen for udbetaling opretholdes i øvrigt også, hvis den skattefri overførsel sker til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 2. pkt.

Reglerne i § 41 omhandler skattefri overførsel af en hel eller en del af en ordning til anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i forbindelse med skilsmisse m.v.

Der er tale om en overførsel til en nyoprettet ordning, når der faktisk sker overførsel af et beløb til en ordning, der er oprettet som led i aftalen om overførsel af en bestående ordning. Det er således en forudsætning for at være omfattet af reglerne for skattefri overførsler efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, at der er tale om en overførsel af pensionsmidler i form af et positivt beløb. Som følge heraf er det således ikke muligt med skattemæssig virkning at overføre en ”tom” pensionsordning efter disse bestemmelser. Det gælder, uanset om der aldrig har været indbetalt på ordningen eller et tidligere indestående er blevet brugt op til betaling af omkostninger m.v. Det er derfor heller ikke muligt efter pensionsbeskatningslovens § 42 A at videreføre en lavere aldersgrænse for udbetaling fra en ”tom” bestående pensionsordning til en nyoprettet pensionsordning.

Det positive beløb kan f.eks. hidrøre fra en indbetaling til den afgivende pensionsordning inden overførslen til den modtagende pensionsordning. Det positive beløb kan også udgøres af negativ pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 17, stk. 1, der ved den afgivende pensionsordnings ophør ville kunne udbetales til ordningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, stk. 1, når den negative pensionsafkastskat videreføres på den modtagende pensionsordning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, stk. 2. En lavere aldersgrænse for udbetaling kan i begge situationer videreføres til en nyoprettet pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Ved anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 42 A lægges der endvidere vægt på, at indbetalingerne i den nyoprettede ordning afløser indbetalingerne i den bestående ordning. Der kan derfor ikke være tale om en overførsel, hvis der er to samtidige indbetalingsforløb i ordningerne, men en ordning kan anses for nyoprettet, selv om der sker indbetalinger i perioden mellem oprettelsen og den faktiske, hele eller delvise overførsel af den bestående ordning, og selv om indbetalingerne i den nyoprettede ordning afviger fra de hidtidige indbetalinger i den bestående ordning.

At overførslen skal ske skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, for at opretholde aldersgrænsen for udbetaling, jf. § 42 A, indebærer bl.a., at aldersgrænsen for udbetaling efter gældende ret ikke opretholdes ved overførsel af pensionsmidler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) til en pengeinstitutordning. Det skyldes, at der ikke kan ske skattefri overførsel af en pensionsordning med løbende udbetalinger til hverken ratepension eller aldersopsparing, som er de skattebegunstigede pensionsprodukter, som pengeinstitutter kan udbyde.

At overførslen skal ske skattefrit, jf. §§ 41 eller 41 A, indebærer umiddelbart også, at en lavere aldersgrænse for udbetaling ikke nødvendigvis opretholdes for samtlige pensionsformer i en nyoprettet, kombineret pensionsordning. En kombineret pensionsordning, som indeholder flere forsikringsprodukter, konti m.v., der hver især opfylder kravene til en bestemt pensionsform i pensionsbeskatningsloven, anses hver for sig som en selvstændig pensionsordning i pensionsbeskatningslovens forstand. En kombineret pensionsordning behandles derfor som en flerhed af selvstændige pensionsordninger, uanset om de er indeholdt i samme aftalegrundlag.

Hvis den kombinerede pensionsordning indeholder en pensionstype, hvortil der i den givne situation ikke kan overføres midler skattefrit, kan en lavere aldersgrænse for udbetaling for denne del af pensionsproduktet ikke umiddelbart medtages fra de overførte midler efter de beskrevne regler. Kun for de dele af pensionsproduktet, hvortil der i den givne situation kan overføres midler skattefrit, opretholdes aldersgrænsen for udbetaling umiddelbart, forudsat betingelserne i § 42 A i øvrigt er opfyldt.

Det kan eksemplificeres med en situation, hvor der overføres pensionsmidler fra en ratepension til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der består af en aldersopsparing og en pensionsordning med løbende udbetalinger. Ratepensionsmidlerne kan således umiddelbart kun skattefrit tilgå den del af den kombinerede pensionsordning, som består af pensionsordningen med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 2, hvorefter der skattefrit kan ske overførsel fra en ratepension til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Ratepensionsmidlerne kan derimod ikke skattefrit overføres til den del af den kombinerede pensionsordning, der består af aldersforsikringen, og derfor ikke umiddelbart give anledning til, at aldersforsikringen vil kunne udbetales fra samme tidspunkt som ratepensionen. Dermed kan aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende rateopsparing umiddelbart kun opretholdes med virkning for den modtagende pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Et andet eksempel kan være, at der overføres pensionsmidler fra en aldersopsparing til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der består af en aldersopsparing og en pensionsordning med løbende udbetalinger. Pensionsmidlerne kan således kun skattefrit tilgå aldersopsparingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, da der ikke er hjemmel i §§ 41 eller 41 A til skattefrit at overføre pensionsmidler fra en aldersopsparing til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dermed kan aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende aldersopsparing umiddelbart kun opretholdes med virkning for den del af den kombinerede ordning, der består af aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Hvis aldersopsparingen er en konverteret kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, er det aldersgrænsen for udbetaling for den oprindelige kapitalpension, der kan opretholdes med virkning for aldersopsparingen, jf. § 42 A, 1. pkt. Det fremgik af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 196 som fremsat, side 26f, at: »Med den foreslåede henvisning i pensionsbeskatningslovens § 42 A til pensionsbeskatningslovens § 41 A, sikres det, at ved overførsel eller konvertering af en eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring samt ved overførsel eller konvertering af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum opretholdes de aldersgrænser, der gælder for udbetaling af den eksisterende ordning, for aldersopsparingen eller aldersforsikringen, henholdsvis den supplerende engangssum. Hvis en sådan aldersgrænse er bibeholdt efter den nævnte regel, sikres det med forslaget desuden, at denne aldersgrænse bibeholdes ved en senere overførsel af aldersforsikringen mv. til en anden aldersforsikring mv.«

I den forbindelse bemærkes, at konverteringen af en kapitalpension med lav aldersgrænse for udbetaling på den ene side betyder, at produktet af konverteringen, nemlig aldersopsparingen, bibeholder den lave aldersgrænse for udbetaling, men at denne aldersgrænse for udbetaling på den anden side ikke umiddelbart vil kunne overføres til andre pensionstyper end aldersopsparing, det vil sige ikke til kapitalpension, ratepension og livsvarig livrente.

Derimod kan en kapitalpension – der endnu ikke måtte være blevet konverteret til en aldersopsparing – skattefrit overføres både til en anden kapitalpension, til en ratepension og til en livsvarig livrente, ligesom den vil kunne overføres til en nyoprettet, kombineret pensionsordning, der består af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring og en aldersforsikring. I alle disse tilfælde opretholdes aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende kapitalpension dermed med virkning for de modtagende pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, 1. pkt.

Reglen om opretholdelse af aldersgrænse for udbetaling ved overførsel er i øvrigt blevet praktiseret sådan, at en lavere pensionsudbetalingsalder opretholdes ved overførsel i medfør af pensionsbranchens ”Jobskifteaftale”. Jobskifteaftalen finder anvendelse ved overførsel af arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger som følge af skifte af pensionsselskab i forbindelse med jobskifte. Efter aftalen gælder der en frist på 36 måneder fra lønmodtagerens fratrædelse af det job, hvortil pensionsordningen i det afgivende pensionsinstitut var knyttet, til at overføre pensionen til det modtagende pensionsinstitut. Herudover er rækkevidden af mulighederne for overførsel ikke ganske klar.

På den baggrund følger det således af gældende ret, at aldersgrænse for udbetaling opretholdes ved en skattefri overførsel af pensionsmidler til en nyoprettet pensionsordning, men den tidsmæssige udstrækning af denne overførselsregel har givet anledning til tvivl.

Det foreslås på den baggrund i § 42 A, stk. 1, at ved hel eller delvis overførsel som nævnt i §§ 41 eller 41 A af en ordning til en anden ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning i medfør af § 30, stk. 2, opretholdes den afgivende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, jf. dog stk. 2 og 4.

Nyaffattelsen af pensionsbeskatningslovens § 42 A vil objektivere reglen i form af faste tidsfrister for, hvor lang tid, der må gå fra oprettelsen af en ny ordning til overførsel fra en bestående ordning sker, hvis aldersgrænsen for udbetaling fra den afgivende ordning skal opretholdes.

Formålet er at fjerne usikkerheden om, i hvilket omfang og hvor længe en ordning anses for ”nyoprettet”, jf. den gældende § 42 A,

1. pkt., i pensionsbeskatningsloven.

Det foreslåede ændrer ikke på, at det fortsat vil være en forudsætning for at kunne videreføre en lavere aldersgrænse for udbetaling til en anden pensionsordning, at der sker overførsel af pensionsmidler fra den eksisterende pensionsordning til den anden pensionsordning uden skattemæssige konsekvenser, dvs. i medfør af pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A om skattefri overførsel af en hel eller en del af en ordning til anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i forbindelse med skilsmisse m.v., medmindre der er tale om et flytning fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til en pengeinstitutordning omfattet af det foreslåede stk. 3, jf. nedenfor.

Det foreslåede betyder også, at aldersgrænsen for udbetaling vil blive opretholdt, hvis der sker skattefri overførsel til en anden ordning med samme aldersgrænse for udbetaling, jf. også gældende ret efter pensionsbeskatningslovens § 42 A, 2. pkt.

Endelig vil det foreslåede betyde, at såfremt der sker overførsel fra en ordning med høj aldersgrænse for udbetaling til en ordning med lavere aldersgrænse for udbetaling, får den modtagende ordning den høje aldersgrænse for udbetaling, jf. også gældende ret, idet der dog i det foreslåede stk. 4, jf. nedenfor, desuden foreslås en bagatelregel, hvorefter mindre pensionsordninger med høj aldersgrænse for udbetaling kan overføres til en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling, uden at den lavere aldersgrænse for udbetaling går tabt.

Det foreslås i § 42 A, stk. 2, 1. pkt., at ved overførsel til en ordning med en højere aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling end den afgivende ordning, er det en betingelse for at opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, at overførslen sker senest 12 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet, jf. dog 2. og 3. pkt. Som 2. pkt. foreslås det, at er der tale om en overførsel fra en arbejdsgiveradministreret ordning, skal overførslen ske senest 36 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet.

Det foreslåede 1. pkt. vil betyde, at overførsler fra private pensionsordninger med lavere aldersgrænse for udbetaling end den modtagende pensionsordning vil skulle ske senest 12 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet, for at opretholde den helt eller delvist overførte afgivende ordnings lavere aldersgrænse for udbetaling, jf. det foreslåede § 42 A, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven. Det vil gælde, uanset om den modtagende ordning er privat eller arbejdsgiveradministreret.

Det foreslåede 2. pkt. vil betyde, at overførsler fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med lavere aldersgrænse for udbetaling end den modtagende pensionsordning vil skulle ske senest 36 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet, for at opretholde den helt eller delvist overførte afgivende ordnings aldersgrænse for udbetaling, jf. det foreslåede § 42 A, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven. Det vil gælde, uanset om den modtagende ordning er privat eller arbejdsgiveradministreret.

De foreslåede bestemmelser i 1. og 2. pkt. vil således i alle tilfælde indebære, at det vil være uden betydning, om den modtagende ordning er privat eller arbejdsgiveradministreret; det afgørende vil være, om den afgivende ordning er privat eller arbejdsgiveradministreret, jf. dog det foreslåede 3. pkt. nedenfor.

En arbejdsgiveradministreret pensionsordning er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren foretager indbetalinger på ordningen, herunder eventuelt både arbejdsgiver- og arbejdstagerbidrag (egne bidrag). Derudover er arbejdsgiveren foruden arbejdstageren og pensionsinstituttet part i pensionsaftalen.

Efter § 5 i bekendtgørelse nr. 1370 af 21. december 2012 om beskatningen af pensionsordninger skal en arbejdsgiveradministreret pensionsordning have en påtegning om, at pensionsordningen er led i et ansættelsesforhold. Er pensionsordningen derimod privat, skal den have en påtegning om, at den er uden for ansættelsesforhold.

Således vil en pensionsordning, som ikke er led i ansættelsesforhold, anses for privat og dermed omfattet af det foreslåede 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelser i § 42 A, stk. 2, 2. pkt., indebærer ikke, at to eksisterende arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger i to forskellige institutter med forskellige aldersgrænser for udbetaling, hvor den modtagende ordning er oprettet for mere end 3 år siden, kan sammenlægges og opnå samme aldersgrænse for udbetaling.

Det foreslås dog i § 42 A, stk. 2, 3. pkt., at det foreslåede § 42 A, stk. 2, 2. pkt., også skal gælde ved overførsel fra en privat pensionsordning, hvortil der er foretaget en arbejdsgiverindbetaling i perioden på 36 måneder efter, at den modtagende ordning er oprettet.

Det betyder, at også en overførsel fra en privat pensionsordning, der sker senere end 12 måneder efter oprettelsen af den modtagende ordning, vil være omfattet af fristen på 36 måneder, hvis der er foretaget en arbejdsgiverindbetaling i perioden på 36 måneder. Dermed omfattes også den almindeligt forekommende situation, hvor en pensionsopsparing er oprettet som led i ansættelsesforhold, som senere er afbrudt, hvorefter der på ordningen lejlighedsvist har været indskudt private midler fra pensionsopspareren. Sådanne pensionsordninger kan efter Jobskifteaftalen flyttes indenfor Jobskifteaftalens frister, hvilket i praksis betyder, at en lavere aldersgrænse for udbetaling på den afgivende ordning opretholdes ved overførsel. Den foreslåede regel vil gøre det enkelt for pensionsinstitutterne at sondre mellem de to frister, og vil imødekomme de pensionsopsparere, der mellem to ansættelser har videreført deres ordning for f.eks. at opretholde risikodækninger.

Overførsler fra arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder for de nævnte private pensionsordninger, hvor der er foretaget en arbejdsgiverindbetaling, vil herefter få en længere frist til at gennemføre overførslen – og bibeholde aldersgrænsen for udbetaling – end den, som vil gælde for overførsler fra private pensionsordninger.

De foreslåede bestemmelser kan illustreres med følgende eksempler:

Eksempel 1

En pensionsopsparer har en privat pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbetaling på 60 år.

Pensionsopspareren opretter derudover en tilsvarende ordning hos en anden pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en pensionsordning med løbende udbetalinger med aldersgrænse for udbetaling på 65 år.

Hvis pensionsmidlerne senest 12 måneder efter oprettelsen af ordningen i institut B flyttes fra ordningen i institut A til den nyoprettede ordning i institut B kan ordningerne lægges sammen i institut B, hvor aldersgrænsen for udbetaling på 60 år vil kunne opretholdes.

Eksempel 2

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger (livrente) i institut A med aldersgrænse for udbetaling på 60 år.

Pensionsopspareren skifter arbejde, og den nye arbejdsgiver har en anden pensionsleverandør (institut B). Dér oprettes en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger med aldersgrænse for udbetaling på 65 år.

Hvis pensionsmidlerne fra institut A senest 3 år efter oprettelsen af ordningen i institut B flyttes til denne ordning, vil aldersgrænsen for udbetaling på 60 år kunne opretholdes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger for baggrunden for de foreslåede frister.

Det foreslås i § 42 A, stk. 2, 4. pkt., at det endvidere skal være en betingelse for at opretholde aldersgrænsen, jf. stk. 1, ved overførsel fra ordninger med lavere aldersgrænse end den modtagende ordning, at der ikke tidligere er overført midler til den modtagende ordning efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.

Det betyder, at hvis en modtagende pensionsordning med højere aldersgrænse for udbetaling end den afgivende pensionsordning helt eller delvist består af skattefrit overflyttede midler fra andre pensionsordninger, vil den modtagende ordning ikke overtage den afgivende pensionsordnings aldersgrænse for udbetaling. Den modtagende pensionsordning vil således beholde dens hidtidige aldersgrænse for udbetaling.

Muligheden for at opretholde en lavere aldersgrænse for udbetaling vil således alene gælde flytninger til pensionsordninger, der udelukkende er opbygget af nye pensionsindbetalinger i perioden fra oprettelsen af den modtagende ordning til overførslen fra den afgivende pensionsordning. Ellers ville man kunne oprette en pensionsordning med en aldersgrænse for udbetaling, som svarer til pensionsopsparerens pensionsudbetalingsalder, dvs. som hovedregel 3 år før folkepensionsalderen, dernæst foretage overførsel til denne ordning af eksisterende pensionsopsparing med samme aldersgrænse for udbetaling, og til sidst – inden for de foreslåede frister – overføre pensionsmidler med aldersgrænse for udbetaling på 60 år eller folkepensionsalderen minus 5 år med det resultat, at den eksisterende pensionsopsparing nu kunne udbetales allerede fra alder 60 eller folkepensionsalderen minus 5 år.

Det bemærkes, at den foreslåede regel i § 42 A, stk. 2, 4. pkt., ikke vil forhindre, at aldersgrænsen for udbetaling opretholdes ved skattefri overførsler mellem ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling, selvom der til den modtagende ordning tidligere er overført midler efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.

Det foreslås i § 42 A, stk. 2, 5. pkt., at uanset 4. pkt. opretholdes aldersgrænsen, jf. stk. 1, hvis de tidligere fra den anden ordning overførte midler kunne have fået den afgivende ordnings lavere aldersgrænse efter stk. 1, jf. stk. 2, hvis overførsel fra den afgivende ordning var sket til den anden ordning på tidspunktet for overførslen til den modtagende ordning.

Det foreslåede 5. pkt. er en undtagelse til den foreslåede regel i 4. pkt., hvorefter den modtagende ordning ikke vil overtage den afgivende pensionsordnings lavere aldersgrænse for udbetaling, hvis der til den modtagende ordning tidligere er overført midler efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A. Det foreslåede 5. pkt. vil betyde, at hvis de midler, der overføres til den modtagende ordning, kunne have været overført til den ordning, hvorfra der til den modtagende ordning tidligere er overført midler efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A med den virkning, at denne ordning havde fået den afgivende ordnings lavere aldersgrænse efter de foreslåede fristregler, får den modtagende ordning uanset § 42 A, stk. 2, 4. pkt., den afgivende ordnings lavere udbetalingsalder.

Den foreslåede undtagelse kan illustreres med følgende eksempel:

En pensionsopsparer har en arbejdsgiveradministreret ratepension i institut A med aldersgrænse for udbetaling på 60 år. Desuden har pensionsopspareren en anden arbejdsgiveradministreret ratepension i institut B med aldersgrænse for udbetaling på 65 år, som er oprettet den 1. februar 2023.

Pensionsopspareren skifter arbejde, og den nye arbejdsgiver har en tredje pensionsleverandør (institut C). Den 1. marts 2025 oprettes der i institut C en ratepension med aldersgrænse for udbetaling på 65 år. Ratepensionen i institut B overflyttes til institut C den 1. april 2025. Ordningen i institut C vil fortsat have aldersgrænse for udbetaling på 65 år, da der er tale om overførsel mellem to ordninger med samme aldersgrænse for udbetaling.

Den 1. maj 2025 flyttes ratepensionen i institut A til institut C. Da der den 1. april 2025 er overflyttet midler til ratepension C fra ratepension B, vil ratepension C ikke umiddelbart kunne overtage ratepension A’s aldersgrænse på 60 år. Men da ratepension B kunne have fået ratepension A’s aldersgrænse på 60 år, hvis ratepension A var flyttet til ratepension B den 1. april 2025, vil ratepension C kunne få ratepension A’s aldersgrænse på 60 år.

Den foreslåede undtagelse skal ses i lyset af, at samme resultat kunne være opnået, hvis flytningerne var sket i ”rigtig” rækkefølge. Hvis flytning var sket fra ratepension A til ratepension B, som derefter flyttedes til ratepension C, ville ratepension C få aldersgrænse for udbetaling på 60 år.

Det foreslås i § 42 A, stk. 3, at aldersgrænsen for påbegyndelse af udbetaling for den afgivende ordning opretholdes tilsvarende, jf. stk. 1, ved overførsel af midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til en pensionsordning i et pengeinstitut, uanset at der ikke er tale om en overførsel, som nævnt i §§ 41 og 41 A, hvis betingelserne i stk. 1 og 2 i øvrigt er opfyldt.

Det betyder, at midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, der har en lavere aldersgrænse for udbetaling, ikke kun vil kunne flyttes til en pensionsordning med løbende udbetalinger i et andet livsforsikringsselskab eller pensionskasse inden for de foreslåede frister med henblik på efterfølgende dér at oprette en ratepension eller aldersopsparing med samme lavere aldersgrænse for udbetaling som pensionsordningen med løbende udbetalinger, men også vil kunne flyttes til et pengeinstitut med henblik på dér at oprette en ratepension eller aldersopsparing med samme lavere aldersgrænse for udbetaling som pensionsordningen med løbende udbetalinger.

Det foreslåede vil give mulighed for at bevare en lavere aldersgrænse for udbetaling, hvis man som ejer af en pensionsordning med løbende udbetaling ønsker at overføre sine pensionsmidler til en pengeinstitutordning, ligesom vedkommende har ved en skattefri overførsel til f.eks. en rateforsikring i et livsforsikringsselskab eller pensionskasse.

Forslaget vil give mulighed for at opretholde en lavere aldersgrænse for udbetaling i forbindelse med overførsel af pensionsmidler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, eller til en opsparing i pensionsøjemed, jf. § 12, dvs. pengeinstitutordninger, selv om overførslen ikke kan ske skattefrit efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.

Det foreslåede vil derimod ikke indebære en udvidelse af mulighederne for skattefri overførsler i pensionsbeskatningsloven, og overførslen af pensionsmidler vil således blive anset for en ud- og indbetaling. Det betyder, at en udbetaling i utide afgiftspålægges efter de almindelige regler, og at indbetalingen vil skulle behandles som en ordinær pensionsindbetaling, dvs. henholdsvis som en fradragsberettiget indbetaling til en ratepension under overholdelse af loftet for indbetaling til ratepension eller en indbetaling til aldersopsparing under overholdelse af det givne loft for indbetaling til aldersopsparing.

Overførsel af pensionsmidler fra pensionsordninger med løbende udbetalinger til pengeinstitutordninger vil efter det foreslåede skulle overholde tidsfristerne i det foreslåede stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 42 A, jf. ovenfor, for at opretholde en lavere aldersgrænse for udbetaling.

Ved overførsel af en pensionsordning med en aldersgrænse for udbetaling, der er højere end den modtagende ordnings aldersgrænse for udbetaling, følger det af gældende ret, at den modtagende ordnings lavere aldersgrænse fortabes.

Det foreslås i § 42 A, stk. 4,

1. pkt., at ved overførsel efter §§ 41 eller 41 A af en hel ordning, der har en højere aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling end den modtagende ordning, fastholdes den modtagende ordnings aldersgrænse for påbegyndelse af udbetaling, hvis det overførte beløb ikke overstiger et grundbeløb på 50.000 kr. (2023-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20.

Det foreslåede indebærer, at mindre pensionsordninger med høj aldersgrænse for udbetaling vil kunne overføres til en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling, uden at den lavere aldersgrænse for udbetaling for den modtagende ordning går tabt. Reglen vil alene omfatte overførte beløb, der ikke overstiger 50.000 kr. (2023-niveau). Grænsen foreslås reguleret årligt efter personskattelovens § 20.

Det foreslåede vil understøtte, at pensionsopspareren vil kunne samle mindre pensionsordninger med høj aldersgrænse for udbetaling på en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling, hvorved opbygningen af små, hvilende pensionsordninger, hvis værdi er i risiko for at blive udhulet af administrationsomkostninger, kan imødegås.

Det bemærkes i den forbindelse, at denne bagatelregel alene foreslås at skulle gælde ved overførsel fra en pensionsordning med højere aldersgrænse for udbetaling til en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling, ikke ved overførsel den anden vej, dvs. fra en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling til en pensionsordning med højere aldersgrænse for udbetaling. En bagatelregel for overførsel den anden vej ville være ensbetydende med, at en lille, hvilende pensionsordning med lav aldersgrænse for udbetaling ville kunne anvendes til at nedsætte aldersgrænsen for udbetaling for en hvilken som helst modtagende pensionsordning med højere aldersgrænse for udbetaling.

Det foreslås endvidere som § 42 A, stk. 4, 2. pkt., at 1. pkt. ikke gælder for overførsel af en hel ordning oprettet den 1. januar 2024 eller senere, hvis midler helt eller delvist hidrører fra en overførsel efter § 41 eller 41 A fra en anden ordning.

Formålet hermed er at værne mod, at en pensionsordning med højere aldersgrænse for udbetaling opsplittes med henblik på efter det foreslåede 1. pkt. at overføre den opsplittede ordning som hele ordninger, der ikke overstiger beløbsgrænsen, til en ordning med lavere aldersgrænse for udbetaling.

Hensigten med den foreslåede bagatelregel i § 42 A, stk. 4, 1. pkt., er således ikke at give mulighed for reelt at overføre en stor pensionsordning, som blot er opdelt i mindre ordninger med henblik på at udnytte bagatelreglen. Bagatelreglen er som nævnt tiltænkt at understøtte, at pensionsopsparere vil kunne samle små, hvilende pensionsordninger med høj aldersgrænse for udbetaling – hvis værdi er i risiko for at blive udhulet af administrationsomkostninger – på en pensionsordning med lavere aldersgrænse for udbetaling uden at fortabe den modtagende ordnings lavere aldersgrænse.

Reglen foreslås at have virkning for overførsler af pensionsordninger, der oprettes fra og med den 1. januar 2024 eller senere. Baggrunden herfor er, at mindre pensionsordninger, der tidligere har modtaget midler ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A, næppe kan anses for at være foretaget med henblik på at udnytte den foreslåede bagatelregel. Virkningstidspunktet svarer således også til tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 7, stk. 1.

Til nr. 10

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 44, at det er betingelse for anvendelsen af overførselsreglerne i § 41-43, at der ikke forinden overførslen er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de overførte beløb.

Det er således efter gældende regler f.eks. ikke muligt at foretage en afgiftspligtig overførsel af pensionsmidler og opretholde aldersgrænsen for udbetaling i den forbindelse.

Det foreslås som pensionsbeskatningslovens § 44, 2. pkt., at 1. pkt. ikke skal gælde ikke ved overførsel af midler som nævnt i § 42 A, stk. 3.

Overførsel af pensionsmidler efter det foreslåede § 42 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 2, nr. 9, vil blive anset for en ud- og indbetaling. Det betyder, at en udbetaling i utide afgiftspålægges efter de almindelige regler.

Forslaget skal sikre, at den indtrådte afgiftspligt ikke forhindrer den foreslåede mulighed for at opretholde pensionsudbetalingsalderen ved overførsel af midler fra en pensionsordning med løbende udbetalinger til en pensionsordning i et pengeinstitut, selvom overførslen ikke kan ske skattefrit efter pensionsbeskatningslovens §§ 41 eller 41 A.