I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023, § 12 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1. § 6, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,01. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, udgør procenten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår 4,01.«
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2024.
CHRISTIAN
Kronprins
/ Jeppe Bruus
Til nr. 1
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 8 V, stk. 1, udgår », grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 2
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at der i § 8 V, stk. 2, nr. 3 og stk. 8, 1. pkt. og 2. pkt ., udgår »ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 3
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at der i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, udgår », dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj 2022«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 4
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 4, 2. pkt ., ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 5
Det fremgår af ligningslovens § 8 V, stk. 5, at de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm årligt højst kan udgøre et grundbeløb på 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Der kan opnås fradrag på op til 6.900 kr. pr. person i 2024. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Ved lov nr. 533 af 27. marts 2021 er fradragsloftet og skatteværdien efter ligningslovens § 8 V midlertidigt forhøjet for indkomståret 2021. Fradragsloftet er forhøjet til at udgøre 25.000 kr. for serviceydelser og 25.000 kr. for håndværksydelser med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.
Endvidere er fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 afskaffet.
Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, nyaffattes således: »De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 9.400 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.«
Forslaget vil medføre, at grundbeløbet på 5.400 kr. (2010-niveau) forhøjes til 9.400 kr. (2010 niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det foreslåede vil indebære, at der fra og med indkomståret 2024 vil gælde et fradragsloft på 11.900 kr. pr. person. Ændringen vil således få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse er derudover konsekvensændringer, som følge af, at det forhøjede fradragsloft og skatteværdien kun gælder for indkomståret 2021, og fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 ved lov nr. 376 af 28. marts 2022 er afskaffet. Lovforslagets foreslåede ændringer har – udover forhøjelsen af fradragets størrelse – alene til formål at præcisere gældende ret, og har ingen materiel betydning.
Til nr. 6
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen, fradragsret for håndværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at der i § 8 V, stk. 6 , 1. pkt., udgår », til arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energi-anlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller til arbejde vedrørende afmontering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse«
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 7 og 8
Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. og 2. pkt., at udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt.
Det betyder, at for befordring pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes befordringsfradraget med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, hvis den skattepligtiges sædvanlig bopæl ikke er beliggende i en yderkommune eller på en af de småøer, der er nævnt i 3. pkt.
Det foreslås at der i ligningslovens § 9 C, stk. 3, 1. pkt., efter »fastsætter« indsættes », jf. dog 4. pkt«.
Derudover foreslås det i § 9 C, stk. 3, 2. pkt., at ændre »3. pkt.« til »3. og 4. pkt.«
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte en ny bestemmelse som ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9 nedenfor. Det foreslås, i ligningslovens § 9 C, stk. 3, at indsætte et 4. pkt., hvorefter befordringsfradraget for indkomstårene 2024-2027 forhøjes for befordring over 24 km, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en yderkommune eller på en af de udpegede småøer, som nævnes i 3. pkt.
Ændringen vil få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.
Til nr. 9
Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3. pkt., at fradraget for befordring over 120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de småøer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Årø.
Det foreslås, at indsætte et nyt punktum som ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt., hvorefter der for indkomstårene 2024-2027 beregnes fradrag for befordring over 24 km med den af Skatterådet fastsatte kilometertakst med tillæg af et beløb, der udgør 10,75 pct. af denne takst, når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en kommune eller på en af de småøer, der er nævnt i 3. pkt.
Forslaget vil betyde, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner, i indkomstårene 2024-2027 får beregnet befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometersats med tillæg af 10,75 pct. for kørsel over 24 km dagligt. Tilsvarende vil pendlere, der bor på en af de 10 danske småøer Baagø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø, Sejerø, Tunø og Aarø, i indkomstårene 2024-2027 kunne få beregnet befordringsfradrag med den fulde kilometersats med tillæg af 10,75 pct. for kørsel over 24 km dagligt.
Ændringen vil få virkning med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret 2024, jf. lovens § 4, stk. 2.
Til nr. 10
Til og med den 31. marts 2022 jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er der efter BoligJobordningen fradragsret for hånværksydelser til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm. Af ligningslovens bilag 1 fremgår de fradragsberettigede ydelser omfattet af BoligJobordningen fra 2018 og frem.
Fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022, som følge af aftalen om finansloven for 2022 hvor den daværende regering (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne bl.a. blev enige om en permanent afskaffelse af håndværksdelen (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm) i BoligJobordningen.
Fra og med den 1. april 2022 er der efter ligningslovens § 8 V kun fradragsret for serviceydelser, som omfatter almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde m.m.
Det foreslås, at bilag 1 affattes som Bilag 1 til denne lov.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at fradragsretten for håndværksydelser udført efter den 31. marts 2022 er afskaffet ved lov nr. 376 af 28. marts 2022.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 1
Det følger af registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, at registreringsafgiften for nye køretøjer og for genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges efter § 7, beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi. Afgiften beregnes for andre køretøjer end motorcykler efter § 4, stk. 1, nr. 2, jf. dog §§ 5-5c.
Det følger af § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter sker der en årlig stigning med 8 pct. til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter der sker en årlig stigning med 4 pct. til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Efter § 5 b, stk. 2, gives et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1, for biler omfattet af § 4, stk. 1, nr. 2, på 170.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 167.500 kr. i 2022, 165.000 kr. i 2023, 162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025, 155.400 kr. i 2026, 150.800 kr. i 2027, 146.200 kr. i 2028 og 141.600 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 137.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.
Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede personbiler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, ændres, så »162.500 kr. i 2024, 160.000 kr. i 2025« ændres til »162.500 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 165.500 kr. i 2025«.
Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Hvorefter bundfradraget i forhold til gældende ret forhøjes med hhv. 3.000 kr. fra og med 1. februar 2024 og 5.500 kr. i 2025.
Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 162.500 kr., hvorefter det vil stige til 165.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.
Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.
Til nr. 2
Afgiften for biler der har en tilladt totalvægt ikke over 4 t og som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, beregnes efter registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1.
Afgiften for nye biler som nævnt i stk. 1 med tilladt totalvægt over 2,5 t, som er enten åbne eller uden sideruder bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til sideruder bag førersædet i bilens venstre side, følger af § 5, stk. 2.
Det følger af § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes afgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Det fremgår af § 5 b, stk. 3, at for biler omfattet af § 5, stk. 1 og 2, gives der et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1 på 80.000 kr. ved bilens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 78.750 kr. i 2022, 77.500 kr. i 2023, 76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025, 73.000 kr. i 2026, 71.000 kr. i 2027, 69.000 kr. i 2028 og 67.000 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 65.000 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.
Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede varebiler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 3, ændres, så »76.250 kr. i 2024, 75.000 kr. i 2025« ændres til »76.250 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 til og med den 31. december 2024, 77.500 kr. i 2025«.
Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Herefter forhøjes bundfradraget i forhold til gældende ret med hhv. 1.150 kr. fra og med 1. februar 2024 og 2.600 kr. i 2025.
Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 76.250 kr., hvorefter det vil stige til 77.500 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.
Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.
Til nr. 3
Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 1, at for biler, der udleder 0 g CO2 pr. km, og for el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnes registreringsafgiften som 40 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering, jf. dog stk. 2-6, fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2025. Herefter stiger procentdelen årligt med 8 procentpoint til og med 2030, hvor der beregnes 80 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a. Ved bilens eller motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 1. januar 2031 beregnes afgiften som 84 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a, hvorefter procentdelen årligt stiger med 4 procentpoint til og med 2035, hvor der beregnes 100 pct. af registreringsafgiften efter §§ 4, 5 eller 5 a.
Det fremgår af § 5 b, stk. 4, at for el- og brændselscelledrevne motorcykler gives der et fradrag i registreringsafgiften efter § 5 b, stk. 1, på 106.500 kr. ved motorcyklens anmeldelse til registrering fra og med den 18. december 2020 til og med den 31. december 2021, 105.250 kr. i 2022, 104.000 kr. i 2023, 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025, 99.500 kr. i 2026, 97.500 kr. i 2027, 95.500 kr. i 2028 og 93.500 kr. i 2029. Fra og med 2030 udgør fradraget 91.500 kr. Fradraget kan dog maksimalt udgøre afgiften efter § 5 b, stk. 1.
Det følger heraf, at der gives et fradrag i registreringsafgiften for omfattede el- og brændselscelledrevne motorcykler beregnet efter § 5 b, stk. 1, som aftrappes gradvist frem mod et blivende niveau i 2030.
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 4 , ændres, så » 102.750 kr. i 2024, 101.500 kr. i 2025« ændres til »102.750 kr. fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. januar 2024, 104.000 kr. fra og med den 1. februar til og med den 31. december 2024, 104.000 kr. i 2025«.
Herved falder bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret med 1.250 kr. i januar 2024. Hvorefter bundfradraget i forhold til gældende ret forhøjes med hhv. 1.600 kr. fra og med 1. februar 2024 og 3.500 kr. i 2025.
Det vil medføre, at bundfradraget i overensstemmelse med gældende ret vil falde pr. den 1. januar 2024 til 102.750 kr., hvorefter det vil stige til 104.000 kr. fra og med den 1. februar 2024 og frem til og med 2025.
Køretøjer, der anmeldes til registrering fra og med den 1. februar 2024, vil blive omfattet af de foreslåede forhøjede satser for bundfradrag. Det vil dermed være anmeldelsestidspunket, der vil være afgørende for, hvilket bundfradrag der beregnes ved fastsættelse af registreringsafgift for køretøjet. Tilsvarende gælder for eksempelvis køretøjer omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 9, om værditabsberegningen eller § 9 a om genberegning af registreringsafgiften, hvor det vil være tidspunktet for værditabsberegningen hhv. genberegningen, der afgør hvilke regler, der skal finde anvendelse.
Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.
Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.
Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er bundskattesatsen 12,06 pct. i indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.
Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne.
De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.
De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skulle ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.
Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,06 pct. fra og med indkomståret 2023.
I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, såkaldt skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.
Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2024 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.
Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.
Som følge af kommunale skattestigninger i 2024 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.
Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår udgør 12,01 pct.
Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,05 procentpoint fra 12,06 pct. til 12,01 pct. i 2024 og efterfølgende indkomstår.
Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, udgør procenten 4,01 for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår.
Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,05 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2024 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,06 pct. til 4,01 pct.
Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2024 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2024.
Nyafftalsen vil derudover medtage henvisning til lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne med titel som ændret ved § 2 i lov nr. 679 af 30. juni 2023, der har virkning fra 1. januar 2024.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt, henset til at det i § 4, stk. 2, foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, og § 9 C, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 7-9, samt personskattelovens § 6, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 3, vil få virkning med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2024.
Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer m.v. kan iværksættes hurtigst muligt.
Det foreslås i stk. 2, at ligningslovens § 8 V, stk. 5, og § 9 C, stk. 3 som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 7-9, samt personskattelovens § 6, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 3, vil få virkning fra og med indkomståret 2024.
Ændringerne vil således få virkning med tilbagevirkende kraft. Forslaget er dog udelukkende af begunstigende karakter, i det ændringerne vil medføre at skatten lempes.
Virkningstidspunktet vil indebære, at det forhøjede servicefradraget vil gælde for hele indkomståret 2024 og frem.
Virkningstidspunktet vil endvidere indebære, at det forhøjede befordringsfradrag indføres fra og med indkomståret 2024, når loven er trådt i kraft, således at pendlere med sædvanlig bopæl i en yderkommune eller en af småøerne i hele indkomståret 2024 og frem vil få fradraget for daglig kørsel til og fra arbejde med den forhøjede sats.
Lovens § 3 om nedsættelse af bundskatten har efter sin ordlyd virkning fra og med indkomståret 2024.
Det foreslås i stk. 3, at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2024 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2024, der følger af denne lovs § 1.
Bestemmelsen vil indebære, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af denne lovs § 1 neutraliseres for indkomståret 2024, for så vidt angår de kommuner, der for 2024 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 117, tiltrådt af Finansudvalget den 29. juni 2023, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2024 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2024 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.
Det foreslås i stk. 4, at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2024 efter stk. 3 fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2024, der foreligger pr. 1. maj 2026.
Efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for 2024 efter stk. 3, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2026. Efterreguleringen afregnes i 2027.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
