Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og forskellige andre love (Korrektion af fejlindbetalinger til pensionsordninger, flytning af årets pensionsindbetalinger til andet pensionsinstitut og justeringer af bl.a. pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven) § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Det foreslås i stk. 2, at pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal have virkning for overførsler af beløb, der fra og med den 1. januar 2021 er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum.

Det betyder, at indbetalinger, der fra og med den 1. januar 2021 er indbetalt til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikring, rateopsparing, aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, fra og med dette tidspunkt efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 22 D, stk. 5, vil kunne overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den afgivende pensionsordning og med den virkning, at indbetalingen til den afgivende pensionsordning ikke anses som en indbetaling.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 22 F, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, skal have virkning for tilbagebetalinger og overførsler af beløb, der sker fra og med den 1. januar 2023 af indbetalinger af beløb, der fejlagtigt sker fra og med den 1. januar 2022.

Dermed vil der fra og med den 1. januar 2023 efter den foreslåede regel kunne foretages korrektion af fejlagtige indbetalinger, der er sket den 1. januar 2022 eller senere.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at ændringen i § 1, nr. 23, af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 1, hvorefter livsvarig og ophørende livrente og ratepension, der udbetales i fortsættelse af invalidepension, ikke vil skulle anses som en diskvalificerende pensionsudbetaling, får virkning for udbetalinger, der er sket den 1. april 2018 eller senere.

Personer, der er blevet diskvalificeret på grund af udbetalinger af pension, der er udbetalt i fortsættelse af invalidepension, vil således alligevel ikke være diskvalificeret på grund af disse udbetalinger.

I stk. 4, 2. pkt., foreslås det desuden, at også de nye undtagelser til reglen om diskvalificerende pensionsudbetalinger i § 1, nr. 24, af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 7, nr. 18-20, får virkning for pensionsudbetalinger og dispositioner, der er sket den 1. april 2018 eller senere. Personer, der er blevet diskvalificeret på grund af udbetaling af supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister fra en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab på grund af udbetaling af bonus på rene risikoforsikringer eller på grund af udbetaling af pensionsmidler til dækning af betaling for ikke fradrags- eller bortseelsesberettigede risikodækninger i forbindelse med fratrædelse, vil således ikke være diskvalificeret på grund af disse udbetalinger.

Der er i alle de nævnte situationer tale om en virkning tilbage i tid, som udelukkende er til gunst for de pågældende personer. Det bemærkes, at har de pågældende modtaget andre diskvalificerende udbetalinger m.v., vil de fortsat være diskvalificerede på grund af disse udbetalinger m.v.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at investeringer af midler i aldersopsparinger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, der inden den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark, skal være afviklet senest den 30. juni 2022.

Det svarer til den afviklingsfrist, som Finanstilsynet vil fastsætte i forbindelse med ændringen af puljepensionsbekendtgørelsen for eksisterende placeringer af unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark, i danske aldersopsparinger.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at er investeringerne ikke afviklet inden dette tidspunkt, anses aldersopsparingen fra og med den 1. juli 2022 ikke for omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Når en aldersopsparing ikke opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 om skattebegunstigede pensionsordninger, betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der ved fristens udløb kunne være udbetalt ved aldersopsparingens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 16. pkt. Dette svarer til den retsstilling, der vil gælde for danske aldersopsparinger, som fortsat den 1. juli 2022 er placeret i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at § 1, nr. 28, har virkning fra og med den 1. januar 2022. Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at investeringer af midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, der før den 1. januar 2021 er foretaget i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark, skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet hele pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det betyder, at en pensionsopsparer, der har placeret midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i de nævnte unoterede værdipapirer, senest den 30. juni 2022 vil skulle afvikle placeringen af midlerne i værdipapirerne. Dette vil pensionsopspareren kunne gøre ved enten at afhænde de unoterede værdipapirer i pensionsdepotet til tredjemand, ved at pensionsopspareren selv »køber« værdipapirerne for frie midler eller ved at værdipapirerne udloddes fra pensionsordningen til pensionsopspareren.

Efter gældende ret vil udlodningen til pensionsopspareren blive sidestillet med anskaffelse, og værdien af aktien m.v. på udlodningstidspunktet vil blive anset som anskaffelsessum ved en senere opgørelse af aktieavance efter aktieavancebeskatningsloven, når de udloddede aktier m.v. afstås, jf. aktieavancebeskatningslovens § 32, som i øvrigt præciseres ved lovforslagets § 3. Ved opgørelsen af gevinsten anvendes handelsværdien på udlodningstidspunktet som anskaffelsessum.

Det foreslås i stk. 7, at § 2, nr. 10 og 11, og § 5, nr. 2 og 3, har virkning for afståelse af aktiver og ejerandele og manglende opfyldelse af betingelserne for beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14 eller selskabsskattelovens § 13, der sker den 10. november 2021 eller senere, og for valg af beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14 eller selskabsskattelovens § 13 F, dvs. nettoopgørelsesprincippet, der træffes den 10. november 2021 eller senere. Formålet med loven kan forspildes, hvis loven først skal have virkning fra et senere tidspunkt.

Det indebærer, at når pensionskasser m.v. den 10. november 2021 eller senere afstår aktiver, der ikke er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3 (f.eks. driftsmidler), som før den 1. januar 2021 og inden overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 er erhvervet gennem en juridisk person, hvis afkast opgøres efter nettoopgørelsesprincippet, skal aktiver anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet. Den opgjorte gevinst eller tab medregnes først i beskatningsgrundlaget i indkomståret, hvor aktivet afstås. Det gælder tilsvarende for det som sidestilles med afståelse af aktiverne, dvs. bl.a. skrotning, afståelse af ejerandelen i den juridiske person og hvis betingelserne for at bruge nettoopgørelsesprincippet ikke længere er opfyldt.

Det indebærer tilsvarende, at når livsforsikringsselskaber den 10. november 2021 eller senere afstår andre aktiver end fast ejendom og aktiver, som blev skattemæssigt opgjort til handelsværdien ved overgangen til nettoopgørelsesprincippet, som før den 1. januar 2021 og inden overgang til beskatning efter nettoopgørelsesprincippet i selskabsskattelovens § 13 F er erhvervet gennem en juridisk person, hvis afkast opgøres efter nettoopgørelsesprincippet, skal aktiverne anses for afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til nettoopgørelsesprincippet. Den opgjorte gevinst eller tab medregnes først ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i indkomståret, hvor aktivet afstås. Det gælder tilsvarende for det som sidestilles med afståelse af aktiverne, dvs. bl.a. skrotning, afståelse af ejerandelen i den juridiske person og hvis betingelserne for at bruge nettoopgørelsesprincippet ikke længere er opfyldt.

For pensionsinstitutter, dvs. både pensionskasser m.v. og livsforsikringsselskaber, foreslås det, at hvis betingelserne for at benytte nettoopgørelsesprincippet ikke længere er opfyldt, f.eks. fordi der opstår koncernforbindelse mellem pensionsinstituttet og den juridiske person, vil aktiverne i relation til opgørelse af skattepligtige afkast efter de almindelige regler, efter forslaget skulle anses for anskaffet til handelsværdien ved begyndelse af det første indkomstår, hvor nettoopgørelsesprincippet ikke længere anvendes. Det indebærer således, at pensionsinstitutter, som ikke længere kan benytte nettoopgørelsesprincippet, fra og med den 10. november 2021 har klarhed om, at handelsværdien skal benyttes som anskaffelsessum, når det skattepligtige afkast i stedet skal opgøres efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 2, for pensionskasser m.v. og efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst for livforsikringsselskaber. Det betyder dermed, at pensionsinstituttet ikke vil skulle benytte en tidligere nedskrevet værdi, som kan medføre manglende fradrag for et værdifald, hvis handelsværdien er højere eller dobbelt fradrag for en værdistigning, hvis handelsværdien er lavere.

Forslaget indebærer desuden, at muligheden for at udnytte hullet ved pensionsinstitutters metodeskift til nettoopgørelsesprincippet for investering i visse aktiver lukkes fra og med den 10. november 2021.

Valg af nettoopgørelse efter pensionsafkastbeskatningsloven § 14 for indkomstår 2021 skal foretages ved indleveringen af den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for investeringen, dvs. at valget skal foretages senest den 31. maj 2022, som er året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21. Valg af nettoopgørelse vælges med overgangstidspunkt fra indkomstårets begyndelse, dvs. med overgang den 1. januar 2021. Overgår pensionskasser m.v. til nettoopgørelse af det skattepligtige afkast af en andel af en juridisk person efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14 fra og med den 1. januar 2021, vil aktiver, der ikke er nævnt i § 15, stk. 3, som ejes gennem den juridiske person, skulle anses som afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgangen til nettoopgørelse.

Valg af nettoopgørelse efter selskabsskattelovens § 13 F for indkomstår 2021 skal foretages ved indberetningen af oplysningsskemaet for investeringen, dvs. at valget skal foretages senest den 30. juni 2022. Valg af nettoopgørelse vælges med overgangstidspunkt fra indkomstårets begyndelse, dvs. med overgang den 1. januar 2021. Overgår livsforsikringsselskaber til nettoopgørelse af det skattepligtige afkast af en andel af en juridisk person efter selskabsskattelovens § 13 F fra og med den 1. januar 2021, vil andre aktiver end fast ejendom, der ejes gennem den juridiske person, skulle anses som afstået til handelsværdien på tidspunktet for overgang til nettoopgørelse.

Hvis aktiverne erhverves i indkomståret 2021, og pensionsinstituttet for det pågældende indkomstår vælger at anvende nettoopgørelsesprincippet, falder situationen uden for de foreslåede regler, da der i så fald ikke er tale om en overgang til nettoopgørelsesprincippet. Aktiverne er desuden i det tilfælde omfattet af beskatning efter lagerprincippet fra erhvervelsestidspunktet, således at der ikke vil være foretaget afskrivninger, der kan genvindes ubeskattet ved at vælge nettoopgørelse.

Forslaget betyder desuden, at pensionsinstitutter ikke vil være berettiget til et eventuelt omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 eller omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 med henblik på ændring af de forudgående indkomstår i forhold til pensionsinstitutters opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 14 eller 15 eller efter selskabsskattelovens § 13 F. En adgang til omvalg eller omgørelse ville således også være i strid med forslagets formål om at lukke et hul i nettoopgørelsesprincippet for pensionsinstitutters investeringer igennem skattetransparente enheder i investeringsaktiver, som f.eks. vindmølleparker og solcelleparker, der medfører, at pensionsinstitutter i visse situationer utilsigtet kan undgå beskatning af fortjeneste og genvundne afskrivninger på grund af metodeskiftet.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og indeholder ikke en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.