Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der tegnes igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af forsikringsselskaber. De private lønforsikringer kan udbydes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse, men kan også udbydes uden at supplere en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.
Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberetter forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Indberetningen sker én gang om året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, skal den forsikrede selv indberette udgifterne til Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselskaber og a-kasser ikke er pålagt indberetningspligt.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 49, hvorefter, at fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1,
Lovforslaget vil medføre at det ikke længere vil være muligt at få fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis man ikke i indkomståret har indbetalt mindst 1.300 kr. i bidrag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en a-kasse vil ikke være omfattet af den foreslåede ordning og vil således være fradragsberettiget uanset størrelsen på det indbetalte bidrag til a-kassen.
Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil skulle indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen én gang om året til Skatteforvaltningen.
Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil udgifter til private lønforsikringer være fradragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret samlet indbetales mindst 1.300 kr. i bidrag til a-kasser i Danmark og andre EU/EØS-lande. A-kasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark vil skulle opfylde betingelserne for anerkendelse af en a-kasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil betyde, at a-kassen skal være tværfaglig eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og/eller selvstændigt erhvervsdrivende, og optage personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Betingelserne for anerkendelse af a-kasser i § 32 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil som hidtil også gælde for danske a-kasser. Udenlandske a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil dokumentation herfor skulle sendes til Skatteforvaltningen. Behandlingen af fradraget for medlemskab af en udenlandsk a-kasse vil være tilsvarende den, der gælder i dag.
Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i forbindelse med ledighed, vil som hidtil være skattepligtig for forsikringsmodtager, også selvom udgifterne til lønforsikringen ikke kan fradrages.
Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.
Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetaling til Skatteforvaltningen.
Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2023 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.
Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres 6.000 kr. til 7.000 kr.
Det foreslås således at loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes. Forslaget vil betyde, at lønmodtagere fra og med indkomståret 2024 vil kunne få fradrag for op til 7.000 kr. pr. år for udgifter til fagforeningskontingenter. Den del af udgiften til fagforeningskontingenter, der overstiger beløbsgrænsen på 7.000 kr. pr. år, vil ikke kunne fradrages.
Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil som hidtil ikke gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).
Der ændres ikke i øvrigt i betingelserne for at få fradrag for fagforeningskontingenter. Som hidtil vil det således være en betingelse, at kontingentbetalingen sker til en fagforening eller anden faglig sammenslutning, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.
Fradragsretten vil ligeledes som hidtil være betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet kontingentudgiften til Skatteforvaltningen.
Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.
Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.
Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er bundskattesatsen 12,09 pct. i indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.
Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.
De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.
De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.
Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,09 pct. for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.
I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, såkaldt skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.
Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2023 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.
Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.
Som følge af kommunale skattestigninger i 2023 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.
Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,06.
Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,03 procentpoint fra 12,09 pct. til 12,06 pct. i 2023 og efterfølgende indkomstår.
Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,06 for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.
Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,03 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,09 pct. til 4,06 pct.
Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2023 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2023.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2023.
Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.
Virkningstidspunktet følger af den opdaterede aftaleøkonomi til Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 3 har virkning fra og med indkomståret 2023.
Nedsættelsen af bundskatten tillægges således virkning tilbage i tid. Det skyldes, at bundskattesatsen er gældende for hele indkomståret. Nedsættelsen af bundskatten indebærer en skattelettelse og er udelukkende af begunstigende karakter.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 49 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2023.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2024.
/ Jeppe Bruus