Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 1753 af 29/12/2025

Erhvervsministeriet

Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer) § 3

I designloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 29. januar 2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

1. I § 59 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.200« til: »1.440«, i 2. pkt. ændres »700« til: »840«, og i 3. pkt. ændres »400« til: »480«.

2. I § 59 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »1.500« til: »1.800«, og i 2. pkt. ændres »900« til: »1.080«.

3. I § 59 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.200« til: »2.640«, og i 2. pkt. ændres »1.100« til: »1.320«.

4. I § 59 c, stk. 1, ændres »3.000« til: »3.600«.

5. I § 59 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »400« til: »480«.

6. I § 59 d, stk. 1, ændres »400« til: »480«.

7. I § 59 d, stk. 2, ændres »3.000« til: »3.600«.

8. I § 59 e, stk. 1, ændres »200« til: »240«.

9. I § 59 e, stk. 2, ændres »200« til: »240«.

10. I § 59 g, stk. 1, ændres »2011-niveau« til: »2026-niveau«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af patentloven og forskellige andre love (Ændring af Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer) § 3

Til nr. 1

Det fremgår af § 59 a, stk. 1, i designloven, at der for ansøgning om registrering af design betales et gebyr på 1.200 kr., jf. § 13, stk. 5. Det fremgår samtidig, at der ved ansøgning, som omfatter flere design, jf. § 15, betales et tillægsgebyr på 700 kr. for hvert design ud over det første. Det fremgår yderligere, at der for offentliggørelse af design betales et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbildning ud over det første.

Det foreslås i designlovens § 59 a, stk. 1,

  1. pkt., at ændre »1.200« til »1.440«, i 2. pkt. at ændre »700« til »840«, og i 3. pkt. at ændre »400« til »480«.

De foreslåede ændringer vil medføre en stigning på 240 kr. for ansøgning om registrering af design. De foreslåede ændringer vil samtidig medføre en stigning på 140 kr. for tillægsgebyr for hvert design ud over det første ved ansøgninger, som omfatter flere design. De foreslåede ændringer vil ydermere medføre en stigning på 80 kr. for tillægsgebyr for hver afbildning udover den første ved offentliggørelse af design.

Til nr. 2

Det fremgår af § 59 a, stk. 2, i designloven, at der for undersøgelse i henhold til § 17, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr. Det fremgår samtidig, at der ved ansøgning, som i henhold til designlovens § 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr på 900 kr. for hvert design ud over det første.

Det foreslås i designlovens § 59 a, stk. 2, 1. pkt., at ændre »1.500« til »1.800«, og i 2. pkt. at ændre »900« til »1.080«.

De foreslåede ændringer vil medføre en stigning på 300 kr. for undersøgelse i henhold til designlovens § 17, stk. 2. De foreslåede ændringer vil samtidigt medføre en stigning på 180 kr. for tillægsgebyret for hvert design ud over det første ved ansøgninger, der i henhold til designlovens § 15 omfatter flere design.

Til nr. 3

Det fremgår af § 59 b, stk. 1, i designloven, at der for fornyelse af designregistrering, jf. § 24, stk. 1, betales et gebyr på 2.200 kr. for hver periode, jf. § 23. Det fremgår samtidig, at der ved registrering, som i henhold til § 15 omfatter flere design, betales et tillægsgebyr på 1.100 kr. for hvert design ud over det første.

Det foreslås i designlovens § 59 b, stk. 1,

  1. pkt., at ændre »2.200« til »2.640«, og i 2. pkt. at ændre »1.100« til »1.320«.

De foreslåede ændringer vil medføre en stigning på 440 kr. for fornyelse af designregistrering. De foreslåede ændringer vil samtidig medføre en stigning på 220 kr. for tillægsgebyr for hvert design ud over det første ved registrering, som i henhold til § 15 omfatter flere design.

Til nr. 4

Det fremgår af § 59 c, stk. 1, i designloven, at der for anmodning om administrativ prøvning, herunder af design indeholdt i en registrering, som omfatter flere design, jf. § 15 og § 25, stk. 4, betales for hvert design 3.000 kr.

Det foreslås i designlovens § 59 c, stk. 1, at ændre »3.000« til »3.600«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 600 kr. for anmodning om administrativ prøvning, herunder af design indeholdt i en registrering, som omfatter flere design.

Til nr. 5

Det fremgår af § 59 c, stk. 2, i designloven, at der for offentliggørelse af en registrering i ændret form betales et grundgebyr på 400 kr., jf. § 33, stk. 2. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 400 kr. for hver afbildning ud over den første.

Det foreslås i designlovens § 59 c, stk. 2, 1. og 2. pkt., at ændre »400« til »480«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 80 kr. for offentliggørelse af en registrering i ændret form og en stigning på 80 kr. for tillægsgebyr for hver afbildning ud over det første.

Til nr. 6

Det fremgår af § 59 d, stk. 1, i designloven, at der for anmodning om genoptagelse af en ansøgning om design betales 400 kr., jf. § 19, stk. 3.

Det foreslås i designlovens § 59 d, stk. 1, at ændre »400« til »480«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 80 kr. for anmodning om genoptagelse af en ansøgning om design.

Til nr. 7

Det fremgår af § 59 d, stk. 2, i designloven, at der for anmodning om genoprettelse af en designansøgning eller -registrering betales 3.000 kr., jf. § 48.

Det foreslås i designlovens § 59 d, stk. 2, at ændre »3.000« til »3.600«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 600 kr. for anmodning om genoprettelse af en designansøgning eller -registrering.

Til nr. 8

Det fremgår af § 59 e, stk. 1, i designloven, at der for Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om EF-design betales 200 kr., jf. § 49, stk. 3.

Det foreslås i designlovens § 59 e, stk. 1, at ændre »200« til »240«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 40 kr. for Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om EF-design.

Til nr. 9

Det fremgår af § 59 e, stk. 2, i designloven, at der for Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international registrering af design betales 200 kr., jf. § 59, stk. 2.

Det foreslås i designlovens § 59 e, stk. 2, at ændre »200« til »240«.

Den foreslåede ændring vil medføre en stigning på 40 kr. for Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international registrering af design.

Til nr. 10

Det fremgår af § 59 g, stk. 1, i designloven, at gebyrerne i §§ 59 a-59 e er angivet i 2011-niveau.

Det foreslås i designlovens § 59 g, stk. 1, at ændre »2011-niveau« til »2026-niveau«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det fremgår, at gebyrerne i §§ 59 a-59 e er fastsat på 2026-niveau.