I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13. september 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 620 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1473 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »800 kr.« til: »1.400 kr.«
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som ændret ved § 9 i lov nr. 482 af 22. maj 2024, § 3 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, § 11 i lov nr. 1454 af 10. december 2024 og § 3 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »200 kr.« til: »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.« til: »10.000 kr.«
2. I § 73, stk. 2, ændres »100 kr.« til: »200 kr.«, og »2.500 kr.« ændres til: »5.000 kr.«
3. I § 73, stk. 3, ændres »500 kr.« til: »1.000 kr.«
4. I § 83, stk. 5, ændres »Begås overtrædelsen groft uagtsomt« til: »Den, der overtræder stk. 1-3 groft uagtsomt«.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 15 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 15 O, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der gennemfører artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller efter tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
2. I § 15 O, stk. 1, 5. og 6. pkt., der bliver 6. og 7. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1., 2. og 4. pkt.«
3. I § 15 Q, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
4. I § 15 R, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1 anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 1 og 2 træder i kraft den 15. januar 2025.
Stk. 3. § 2, nr. 1-3, har for fysiske personer virkning fra og med indkomståret 2024.
Stk. 4. § 1 har virkning for afgørelser om foreløbig fastsættelse, der træffes fra og med den 1. februar 2025.
/ Rasmus Stoklund
Til nr. 1
Det fremgår af opkrævningslovens § 4, stk. 1, at hvis Skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte den pågældende virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det samme gælder, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt. For betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb finder betalingsfristen, der anvendes ved en rettidig angivelse eller indberetning efter opkrævningslovens § 2, anvendelse.
En virksomhed skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse. Hvis der foretages en foreløbig fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal der dog kun betales én afgift pr. afregningsperiode, jf. § 4, stk. 2.
Det foreslås, at i opkrævningslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »800 kr.« til »1.400 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satsen er, at konsekvensen af en afgift for en foreløbig fastsættelse vil bevare sin præventive virkning og dermed fremme, at angivelser, som en virksomhed skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt.
Den foreslåede ordning vil medføre, at satsen på 800 kr. i opkrævningslovens § 4, stk. 2, vil blive reguleret til 1.400 kr. Det vil betyde, at en virksomhed vil skulle betale en afgift på 1.400 kr., når Skatteforvaltningen foretager en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v., fordi Skatteforvaltningen ikke rettidigt har modtaget virksomhedens angivelse for den pågældende periode, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1 og 2.
Til nr. 1
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 1, at har en skattepligtig omfattet af lovens § 5, f.eks. en selvstændigt erhvervsdrivende, ikke rettidigt givet Skatteforvaltningen oplysninger efter § 2, herunder oplysninger om kontrollerede transaktioner efter § 38, eller revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. § 36, pålægger Skatteforvaltningen den skattepligtige at betale et skattetillæg på 200 kr., for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget kan dog højst udgøre 5.000 kr. i alt, jf. dog skattekontrollovens § 73, stk. 2-4. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil for nærmere om reguleringen af satserne i § 73, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »200 kr.« til »400 kr.«, og i 2. pkt. ændres »5.000 kr.« til »10.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satserne er, at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at i skattekontrollovens § 73, stk. 1, vil satsen på 200 kr. blive reguleret til 400 kr., og satsen på 5.000 kr. vil blive reguleret til 10.000 kr. Det vil for eksempel indebære, at en skattepligtig omfattet af skattekontrollovens § 5, som ikke rettidigt har givet Skatteforvaltningen oplysninger efter skattekontrollovens § 2, vil blive pålagt at betale et skattetillæg på 400 kr. for hver dag oplysningsfristen overskrides. Skattetillægget vil dog højst kunne udgøre 10.000 kr., jf. dog § 73, stk. 2-4.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 2
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 2, at for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, udgør skattetillægget 100 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i alt.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 2, ændres »100 kr.« til »200 kr.«, og »2.500 kr.« ændres til »5.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satserne er, at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt til Skatteforvaltningen.
Den foreslåede ordning vil medføre, at for fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter personskattelovens § 7, vil skattetillægget udgøre 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst 5.000 kr. i alt.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 3
Det fremgår af skattekontrollovens § 73, stk. 3, at for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, udgør skattetillægget i alt 500 kr.
Det foreslås, at i skattekontrollovens § 73, stk. 3, ændres »500 kr.« til »1.000 kr.«
Formålet med den foreslåede regulering af satsen er, at konsekvensen af et skattetillæg vil bevare sin præventive virkning og dermed fremme, at oplysninger, som en skattepligtig skal give til Skatteforvaltningen, kommer rettidigt til Skatteforvaltningen.
Forslaget vil medføre, at for fonde og foreninger, der efter fondsbeskatningslovens § 15 kan opfylde oplysningspligten ved at afgive en særlig erklæring, vil skattetillægget udgøre i alt 1.000 kr.
Den skattepligtige vil fortsat have mulighed for at kunne ansøge Skatteforvaltningen om fritagelse for skattetillægget helt eller delvis, jf. hertil skattekontrollovens § 73, stk. 4.
Til nr. 4
Skattekontrollovens § 83 indeholder straffebestemmelser om den form for skatteunddragelse, der betegnes som passiv skatteunddragelse.
Det fremgår af skattekontrollovens § 83, stk. 1, at en skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, skal underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 2, at en skattepligtig, som modtager en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, jf. § 74, inden 4 uger efter modtagelsen skal underrette Skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Det følger af § 83, stk. 3, at en skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb, jf. § 10.
Det fremgår af § 83, stk. 5, at begås overtrædelsen groft uagtsomt, straffes med bøde. Efter praksis udmåles bøden efter § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, til en tredjedel af det unddragne beløb, jf. afsnit A.C.3.5.2.1 i Den juridiske vejledning.
Det foreslås, at i § 83, stk. 5, ændres »Begås overtrædelsen« til »Den, der overtræder stk. 1-3 groft uagtsomt«.
Den foreslåede ændring vil give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, der kan medføre, at der realiseres en unddragelse. Samtidig vil den foreslåede ændring medføre, at formuleringen af § 83, stk. 5, bliver tydeligere, med hensyn til hvilke overtrædelser der omfattes af bestemmelsen.
Med den foreslåede ændring er det forudsat, at overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, vil skulle straffes med en bøde, der svarer til unddragelsens størrelse. I de mindste sager, hvor unddragelsen i førstegangstilfælde ikke overstiger 40.000 kr., men overstiger 20.000 kr., er det imidlertid forudsat, at der straffes med en bøde af fast størrelse på 5.000 kr.
Med den foreslåede sanktionspraksis vil overtrædelser af skattekontrollovens § 83, stk. 5, jf. stk. 1-3, blive omfattet af den samme bødepraksis, der gælder for groft uagtsomme overtrædelser af den øvrige skatte- og afgiftslovgivning, som fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 52 som fremsat, s. 12ff.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen anvende et bundfradrag ved opgørelsen af bruttolejeindtægten.
Ligningslovens § 15 O finder anvendelse i de situationer, hvor der ikke er tale om erhvervsmæssig udlejning, men om udlejning af en fritidsbolig, som ejeren selv lejlighedsvis benytter til fritidsformål.
Ejeren af fritidsboligen vil være skattepligtig som almindelig indkomst af bruttolejeindtægten. Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling af husleje, samt alt hvad lejeren i øvrigt betaler i forbindelse med lejemålet som f.eks. betaling for varme, el, vand og rengøring.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen anvende et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt., udgør bundfradraget 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om platformsoperatørers indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg af varer og udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i skatteindberetningslovens § 43 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.
Platformsoperatører defineres på samme måde som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter med sælgere om at stille en platform eller dele heraf til rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu, indberetningskrav og andre regler for platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som ligeledes er indført ved DAC7, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra fast ejendom.
Bundfradragene på 10.000 kr. og 36.500 kr. (begge i 2010-niveau) reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 7. For indkomståret 2023 udgør bundfradragene henholdsvis 12.200 kr. og 44.500 kr. For indkomståret 2024 udgør bundfradragene henholdsvis 12.700 kr. og 46.100 kr.
Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 1, 3. pkt. Af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, kan fradrages 40 pct., jf. § 15 O, stk. 1, 4. pkt.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 5. pkt., kan ejeren ikke foretage fradrag for de faktiske udgifter eller foretage skattemæssige afskrivninger efter bestemmelsen i § 15 O, stk. 2, hvis der er anvendt bundfradrag efter bestemmelserne i § 15 O, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, kan ejere, der ikke anvender reglerne i stk. 1 om bundfradrag, fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar. Herudover vil der kunne foretages skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvist erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, ligesom ejendomsskatter vil kunne fradrages. Fradrag kan foretages med en så stor del af udgifterne m.v., som svarer til den del af året, hvor udlejning har fundet sted.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 2, 5. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til at anvende bundfradragene efter § 15 O, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvis der er foretaget fradrag for de faktiske udgifter efter bestemmelsen i § 15 O, stk. 2, 1.-4. pkt.
Det foreslås i ligningslovens § 15 O, stk. 1, efter 2. pkt. at indsætte som nyt punktum: »Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i indkomstårene 2023, 2024 og 2025 vil være muligt at anvende det høje bundfradrag i § 15 O, stk. 1, 2. pkt., hvis den platform, som udlejeren har anvendt i forbindelse med sin udlejning, er indberetningspligtig.
Der vil for danske platformsoperatører være tale om indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, hvorefter der kan fastsættes regler om platformsoperatørers indberetninger til Skatteforvaltningen om en række initiativer, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Der er bl.a. tale om udlejning af fast ejendom og udlejning af transportmidler.
For udenlandske platformsoperatører vil der kunne være tale om regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
En tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som bygger på OECD´s og Europarådets bistandskonvention, men der kan også være tale om tilsvarende bilaterale aftaler.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil udlejeren stadig kunne få det høje bundfradrag i indkomstårene 2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at der i forbindelse med udlejning er anvendt en platform, der er omfattet af et krav om indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med 2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning efter DAC7. Fra og med 2026 vil det derfor igen være en betingelse for at kunne anvende et højt bundfradrag, at der enten er sket indberetning af lejeindkomsten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller, for så vidt angår udenlandske platforme, at de danske skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget oplysninger fra platformenes hjemlande om lejeindtægten.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 1. pkt., kan ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 2. pkt. udgør bundfradraget dog 36.500 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, 3. pk., kan bundfradraget ikke overstige bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig.
Det foreslås i ligningslovens § 15 O, stk. 1, 5. og 6. pkt., der bliver 6. og 7. punktum, at ændre henvisningen til 1.-3. pkt. til en henvisning til 1., 2. og 4. pkt.
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved der foreslås indsat et nyt punktum i ligningslovens § 15 O, stk. 1, efter bestemmelsens 2. punktum. Dette medfører, at 3. punktum bliver til 4. punktum.
Til nr. 3
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 1. pkt., kan ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag.
Ejeren, andelshaveren eller lejeren vil være skattepligtig af bruttolejeindtægten. Bruttolejeindtægten omfatter lejerens betaling af husleje, samt alt hvad lejeren i øvrigt betaler i forbindelse med lejemålet som f.eks. betaling for varme, el, vand og rengøring.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 1. pkt., kan ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., udgør bundfradraget 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten er modtaget af Skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om platformsoperatørers indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg af varer og udlejning af transportmidler.
Platformsoperatører defineres på samme måde som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter med sælgere om at stille en hel platform eller dele heraf til rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu, indberetningskrav og andre regler for platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som er indført ved DAC7, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra fast ejendom.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 3. pkt., forstås ved en helårsbolig hele eller en del af en fast ejendom, der tjener til ejerens, andelshaverens eller lejerens helårsbolig.
Efter ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 4. og 5. pkt., kan bundfradraget ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, kan fradrages 40 pct., jf. § 15 Q, stk. 1, 4. og 5. pkt.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 15 Q, stk. 1, 7. pkt. For indkomståret 2023 udgør bundfradragene henholdsvis 12.200 kr. og 31.200 kr. For indkomståret 2024 udgør bundfradragene henholdsvis 12.700 kr. og 32.300 kr.
Det foreslås i ligningslovens § 15 Q, stk. 1, efter 2. pkt. at indsætte som nyt punktum: »Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan bundfradraget i 2. pkt. dog anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i indkomstårene 2023-2025 vil være muligt at anvende det høje bundfradrag i § 15 Q, stk. 1, 2. pkt., blot den platform, som udlejeren har anvendt i forbindelse med sin udlejning, er indberetningspligtig.
Der vil for danske platformsoperatører være tale om indberetningspligt efter regler udstedt i medfør af i skatteindberetningslovens § 43, hvorefter der kan fastsættes regler om platformsoperatørers indberetninger til Skatteforvaltningen om en række initiativer, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Der er bl.a. tale om udlejning af fast ejendom og udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i § 43 er udnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformsoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.
For udenlandske platformsoperatører vil der kunne være tale om regler, der implementerer reglerne om indberetningspligt efter direktivet DAC7.
En tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger kan være den multilaterale aftale om automatisk udveksling af oplysninger om indkomst opnået gennem digitale platforme, som bygger på OECD´s og Europarådets bistandskonvention, men der kan også være tale om tilsvarende bilaterale aftaler.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil udlejeren stadig kunne få det høje bundfradrag i indkomstårene 2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at der i forbindelse med udlejning er anvendt en platform, der er omfattet af et krav om indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med 2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning efter DAC7. Fra og med 2026 vil derfor igen være en betingelse for at kunne anvende et højt bundfradrag, at der er sket indberetning af lejeindkomsten efter regler udstedt i medføre af skatteindberetningslovens § 43. Eller, for så vidt angår udenlandske platforme, at de danske skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget oplysninger fra platformenes hjemlande om lejeindtægten.
Til nr. 4
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, kan fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 2, fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret.
Aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 2 er følgende:
Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er omfattet af stk. 3.
Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er registreret til hel eller delvis privat benyttelse og ikke er omfattet af stk. 3.
Campingvogne.
Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
Lystbåde.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 2. pkt., kan der ved udlejning af aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 3 fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver.
Aktiver som nævnt i bestemmelsens stk. 3 er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr. km, eller der udleder mere end 0 g CO2, men under 50 g CO2 pr. km.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 3. pkt., kan fradrag efter 1. pkt. ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradrag efter 2. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 4. pkt., kan der af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og der kan af den del af bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., fradrages 40 pct.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 5. pkt., dækker fradragene efter stk. 1, 1., 2. og 4. pkt. samtlige udgifter, der er forbundet med udlejningen.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 6. pkt., gælder bestemmelsens 1.-5. pkt. ikke for den del af bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 1, 7. pkt., reguleres grundbeløbene i 1. og 2. pkt. efter personskattelovens § 20. For indkomstårene 2023 og 2024 udgør bundfradraget henholdsvis 11.100 kr. og 31.200 kr. og 12.700 kr. og 32.300 kr.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 4, 1. pkt., er det en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3.
Efter ligningslovens § 15 R, stk. 4, 2. pkt., skal indberetningen af lejeindtægterne være foretaget efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.
Efter skatteindberetningslovens § 43, stk. 1, kan skatteministeren fastsætte regler om platformsoperatørers indberetning af oplysninger til Skatteforvaltningen om en række aktiviteter, som en sælger eller udlejer udfører mod vederlag. Det gælder udlejning af fast ejendom, personlige tjenester, salg af varer og udlejning af transportmidler. Bemyndigelsen i skatteindberetningslovens § 43 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022 om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.
Platformsoperatører defineres på samme måde som efter direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved direktiv 2021/514/EU af 22. marts 2021 (DAC7), hvorefter en platformsoperatør er en enhed, der indgår kontrakter med sælgere om at stille en platform eller dele heraf til rådighed for de pågældende sælgere.
Efter artikel 8ac, stk. 1, som er indført ved DAC7, skal medlemsstaterne bl.a. træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens platformsoperatører opfylder de indberetningskrav, som er i bilag V til direktivet om procedurer for passende omhu, indberetningskrav og andre regler for platformsoperatører.
Efter artikel 8ac, stk. 2, som er indført ved DAC7, skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har modtaget indberetningen efter bestemmelsens stk. 1, ved automatisk udveksling meddele den kompetente myndighed i enhver anden medlemsstat alle tilgængelige oplysninger om personer, der er hjemmehørende i den pågældende anden medlemsstat vedrørende bl.a. arbejdsindtægt og indtægt fra fast ejendom.
Det foreslås i § 15 R, stk. 4, at indsætte som 3. pkt. »Har told- og skatteforvaltningen ikke modtaget indberetning eller oplysning om lejeindtægten, kan fradragene i stk. 1 anvendes for indkomstårene 2023-2025, hvis udlejningen er sket gennem en platform, der er indberetningspligtig efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43, eller efter regler, der implementerer artikel 8ac, stk. 1, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger.«
Ændringen vil indebære, at det midlertidigt i indkomstårene 2023-2025 vil være muligt at anvende fradragene i § 15 R, stk. 1, hvis den platform, som udlejeren har anvendt i forbindelse med sin udlejning, er indberetningspligtig.
Ændringen vil indebære, at hvis det land, hvor platformsoperatøren er hjemmehørende, har tekniske udfordringer med at foretage udveksling af oplysninger, vil udlejeren stadig kunne få bundfradrag i indkomstårene 2023-2025, hvis udlejeren kan dokumentere, at der i forbindelse med udlejning er anvendt en platform, der er omfattet af et krav om indberetning af lejeindtægten.
Det er forventningen, at platformsoperatørerne fra og med 2026 vil være i stand til at opfylde kravene til indberetning efter DAC7. Fra og med 2026 vil derfor igen være en betingelse for at kunne anvende et bundfradrag ved opgørelsen af indkomsten ved udlejning af biler, lystbåde, campingvogne m.v., at der er sket indberetning af lejeindkomsten efter regler udstedt i medføre af skatteindberetningslovens § 43. Eller at de danske skattemyndigheder via udveksling af oplysninger har modtaget oplysninger om lejeindtægten.
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Ved lovforslaget foreslås det at lempe betingelserne for bundfradrag ved deleøkonomi for indkomstårene 2023-2025. Da loven dermed har tilbagevirkende kraft fra indkomståret 2023, bør loven træde i kraft hurtigst muligt af hensyn til de borgere, som efter de gældende regler ikke kan anvende de forventede bundfradrag ved indkomstopgørelsen. Ved at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, vil Skatteforvaltningen kunne håndhæve reglerne hurtigst muligt.
Forslaget er udelukkende af begunstigende karakter for borgerne, idet ændringerne vil medføre, at borgerne for indkomstårene 2023-2025 kan få de høje bundfradrag ved udlejning efter ligningslovens §§ 15 O og 15 Q, og at de vil kunne få et bundfradrag ved udlejning efter ligningslovens §15 R, uden at Skatteforvaltningen har modtaget indberetning fra udenlandske skattemyndigheder eller de platforme, som skatteyderne har anvendt i forbindelse med udlejningen.
Det foreslås i stk. 2, at §§ 1 og 2 træder i kraft den 15. januar 2025.
Forslaget vil medføre, at de regulerede satser for skattetillæg vil finde anvendelse for juridiske personer, der fra og med den 15. januar 2025 ikke rettidigt har indgivet oplysninger til Skatteforvaltningen. Ved manglende rettidig indgivelse af oplysninger før den 15. januar 2025 finder de hidtil gældende satser anvendelse. Med hensyn til fysiske personer henvises til stk. 3 nedenfor.
For så vidt angår afgiften for foreløbig fastsættelse henvises til stk. 4 nedenfor.
For så vidt angår lovændringen i § 2, nr. 4, med hvilken der samtidig er tilkendegivet et ønsket sanktionsniveau, vil straffelovens § 3 finde anvendelse. Det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov. Det følger af § 3, stk. 2, at bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Den sanktionspraksis, der er tilkendegivet med lovændringen i § 2, nr. 4, og som er beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2, vil finde anvendelse på overtrædelser, der begås fra og med den 15. januar 2025.
Det foreslås i stk. 3, at § 2, nr. 1-3, for fysiske personer har virkning fra og med indkomståret 2024.
Forslaget vil medføre, at de regulerede satser for skattetillæg vil have virkning for fysiske personer for årsopgørelser, der dannes for indkomståret 2024 og senere. For årsopgørelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtil gældende satser for skattetillæg anvendelse. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-3, og de almindelige bemærkninger pkt. 2.2 for nærmere om reguleringen af satserne for skattetillæg.
Det foreslås i stk. 4, at § 1 har virkning for afgørelser om foreløbig fastsættelse, der træffes fra og med den 1. februar 2025.
Forslaget vil medføre, at den regulerede afgift for en foreløbig fastsættelse vil finde anvendelse for afgørelser om foreløbig fastsættelse, der bliver truffet fra og med den 1. februar 2025. For afgørelser om foreløbig fastsættelse, der er truffet før den
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres med loven, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.
