Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 18

Forarbejder til Lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love (Ny opkrævningsløsning for visse krav, renteharmonisering, hæftelse for kildeskat efter solvent likvidation og sikring af rentekrav ved udbetaling af refusion af kildeskat til modtagere af udbytter, renter og royalties m.v.) § 18

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.

Dette betyder, at både de nye og de ændrede regler, der foreslås med loven, vil finde anvendelse på såvel allerede stiftede krav som på krav, der stiftes fra og med den 1. januar 2025.

Det indebærer, at et krav, der tilhører en af de fordringstyper, der omfattes af anvendelsesområdet for det foreslåede nye kapitel 4 a i opkrævningsloven, vil blive omfattet af kapitel 4 a, selv om kravet f.eks. er stiftet og opkrævet i 2024. Hvis betalingsfristen er overskredet, vil forrentningen til og med den 31. december 2024 være reguleret af den gældende rentebestemmelse for fordringstypen, men fra og med den 1. januar 2025 vil forrentningen være reguleret af den foreslåede nye bestemmelse i opkrævningslovens § 15 b.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 6, 15, 17 og 18. I stk. 2, 2. pkt., foreslås, at skatteministeren herunder kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslåede § 1, nr. 6, vedrører en forhøjelse af tillægget i opkrævningslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., fra 0,7 pct. til 0,85 pct. for at gøre lovforslaget provenuneutralt. Ikrafttrædelsen bør derfor ske samtidig med ikrafttrædelsen af § 1, nr. 15, 17 og 18.

De foreslåede § 1, nr. 15 og 18, omhandler en afskaffelse af renters rente på skattekontoen, mens § 1, nr. 17, omhandler afskaffelsen af forrentningen af bøder på skattekontoen. Det er forventningen, at disse bestemmelser tidligst vil kunne træde i kraft den 1. januar 2026, da der er behov for systemudvikling.

Det følger af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse, at de af loven omhandlede meddelelser om sanktioner, der udsendes af Skatteforvaltningen til virksomhederne den 1. januar 2025 eller senere, som udgangspunkt vil blive udsendt digitalt til virksomhederne via Digital Post i stedet for at blive udsendt med rekommanderet brev. Kun hvor det ikke er muligt, eller hvor Skatteforvaltningen skønner, at udsendelsen bør ske ved rekommanderet brev, vil der fra og med den 1. januar 2025 blive udsendt rekommanderede breve til virksomhederne.

Det foreslås i stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af kapitel 5 b i opkrævningsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20.

Der er tale om den midlertidige bagatelgrænse for Skatteforvaltningens opkrævning af småbeløb på motorafgiftsområdet. Det er tanken, at bagatelgrænsen på 50 kr. skal anvendes, indtil Skatteforvaltningen har implementeret en ny opkrævningsløsning, som vil indebære, at sådanne småbeløb fremover vil kunne opkræves sammen med andre krav. Det forventes, at løsningen kan være på plads i løbet af 2. halvdel 2025. Der foreslås derfor en bemyndigelse, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for, hvornår opkrævningslovens kapitel 5 b skal ophæves. Når kapitlet er ophævet, vil også den foreslåede bagatelgrænse ikke længere kunne anvendes.

Det foreslås i stk. 4, at § 4 ikke finder anvendelse for beløb, der er tilbagebetalt til den skattepligtige før den 1. januar 2025. For sådanne beløb finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovens § 4, nr. 1, hvorefter et eventuelt krav på tilbagebetaling af det udbetalte beløb skal tilbagebetales med tillæg af renter fra udbetalingstidspunktet, ikke får virkning med hensyn til beløb, der er udbetalt til den skattepligtige inden lovens ikrafttræden.

Har en modtager af udbytter, renter eller royalties anmodet om tilbagebetaling af indeholdt kildeskat efter kildeskattelovens § 69 B, og er tilbagebetaling sket inden den 1. januar 2025, vil det således fortsat være rentelovens regler, der vil finde anvendelse med hensyn til forrentning af et eventuelt krav på tilbagebetaling af det udbetalte beløb.

Det foreslås i stk. 5, at § 14 ikke finder anvendelse for selskaber og foreninger m.v., der endeligt opløses før den 1. januar 2025. For sådanne selskaber og foreninger m.v. finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Likvidationens afslutning og selskabets eller foreningens endelige opløsning finder som udgangspunkt sted ved deltagernes eller medlemmernes godkendelse af endeligt likvidationsregnskab på en afsluttende generalforsamling. Hvis den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig kontinuitet af datoen for den afsluttende status, kan skatteophørsdatoen dog være identisk med denne dato. Der kan således efter omstændighederne ske en fremrykning af datoen for skattepligtens ophør. § 14 finder således ikke anvendelse for selskaber og foreninger m.v., hvori der træffes beslutning før den 1. januar 2025 om likvidationsbehandlingens afslutning og selskabets eller foreningens opløsning ved godkendelse af endeligt likvidationsregnskab og udlodning af likvidationsboets nettoprovenu på en afsluttende generalforsamling, eller hvor der foretages afsluttende status før den 1. januar 2025, hvis den afsluttende generalforsamling afholdes i naturlig kontinuitet heraf.

Af ordensmæssige grunde foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 6, og § 26, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 19, stk. 4, og § 26, stk. 7, jf. denne lovs § 16, nr. 1 og 4.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.