I olieberedskabsloven, lov nr. 354 af 24. april 2012, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
»§ 15 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.«
2. Efter kapitel 8 indsættes:
§ 18 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostninger for varetagelse af opgaver i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om opkrævning, renter m.v.«
3. I § 20, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 10, stk. 1 og 3«: », herunder udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler efter § 15 a«.
4. I § 20, stk. 2, indsættes efter »administration af lagerdækningsaftaler«: », herunder udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler,«.
5. I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 6, stk. 1, eller«: »undlader«.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
/ Lars Aagaard
Til nr. 1
Den gældende olieberedskabslov § 10, stk. 1 og 2, indeholder regler om indgåelse af internationale lagerdækningsaftaler.
Det fremgår af § 10, stk. 1, at en international lagerdækningsaftale kan indgås mellem en lagringspligtig virksomhed eller den centrale lagerenhed og en udenlandsk virksomhed eller en udenlandsk central lagerenhed. Efter en sådan aftale kan overskydende lagre hos den ene part medregnes til opfyldelse af lagringspligt hos den anden part. En sådan aftale kan også indgås, når en virksomhed vil bruge egne lagerbeholdninger i en EU-medlemsstat til at dække egen lagringspligt i en anden EU-medlemsstat. Aftalen skal være godkendt af de to medlemsstaters myndigheder. Aftalen og ændringer eller forlængelser heraf har ikke virkning uden denne godkendelse.
Herudover fastslår § 10, stk. 2, at klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) kan indgå aftaler med myndigheder i udlandet om procedurer m.v. for godkendelse og administration i øvrigt af internationale lagerdækningsaftaler, jf. stk. 1.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 a , hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen. Forslaget skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udveksle oplysninger som led i administrationen af de internationale lagerdækningsaftaler. Det er hensigten, at udvekslingen skal ske gennem IT-systemet XEOS (Cross border Emergency Oil Stocks Application), som Europa-Kommissionen har udviklet til formålet. Systemet kan anvendes af medlemslandenes myndigheder og centrale lagerenheder til registrering og godkendelse af bl.a. internationale lagerdækningsaftaler. I dansk kontekst er det alene hensigten at anvende systemet til udveksling af oplysninger i forbindelse med administration af internationale lagerdækningsaftaler.
De oplysninger, der skal lægges i systemet, kan eksempelvis være parterne i den internationale lagerdækningsaftale, kontaktpunkt, lagerlokation, produktkategori- og mængde, tidsperiode for aftalen og de berørte lande m.v. Selve aftalen vil ikke skulle lægges i systemet. Der vil ikke være tale om yderligere oplysninger i forhold til de oplysninger, som virksomhederne allerede i dag indgiver i Oildata. Oildata er det system, som den centrale lagerenhed anvender til bl.a. administration af lagerdækningsaftaler.
Det bemærkes, at udvekslingen vil ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, hvor disse er relevante. Der vil hovedsagligt ikke være tale om personoplysninger, men ved kontaktoplysninger hos virksomhederne, vil navne, mailadresse og lignende kunne fremgå.
Det er hensigten, at beføjelsen skal delegeres til den centrale lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre), jf. forslagets § 1, nr. 3. I forhold til internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed er part, vil det være Energistyrelsen, der efter delegation fra klima-, energi- og forsyningsministeren, vil skulle anvende systemet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. og pkt. 4.
Til nr. 2
Olieberedskabsloven indeholder ikke i dag hjemmel til at gebyrfinansiere de omkostninger, der er forbundet med tilsyn og myndighedsopgaver i forhold til olieberedskabsordningen i loven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Det foreslås derfor at indsætte en ny § 18 a . Den foreslåede bestemmelse giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om betaling af gebyrer til dækning af omkostninger for varetagelse af opgaver i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om opkrævning, renter mv.
Bestemmelsen vil give klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om gebyrordningen.
Det er hensigten at udmønte bemyndigelsen i en bekendtgørelse, der pålægger de oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre, FDO) et gebyr, der skal dække Energistyrelsens udgifter til tilsyn og myndighedsopgaver. Virksomheder, der pålægges at fremsende oplysninger til Energistyrelsen efter lovens § 14, stk. 2 og stk. 3, pålægges ikke gebyr.
Det er hensigten, at gebyrordningen skal være todelt. Dels ved et generelt grundbeløb, der pålægges alle oplysnings- og lagringspligtige virksomheder samt den centrale lagerenhed. Dels ved et aktivitetsbaseret gebyr for konkrete ansøgningssager, der pålægges den virksomhed henholdsvis den centrale lagerenhed, der ansøger.
Det er hensigten, at det generelle grundbeløb skal finansiere Energistyrelsens udgifter til tilsyn og tilsynsrelaterede aktiviteter samt generelle myndighedsopgaver knyttet til administration af olieberedskabsordningen. Grundbeløbet vil f.eks. skulle dække udgifter til fysiske tilsyn, skrivebordstilsyn, uddannelse af personale, oplæring af nyt personale, behandling af revisorerklæringer, opretholdelse af fortegnelse over lagringspligtige virksomheder, tilsyn i forhold til den centrale lagerenhed, herunder tilsyn med efterlevelse af udpegningsvilkår, samt udgifter i forhold til indtræden og fastsættelse af lagringspligt. Gebyret vil også omfatte ressourcer til behandling af bødesager, både hvor der udstedes administrative bødeforelæg og hvor sagerne anmeldes til politiet.
Det aktivitetsbaserede gebyr skal dække Energistyrelsens udgifter i forbindelse med konkrete ansøgningssager og pålægges den virksomhed eller den centrale lagerenhed, der ansøger. Gebyret vil f.eks. skulle pålægges ved dispensationsansøgninger, ansøgninger om tilladelse til at fortsætte sin status som lagringspligtig virksomhed, ansøgninger om ophør af lagringspligt før tid, godkendelse af råolieproducerende virksomheders aftaler om opdeling af lagerbeholdning og godkendelse af internationale lagerdækningsaftaler, hvor Danske Olieberedskabslagre (FDO) er part. Der kan eventuelt fastsættes et fast gebyr for de sagstyper, hvor sagerne er meget ens og sagsbehandlingstid m.v. ikke afviger væsentligt fra sag til sag.
For grundbeløbet er det som udgangspunkt hensigten at indføre en fordelingsnøgle, der tager afsæt i fem niveauer, hvor størrelsen af en virksomheds lagringspligt er afgørende for, hvilket niveau virksomheden indplaceres i. Virksomheder med en høj lagringspligt placeres i et højere niveau og pålægges et højere gebyr end virksomheder med en mindre lagringspligt, der placeres i et lavere niveau. Virksomheder, der kun er omfattet af oplysningspligten, vil ligge i det laveste niveau.
Udgangspunktet for gebyrmodellen vil altid være, at de virksomheder, der genererer de største udgifter hos Energistyrelsen, f.eks. på grund af større tilsynsbehov, tilsvarende er de virksomheder, der finansierer størstedelen af udgifterne.
Det foreslås endvidere, at hjemlen også vil kunne anvendes til at fastsætte regler om gebyrfinansiering af opgaver, som ikke varetages efter loven i dag. Det kan være opgaver, der følger af fremtidige lovændringer.
Det foreslås, at gebyrerne skal balancere over en 4-årig periode i overensstemmelse med Finansministeriets Budgetvejledning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 3
Det følger af den gældende olieberedskabslov § 20, stk. 1, at klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) på nærmere angivne vilkår kan bemyndige den centrale lagerenhed til at varetage administrative opgaver vedrørende 1) anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter lovens § 14, stk. 1-3, samt forberedende kontrol af lagringspligt m.m. baseret herpå, 2) føring af fortegnelser over beredskabslagre og specifikke lagre efter lovens § 15 og, 3) administration af lagerdækningsaftaler efter lovens § 10, stk. 1 og 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har ved bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed bemyndiget den centrale lagerenhed (Danske Olieberedskabslagre, FDO) til at varetage administrative opgaver vedrørende alle tre forhold. Dog ikke vedrørende internationale lagerdækningsaftaler, hvor den centrale lagerenhed selv er part.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 1, nr. 3 , tilføjes »udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler efter den foreslåede § 15 a«, således at ministeren vil kunne delegere beføjelsen til den centrale lagerenhed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorefter der foreslås en ny § 15 a, der skal give ministeren hjemmel til at udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen.
Det foreslåede indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne delegere beføjelsen til at udveksle oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemsstater og Europa-Kommissionen til den centrale lagerenhed.
Det er hensigten, at hjemlen til at udveksle oplysninger efter den foreslåede § 15 a vil blive delegeret til den centrale lagerenhed som led i den generelle administration af lagerdækningsaftaler, der i dag er delegeret til og varetages af den centrale lagerenhed. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.2.
Det er hensigten, at delegationen af beføjelsen i den foreslåede § 15 a skal ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed.
Til nr. 4
Ifølge den gældende olieberedskabslovs § 20, stk. 2, kan klima-, energi- og bygningsministeren (nu klima-, energi- og forsyningsministeren) fastsætte regler om den centrale lagerenheds anmodning om og modtagelse og behandling af oplysninger efter § 20, stk. 1, nr. 1, forberedende kontrol af lagringspligt m.m. efter § 20, stk. 1, nr. 1, etablering og føring af fortegnelser efter § 20, stk. 1, nr. 2, administration af lagerdækningsaftaler efter stk. 1, nr. 3, og tavshedspligt om modtagne oplysninger.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1359 af 5. december 2013 om delegation af administrative opgaver efter olieberedskabsloven til den centrale lagerenhed og bekendtgørelse nr.1340 af 10. december 2014 om lagringspligt m.v. for olie.
Som en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i lovens § 20, stk. 2 , indsættes efter »administration af lagerdækningsaftaler«: », herunder udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler«.
Det foreslåede vil indebære, at bemyndigelsen i § 20, stk. 2, udvides til også at omfatte udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler efter den foreslåede § 15 a, således at klima-, energi- og forsyningsministeren tillige kan fastsætte regler om den centrale lagerenheds (Danske olieberedskabslagre, FDO) udveksling af oplysninger om internationale lagerdækningsaftaler med andre EU-medlemslande og Europa-Kommissionen.
Det er hensigten, at beføjelsen vil blive delegeret til Energistyrelsen, da den gældende beføjelse i § 20, stk. 2, allerede er delegeret til Energistyrelsen ved bekendtgørelse nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i olieberedskabslovens § 23, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at opfylde lagringspligt efter § 6, stk. 1, eller at opfylde forpligtelser modtaget ved delegation eller lagerdækningsaftale efter §§ 9 og 10.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 1 , at indsætte »undlader« efter »§ 6, stk. 1, eller«.
Det foreslåede indebærer en sproglig forbedring af bestemmelsen. Derudover giver ændringen samtidig mulighed for at angive nærmere retningslinjer for bødeniveauet ved overtrædelse af olieberedskabslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Det forudsættes med bestemmelsen, at bødeniveauet fremover som minimum vil afspejle den besparelse, der kan opnås ved ikke at opfylde sin lagringspligt, således at strafbestemmelsen får den ønskede præventive effekt.
Det foreslås, at udmåling af bødeniveau vil tage udgangspunkt i virksomhedens opnåede besparelse ved manglende overholdelse af lagringspligten. Til brug for vurderingen af den opnåede besparelse kan aktuelle priser på tidspunktet for den manglende lagerdækning for det pågældende olieprodukt (eller flere olieprodukter) eller råolie, som overtrædelsen vedrører, danne grundlag for en vejledende beregning. Sker den manglende opfyldelse i forbindelse med en national lagerdækningsaftale, kan der indhentes aktuelle priser på dækning i de forskellige kategorier for råolie og olieprodukter for disse aftaler.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige af sagens omstændigheder i det enkelte tilfælde. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.3.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2025 i overensstemmelse med reglerne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, idet hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.